Blik & Rør 1|2024 by Fagbladet Blik og Rør

FA G B L A D E T

BLIK&RØR

NR. 1 / 2024

SØREN BLEV IFØRT EXOSKELET:

”DET ER HELT VILDT, HVOR MANGE KRÆFTER JEG SPARER” LØ N S TAT I ST I K :

ME D PÅ JO B:

N Y SE RI E :

TJENER DU DET SAMME SOM DINE KOLLEGAER?

HENRIK VED, HVAD DE OFFENTLIGT ANSATTE ØNSKER

"GULDNÅLEN" OM DEM DER HAR VÆRET MED I 50 ÅR

Vi er her for at hjælpe FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site

Samsungs luft-til-vand serie

• Altid lagerførende • Altid markedets bedste priser

Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb) EHS Standard

EHS HT Quiet Premium

• • • •

• • • • •

Driftsikker ned til -25 °C Fremløbstemperatur op til 65 °C Leverer 90% effekt ved -10 °C All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks

Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).

Åderupvej 65-67 4700 Næstved Tlf. 55 77 60 90 www.dkc-klima.dk

Driftsikker ned til -30 °C Fremløbstemperatur op til 70 °C Leverer 100% effekt ved -25 °C Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB All-in-one tank eller kontrolkit

Premium udedel, mono: 8-14kW

INDHOLD

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

NU STARTER OK24 FOR ALVOR: - Vi har et lønefterslæb for de offentligt ansatte

TIPS OG TRICKS: SÅDAN UNDGÅR DU STRESS: Hvad er stress, og hvordan kan du selv være med til at forebygge det?

JENS-OLE LARSEN-NIELSEN BRUGTE SUNDHEDSORDNINGEN: HENRIK BAK ER FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT OG OFFENTLIGT ANSAT PÅ ET SYGEHUS: - Det er tid til at tilgodese gruppen, der er midt i livet.

- Der gik ikke mere end fem dage, så fik jeg en scanning af min skulder på privathospitalet. NOSTALGI OM BYGAS: Fra en enkelt butikslampe til en dødelig eksplosion

Kom med, når Søren Dahl Andersen arbejder med et på.

LØNSTATISTIK FOR VVS’ERE: Der er sket en stigning på 4,44 procent.

VIRKER EXOSKELETTER?

FIRE FORBUND FLYTTER SAMMEN: Forbundshuset bliver hovedkontor for Blik-og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation samt Malerforbundet. 35

GULDNÅLEN: BJARNE KNUDSEN HAR VÆRET PÅ SAMME ARBEJDSPLADS I 50 ÅR:

- Det er blevet lettere at være håndværker med alle de hjælpemidler, der findes i dag.

LØNSTATISTIK FOR SKORSTENSFEJERNE: Skorstensfejerne havde markant større lønstigning i 2023 end året før.

FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 1 • JANUAR 2024

Nyropsgade 14 1602 København V E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk FORSIDEFOTO Maria Tuxen Hedegaard.

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Kiki Jano Nielsen

ANNONCESALG Maja Skov Vang msv@blikroer.dk

Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol Senest kontrollerede oplag: 10.800

REDAKTION Kiki Jano Nielsen Maja Skov Vang (DJ) Andreas Petersson (DJ) Jonathan Roed Kirkedal Josefine Theill Macfarlane

DESIGN OG LAYOUT Grafisk Afdeling ApS

Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette blad d. 16. januar 2024. Næste udgivelse er 26. marts 2024.

TRYK KLS Pureprint A/S

ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør

Indhold

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

FORMANDEN HAR ORDET

ET NYT ÅR

FOTO

Jonas Krøner

– OG ÆRMERNE ER SMØGET OP Vi har taget hul på et nyt år, og der bliver bestemt rigeligt at se til. Jeg vil kort opridse bare nogle af de opgaver, der kommer til at fylde. I starten af året kommer vi til at skulle forhandle overenskomst på både det offentlige område, der gælder for medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, der er ansat i kommuner, regioner eller i staten. Og med Dansk Håndværk, som repræsenterer mindre håndværksmestre. Vi har allerede taget arbejdshandskerne på, og vi kommer naturligvis til at gøre vores for, at der bliver lavet en overenskomstaftale, der kommer jer medlemmer bedst til gavn. I december stemte forbundene i Din Faglige A-kasse (FAK) og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse for at begynde processen for en A-kassefusion. Det betyder, at Din Faglige A-kasse med fusionen kommer op på at have 52.000 medlemmer. Processen med

Formanden har ordet

fusionen kommer til at forløbe i løbet af 2024, så den forhåbentligt kan træde i kraft officielt fra 1. januar 2025. Vi kommer til at lægge os i selen for, at det bliver en god fusion for alle parter – og at vores kollegaer i NNF bliver taget godt imod.

med fem anbefalinger til, hvad Folketinget kan gøre for at skabe et bedre indeklima i landet folkeskoler og daginstitutioner. Vi skylder vores børn og pædagogiske personale et ordentligt indeklima. Det arbejde kommer vi til at fortsætte.

