Alice in Underland #8 by Sophie Amalie

Alice in underland N o 8 Raske Penge, S.L.E.N.G, MC Einar, Baby In Vain, Wonderfestiwall & Moombahton

â&#x20AC;˘

LEDER L.E.D.E.R Ord: Sophie Amalie Fälling

Den her går ud til pigerne. Eller hvad jeg nu skal sige.

Det var en torsdag aften, og jeg sad hjemme hos mine forældre, sammen med min kæreste Bror. Vi havde alle fået lidt og drikke, og når det sker – så begynder snakken jo også at fare vidt omkring. Vi kom til at snakke om forskellen på drenge, og på piger. Ikke på den almindelige måde – men om forskellen i det miljø vi færdes efter.

Min klare opfattelse (som jeg også delte med de andre), er at pigerne har fået en ”underdog” rolle i miljøet. Det er at generalisere, det ved jeg godt. Jeg er godt klar over at ikke alle piger render i røven på drengene.... men faktum er; Det er drengene der styre det her miljø lige nu. Det er drengene der har succes, det er drengene der står på scenen. Jeg er klar over at der findes kunstnere som Linkoban, Lucy Love og mange andre.... eller.... hvor mange andre er der egentlig?

Så siger du måske ”der er ikke nogen piger der ønsker det”. Og det ved jeg er løgn. Jeg får så mange henvendelser fra pigebands, pige DJ’s, pige fotografer og jeg kunne blive ved. Pigerne er jo mindst lige så dygtige som drengene

Hvorfor er det, at piger har påtaget sig den rolle? For det har vi jo. Det er pigerne der skriger når drengene kommer ind, det er pigerne der hænger langt efter pulten når drengene vender plader, det er pigerne som stiller op til en masse gøgl, bare for at være med i en af drengenes musikvideo. Hvorfor er det ikke at pigerne tager sig selv i deres imaginære nosser, letter røven og foretager sig noget selv?

Vi vil i Alice In Underland, inde for den nærmeste fremtid gerne holde en fest – kun med piger på scenen. Vi mangler nogen piger.

– PIGER HVORFOR GØR I IKKE NOGET? Jeg ved at drengene også efterlyser flere piger på scenen. Kom frit frem!

Så kære piger, det her er et opråb til jer. Rejs jer op og kom i gang med jeres projekter. Hvis i mangler noget hjælp, så skriv gerne til os:

saf@aliceinunderland.dk

Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at få sparket så mange piger som muligt i gang! Så skriv, om du så er tshirttrykker, DJ, sanger, fotograf eller hvad det skulle være. Skriv! Gør noget!

♀ 2

de har lavet Alice in underland

N 8 Sophie Amalie Fälling Tino Hanson Skribenter: Fritjof Nørretranders Morten Holm Rasmussen Fleur Marie Marcus Mortensen Anna Davidsen Kristoffer Reynolds Christine Monberg Mats Magnussen Josephine Roshni Wiig Tino Hanson Mikkel Stoumann Fosgrau Sophie Amalie Fälling Bror Lehn Halberg Fotografer: Tino Hanson Anna Davidsen Emilie Hoppe Younes Ghazouani Gústi Goo Thor Lodberg Emil Hougaard Alexander Lissalde Ihsan Tahir Sophie Amalie Fälling Korrektur: Twigg Safai Grafik og layout: Betricia Brandt Webansvarlig: Magnus Kristoffersen

•

ET ANDERLEDES TEATER TEATER GROB på Nørrebro er alt det de andre ikke er. Udover de fuglefiksrede intimkoncerter, filmforevisninger og foredrag, der har sneget sig ind under teatertaget på den centralt billigende adresse, ja, så kan du også her se rigtig godt teater. Der er billetter fra 40 kroner til unge under 25, så der er ikke længere nogen undskyldninger for ikke at dedikere en aften i teatres tegn.

• http://www.grob.dk Nørrebrogade 37 2200 København N

» Skrevet af Anna davidsen «

I.N.D.R.E B.Y Jeg repræsenterer indre by, der hvor jeg er født og opvokset. Jeg er på mange måder stolt af min bydel, men på lige så mange måder klar over hvad indre by, forståeligt nok, er for mange. Snobbernes bydel. Eller i hvert fald de riges. Nørrebro har de billige ølpriser, de lækre restauranter med priser der er til at overkomme og de fede koncertsteder. Indre by har illum, magasin, gucci, lous vuitton, illums bolighus og de forholdsvis gode restauranter og cafeer med helt sindssygt høje priser. Jeg er lige flyttet til Nordvest med min veninde Sophieamalie, og selvom vi “repræsenterer” nordvest nu, føler jeg mig en hel del mere knyttet til indre by, ligesom jeg tror at Sophieamalie føler sig en hel del mere knyttet til hendes Østerbro.

Da jeg blev spurgt hvor jeg boede og jeg dertil svarede “kongens nytorv, indre by”, var reaktionen for det meste “hold da op”, “shit du bor lækkert så” eller “hvordan har i råd til det?”. Og ja jeg boede pænt lækkert i indre by! Jeg boede tæt på stort set alting, og hvis ikke, kunne man gå de 60 meter ned til metroen der er fra hvor jeg boede. Jeg havde de lokale barer og diskoteker hvor mit kvarter var fyldt til renden med fulde og glade mennesker hver torsdag, fredag, lørdag. Sidst men ikke mindst, skulle jeg gå 30 meter for at gå på Danmarks bedste shoppested, strøget. Men sandheden er at når folk nævner indre by, får jeg helt andre billeder ind i hovedet. Min mor og far købte lejligheden ved Kongens nytorv for snart 19 år siden da indre by ikke var lige så hipt eller dyrt. Lejligheden fik de for lige godt kr.5000. Det var hvad den lejerlejlighed var værd dengang. I dag er det blevet en meget dyr og attraktiv andelslejlighed. Hvad jeg kan huske fra min barndom i indre by, er kongens have med deres årlige dukketeater og Frelsens is på købmagergade,

hvor man kunne få en stor softice med krymmel for 20 kr... Jeg kan huske hovedbiblioteket hvor der kom en bibliotikar klædt ud som prinsesse og læste eventyr højt en gang imellem. Jeg kan huske Nyhavn hvor man kunne sidde en hel eftermiddag hvis vejret var til det, og bare sidde... Måske en lille Frelsen softice.. Jeg kan huske kvindernes hus hvor ingen mænd nogensinde har fået lov at sætte sine ben! Jeg kan huske da min mor tog mig med på cafe sommersko, som var Københavns allerførste cafe... Men jeg kan godt se at det ikke er det første man ser når man går rundt i indre by. Og det er egentlig synd. Men det var nok også nødvendigt med alle de butikker og cafeer da indre by jo er en kæmpe turistattraktion. Men stadig synd.. Jeg tror slet ikke at turisterne får set det fede ved indre by. Måske skulle jeg blive turistguide.. Så kunne jeg vise dem de fede teaterstykker, de gamle bygninger der er flere hundrede år gamle og Tattosvend før han lukker sin legendariske tattovørshop ned. Det skal de se! Ikke alt det andet de kan se på turistfoldere.

• 5

Husets Biograf

GUIDE TIL KØBENHAVNSKE UNDERGRUNDSBIOGRAFER Er du også træt af at se platte hollywoodfilm, der kun handler om eksplosioner, sex og store budgetter? Og vidste du heller ikke at København faktisk har flere små biografer, der viser alt fra små indie-film over syrede hippieklassikere til blodige gore-zombie-film? Så læs videre her, og tag på opdagelse i københavns små biografer.

