41 minute read
Økonomi
Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14, torsdag kl. 14-18.
Af Erik K. Møller
Forskudsopgørelsen for 2023
Ibegyndelsen af november modtager du forskudsopgørelsen for 2023 fra Skat. For at sikre, at du betaler den rigtige skat og undgår den ubehagelige overraskelse at skulle betale restskat, skal du snarest muligt gennemgå den for rigtige indkomster, rente- og aktieindkomst, renteudgifter, transportfradrag og eventuelle indskud på fradragsberettiget pensionsopsparing. Hvis du og en eventuel ægtefælle eller samboende ændrer forskudsopgørelsen, vil I også sikre jer, at I får den rigtige folkepension og førtidspension fra Udbetaling Danmark. Du kan rette forskudsopgørelsen i skattemappen på skat.dk/tastselv, eller du kan ringe til Skat på 72 22 28 28. Borgerservice i din kommune kan hjælpe med mindre ændringer.
Skab overblik over din økonomi
En kvinde på 77 år har solgt sin ejendom og har 1,6 mio. kroner i overskud. Hun har lejet en lejlighed, hun gerne vil bo i resten af livet. Huslejen er cirka 10.000 kroner om måneden. Derudover bruger hun cirka 120.000 kroner årligt på øvrige udgifter. Hendes økonomi løber rundt. Dog hæver hun lidt af opsparingen til det ekstra. I 2028 udløber en ratepension med udbetaling på cirka 18.000 kroner før skat om måneden. Hun kan ikke overskue konsekvenserne, når udbetalingen falder bort. I det følgende skaber vi overblik over, hvor længe hun kan blive boende. Den kan bruges som guide for flere:
Budgettet er grundlaget for overblikket. Beløbene skal være på årsbasis, da det skal ende med at vise det årlige overskud eller underskud. Først laver du et budget over din nuværende økonomi. Herefter kan du udfærdige et årsbudget, når der sker væsentlige ændringer i økonomien. I eksemplet kender vi det nuværende underskud eller overskud, da vi ved, at økonomien løber rundt, dvs. at økonomien balancerer. I 2028 ophører udbetalingen fra en ratepension på 18.000 kroner.
Årsbudgettet 2028 ser således ud:
Kr. 50.000 Kr. 20.000 Kr. 168.228
Kr. 238.228 Kr. 69.600
Kr. 168.628 Kr. 120.000 Kr. 120.000
Kr. 71.372 Livrente ATP Folkepension Indkomst i alt Minus skat
Indkomst efter skat Minus udgifter til husleje Minus andre udgifter Årligt underskud
Underskuddet på 71.372 kroner skal dækkes af formuen. Kvinden har 1,6 mio. kroner i værdipapirer og 300.000 kroner i bankindestående, i alt 1.900.000 kroner. Midlerne rækker til 26 år (1.900.000 divideret med 71.372). Der er ikke medtaget eventuel indkomst fra formuen i eksemplet.
Find budgetskema her: aeldresagen.dk/budgetskema
Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14, torsdag kl. 14-18.
Af Erik K. Møller
Oplys aldrig adgangskoder og kortnumre
Flere banker kræver, at deres kunder udfylder et skema om deres bankforretninger til brug for hvidvask. Jeg har været i kontakt med flere, der er blevet ringet op af banken af medarbejdere, de ikke kender. Medarbejderne har stillet spørgsmål, som de samme banker advarer mod at oplyse i telefonen. Uanset hvem du bliver kontaktet af, så opgiv aldrig oplysninger om NemID eller MitID, adgangskoder, oplysninger om betalings- og kreditkort og lignende. Afbryd samtalen, og hvis den, der ringede, har oplyst, at det er fra banken, så kontakt banken. Hvis den, du har talt med, oplyser et telefonnummer, fx til banken, politiet, sagsbehandler, Skat, Nets eller Udbetaling Danmark, så kontrollér, at telefonnummeret tilhører den oplyste, så du ikke ringer til en, der er i ledtog med svindleren. Hvis du skulle have opgivet oplysninger i telefonen, så sørg for hurtigst muligt at kontakte banken og få spærret kort og andet, som oplysningerne vedrører.
Beregning af folkepensionens pensionstillæg
Indkomst fra ATP, livrente, ratepension, positiv nettokapitalindkomst (fx renteindkomst fratrukket renteudgifter) og aktieindkomst er skattepligtig indkomst og indgår i beregningen af folkepensionens pensionstillæg. Din formue har ingen indflydelse på pensionstillægget. Udbetaling fra aldersopsparing og kapitalpension er ikke skattepligtig indkomst, da du blot ’flytter rundt’ på din formue. En likvid formue indgår i beregningen af ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue kan være indestående på bankkonti, værdipapirer i opbevaringsdepot, kontanter og lån på anfordringsgældsbreve (familielån). For at være berettiget til ældrecheck og helbredstillæg må din likvide formue ikke overstige 93.000 kroner (i 2022), og den personlige tillægsprocent skal være større end 0.
Indskudsregler for aldersopsparing
Du kan oprette en aldersopsparing i et pengeinstitut eller i et pensionsselskab, hvor den kaldes aldersforsikring. Du kan indskyde 5.500 kroner i år. Fra indkomståret fem år før det år, du har nået folkepensionsalderen, og til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen kan du indskyde 54.200 kroner (2022). Dog kan du kun indbetale det lille beløb på 5.500 kroner, hvis du er begyndt at modtage udbetaling fra ratepension eller livrente, enten indkomstskattepligtig eller afgiftspligtig, inden for de sidste 10 år før folkepensionsalderen. Begrænsningen gælder kun, hvis du har påbegyndt udbetalingen efter 1. april 2018. Hvis udbetalingen er påbegyndt før den dato, kan du stadig indbetale op til 54.200 kroner. Begrænsningen gælder ikke for alle udbetalinger fra pensionsordninger. Fx er udbetaling af ATP, indekskontrakter ved alderen 67 år, invalidepension og ægtefællepension fritaget. Er du kun berettiget til at indbetale 5.500 kroner, opkræver Skat en afgift på 40 % af for stor indbetaling fra fem år før folkepensionsalderen. Ved overskridelse af grænsen på 5.500 kroner i øvrigt betales en afgift på 20 %. Afgiften kan i begge tilfælde nedsættes til 4 %, hvis beløbet overføres til en fradragsberettiget pensionsordning. Beløbet, der overføres til en fradragsberettiget pensionsordning, kan fratrækkes i skatten i det år, man indbetalte beløbet på aldersopsparingen. Flere oplysninger og vejledning findes på årsopgørelsen for indskudsåret. Indskud på aldersopsparing er uden skattefradragsret.
