R Å 1
De har lavet AIU No 9
Sophie Amalie F채lling, Tino Hanson Skribenter: Anna Davidsen, Kristoffer Reynolds, Christine Monb Sophie Amalie F채lling, Bror Lehn Halberg, Fotog Thor Lodberg, Emil Hougaard, Alexander Lissalde, I Grafik og layout: Betricia Brandt Webansvarl
: Fritjof Nørretranders, Morten Holm Rasmussen, Fleur Marie, Marcus Mortensen berg, Mats Magnussen, Josephine Roshni Wiig, Tino Hanson, Mikkel Stoumann Fosgrau, grafer: Tino Hanson, Anna Davidsen , Emilie Hoppe, Younes Ghazouani Gústi Goo, Ihsan Tahir, Sophie Amalie Fälling Korrektur: Twigg Safai lig: Magnus Kristoffersen
4
LEDER - DECEMBER 8 December sidste år, udkom vi for første gang. Det vil altså sige at vi nu er 1 år gammel! JUHUUUUUUU ! Det vil sige at vi har knoklet, talt og skudt billeder, for jeres skyld, i et helt år! Vi vil rigtig gerne blive ved, for det er super sjovt! Der er sket meget siden vi var ude med det første magasin. Jeg var 17 år gammel, og gik i 2g. Mange fra redaktionen gik stadig i 1g og var 16 år gammel. Nu er jeg i 3g, ved at være færdig, mange andre fra redaktionen kæmper pt. hårdt med 2g. Vi har haft modvind stort set hele året, og fået det vi gerne ville have. I den forbindelse, vil vi rigtig gerne sige mange tusinde tak til alle jer der har været med, på den ene eller anden måde. Om i så har skrevet en e-mail til os, ladet os interviewe jer, ladet os komme ind til jeres fester og skrive om det, kommet til vores fester eller hvad det nu er. ALT har hjulpet os hen ad vejen! Der er flere og flere der kender til vores magasin, og læser det - og det skal i også have en kæmpe tak for!
Vi har i denne måned besøgt Pelle Peter Jensen i P6 BAS. Han er en af dem der gør en kæmpe fryd ud af at gøre den urbane scene større, og give den et puf i den rigtige retning. Helt klart en mand der faktisk har gode hensigter, og forsøger at gøre noget godt for dem, der ikke har en knap så stort base. FEDT! Livet i gymnasiet er forfærdeligt, og jeg tror ikke jeg er alene når jeg siger at jeg glæder mig helt utrolig meget til at være færdig med 3g. SRP ligger for døren, og gymnasiets største opgave skal snart komponeres. Jeg tror det kommer til at gå fint - men igen tror jeg ikke jeg er alene, når jeg siger at jeg GLÆDER mig til det er overstået, afleveret og slut. Ligeså, er livet efter gymnasiet ikke ret langt væk. Jeg er blevet optaget på Dannebrog, og skal være afsted i 13 måneder, hvor jeg skal ud og sejle på alle verdens have. JEG GLÆDER MIG. Men hvorfor er det at så mange af os iler afsted til udlandet så snart vi er færdige med gymnasiet? For mit vedkommende, kan jeg kun sige at det trækker utrolig meget i mig. Tanken om
lige at stille ens liv en smule på stand-by, og komme væk fra Danmark. Væk fra København lidt. Derfor kommer der højst sandsynligvis heller ikke noget magasin i 2014. Jo mindre... har du en lille chefredaktør i maven, som er god til at have mange bolde i luften, holde kontakter i orden, lyst til at tale med mange mennesker og koordinere redaktionsmøder - så skriv endelig en email til: sophie.amalie.fn@ gmail.com Vi vil meget gerne møde dig! :-) God læsning med vores 1 års jubilæums magasin! Vi gør os stadig lige så umage som vi gjorde for et år siden! PS. TILLYKKE MÅTTEN!
