Betænksomt by Sophie Amalie

AIU

LEDER Ord: Sophie Amalie Fälling

Jeg har mistet min bedste ven. Ikke til døden. Men noget der minder om det. Jeg har mistet ham til noget han ikke selv kan styre, noget jeg ikke kan forstå og noget som i længden slår dig ihjel.

er i mit hoved hvert eneste minut af døgnet. Selvom jeg godt kender svaret på dette spørgsmål. Nej. En god ven lader ikke en ven tage afkørslen. En god ven holder på dig, passer på dig, trøster dig, og siger til når det er ved at gå galt. Og det var det jeg gjorde, med den konsekvens, at den her ven – ikke længere er min ven.

Hvordan er man en god ven? Ikke en god bekendt, men en ægte ven. En ven, som man ved er en ægte ven i tykt og tyndt. Jeg prøver at være sådan en ven. Men hvordan er det lige man gøre det?

Jeg savner min ven hver eneste dag, men håber og tror på, at min ven er klog. Klog nok til at vide at afkørslen ikke er den rigtige vej. Klog nok til at tage den næste vej, tilbage på sporet. Hver dag håber jeg telefonen ringer, og at det er min ven der ringer. Hver dag håber jeg det ringer på min dør, og at det er min ven der står der. Og gerne vil have hjælp. Fordi det ikke er ynkeligt at bede om hjælp. Tværtimod.

Jeg vil fortæller jer lidt om den her ven jeg har mistet. Den her ven, var en ven jeg har ligget og hørt musik med, i stilhed, på hvide lagner – time efter time. Det er en ven jeg har været mere end venner med. Det er en ven jeg har mistet før. Det er en ven jeg har gået lange ture med. Det er en ven, der kender mig bedre end nogen andre. Det er en ven, som lod mig, som den første, komme helt ind og mærke der hvor det godt kan gøre ondt. Det er en ven, som viste mig hvad rigtig kærlighed er. Det er en ven, som jeg er evigt ked af at have mistet.

Min ven har selv hjulpet mig. Hjulpet mig da jeg var nede og skrabe bunden. Nede og føle hvordan asfalten gør ondt mod din hud. Nu vil jeg gøre det samme, men jeg må ikke. Jeg er blevet smidt væk. Jeg har fået af vide at jeg skal fucke af. Jeg respektere det. Men kære ven, hvis du læser det her – så håber jeg du ved at alt hjælp springer ud af kærlighed. Jeg håber du ved at jeg elsker dig. Jeg håber at du ved at jeg vil hjælpe dig hvis du vil have det. Jeg håber du ved at jeg beundre dig. Jeg håber du ved at jeg savner dig. Jeg håber du ved, at jeg ved du kan klare det hvis du vil. Jeg håber du ved at jeg aldrig har elsket nogen så højst som du.

Hvis man er gode venner, og holder af hinanden – passer man så ikke også på hinanden? Eller hvad? Spørgsmålet: ”Skulle jeg have blandet mig udenom og holdt min kæft?”,

Kære venner, hold på jeres venner. Hold dem tæt ind til kroppen – ellers smutter de væk, mens du kigger væk i to sekunder. Gode venner hænger ikke på træerne. Gode venner blander sig når den er gal. Gode venner passer på hinanden. Det ved jeg.

AIU

DE HAR LAVET ALICE IN UNDERLAND

Sophie Amalie Fälling – Chefredaktør Tino Hanson – Key Account Manager og Fotoansvarlig Frederik Dollerup – Grafisk dirigent og Lay-out ansvarlig Pernille Sørensen Finansminister Skribenter: Fleur Marie Sebastian Spies Kristoffer Reynolds Morten Holm Rasmussen Marcus Mortensen Fritjof Nørrestranders Karl Gustav Brøndum Østergaard Josephine Roshni Wiig Mats Magnussen Carl Feigenberg Anna Davidsen Sophie Amalie Fälling Tino Hanson Fotografer: Gústi Goo Tino Hanson Carl Feigenberg Sophie Amalie Fälling Ihsan Tahir Alexander Lissalde Thor Lodberg Amalie Morgenstjerne Grafiker: Frederik Dollerup Jacob Ziegler

AIU

ET UHÅNDGRIBELIGT ELEKTRONISK UNIVERS Ord: Anna Davidsen

Musik er meget mere end bare toner og akkorder. Det store univers, der ligger bag, kan føre os ind i en helt ny verden af følelser og stemninger.

FRITJOF KRABBE NØRRETRANDERS - alias ”Halcion Daze” - er 18 år, går på Ørestad gymnasium, og vil, som mange andre unge omkring i verden, ende med at leve af at lave musik. Men selv om Fritjof tidligere har gjort sit i det klassiske garageband med skolekammerater og halvstemt guitar, har han noget helt anderledes og nyt at byde på. Han har en stor passion for elektronisk musik, og er lige kommet ud med sin helt egen EP. Tino, Marcus og jeg tager mod Østerbro for at få en forsmag på Fritjofs elektroniske musikverden, der er fyldt med meget mere end bare toner …

sikgenre, som jeg arbejder med, er, at jeg både har mulighed for at udtrykke følelser og æstetikker, fordi det er meget mere end bare dansemusik – samtidig med at jeg beholder den energi dansemusikken giver, og beholder alle de innovationer man f.eks. finder i original dubstep og garage. Er den slags musik, som du laver, det eneste musik du hører? Mjaa, ja, faktisk, lige for tiden er det. Jeg er begyndt at høre meget L.A beats og future hiphop, og jeg kan også mærke, at jeg bevæger mig mere over i den stil, jo mere jeg hører det. Jeg vil jo gerne lave noget musik, som jeg selv rigtig gerne vil høre, så min musik bliver hurtigt meget inspireret af det, som jeg selv sidder med på YouTube.

Hvordan vil du beskrive den genre, som du bevæger dig indenfor? Jeg laver elektronisk musik, der peger meget hen imod noget future-garage, postdubsteb-agtig-noget, og også lidt UKpræget; generelt meget dansemusik, men nok mere det, der kommer bagefter. Med det, der kommer bagefter, mener jeg, at alle musikgenrer har en start, der er ment til noget specielt. Det, som jeg laver, er bygget på de samme grundsten som dansemusik, men det giver en helt anden musikoplevelse på et helt andet niveau. Det virkelig fede ved den mu-

Hvad er så dine største inspirationskilder til din egen musik? Det må være James Blake, Flying Lotus, Jamie xx, som jo er meget forskellige kunstnere, men de har alle sammen været utrolig vigtige for min egen musikalske udvikling.

AIU

”

musik, end jeg lige gik og troede. Der er ikke særlig mange steder der spiller lige det, som jeg fokuserer på inden for genren, men der er helt klart ligeså stille kommet større og større opmærksomhed på den.

SÅ LÆNGE JEG UDVIKLER MIG, BLIVER JEG VED. JEG TROR DET ER MIN STØRSTE DRIVKRAFT.

Genren er i udvikling, og jeg tror også på, at den nok skal komme for alvor til København. Dubstep har lige haft sin storhedstid, så det er meget naturligt, at vi bevæger os videre fra det. Jeg tror ikke, at future-garage og postdubstep kommer til at være lige så ekstremt stort, som f.eks. House har været, men det får sin helt egen lille scene, og det er den lille scene, som jeg forhåbentligt vil komme til at stå på. Hvad er alle de lag i musikken, som du taler om? Som sagt, er musik mange ting for mig. Der er det følelsesmæssige lag med toner og så videre. Så er der det tidligere nævnte audiovisuelle lag af lyd design, og så er der et uhåndgribeligt lag, som jeg er enormt betaget af. Det uhåndgribelige lag er en illusion af bevægelse, der kommer igennem rytmen, som du f.eks. laver ved et drop eller ved at gå i halvtempo.

”

Så kan du gøre utrolig mange ting med bevægelsen af sangen, og det er utrolig spændende, netop fordi det er så mystisk og uhåndgribeligt. Jeg tror, at det er et af mine mål, at kunne mestre det uhåndgribelige, eller at blive god til at få det frem i nummeret.

F.eks. har James Blake gjort utroligt meget for postdubstep, mens Jamie xx har været vigtig for future garage. Det var også ham, der lærte mig at musik kan være meget mere end bare følelser – det kan også kan være billeder. Det lyder mærkeligt, men én ting i musik er musikteori og akkorder, hvor du kan skabe nogle følelser i kroppen ved hjælp af et system, som vi har udviklet, og hvor vi ved hjælp af nogle bestemte toner kan udløse bestemte sindsstemninger hos lytteren. En anden ting er det helt nye aspekt, der er kommet til. Det er computergenereret musik, hvor du selv kan designe lyden. Det betyder, at du kan skabe nogle kæmpe store audiovisuelle billeder og landskaber, og lave en hel verden af billeder i hovedet ved hjælp af de lyde, som du giver akkorderne og melodierne.

Hvad er din drivkraft til at blive ved med at kæmpe, for at komme frem med det, som du laver? Jeg har det jo mega sjovt med det, som jeg laver. Så længe jeg udvikler mig, bliver jeg ved. Jeg tror det er min største drivkraft. Ret kort og kontant, men sådan er det. Hvad gør du for at promote dig selv? Jeg er med i et crew, der hedder Sticks & Crowns, som jeg har været super glad for, og er det stadig. Det er min gode ven Sebastian Spies der har startet et projekt, hvor han sådan set bare hjælper alle mulige slags kunstnere, musikere, billedkunstnere, designere og så videre med at komme frem med deres ting. Det er et label eller et slags pladeselskab, men for mange forskellige medier. Alle i den voksende gruppe hjælper ligesom hver især hinanden til at komme frem med det forskellige, kan man sige. Det projekt har været virkelig vigtigt for mig. Det har været det store skub til min EP, og grunden til at jeg kan sidde her og blive interviewet af jer lige nu. Det har været en mega fed mulighed, som jeg er meget taknemmelig for.

