ÂťIdĂŠkatalog til specialkursus, bachelorprojekt, diplomafgangsprojekt og kandidatspeciale pĂĽ Danmarks Tekniske Universitet
facebook.com/alectiaas
linkedin.com/company/alectia
Projekt-ID
Formål
001
Undersøgelse af de tekniske og økonomiske konsekvenser af ændringen af DRY-årets klimadata.
Nyt DRY-år og dets indflydelse på energirammeberegninger Vejledere
Beskrivelse
Claus Wessel Andersen, ALECTIA
I efteråret 2013 blev det tidligere
belysning, ventilation, køl og varme, for
cwa@alectia.com
DRY-år opdateret med klimadata fra
at kortlægge betydningen af disse for
2001-2010. Dette opdaterede DRY-år er
energirammen. Ligeledes undersøges
Morten Vendelboe, ALECTIA
obligatorisk for 2015, og det undersøges,
de økonomiske konsekvenser heraf.
mvve@alectia.com
hvilken betydning ændringen har. Der tages udgangspunkt i tidligere udførte beregninger af forskellige typer
ophedningstimer i beregningsmodulet
af bygninger, som vil blive stillet til
Sommerkomfort, hvor det tidligere og
rådighed fra ALECTIA. Disse bereg-
det nye DRY-år sammenlignes.
ninger opdateres med det nye DRY-år, og det undersøges, hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser det teoretisk ville have, hvis bygningerne skulle opføres i dag. Det er desuden gjort muligt at Opgavestiller
Der kan udføres en tilsvarende analyse af det beregnede antal over-
vælge lokale vejrdata i forbindelse med udførelse af en energirammeberegning, og det undersøges, hvilken betydning dette har for energirammen. De tekniske og økonomiske konsekvenser belyses. Der udføres en underopdeling af de enkelte tekniske elementer, såsom
Projekt-ID
Formål
002
Undersøgelse af indeklimaet ved naturlig ventilation i boliger, inkl. bestemmelse af luftmængder, der kan anvendes ved beregning af Sommerkomfort.
Naturlig ventilation i boliger Vejleder
Beskrivelse
Claus Wessel Andersen, ALECTIA
For lavenergibyggeri 2015 og bygnings-
indeklima. Herudover udføres en
cwa@alectia.com
klasse 2020, stilles der nye krav til det
registrering af de fysiske forhold og
termiske indeklima. ALECTIA benytter værktøjerne BSim eller Virtual Environ-
brugsmønster. •
ment (IES<VE>) til at simulere inde-
sammenhængen mellem det ople-
klimaet, men for boliger i dag benyttes
vede og det målte indeklima.
ligeledes Be10-modulet, Sommerkomfort.
•
Teoretiske beregninger til at
I Sommerkomfort-modulet indsættes bl.a.
undersøge, om der kan fastlægges
luftmængder, men der foreligger ikke
en sammenhæng mellem det ople-
direkte erfaringstal for luftmængder ved
vede og beregnede indeklima.
den naturlige ventilation.
•
Der udføres et indeklimastudie for
CFD simuleringer til at undersøge, om der kan fastlægges en sammen-
naturlig ventilation på boliger. Her kan
hæng mellem simulering og bereg-
evt. vælges forskellige typer af boliger,
ning/spørgeskemaundersøgelse.
etplans- og etageboliger, samt forskellige Opgavestiller
Indeklimamålinger til at kortlægge
•
Sommerkomfortberegninger til at
scenarier på rumbasis, f.eks. soveværelse
undersøge værktøjets usikkerheder,
med ensidet ventilation, soveværelse med
samt hvornår man bør og kan gøre
tværventilation ved åbning af dør til gang,
brug af værktøjet.
samt med forskellige åbningsgrader. Projektet bør overvejes indarbejdet som Projektet kan omfatte:
et led i CISBO (Center for Indeklima og
•
En spørgeskemaundersøgelse
Sundhed i Boliger), hvor der er lavet
omkring oplevelser af det termiske
flere studier.
Projekt-ID
Formål
003
En detaljeret kortlægning af energiforbruget for kontorbygninger.