Herudover har vi i Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Malerforbundet og Dansk Journalistforbund besluttet at gå sammen om at opføre et nyt fælles domicil, der er mere energirigtigt og som danner gode rammer for arbejdet og samarbejdet i fremtiden. Det nye forbundshus bliver samtidig også en god investering for forbundet, som de seneste år har boet til leje.

Sidste år blev det vedtaget, at der kommer en autorisationsordning for asbest. Det har vi i mange år kæmpet for, og det var derfor også en vigtig sejr. Ordningen bliver strikket sammen i dialog med arbejdsmarkedets parter, og her gør vi vores for, at det bliver en god ordning. Men kampen for et asbestfrit Danmark stopper selvfølgelig ikke der. Vi kommer også til fortsat at kæmpe for, at der bliver strammet op på lovgivningen om asbest. F.eks. at indkapsling af asbest forbydes.

I 2024 kommer vi også til at fortsætte og måske endda også intensivere den politiske indsats, vi allerede har sat i søen på flere områder. Sidste år lancerede vi udspillet ’Vejen mod et bedre indeklima’, hvor vi kom

JEG SER FREM TIL ENDNU ET ÅR MED ET GODT SAMARBEJDE MED JER!

FAGBLADET BLIK&RØR

, t g n la s e iv r k s n Det ka . t e r e c li p m o k g o t snørkle Eller helt PlusKort: ! r e t t a b a r e d o g å F

KORT NYT

gå på g o n e p p a i r lle e k .d rt o Gå ind på PlusK rdele. fo g o r e tt a b ra e in d lle a i opdagelse

Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.

Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

KORT NYT

KORT NYT SOLOFORÆLDRE KAN NU OVERFØRE BARSEL TIL BEDSTEFORÆLDRENE Soloforældre til børn, der er født 1. januar 2024 eller senere, får nu mulighed for at overdrage en del af deres orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem. Det kan være til egne forældre eller søskende. Det nærtstående familiemedlem skal afholde orloven, inden barnet fylder ét år.

SNART TID TIL LOKALFORHANDLINGER

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET ANSÆTTER LEDELSESRÅDGIVER I det nye år starter Simon Phil Sørensen som ledelsesrådgiver i Blik- og Rørarbejderforbundet. Hans opgave bliver blandt andet at rådgive og understøtte forbundets politiske ledelse samt styrke Blik- og Rørarbejderforbundets politiske indsats og position. - Blik- og Rørarbejderforbundet er et forbund, der gerne kæmper over sin vægtklasse i den politiske boksering. Det gælder især de kampe, der har indflydelse på medlemmerne som eksempelvis tilbagetrækningsordninger, asbest og indeklima. Derfor glæder jeg mig til at byde Simon velkommen på holdet, og drage fordel af hans erfaringer og kompetencer, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blikog Rørarbejderforbundet. Simon Phil Sørensen har tidligere været stabschef i 3F, konsulent i Ledelsessekretariatet i LO og arbejdsmarkedspolisk kommentator på A4 Aktuelt. Han er herudover viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune for Socialdemokratiet.

Udover at lønnen skal forhandles, er det også en mulighed for at forhandle tillæg og andre goder, som rækker ud over overenskomsten. I løbet af de næste par måneder vil der komme en forhandlingsguide for 2024.

INDTIL DA KAN DU LADE DIG INSPIRERE AF DEN FOR 2022 VED AT SCANNE KODEN HER: 6

KORT NYT

Foto: Vita Korsgaard

Det er som regel i marts-april, at lokalaftalerne udløber. Derfor er det snart tid til at forhandle nye aftaler. Ifølge overenskomsten har man ret til en årlig lokalforhandling, medmindre man for eksempel har aftalt en 2-årig aftale.