Karriere-mæssigt, hvor gode er oddsene så for en ny ung kunstner, der vil frem med den slags musik, som du laver? Jeg tror slet ikke, at jeg er den eneste, der har det på den måde med musik, som jeg har det. For mig er det sådan, at der er ikke rigtig andet, som jeg gider at lave, og hvis det skal blive til det, som jeg lever af, skal jeg til London. Vi har set navne herhjemme i Danmark med elektronisk musik, men ikke i nærheden af det samme niveau som i London. Det er en langt mere udbredt genre derovre, men det er hundrede procent også en rejse, som jeg har mod på. Det er i London, at det sker lige nu, så hvis man vil frem med den samme slags musik, som jeg laver, så er London det bedste sted lige pt.

Et godt råd? Hvis jeg skulle give et råd til andre, der sidder derude og vil frem med det ene eller det andet, så skulle det være. at man ikke behøver at være teknisk god til et eller andet instrument. Der er mange, der tror, at man kun med teknisk stor erfaring inden for musik kan begynde at lave sit eget. Det er en stor misforståelse. Jeg har da gået lidt til klaver og spillet lidt i band, men jeg kan ikke det store inden for teknik eller musikteori. Jeg satte mig bare ned og prøvede at lave det, som jeg syntes lød fedt. Det kæmpe uudforskede univers. der ligger bag musikken, er jeg så klar på at kæmpe og tumle med – og forhåbentligt mestre. Musikken er så stor en del af mit liv, at det ville være meningsløst og idiotisk, hvis ikke det var det, som jeg kæmpede for at kunne komme til at leve af en dag …

Det er selvfølgelig kedeligt at sige, at Danmark ikke byder elektronisk musik velkommen. Vi har jo Eloq som er kommet frem, og der er da klart interesse for genren, men lige nu er scenen herhjemme meget, meget lille i forhold til i London. Hvor stor en chance er der, for at man går ind på en bar, diskotek eller natklub og hører elektronisk musik over højtalerne? Jeg har fundet ud af – til min store glæde – at vi i København har en større undergrundskultur med elektronik

Du kan finde Sticks & Crowns på hjemmesiden: www. sticksandcrowns.com, hvor du også kan finde Fritjofs EP.

AIU

L.U.X & Andrean

Kan I ikke starte ud med at fortælle lidt om jer selv? Adrian: Jamen, jeg hedder Adrian Holbeck. Jeg er 18 år gammel. Mine forældre og jeg bor i Roskilde. Mit rappernavn er bare Adrian. Jacob: Jeg hedder Jacob Løgstrup og er 16 år. Jeg hedder L.U.X som kunstnernavn ... og mine forældre er ikke skilt. Hvor kommer navet L.U.X fra? Jacob: L.U.X betyder lygter på latin, og så er det lidt en forkortelse af mit efternavn – Løgstrup.

Ord: Kristoffer Reynold og Sophie Amalie Fälling Foto: Sophie Amalie Fälling

Og du er bare Adrian. Adrian: Ja, haha – jeg gad ikke rigtig at finde på noget.

Du har sikkert set videoen ”Beef” af L.U.X og Adrian på Youtube. På redaktionen troede vi, at dansk hip hop var død, så vi inviterede drengene ind for at spørge dem.

Hvordan fandt I sammen? Jacob: Vi har snakket sammen i lang tid om at lave noget musik sammen, men det blev ligesom bare ikke rigtig til noget før i December. Så skrev Adrian til mig, og så satte vi os bare ned og var produktive. Det var vores første nummersammen. Hvorfor lave noget sammen? Adrian: Vi ville gerne lave noget musik. Lige for tiden er der dem, der hedder WOMBAT, som ligesom repræsenterer Roskilde. Det ville vi gerne lave om på. Vi syntes sgu, at det var på tide, at der kom noget nyt blod.

Synes I, at dansk hip hop er død? Jacob: Jamen, det synes jeg faktisk ikke, at den er. Det kan du også se på tøjstilen. Det hele er meget retro – det er på

AIU

vej tilbage. Undergrunden er ved at være overeksponeret, synes jeg i hvert fald. Det er et positivt tegn, synes jeg. 2011 har været et grime-år, og nu tror jeg, at det er tid til noget hip hop.

Der er så mange, der lægger noget, som ikke er gennemført ud på nettet. Der må gerne være substans i det. Det skal være gennemført og være godt arbejdet igennem. Der er meget lort, der bare bliver lagt ud.

Hvem tror I er et godt bud på et nyt navn i hip hop?

Er der nogen, som I synes, smider lort ud?

Adrian: Jamen, vi håber da selv, at vi kommer til at bidrage mere.

Adrian: Nu har de jo selv sagt, at det er en joke, men Kidd, må jeg sgu nok indrømme. Det er sgu noget møg. Nu har de sagt, at det er en joke, og så kan man jo sige ”fair nok …”

Hvilke kunstnere, synes I, har kæmpet for den danske hip hop scene?

Nu har han jo sagt, at han ville lave noget mere seriøst …

Jacob: Altså, det meste hip hop finder man jo i undergrunden. De gør ikke så meget for at hype det, og derfor bliver det heller ikke rigtig trukket op i offentligheden – man skal ligesom selv kende til det.

Jacob: Ja … og så kommer der et track med Medina … Både Adrian og jeg mener, at der er mange kunstnere, som er overvurderet, ikke at de ikke gør sig umage, men de er simpelthen blevet overvurderet.

Adrian: Ellers vil jeg sige Pede B, men det er jo efterhånden også gamle drenge i spillet.

Hvad for noget musik er I vokset op med? Adrian: Jeg er vokset op med Iron Maiden! Jacob: Metallica og Eminem.

Er der nogen, som I ser op til på den danske hip hop scene?

Adrian: Men altså, det, der åbnede mine øjne for hip hop, det var Jedi Mind Tricks..

Adrian: Det gamle Clemens, Pede B og Danni Toma, synes jeg, gør det virkelig godt.

Hvordan finder man ud af, at man er god til at rappe? Danni Toma er jo også noget nyt på bordet Adrian: Det tror jeg ikke rigtigt, at man kan bedømme. Hvis andre synes, at det er godt.

Adrian: Ja, han prøver i hvert fald at bringe noget nyt frem. Han har sin egen stil med gode gamle old school beats. Og Noodle gør det fandeme også godt!

Jacob: … Bekræftelse! Man skal have nogen til at fortælle en, hvad de synes, og det skal ikke bare være venner, det skal ud til en større gruppe, som så kan fortælle en, hvad de synes.

Er der nogen, som I godt kunne tænke jer at arbejde sammen med? Jacob: Ja, alle der laver hip hop på en fed måde, og som mener det. Men selvfølgelig alle de store dér som Pede B … og Danni Toma kunne vi også rigtig godt tænke os at lave noget sammen med.

Hvordan synes I egentlig, at den danske undergrund er lige pt.?

Ser I denne her duo køre videre, eller vil I gerne gå solo på et tidspunkt?

Adrian: Jeg synes, at det er godt, at der er så meget musik i øjeblikket … men det er sgu svært at finde noget godt! Men det er jo også fedt, at der er så meget. Man kan ikke sige, at vi har en lukket undergrund

Adrian: Vi har talt om at gå solo, men vil gerne lave flere tracks sammen.

Adrian: Nej! Den er blevet nem at finde og er tilgængelig for alle.

Jacob: Ja ... det her er ét projekt, men så vil der også komme en masse andre projekter, hvor vi måske er solo. Det er lidt ligesom Ufo og Yepha, som har lavet en masse sammen men også noget hver for sig.

Jacob: Det har jo også noget at gøre med, hvor nemt det er at smide en video ud osv.

Adrian: Vi er sammen om det her, men vi vil også gerne lave noget hver for sig.

Adrian og Jacob: Jeg synes, at det er godt!

Er det godt eller skidt?

Adrian: Hype i dag handler bare om, at du enten er pisse elendig, eller også at du er pisse dygtig. Jacob: Du kan jo se Senatet og alle de der old schoool boys. De er skide gode, men de har ikke nogle haters, så der er ikke så meget opmærksomhed omkring dem.

Så I er meget seriøse omkring dette her? Adrian og Jacob: Ja, meget! Er der noget budskab?

Hvordan skaber man sig et navn? Adrian: Altså, jeg kunne godt tænke mig at komme ind på noget mediepropaganda … lidt à la Danni Toma faktisk. Det er også derfor, jeg godt kunne tænke mig at lave et track sammen med ham.

Jacob: Det gør man ved, at man på en eller anden mærkelig måde får skabt en form for hype … så det er vel det, som vi prøver på nu.

Jacob: Jeg tror egentlig bare, at jeg rapper, hvad jeg føler. Jeg tror også, at det er det, som folk kommer til at høre fra mig. Jeg er enormt ærlig og vil gerne ytre mig så meget som muligt.

Drengene fik taget billeder, der blev grinet, der blev drukket en øl – og så vendte de tilbage til Roskilde. Hele Alice In Underland Crew synes, at L.U.X og Adrian er for seje – big up, drenge!

Hvad vil I gerne repræsentere på den danske hip hop scene? Jacob: Ikke at sælge ud i hvert fald! Er der noget, som I gerne vil sige? Jacob: Lad vær’ med, at lægge b-musik ud!

AIU

I tæt forbindelse med de glitchede lydtapeter fra witch house’s efterprodukter, finder vi genren Glo-fi, også kendt som chillwave. Det er med en spinkel soul-vokal at en sammenmast lydvæg, brager afsted sammen med lyse synthesizer-melodier, det hele bouncet til et VHS-bånd for at give det den analoge tekstur. Det er drømmende, afslappende og opkvikkende på samme tid, og virker som det, Det Elektriske Barometer spiller om ikke så længe. Med kunstere som Toro y Moi i spidsen, har genren fået en hel del opmærksomhed, og det bliver nok ved, hvis der skal dømmes ud fra navne som Gold Panda til Roskilde. Neon Indian har også fået godt med hype på det sidste, og en single som hans ‘Polish Girl’ gør det også fortjent. Genren har en solid lydsfære der holder det interessant, men jeg er nok ikke den eneste der finder det en smule uinspirerende på rytmesiden. Trommerne ligger konsekvent på 1-2-rytmer, direkte løftet fra gårsdagens franske elektro, og det bliver en smule trættende i længden.