Huset i Magstræde (eller Huset KBH, som det rent faktisk hedder nu) har i mange år haft en biograf. Her kan du både se det, der er blevet kaldt verdens dårligste film (The Room, vises første fredag i hver måned), gode klassikere som Ghostbusters og Rocky Horror Picture Show, eller tage til deres temaweekender, som kan have alt fra zombiefilm til sciencefiction-klassikere som tema. I oktober er temaet punkfilm! Billetterne koster mellem 40 og 60 kr., og i deres temaweekender er der 3 film for 100 kr.! Husets Biograf. R[dhusstræde 13, 1466 København K

Vester Vov Vov

Siden 1975 har Vester Vov Vov været biograf og café i et. I gamle dage var biografen kendetegnet ved, at de ikke havde klassiske biografsæder, men at man i stedet sad i flysæder. De er dog desværre blevet skiftet ud, men filmprofilen er stadig den samme, nemlig film du højst sandsynligt

ikke vil se andre steder. I oktober viser de bl.a. den danske film Sort Kaffe & Vinyl, om Jacob, der er upcoming musiker og har buret sig inde i sin lejlighed på Vesterbro, samt den anmelderroste, canadiske film Monsieur Lazhar. Billetterne koster 75 kr. Vester Vov Vov, Absalonsgade 5, 1658 København V

Kvidrekassen

Kvidrekassen er Bolsjefabrikkens egen biograf og har de sidste to år vist film hver mandag. Desværre er den stoppet nu, pga. et opretshavskrav, men dette er stedet hvor du kan vise dine egne film, hvis du har en lille instruktør gemt i maven. Biografen er pissehyggelig med gamle sæder, og det er helt gratis at få vist sine film her. Kvidrekassen, Lærkevej 11, 2400 København NV

Laterna Magika

Blågårdens Bibliotek bliver den sidste mandag i hver

måned forvandlet til biografen Laterna Magika der viser film i genrerne fantasy, science fiction og horror. Det er gratis at deltage, filmene starter kl. 19:30 og i oktober vises klassikeren Edward Scissorhands. Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5, 2200 København N

Copenhagen Movie Evenings

Ligesom Blågårdens Bibliotek bliver Støberiet også en gang om måneden lavet om til en biograf. Her er det ikke bestemte genrer, men et tema (bestemt af seerne) som filmene har som fællesramme. Efterårets tema er ikke fastlagt endnu, men man kan gå ind og stemme på det på deres side cphmovies.wordpress.com. Filmene bliver vist den anden torsdag i hver måned, og det er gratis at deltage. Støberiet, Blågårds Plads 3, 2200 København N

• MC EINAR •

M.C

E.I.N.A.R Mc Einar. - En rapgruppe, én mand, et boyband, et forbillede eller revolutionerende inden for dansk hiphop… Mc Einar får alles lystavle til at skinne, hvad end man tænker på de dengang unge drenge, musikken eller Einar ham selv. I denne artikel har vi fået æren af at interviewe Einar Enemark, en 45 årig mand med unge drengedrømme og et rapflow de fleste ikke kan følge med på.

•

Fortæl lidt om dig selv:

ja selvfølgelig, jeg hedder Einar Enemark har egentlig ikke haft så meget at rive i efter jeg droppede ud ad skolen som 16-17 årig. Jeg har egentlig mest været på overførsel i min ungdom, altså været på kontant hjælp og sådan noget. Borset fra de der år da jeg gav den gas med mc einar.

Var der ikke noget der interesseret dig?

Jo jo, men altså, det blev ikke til så meget. Jeg levede et meget sumpet liv i mange år hvor jeg ligesom lavede ingeting og gik og fantaserede om alt muligt, selvom det også var fedt nok. Da jeg fik gang i det hele igen var det rigtig fedt, det der med at prøve på at tjene mine egne penge. - Det er da rigtig fedt et eller andet sted. det er jo enormt vanedannede hvis man er vant til at få penge ind hver måned. Der kan man hurtigt komme til at sumpe meget.

Hvordan startede du så med at rappe?

Ja det gjorde jeg jo i.. ja, jeg tror vi skal tilbage til 84-85. Der gik jeg i skole med Nikolaj Peyk. Det var ham der hev mig ind på scenen kan man sige. Vi begyndte jo at lave musik sammen med en der hed Jan, altså DJ Jan. Og så gik det pludseligt hurtigt. Pludselig fik vi en pladekontrakt af det der dengang hed sony music. Det var en der hed Jørgen Juul der åbenbart kunne høre at der var noget i de der tekster der var godt. Han brød sig godt nok ikke om

musikken. Det var en alt for trashet lyd til hans smag, da han var mere til pop-lyden.

Skrev du selv teksterne?

Det gjorde Nikolaj! . jeg har aldrig rigtig skrevet noget som er blevet brugt. jeg kan godt skrive, men jeg har det sådan, at hvis man skal bruge det til rap, radiohørespille eller whatever, skal det jo også have en hvis kvalitet. Så vil jeg hellere låne lidt af Nikolaj Peyk og Mark Ribskov og Rune T. kidde. En eller anden dag tror jeg på at jeg får knækket, den der skrive blokade hvis man kan kalde det det, og får skrevet noget selv. Men indtil videre har jeg fået teksterne fra andre. det har aldrig været mine egne ord, jeg ved ikke engang hvad mine egne ord ville være? - nogle andre ord tror jeg.

Komponerer du selv?

Nej nej nej, jeg kan ikke engang spille lille Peter edderkop på klaveret. Jeg komponerer ikke, nej. Men altså, jeg har en god smag vil jeg sige. Jeg er vokset op med min stedfar som har spillet rigtig meget musik for mig, som også spiller selv. han spiller klarinet, mundharpe og han er enormt musikalsk, så det er ikke fordi jeg ikke kan høre hvad der er godt og hvad der er dårligt. Jeg aner ikke hvad tonerne hedder og hvor de ligger.

Hvordan tog folket imod det den nye og helt anderledes musik i lavede?

Det var en overrumlende start. Fra at have været sådan et slags undergrundsband der gik og hyggede sig, så blev vi jo pludseligt gjort til et boy-band. Vi røg f.eks i det der Mix Magazine, hvor man kunne folde os ud og hænge os op på væggen og sådan noget. Der var ikke nogen af os der havde regnet med at det ville gå så stærkt. Vi var superstars dengang. - Vi spillede dog nogle enormt dårlige koncerter, fordi jeg altid var fuld, og vi havde en masse stridighedder mellem hinanden hvor vi gik og daskede lidt til hinanden og sagde fuck you og sådan noget. Vores koncerter var ikke særlig gode egentlig, men via ordene og det, at vi var så ungbålsagtige, crazy, og levede os så meget ind i det, som man nu gør når man er ung, så blev vi virkelig til stars.

Kender du til de nye danske rappere?

Tjooo, neej,- ikke sådan på den måde. Jeg kender en fyr som hedder Danni, der er ret god til at rappe. Men der er rigtig mange, gode tror jeg. Det er også noget af det jeg er så glad for ved det jeg laver nu. Det at jeg er gået ud af hiphoppen i en eller anden forstand, og er fri til at lave alt muligt. Hvorfor skal det altid være på den der hiphoppede måde? - Det blev jeg træt af. Som f.eks. nummeret der hedder pigen med engangslighteren, som slet ikke er hiphop, men er rytmisk tale. Det stemmer jo meget overens med din nye plade, som er meget low-key. Ja det kan man roligt sige. Jeg er meget glad for den plade vi har lavet. Men vi har snakket om at lave en single, der er lidt smartere, hvis man kan sige det sådan. Selvom den her plade fik rigtig fine anmeldelser, og endda blev sammenlignet med Dan Turréll og sølvstjernerne, som altid har været et af mine helt store forbilleder, - Så det kunne jo ikke blive bedre i min bog. Men vi har ikke rigtig fået solgt så meget.

I har næsten ikke reklameret for jeres nye plade, hvordan kan det være?

Det kræver jo mange penge, og man får jo stort set ikke noget gratis reklame nu til dags. Det er meget svært

i hvert fald. Vi udkom på et meget lille selskab som ikke har penge til reklame. Vi har brugt en sommer på at indspille albummet, og lidt ekstra tid på at mixe og finpudse det hele. Pladen udkom i slutningen af November tror jeg nok. Vi har jo solgt udemærket fordi jeg er så kendt som jeg nu er, det giver jo lidt ekstra. Vi har solgt en 14-1500 eksemplarer, hvilket jo er udemærket, men dengang vi var superstars og det der kæmpe boy-band, der solgte vi jo 25000 stykker. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve igen. Til vores næste album vil vi gerne lave noget lidt mere smart måske. Eller vi vil i hvert fald gerne lave en single der er mere smart i sit udtryk og i sin lyd. Hvis man vil lægges mærke til og få folk til at høre efter, så skal man lave noget der passer lidt mere ind i det moderne musik. Når vi vil lave den der single, så er det for at sige “okay nu går vi sgu lidt mere målrettet efter guldet, og efter at blive spillet i radioen.” Hvordan vi skal gøre det, ved vi ikke helt endnu, men hvis det f.eks. kommer an på ordene, er det jo meget svært at få unge mennesker til at hoppe på “tågedans” eller “den lille pige med engangslighteren”. Teenageungdommen med penge på lommen til at gå ud og købe plader for - det er dem vi skal have fat på. De fanger ikke helt det der andet lige med det samme, og derfor skal man vælge ordene med omhu og lave noget lettere spiseligt. Og når vi skal lave musikken, skal vi også tænke ind, at vi skal bruge nogle flere lyde fra den elektroniske verden. Du ved, lige ligge nogle dødsmarte handclaps ind og sådan noget. Det er sådan noget der skal til tror jeg.