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

A-KASSERNE OVERTAGER FORLØB MED DAGPENGEMODTAGERE

TO NYE ANSÆTTELSER

Fra 1. januar 2024 bliver det nemmere at være dagpengemodtager. De første tre måneder skal ledige, der er medlem af en a-kasse, nemlig kun have samtaler med a-kassen, én hver måned, og ikke også med jobcentret, som det hidtil har været tilfældet.

Maria Skyum er startet som sagsbehandler og sekretær i forbundshuset. Maria er nyudlært kontorassistent i 3F Industri.

- Det er min overbevisning, at a-kassen er den bedste til at hjælpe medlemmerne tilbage i job, fordi den har et branchekendskab, som jobcentrene ikke nødvendigvis har. Det giver desuden bedre mening, at ledige kun skal møde op et sted i de første tre måneder, siger Niels Braaby, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Også Ilayda Malpaz Øzkan er nyansat i forbundshuset. Hun er ansat som juridisk studentermedhjælper. Ilayda er netop blevet færdig med 1. semester på jurastudiet og er også udlært kontorassistent i FH.

LILLE STIGNING AF KONTINGENT FOR PENSIONISTER OG LÆRLINGE kontingentet er fra 1. januar steget med fem kroner om måneden for lærlinge. Samtidig stiger pensionisternes medlemskab med 150 kroner om året.

PLUSKORT BLIVER 100 PROCENT DIGITALT Fra den 16. januar 2024 stoppede PlusKort med at udstede fysiske plastikkort til nye medlemmer, og det vil ikke længere være muligt at genbestille plastikkortet. Hvis du har et kort, vil du naturligvis stadig kunne bruge det og få rabat, som du plejer. Beslutningen om at afskaffe plastikkortet er kommet som en konsekvens af øgede omkostninger i kortproduktionen samt af et ønske om at tage hensyn til miljøet. Hvis du ikke allerede har fået PlusKort-appen på mobilen, anbefaler PlusKort, at du downloader den og logger ind.

FRI BOOKING AF

R E G I L O B E I R FE FRA

5.FEB

Lodtrækningen om leje af Blik- og Rørarbejderforbundet ferieboliger i højsæsonen er afsluttet. Hvis du ikke var en af de heldige, der fik et ferieønskeopfyldt, så har du alligevel en chance. Den 5. februar klokken 10 åbnes der for alle ledige uger, som endnu ikke er booket. Men du skal være hurtig, da ugerne uddeles efter først til mølle-princippet. Du kan læse mere om forbundets ferieboliger og se de ledige uger på www.blikroer.dk/feriehuse

Kort nyt

FAGBLADET BLIK&RØR

MED PÅ JOB

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal FOTO:

Michael Bo Rasmussen/Baghuset

G O R T R E K A B K I R T A S HEN N A T G I L T N E OFF

L I T D I T "DET ER E S E D O G L I T T A E P P U DEN GR , T E V I L I T D I M R E N E K R E V H R DE R E L L E E UNG " R E R O I N E S MED PÅ JOB

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

I gamle dage foregik samtalerne med kollegaerne i kælderen. Skiltet på Henriks gamle samtalerum, hænger der endnu.

Den 63-årige blikkenslager er TR for 60 kollegaer på et sygehus. Derfor er han særdeles skarp på, hvilke ønsker de har til de offentlige overenskomstforhandlinger, der er i gang netop nu.

om fællestillidsrepræsentant for 60 kollegaer fra forskellige faggrupper skulle man tro, at Henrik Baks arbejdsdag foregik på et kontor. Men sådan er det ikke. Han ”må ud i marken”, som han siger. Derfor nøjes han med cirka en dag om ugen på kontoret, mens resten af ugens dage hovedsageligt bruges på at reparere sygehusets 42 elevatorer. - Jeg kunne ikke arbejde på kontor. Jeg skal ud at bruge mine hænder, siger den 63-årige blikkenslager. Henrik Bak er ansat på Regionshospital Nordjylland, Hjørring i Teknisk Afdeling. 10

MED PÅ JOB

Her har han haft sit arbejdsliv i cirka 33 år. De første 15 år var han ansat af et eksternt firma, som havde faste opgaver på sygehuset. Derefter blev han ansat af hospitalet. Henrik kender således de fleste ansatte på hospitalet fra receptionister og portører til sygeplejersker og læger, og hilser på alle, mens han går hjemmevant rundt på det næsten 100 år gamle sygehus. - Se lige, hvor flotte de tagrender er, siger Henrik stolt og peger, da vi går forbi hospitalets gamle bygninger, hvor Henrik som sin første opgave på sygehuset satte nye tagrender op.