GLØDENDE SOUL & REVAMPET RNB

Det er her vi finder fremtidens RnB, også kendt som Indie RnB, Neo RnB, og så videre... Her er rytmen i fokus, det er fremtidens hiphop der skaber fremtidens RnB, præcis som første gang rundt. Bastunge beats med melodiske samples, her finder vi først og fremmest The Weeknd, som I nok har hørt om et par gange efterhånden. OVOXO-crew med Drake i spidsen har sat gang i tingene i Canada, især Toronto, hvor vi nu finder en hel del nye kunstnere i giganternes fodspor. RnB nåede lige at gå død efter den voldsomme popularitet i 90‘erne og de tidlige 00‘ere, men det virker til at folk som Frank Ocean og resten af skaren får liv i det igen med det nye årtis produktions-innovationer. En anden voldsomt spændende kunstner er Jai Paul der efter sin første single BTSTU har fået hele musikverdenen til at holde vejret indtil et større release. Han begynder at rykke på sig, så småt, men BTSTU bliver nok nær umulig at følge op på. Tjek den ud.

Ord: Fritjof K. Nørretranders

Indtil nu har denne klumme hovedsageligt beskæftiget sig med nye tendenser inden for elektronisk musik, og sådan bliver det nok også ved. Men i dag skal vi kigge på sangsskrivningskunstens mest relevante genrer, Soul og R&B, fordi de i øjeblikket er i hurtig udvikling i undergrunden.

HVEM SKAL DU HOLDE ØJE MED? Black Atlass lover meget godt med deres originale lyddesign, og deres release er gået næsten uopdaget. Giv dem noget kærlighed! Blackbird Blackbird ligger skarpt på glo-fi bølgen og har efterhånden en del catchy sange i repertoiret. JMSN ligger måske lidt for tæt op ad The Weeknd i sin nuværende lyd, men han udvikler sig hurtigt, og er klart værd at holde øje med.

Vi begynder fra næste gang på sammen med denne klumme at udgive et lille mixtape. Mig og den gode Frederik Dollerup glæder os til at have det klar, så hold øjne og ører åbne!

AIU

KØBENHAVNS LYDSYSTEMER I København findes der efterhånden en god håndfuld lydsystemer. Der dukker flere og flere op, sammentidig med at ordet ”lyddreng” bliver mere og mere brugt. Vi fangede Duza fra Youngblood, som efterhånden er en gammel mand i spillet, og Alfa fra Looney Tunes, som er nogen af de mere nye på den københavnske scene, for lige at høre hvordan det fungere. De er begge reggae lydsystemer.

AIU

Hvordan tror du fremtiden er for danske reggae lydsystemer?

Interview: Lisa Seidelin (Praktikant) Ord: Sophie Amalie Fälling Foto: Tino Hansson

Jeg tror den er rigtig god. Den er blevet meget bedre, i forhold til hvis i spurgte mig for to år siden. Den er fuldstændig anderledes. Der er sket rigtig meget det sidste stykke tid. Looney Tunes er for eksempel kommet op rigtig hurtigt, de startede for et lille år siden, og det er gået virkelig stærkt! De har spillet mange steder osv, og det viser også bare hvordan det er muligt faktisk at komme fremad hurtigt.

DUNZA. Kan du ikke lige starte med at give en præsentation af dig selv?

Hvornår var det du startede? Jeg hedder Lucas aka. Dj Dunza i Youngblood Sound, som er et crew bestående af to dj’s, og en MC.

Jeg er 18 år nu, og jeg tror jeg spillede min første plade da jeg var 13 – 14 år gammel.

Hvordan er det at være et lydsystem i København, hvordan bliver i modtaget?

Hvorfor startede du? Det startede med at jeg bare hørte reggae, og så var der bare et eller andet der trak. Jeg ville gerne være en del af det, i stedet for bare at høre det, man ville gerne være lidt sej, haha. Så lærte jeg Andreas at kende (Red. Dj Johnson), og var mange gange bare med ude at chille og sådan, mens han spillede plader, og det synes jeg så meget fedt ud. Så begyndte jeg at købe plader, og spillede først meget for mig selv, men så begyndte jeg at spille til nogen af Bikstok Røgsystems fester. Så begyndte jeg så i Youngblood.

Nu kan jeg ikke helt huske alt tilbage dengang vi startede. Men vi har helt klart fundet ud af, at man bliver nød til at presse på, for at der ligesom sker noget. Man kan ikke bare regne med at sige ”hey, vi spiller de her plader” og så er det det. Synes du det er positivt eller negativt at der den seneste tid er opstået mange nye lydsystemer? Det er kun fedt! Det er ikke sådan at i føler der kommer mere konkurrence? Nej... selvfølgelig er der konkurrence – men det er kun fedt synes jeg. Det er bedre der er flere i stedet for færre synes jeg.

Hvor meget tror du, at du har investeret i det? Jeg har ingen idé om hvor mange timer. Men hele mit liv siden jeg var 12 år tror jeg. Man kan godt sige det har kostet mig en HF. Jeg droppede ud, fordi jeg simpelthen ikke kunne spille så meget sammentidig med at jeg skulle gå i skole. Jeg blev nød til at vælge, og jeg ville aldrig kunne vælge musikken fra, så det jo, det betyder enorm meget.

Hvor meget betyder det at vinde et soundclash? Det betyder da rigtig meget, men det betyder ikke så meget som det kunne betyde. Det betyder rigtig meget for os, men for andre er det ikke rigtig så meget. Det at man kan sige man har vundet et soundclash gør kun at man kan få respekt fra andre reggae nørder, det er ikke sådan at man bliver booket mere fordi man har vundet et soundclash. Man kan ikke bruge det til så meget – det er mere sjov end seriøst. Det kan virke mærkeligt at det kun er for sjov, fordi vi bruger så mange penge på plader osv. Men hvis vi taber så er det også virkelig nedern.

Tror du at lydsystemer på et tidspunkt vil blive fuldstændig udskiftet med livemusik? Nej det tror jeg ikke, jeg tror det bliver ved som det er nu, med begge dele. Der er noget der fungere bedre nogen steder, og noget andet et andet sted. Hvis man kommer ud og spiller i provinsen, så vil de som regel hellere have livemusik, ellers så fungere det ikke. I provinsen fungere dj’s ofte som opvarmning, og så kommer menneskerne når live musikken går på, der er det anderledes i København hvor folk har mere respekt for dj’en.

Genren reggae er beskyldt for at være mere homofobisk og aggressiv, er du enig i det?

Er der nogen lydsystemer du ser op til? Ja selvfølgelig passer det. Det er jo ulovligt at være bøsse på Jamaica, så man jo ligesom starte der. Da meget af musikken kommer derfra, så er det jo ikke underligt for dem at sige sådan noget. Altså jeg synes også det er lidt underligt – men det er ALLE på Jamica der synes det, også kvinder, ikke kun de der reggae typer. Alle synes det bare! Så det er mere det samfund musikken kommer fra, og ikke selve musikken.

Altså i starten var det klart Firehouse. De lod mig også komme med og spille før jeg var med i Youngblood, på Stengade og sådan nogen steder. Det synes jeg var rigtig fedt, fordi jeg lige pludselig kunne komme ud og prøve at spille de der plader man havde brugt så lang tid på at købe og samle. Skal man kende nogen i miljøet for at få lov at komme frem som lydsystem i København?

Hvis du så spiller noget af det her musik, står du så inde for det de siger?

Jeg tror det er svært uden. Man kan klart gøre noget hvis man er rigtig talentfuld – men det er klart et kæmpe plus hvis du kender nogen.

Ja, det er jo netop det. Det er rigtig tricky. Jeg har det sådan, at der kan være et nummer som er virkelig virkelig fedt, men hvor de siger noget som jeg ikke synes er helt rigtigt, og det vil jeg ikke stå inde for, men i mange tilfælde vælger jeg alligevel at spille det, simpelthen fordi folk alligevel ikke forstår det. Det er jo ikke fordi jeg står og opfordre til had mod bøsser osv, men de der numre sniger sig ind en gang imellem hvis de nu passer helt perfekt, så er det stadig bare musik. Det kan godt være det er lidt kynisk, men jeg har aldrig oplevet at der har været nogen der har sagt noget til det.

Hvilket musik lytter du selv til? Reggae. Men den musik jeg spiller når jeg er ude, er ikke så meget den jeg høre derhjemme. Det er mere fest musik, man bliver også lidt træt af det, når nu man har hørt det så meget – men alligevel kan man ikke lade være med at spille det når man er ude, for man vil jo gerne have at publikum høre det.

AIU

Hvad er det du elsker ved reggae/dancehall? At sætte ord på det er meget svært for mig, det er bare det hele. Hvad har været det fedeste job? Lige umiddelbart tænker jeg på Gefion Gymnasium. Vi spillede der i feburar 2011. Det var egentlig bare et almindeligt gymnaise job, men det var bare vildt fedt at alle var så meget med. Det var for fedt at få så fed respons fra de der unge gymnasieelever, der bare digger det der dancehall. Der er mange job der kan være fede, men de der jobs hvor man virkelig kan mærke publikum er med at super fedt. Publikums respons er jo alt!

AIU

ALFA. Hvordan tror du fremtiden er for danske reggae lydsystemer?

Alfa fra Looney Tunes møder til ægte hip hop tid, og starter med at spørge om vi har sodavand eller andet snack. Efter at der er fundet frem af søde sager til den søde unge mand – kan vi endelig få lov at høre hvad han har og sige om de københavnske lydsystemer. Dunza kommentere også lidt undervejs.

Jeg tror det er på vej opad! Du tror ikke at lydsystemer bliver udskiftet med live musik? Det ved jeg ikke, nu har det været der i mange årtier, og så skal det nok også blive ved med at være sådan. Der bliver jo spillet reggae i radioen og på boogie og alt mulig spændene. Har det altid været reggae/dancehall du har hørt?

Kort introduktion Altså jeg har været igennem et par faser vil jeg sige. Jeg har jo engang været ung punker, med hanekam og hele svineriet. Så stod jeg ude i ungdomshuset og høre Firehouse, så på den måde har det jo altid været det. Dunza: Big up!

Dav, jeg hedder Marcus. Jeg spiller sammen med to drenge der hedder August og Carl i noget der hedder Looney Tunes Sound, som er et reggae/dancehall soundsystem. Hvordan er det at være et reggae lydsystem i København?