Det er kommunens visitatorer, der bestemmer, hvilken hjælp du har brug for. Alt for mange oplever, at de ingen medindflydelse har.
Værdig ældrepleje
Det er veldokumenteret, at mange ikke får den hjemmehjælp, de har brug for. Omkring hver fjerde, der får hjælp, oplever, at de ingen indflydelse har på hjælpen. Det skal en ny ældrelov have fokus på, mener Ældre Sagen.
”Jeg hører fra mange, at de føler det nedværdigende, når de beder om hjælp til noget, og kommunen så kan finde på at sige, at nej, det har du ikke brug for hjælp til. Ingen ønsker jo hjælpen for sjov,” siger Helle Goth Ingemann, der er socialrådgiver i Ældre Sagens rådgivning.
Sæt hjemmehjælpen fri
Mens det offentlige skærer i antallet af hjemmehjælpstimer, oplever mange ældre, at de ingen indflydelse har på, hvilken hjælp de modtager
Af Alexander Rich Henningsen
Det er efterhånden en gammel nyhed, at der i de seneste år er skåret ned på hjemmehjælpen. Som det blev beskrevet i det seneste nummer af medlemsbladet, er det i dag kun godt hver fjerde dansker mellem 80 og 84 år, der modtager hjemmehjælp. Blandt danskere over 90 år er det blot 57 %, der modtager hjælp. Samtidig er modtagerne mennesker med de laveste indkomster. Alt i alt tegner der sig et billede af, at det efterhånden kun er de allermest udsatte ældre, der kan få hjælp. Og så ikke engang det. I dag er der anslået 73.000 ældre med en eller flere funktionsnedsættelser, der ikke får den hjælp, de har behov for.
Konsekvensen af nedskæringerne på hjemmehjælp er dog ikke blot, at mennesker med behov for hjælp ikke får den. De, der rent faktisk får hjælp, oplever nemlig i høj grad, at de ingen indflydelse har på hjemmehjælpen. Det gælder både, hvilke opgaver man kan få hjælp til, og hvordan hjælpen konkret bliver udført. Det viser tal fra hjemmehjælpsundersøgelsen, som Ældre Sagen udførte sidste år.
Omtrent fire ud af ti hjemmehjælpsmodtagere oplever sjældent eller aldrig at have indflydelse på, hvilke opgaver hjemmehjælpen udfører. Det svarer til over 26.000 hjemmehjælpsmodtagere. Når det kommer til måden, hjælpen gives på, er det mere end fire ud af ti af hjemmehjælpsmodtagerne, der sjældent eller aldrig oplever at have et ord at skulle have sagt. Konkret drejer det sig om knap 30.000 hjemmehjælpsmodtagere.
Et stort problem
Det store problem med manglen på medbestemmelse er ifølge Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen, at det fører til utryghed. ”Vi skal huske, at hjemmehjælpsmodtagere i dag er syge og svækkede mennesker. De oplever, at de ikke har mulighed for at sige, hvad de har brug for, fordi kommunen suverænt bestemmer. Samtidig er der så mange forskellige personer fra hjemmeplejen på besøg, at der aldrig bliver opbygget en nær relation. Mange ældre oplever, at de skal starte forfra hver gang med en ny hjemmehjælper. Det er udmattende.”
Manglen på medbestemmelse er ikke blot et udtryk for mangel på finansiering, men
også måden, ældreområdet er bygget op på. Helle Goth Ingemann er socialrådgiver i Ældre Sagens rådgivning og hører ofte fra ældre, der oplever, hvordan det er blevet sværere at få medindflydelse på grund af plejesystemets indretning. Som udgangspunkt er det nemlig ikke den ældre selv, der har noget at skulle have sagt i spørgsmålet om, hvilke opgaver der er behov for hjælp til. ”Det er en visitator fra kommunen, der vurderer, hvad man har brug for hjælp til. I den proces har den ældre ikke den store indflydelse. Hvis man er uenig, kan man klage til Ankestyrelsen. Men i første omgang er det kommunen, der bestemmer. Det kan virke lidt underligt, når det vel er den ældre selv, der burde vide bedst, hvad vedkommende har behov for,” siger hun og uddyber: ”Jeg hører fra mange, at de føler det nedværdigende, når de beder om hjælp til noget, og kommunen så kan finde på at sige, at nej, det har du ikke brug for hjælp til. Ingen ønsker jo hjælpen for sjov.”
Den opsplittede omsorg
Når det kommer til måden, hjælpen gives på, er der endnu flere hjemmehjælpsmodtagere, der ikke oplever at have medindflydelse. Det handler både om, hvornår på dagen hjælpen gives, hvor mange forskellige plejepersoner der er på besøg hos den ældre, og hvilke opgaver hjemmehjælpen udfører på de forskellige dage. Ifølge Helle Goth Ingemann skyldes det, at plejen i dag tilrettelægges efter så rigide skemaer, at nærmest enhver frihed i arbejdet er forsvundet for plejepersonalet: ”Man arbejder med et meget stærkt tidstyranni, hvor der er fastsat specifikke minuttal til hver opgave. Det er en snæver ramme, de ansatte skal holde sig inden for. Hjælpen er blevet opdelt, så hver medarbejder skal tage sig af en specifik ting, hvorefter de kører igen. Det betyder, at der kan være rigtig mange forskellige mennesker igennem den samme ældres hjem på en dag.”
Opsplitningen af omsorgen i små, specifikke opgaver er ifølge Pia Kürstein Kjellberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd – en af de største trusler mod kvaliteten i hjemmeplejen i dag. Hun er en del af den ekspertgruppe, der er udpeget til at rådgive regeringen frem mod udarbejdelsen af en ny ældrelov, der var planlagt at blive fremlagt lige efter sommerferien. ”Fragmenteringen af omsorgen er et stort problem. Den er blandt andet opstået på baggrund af fritvalgsordningen, som kom til for at give ældre større valgfrihed. Men i praksis betyder det, at kvaliteten af omsorgen, som den opleves af de ældre, er faldet,” siger Pia Kürstein Kjellberg.