Kortlægning af bygningers energiforbrug Vejleder
Beskrivelse
Ejvind Løgberg, ALECTIA
I forbindelse med en energiberegning
res, øges betydningen af elforbruget
ejl@alectia.com
ved myndighedsgodkendelse af et
til lysstyringen, på samme måde som
byggeprojekt, indgår mange dele af
bygningers øgede tæthed medfører, at
bygningsdriften kun under standardi-
kuldebroer har en større betydning.
serede forhold, og nogle forbrug indgår
Der foretages en kortlægning af
slet ikke. Energiforbruget i bygningen
energiforbruget af 1-3 eksisterende byg-
kortlægges, så det synliggøres, hvilke
ninger. Forbruget opdeles i de poster,
poster, der indgår i energirammen og
der indgår i energirammen og de, der
hvilke, der ikke gør.
ikke gør. Fx kan nævnes en post som
En mere detaljeret oversigt over
automatikanlæg (IBI-bokse, spjæld-
samtlige varme- og el-poster, som byg-
motorer, mv.), der kun indgår med en
herre skal betale for, kan forbedre
ganske lille standardværdi.
dialogen imellem bygherre og rådgiver og give nogle beregningsmæssige
Der tages udgangspunkt i eksisterende bygninger med målte forbrug
inputs til udførelse af realistiske energi- henover minimum et år og med målere Opgavestiller
mæssige og økonomiske beregninger.
på samtlige poster. Der gøres i videst
Dette vil muliggøre, at bygningen kan
muligt omfang brug af undersøgelser
optimeres efter det reelle energiforbrug
udarbejdet i tidligere forsknings- og
og ikke kun de dele, der indgår i energi- afgangsprojekter, bl.a. på Århus Univerrammeberegningen eller indgår med
sitet og DTU.
standardiserede værdier. Som udviklingen er i dag, hvor bl.a. elforbrug til belysning reduce-
Kontaktperson: Steffen Petersen, stp@eng.au.dk.
Projekt-ID
Formål
004
Procedure og potentialer ved udførelse af enkeltrums- og bygningssimulering.
Indeklimasimuleringer og energiberegninger af hele bygninger kontra enkeltrum Vejleder
Beskrivelse
Claus Wessel Andersen, ALECTIA
Indeklimasimuleringer for nybyggeri
Der udarbejdes en procedure for,
cwa@alectia.com
udføres typisk med BSim eller Virtual
hvornår de forskellige tilgange bør
Environment (IES<VE>). Her udvælges
anvendes afhængig af formål.
normalt rum, som er repræsentative for de forskellige typer af opholdsrum, såsom kontorer, møderum, mv. I byggerier, hvor kontorrum afviger fra hinanden hvad angår funktionalitet, intern belastning, orientering, mv. kan det være vanskeligt at udvælge repræsentative rum. Man kan derfor være nødsaget til at lave simuleringer på samtlige kontorrum i hele bygningen. Der udarbejdes en fuldbygnings”Opgavestiller
simulering kontra simulering af repræsentative rum af worst case. Simuleringerne udføres med henblik på analyse af både det termiske indeklima og energiforbruget. Desuden undersøges optimeringspotentialer i forhold til tid og økonomi.
Projekt-ID
Formål
005
Energimæssige og økonomiske effekter af forskellige renoveringstiltag.
Øget produktivitet ved energi- og indeklima- optimering/renovering Vejleder
Beskrivelse
Claus Wessel Andersen, ALECTIA
Bygninger står for 40 % af Danmarks
cwa@alectia.com
energiforbrug, og i dag renoveres 1-1,5 % af bygningsmassen årligt. Målet er, at energiforbruget for den samlede bygningsmasse skal reduceres til det halve i år 2050. Der opsættes retningslinjer og tilgangsmetoder for mulige tiltag: •
Forbedring af indeklimaet.
•
Renovering af teknik.
•
Renovering af hele bygninger.
Resultaterne af ovenstående Opgavestiller
analyseres i forhold til de økonomiske omkostninger, energimæssige besparelser og rentabilitet. Der lægges særligt vægt på energimæssige tiltag og hvilke økonomiske omkostninger, renovering til forskellige indeklimaklasser har, sammenholdt med den økonomiske gevinst ved øget produktivitetsniveau.