Skal i måske så lave nogle tekster der ikke kræver den store koncentration og forstå? Måske kan man skrive noget som ved første øjekast lyer enormt banalt og trivielt, men når man læser mellem linierne kan der gemme sig et eller andet dybere. Det er sådan noget jeg tænker på…Vi skal jo ikke lave noget lort, det er ikke det, men vi vil ligesom prøve at

give os selv frie hænder. Vi vil ikke lyde som et liveband, men mere som nogen man har fundet i en kasse med elektronik. De elektroniske lyde har jeg altid syntes var enormt spændende. Både Kraftværk, Public Enemy og hvad ved jeg, har jo været fænomenale til at bruge elektroniske lyde på alle mulige måder.

Hvad hører du selv af musik? Hvad jeg hører for alvor? Sådan hvor jeg virkelig råhygger mig? Så hører jeg sådan nogle gamle indspilninger fra 60’erne med Ben Webster hvor han trutter meget smukt i saxofonen så man får helt bløde knæ. Jeg kan også godt finde på at høre Nina Hagen, hende synes jeg er totalt fed.

Mange hiphoppere i dag, mener at deres inspiration kommer fra dig/Mc Einar bandet. Hvor kom jeres egen inspiration fra? Ja, altså jeg må starte med at slå fast, at de nye hiphopperes inspiration ikke er kommet fra mig, men måske fra Nikolaj, som var den første af os der hørte amerikansk hiphop og blev rigtig fanget ind af det. F.eks. Da han hørte Curtis Blow. han blev super hooked på det, og syntes bare det var det fedeste. Også fordi han var vokset op med hans forældres musik som ellers var udemærket, med Bob Dylan og sådan noget. Men han havde ligesom brug for at finde noget som pegede ind i hans egen tid, ligesom alle unge mennesker skal finde noget der er deres eget. Så fandt han hiphoppen og det blev jo inspirationen til numrene han skrev i MC Einar. Sådan et nummer som “poptøs” er jo taget fra Stetsasonic f.eks.. De lavede et nummer der hed et eller andet, jeg kan ikke helt huske det. men “poptøs” er hentet derfra. Det er ikke grebet ud af den blå luft, Nikolaj havde bare hørt noget fedt hiphop og så oversatte han det ligesom til noget nyt. Og han var jo helt fantastisk til at skrive hiphoptekster. Jeg vil jo vove at påstå at der ikke har været nogen siden der har skrevet lige så gode tekster som ham. Selvom Malk de Koijn er meget sjove, så kan de godt gå hjem og lægge sig med deres tekster. De er

- Jeg synes dog ikke at jeg var en så god rapper som jeg er den dag i dag.

•

jo skide søde Malk de Koijn, det er slet ikke det.. Men Nikolaj Peyk er der ingen der kan slå. Det var Nikolaj som kunne det der med ordene, og det var Jan som kunne det med musikken. Jeg ved ikke hvor meget det har at gøre med sagen, men Jan er halv afro eller hvad det hedder. - Han er i hvert fald så gennemmusikalsk og har så god fornemmelse for hvor beatet ligger henne, og det kan du også høre på hans scratch fill-ins på de gamle numre. Den måde han cutter de der ting ind, det mener jeg heller ikke der er nogen der har gjort lige så godt siden om ham. Så de var jo helt fantastiske. Og så fandt de mig. Jeg var en helt anden slags som egentlig ikke var så vild med hiphop, men endte med at holde af det, også fordi jeg jo holdt meget af Nikolaj og Jan. Vi var både skolekammerater og venner og hvad ved jeg. Når jeg havde ondt i halsen kom Nikolaj forbi med sådan nogle flødekarameller og sådan noget. rigtige venner var vi. - Så jeg blev altså hooked på den slags musik og havde en god stemme. - Jeg synes dog ikke at jeg var en så god rapper som jeg er den dag i dag. Der er jeg blevet meget bedre med årene. Men selvom vi kaldte pladen “den nye stil” var vi egentlig meget old school i vores tilgang til musikken. Mener du at god dansk hip hop som du kender den stadig lever?

Altså rent musikalsk synes jeg at hiphoppen har udviklet sig kolonormt og jeg synes at der er blevet lavet rigtig meget god hiphop siden Mc Einar. Men når vi snakker om selve det at skrive fede tekster og rim, mener jeg ikke at der er nogen der har over gået det endnu. Som sagt, rent musikalsk synes jeg at det er blevet meget federe. meget af de vi lavede var jo utrolig gumpetungt at høre på. Der var ikke meget fed tråd, og på den måde synes jeg ikke at det vi lavede var så vellykket. Men man kan jo sige at det var takket være vores producere og lydteknikere der gik i den modsatte retning af hvad vi selv havde intentioner om, at det gik rent ind hos hr. og fru Danmark.

Hvis du skulle sætte dig ned i sofaen derhjemme og høre noget dansk hiphop, hvad skulle det så være?

Jeg kunne godt tænke mig at høre nogen der hedder “tudsegammelt”. Dem har jeg ikke fået hørt, men jeg kunne forestille mig at det ville være noget jeg kan relatere mig til. Jeg tror ikke jeg kan relatere mig til det hiphop hvor der er gået mode i den. F.eks. Nik og Jay, de er j o helt vildt fede synes jeg, men der er i den grad gået mode i den. Jeg kan godt lide sådan noget der ikke er så modedefineret, selvom jeg jo

har min lille drøm om at lave det der kommercielle gennembrud og blive spillet i radioens program 3.

Hvad skal man gøre som ung dansk rapper der har noget mere råt og umoderne hiphop at byde på? Det er en vildt tyk mur man skal igennem for at blive spillet i radioen i de her dage. Der er helt andre spilleregler. Hvis man skal lave et eller andet vildt eksperimenterende og nyt, så skal man prøve kræfter i et andet land… F.eks. sverige! Der er højere til loftet og de laver lidt mere spændende hiphop. Intet ondt ment, men Danmark er jo lidt sådan et bamses venner-land, så hvis man lave noget der er lidt mere weird, er det mere sverige end Danmark.

Moombahton Moombahton opstod tilbage i 2010, da DJ’en og produceren David Villeagas, bedre kendt som Dave Nada, begyndte at eksperimentere med at kombinere Reggaeton, Dutch House og Electro House. Han kom frem til resultatet Moombahton, som endte i tunge basslines, gennemtrængende buildups, two-step pulse og hurtige drum fills. http://www.youtube.com/ watch?v=N535RekE4c8 Genren begyndte at udvikle sig, og andre producere strømmede til. De nye kunstnere inde for genren begyndte at viderebygge på genren og tilføjede Dancehall, reggae og latin ect. Nogle af de producere der kom til var to af de største Moombahton kunstnere i dag den amerikanske Diplo og hollandske Munchi. De to har især været med til at udvikle genren. Thomas Wesley Pentz bedre kendt som Diplo, er en verdensberømt DJ, producer, rapper og sangskriver fra Philadelphia, USA. Han har været producer for store kunstnere som både M.I.A, Beyoncé, Santigold, No Doubt og Usher. Han er også en af de to DJ’s bag det jamaicanske dancehall-projekt Major Lazer, som især blev kendt på mega-hittet Pon de floor fra 2009. Pladeselskabet Mad Decent blev også startet af Diplo. Pladeselskabet Mad Decent, introducerede både Kuduro, fra Angola, og det Brasilianske Baile Funk. Senere påtog de sig genren Moombahton. Ud fra disse genrer holder selskabet hvert år block parties, som er gadefester i forskellige store byer, hvor alle kunstnerne i selvskabet optræder. Det svarer lidt til Distortion her hjemme i København, bare meget større.