Af samme grund har en del af Pia Kürstein Kjellberg og hendes ekspertkollegers anbefalinger til politikerne kredset om at skabe en større sammenhæng i plejen – at gå tilbage til en situation, hvor opgaverne ikke var splittet helt så meget op. Ifølge Kjellberg kan det at samle plejen på færre hænder måske også vise sig at være en løsning på den arbejdskraftmangel, som også præger ældre-
BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR
området i dag. Ved at give medarbejderne mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet kan ressourcerne blive brugt bedre, end hvis alting planlægges på et centralt kontor. ”Noget af det, vi har drøftet i arbejdsgruppen frem mod lovarbejdet med en ny ældrelov, er, om man kan kombinere det at tage bedre afsæt i borgeren selv med at gøre det billigere. Det er det dilemma, vi står i, for vi er nødt til at gøre tingene smartere med den arbejdskraftmangel, vi får. En vej, man kunne forfølge, som kan gøre plejen både bedre og billigere, er at samle omsorgen på færre hænder, altså bevæge sig modsat af den fragmentering, vi ellers har set.”
Buurtzorg-modellen
Konkret kan det ske med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model, forklarer Kjellberg. I den model er hjemme- og sygeplejen bygget op om faste, selvstyrende teams på maksimalt 12 sygeplejersker og SOSU-medarbejdere, der har ansvaret for en gruppe borgere, men som derudover selv tilrettelægger arbejdet. Hun påpeger dog, at man stadig er på et meget tidligt stadie og mangler mere viden. ”Det pilotprojekt med Buurtzorg-modellen, der var i Ikast-Brande, blev lukket ned før tid. Så jeg vil sige, at vi mangler mere viden, før vi kan vide præcis, hvad der kan løse problemerne bedst. Men det tyder på, at Buurtzorg-modellen, eller nogle elementer fra den, kan give rigtig god mening at indføre i Danmark,” siger Pia Kürstein Kjellberg.
Indførelse af selvstyrende teams står højt på ønskesedlen til en ny ældrelov hos Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup. ”Vores overordnede ønske er at få sat hjemmehjælpen fri,” siger han. ”Hvis man opbygger hjemmeplejen omkring selvstyrende teams, der har store frihedsgrader i arbejdet, bliver det nemlig langt lettere at give hjemmehjælpsmodtagerne en oplevelse af at blive taget alvorligt. Det bliver kort sagt nemmere at give ældre den medindflydelse, mange i dag savner. Det kan give en relationsbåret hjælp og undgå den forråelse, der har været eksempler på i de senere år. Hvis man har en tæt relation, er det svært at behandle folk dårligt,” forklarer Bjarne Hastrup.
Hvad angår problemet med, at fire ud af ti hjemmehjælpsmodtagere ikke oplever at have medindflydelse på, hvilke opgaver de kan få hjælp til, peger Bjarne Hastrup på selvvisitation som en løsning. I virkeligheden er selvvisitation ikke nogen ny opfindelse. ”Faktisk var det sådan førhen, at ældre selv kunne ringe til kommunen og fortælle, hvad de havde brug for hjælp til, og så fik de den hjælp. Det er det, vi gerne vil tilbage til. Det ville fjerne det bjerg af bureaukrati og dokumentation, der i dag er omkring visitati-
HELLE GOTH INGEMANN, SOCIALRÅDGIVER
onsprocessen, og det ville give modtagere af hjemmehjælp den hjælp, de rent faktisk selv oplever at have behov for,” forklarer Hastrup.
Ud over ønsket om selvstyrende teams og indførelse af selvvisitation peger Bjarne Hastrup på et i dag lidt overset aspekt af hjemmehjælpsområdet. I de senere år har hjemmeplejen, der er kommunalt finansieret og drevet, nemlig fået overdraget en række sundhedsopgaver fra regionerne. Den udvikling kræver, at der bliver ansat mere sundhedskvalificeret arbejdskraft i hjemmeplejen. ”Man har flyttet en del af hospitalet ud lokalt, og det er fint. Men der skal følge de rette kompetencer med,” siger Bjarne Hastrup.
Arbejdskraften er der
Spørgsmålet er dog, hvordan det alt sammen kan ske i en situation, hvor området i forvejen er præget af mangel på arbejdskraft. Manglen gør sig nemlig også gældende i sundhedssektoren, hvor der især mangler sygeplejersker – en faggruppe, der netop kunne tænkes at udfylde rollen som sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne. Ifølge Bjarne Hastrup kan det dog godt løses. ”Arbejdskraften er der,” siger han. ”Den skal bare bringes i spil.”
Konkret peger Hastrup på, at tre grupper kan være med til at afhjælpe fremtidens mangel på arbejdskraft. ”For det første er der gruppen af ældre, som vi kan se af egen drift trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Så de ældre kommer selv til at tage en tørn,” siger han.
Derudover peger Hastrup på gruppen af indvandrere, der for en stor dels vedkommende har en lavere tilknytningsgrad til arbejdsmarkedet end personer, der er født og opvokset i Danmark.
”Jeg ved, at man i plejesektoren er rigtig glad for de nydanske kolleger, der allerede i høj grad arbejder på området. Men der er stadig en stor andel af indvandrere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Dem skal vi have inkluderet, og plejesektoren er et oplagt sted.”
Til sidst peger Bjarne Hastrup på gruppen af unge. Ifølge Undervisningsministeriet stod cirka 45.000 unge under 25 år uden hverken job eller uddannelse i 2021. ”Her taler vi om en gruppe, der er meget skoletrætte, og som det ikke giver mening at presse ind på skolebænken. Vi foreslår, at man indfører mesterlære som i gamle dage. Man kan simpelthen lave mentorforløb for unge, hvor man oplærer dem ude på arbejdspladserne – eksempelvis plejehjem, hvor der mangler arbejdskraft i dag,” siger Bjarne Hastrup og afslutter: ”De ledige hænder er derude. Her var tre bud på befolkningsgrupper, man kan bringe i spil. Nu kræver det politisk handling.”
PIA KÜRSTEIN KJELLBERG, PROJEKTCHEF
Redaktionen er afsluttet 30. august 2022.