Projekt-ID
Formål
006
Udnyttelse af BIM (Bygnings Informations Modellering) som værktøj til projektering af bygningsinstallationer i forskellige stadier af et byggeprojekt.
BIM-modeller og udnyttelse heraf Vejleder
Beskrivelse
Mads H. Rasmussen, ALECTIA
BIM bliver et mere og mere integre-
mhra@alectia.com
ret værktøj i bygningsprocessen, og
benyttes som værktøj af projekt-
ALECTIA har gennem de senere år gjort
ledere og fagingeniører til at skabe
erfaringer på en del større danske
overblik og fælles forståelse med
byggeprojekter. Følgende forslag er
øvrige samarbejdspartnere. Fx
idéoplæg til studerende, som ønsker at
så grænseflader er tydelige, og
arbejde med BIM-relaterede projekter
tidsplaner fastholdes i et bedre
i samarbejde med ALECTIA. Vi kan
greb af alle parter (i den forstand at
tilbyde vejledning og et eventuelt case-
man kan låse modeller, og alt, der
projekt – også på projekter, som ikke er
ændres efterfølgende, er tydeligt så
•
omfattet af emnerne herunder.
ekstraomkostninger kan fastsættes). •
•
Opgavestiller
Det undersøges, om der kan udvik-
I forhold til en byggeproces med
les redskaber, der bedre anskuelig-
forskellige stadier defineres hvor-
gør konsekvenserne af design-
når væsentlige beslutninger skal
ændringer, fx ændringer af skakte
træffes, og hvornår det er økono-
og føringsvej.
misk fordelagtigt at anvende BIM. •
Det undersøges, om BIM kan
•
Det undersøges, om der kan skabes
Detaljeringsgraden i de forskellige
et struktureret arbejdsflow, hvor
projektstadier defineres samt hvor-
noget arbejde foregår i beregnings-
når og hvordan, BIM kan anvendes
programmer som Excel og andet i
af forskellige fag (fx dimensio-
Revit. Hvordan sikres konsistens i
nering af ventilationskanaler og
projektdata?
varmeanlæg).
Projekt-ID
Formål
007
En kortlægning af energiforbruget til bygningsautomatik.
Energiforbrug til bygningsautomatik Vejleder
Beskrivelse
Ejvind Løgberg, ALECTIA
Bygninger bliver i større og større om-
kontorbygning anvendes til
ejl@alectia.com
fang bestykket med bygningsautomatik,
bygningsautomatik?
som BMS/CTS, IBI mv. Årsagen er, at
•
vi ønsker et stadigt mere kontrolleret
automatik, sammenlignet med den
indeklima, samtidigt med at der stilles stigende krav til at designe bygninger med lavt energiforbrug.
Hvor stort er energiforbruget til energi, den skulle spare?
•
Findes der produkter og løsninger med markant lavere
Men er disse systemer rent
energiforbrug end markedet for
faktisk energibesparende? De energi-
bygningsautomatikomponenter
beregninger, der skal foretages på alle
generelt? Fx kan en radiator-
nye bygninger i dag, omfatter ikke
termostat med et lille batteri køre
energiforbrug til sensorer, relæer,
flere år uden batteriskift, mens
transformatorer, motorer, aktuatorer,
nettilsluttede aktuatorer bruger
spoler, CTS-centraler og undercentraler,
væsentligt mere strøm.
IBI-bokse m.m. Der findes derfor ikke Opgavestiller
noget samlet overblik over, hvor stort
Hvad er ”Best Practice” på
energiforbruget til disse systemer er.
automatikløsninger med lavt energiforbrug?
Energiforbruget til disse systemer undersøges; •
Hvor stor en andel af det reelle energiforbrug i en nyere
Projekt-ID
Formål
008
Undersøgelse af komfort og effektivitet af ventilationen i boliger under forskellige driftsforhold.