http://soundcloud.com/diplo/mdwwr-67-diplos-moombahton En af Mad Decent’s største kunstnere er Rajiv Münch, bedre kendt som Munchi. Munchi er producer og DJ som praktiserer Dutch genren. Han er født og vokset op i Rotterdam i Holland og er derfor den første kunstner i Europa til at blive signet i Mad Decent. Munchi var manden bag ideén, af kombinationen af Dutch og Moombahton, som fik navnet Moombahcore. Denne idé gav ham titlen som “Manden der tog genren til et nyt niveau” og “Manden bag Moombahcore”. http://soundcloud.com/munchi_productions/datsik-firepower-munchimoombahcore-rmx I august måned gæstede både Diplo og Munci Danmark. Den 17. august optrådte Munchi i Kødboderne til det store neonfarvede Moombahton arrangergement ”They call it Moombahton”, som blev holdt af den danske gruppe af DJ’s og producere “YO FOK”. De har nu hold tre They call it Moombahton arrangementer, hvor store udenlandske kunstnere har spillet, der iblandt Dave Nada, som optrådte med sin partner Matt Nordstom i DJ duoen Nadastrom. Inden for det sidste års tid er Moombahton vokset sindssygt hurtigt i Danmark. Et nyt kapitel Inden for de sidste 8 måneder er der i USA blomstret en ny EDM (Electronic Dance Music) genre op. Genren er en forlængelse af konceptet Moombahton. Mange af de nævnte kunstnere har også taget denne genre til sig. Genren hedder Trapstyle. Trapstyle er en sammensmeltning af Dutch house og Trap. Trap er en tung genre som

Rick Ross, 2 Chainz, Waka Flocka og mange andre benytter sig af. Genren bevæger sig stille og roligt mod Danmark, men er i øjeblikket kæmpestor i USA. Trapstyle blev for alvor sparket i gang, da DJ duoen Flostradamus fra Chicago lavede et Trapstyle remix af Major Lazers Original Don. Der forgår mange debatter på nettet omkring Trapstyle, og det vokser med lynets hast og flere og flere producere strømmer til. Trapstyle er defineret som tunge 808 subs’ lange snare rolls, utallige Hihat slag, gennemtrængende buildups og EDM drops. http://soundcloud.com/flosstradamus/major-lazer-original-don Danske Don Mida$$ bestående af Marcus Norrild og Emil Møller gæster RUST Lørdag d. 14 oktober og der vil der være rig mulighed for at opleve denne genre. http://soundcloud.com/don-midass/ don-mida-trap-rave-original Der er blevet lavet en dokumentar, hvor man får muligheden for at finde ud af mere om Trapstyle, og det er i hvert fald et kig værd. http://www.youtube.com/ watch?v=hoIT8cDFEwo

• RASKE PENGE •

E K

S A R

««

»» Ra

sen «« l u Po

S »» CPH

Start med at i ntroducerdig selv.

ja, jeg hedder ramus poulsen. jeg kalder mig raske penge, og så kalder jeg mig også ras money. raske penge er mit kunstner og DJ Rass money er så mit dj navn. Jeg kommer fra nordjylland og flyttede til københavn i 98' og har boet lidt på nørrebro, nu bor jeg i nordvest.

Hvorfor kalder du dig raske penge?

Det ved jeg ik rigtig, det er bare sådan et øgenavn der dukkede op. sådan en "fordanskning" af rass

C IN

money, kan man sige? - det er vel lidt fjollet at have et engelsk navn når man laver musik på dansk, så valget jeg at bruge det navn der nu var nogen der kladet mig en gang imellem.

for mine øre, så jeg prøver selv på at gøre meget ud af teksterne.

jeg prøver på at lave hård dancehall, som samtidig er fængende, jeg lægger meget vægt på mine tekster jeg prøver på at lave gode tekster som man godt gider høre på. det musik jeg selv lytter til synes jeg tit at en rigtig god tekst kan gøre at man gider at høre nummeret rigtig mange gange selvom, det ikker er verdens bedste sanger, det betyder meget

Det er et godt spørgsmål, det føler jeg selv at den gør, jeg håber på at kunne bidrage med noget mere kvalitetsmusik. - jeg synes der kommer virkelig meget god musik ud det her år. jeg synes virkelig vi lever i en guldalder på mange måder, ikke kun med reggae, men også med reggae! også alt muligt andet, det blomstre med grim-tingen og alle mulige

Tilføjer din musik noget til den danske Hvad karakterisere din musik? undergrund, og scene?

producere der laver fed elektronisk musik, og dancehall er blevet stort og populært. jeg prøver bare at være en af dem. gøre det så godt jeg kan. jeg ved ikke om sådan bidrager med noget, der ikke også er nogle andre der kan. jeg gør det bare på min måde, eller hvad man nu kan sige.

Lader du dig inspirere af andre?

Ja, jeg er meget inspireret af eaggerstunn, faktisk. og så er jeg også meget inspireret af topgunn, det er hvad det er. dem man sådan mest er omkring, klumben, også. det er jo meget sådan, hvis en eller anden laver noget man synes er rigtig godt, sidder man sådan dér "årh fuck, shit! - nu er jeg nødt til at lave noget der er bedre" niveauet bliver hevet op, man sidder sådan lidt med en blandet følelse når man hører noget de andre har lavet, så får man den der "ej fuck hvor der det fedt, det der! kæft hvor er det godt" man er glad for at de findes og man kommer til at nyde det, mange gange, men man er også lidt missundelig over at det ikke er en selv der har lavet det der. - så jeg er bare meget inspireret af den danske scene, men selvfølgelig også meget af den jamaicansk dancehall, movado, vybez kartel, og også meget dansksproget pop og rack, især C.V Jørgensen og nogle der hedder moritzhørslev projektet er jeg gald for at lytte til, De højehæle også.

Nu har du jo lavet musik sammen med Klumben, er det noget man for lov at nyde mere af? Jaaa, vi kommer nok til at lave noget sammen igen, tror jeg. Nu er vi jo meget ude at spille sammen, alligevel, og vi kan godt lide at hænge ud, og arbejde med mange af de samme folk. - vi har ikke nogen dissideret aftale om at vi skal lave en sang mere, men lidt en løs måske. vi har jo lavet to sange sammen nu. så jeg tror da helt sikkert det sker. men vi har ikke tænkt os at lave en klumben/Raske penge plade.

Hvis du kunne vælge en hvilken som helst kunstner at lave musik med, hvem skulle det så være? ÅÅRH, nu levende trods alt? - jeg har godt tænkt over det, men kan faktisk ikke rigtig komme i tanke om noget, sådan rigtig. jeg plejer altid at sige

sådan nogle realistiske nogen som Johnny hæftig. jeg ville gerne ha lavet noget med Natasja faktisk. jeg har jo gerne ville lave musik længe og så var det er tidspunkt hvor jeg tænkte, jeg vil sgu gerne lave noget musik med Eaggerman, en eller ande dag, men der tænkte jeg også rigtig meget på at jeg gerne ville lave noget med Natasja, men det nåede jeg sgu ikke, desværre.

Har du nogle fremtidige planer? jeg har bare tænkt mig at forsætte med at lave musik, så meget jeg kan. arbejde lige også. DJ'e lide mere. men så meget som muligt bare på at være raske penge, og prøve på at få det til at køre.

Hvad synes du om sociale medier som facebok og youtube?

Jaa, jeg er dybt afhængig af det. Jeg sidder hele tide og kigger på nettet. det er jo et mega fedt redskab der gør at der ikke sidder nogen med et filter og bestemmer hvad der skal ud og blive populært. det er fedt at det har gjort musikdistrubution så demokratisk, du kan bare lave en sang, og hvis du ligger noget arbejde i at lave en video til, så vil den ligesom blive spredt alt afhænig af hvor god den er, altså. hvis det er supersuper fedt så skal folk nok sende det til hinanden og så kommer det ud. så skal radioen og pladeselskaberne nok selv komme bagefter. tidligere skulle du jo sende et demobånd til nogen der sad med en kæmpe cigar der så skulle beslutte sige for hvad der var det fede, og hvad de unge skulle have. - nu er det de unge til musikerne, til lytterne, helt ufilltreret. det er bare super fedt, det kan man sgu ikke hate på. og så er det også fedt at man får feedback af sin musik på youtube. jeg kan kun se gode ting ved de sociale medier.