Ramt på pengepungen
Pensionister er blandt dem, der bliver hårdest ramt af de aktuelle prisstigninger. Heldigvis er der en række ting, man kan gøre, for at beskytte sin privatøkonomi
Af Alexander Rich Henningsen
Idag er der omkring 1,1 million folkepensionister. Over 70 % tilhører den halvdel af befolkningen med de laveste indkomster. Det svarer til 800.000 personer. Af dem har 300.000 en så lav indkomst, at de er berettiget til at modtage ældrecheck. Ældrechecken er forbeholdt de ældre, der næsten ingen indkomst har ud over folkepensionen. Det er dermed åbenlyst, at ældre er blandt dem, der bliver ramt hårdest, når priserne stiger, og der er inflation. Inflation betyder nemlig generelle prisstigninger. Dermed bliver de, der har færrest penge til rådighed, ramt hårdest, da det bliver svært at finde billigere alternativer. ”Inflation betyder, at priserne stiger over en bred kam. Det er et vægtet gennemsnit af prisstigningerne baseret på Danmarks Statistiks model for den gennemsnitlige forbruger,” forklarer Morten Bruun, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
I praksis betyder inflation, at pengene bliver mindre værd. Er inflationen på 8,7 %, som den var i Danmark i juli i år, betyder det, at man i gennemsnit kan købe 8,7 % mindre for en krone, end man kunne for et år siden. Har man penge stående på en bankkonto, vil værdien af dem derfor blive udhulet. Jo højere inflation, desto hurtigere vil det ske. Hvis man bruger en stor Inflationen rammer ikke ens Ifølge Morten Bruun fra Forbrugerrådet del af sin indkomst på fødevarer og opvarmning, Tænk skal man se inflationen på de i skrivende stund 8,7 % som et gennemsnit. Nogle mennesker vil derfor opleve, at deres som mange ældre gør, bliver man ramt særlig købekraft bliver endnu hårdere ramt end gennemsnitsforbrugeren. Købekraften er det, man kan købe for sin indtægt. Med de hårdt for tiden prisstigninger, vi oplever lige nu, der især har med krigen i Ukraine og de medfølgende MORTEN BRUUN, CHEFØKONOM, sanktioner mod Rusland at gøre, er der nogFORBRUGERRÅDET TÆNK le specifikke områder, der ’driver’ inflationen, forklarer Morten Bruun. ”Det vil sige, at ikke alle priser stiger lige meget. For dem, der ikke har et forbrug, der minder om Danmarks Statistiks gennemsnitsforbrug, vil inflationen mærkes anderledes,” siger han og fortsætter: ”Hvis man bruger en stor del af sin indkomst på fødevarer og opvarmning, som mange ældre gør, bliver man ramt særlig
Forbrugerprisindeks 116
114
112
110
108
106
104
102
100
UDVIKLINGEN I PRISER OG FOLKEPENSION EFTER SKAT, 2019-2022
2019 2020 2021
Forbrugerprisindeks Folkepension efter skat 2019 (højre akse) Folkepension efter skat 2020 (højre akse) Folkepension efter skat 2021 (højre akse) Folkepension efter skat 2022 (højre akse) 2022 12.900
12.400
11.900
11.400
10.900
10.400 Folkepension efter skat
Folkepensionen reguleres i takt med lønudviklingen, men med to års forsinkelse. Pensionen reguleres i januar, så i januar stiger realindkomsten i forhold til december. Henover året stiger priserne. Ved små prisstigninger, som vi har været vant til mange år, virker reguleringen godt. Men i 2022 er der et stort problem, fordi reguleringen i januar 2022 sket ud fra lønudviklingen i 2020 (hvor priserne kun steg med 0,4 pct.), mens inflationen nærmer sig det højeste niveau i 40 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på Finansministeriets Familietypemodel. Pensionisten er en enlig folkepensionist med ældrecheck og mediecheck, der ikke har indkomst udover folkepensionen.
hårdt for tiden. Det er der, prisstigningerne især sker nu. Relativt i forhold til resten af befolkningen bliver de ældre altså ramt hårdt på rådighedsbeløbet.”
Ældre er således under et dobbelt pres: Dels har mange i forvejen ikke så stort et rådighedsbeløb. Dels bliver det forbrugsmønster, mange ældre har, ramt af særlig høje prisstigninger.
Den udlægning bakkes op af Marie Jakobsen, der er økonom i Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse. Ukraine var før krigen blandt verdens største kornleverandører til verdensmarkedet, og Rusland blandt de største energieksportører. Fødevarer og energi er to områder, der vejer tungt i især mange ældre menneskers budgetter. ”Det er varer, der er svære at skære ned på. Fødevarepriserne er steget over 15 % på et år. En vare som smør er steget 50 %,” fortæller hun og uddyber:
”Vi får henvendelser fra medlemmer, der virkelig står i en svær situation. Nogle skruer ned for varmen og slukker lyset for at spare på strømmen. Nogle kan kun købe varer, når de er på tilbud eller er blevet datovarer.”
Marie Jakobsen understreger, at det ikke gælder for alle pensionister, langtfra. Mange pensionister har både store formuer og godt med luft i budgettet. Men en stor del af gruppen har ikke meget mere end folkepensionen at leve af. Og netop folkepensionen er en akilleshæl, når vi taler om inflation. Den stiger nemlig ikke i samme tempo som lønningerne på arbejdsmarkedet: ”Folkepensionen bliver reguleret med lønudviklingen på det private arbejdsmarked, men to år forsinket. Det skyldes, at den statistik, man bruger, først er færdig efter to år. Det betyder, at når priserne stiger hurtigt som nu, kommer mange ældre i klemme. Deres indkomst følger simpelthen ikke med på
RÅDGIVNING OG HJÆLP
Du kan søge hjælp og rådgivning hos Forbrugerrådet Tænk via deres hjemmeside, taenk.dk, eller på telefon 77 41 77 41. Ældre Sagens rådgivning kan kontaktes alle hverdage på telefon 70 89 00 81.
Ændring i forbrugerprisindekset i forhold til samme måned året før, pct. 10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
INFLATIONEN ER STEGET MARKANT I LØBET AF DET SENESTE ÅR
aug. 21 sep. 21 okt. 21 nov. 21 dec. 21 jan. 22 feb. 22 mar. 22 apr. 22 maj 22 jun. 22 jul. 22
samme måde som for folk i arbejde. Vi kan se, at på arbejdsmarkedet stiger lønningerne nu,” siger Marie Jakobsen.
Spørgsmålet er, hvad man så kan gøre. Når priserne stiger, og ens forbrugsmønster er særligt ramt, alt imens pensionen ikke er fulgt med, hvad stiller man så op? Ifølge Morten Bruun fra Forbrugerrådet Tænk er det en udfordring, at mange ældre er ’låst’ på indkomstsiden. Som pensionist har man ikke den samme mulighed for at arbejde flere timer – og tjene mere – som andre har. ”Det er hårdt, for så må man finde steder at spare. Det kan være ved at se på sine indkøbsvaner og fx lave en madplan. Vi har lavet undersøgelser, der viser, at danskerne smider rigtig meget mad ud. Der kan være noget at hente.