Udfordringer ved balanceret mekanisk ventilation i boliger Beskrivelse
hed) afhængig af valg og placering af armaturer, samt under forskellige drifts-
Hvordan sikres et komfortabelt
forhold (åbning af vinduer, emhætte i
indeklima i boliger med balanceret
brug, forcering af udsugning i bad, lave
mekanisk ventilation ved de normalt
udetemperaturer o.a.). Eksempler på
forekommende driftsforhold? Ved
undersøgelser:
projektering af boligventilation kan der
•
vælges forskellige løsninger:
små luftmængder? •
•
Centralt anlæg med udsugning fra bad, wc-rum og bryggers og
•
• Vejleder Ejvind Løgberg, ALECTIA
Hvordan påvirkes balancen, når der forceres gennem emhætten?
•
Hvordan påvirkes balancen, når
gennem emhætte i køkken.
der forceres pga. høj fugtighed i
Centralt anlæg med udsugning fra
badeværelse?
bad, wc-rum, køkken og bryggers
•
Hvordan bliver opblandingen med
•
Hvordan påvirkes ventilationen
samt separat emhætte med afkast
af åbne vinduer? Bør indblæsning
til det fri.
og/eller udsugning stoppes? Hvad
Decentrale anlæg med udsugning
sker der ved lave udetemperaturer
fra bad, wc-rum og bryggers og
i anlæg med separat emhætte, når
gennem emhætte i køkken.
denne tændes?
Decentrale anlæg med udsugning fra bad, wc-rum, køkken og
Der kan tages udgangspunkt i projekter
bryggers samt separat emhætte
udført af ALECTIA. Undersøgelserne
med afkast til det fri.
kan udføres med CFD (Computational
ejl@alectia.com
Fluid Dynamics) eller andre egnede Ofte øges udsugningen i køkken og
simuleringsværktøjer. Inspiration kan
bad; enten manuelt eller automatisk
hentes i tidligere afgangsprojekter, fx:
vha. en fugtføler. Indblæsning skal ske i beboelsesrummene med en samlet Opgavestiller
•
udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2. Det kan være vanskeligt ved så
Luftstrøm mellem rum i beboelsesbygninger, 2010, Madara Berzina.
•
Energi og komfortdesign af danske
små luftmængder at opnå tilstrækkelige
boliger via mellemøstlig tankegang,
kastelængder til at give en effektiv
2010, Hassan Chaachouh.
opblanding af luften i rummene. Det undersøges, hvordan opblandingen sker (termisk, CO2, luftfugtig-
Projekt-ID
Formål
009
Analyse af alternative udformninger
at finde optimale økonomiske og
med varme- og kølelofter i åbne
energimæssige løsninger.
og lukkede kontorarealer med forskellige ventilationsstrategier for
Diffus indblæsning i kontorer ved varme- og kølelofter Vejledere
Beskrivelse
Claus Wessel, ALECTIA
Der bygges videre på kandidatspecialet,
Et projekt udført af ALECTIA
cwa@alectia.com
Experimental investigation and devel-
anvendes som teoretisk opgave, evt.
opment of capillary chilled ceiling
Axeltorvbyggeriet (billedet), hvortil
Morten Vendelboe, ALECTIA
systems used for heating and cooling of
optimal styring/regulering indbygges, i
mvve@alectia.com
low energy offices in the Danish
forhold til antallet af rum og rumtyper.
context, 2014, af Morten Skyum Erik-
Yderligere undersøges kondensforhold
sen og Rasmus Onsberg.
og fugtgenvinding.
Den udførte løsning på Axeltorv analyseres ved forskellige ventilationsløsninger, fx diffus indblæsning gennem loftet. Dette kan give mulighed for at temperere luften fra aggregatet, så den netop dækker det mindst belastede rum, hvorpå man kunne anvende køleog varmeloftet til at temperere luften på Opgavestiller
rumniveau. Undersøgelserne foretages under både sommer- og vinterforhold ved køle- og varmelofter, med henblik på optimering af ventilationseffektivitet og termisk komfort.
Projekt-ID
Formål
010
Opsætning og undersøgelser af parametre til implementering i tidligt designstadie til arkitektinput.