Hvis du skulle reklamere for noget, hvad skulle det så være?

Altså, nu er jeg jo kommet til at lave en reklame for sodavand, på en eller ande måde. - hvis jeg skulle reklamere for noget skulle det var noget jeg godt kan lide og vil støtte, men så skulle de også betale KASSEN! for at jeg skulle reklamere for noget på min helt egen måde. men det skulle så også være noget jeg skulle kunne stå inde for. men jeg kan sgu ikke rigtig komme i tanke om noget konkret. verdens naturfredsforening, måske? - dyrenes befrielsesfront, jo dem reklamere jeg gerne for.

La jetée (År nul), 1962

FILM ANBEFALING

Paris er bombet og ødelagt, hvor der ingen mad, energi og medicin er, tredje verdenskrig er ved at bryde løs. Dommedag er rundt om hjørnet, og de få mennesker der er tilbage, bliver der lavet forsøg med. Forsøgs personerne bliver sendt frem og tilbage i tid, i forsøg på at ændre verdens skæbne. Vi følger en mands lidelser i forsøg på at opnå dette. Han møder en enlig kvinde, minder fra hans barndom er genskabt, liv og død. Men alt dette ender brat. Filmen er kun med stilbilleder. Som bliver levende gjort af det dramatiske underlægningsmusik og en fænanomal fortællerstemme.

N.Y.E R.Y.T.M.E.R .I. N.A.T.T.E.L.I.V.E.T Elektronic Dance Music, EDM, er en genre i konstant udvikling og forandring. Hvor det før har været de taktfaste rundgange fra house og techno, nåede vi over til de mere dynamiske i garage, dubstep og DnB, og derfra er tingene selvfølgelig ikke stoppet. Reggaeton skabte bølger for nylig, med sine 4-4-kickdrums der holdt stilen fra techno, men i et lavere tempo og med skævt sat percussion der tvinger bevægelse i kroppen. Lidt for hurtigt lå det dog måske omkring de 115 Beats Per Minute, men da den profilerede DJ og producer Afrojack’s remix af tracket ‘Moombah’ blevet taget ned i tempo til 108BPM af Dave Nada under et set, skete der en af de magiske tilfældigheder der har formet kunst siden begyndelsen. Den tunge percussion blev endnu tungere, offbeat-rytmerne lå lige hvor de skulle, og sådan blev Moombahton født. Du har nok efterhånden stødt på navnet, efter vi nu er på det femte, gennemført populære temaeevent i Kødbyen, og om ikke andet hørt de store hits overalt. Dillion Francis’ ‘Masta Blasta’, Julius Sylvest’ s ‘¡Caramba!’ og så mange af Major Lazer’s tracks er bare eksempler på den nye formelgenre; tunge beats, ga-da-ka-rytmen og catchy, diskante drops der danner behagelig afveksling fra de sidste par års bas-saturerede dubstep-drops.

at sætte de tidlige EDM-kunstnere i genren i samme kategori, og derfor er kunstnere som Hudson Mohawke, Shlohmo, & Rustie allerede blevet nævnt. Og der er da ingen tvivl om at genren allerede har boblet under overfladen mange år, et nært eksempel værende Cheff Records, hvor mastermindet Eloq bar Kidd til mainstreamen, og nu starter et lignende projekt med Sukker Lyn, som ellers var kendt fra Dancehall-scenen. Disse to genrer fandt sammen, muligvis fordi de deler mange af de samme elementer, og bryder med en Dubstepdomineret på cirka samme tid. Mens droppet stadig er fokuspunktet, hvori sangens højdepunkt går ned i tempo, evner både Moombahton og Trap at gøre det i form af et simplistisk hook, kontrasterende til Dubstep’s hyperaktive drops. - Dertil skal det selvfølgelig indskydes at det bestemt ikke var sådan Dubstep startede, men det er det det er blevet til. Trap & Moombahton mødte verden med hver deres innovationer, men tilsammen skaber de en ny tilstedeværelse i festmusikken der er umulig at ignorere. Baauer’s ‘Harlem Shake’ var overalt til i års distortion, og Flosstradamus’ remix af Major Lazer’s ‘Original Don’ er intet mindre end et genredefinerende nummer.

Men folk virker bange for at genren går i døden ligesom dubstep på mange måder gjorde, idet det bliver en formelgenre. Idet de tilbagevendende elementer bliver så overforbrugt i uinspirerede remixes at de mister deres effekt.

Disse nye tendenser minder os endnu engang om at intet står stille, selv når folk begynder at synes det hele er for forudsigeligt. Det er fantastisk! Og der er uden tvivl masser i vente fra disse genrer over de næste par år.

Heldigvis nåede Moombahton ikke at stå stille for længe for en anden genre kom ind i billedet; født i bunden af USA, i syden, blev hiphop og rap transformeret og genopfundet. Med 808-trommer og synthesizers blev den voldsomme energi fra dansemusik overført til de velkendte hiphop-rytmer. Den klassiske treenighed af en kickdrum, rullende hi-hatte, og snaredrums til at skabe bevægelse, blev taget over i et nyt, mørkere, mere minimalistisk lydunivers og fik navnet Trap.

HVEM SKAL DU HOLDE ØJE MED?

‘The Trap’ er en reference til det liv de tidlige kunstnere i genren levede, i samme genre som ‘The Hustle’ eller ‘The Game’, en beskrivelse for det liv aspirerende hiphop-kunstnere ofte finder sig selv i, eller i hvert fald prøver at sælge deres brand på. Men Trap blev hurtigt meget mere end hvad YelaWolf, Waka Flocka Flame, og jep, Nicki Minaj blev store på, da det blev tydeligt hvad genren kunne fylde, selv uden dedikeret vokal. Før genren fandt søgelyset har denne klumme forsøgt på

UZI, eller ƱZ, er blandt de første ukendte kunstnere til at skabe et navn for sig selv i Trap, og har bestemt styr på formlen. Det bliver spændende at se om han lever op til spotlightet, og overrasker os med noget uforventet. TNGHT består af den evigt fantastiske Hudson Mohawke, og meget lovende Lunice, og sammen har de en skamløst bare-bones-produceret EP, der er uovertruffen i den spæde scene. Cosmic Revenge er stadig et undergrundsnavn, men har gjort sig bemærket på blogosfæren med tracket ‘Damn Girl’. Giv noget kærlighed til en kunstner der har fundet sin egen niche, og udvider sit katalog med friske idéer.

• 19

S.L.E.N.G

•

Bliver ved til jeg

ligger i en kiste

Af Mikkel Stoumann Fosgrau

Sleng er to 18-årige gutter, der efterhånden er godt etableret i den danske undergrund. I starten af året udgav de deres mixtape ”Vores Lyd Sleng”, og for en lille måneds tid siden kom den en af medlemmerne Aesthetics eget mixtape ”Atmosfære”. Alice in Underland mødte dem til en snak om, hvad deres karriere hidtil har givet dem af oplevelser. Det er ikke mange, der når at spille på Roskilde Festival inden de er færdige med 3.g. Aesthetic og Larry, de to medlemmer af Sleng er dog nogle af de få. Aesthetic: Da der var 30 sekunder til, og vi står med ham der stage-manageren… Larry: Vi havde lige flækket sådan en jägermeister… Aesthetic: Vi havde stået sådan alle drengene og sagt nu er det nu, vi havde ventet så længe på det. Og så da jeg hørte intronummeret der og kunne høre, at der er rigtig mange mennesker. Så går vi op der, og jeg har aldrig set så mange mennesker stå foran mig. Koncerten på Roskilde Festivals Apollo-scene, er noget som drengene aldrig vil glemme, og er det største de har oplevet med Sleng. Men hvordan startede det hele? Larry: Vi har altid lavet musik sammen. Men så, efter 10. Klasse så hookede vi op, og Emil havde fundet det her grime. Og så tænkte vi, fuck det, lav os lave noget grime. Så prøvede vi bare. Siden da er der sket meget, og drengene ved også godt, at hypen omkring grimebølgen har hjulpet dem på vej. Dog syntes de at nogle af de andre i bølgen tog lidt for let på det at lave grime: Larry: Problemet med de der nye rappers er, at de tror de bare kan lave et track, lave video til det, og så kører det derfra. Altså, man bliver nødt til at arbejde hårdt for det. Og hårdt arbejde er der ingen tvivl om at Sleng har lagt i deres musik. Lige nu er de allerede i gang med det næste: Larry udkommer snart med et mixtape kun på engelsk, og i starten af 2013 regner Sleng med at udgive deres første rigtige album. Aesthetic står for stort set alle produktionernes beats, og jeg blev nødt til at spørge ham, hvor han finder inspirationen til at lave beats, der kan spænde mellem hårdtslående, næsten dubstep-agtige produktioner til gode gamle 90’er-beats. Aesthetic: Svaret er bare, at jeg er en nørd. Jeg tror det er fordi, jeg har været i gang siden jeg var 12-13 år, og hvor andre spillede WoW i deres fritid, så var det her mit game, det jeg gad at bruge min fritid på. Af andre inspirationskilder nævner drengene indenfor grimegenren klassikere som D Double E, Wiley, Kano og Skepta, mens de begge lige nu hører meget Kendrick Lamar, når det kommer til hiphop. Men er der en rapper,