Men jeg er klar over, at når vi taler om ældre, er det et segment, der ofte er gode til at spare i forvejen,” siger han. Derfor kan det være en god idé at se på nogle af de udgifter, der er lidt skjulte i hverdagen. Bruun peger blandt andet på forsikringer som et område: ”Man kan også se på sine forsikringer. Man kan gå ind på Forsikringsguiden, som vi i Forbrugerrådet Tænk har lavet sammen med Forsikring & Pension, og få et tilbud. Der kan SKATTEFRIT ENGANGSBELØB man hente besparelser, som man ikke nødDet ekstra beløb på 5.000 kr. skattefrit til modtagere af ældrecheck vendigvis er opmærksom på i hverdagen.” En sidste ting, man kan gøre, er at se på sin kommer over to omgange til alle, gæld – hvis man har nogen. der modtager ældrecheck for 2022. ”Hvis man har gæld, der er spredt ud på Den ene halvdel udbetales i 2. halvår forskellige poster, kan det være godt at få den 2022, og den anden halvdel udbeta- samlet i én post, så man kan få de dyre poster les i 2023. afbetalt hurtigere. Vi ser faktisk nogle ældre, Førtidspensionister m.fl. får 2.000 kr. der ender i RKI. Det er vigtigt at få gjort noget skattefrit i januar 2023 (modtager- hurtigst muligt, hvis man har svært ved at nå gruppen er personer, der for marts at betale sine afdrag og regninger,” siger Mor2022 modtog enten førtidspension, ten Bruun. seniorpension, efterløn, fleksydelse Der er en del steder, man kan få hjælp, hvis eller tidlig pension.) ens ubetalte regninger og gæld er blevet for
MARIE JAKOBSEN, ØKONOM, ÆLDRE SAGEN
uoverskuelige – og ifølge forbrugerøkonomen skal man ikke holde sig tilbage for at bede om hjælp. ”Få gældsrådgivning, som vi eksempelvis tilbyder hos os. Tag en snak med din bank. De er som regel til at tale med, især hvis man har været kunde i en årrække. Banken har også en interesse i at hjælpe dig, så du får lagt en god plan. Man skal ikke være bange for at henvende sig til banken og spørge,” fortæller Morten Bruun.
Marie Jakobsen fra Ældre Sagen peger også på rådgivning som et værktøj, man ikke skal være bange for at benytte sig af – ikke blot når det handler om gæld, men også generelt. For eksempel kan der være tilskud, man er berettiget til, som man ikke selv er klar over, forklarer hun: ”Vi har en rådgivning her hos Ældre Sagen, hvor man kan ringe ind og få hjælp. Vi kan eksempelvis oplyse om, hvilke tillæg og tilskud man kan søge. Eksempelvis kan nogle folkepensionister være berettiget til et varmetillæg uden
DET MENER ÆLDRE SAGEN
Ældre Sagen får mange henvendelser fra medlemmer, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund af de kraftigt stigende priser. Det bekymrer os meget. Inflationen er på højeste niveau i ca. 40 år. Samtidig er reguleringen af folkepensionen, førtidspensionen og andre forsørgelsesydelser i 2022 den laveste i mere end 20 år.
Derfor foreslog Ældre Sagen i marts en ekstraordinær regulering af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser på 3,5 % i 2022 – det vil hjælpe alle pensionister og andre på overførselsindkomst.
Du kan læse mere om vores forslag her:
aeldresagen.dk/sætfolkepensionenop
Vi har skrevet til beskæftigelsesministeren og har haft møder med beskæftigelsesordførerne om vores forslag.
Regeringen har i stedet ønsket at målrette hjælpen til de økonomisk dårligst stillede pensionister og har indgået en bred politisk aftale om udbetaling af et skattefrit beløb på 5.000 kr. til modtagere af ældrecheck og kompensation til førtidspensionister, seniorpensionister m.fl. Vi er glade for, at politikerne vil hjælpe økonomisk dårligt stillede pensionister, men der vil være mange, som føler sig forbigået. Vi ville ønske, at politikerne i stedet havde fulgt vores forslag om en ekstraordinær regulering, men det har der indtil videre ikke været politisk flertal for.
Vi bliver ved med at kæmpe for pensionisternes økonomi.
Aktuelt arbejder vi bl.a. på at ændre den måde, folkepensionen reguleres på. I dag stiger folkepensionen i samme takt som lønudviklingen i samfundet – men med to års forsinkelse. Den forsinkelse giver nogle store udfordringer for pensionister, når priserne stiger kraftigt. Vi ønsker at fastholde lønreguleringen af pensionen, fordi lønregulering historisk set er bedre end prisregulering, men der er behov for at se på, om vi kan forbedre reguleringen, sådan at pensionen i højere grad følger med udviklingen i samfundet.
at være klar over det. Den slags ting kan vi hjælpe med. Derudover prøver vi at sikre pensionisternes økonomi gennem vores politiske arbejde.”
Hjælp fra det offentlige
Netop det politiske spor, hvor Christiansborg kommer dem, der især rammes af inflation, til hjælp, er ifølge Marie Jakobsen fra Ældre Sagen gået lidt trægt. Regeringen og et folketingsflertal er enedes om at udbetale et beløb på 5.000 kr. som en hjælp til modtagere af ældrecheck, som er blandt dem, der er mest pressede økonomisk. Pengene er dog ikke nået frem endnu:
”Vi har råbt op om problemet siden sidste efterår, så vi synes, man skulle være kommet i gang hurtigere. Lovarbejdet tager tid, og første halvdel af støttebeløbet på 5.000 kr., som regeringen har sat af til dem, der er berettiget til ældrecheck, kan først udbetales, når loven er vedtaget i Folketinget,” siger Marie Jakobsen.
Dog ser det ud til, at der er ved at komme skred i tingene. For nylig blev det gjort klart af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at første rate af den ekstra ældrecheck på 5.000 kr. kan blive udbetalt i september. ”Hvis vi kan have færdigbehandlet hastebehandlingen, er det forventningen, at pengene kan blive udbetalt inden oktober måneds regninger, og det vil sige i anden halvdel af september,” udtalte Peter Hummelgaard til Ritzau i den anledning.
At give danskerne, også de mest udsatte, flere penge mellem hænderne, er af nogle dog blevet kritiseret for at øge inflationen yderligere og blot forværre problemet. Når der pumpes flere penge ud i samfundet, stiger efterspørgslen, og det samme gør priserne. Morten Bruun fra Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at udbetaling af enkeltbeløb til de hårdest trængende er et problem. Det handler om at finde den rette balance mellem at hjælpe og at lægge en dæmper på forbruget. At udbetale enkeltbeløb til de hårdest ramte er ifølge Bruun inden for skiven: ”Som økonom ville jeg være bekymret for generelle skattelettelser eller offentlige ydelser, der kan kaste noget mere benzin på inflationsbålet, fordi hele befolkningen så får flere penge mellem hænderne, og forbruget stiger yderligere. Men isolerede tiltag som at hjælpe de hårdest ramte ældre med enkeltbeløb er jeg ikke bekymret for,” siger han.