- Jeg siger det til alle, hver gang jeg får chancen, griner han. EN OVERSET GRUPPE Fordi Henrik er offentligt ansat og fællestillidsrepræsentant, er han meget skarp på, hvilke ønsker der er til den nye overenskomst, der netop nu bliver forhandlet om. - Det, jeg hører fra kollegaerne, er, at de vil have en stigning i lønnen, så det kan dække reallønstabet. Vi plejer jo at læne os op ad lønudviklingen på det private område, så det regner jeg også med, at vi gør nu.

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

På hospitalet er der en kæmpe kedel. Den bliver prøvestartet hver 14. dag og skal kun bruges i nødstilfælde, hvis der i en periode ikke kommer fjernvarme.

Svarene fra Henrik kommer hurtigt, når vi taler om ønskerne. Ifølge Henrik vil kollegaerne også gerne have mere på fritvalgskontoen, så det matcher med det private område. Her blev der ved overenskomstforhandlingerne i 2023 enighed om, at 15 procent af lønnen kan veksles til frihed, pension eller lønkroner. Derudover har han et ønske for en særlig gruppe kollegaer:

Henrik har sit eget kontor, men han bruger langt mere tid på hospitalet med diverse reparationer og målinger. Hver sjette dag og hver sjette weekend har han døgnvagt. Så skal han være klar, hvis der er noget, der skal repareres akut på hospitalet.

- Det er tid til at tilgodese den gruppe midt i livet, der hverken er unge eller seniorer. De unge, de kan få barsel, og de ældre kan få seniordage, men dem midt imellem, de har ingen goder. MED PÅ JOB

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

Henriks primære job består i at reparere hospitalets 42 elevatorer. - Mange af dem er kun tre-fire år gamle, men de er allerede slidt op, og flere af dem er i stykker hver dag. Sådan er det, når man køber billigt, forklarer Henrik.

MED PÅ JOB

NR. 1 JANUAR 2024

CORONA-PENGE TIL HÅNDVÆRKERNE Henrik er en af de få offentligt ansatte VVS’ere og blikkenslagere. Der er kun cirka 200 af dem blandt Blik- og Rørarbejderforbundets knap 10.500 medlemmer. Det kan han godt mærke. - Jeg kan godt føle, at vi er en smule oversete. Det er selvfølgelig meget naturligt, når vi ikke er så mange, og der bliver færre og færre af os, fordi mere og mere bliver privatiseret.

- Der blev holdt et møde i regionen med alle spidserne fra de forskellige forbund, der skulle forhandle om, hvem der skulle have del i coronapengene. Men håndværkernes fagforeninger var ikke inviteret. Jeg og Thomas Kiel (faglig konsulent i Kreds Nord-Midtjylland, red.) troppede op alligevel og sagde at det måtte være en fejl, at vi ikke havde fået en invitation. De andre gloede engang. Men vi blev da ikke smidt ud, og dagen efter var der også lavet et navneskilt til os, husker Henrik.

FAGBLADET BLIK&RØR

- Så svarede økonomichefen, at det kunne vi godt sige. Og så spurgte jeg, om det så var coronapengene, vi ville få, og det bekræftede hun. Så det, der egentlig bare var en kæk bemærkning fra mig, betød, at vi fik en lille andel af coronapengene. Selvom det var småpenge, så er jeg faktisk lidt stolt. Bagsiden af forhandlingen er, at der efterfølgende er opstået en splittelse mellem de forskellige personalegrupper. - Det har været det værste ved coronaen.

Derfor er Henrik også glad for det netværk af offentligt ansatte tillidsrepræsentanter på sygehusene i de forskellige regioner, der er begyndt at mødes fire gange om året.

Til mødet var blandt andre repræsentanter fra forbund, der repræsenterer personalet i sundhedsvæsnet.

- Man kan jo godt føle, at man går lidt alene heroppe en gang imellem. Så jeg er meget glad for netværket, hvor vi kan tale om de fælles problemer, vi har.

- Så skulle alle argumentere for, hvorfor de skulle have del i pengene. Men ingen spurgte os fra håndværkerfagene. De havde måske glemt, at det var os, der gik og tog os af alle reparationerne under krisen, så sygehuset kunne fungere.

Netværket blev startet under coronakrisen ved lidt af en tilfældighed. Det var en tid, som Henrik både ser tilbage på med stolthed og tristhed. Førstnævnte handler om, at Region Nordjylland var den eneste region, hvor håndværkerne på sygehusene fik del i coronapengene.