de altid vender tilbage til, er det Eminem: Larry: Det var ham, der fik mig ind i gamet. Fik The Eminem Show der, og så var det sådan ”Yo, har du hørt det her?” Aesthetic: Det har altid været der, så er der lige en periode hvor man Eminem, og så lægger man det måske bag sig og har ikke hørt det i et år. Men så kommer det frem igen, og så tænker man: ”årh, hvor er det sindssygt.” Og i hvert fald det gamle Eminem, giver mig direkte lyst til at skrive nye tekster, hvor han er en helt psykopatisk historiefortæller. Derudover fortæller drengene også, at mange ting i deres hverdag inspirerer dem, hvilket tydeligt ses på Aesthetics mixtape, der er et musisk snapshot af hans hverdag lige nu. Og hvor mange af numrene på ”Vores Lyd Sleng” var grimebaserede, er ”Atmosfære” et mixtape, der vender tilbage til hiphop-rødderne. Dog syntes Sleng sagtens man kan lave hiphop og grime på samme tid: Larry: Folk har ikke kendt Emil og Larry før Sleng, så når vi kommer ud med noget hiphop, så er det ikke noget der er påtaget, som nogle tror. Sådan er det bare, det var grunden til at vi startede med at lave musik. Man fristes næsten til at citere Aesthetic på et af de fedeste numre på Atmosfære, nemlig Univers, der også kommer ind på en anden vigtig pointe ved Sleng: var det op til dem, skulle hiphoppen blive deres levevej. ”For vi vil leve af det her, men de vil slet ikke ha’ at det skal ske / Placere os i kasser til vi ikk’ ka’ se / hvor vi vil hen, men vi står her igen / Stadig vores lyd Sleng, S.L.E.N.G.”

Anmeldelse af Aesthetic – Atmosfære Måske den bedste udgivelse i dansk rap anno 2012 - 6 ud af 6 Er du til hiphop af den gamle skole? Så må dette mixtape ikke gå forbi dine ører. Med utroligt velproducerede beats (alle med undtagelse af et produceret af Aesthetic selv), der leder tankerne hen på legender som Souls of Mischief og Common og Nas og rim som ”De ved jo godt hvordan jeg opererer / ku’ slet ikk’ tolerere / mange af mine skolelærer / forholdte mig i ro og mag / og tænkte kun på to ting / i sløjdlokalet sæt hans hoved ind / og pres i skruetvingen” slår Aesthetic fast at han har en plads i dansk hiphop. Samtidig viser Aesthetic, at han har mere mellem ørene end de fleste andre undergrundsrappere i det store ordforråd han bruger på pladen. Æstetik og atmosfære smelter helt sammen, da der bliver refereret til hjembydigteren Dan Turell, der får lov til at filosofere på mellemspillet, der står som et midtpunkt på et mixtape, hvis eneste kritikpunkt, er at det er for kort.

Den 23-25 august blev Wonderfestiwall 2012 afholdt i de smukke omgivelser ved foden af Hammerhus. De 4 dage festivalen strækker sig over har budt på fantastiske koncerter, solskinsrigt vejr og glade festivaldeltagere. Fordomme om Bornholm Det er mest bornholmere der kommer og fester med, når Wonderfestiwall af-holdes. De fleste har den forestilling, at Bornholm er en flok halvsvenske pen-sionister der spiser for mange Krølle-bølle is og lever et samfund uden inter-netsignal. Hvis du er en af dem, burde du læse denne artikel – Fordi du tager grueligt fejl. Bornholm har en masse spændende at byde på, og her i blandt Wonderfestiwall der i år kunne præsentere store kunstnernavne som Mew, Suspekt, Den Sorte Skole, TURBOWEEKEND, Carpark North og mange flere. En festival på perlen i Østersøen? Wonderfestiwall startede helt tilbage i sommeren 2008. Otte drenge gik og kedede sig og besluttede derfor at tage initiativ til en festival. Ved hjælp af lo-kale sponsere og frivillige hjælpere fik de stablet den første festival nogensinde på benene på Bornholm, og siden da har det hele taget fart. I år præsenterede Wonder ikke mindre end 30 kunstnere, der var på bølgelængde med Roskilde festival musikprogram.

Interview med medarrangør Daniel Mühlendorph:

Jeg mødte formanden Daniel Mühlendorph oppe på festivalen og spurgte ham om hvad folk kan forvente af Wonderfestiwall 2013, og hvad I burde vide om festivalen?

– BORNHOLMS SVAR PÅ ROSKILDE 22

”Der er ingen tvivl om, at jeg synes når man køber en billet til Wonder, får man ikke kun en billet til en almindelig festival, men en hel uforglemmelig oplevelse. For det første kommer man væk fra storbyen, og for det andet tager rejsen kun tre timer. Og så står du på et helt enestående sted. Du vågner op til synet af Hammershus og de smukke omgivelserne og alt det til en pris af kun ca. 700 kr.”

Daniel og de andre medarrangører håber desuden på kunne præsentere hele to hovednavne næste år, men stadig kunne bibeholde den intime stemning.

og vi har nydt det. Det er ufatte-lige smukke omgivelser. Det har været rigtig rigtig godt at spille her. Godt pub-likum. Vores tour er lige startet så vi er rigtige glade for at være her”.

Bornholm Like(s) Linkoban

Eaggerman og StunGunns nye album ”Amargedion” er fornylig udkommet og teltscenen var på kogepunktet, da gruppen afsluttede koncerten med ”Du kan løbe”. En super fed koncert. De skuffede bestemt ikke på et eneste tidspunkt.

Wonder havde alle dage nye og spændende navne at byde på. En ung kvinde der kalder sig for Linkoban spillede på teltscenen klokken 21:40. Hendes mu-sikstil er rimelig ny i Danmark. Interview med Ling Ly / Linkoban: Jeg spurgte Ling Ly om, hun ville beskrive hendes egen musik stil og hvad Lin-koban overhoved betød?: Linkoban: Det er urban, elekronisk musik med en kælen tungbas. Lyrikken er ironisk, naiv og sarkastisk. Linkoban betyder ikke noget. Det kommer af mit navn Ling. Jeg bruger det, fordi det er androdynt. Det synes jeg klæder musik-ken, udtalte en glad Linkoban ,der elskede hvert minut på Bornholm, og snart har sin debutplade klar. I den tid hun spillede, lykkedes det hende at holde energien oppe og flere og flere strømmede til koncerten. Dog kunne det mærkes, at folk blev mere og mere sultne efter monsterhittet ”Like This”.

Eagger & Stunn: Kugledans på Hammershus Alle vidste hvad klokken var slået, da kongerne af reggaegenren gik på telt-scenen klokken 21:30 lørdagen aften. Jeg talte med duoen efter deres optræ-den. Jeg spurgte hvordan de havde haft det med at spille på Bornholm, og om de havde nydt det? ”Ja, vi har det godt med at spille på Bornholm

Mew’s uforglemmelige optræden De fire musikglade mænd spillede på hovedscenen klokken 22:45 lørdag aften. De spillede deres populære blide hit ”Special” som et af de første numre. Stemningen ændrede sig til en meget intim og fredfuld stemning, og publikum blev helt rolige. Mew var på Bornholm for første gang ,da de var små børn. Derfor var det en speciel oplevelse for rockbandet at opleve og spille på Bornholm igen. Mew har ikke spillet så mange koncerter gennem sommeren. Dog gjorde de en und-tagelse når det var på Bornholm. Jeg var så heldig at få en hurtig snak med trommeslageren fra bandet. Jeg spurgte om de nød opholdet på Wonder, og hvem der laver bedst musik i ver-den? :”Det er svært. Jeg synes det er svært at sige bare en artist. Men folk der har præget os. Du ved, grupper som Nirvana og Prince, den inspiration har gjort os til vores egen lille ”fireball”, der bare har rykket derud af.” sagde guitarist Bo Madsen. De resterende af gruppen samt overstående havde desuden ingen idé om hvem Krølle Bølle var.