Når priserne stiger hurtigt som nu, kommer mange ældre i klemme. Deres indkomst følger simpelthen ikke med på samme måde som for folk i arbejde
MARIE JAKOBSEN, ØKONOM, ÆLDRE SAGEN
Redaktionen er afsluttet 30. august.
HVEM ER BERETTIGET TIL ÆLDRECHECK?
Ældrecheck er et engangsbeløb, som udbetales en gang om året, hvis du har lille eller ingen indtægt ud over din folkepension. Din likvide formue pr. 1. januar 2022 må højst være 93.000 kr. Hvis I er et par, er formuegrænsen stadig 93.000 kr. og altså ikke dobbelt op. Du får ældrechecken udbetalt automatisk, hvis du opfylder betingelserne. Du kan læse mere om ældrechecken her: aeldresagen.dk/aeldrecheck
Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater
Det er gratis & uforpligtende
Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.
Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun en selv, men også de pårørende. Vi kender alle sammen til de misforståelser, der kan opstå, når man hører et ord eller en sætning forkert. Disse misforståelser er ofte et problem, når man fører en samtale i selskab med flere personer, eller når man befinder sig i støjende omgivelser, og det kan være dybt frustrerende.
Komfortable kvalitetsapparater
Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable. AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.
Næsten usynlige høreapparater
Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.
Test høreapparater gratis
AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.
I-øret-høreapparater
Prøv Virto™ M-Titanium
• Næsten usynlige, da de sidder i øret • Individuelt tilpasset og dermed komfortable • Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse • Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse
AudioNova
1.311 anmeldelser • Fremragende • 18. august 2022
Test i-ørethøreapparater gratis
Phonak Virto™ M-Titanium
Hvem kan blive testperson?
Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.
Bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter
Ring og tilmeld dig på tlf.:
70 60 60 36
Tilmeld dig senest den 20. november
AudioNova har mere end 100 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk
Har du mødt din patientansvarlige læge?
Hvis du er indlagt på hospitalet med et langvarigt, kompliceret sygdomsforløb, har du krav på en patientansvarlig læge
Af Irene Manteufel
En patientansvarlig læge er en læge, der har overblikket over alt, hvad du måtte fejle, og som har ansvaret for dit behandlingsforløb. Mange indlagte oplever dog ikke, at de har sådan en læge tilknyttet.
Det er et problem, fordi det ikke bare kan være utrygt, men også helbredsmæssigt risikabelt for patienten, mener man i foreningen Danske Patienter. ”Rigtig mange patienter oplever ikke, at der er én læge, der har overblikket over deres behandling. Det kan føles utrygt, og det går også ud over patientens sikkerhed, når den ene læge ikke ved, hvad den anden har gjort, og ingen fx får sikret den nødvendige koordinering mellem forskellige sygehusafdelinger,” siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter.
Ordningen blev indført i 2017. Den går ud på, at indlagte patienter skal have én læge, der er ansvarlig og har overblikket over patientens sygdomsforløb og behandlinger. Det er især relevant for patienter med flere sygdomme, som ofte kommer på flere afdelinger og sygehuse. Med mange læger involveret i behandlingen er der behov for koordinering. Desuden giver det tryghed for patienten, at der er én læge, som kender hele sygdomsforløbet.
Årsag til fejl
Imidlertid har det haltet med at få indført ordningen, og i en ny sundhedsaftale fra foråret 2022 erkender regeringen og Folketingets partier, at den ikke fungerer godt nok, og at man derfor skal sikre implementeringen.
I aftalen står der bl.a., at ordningen ”ikke er implementeret til fulde”. Det er ikke bare ærgerligt, men også risikabelt, mener Danske Patienter. ”Vi kan konstatere ud fra meldinger fra medlemmer og også i patientsikkerhedsdatabasen, når vi ser på indberetninger af fejl og utilsigtede hændelser, at en stor del af dem handler om koordineringsproblemer. Vi ved, at det er en af de største årsager til fejl i sundhedsvæsenet, og det er især, når det handler om mennesker med kroniske, langvarige sygdomme og dem med flere sygdomme,” siger Morten Freil.
I den nye sundhedsaftale skriver aftalepartierne om patientansvarlig læge-ordningen, at det er vanskeligt at få et overblik over, hvor udbredt den er i regionerne.
Hos Danske Patienter sammenholder de derfor tal fra flere opgørelser, når de laver et skøn over, hvordan det står til.
”I hvert fald en tredjedel eller formentlig flere patienter har ikke en patientansvarlig læge – eller oplever ikke, at de har én. Så der er stadig lang vej igen,” siger Morten Freil.
Det er ikke godt nok
I Region Hovedstaden er 56 % af kræftpatienterne registreret med en patientansvarlig læge, mens tallet kun er 12 % for patienter med andre diagnoser. Det fremgår af en opgørelse fra maj 2022. Regionen nedsatte i 2017 en styregruppe til at hjælpe patientansvarlig læge-ordningen på vej, og gruppen udarbejdede informationsmateriale om ordningen, som skulle udleveres til patienterne på hospitalerne. Det er dog ikke gået helt efter planen, konstaterer Kai Nørrung fra Ældre Sagen, der sidder i styregruppen og som næstformand i Ældre Sagens sundhedsudvalg i regionen: ”Vi har den opfattelse, at stort set ingen patienter har fået udleveret materialet. Vi har spurgt rundtomkring, men vi har ikke hørt om nogen patienter, der har fået det,” fortæller Kai Nørrung.
Det finder han utilfredsstillende, så han har forsøgt at indføre et tiltag, der skal sætte skub i tingene: ”Jeg har foreslået i styregruppen, at vi lavede en kontrolforanstaltning. Man kunne tilføje i journalen, når lægen havde informeret patienten om ordningen og udleveret materialet. Men det blev afvist med henvisning til bureaukrati. Det er jo sært, når man godt kan registrere to
Panodiler til en patient, uden at det forekommer bureaukratisk.”
Kai Nørrung vil nu tage sagen op med Region Hovedstadens direktør for området. ”Næste gang jeg skal til møde med direktøren, vil jeg foreslå, at man får spurgt lægerne, hvorfor de ikke informerer patienterne, og hvad der er årsagen. Vi er nødt til at kende grunden til problemerne, så vi kan løse dem,” siger Kai Nørrung.
Læger ønsker også ordningen
Det er Kai Nørrungs opfattelse, at lægerne er usikre på ordningen, og at der er behov for, at direktionen følger den til dørs på de respektive sygehuse.