ali e m A e i h Sop
ling l ä F
5
6
8
PULSRYTMER & EKSTASE-ANTHEMS Techno er muligvis den mest indflydelsesrige genre siden rock. Den elektroniske musikverden var endnu spæd, og bredte kun fortolkninger af andre genrer i en ny lydverden. Men ligesom den elektriske guitarforstærker frembar en ny horisont for kunstnere at eksperimentere indenfor, gjorde den digitale revolution inden for instrumenter også. Disco blev født i hænderne af trommemaskiner som 808’en, og med den, den første genre man kunne betegne som Dancemusik. Med MIDI-teknologien fortsatte udviklingen, og Techno opstod i midtfirserne i Detroit, med sin dengang unikke udnyttelse af frekvensfiltre som en hovedkomponent i det musikalske billede. At flyde et nyt instrument ind eller ud fra de høje eller lave frekvenser i et ‘sweep’ var før brugt som et redskab i DJ’ing, men at bruge det i produktionsprocessen var ikke set før. Sammen med den effektfulde Un-tss-un-tss-rytme blev Techno synonymt med futurisme; rytmerne lød som et industrielt samlebånd, de nye lyde tilhørte en ny generation, der var vokset op iblandt maskiner og computere. - Og genrens effektfuldhed lå netop i sin syntetiske natur. Ingen menneskelig fejlbarlighed var at finde, det hele kvantiseret perfekt på takt, og klaverfærdighed udskiftet med arpeggiators. Lyrisk og grafisk i samme stil, sci-fi-tekster om aliens og
overmenneskelighed præsenteret med flyers sat sammen i tidlig 3D-software, var det den første fuldtud elektroniske genre med sin egen kulturelle identitet. Festerne, Raves, var proppet med folk der utrætteligt dansede på kemiske rusmidler, i en ekstase af farvet laserlys og UV-maling. Et unikt koncept i festlivet, der stadig holder ved den dag i dag, til glæde for mange, og forargelse for mindst lige så mange. Techno er på dansk en paraplyterm for mange forskellige sidegrene til genren, de mest mindeværdige værende Psytrance, Hardcore & Minimal. Minimal er Technos meta-genre om man vil, sofistikeret og underspillet udnytter man genrens mange værktøjer uden nødvendigvis at male det komplette billede. Minimal finder vi stadig i udvikling, især i Berlin hvor den har fundet sin hovedcentral. Hardcore er den rå, maksimalistiske stil der kun beskæftigede sig med genrens potentiale i uraffineret energi. Hardcore lever også stadig, omend den kun udvikler sig i kombinationer med nye genrer, som man ser f.eks i Trapstyle og Hardstep. Psytrance var den rene form, som rummede alle genrens effekter, og banede vej for meget af 90‘ernes pophits, med kunstnere som Dune, DJ Mangoo, Eiffel 65, og endda Aqua og Safri Duo. Techno blev som sådan billedet af den tid vores generation er vokset op i, meget ligesom Rock var førhen.
Techno er selvfølgelig stadig vel i live, selvom scenen så småt er ved at dø i takt med at det uudforskede landskab bliver kortlagt. Og for mange er den overligt simplistiske tilgang til dansemusik ved at blive kliché. Så Technos hjem er nu dér hvor der ikke påtages nogen prætention omkring musikken man hører. Hvor det kun handler om at holde energien i live, i alle sindelag. Netop derfor skal man væk fra de store byer for at finde folk der stadig kredser om denne slags musik, idet folk i byerne har det med at være mere kritiske når det kommer til kunst. Og det er derfor uden for byerne at vi finder den infame nye genre Donk, midt i russiske skove til kæmpe raves, og især i det nordlige England. I provinsbyer som Bolton, England har genren fundet sig en dedikeret scene, iblandt Chavs, popduller og steroidebomber. Donk bærer faklen videre når det kommer til simpel energimusik; ikke meget er forandring fra roden af genren, ud over tilføjelsen af det ikoniske ‘Donk’ i sig selv, lyden af en hul tønde der med lidt effekter fylder tomrummet ud imellem stortrommens taktfaste dunken. Sangene er simple, og minder utroligt meget om hinanden, idet det hele er centreret omkring dette ene element, og det er derfor sjældent produceren der i fokus, men derimod MC’erne der supplerer lyrik. Det er Grime-rap i 150BPM. Hurtigt og taktfast, lyrikken består af samfundskritik, aliens og alment rap-blær, og
MC’erne er ligesom målgruppen iklædt tracksuits med barberede hoveder. I lyrikken er der dog selvfølgelig meget plads til variation, og enkelte musikere står frem iblandt mængden, navnligt MC Grimzie, MC Finchy, og genrens største navn Blackout MC’s, der med deres hit ‘Put a Donk on it’ evnede at gøre Donk til et genkendeligt term. I sidste ende er genrens effektivitet ubenægtelig, og publikummet breder sig hurtigt. Donk kommer næppe til at overraske, men netop derfor kommer det heller aldrig til at skuffe.