Mews glade humør smittede af på publikum. De valgte at slutte af med deres nok mest største og personligt min egen favoritsang ”The Zookeper’s Boy”. Nogen holdt om hinanden, andre stod med lukkede øjne og levede sig helt ind i musikken. En ting var i hvert fald sikkert, Mew gav mange af os gåsehud og rørte os dybt. Jeg er sikker på alle gik derfra med et smil på læben og en positiv følelse.

Festivalen på en skala på 1 – 10? Jeg har selv været med Wonder tre gange, og jeg nyder at se udviklingen år efter år. I starten var det så intemt at campingområdet nærmest var oppe på scenen. Nu er festivals området bredt ud og delt op i områder. Med det program de præsenterer hvert år og den beliggenhed er det en klar 10er på ska-laen. Festivalen blev afsluttet troen tro med 90’er hittet Oasis – Wonderwall. På daværende tidspunkt var der kun kærlighed i luften. De havde gjort det en gang til. Alle arrangørerne og medhjælperne stod oppe på scenen med cham-pagne og var pavestolte over hvad de havde formået dette år. Det bliver bedre og bedre, og en ting er i hvert fald sikker - Wonderfestiwall kommer ikke til at skuffe en næste år!

Ord og billeder: Jonas Harboe Jonasharboe@hotmail.dk Tlf.: 28 73 33 53

â&#x20AC;˘

Linkoban - Fotograf: Jonas Harboe

â&#x20AC;˘

Linkoban - Fotograf: Jonas Harboe

â&#x20AC;˘

Linkoban - Fotograf: Jonas Harboe

â&#x20AC;˘

Linkoban - Fotograf: Jonas Harboe

Baby In Vain I mængden af de svedige, behårede metal øvelokaler ude på amager, gemmer sig tre unge piger, som tilsammen danner stoner-rock bandet ‘Baby In Vain’. Bandet blev dannet i 2010 af Lola og Benedicte, hvor Andrea først blev en del af gruppen

efter at have plaget de to piger et godt stykke tid. Lola på guitar og sang, Andrea på guitar og sang, mens Benedicte mestrer trommerne - altså et band med en masse lækkert potentiale! Efter at have spillet rigtig mange små koncerter i starten

af deres karriere, har Baby In Vain formået at kravle rimelig højt på kort tid. De har fået optaget en EP på 3 sange, er i gang med at skyde deres første musik video, koncert i udlandet og ikke mindst varmede de op for garage rock legenden Ty Segall!

• Da jeg spurgte, hvordan det var at varme op for Ty Segall, svarede de tre begejstrede piger således. Andrea: Bedste aften i mit liv, neeej, JO! Lola: Det var en af vores mest vellykkede koncerter og efter den aften har det kun gået fremad! AIU: Hvad så med upcoming shows? Lola: Vi skal spille i berlin snart, og så skal vi på Danmarks turné med The Floor Is Made Of Lava i oktober og november. AIU: Hvordan er det gået til? Benedicte: En fra bandet ‘The Floor Is Made Of Lava’ spurgte, om han måtte komme til en af vores koncerter, hvor vi efterfølgende fik en snak med ham, og de har netop lige skrevet til os, at de har valgt os til at tage med dem på DK turné.

Midt under mit interview bad pigerne mig om at spørge dem, hvilke roller de hver især har i bandet! Benedicte: Lola er den unge, Andre den gamle, og jeg er den hotte! Efter deres korte og konkrete svar opstod så endnu et interessant spørgsmål til et af deres numre. AIU: Men hvem er så Machine Gun Girl? Andrea: Jeg tror ikke, at Machine Gun Girl er baseret på virkeligheden og bestemt ikke af nogle af os! Lola: Machine Gun Girl er en fiktiv karakter. En historie. AIU: Hvad handler historien så om? Lola og Andrea: Machine Gun Girl handler om en pige, som bliver tilbudt et lift af en mand, hvorefter

hun sætter sig ind i bilen. Hun er så sikker på at manden er ond og vil gøre hende ondt, og hendes tanker resulterer så i, at hun slår ham ihjel.

AIU: Hvordan skriver I egentlig jeres sange? Lola: For det meste starter det med en idé, et riff eller et sejt ord, og så bygger vi bare ud fra det. AIU: Hvor finder I så jeres inspiration henne? Benedicte: Jeg hører Justin Timberlake. Andrea: Vi hører ikke rigtig den genre musik, som vi selv producerer og spiller. Vi har nogle bands tilfælles, som vi interesserer os for, og ellers bliver vi faktisk bare inspireret af alting!

A.L.I.C.E I.N U.N.D.E.R.L.A.N.D vil absolut opfordre alle til at holde øjne og ører åbne for disse tre seje piger i Baby In Vain, også snart muligheden er der, vil jeg næsten mene, at det er et must at høre larmen og opleve attituden, som disse tre piger besidder. http://soundcloud.com/baby-in-vain

•

• 29

H Hovedbeklædning

•

Vinteren står for døren i det ganske danske. Bladene er ”daffet”, de først snefnug har gjort deres entré og mørket har lagt sig som en tung døsende dyne over os alle. Temperaturen melder, mildest talt, ”fucking koldt grader celsius”, og den cigaret man for to måneder siden glædede sig til, er nu mere blevet en kuldedirrende nødvendighed – i kender det jo. Hænder og ører skri ger efter bolværk, og det er nu igen på tide at få investeret i en ordentlig vinterhue – og tro mig, det er skam en investering, der lønner sig i det lange løb. Vi anbefaler her 5 af vores favoritter, til at ekvipere dine små kuldskære ører denne vinter.

Første skud på stammen er ikke ligefrem en hue, men derimod en lidt mere ukonventionel 5-panelkasket. Kasketten er fra det danske mærke Norse Projects, der sædvanligt er kendt for deres ofte traditionelle designs og sans for kvalitet. I dette tilfælde har Norse Projects valgt at søge inspiration i jagtkultur, og lave, hvad morfar ville kalde en ”god gammeldags hundeøre-kamsket”. Den er en genganger i Norse’s vinterkollektioner, men med god grund. Kaskettens fusion mellem den nyere militær 5-panel og de mere klassiske jagtinspirerede ørelapper, passer godt med tidens tendenser og lystige måde at kontaminere nyt med traditionelt. Jeg bryder mig især, om den sorte kvilt på indersiden af ørelapperne, der er med til at forstærke kaskettens jagtassociationer. Kasketten fås i fire forskellige farver: Sort, bordeauxrød, mosgrøn og en farve de kalder ”Camel”, hvoraf jeg foretrækker den bordeauxrøde colorway. Kasketten kan købes i Norsestore(Pilestræde 41, København) for 400 kr.

Er man af en knap så vovet karakter, og bedst bare kan lide sin sorte tophue, så lad for guds skyld være med at spendere flere hundrede kroner på kashmir og ”fash gear”. Vi ved jo begge to godt, at din ”modekalot” kun er til at se smart ud og aldrig har haft til formål at varme dine øre, så hvorfor tredoble prisen for at få et lille hvidt mærkat på. Nej ser du - du skulle hellere smutte i Hennes & Mauritz og erhverve dig en pæn og nydelig basishue til 69.95 kroner. Det kan betale sig, for kvaliteten er stadig i top på trods af den billige pris.

Næste levende billede er af mærket Neighborhood, som er en af Japans mest eftertragtede streetwear-mærker. Neighborhood blev stiftet i 1994 i Tokyos berømte Harajuku-område, der er mest kendt for sit kunstneriske ry og sine streetwear-butikker. Neighborhood’s inspirationskilder ligger meget i motorcykelkultur, militæruniformer og gammelt amerikansk arbejdstøj. Den her hue er med sine hvide og mørkeblå striber, mere inspireret af flåden og dens ”sailor”-stil. Huen er ikke noget tentativt, men er af god kvalitet og af et mærke jeg personligt holder meget af. Så vidt jeg ved, er Wood Wood i København stadig den eneste butik i Danmark, som forhandler Neigborhood, men huen kan også købes på deres webshop for 500 kroner.