Blandt læger er der også opmærksomhed på problemerne. Overlægeforeningen skrev allerede sidste år i et debatindlæg sammen med Kræftens Bekæmpelse om manglende patientansvarlige læger: ”I takt med den stigende specialisering har vi set eksempler på, at patienter oplever, at ansvaret for behandlingsforløbet fortoner sig. Det giver utryghed og ofte uhensigtsmæssige behandlingsforløb.” ”Det er især afgørende for ældre patienter med flere sygdomme, at de oplever sammenhæng og tryghed i deres behandlingsforløb,” siger Kai Nørrung. ”40 % af alle patienter, der indlægges, har mere end én diagnose, og der bør være en læge, som har overblik. Ellers risikerer man, at patienten bliver dårligere og i værste fald dør, fordi der ikke er taget hensyn til alle patientens sygdomme.”
Ældre Sagen har længe slået til lyd for, at ældre patienter med flere sygdomme får tildelt en patientansvarlig læge, særligt med blik for patienternes behov for, at der er én, der fungerer som tovholder eller koordinator. Derfor er Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen, optimistisk over for den nye sundhedsaftales ordlyd om at gøre mere for at få ordningen sat i system. ”Vi ser det som positivt, at der er fokus på ordningen i den nye politiske aftale, og at man vil styrke implementeringen, så den bliver bedre udbredt,” siger Mirjana Saabye. ”Vi ved, at det typisk er i overgangen mellem afdelinger eller på tværs af sygehuse og i forbindelse med udskrivning, at der kan opstå fejl, og at man oplever utryghed. Det gælder ikke mindst for ældre og patienter med flere sygdomme. Derfor er det nødvendigt, at der er én, der har det fulde overblik.”
I den nye sundhedsaftale har man ikke sat konkrete mål for forbedringer endnu, men det er skrevet ind, at der skal udarbejdes en forpligtende plan for dem sammen med regionerne.
En plan er afgørende
”Det er selvfølgelig altafgørende, at man får lavet en plan, som man også følger, så ordningen når ud til patienterne på afdelingerne. Vi ser aftalen som et første skridt, som det er vigtigt at holde fast i,” siger Mirjana Saabye.
Begrebet ’patientansvarlig læge’ er i aftalen udvidet med ’eller anden sundhedsperson,’ altså fx en sygeplejerske. Det er Ældre Sagen også positiv over for, siger Mirjana Saabye. ”Det vigtige er, at der er en sundhedsfaglig person som tovholder – dels på tværs af sygehuse og afdelinger, dels i kommunalt regi i forbindelse med udskrivning, hvor der skal følges op på patientens genoptræning og rehabilitering. Det er faktisk ret afgørende, at man ikke afgrænser ordningen til sygehuset, for mange ældre patienter i langvarige forløb er sammenlagt kun kortvarigt på sygehus og kommer i stigende grad til at blive behandlet i det såkaldt nære sundhedsvæsen.”
Hos Danske Patienter er direktør Morten Freil mere skeptisk over for den nye sundhedsaftale. ”Vi anerkender, at det er svært, men vi er bange for, at den nye aftale kan blive en udvanding af ordningen. Med løsere formuleringer om ’sundhedsperson’ risikerer man, at det bliver lagt ud i teams. hvor det er vanskeligt at se, hvem der tager stafetten. Vi håber, at man stadig vil implementere ordningen efter intentionen, med læge,” siger han. ”Man er også nødt til at være enige om i regionerne, hvad der præcis ligger i ordningen, og det skal meldes klart ud ude på de enkelte afdelinger. Der skal desuden ordentlige evalueringer til. Vi vil anbefale: Få data på, hvor det virker, og arbejd på at opstille målepunkter. Vores klare opfattelse er, at man bør være ambitiøs med denne ordning, for det er vigtigt og nødvendigt,” siger Morten Freil.
ÆLDRE SAGENS SUNDHEDSUDVALG
I hver af landets fem regioner har Ældre Sagen nedsat et sundhedsudvalg. Medlemmerne er repræsentanter fra de distrikter, som hører under de enkelte regioner, og som har særlig interesse for sundhed. Arbejdet i de regionale sundhedsudvalg består bl.a. i at synliggøre Ældre Sagens synspunkter over for regionerne og offentligheden, sætte fokus på ældres vilkår og problemer i forhold til sygehusene, sparre med repræsentanten i Patientinddragelsesudvalget, formidle viden, kontakt og idéer til Ældre Sagens frivillige og samarbejde med de ældrepolitiske frivillige. Sundhedsudvalgene følger med i, hvad der sker regionalt på sundhedsområdet, og informerer landsbestyrelsen, hvis der er utilfredsstillende forhold, som må tages op på landsplan.
Fremtidsstudiet 2021
Fremtidsstudiet 2021 undersøger en række forskellige temaer i danskernes liv. Denne gang kigger vi nærmere på livskvalitet. Fremtidsstudiet 2021 er lavet for Ældre Sagen af Danmarks Statistik. Det er et studie af livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år. Knap 5.000 personer har via spørgeskema og telefoninterview svaret på spørgsmål om bl.a. ældrepleje, livskvalitet og arbejdsmarked.
Ældre har høj livskvalitet, men en gruppe halter bagefter
De 70-79-årige har den højeste livskvalitet, viser Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021, men ensomhed og helbred udfordrer nogle ældres tilfredshed med livet
Af Joachim Voss
Der er to væsentlige historier i det seneste kapitel af Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021, der handler om livskvalitet. Vi begynder med den positive:
Mange ældre mennesker har høj livskvalitet. Det er sådan set ikke en ny udvikling, men studiet bekræfter, at mange ældre er tilfredse med størstedelen af forholdene i deres liv.
”Som ældre kan man trække på sin livserfaring. Man har evnen til at sætte tingene i perspektiv og ofte en større robusthed til at klare livets op- og nedture,” siger Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
De knap 5.000 mennesker mellem 50 og 89 år, der medvirker i Fremtidsstudie 2021, har svaret på en række spørgsmål om deres tilfredshed med livet og
Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv nu og her? – Gennemsnit.
10
7,5
7,89 8,03 8,22 8,43 8,48
5
8,48 8,42 8,27
2,5
0
50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år
om bekymringer. Bl.a. er de blevet spurgt: Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv nu og her?
Respondenterne har angivet deres livstilfredshed på en skala fra 0, ’slet ikke tilfreds’, til 10, ’fuldt ud tilfreds’.