HVEM SKAL DU HOLDE ØJE MED: Blawan har et nyt take på genrens potentiale, og evner at udtvære grænsen mellem Techno & Garage. DJ Hixxy er stadig aktiv i den musik andre har efterladt, og hans poppede Hardcore sidder lige i skabet hver gang. Playlister - Technos katalog er næsten uendeligt, og det er normalt at kunstnere kun når et enkelt hit før de forsvinder. Så hvis du vil finde ny Techno, så hop i med hovedet først, der er mere end nok at lytte til på internettet.
9
KONCEPTNOSTALGI PÅ ELVÆRKET Det er ikke ofte undertegnede befinder sig i Helsingør, men efter to besøg på Musikhuset Elværket, er det tydeligt, at der ikke kun sker spændende ting i København. Stedet formår at fylde de to friskt dekorerede lokaler med lineups i alle genrer og subkulturer, og deres dynamiske målgruppe er derfor et friskt pust i nattelivet. Den 18. Maj åbnede dørene for koncept-DJ’sne Combat Disc, til et broget publikum af gumlende muskelbundter og piger med unaturlige hårfarver. Idéen var simpel: Combat Disc spiller kun musik rippet fra, jep, CD’er, med et tydeligt fokus på 90‘ernes magiske techno-klassikere.
Med tanktop, lyserøde solbriller og en digitalmixer i billigt plastik træder en ravekliché på scenen og åbner passende op med NES-temaet Underworld Theme fra Super Mario Bros. - Tonen er lagt, og stemningen løftes af den hermesetas-søde tekno, vi alle er ved at opdage slet ikke er lige så plat som vi troede i første omgang. Det fremgår tydeligt af de sidste par års tilbagevending til 4-4-rytmerne, og den genfundne sangstruktur, at technoen og alt det den har lært os er her for blive.
10
YO FOK
Bror L. Halberg & Krist ian Malt he Nielsen
Hvis du tager i byen så har du sikkert også stødt på navnet YO FOK og deres musik, du husker dem måske også fra Roskilde Festival 2012 hvor de stod for en solid fest i selskab med med et endnu mere solidt lineup: DJ HVAD!, CopyFokking, Dixone, Ukendt Kunstner, Copia Doble Systema, Fase De Cinco, Julius Sylvest, Pepita, CopyFlex, Klumben, Raske Penge, Sukker Lyn, TopGunn, Linkoban, MC Clemens, Heimdals Profet, MC Hundehoved - det var hvad de havde slæbt med sig på roskilde til deres “BOOTYWORLD” fest, og fest - det var det! Yo Fok er som de selv kalder det et musikkollektiv beliggende på nørrebro bestående af; Copia Doble Systema, Copyflex, Dixone, Fase De Cinco/ Phase5, Julius Sylvest og Yo Fellas(Dixone, Eloq og Julius Sylvest). Udover de mere kendte navne på husets musikere, er Yo Fok huset også arbejdsplads for bookere, promotere og agenter. For at få en lidt bedre indblik i Yo Fok verdenen og selve huset tager vi ud for at besøge dem en dags tid.