Fjerde forslag er fra et mærket med en amerikansk baggrund og en lang historie i tøjbranchen; nemlig Pendleton. Pendleton eller Pendleton Woolen Mills stammer fra den byen Pendleton, sjovt nok, i staten Oregon. Det stammer helt tilbage fra 1863 og var oprindeligt et uldvævefirma, der lavede tæpper til de indfødte indianere i området. Tæppernes udsmykning, var af det meget kendte og nu meget moderne Navajo-print, som også er gået hen og blevet Pendletons varemærke, så at sige. I nyere tid, nærmere 1960’erne, bar bandet The Beach Boys Pendletons Navajo-skjorter og det straks til en ikonisk beklædningsdel i skate- og surfkulturen i California. Siden dengang har mærkets udbredelse været progressivt stigende, og det er i dag et klassisk amerikansk mærke a la Levi’s og Carhartt. Huen vi har at gøre med her, er også en gammel traditionel pelsjagthue påført Pendletons ikoniske print. Huen er ”isoleret” med faux(falsk) pels, der med sikkerhed holder dig dejlig varm alle årets vintermåneder. Huen bærer lækre prangende farver, hvilket jeg godt kan lide i disse måneder, hvor folk eller har det med at gå lidt trist klædt. Huen kan købes på hjemmesiden Endclothing.co.uk for omkring 700 kr.

Femte og sidste hovedbeklædning kommer fra et lidt mere populært mærke som vi nok alle sammen kender, nemlig Fred Perry. Fred Perry har de seneste par år gjort rigtigt meget for at erobre terræn på tøjmarkedet for unge, og med stor succes. De har for det første innoveret kollektionerne ved at gøre dem mere ”ungdommelige”, men også haft en masse samarbejder med mærker med ”streety” mærker som Beams, Stüssy Deluxe, Raf Simons og legetøjsfabrikanten Medicom Toys, og på den måde fået en fod en på streetwear-scenen. Denne hue bringer mig tilbage til min mormors julegaver, i form sweatre, huer og andet hjemmestrikket kræs. Jeg er især vild med kabelstrikket og den afdæmpede farve, og mon ikke den også varmer godt om ørene. Denne kvalitetshue, der holder fuldt ud i ”streeten” såvel som på stadion, kan fås på Asos.co.uk for rundregnet 300 kr.

C cykelbude, Trackbikes og hård konkurrence.

Ord: Bror Lehn Halberg.

Du kender dem helt sikkert, de er oftest klædt i grønt og cykler som var de høje på doping og manglende fornuft. Cykelbudende har været en del af København siden 1988, men er efterhånden en truet race. En kold og våd lørdag formiddag lagde vi turen forbi Trackbikeshop på Nørrebro for en snak med Jimmi Bargisen A.K.A Jumbo omkring livet som cykelbud i København.

•

Jimmi er medejer af Trackbikeshop, Medejer af cykelbudsfirmaet “Byexpressen”, designer af en ny type ladcykler ved navn “Omnium” og en af de helt store navne inden for cykelbudsverdenen hvor han jævnligt rejser udenlands for at deltage i løb og turneringer. Vi træder ind i en mennesketom, halvrodet og snavset Trackbikeshop, sidst jeg selv var i butikken var for omkring halvandet år siden, hvor butikken var fuld af liv. Var det bare en stille lørdag, eller er den massive banecykel-hype så småt ved at stilne af?

Vi lader Jimmi svare: Kan du ikke starte med at introducere dig selv?

Jeg hedder Jimmi, når jeg er cykelbud så hedder jeg Jumbo og jeg har været cykelbud siden 2002, så det er jo 10 år snart... eller det er jo over 10 år, 10 et halvt år måske?

Hvordan startede dit liv som cykelbud?

Jamen jeg læste ude på DTU hvor jeg havde et deltidsjob som postbud, så skulle jeg lige have et halvt års pause, og da jeg så kom tilbage et halvt år efter passede jobbet lidt dårligt med studiestart og så tænkte jeg at jeg lige ville være postbud et halvt år. Postbudene var så begyndt at skære ned og Jeg kunne derfor ikke komme tilbage og være postbud. På det tidspunkt boede jeg på blågårdsgade hvor de grønne bude holdte til, så jeg gik derned for at

Var der forskel på at være bud dengang i forhold til nu?

fredag. Da der var travlt lå man og kørte mellem 100km og 150km om dagen, men det er jo meget forskelligt alt efter hvor travlt der er, hvis der er travlt tænker man ikke rigtig over det, så flyver tiden bare af sted.

Kan du ikke fortælle lidt om hverdagen som cykelbud?

Det går meget ned af bakke for cykelbudene, der er så meget der bliver sendt på mail lige nu - folk kan jo linke enorme filer, så man kører jo ikke rundt med bånd og cd’er som tidligere, det vi kører rundt med nu er mest tøj, ringbind, vin og mad, det fylder bare noget mere og derfor er vi også gået over til at bruge ladcykler. Men det er en fed ting at have sin egen cykelbutik når man er cykelbud, for som bud bruger du de fleste af dine penge på cykeludstyr alligevel.

spørge om jeg kunne få et job, og det kunne jeg så! ooog det er så 10 år siden, et halvt blev til 10 haha!

Kæmpe forskel! Dengang var der jo 120 bude hos de grønne, plus de løse. Nu er vi nede på omkring 30 cykelbude overall, de grønne har 20 max, Budstikken har 8-10 stykker og nu er der så kommet et nyt firma som jeg har startet sammen med tre kollegaer som hedder Byexpressen hvor vi er 4 lige nu.

Jeg har næsten altid stået i butik om onsdagen, i starten arbejdede jeg i Roadbikeshop ude i Vanløse, lige får at få det der break midt på ugen. Så har man energi mandag tirsdag, slapper af onsdag, og kører torsdag

Hvordan startede hele den her bølge med trackbikes?

Altså det startede i sin tid i New York i 80‘erne hvor cykelbudene lå og drønede rundt på banecykler

derovre, folk tog det så til sig i slutningen af 90‘erne og cykelbudene i København begyndte at køre på dem, men det var meget få! Omkring et par stykker på det tidspunkt. I 2003/2004 begyndte det så for alvor at blive populært blandt cykelbudene i København, i 2005/2006 kom cykelproducenterne så med på bølgen og gjorde det muligt at købe banecykler i butikkerne. Tidligere var det ikke så nemt at få fat i sine banedele, der skulle man ad andre veje, man skulle kende nogen der kender nogen. Jeg fik min første banecykel gennem “Måge” som kendte nogen ude på cykelbanen i Ballerup, man kunne ikke bare cruise ned i en butik og købe dem, hvilket jo også var grunden til at vi endte med at starte Trackbikeshop i 2006.

Er efterspørgslen stadig lige så stor? Nej nej slet ikke den toppede for omkring 2 år siden, så kom Cykelbanditten og det gik derefter ned af bakke for os, de har lidt ødelagt farver! De kom med alle de der forskellige farver, og så er der jo ingen der gider at have det længere, så associerer man dem jo bare med de der pangfarvede Create cykler med crap ikk’! Før i tiden kunne vi sagtens sælge nogle rigtig dyre lækre cykler der var bare lidt specielle og i alle mulige flotte farver, det kan man bare ikke længere.

Er det kun i København at banecyklerne er på vej ud, eller er det rent generelt?

Det er lidt forskelligt, jeg gætter på at det lige peaker og så synes folk det er fedt i en periode, og så går det væk igen og efterlader en hardcore lille gruppe der bliver ved med at køre på dem. Det er lidt forskelligt hvordan det rammer de forskellige lande, i Amsterdam boomer det stadigvæk super meget, USA og London også. Jeg tror bare København er så hurtig til at tage ting til sig, at det hurtigere går over igen.

Trackbikeshop sælger i dag ﬂere cykler med friløb end egentlige banecykler, som ellers altid har været deres hovedfokus. det er bla. Pga. den enorme konkurrence fra store kæder som f.eks. cykelbanditten. /Support your local bikeshop!

•