Har du nogen forbilleder? For det først er vi blevet modtaget vold godt! Det er sjovt, og alle synes det er ret nice.

Dunza selvfølgelig... han er big man! Dunza: hahaha, selvfølgelig. Så er der selvfølgelig de store der, Firehouse, Universal og dem der. De ved ligesom hvad de laver agtigt.

Men i er kommet ret hurtigt frem? Ja, men det er jo også fordi vi kender Andreas (red. DJ Johnson, Youngblood Sound). Ham har vi fået meget hjælp af, plus at vi bare har fået mange af vores venner til godt at kunne lide det.

Hvilke forventninger har folk til jeres musik? Altså der er mange steder hvor vi kommer ud, og så tror folk bare det er Bob Marley. Som fx. Da vi var ude at spille på Niels Brock, så troede de bare vi ville sætte en Bob Marley plade på, og have det fedt med det. Men så blev pigerne positivt overraskede, drenge derimod kom og spurgte om noget scitrance. Men det kunne vi ikke rigtig sætte på.

Hvornår var det du startede? Altså jeg har samlet på plader i lang tid, så fik Carl (red. Khalef, Looney Tunes) en idé om at lave et dubstep soundsystem, det synes jeg ikke, så jeg sagde til ham vi skulle lave et reggae soundsystem i stedet. Og så endte det ligesom med det.

Har du nogen forventninger til fremtiden, med Looney Tunes? Altså jeg kunne personligt godt tænke mig at prøve og begynde at producere riddims selv. Jeg har bare ingen anelse om hvordan man gør... Jeg har en alt udstyret, så nu skal vi ligesom bare videre derfra, haha. Men det vil jeg gerne på et tidspunkt, men lige nu har jeg det meget sjovt med det vi gør. Men vi skal vel bygge vores eget soundsystem på et tidspunkt også.

Hvor lang tid præcis er det egentlig du har samlet på plader? 3-4 år tror jeg. Synes du der er meget konkurrence mellem de forskellige soundsystems i København? Nej, jeg synes faktisk ikke der er så meget konkurrence. Ikke for os i hvert fald, nok fordi vi er de nyeste på banen, der er ikke rigtig nogen vi kan konkurrer imod. Vi var i et soundclash for ikke så længe siden, hvor vi var i mod nogen, som har været i gang i 9 år. Der vandt vi, nok også fordi så mange af vores venner var der – og det ved jeg faktisk ikke om vi skulle have begivet os ud i.

Det skal du forklare. Vi skal bygge et højtaler sæt. Købe en masse højtalere. Bare for at køre den gamle stil også. Vi har tænkt os at købe de her højtalere, og så bygge kabinetterne til som sidder rundt om højtalerne. Lige nu har vi ingen anelse om hvordan vi gør, men det finder vi ud af på et tidspunkt. Er der nogen steder i drømmer om at spille? PARKEN! Ej, jeg ved det ikke. Lille orange gad jeg godt, eller Distortion. Også bare fordi der er så sindssyg stemmening! Gratis fester, folk er udenfor og der er bare rave. Det er bare sjovere at spille steder hvor der er fyldt med mennesker.

Genren er beskyldt for at være meget homofobisk og aggrasiv, er du enig i det? Jaja fuldstændig. Kan du stå inde for det? Nej, jeg er jo ikke homofob.... jeg hader bare bøsser. Ej, det gør jeg ikke overhovedet, men det er jo sådan genren er, fordi det er sådan det er på Jamaica.

På redaktionen er vi vilde med både Youngblood og Looney Tunes. Vi sender stor BIG UP til begge soundsystems!

Så der er stor forskel på lydsystemer i Danmark og så på Jamaica? Ja! I Danmark chiller vi jo bare med det. Så kan det godt være der bliver råbt nogen ting i sangen, men det er jo ikke noget vi mener.

www.youngbloodsound.com www.facebook.com/Looneytunessound

AIU

SNEAKER FLASH Ord: Karl Gustav Brøndum Østergaard

Så er det igen blevet forår, fuglene kvidrer lystigt, dagene bliver længere og længere og vi skal ud og flashe vores nyindkøbte sommer sneak’s.

Dette forårs kollektioner er yderst positive i forhold til sko – mange fede runners, friskere i farverne, lækre prints og et stort udvalg. Er du i tvivl om, hvilke sko du skal rocke foråret ud? Skal du imponere pigerne? Eller vil du bare gerne have et anerkendende blik ude i byen? Jeg har valgt par sko, som jeg synes er cool og måske kan jeg inspirere dig til at vælge de helt rigtige hypebeast’s dette forår. Første par er et par released retro runners fra 72, modellen er en Quickstrike-release , hvilket vil sige at den er en del af Nike’s premium-linje NSW, og bliver derfor kun solgt i udvalgte butikker. Modellen hedder Nike Air Tailwind Vintage QS, og den er lavet i en blanding af blåt og gråt letvægts ruskind og nylon. Skoen var tilbage i 1972 den første Air-model, og der-

”

VINT

IND W L I A T R I NIKE A EASE L E R E K I KSTR AGE QUIC

”

for en forløber til alle Air Max modellerne. Jeg elsker farvekombinationen af skoen, den diskrete grå, der suppleres op med en lækker skrigende kongeblå diskret og ikke for skrigende.

I det hele taget elsker jeg reproduktioner af Nike’s 70’er-modeller. Det en frisk sko, der nemt kan rockes med bukser eller shorts hele foråret og sommeren til – prisen ligger på en overkommelige 600 kr. plus fragt

AIU

”EN FEJL I VA R E N E L L E R EN LILLE PRIK PÅ FRU G T E N E R N OK, TIL AT DET BLIVER SMIDT UD!” O r d: Ma r c u s Mo r t e n se n

MANGE SYNES, AT SKRALDNING ER ULÆKKERT. Mange tror, at man bliver syg af det. Og så er der dem, der er helt ligeglade – de kaldes skraldere. Skraldning er et vidt begreb. Man kan skralde i firmacontainere eller byggemakedscontainere efter byggematerialer (træ, metal osv.). Man kan skralde i supermarkeders containere, som f.eks. Fakta, for at finde mad. Der er faktisk rigtig meget mad, der bliver smidt ud, som er helt ok. Der er ingen grænser for, hvad der bliver smidt ud. En lille flænge i emballagen er nok. Om det så er slik, frugt eller køkkensager, så er ¾ friske og gode. En fejl i varen eller en lille prik på frugten er nok, til at det bliver smidt ud! – insider viden fra Fakta!

Der er tidspunkter på året, hvor der er større og bedre gevinster end andre. F.eks. er der i julen rigtigt, rigtigt meget, der bliver smid ud af slik, kager osv., og som faktisk kan holde sig måske 2 år endnu, men som bliver smidt ud, fordi det ikke er højtid mere. Lige efter julen kommer nytår jo, og i den periode er også mange gode sager som kransekager osv. Hvis du vil have kvalitet, når det kommer til kager, så tjek bagericontainere, de smider ALT i butikken ud lige efter lukketid. Så hvis du står klar omme bag busken, kan du få det helt frisk. Man kan også gå på storskraldsrov! Der er rigtigt mange gode møbler osv., der bliver smidt ud. Hvis du ser en sofa, som du syntes du lige mangler, og den står lige udenfor frk. Danmarks hus, så skal man da bare slå til. Hvorfor lade en helt fin sofa gå til spilde og købe en til 5000 kr. i IKEA? De står gratis rigtig mange steder, hvis man lige ser sig for. Der er selvfølgelig også rigtig mange andre ting, som bliver smidt til storskrald. Storskrald er alt det, som er for stort til den almene skraldespand i husstanden – så kan du selv tænke dig til, hvad det kan være. Der kan man spare mange, mange penge, hvis bare man holder øjnene åbne, når man f.eks. kører i bil eller bus i sit kvarter.

Det er ulovligt at skralde i Danmark, men det jo ikke lige den værste form for kriminalitet at tage mad, der alligevel skal smides ud, vel? Mange supermarkeder låser deres containere, men der er også mange, som ikke gør. Hvis du bor i provinsen kan jeg næsten sikre dig, at de ikke er låst. Der er derimod mange i København, der er, men der er stadig mange, der ikke er. Der er selvfølgelig forholdsregler: når du kommer hjem er det altid en god idé, at gå alle dine varer igennem – de kan selvfølgelig være dårlige, når man får kigget godt efter. I brød kan man ikke bare skære mug væk. Det har spredt sig til hele brødet, selvom man ikke kan se det. Hvis man ikke er så sart, kan man godt skære muggen væk på frugt og grønt. Lad helst helt være med at tage kød om sommeren. Man kan dog godt gøre det om vinteren, men tjek holdbarhedsdatoerne.

Så det bare med at komme i gang, hvis du lyster. Det er ikke så ulækkert igen. Du bestemmer jo selv, hvor kræsen du vil være ved f.eks. kun at tage ting, der er pakket ind. Bare kom ud og prøv det. Det kræver ikke noget andet end lidt mod på nye ting.

AIU

SLUM SKATESPOTS

MORTEN HOLM RASMUSSEN

AIU

Vi vil her i de kommende magasiner skrive om nogle skatespots (månedens slum skatespot), ikke bare normale streetspots, men forladte bygninger, fabrikker osv.- Sådan undergrund du ved. Vi vil ikke forklare jer præcis, hvor disse steder er, men vi vil give jer nogle ledetråde, og så må i selv finde ud af resten, det er også en del af det sjove i det, at man selv går på eventyr, og måske finder noget helt andet, som også er dope. Og hvis man ikke finder noget at skate, er det også bare chillern, at lave noget urban exploration, og få adrenalinen op på den måde.

nogle smadrede ruder man kunne komme ind igennem. Vi trådte ind i en stor hal, som var i to etager, og gik videre ind i et andet rum, hvor der er nogle der har bygget en minirampe. Den er rimelig sketch, men meget sjov. Når man så går ned i den anden ende, er der en 12 trins trappe, som er ret clean, men også ret stor, og den fører en ned til første etage. Hvis man synes den er for lang, er der også en kant ved siden af, på en 2-2,3 meter høj. På første etagen er der så også en rigtig lækker 7 trins trappe, som går ned til kælderen. Lige for tiden er det, det eneste man kan skate derinde, men det kan snildt blive vold fedt. Noget vi selv har overvejet at gøre er, at samle et par gutter og nogle koste, så er den store hal fuldstændig parat til at skate på en times tid. Så kan man jo selv bygge ramper bagefter. Underlaget er noget super smooth beton, så det er bare, at komme i gang. Så den er klar til dage med sne og dårligt vejr.