Vi ankommer til Yofok huset på Nørrebro, belliggende skjult og hyggeligt i en lille baggård, selve huset er et tidligere 3-etagers bordel, men efter bordeldriften skabte problemer tog DJ Copyflex (Åsmund) hul på sin opsparing og købte sig ind. Når man kommer ind træder man ind i “Hovedstudiet” på stueetagen, et lokale der bugner af farver, musisk udstyr, souvenirs fra de varme lande, leftovers fra koncerter, tags fra venner og bekendte og god stemning. Åsmund sidder foran iMac’en og besvarer emails alt imens han sidder stille og roligt og laver et beat til Raske Penge. På øverste etage har Dixone’s (Anders Dixen) sit studie i et lille skråvægget lokale Dixone bor on and off i studiet, og efter vi havde kigget studiet igennem kom han op til en snak. “Dixen” - som er hans nickname i huset, startede tilbage i de glade 90‘ere med at spille i forskellige bands, men da han fik nok af det, fik han øjnene op for hip hop miljøet som han hurtigt blev en del af. Det gik dog op for ham at hip hop’ens verden var fuld rappere med store egoer. Han besluttede sig for at gå i gang med noget nyt og begyndte at lave musik med Simon Dokkedal fra Den Sorte Skole, det blev til DJ-Duen Dixen og
Dokkedal, de var en nyskabende duo der fik øjnene op for den sydamerikanske genre Cumbia, hvorigennem han mødte Åsmund. Lidt efter kommer en fyr ved navn Alex, han er trompet mand i Copia Doble Systema. Han sætter sig i kælderstudiet, og går i gang med at ligge sidste hånd på Copia Doble’s remix af ”Rundt” af Raske Penge og Klumben. I mellemtiden er Munchi dukket op, Munchi er Yo Foks hemmelige kunstner som skal optræde med Yo Fok crewet på KB18 dagen efter. Munchi har sat sig med Åsmund i studiet ovenpå, og snakken flyver - der bliver luftet idéer, omfattende idéer som omhandler et fly, en jordomrejse og DJ’s fra hele verdenen og en tre-dages festial i Danmark, Det er tydeligt at at det er to kreative mennesker. Ovenpå sidder Mads og er ved at booke en billet til Munchis kone. Han sidder i et lille hjørne med sin laptop Mads “organiserer de her skøre hoveder der render rundt” det er altså ham der holder styr på tropperne. Mads står altså for alt booking arbejdet, kontakten til kunstnerne og spillestederne og som han selv siger, “alt hvad der vedrører tal”. Yo Fok har en administrerende gruppe af fire personer, bla. bestående af Mads og Åsmund. Mads er kommet ind ind fra
sidelinjen via. en bekendt, og har også mange andre projekter i gang bla. Rub A Dub i Norge. Yo Fok får støtte til deres projekter fra bla. Region Hovedstaden og arbejder sammen med folkene bag Distortion. Som mads selv siger så skynder de sig langsomt, de vil gerne frem, men de vil gøre det ordentligt hvilket man også kan se på de kunstnere der er involveret. De er altså alle grundige og gør deres arbejde ordentligt. Selvom Mads ikke er kunstner i Yo Fok er han stadig ligeså meget en del af ‘holdet’ som de andre, og det er generelt det indtryk man får af Yo Fok. De er alle sammen venner, og selvom man ikke har en hovedrolle i foretagendet er man ligeså meget med som alle andre, Dixone beskriver YO FOK holdet som ”en udvidet familie”. Det er meget tydeligt at se at Yo Fok er meget mere end bare musik og gigs, det er ét stort fællesskab af drenge med den samme passion, at lave god musik og have det sjovt. Efterhånden som vintermørket ligger sig over den lille hyggelige baggård bliver der hentet øl og mad. Ind af døren kommer August (a.k.a Eloq) han er netop hjemvendt fra en tour i Rotterdam og London, og begynder straks at underholde alle med historier om byture, branderter, koncerter, missede
11
flyafgange og livet på farten. Kort efter ankommer Julius Sylvest og holdet er efterhånden ved at være samlet. De samles alle på førstesalen hvor August underholder med musik på det massive anlæg. Navnet Yo Fok er Åsmunds idé, det startede da han havde studie i blågårdsgade, hvor han i vinduet havde hængt et skilt op med skriften “YO FOK”. meningen var at få reaktioner fra folk når han kedede sig i studiet, og ‘Yo Fok’ er siden da hængt ved og bragt videre til gruppen. Mads poienterer at ‘Fok’ ikke er ment som fuck i den forstand, men mere bare ment som en talemåde, et street udtryk eller et udbrud - YO FOK! Eftermiddag bliver til aften og efter et hurtigt besøg på Nordic Noodle prajer vi 2 taxaer på nørrebrogade sammen med Dixone, Mads, Munchi m.fl. Ruten er lagt og holdet kører mod DR Byen hvor holdet og munchi skal interviewes. Vi ankommer i en sen og mennesketom DRBy hvor Pelle Peter fra P6 Beat kommer slentrende glad ned af trappen for at tage i mod os, vi bliver plastret i de obligatoriske DR-Besøger klistermærker og følger Pelle til studiet hvor vi bliver budt på kaffe og frugt. Først bliver Dixen interviewet, han fortæller om Yo Fok
familien og hvad de render rundt og laver. Dixen viser sit nye projekt, hans mere rolige alter ego ”Unknown” frem. Efter et interview på omkring en time bliver Munchi budt ind i studiet, til et interview om hvordan han ”kom til” at lave det første store Moombahton track. Han fortæller at han gerne ville i byen og feste, men han havde ikke penge til det, så han blev hjemme og surfede på nettet, hvor han stødte ind i genren. Han besluttede derefter at lave et nummer, hvilket var oplagt, da han er vokset op i landet hvor Dutch House stammer fra. Hans egen baggrund er har rødder i reggaeton, og da moombahton er en sammensmeltning af de to genre ville det ikke være så svært. Efter interviewet begynder han på sit liveset med, et liveset fuld af bass og moombah rytmer der pumper ud af huset.