De mindst tilfredse er de 50-54-årige, der i gennemsnit vurderer deres livstilfredshed til 7,9, mens de mest tilfredse er de 70-79-årige, der vurderer den til 8,5. Den gennemsnitlige livstilfredshed er 8,3.
Det kommer ikke bag på Anna Wilroth, at de mest livstilfredse er personer i 70’erne.
Det er en gruppe, der ligger lunt i svinget mellem 50’erne og 60’ernes forpligtelser på arbejdsmarkedet og som pårørende for ældre forældre og 80’ernes stigende fysiske svækkelse, forklarer hun. ”Mange mennesker i 70’erne har stadig et godt fysisk og mentalt helbred, og mange har også en god økonomi. I 70’erne har man været gennem mange udfordringer, men har også oplevet, at man klarer sig igennem,” siger Anna Wilroth og fortsætter: ”Realiteten er, at jo ældre du bliver, jo tættere på livets slutning kommer du. Derfor er der måske mindre grund til at bekymre sig. Resultaterne viser, at tilfredsheden vokser med alderen, selvom den daler lidt sidst i livet.”
Ensomhed sænker livskvaliteten
Fremtidsstudie 2021 tegner dog også et andet og mere dystert billede af ældres livskvalitet.
Resultaterne viser nemlig, at et mindretal af ældre har det svært. Det skyldes blandt andet lavt selvvurderet helbred, ensomhed eller lav indkomst – faktorer, der alle har en mærkbar indflydelse på respondenternes livskvalitet, slår studiet fast.
Ældre med et ’fremragende’ eller ’vældig godt’ selvvurderet helbred har i gennemsnit en livskvalitet på 8,9, mens ældre med et ’mindre godt’ eller ’dårligt’ helbred i gennemsnit scorer 6,7 i livskvalitet.
Ensomhed præger livskvaliteten i endnu højere grad. Ældre, der er ensomme, angiver en livstilfredshed på 5,5 i gennemsnit, mens ikkeensomme ligger på 8,4.
Tallene viser med tydelighed, at der er social ulighed i vores samfund – også blandt ældre mennesker, mener Anna Wilroth. ”Ensomhed, helbred og økonomi har en markant effekt på vores livskvalitet. Det er meget bekymrende, at der er et mindretal, der er præget i så negativ grad,” siger hun.
En bred indsats
Det er ikke kun resultater fra Fremtidsstudie 2021, der viser, at ensomhed har store konsekvenser. Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at knap 600.000 voksne danskere føler sig svært ensomme.
Ældre Sagen arbejder for at få ensomhed på dagsordenen og for at mindske ensomheden i Danmark. Derfor har Ældre Sagen været med til at stifte Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor en lang række organisationer samarbejder.
Bevægelsen skal sikre, at der i arbejdet mod ensomhed foregår en bred indsats på tværs af civilsamfund, erhvervsliv og myndigheder. Netop en bred indsats, men også en tidlig indsats, er helt afgørende, når det gælder arbejdet mod ensomhed, mener Anna Wilroth. ”Vi har hele tiden sagt, at det ikke dur, at arbejdet ’kun’ ligger hos civilsamfundet eller i ministerierne. Det skal gå på tværs af alle ressorter,” siger hun.
Ud over det politiske arbejde mod ensomhed gør 20.000 frivillige i Ældre Sagen en stor indsats for at styrke det sociale bånd mellem mennesker. Det sker bl.a. gennem initiativer som fx besøgsvenner, telefonvenner, telefonkæder samt udflugter og rejser.
Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv nu og her?
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
33%
24%
12% 17%
1% 0% 1% 1% 2% 6% 4%
0% 0%
0 Slet ikke tilfreds 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Fuldt ud tilfreds Ønsker ikke at svare Ved ikke
MED HJERTING REJSER
Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling
Fuengirola - 14, 21 & 28 nætter
Hotel El Puerto er beliggende direkte ud til strandpromenaden i hjertet af Fuengirola. Fra Hotel El Puerto har man en formidabel udsigt over vandet, kysten, byen og de nærtliggende områder.
Turen inkluderer:
• Fly Malaga direkte t/r • Hotel El Puerto***+ • 1 x dbl. værelse • Morgenmad og aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin • Transport t/r hotellet Pris pr. person - 14 nætter FRA kr. 6.998,Pris pr. person - 21 nætter FRA kr. 8.998,Pris pr. person - 28 nætter FRA kr. 10.998,-
Enkeltværelse: Spørg for pris Rejseperiode: oktober - maj Afrejse fra Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg Rejseperiode: oktober - maj (lukket nov-dec) Afrejse fra Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg
Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling Torremolinos - 7, 14 & 21 nætter
Flot hotel beliggende direkte på promenaden i Torremolinos. Her er alt udenfor døren. Herudover byder hotellet på skønne faciliter f.eks. indendørs swimmingpool.
Turen inkluderer:
• Fly Malaga direkte t/r • Hotel Sol Principe**** • 1 x dbl. værelse • Morgenmad og aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin • Transport t/r hotellet Pris pr. person - 7 nætter FRA kr. 4.998,Pris pr. person - 14 nætter FRA kr. 6.998,Pris pr. person - 21 nætter FRA kr. 8.998,-
Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling
Oplys koden ”LIME09” ved bestilling
14 & 21 nætter Puerto de la Cruz
Apt. Bahia Playa er et skønt lejlighedshotel med en god beliggenhed centralt i Puerto de la Cruz. Fra Bahia Playa har man blot 200 meter til stranden.
Turen inkluderer:
• Fly Tenerife direkte t/r • Apt. Bahia Playa ***+ • 1 x 2 værelses lejlighed • Morgenmad og aftensmad • Transport t/r hotellet Pris pr. person - 14 nætter FRA kr. 9.998,Pris pr. person - 21 nætter FRA kr. 13.998,-
Rejseperiode: oktober - marts Afrejse fra Kastrup og Billund
Singlerejse 60+ jul & nytår
Fejr jul & nytår med andre singler 60+. Vi gentager denne rejse, der tidligere har været en succes og er efterspurgt af mange kunder. Der er inkluderet 4 udflugter med dansk guide.
Turen inkluderer:
• Fly Malaga direkte t/r • 1 x værelse • Morgenmad og aftensmad inkl. 1/4 vand & 1/4 vin • Julemiddag inkl. julegave (d. 25. december) • Nytårsmiddag • 4 udflugter med dansk guide iht. beskrivelse • Spisning i mindre grupper • Transport t/r hotellet Se flere singlerejser på www.hjertingrejser.dk
Pris pr. person - 21 nætter FRA kr. 14.998,-
Afgang: Aalborg 19. dec., Aarhus og Kastrup 20. dec, Billund 21. dec.