Vi var tre drenge, som kørte der hen. Vi havde været der før, så vi vidste hvor vi skulle hen. Parkerede bilen tæt på skovkanten og så smuttede vi derind af. Det var ikke svært, at komme ind. Døre og vinduer var spærret af med træplader, men der var nogle, som var revet ned, ellers var der

AIU

”Hvordan du finder spottet?” Den første og den helt klart bedste ledetråd jeg kan give jer er, at det ligger i Helsingør. Bag ved ligger der en skov. På den vej der går foran, er der to skilte i træk, hvor på der er et hus og et træ, i mellem de to skilte er der et dannebrogs flag. Da hallen var i brug, var der mange mennesker derinde hver dag, og de havde en interesse for noget, som næsten alle bruger i deres dagligdag.

AIU

”Hvis du finder det...” – så husk lige og hold det undergrund, det skal jo ikke blive til et fritidshjem med en milliard løbehjuls kids, der har fået en mariehønestyrthjelm i julegave. Som fortæller det til deres forældre, som kontakter kommunen, fordi man ikke må være der og det er for farligt. Vi ses…… måske!

AIU

AIU PRAKTIKANT Første gang jeg stødte på navnet Alice In Underland, var en småkedelig hverdagsaften hvor jeg havde siddet alt for lang tid på facebook og på en eller måde var endt inde på AIU’s side. Jeg syntes idéen var mega fed og jeg glædede mig til at se hvad det blev til med bladet, men på det tidspunkt glædede jeg mig ærlig talt mere til lanceringsfesten end til selve magasinet.

lyde fra alle sider. Alt fra hardcore heavy metal der kommer fra et øvelokale til mainstream popmusik der strømmer ud fra håndværkernes radio. Ligeså snart jeg trådte ind på redaktionen, følte jeg mig totalt hjemme og godt tilpas. Det var alt lige fra den skriggule sofa, de mange billeder af alle dem fra redaktionen, det en smule vakkelvorne langbord med fyldte askebægere og en karton discount Nestea. Jeg tror virkelig det er ligegyldigt hvem du er, man kan ikke andet end at føle sig total afslappet og velkommen der. Først sad Kris, Smalle og jeg og røg en smøg og fik snakket lidt om hvordan AIU startede og hvad jeg kunne få ud af at være i praktik her. Senere på eftermiddagen skulle jeg interviewe Marcus fra Looney Tunes Soundsystem og Dunza fra Youngblood Soundsystem. Så dagen stod på research om danske reggae lydsystemer og få stablet nogle spørgsmål til interviewet på benene. Vi fik også pustet 100 balloner op der skulle bruges til de billeder Tino skulle tage af Dunza og Marcus efter interviewene. Der blev drukket litervis af Nestea og kæderøget smøg efter smøg og jeg følte slet ikke at jeg blev set ned på som en lille lorte praktikant, men tværtimod nærmest som en del af fællesskabet.

Da det første blad så udkom, tænkte jeg at jeg lige ville tage et hurtigt kig forbi. Det endte med at jeg læste bladet fra ende til anden. Jeg var simpelthen helt forbløffet over, at det var muligt at lave et magasin der så så professionelt og gennemtænkt ud, når man starter helt fra scratch uden nogle specielle connections og oveni købet stadig går i skole. Efter at have snakket med folk rundt omkring om AIU, blev det tydeligt at mange havde det på samme måde. Første respons, hvis man bragte AIU på banen, var altid; ”Går de kun i gymnasiet?!”

Næste gang jeg var inde på redaktionen var torsdag eftermiddag, hvor vi skulle interviewe Sleng drengene og beatproduceren MWP. Desværre aflyste Sleng i sidste øjeblik. Derfor var der lidt tid til overs, og så fik jeg en snak med Kris om de mest ultimative hip hop kunstnere, Roskilde festival, valg af gymnasier og selvfølgelig AIU. Da Tino kom begyndte vi at gøre klar til interviewet med MWP. MWP ankom og efter rutine spørgsmålene havde været på banen endte det i en god snak, om man scorede flere damer når man var kendt, og hvordan der mangler mere hip hop i den danske undergrund.

Da jeg så skulle søge praktik og stod i et virvar af veninder med fancy kontakter hos designere og kendte, internationale fotografer, følte jeg mig totalt lost. Jeg stod ikke selv med nogle specielle kontakter og begyndte at frygte at jeg ville ende som gratis arbejdskraft i Matas eller noget i den stil. Det var der jeg skrev en mail til Smalle. Lige efter jeg havde sendt mailen, gik det op for mig at den praktikplads da ville sidde lige i skabet for mig. Jeg havde ikke rigtig forventet at få et svar, og hvis jeg fik et svar havde jeg troet det ville være nej, men kort efter jeg havde trykket send, modtog jeg et svar. Jeg blev overrasket over hvor beskeden Smalle virkede omkring deres arbejde på AIU, der var ingen overlegenhed at spore selvom AIU er kommet totalt i rampelyset for sindssygt mange unge i Københavns undergrund på ingen tid.

Den opfattelse jeg havde om Alice In Underland før min praktikuge, har helt sikkert ændret sig fuldkommen. Jeg tror, at med den pludselige succes bladet har haft og den store opmærksomhed, kunne det sagtens have steget nogen til hovedet. Derfor havde jeg lidt forventet at det ville være en meget overlegen stemning der herskede på redaktionen, men det fandt jeg med det samme ud af at jeg havde taget helt fejl i. De mennesker jeg har mødt i min praktikuge har været helt nede på jorden og velkommet mig med åbne arme.

Så jeg havde efterhånden fået opbygget nogle rimelige høje forventninger til AIU da jeg troppede op en skidekold mandag eftermiddag på hovedbanegården med et kamera rundt om halsen, klar til hvad end min første praktikdag kunne byde på. Da jeg havde mødt Smalle og fotografen Gusti bevægede vi os ned mod kødbyen for at tjekke nogle gallerier ud. Efter at have vandret rundt i noget tid mellem kødgrossister, pakvogne og halvlukkede butikker, fandt vi ud af at rigtig mange af gallerierne åbenbart holder lukket mandag (selvom der står på deres hjemmeside at de har åbent). Vi fandt dog et galleri på Flæsketorvet, Galleri Poulsen, der havde åbent. Efter en god snak med indehaveren om de kunstnere han udstillede, som hovedsageligt var amerikanere, tog vi hjemad.

Mange af mine venners første reaktion på mit valg af praktikplads har været; ”Årh, det har du sikkert bare valgt for så kan du sove herre længe hver dag!” Det tager jeg som lidt af en fornærmelse, for jeg føler faktisk at jeg har fået noget ud af at være i praktik hos Alice In Underland. Jeg syntes det er rimelig inspirerende at Alice In Underland er blevet så stort og bare bliver ved med at vokse. Altså det betyder jo bare, at hvis der er noget man virkelig godt kunne tænke sig at få sat i gang, men ikke rigtig tror er muligt, skal man bare tage sig sammen og få gjort noget ved det! Man kan sgu hvad man vil. Det syntes jeg AIU er et rigtig godt eksempel på.

Dagen efter mødte jeg på redaktionen på Bolsjefabrikken. Udefra ser stedet meget stille og roligt ud, men når man bevæger sig igennem de forskellige bygninger kommer der

AIU

TUNG TORSDAG PÅ BOL SJEFABRIKKEN M ÅN EDENS U DFO RDRIN G

”SAGDE DU IKKE UNDER VAND? Håhå, det kunne være fucking noia, hvis der bare var sådan nogle dykkere over alt!” Griner Louis fjoget. Det hedder ”Alice in UNDERLAND”, ikke ’under vand’ konstaterer jeg grinende. Det var torsdag aften og vi var samlet fire mennesker i redaktionen. Mere præcist Ann, Louis, Joakim og mig selv. Der var Tung Torsdag nedunder, og vi valgte alle at trodse skole om fredag, for at deltage i dette, endda gratis, arrangement. Vi var bevæbnet med øl, smøger og Joakim og Louis never ending stories om alle de drengestreger, de sammen har lavet. ”På Roskilde sov Louis på to mælkekasser.” Husker Joakim og griner højlydt ”Ja man, i et helt døgn.” svarer Louis eftertænksomt. ”Grunden til, at jeg sov på den der mælkekasse, var sgu da fordi mine bukser gik i stykker af den der madras!” Fortsætter samtalen. ”Hahaha, ja og så sparkede jeg dig i hovedet! Jeg sparkede ham i hovedet!” Joakim er tydeligvis stolt over sin handling, griner kækt og hyggen ville ingen ende tage. Vi var ved at blive en smule fulde-fjollede alle sammen og pludselig åbner en kvinde døren til redaktionen. Hun præsenterer sig selv og hilser på os alle. Hun spørg, om det er vores lokaler og jeg svarer derefter ja. Hun ser os an et øjeblik, og spørg så ”Er I interesseret i at stå i baren kl. 22?” Klokken var 21.45. Jeg er hurtig til at tage imod hendes tilbud og siger også ja på Anns vegne, før hun selv når at åbne munden. Efter kun fem minutters samtale med den før fremmede kvinde, er vi pludselig indehaveren af en bartjans. Da kvinden forlader redaktionen, er der stille i nogle sekunder ”Hvad er det lige, jeg har rodet os ud i?” Spørg jeg forsigtigt Ann, imens jeg prøver at blive lidt klar oven i hovedet. ”Det bliver da spændende, tror jeg, øh...” supplerer Ann. Jeg bliver hurtigt enig med mig selv om, at det er en god idé at nuppe en hurtig kop kaffe og nogle minutter senere, efter jeg har lavet et smukt kaffe spor på gulvet, fra køkkenet til det kæmpe orange bord i redaktionen, hvilket gjorde mig meget bevist om min promille, bevæger vi os ned af de snævre trapper, ud i kulden og ind i caféen.