12
PELLE PETER JENSEN Pelle Peter Jensen er vært på programmet P6 BAS, som køre på kanalen P6 Beat hver torsdag, kl. 20 - 23. Vi ville rigtig gerne se hvad det var for noget. Det er torsdag, og Emil og jeg ankommer til DR Byen klokken 19.30 præcis, som aftalt. Klokken 19.35 kommer Pelle ned af de lange rulletrapper, og vi bliver vist med op i hele radioredaktionen. Pelle viser lidt rundt i studiet, og mens han går og sørger for at alt er slået til, både computere og dj’pult. Pelle har nemlig ikke nogen tekniker, han har heller ikke nogen praktikant der kan hjælpe til. “Det er low budget det her.” Pelle spørg “Vand? Kaffe?” Klokken er 19.42. “Vand, ja tak!” Hurtig ud i køkkenet, hurtig fortælling om hvad der sker rundt på de forskellige kontorborde. “Formiddagen på P3, Smag på P3, Morgen på P3” Vi kommer ind i det lille studie igen. Det er svært at forestille sig hvor meget farverig kreativitet der sker i rummet her, når væggene er grå og kedelige. Men sådan er det altså. Klokken 19.44 spørg jeg Pelle om jeg må sprøge ham om nogen sprøgsmål inden programmet starter klokken 20.00. “Fyr løs!” siger Pelle. Så jeg spørg
Sophie Amalie Fälling
Pelle hvordan han er havnet der hvor han er. Han fortæller at han er født og opvokset på Bornholm, nærmere bestemt Allinge. Og hvad gør man, når man er helt tosset med musik, men der ikke sker en skid der hvor man bor? Så gør man ligesom Pelle. Man arbejder til klokken lort om natten i posten, og røven ud af buskerne i SuperBrugsen for at have råd til at tage til København og komme til koncert. Så det gjorde Pelle. Da de andre spillede fodbold, legede Pelle med en Ghettoblaster, og da han blev gammel nok, pakkede han sine ting og tog til København. Da Pelle kom til København begyndte han at arrangere fester og koncerter, blandt andet på Rust. Så begyndte han at læse music mangemeant, og var rigtig glad for det. Men som du måske har undret dig, ligeså gjorde Pelle - Hvordan bliver et hit til? Hvad er det der gør at et hit blivet et hit? Det ville Pelle gerne vide, så han tænkte at radioen var et ret godt sted at starte. Pelle starter i praktik i DR, og bliver senere spurgt om ikke han kunne komme med et oplæg til et nyt program, til den nye kanal P6 Beat. Pelle skrev et oplæg som skulle være et radioprogram hvor den urbane musikscene pludselig fik en chance i den kommercielle radio. DR var vilde med ideen - og så var Pelle lige pludselig radiovært på sit eget radioprogram.