Energiregelsæt til optimering af boligers udformning i tidligt designstadie iht. 2015 og 2020-krav Vejledere
Beskrivelse
•
Solafskærmning; typer af løsninger, og kan der findes en løsning, der
Claus Wessel, ALECTIA
I tidlig designstadie, når arkitekten
kan accepteres, da der generelt er
cwa@alectia.com
bl.a. designer facader med henblik på
modstand mod udvendig solaf-
vinduesarealer og placeringer, er der Morten Vendelboe, ALECTIA
ofte sparring imellem arkitekt og rådgi-
mvve@alectia.com
vere på energi- og indeklimaforhold. Der udvikles et sæt af simple
skærmning ved boliger? •
benyttes? •
Solceller; kan man anskue på et
”tommelfingerregler” eller et værktøj,
tidligt stadie, hvorvidt solceller
der kan benyttes på det tidlige stadie til
bliver et behov, afhængig om det er
at guide arkitekten. Det vil sikre færre ændringer i de senere stadier og kan
2015- eller 2020-byggeri? •
Teknikarealer og skaktstørrelser;
give økonomiske og tidsmæssige bespa-
hvor mange kvadratmeter skal af-
relser. Der fokuseres især på dagslys i
sættes til teknikareal og skakte ud
boliger, jf. BR krav. Det undersøges, om
fra de tekniske systemer, der indgår
værktøjet iDbuild kan benyttes, samt
i byggeriet? Kan der opstilles krav
om det kan optimeres, så rådgivere vil
til føringsveje, der kan prioriteres i
kunne gøre brug af det. I forbindelse
ft. arkitektoniske ønsker?
med udvikling af ”tommelfingerregler” Opgavestiller
Hvordan kan skyggeopsætninger
i ft. 2020 byggeri undersøges følgende:
•
Sammenligning af Bsim, kontra Virtual Environment, kontra Sommerkomfort; hvor meget afviger
•
•
Naturlig ventilation; fx værdier på
resultater fra hinanden, og hvornår
luftmængder ud fra vinduesareal,
bør det ene anvendes frem for det
åbningsgrad, mv.
andet? Hvilke fordele og ulemper
Vinduesarealer; hvor store arealer
kan der være? Hvad betyder det,
kan antages på baggrund af orien-
hvis man anvender Be10-standard-
teringer, med henblik på energi,
værdier i indeklimasimuleringerne?
indeklima og dagslys?
Projekt-ID
Formål
011
Undersøgelser af hvad de forskellige
produktivitet i forhold til at opnå et
ventilationsmetoder betyder for
optimeret og fleksibelt design.
komfort i opholdszonen samt
Parametriske undersøgelser af alm. kendte og innovative ventilationsløsninger vha. CFD Vejledere
Beskrivelse
Hassan Chaachouh, ALECTIA
Når rådgivere skal designe venti-
hwch@alectia.com
lationssystemer, benyttes ofte
udsugningsarmaturer for at sikre
•
Placering af indblæsnings- og
standardløsninger baseret på erfa-
højest muligt produktivitet af
Thomas D. Nielsen, ALECTIA
ring. Men kan der være alternative
medarbejdere.
tdni@alectia.com
ventilationsstrategier, og hvornår er hvilke løsninger bedst? Parametriske undersøgelser af gængse metoder og nye ventilations-
•
Bedst udbytte af naturlig ventilation, hvorvidt det er ensidet ventilation, tværventilation, eller skorstenseffekten.
løsninger ved hjælp af CFD skal afdække optimeringsmuligheder inden
Ligeledes skal projektet afdække
for indblæsningsmetode, opvarmning
den nødvendige detaljeringsgrad af
og køling. Disse metoder skal kunne
CFD-modellen i forhold til at opnå et
benyttes til at optimere:
retvisende resultat. Hvordan optimeres opbygnings-
• Opgavestiller
Kapacitet i forhold til at opnå et
processen af CFD-modeller i forhold
en bedre luftfordeling i lokaler/
til simplificering kontra detaljering af
bygning med en øget komfort i
fysiske elementer?
opholdszonen. •
Ligeledes undersøges, hvad
Luftstrømmes bevægelser i
betydning mesh-kvaliteten kan have
forhold til reduktion af trækgener
på resultaterne; hvorvidt det er et groft
og store temperaturforskelle i
mesh kontra et fint mesh.
opholdszoner.