AIU

TUNG TORSDAG PÅ BOL SJEFABRIKKEN FO RSAT

IND I ET SKIB & UNDER ET REB - og så står vi foran tre andre piger, der hilser pænt på os med ordene ”Har I stået i baren før?” Efter hovedrystning, introduktion af priserne og drinks blanding, følte vi os, så klar som vi nu engang kunne føle os. Folk begynder stille og roligt at strømme ind. Øl til en 10’er og et rom shot med sodavand i til en 20’er var umildbart nemt at huske, selvom jeg personligt selv skulle have et lille puf i numsen og noget hjælp fra tid til anden. Pigerne bag baren var super søde og folkene foran baren var også noget for sig. Og lad der herske ingen tvivl, alle mænd ligger an på kvindelige bartendere. Alle os piger fik endda en kærligheds erklæring af en lettere berust, ung herre, der med ordene ”JEG ELSKER JER” kastede sig ind over baren og kyssede/oversavlede min hånd. Sødt, desværre var han ikke lækker. Joakim og Louis kom også forbi engang imellem og købte øl og freestylede. Der blev rullet op bag baren, og pludselig gik det op for mig, hvor vild baren egentlig var. Baren i Bolsjefabrikken er nemlig formet som stævnet, altså forenden, på et skib, med galionsfigur og hele molevitten. Der var en lille kasse, man kunne stå på helt i spidsen af skibet, så man følte sig som en stolt kaptajn, med vind i håret, sort make up og lange dreadlocks, eller noget. Aftenen gik hurtigt, folk var søde og sjove og vi fik mulighed for at drikke en masse lækker økologisk hindbærbrus. Tak til den fremmede kvinde, hvis navn jeg desværre ikke har nogen idé om, der gav os mulighed for at se nogle fede koncerter fra en helt anden vinkel, end man normalt ville opleve dem. Fed udfordring, en smule grænseoverskridende fordi folk var rimelig fulde og nærgående engang imellem, dejligt at møde nye, søde piger og så fik jeg fundet min absolutte yndlings hindbærbrus, kunne det blive en meget bedre aften? .Fleur Marie

AIU

BOLSJE FABRIKKEN Af ham, som de gav lyden: Las-han

Arrangementerne bliver holdt i stueetagen i et lokale, der kan rumme en flok op til 700 rumvæsner (af humanid-slagsen). I baglokalet er der et lydværksted, hvor der fra tid til anden udstødes en masse fed bas. Lokalerne på øverste etage er værksteder, som man kan bruge i retur for, hvad de har givet lyden ”penge” (et stof, som hverken kan blive brugt som føde, drikke eller rygemateriale, derfor udtalt fra mine celler som ”værdiløsheder”). Heriblandt er der et flokkekøkken, et hyggehjørne, et øvelokale med instrumenter og tre studios. Værktøjer er der nok af, og en hel del dyremennesker, der har en masse inspiration at give videre, finder man også. Nogle af disse blev jagtet ned, mens de stofliggjorde sine kreative vibrationer. Deres stof blev indsigtet herfra, med hvad de giver lyden ”et interview”. Disse indsigtelser blev holdt indenfor de menneskeskabte traditioner, og de er derfor blev omskrevet og udtryk her i hurtigere vibrerende hastigheder:

{

BOLSJEFABRIKKEN er et kunstnerisk gør-det-selv-projekt, der blev startet af en aktivistisk flok dyremennesker i 2008 på Glentevej. For nuværende er der to kollektiver placeret mellem boligblokke og menneskeskabt rod ude i det sted på kloden, som de gav lyden ”nordvestkvarteret”. De huserer diverse værksteder, musiklokaler og åben plads, der inviterer til deltagelse. Der er en masse aktiviteter, og her på det sted, som de gav lyden ”København”, er hastigheden hypermeget hurtigere end i noget andet miljø. Bolsjefabrikken på Ragnhildgade, en af fire gamle murstensbygninger, deler adresse med andre flokke, der vibrerer i forskellige projekter. De dyremennesker, der flokkes om Bolsjefabrikken, åbner gerne hulen for arrangementer, som har det formål at skabe volume-vibreringer i det, som de gav lyden ”Københavns undergrund”.

1. Hvornår begyndte du at flokliggøre dig omkring det, som de globalt giver lyden ”the Candy Factory”? 2. Havde du indsigtet om Bolsjefabrikken før? 3. Har du stofliggjordt dig i andre menneskeskabte rum, som de giver lyden ”fristeder”? 4. Hvordan gør dine cellers aktiver sig her? 5. Hvad er det ved Bolsjens hastighed, der inspirerer dig? 6. Føler du at hastigheden bidrager til det, som de traditionelt ville give lyden ”Københavns undergrundskultur”? 7. Føler du dig en del af en flok? 8. Føler du, at dyremenneskerne her kan inspirere andre til at flokliggøres omkring Bolsjen? 9. Er der gode vibrationer mellem flokken i Bolsjen og de andre af Ragnhildgades rumvæsner? 10. Hvad er dine drømmetråde gående på Bolsjen?

SESSION #1 ) (I E T STUDIO SIGTET LEV DER B ”, IO D U ”ST RDE SIG ER LY DEN OK LIGGJO IV L G F E E R D E D M , SO IN DSPILL K ER , I ET RU M Y R , TIL AT EM EN N E S T R S – Y D D R U E D E K E S IR F EN N E ÆGGE M H ER F R A SE DY REM LEREDE V IS O D IS F T A Æ O T DE: M EL L EM E LY DE. T E FØLGEN IBREREN D – U DTA LT R E N H U RTIGT-V N A BEGGE H r. to jordcirk le er i næsten h g si rt jo i mange flok ligg fabrikken” 1. De havde den ”Bolsje ly rt ø h e d at de hav ner udta lte, 2. Begge han rkler. i ty ve jordci flere jordcirk e v ibrationer n si an t h e rd n jo g en fl ig ”. D e havde sto en ”fristeder af han ner n de giver lyd ysk la nd”. m ”T so en , d m 3. Den ene ly ru v e v ibreren som de ga t, ig en rt d u fa ri nger ved lo h k er e å d ler i te Bolsje det sted p rs i fø t es es m er t d re jort havde v ibre avde også g en nesker h Begge dyrem e giver lyGlentevej. ru m, som d t ab k den es k es men n svarlige for e inden for et er d isse nok til dels an d re re ib v e a, 4. Han ner n sigtet her fr ppen”. Celle den ”lydgr u edenu nder. de inspiretu nge bas n Bolsjen hav at e, d n enre re opford re m rtig t v ib nelt, dog hu d rivk ra ft og ge io it en el si ad eg tr n an e n si lt fi lde om kan bruge 5. De udta gæ an al m sk t et “a d in l: ller ti aliser ger , uden at ret deres ce af deres verb g i fr isteder re si le re F ge t.” ga iv at en nesker til at uk t og altern g ”a rbejde”. abe noget sm ren inger” o o sk ”f at l m ti so st e v in ere lyd som i la ngsom m ibrationer, blev udta lt g Bolsjens v n angel ri k m m o en er en ndergr u nd kket, va r d u lu i v dg le si b e s le lt u dta nere b v u gdomsh 6. En han u k ter, som se je et ga m le Un d ro p a l “D ti g: er si ou rc han g jorde eder og ress ive musikst på alternat jen.” n , o g ud fyldt af Bols k ri ng Bolsje m o en k k o or fl glæde overf ner udstødte i har mon i. g an si h e to d e ve D ø d 7. u at d ve open-m infølelser flydende og tr yk te si ne en ar nh n je : “Bols esker, der ø u r til men n lev der g jort lt b u k ed e lt iv gh ti at ta d as rn u h alte er ne 8. Sådan en byde på en ru m.” Han n tet, som kan eskeskabte li n star te nye ta en at l en m ti m e d er ed r k d men nes g uden fo e si er ir re sp ge in ga sker at en Bolsjen kan astighed, at . sig i deres h rende m iljø ib vor hu rtig t-v re et i r te k Lærkevej, h je pro jefabrik på ls ireo B sp in en d en an et te har g omk ri ng d nelle ejer. D si io en nee it m lt e ad ta d d tr n u re es med der 9. En han omt v ibre n o gs ti n la la jer” el et st d n lt i ko e med elt udta ”e flokken gik re det sa m m er trad ition gø d l”, at te l en ti in n u er se h m ”kom en mas ret flokkene rbaliserede de gav lyden e, ve k m k er so o n , fl m an ge h ru li ge rskel skeskabte ildgade. Beg de mange fo e på Rag n h er ne mellem teter.” n li o ti ci fa ra byg n ingern ib es v deler der omk ri ng g g o in er d er ej is b al lek tu t “samar er fa nelt udtr yk k u n ne give som trad itio Bolsjen v il å p m me e rø n d er k se emen nes te en mas yr d d n se at e e, d g ed o e håb jek ter, flere jord10. Han ner n de i mange teder og pro is ga d fr il h ye n n l ag ti e på R ri nger v ider kan bevares r at Bolsjen fo , d u e åd tr cirk ler.

SESSION # 2 (I E T DARKROOM) I ET LILLE LO K ALE H ÆNGER EN M ASSE SM VIBREREN DE UKT FOTOGR AFIER. IN DE FR A ET KOM EN UDTA FORH ÆNG LELSE OM, AT DØREN SK ULLE LU K K ET FOR HOLDES IK K E AT ØDEL ÆGGE FREM K AF N YE BILLED ALDELSEN ER . BAG FR A FO RH ÆNGET SPRA EN H UN OG BL NG EV IN DSIGTET PÅ , AT: 1. Hu n havde væ

ret en del af flokk en i en jordcirkel.