Det er et lille år siden. Klokken er 19. 49 da jeg spørg Pelle om hvad han håber at folk får ud af hans program, svare han “Jeg håber at folk får nogen større øre, om man så må sige.” Ideén med hele Pelle’s program er nemlig at folk skal høre nogen andre genre end de plejer. At give den urbane scene en chance, er måske ikke noget mange opsøger selv og det er derfor, som Pelle siger; “Vi fungere ligesom et filter - det er vores rolle.” Klokken 19.52 spørg jeg Pelle om han har nogen gode råd til “den unge dreng i Jylland, som gerne vil ud med sin musik”. Pelle siger: “Man skal arbejde fucking hårdt! Og man skal blive ved med at dygtiggøre sig. Jeg er meget træt af alt det med ‘likes’ og ‘views’ for hvad betyder de egentlig? Jeg kunne også ligge et billede op af min pik, og få massere af ‘views’ og ‘likes’ men det betyder jo ikke at folk synes det er et flot billede. Det er bare at jagte fame og berømmelse, hvilket jeg ikke synes man skal. Man skal dygtiggøre sig, og en dag bliver man måske anerkendt for det man laver, hvilket måske kan resultere i at du blive berømt, men det må aldrig være det man går efter!” Klokken 19.55 spørg jeg Pelle hvilket musik han i øjeblikket selv lytter mest til. Til det svare
han: “Jeg er helt vild med Eloq. Jeg synes han er ULÆKKER dygtig og er sikker på at han nok skal nå langt. Det spår jeg i hvert fald!”. Klokken 19.56 retter Pelle de sidste ting ind med spillelisten, mixer nogen jingler sammen og da klokken slår 20.00 byder Pelle velkommen til programmet i bedste trap stil. Da første nummer er sat på siger Pelle: “Jeg har 1 minut og 40 sekunder til at løbe ned og hente de første gæster så jeg løber lige!” Igennem hele programmet er Pelle i det hele taget en mand der løber meget frem og tilbage, men alligevel når og bevare en ro når hans gæster er der, og skal svare på sprørgsmål. Der er ingen tvivl om at Pelle er en mand der elsker musik, er god til at holde hovedet koldt og en fremragende radiovært - og så er han også ret venlig!
Hvis du vil høre noget af musikken som Pelle hver torsdag spiller, så er det nu muligt at downloade Pelle’s program som podcast. Det kan du gøre via. www.dr.dk
13
14
FUCK DIG
KN
MED
GÅR
D
15
DERIKKE
DET NIV BARE
OK
16
ELOG OVERTAGER VERDEN Eloq er mest kendt for at have produceret størstedelen af Cheff Records numre. Men dette har også åbnet døre for hans eget musik, som han dyrker mere for tiden. Vi mødtes med ham til en snak om hvordan det er at stå på scenen på en klub i Israel. AIU: Har du haft et godt 2012? Eloq: Jaja, helt vildt. 2011 var et rigtig godt Cheff-år, der da vi startede. Så nu er der styr på det, og 2012 var mere bare et år hvor jeg kunne tilbage og bruge tid på mine egne ting, det har jeg været rigtig glad for. Jeg havde brug for og få mig selv i gear, og det har været super fedt, med Roskilde og udenlandske bookingbureauer og så videre. AIU: Hvordan har det været at spille i udlandet? Eloq: Det har været sindssyg fedt, i starten tænkte jeg at jeg hellere måtte tage det med et gran salt og ikke sætte for høje forventninger, men så har det bare været helt vildt fedt. Kun gode oplevelser. Startede i Israel, og kunne bare mærke at musikken den går rent ind, de følte det virkelig. Dagen efter jeg havde spillet tog jeg hen på en klub, hvor jeg hørte et af mine egne numre blive spillet, der var sådan virkelig en sprød stemning.
AIU: Hvordan er det anderledes at spille i udlandet? Eloq: Jeg spiller så meget i Danmark, så jeg ved altid lige hvordan jeg skal dreje eller skære den for at det kører. Men i udlandet der har de bare booket mig på grund af mig og på grund af det de har fra mig. Så det er kun mig der kommer derop, og der er meget mere fokus på hvilken genre man spiller. AIU: Hvad syntes du om at trap-genren er ved at blive populær i Danmark? Eloq: Det er sygt fedt. Jeg har jo altid produceret sydstatsproduktioner og den slags hiphop, og prøvet at implementere trap lidt i mit eget, bare sådan i samme bpm eller noget. Men da jeg først hørte for eksempel Flosstradamus’ Total Recall EP, var det bare sådan, fuck hvor fedt, altså hvis det her bliver stort, så kan jeg bare blande mine to universer sammen og så virker det. AIU: Hvad skal der ske i 2013? Eloq: Jeg har min EP på vej, som skal komme i slut-februar. Den bliver udgivet i London, der er en fyr der hedder Slugabed, som jeg selv har lyttet til helt vildt meget. Han har kunnet lide mine ting lige siden han var i Odense og spille, hvor jeg også spillede. Så begyndte vi at snakke lidt
sammen, og har siden snakket lidt sammen på internetbasis, og så spurgte han mig for nogle måneder siden om jeg ville udgive en EP på hans label Activia Benz, og det ville jeg helt vildt gerne. Ellers så skal jeg spille i udlandet en masse. Jeg skal til Polen, Paris, London og Schweiz her i januar, og så skal størstedelen af februar gå med en sydamerika-tour sammen med Yo Fok. Der er noget der hedder favelatrap, hvor de blander bailefunk fra Brasilien med trap, og det har de prøvet at lave nogle fester med derovre, der har været sygt populære. Så jeg kunne lige komme med på højrebenet på tropicaltingen der. Og ellers på Danmarksbasis skal jeg lige tonse lidt op og producere Kidd og Sukker Lyns plade færdig. Og Jonas for Fanden fra Specktors, han laver soloplade som jeg laver dele af. Så det glæder jeg mig til.
17
18
SKRALD PÅ MENUEN Jeg sidder her i min bedstemors lille hyggelige stue i Jylland med en computer i skødet og en varm kop te ved hånden. Lyset er dæmpet og gennem døren, der adskiller mig fra stuen og køkkenet, kommer duften fra den søde julemad listende ind i min vinterforkølede næse. Ja alle har været ude og købe ind til julemaden, som skal stå klar på bordet til denne specielle aften: ”Juleaften”. Men det er ikke alle, der ligefrem har købt sig til alle disse herlige madvarer. Der er nemlig nogen mennesker rundt omkring i landet, der er hoppet med på den nye dille, nemlig at skralde. Nu sidder nogen af jer sikkert og spekulerer over, hvad det vil sige at skralde, og jeg vil derfor lige starte med at definere begrebet ”at skralde/en skralder”. En skralder gennemsøger affald fra butikker, supermarkeder osv. Ideen med dette er at finde brugbare varer, som for det meste er madvarer. Supermarkeder smider mange varer ud, der endnu ikke er blevet for gamle, og det er altså disse varer, som skralderen går på jagt efter. Mange mener, at det er et stort problem, at vi smider så meget mad ud, som vi gør. Maden, der smides ud, er nemlig ikke for gammel, men kan stadig bruges og spises, og dette madspild, har skralderne altså valgt at gøre oprør mod. Årsager Madspild er ikke den eneste grund til, at folk skralder. Når man skralder, køber man også mindre og sparer derved penge, og dette er også en væsentlig årsag til, at folk skralder. For nogen er skraldning en økonomisk nødvendighed, da de ikke har råd til
Caroline Reitzel-Jespersen
at købe ind i supermarkeder. Mange, der ikke har et godt kendskab til skraldning, vil nok skyde på, at det kun er folk med økonomiske problemer, der skralder, men man behøver skam ikke at være fattig for at lede efter mad i containere, selvom det lyder sådan. Næh, man kan faktisk næsten sige, at skraldning har igangsat en ny trend blandt de unge. Flere og flere unge er nemlig begyndt at skralde. De ser det som en bonus lige at stikke hånden i den nærmeste container efter en hård bytur, hvor de så kan være heldige at finde massevis af madvarer, slik eller andre lækre sager, som ingenting fejler. Ikke ulovligt Det er ikke ulovligt at skralde. Det er almindeligt accepteret, at ting, der er smidt ud, ikke ejes af nogen, så hvis en container står frit fremme, i for eksempel en åben gård, er det lovligt at tage indholdet. Trænger man derimod ind på privat grund, er det