2. Hu n havde følt

Bolsjens lyde i he le

dens eksistens. 3. Dette dy remen neske havde også flokliggjordt sig og i det men nesk på Lærkevej eskabt ru m, som de gav lyden ”Fol kets hus”. 4. Hendes vibrat ioner gjorde sig i fremka ldelse af deltagelse i ar ra billeder sa mt ngementerne nede nu nder. 5. Hu n verbalise rede: “stedet i sig selv er råt og up ket inviterer til sp oleret, hv ilændene DI Y-proj ek ter.” 6. Hu n verbalise rede også , at flokk en her gå r på man lige jordcirk ler, og ge forskelat dette ikke er til fældet i de andre skeskeskabte ru men ne m, som de gav lyd en ”fr isteder”. 7. Hu n gav udtr yk for intellektuelle spek ulationer ov te sted på kloden er, at det, som de giver lyd en ”Køben havn”, et meget m indre ville være ak tiv t sted uden Bolsjefabrikken. te hu nnen i tradi Her udtr yktionel ha stighed at hu n va r på hu sluttede med at ve m an id tid, og rbalisere en drøm metråd: 10. “Jeg håber, at Bolsjen ved blive r som et eksempe ka n skabe noget l på , at man kreativ t ud af in dustrielt rod.”

AIU

SESSION #3 (HYGGEHJØRNET) ET STED MELLEM DISSE MANGE RUM ER DER ET HYGGELIGT VIBRERENDE HJØRNE MED RØDE SOFAER OG TO SMÅ BORDER PYNTET MED DET, SOM DE GAV LYDEN ”ASKEBÆGERE”. EN HAN BLEV JAGTET NED HER OG UDTALTE SIG SÅLEDES:

1. Hannens vibrationer omkring Ragnhildgade gik på omkring en halvanden jordcirkel.

Senere blev en hun sigtet i sofaerne, alt imens hun aktiv-gjorde sig på askebægrene.

2. Han havde flokliggjordt sig i to jordcirkler på Lærkevej i det menneskeskabte rum, som de giver lyden ”cykelværkstedet”.

1. Hendes flokliggørelse på Ragnhildgade gik på en hel jordcirkel. Hun stoppede indsigtelsen her, og sigtet herfra, mente hun, at disse spørgsmål var det, som man traditionelt ville give lyden ”overflødige”, og hun forsatte med:

3. Denne han havde ikke vibreret i andre hastige menneskeskabte rum før. 4. Han udtalte sig omkring det, som han gav lyden ”booking-gruppen”, der stofliggører arrangementerne i stueetagen. 5. Han udtrykte følelser om, at Bolsjen kan vise, at det menneskeskabte rum, som de giver lyden ”uddannelse” (herfra udtalt som neddannelse), slet ikke er nødvendigt til at udfolde sig kreativt og arbejdsmæssigt. 6. Det blev udtalt, at Bolsjen gør sig i det menneskeskabt rum, som de har givet lyden ”Københavns undergrund” som “en ideelle mulighed til at manifestere sig kreativt – specielt for unge mennesker.” 7. Hannen udtalte, at han følte sig som del af flokken. 8. Bolsjen blev fra hans celler sigtet som et vibrerende rum, der inspirerer mange andre rumvæsner til at aktiv-gøre sig. 9. Det blev forklaret, at flokkene på Ragnhildgade vibrerer igennem det, som de traditionelt ville give lyden ”møder”. 10. Hannens drømmetråd gik på, at Bolsjen kan vedblive i det, som han traditionelt udtrykte som sin ”non-komercielle stil”, og derved forsætte som inspiration til andre dyremennesker i undergrunden.

AIU

4. Udtalelser omkring booking-gruppens stof, hvor hun gør sig med langsommere vibrationer, som de har givet lyden ”regnskaber”. Hun aktiv-gører sig også bag baren under arrangementerne på Bolsjen. Hun udtalte sig om endnu et menneskeskabt rum, som de giver lyden ”pedel-gruppen”, der står for hulehygiejnen. 5. Hun udtalte disse lyde: “det er muligt at lære noget fedt her ved at tage ansvar for projekter og derved udfolde sin individualitet.” 6. For hende er Bolsjefabrikken dette menneskeskabte rum, som de giver lyden ”Københavns undergrund”. 7. Hun udtrykte et hurtigt-vibrerende “ja!” til indsigtelsen omkring inkluderingen af hendes stof i flokken. 8. Dog udtrykte hun også i langsommere vibrationer, at visse dyremennesker i flokken aktiv-gjorde sig mere end andre. Igen mente hun, at disse spørgsmål ikke havde relevans: 10. Hendes drømmetråd gik på at fortsætte Bolsjen som “et sted, hvor kunstnere og musikere kan komme og træne sig i lokaler, der er billige at leje.”

SESSION #4

(PLATEAU BORDEAUX) I FLOKK EKØK KENET ER DER DISSE HASTIGH EDER PÅ VÆGGEN - PLATEAU BO RDEAUX - SPR AY PAINTET VED SIDEN AF EN RØD DØ R. I DETTE KØKK EN HA R JEG CELLE -SELV VÆRET AKTIV OG LIGELEDES LÆRT EN MASSE. EN HU N, DER HJA LP MIG MED MA DL AVNING BLEV JAGTE T OG INDSIGTET PÅ, AT:

1. Hun havde været en del af

flokken i en jordcirkel.

2. Hun havde følt Bolsjens lyde

i hele dens eksistens.

3. Det te dyremenneske havde også flok ligg jordt sig på Lær kevej og i det men neskeskabt rum, som de gav lyden ”Folkets hus ”. 4. Hendes vibrationer gjorde sig i fremkaldelse af billeder samt deltagelse i arra ngementerne nedenu nder. 5. Hun verbaliserede: “stedet i sig selv er råt og upoleret, hvil ket inviterer til spændene DIY -projekter.” 6. Hun verbaliserede også, at flokken her går på mange fors kellige jordcirk ler, og at det te ikk e er tilfældet i de and re men neskeskeskabte rum, som de gav lyden ”fristeder”. 7. Hun gav udtryk for intellek tuelle spekulationer over, at dette sted på kloden, som de give r lyden ”Køben hav n”, ville vær e et meget mindre aktivt sted ude n Bolsjefabr ikken. Her udtryk te hun nen i trad itionel hastigh ed at hun var på humanid tid, og slut tede med at verbalisere en drømmetråd: 10. “Jeg håber, at Bolsjen ved bliver som et eksempel på, at man kan skabe noget kreativ t ud af industr ielt rod.”

AIU

SESSION #5 (SORT STUE)

ERSTE ETAGE TE RU M PÅ DEN ØV ET AF DE BAGERS MENTER AF RU HJØRNE MED INST ER FY LDT I ALLE IM ELLEM R. DE HE IGE HASTIG MA NGE FORSKELL E VÆRET PÅ EN N, SOM LIGE HAVD DISSE SA D EN HA AKTI VER. HA NS SINE MUSIKA LSKE HERFRA – SOLOGA NG MED E – CELLESIGTET ND RE RE IB T-V IG HU RT GIK SÅ LEDES: VERBALISERING 1. “Jeg va r her fra sta 2. “Jeg va r med til at

rten i 2010.” ka ler.” bygge de første øvelo

erse koncerter før i d til at arrangere div 3. “Jeg ha r været me .” hus og Ungdom huset Ch ristia nia , Folkets le for musikere. I e, som er et øveloka 4. “Jeg er her i Sort Stu n bestående af alle at lave en kompilatio øjeblikket er jeg ved Ha nnen udtaler herud på Bolsjen.” mm ko m so re, tne de ku ns sker vil blive nævnt , at disse dy remen ne om d trå me øm dr en te anspor table, Lea & kkel Holm, Event Tr her: Bli nd ørken, Mi r B, Th ird Thoughts, ost, Francesca , Asge the Ha ngarounds, Sp Ef ter en pause æk og Hu ndemand. ldb Gu ne Jan t. fea e RDG-Lit noget dubstep!” udstødte ha n “og så ma ng foldighed og sskab, der indebærer 5. “Bolsjen er et fælle duel ud foldelse.” giver plads til ind ivi de giver lyden ”unvibrationer i det, som 6. Sig tet til Bolsjens n, og det er ikke nødha nnen: “det ka n de dergr unden”, svarede al!” vend igv is det, den sk neskene på Bolsjen de over, at dy remen nneskeskab 8. Ha n udtrykte glæ tiv t dech ifrerer det me ak de ns me , sig r flokliggøre et lyden ”politik”. te ru m som de ha r giv n omkr ing, at vibraogså noget spek ulatio 9. Ha n verba liserede e ku nne være bedene på Ragn hildgad tionerne mellem flokk n. Det ku nne være ere mmer med somm ko r de t, ge no er et re. “D i stedet for at slå s ge til at engagere sig un de e dr for op at t fed ere ha stighed her. rfra va r der langsomm hele tiden.” Sig tet he så ledes: “jeg hå d omkr ing Bolsjen lød trå me øm dr s en nn 10. Ha en ma sse livsglæde aliseret fristed med ber, at det bliver et leg og plads til alle.” Bolsjen og sen de ler tage afsked med cel sse di tte må a He rfr en omkr ing Bolsjen ud , sigtet til at flokk hype rdrømmetråd e iration til de mane vibratione r til in sp vil gro og udvid e sin de. ge rumvæsne r de ru

AIU

PASSION FOR FASHION 40

AIU

” R AT E K S L E G E J G ER MODE, O

VER. A L G JEG ELSK E J T E D ER T E D Å S . E R E FOTOGRAF

”

PHILLIP JAQCUES har noget at have sin selvsikre attitude i. Kalenderen er booket op, og den kun 17-årige fotograf har i øjeblikket så meget at se til, at en skolegang side om side med fotograferingen, ville være helt umuligt. Han tog efter 10. klasse det store spring at droppe ud af sin videregående uddannelse for at lave det han brændte for. Heldigvis var resultatet bedre end forventet..

styre og ændre sin helt egen verden hvor det kun er din egen fantasi der sætter grænser. Hvad så med skole? Jeg afsluttede 10. Klasse og havde fra starten af min videregående uddannelse min koncentration et helt andet sted end på skolebænken.

Hvordan fik du kæmpet dig ind i modebranchen som fotograf?

Jeg begyndte at hænge ud med andre fotografer og folk fra den branche. Måden jeg blandt andet fik lov til det, var på grund af mine modelveninder der nævnte mig for nogle fotografer, hvor Simon Birch var en af dem der gav mig lov til at komme med ud på locations og assistere. Jeg kan huske at jeg efter første dag var på den lyserøde sky, jeg fløj nærmest hjem. Jeg havde været så heldig at få lov til at være 1.assistent på jobbet og fik derfor rigtig meget at lave. Efter bladet kom ud og jeg så billederne som jeg havde været med til at lave, tog jeg en beslutning om at jeg ville tage noget af min børneopsparing og investere i noget rigtigt fotoudstyr.

Som sagt havde jeg veninder der nævnte mit navn over for nogle fotografer, men udover det, har jeg selv gået op til mange forskellige bureauer og spurgt glad og frisk om de kunne bruge mig. Jeg skrev virkelig mange mails til forskellige fotografer og har sikkert også virket som en virkelig irriterende og overivrig møgunge for nogen af dem. Men det virkede! For nogen sagde jo ja. Udover det jeg har gjort selv, var min søster nok den største hjælp, da jeg startede ud som en helt uerfaren fotograf. Hun er 4 år ældre end mig og har selv været model, så hun vidste meget mere end mig, og støttede meget op om det jeg ville. Hvis du gerne vil skyde fashion handler det først og fremmest om netværk, og hendes kontakter til forskellige bureauer og fotografer gav virkelig startskuddet til noget større end bare hjemmefotografering. Hun har virkelig hjulpet mig rigtig godt på vej.

Hvad med teknisk erfaring og teori? Ja, det havde jeg jo ikke meget af. Jeg prøvede mig frem og gjorde hvad jeg følte for. Helt klart kommer det også meget an på det kamera du sidder med, men jeg brugte også lang tid på at eksperimentere med alt muligt underligt mærkeligt lys og havde også en periode hvor jeg kun arbejdede med én slags indstilling. Jeg sad også og kiggede meget i modeblade for at se hvordan de fotos blev taget. Så erfaring rent teknisk er noget jeg har måttet prøvet mig frem til.

Hvorfor lige modebilleder? Jamen jeg kan faktisk også godt lide at skyde undergrund og skatebilleder, det holder jeg rigtig meget af, men det var det jeg startede med. Jeg rendte rundt med et rigtig dårligt kamera og anede ikke hvad jeg lavede og gik heller ikke forfærdeligt meget op i det.

Et godt råd til andre unge der sidder med en fotograf i maven? Uuha, det bliver det første råd jeg skal give.. øhm.. Jo, netværk, helt klart netværk. Jeg har været meget heldig med netværk på grund af min søster, men jeg har fandeme også selv været ude og tilbudt mig selv til mange forskellige steder. Jeg har arbejdet gratis i virkelig lang tid, taget billeder af alt hvad jeg overhovedet fik lov til at tage billeder af, og så har jeg også været stædig. Rigtig stædig til at få fat i fotograferne og spørge om der ikke kunne været noget jeg kunne assistere med. Du får så meget erfaring, og det skaber også netværk. Jeg har langt fra lært alt, men har lært virkelig meget af at assistere professionelle fotografer. Så det ville være mit råd.

Så havde jeg et par veninder der var modeller og skulle have taget nogle fotos til deres mapper. Jeg tog det lille spring og købte et bedre kamera fra mine konfirmationspenge, og så begyndte jeg ellers at tage billeder af dem. Det var det vildeste - jeg blev fuldstændig betaget af hvad for en verden der åbnede sig når man kunne lege rundt med lys og vinkel som man ville. Det var meget anderledes end undergrund, meget mere kommercielt og opstillet, men det fangede mig. Måske er det den kontrol man kan få over billedet. Man kan skabe,

Du kan tjekke Phillip Jacques’ egen blog ud på: http://phillipjacques.blogspot.com

AIU

MISBRUG O P LY S N I N G T I L FOLKET Jeg var 13 år første gang jeg prøvede at ryge hash. Det foregik vist nede i en af mine venners kælder klokken 2 om natten efter vi havde sneget os ud fra filmaften hos en af pigerne fra klassen. Jeg syntes jeg kunne mærke at det kildede i kroppen, men når jeg tænker tilbage, var det nok bare den enorme mængde adrenalin der skød ud i min krop, delvis på grund af paranoia over om forældrene skulle vågne, delvist om hvad der skulle ske når vi havde røget den joint. Den ene af mine venner kastede op fordi han ikke kunne indhalere og så gik vi ellers pinligt ædru tilbage til filmaftenen.

Anden gang jeg røg, røg jeg sammen med min bedste ven i kongens have. Jeg røg på jointen og skulle lige til at blive skuffet igen, da jeg pludselig fik en følelse af at jeg på én måde var vægtløs, men på en anden måde var helt tung og tæt på jorden. Jeg havde det fuldstændig overdrevet godt samtidig med at jeg havde det virkelig dårligt. Det skiftede hele tiden fra det ene til det andet.. Og det var for sindssygt.. Næste dag spurgte den samme ven om jeg ikke ville ryge med igen, hvor jeg undskyldte med at jeg havde ondt i hovedet, men i virkeligheden nok bare var lidt en tøs. Derfor røg han alene den dag. Og næste dag. Og dagen efter det. Og hver dag i den næste måned.. Og her starter den længste, mest omtumlede og skræmmende historie i mit liv. Min bedste ven gennem seks år blev, hvad jeg ville kalde, en junkie. Det startede som altid ud med kun hash, hvorefter han pludselig ringede til mig og sagde at han havde prøvet LSD sammen med nogle 18-årige. Et par uger efter havde han også prøvet Ecstasy. Vi var kun 14 år, så det at han havde prøvet stoffer var så langt væk fra min verden at jeg nok ikke var helt sikker på hvad det var. Det blev vildt irriterende at man aldrig kunne få fat på ham fordi han konstant var så væk på stoffer, og når man så mødte ham var han arrogant og pisse klam og ubehagelig. Jeg forklarede ham at jeg ikke kunne se ham mere når han var på stoffer eller skæv. Han forstod det hundrede

procent og stod to nætter efter klokken 5:30 om morgenen og råbte ad mit vindue at han elskede mig og ikke vidste hvad han skulle gøre uden mig. Klokken 5:50 stod han der igen og fablede op om at han ville smadre min dør og komme op og banke mig hvis jeg ikke ville snakke med ham. Synet af min bedste ven stå på gaden og være så fucked som han var, gjorde at jeg i et øjebliks svaghed, satte låsen fra op til min lejlighed. Han sov sit underlige trip ud i min seng og var ude af døren før jeg vågnede fordi han skulle på staden. Sådan gik det et par gange om ugen de næste par år Jeg så ham efterhånden kun når han skulle have et bad, lidt omsorg, lidt penge eller noget mad. Jeg var hans redningsvest og han var mit lille ” at gøre en forskel ”projekt. Når jeg tænker tilbage på det i dag fatter jeg ikke at jeg har haft den logik jeg havde. Jeg fandt min gamle dagbog hvor jeg har skrevet:”..Det er ikke sikkert, men jeg ved et eller andet sted at han en dag vil indse hvad det er jeg gør for ham og så vil han opdage hvor ked af det jeg er og så stoppe.” På det tidspunkt vidste jeg ikke hvor usandsynligt langt ud man kan komme på stoffer og hash uden at indse hvad det er man gør. Han begyndte efterhånden at pushe stoffer selv og begyndte i samme fart at skylde penge væk.

Jeg havde allerede fået bekræftet at det ikke gik at cutte ham af, det holdt kun til næste gang han ringede på døren. At bede ham om at stoppe var heller ikke en mulighed, da han ikke kunne se én god grund til at stoppe. Så jeg ventede. Som den kæmpe kujon jeg var, ventede jeg pænt på at det en dag skulle gå galt. Og det gjorde det så. I 5. modul på min skole væltede han ind ad døren til gangen og kunne ikke gå, ikke snakke, ikke se, ikke trække vejret. Han kunne ikke noget. Der blev ringet 112 og der blev efter kort tid fundet frem til at han ikke havde sovet i 4½ døgn og havde holdt sig i gang på MDMA, fantasy, coke, Hash, Hestebedøvelse, svampe, speed og sprut. Ambulancemanden sagde til mig at vi skulle være rigtig glade for at han ikke havde fået et hjertestop. Da min ven vågnede op anede han ikke hvor han var, og i de første ti sekunder, heller ikke hvem jeg var. Jeg forklarede ham situationen hvorefter han ville forlade hospitalet med det samme før de havde fået hans CPR-nummer. Vi kom op og skændes og det endte med at han rev sit drop ud, gik ud af hospitalet med blod ud over det hele efter droppet, og var ved at tæske en overlæge der prøvede at forhindre ham i at gå. Da jeg mødte ham på S-stationen ti minutter efter, smilte han sødt til mig og spurgte hvad der var galt. Jeg var mundlam. Min største barndomsforelskelse, et af mine største forbilleder, min bedste ven, mit nærmest et og alt, var blevet en fremmed pusher med blod dryppende ned ad hånden, på vej hen til hans venner for at feste videre. Det menneske jeg havde brugt mest tid på var væk. Det øjeblik jeg havde ventet på, et stort chok der ville få ham til at indse hvor slemt det han har gang i er, tog han som en bagatel og ville egentlig bare væk og videre. Jeg var ikke vildt ked af det eller sur, mest bare undrende over hvordan seks år kunne have gået så galt for ét menneske. Og jeg så det ske. Jeg gjorde ikke noget. Jeg fik tusind gode råd til hvordan man kunne få ham til at stoppe. Jeg gjorde stadig ikke noget.

For mig var han det smukkeste, sjoveste, mest intelligente, mest talentfulde menneske jeg nogensinde havde mødt. Og det lod jeg glide ud af hænderne på mig.

Endelig for, to måneder siden sagde at jeg ikke kunne holde det ud mere og at jeg ikke kan se ham før han har været stoffri i et halvt år og har fået arbejde og et sted at bo og ikke pusher mere. Han har nu været stoffri i halvanden måned og har fået et job. Hvis der er noget jeg fortryder mest i mit ellers kun 18årige lange liv, så er det at jeg kun hjalp ham med at rejse sig op hver eneste gang han faldt, og ikke hjalp ham med at stå fast selv. Jeg siger ikke at det ikke er godt, men det havde været tredive gange federe hvis det var sket for 5 år siden.

Aliceinunderland.dk INSHALLAH