ulovligt. Det fører dog kun til en bøde, hvis man har ødelagt ting mm., og i de fleste tilfælde slipper man fra det med en ordre om at forlade grunden. Nina Jeg har snakket med Nina, som er en ung pige fra 1990. Hun er altså 22 år og har skraldet siden efteråret 2012. Hun havde længe syntes, at det lød interessant, men det var altså først efter at have læst et blogindlæg om skraldning, at hun endelig fik mod på at prøve at skralde rigtigt. ”Jeg skralder i øjeblikket ikke så tit, da jeg kun tager af sted, hvis min kæreste har tid til at tage med. Vi skralder altid, når butikkerne er lukkede sent om aftenen, for at kunne arbejde i fred og lade de ansatte
i butikken gøre det samme. ”Vores” container befinder sig 2-3 kilometer væk, og da vi går hele vejen, er det en kold og mørk affære på denne tid af året. Vi tager normalt af sted omkring kl. 22.30 og er tilbage igen kl. 01.30. Det er hyggeligst og nemmest at være to, og jeg ville nok ikke gøre det alene. Min kæreste holder containeren åben og tager imod de varer, jeg finder derinde.” Den første gang Bevæbnet med to alt for dårlige lygter, et par rengøringshandsker og sikkerhedssko tog Nina og hendes kæreste ud i den mørke nat for at skralde for aller første gang. Nina indrømmer, at hun ikke turde tage af sted alene, men heldigvis ville hendes kæreste, dog lidt modvilligt, tage med hende. De tog af sted kl. 22, men da de endelig nåede frem til det planlagte butiksområde, var de ansatte endnu ikke taget hjem. De gik derfor videre, da de nødigt ville opdages på deres ”jomfrutur”, som Nina kalder det. De fandt i mellemtiden et sted , hvor de i al hemmelighed kunne sidde og holde øje, indtil der var fri bane. ”Vi fandt et busskur med god udsigt over målet, hvor vi kunne sidde og se uskyldige ud. Efter at have ventet i halvanden time var vi begge ved at være godt kolde og blev altså enige om, at hvis det skulle være, skulle det være nu!” De 2 første containere indeholdte intet brugbart, men på lykkens 3. gang var der altså bonus. ”Jeg havde forventet en voldsom stank og masser af rådne madvarer. Men der var Intet råd, smat eller deformiteter. Alle madvarer var perfekte.” Som Nina også selv siger, var hun dybt forundret over at hendes egen
skraldespand derhjemme lugtede 100 gange værre end den, hun stod nede i. Den eneste skade Nina var ude for på hendes første skraldetur, var blot en lille klat yoghurt på den ene sko, og med hjem fik hun: 2 poser bagekartofler 2 poser alm. kartofler 1 pakke små tomater 1 pakke rodfrugtsmiks 3 porer 1 blomkål 1 ananas 2 poser øko citroner 4 poser slik 1 rulle gavebånd 2 kalenderlys Nina og kæresten er meget påpasselige, når de tager ud på en skraldetur. Selvom det er lovligt at skralde, bryder de ansatte i supermarkederne sig nemlig ikke om, at nogen kommer og ”stjæler” deres varer. De låser og afspærrer deres containere mange steder for at undgå skraldere, og nogen steder er de gået så vidt, at de har hældt klorin udover de kasserede madvarer, så ingen kunne bruge dem efterfølgende. ”Når vi er ude, venter vi gerne en halv time ekstra for ikke at forskrække nogen, og derfor er vi aldrig blevet opdaget. Vi vælger altid en dag i starten af ugen, hvor der næsten lige er blevet tømt madvarer ud i containerne, gerne tirsdag, og vi skralder helst en gang om ugen.” Ninas forældre har ikke rigtig reageret på, at hun skralder, men det har derimod svigermoderen, der finder det ganske interessant! Nina kender ikke andre, der skralder personligt, men følger dog med på
19
diverse sider på nettet, hvor andre skraldere blogger. Nina har også sin egen blog: nox999.blogspot.dk. ”Jeg skralder af flere grunde. For det første er jeg nysgerrig og elsker at spare penge, men synes også at det store madspild er forkert. Jeg er meget opmærksom på, at man som forbruger har en stor indflydelse på samfundet både i forhold til hvad og hvor meget, man køber, og hvad man vælger at holde sig fra. Derfor er jeg også vegetar.” NINA SLUTTER AF MED AT SIGE,
At hun håber på, at flere mennesker vil prøve at skralde, for det er en virkelig stor øjenåbner og giver en god følelse. ”At jeg skralder gør ikke den store forskel i forhold til miljø, klima og samfund, men det gør en forskel for mig. Jo flere vi er, des større er effekten i samfundet, så kom frisk! Jeg deler gerne min container med andre!”
s a m t s i r h C
y r r a ! R A E Y M NEW APPY H D AN
9 AIU # m o r F