EN KÆK BEMÆRKNING Ifølge Henrik var der stor uenighed om pengefordelingen blandt forbundene. I slutningen af den første mødedag ud af to, sagde økonomichefen for regionen, at Henrik og hans kollegaer skulle gå hjem og arbejde på en løsning.

Det takket være Henrik og hans fagforeningskreds Nord-Midtjylland.

Til det svarede Henrik:” Det kan vi godt, men så skal vi vel have overarbejdstillæg for det?”

IKKE SLÅS Henrik har været tillidsmand næsten lige så længe, han har været ansat på sygehuset. Han kunne slet ikke forestille sig ikke at være det. - Jeg kan faktisk ikke rigtig svare dig på, hvorfor jeg gerne vil det. Det er ikke noget, jeg går og spekulerer over. Men det er vel, fordi jeg kan lide at have med mennesker at gøre og måske også, fordi jeg er retfærdighedssøgende. Mange tror, at man skal slås med ledelsen, når man er tillidsrepræsentant. Det, synes jeg, er misforstået. Det handler om at kunne nå til en enighed, og ofte ser vi ret ens på tingene. Du er kun fire år fra folkepensionsalderen. Hvornår trækker du dig tilbage? - Det er svært at svare på, for det ændrer sig hele tiden. Engang sagde jeg, at når jeg bliver 62 år, så gider jeg ikke mere, men nu er jeg 63. Men jeg ved, at når jeg er 67, så stopper jeg i hvert fald med at tage døgnvagter. Problemet er, at jeg hverken kan spille golf eller lide at røre ved fisk, så jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge tiden på, griner han.

Henrik er fællestillidsrepræsentant for 60 kollegaer, så der går en del tid med samtaler. Her får han en sludder med sin kollega gennem ti år, Michael Justesen. Så skal han være klar, hvis der er noget, der skal repareres akut på hospitalet. MED PÅ JOB

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

R E T R A T E NU S N R E G N I L D N A H R O F OKE G I L T N E F F O T PÅ DE E D Å R M O

I starten af året skal der forhandles overenskomster på det offentlige område. Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af blandt andet Blik- og Rørarbejderforbundet og en lang række andre fagforeninger, fremlagde i december de generelle krav til forhandlingerne.

Blik- og Rørarbejderforbundet er der også medlemmer, der er ansat enten i staten, i regionerne eller i kommunerne. De er derfor omfattet af overenskomstaftaler, der bliver forhandlet på det offentlige område. Det gælder for eksempel Henrik Bak, der arbejder og er fællestillidsrepræsentant på Regionshospital Nordjylland Hjørring, og som du kan læse om i ’Med på job’ (side 8) i dette nummer af fagbladet.

TEKST:

Jonathan Roed Kirkedal FOTO:

Jonas Krøner 14

OK-FORHANDLINGER

NR. 1 JANUAR 2024

I december foregik der en såkaldt kravsudveksling mellem Forhandlingsfælleskabet og hhv. KL og Danske Regioner, hvor partnerne i mere genelle vendinger fremsatte hvilke krav, de har til forhandlingerne. Det har for eksempel været den overordnede linje i forventningerne til løn, pension, fleksibilitet mv. TREPARTSAFTALER PÅVIRKER PROCESSEN Forhandlingerne på det offentlige område er i år påvirket af trepartsaftalen, der sidste år blev forhandlet for nogle grupper af offentligt ansatte. - Overenskomsterne på det offentlige område er blevet presset af de trepartsforhandlinger, der blev afsluttet i december. Det betyder, at før vi for alvor kan gå i gang, så skal vi have på plads, hvilken betydning udmøntningen af treparten har. Men jeg regner med, at vi får gang i forhandlingerne her i januar. Lige nu er vi ved at få de sidste datoer på

plads, lyder det fra Kim Fusager, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet og forhandler på de offentlige overenskomster. Han tilføjer, at forhandlingerne forventes afsluttet senest 29. februar. TREPARTSAFTALE OG SAMMENKÆDNING AF OK24 I forbindelse med trepartsforhandlingerne, hvor der blandt andet blev vedtaget et lønløft til eksempelvis pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedspersonalet og fængselsbetjente, blev det også aftalt, at der sker en sammenkædning af OK24. Det betyder i praksis, at der kun opstår konflikt, hvis et flertal af alle fagforeningerne stemmer nej til en eventuel overenskomstaftale. Det har den konsekvens, at en fagforening, der måtte stemme nej, ikke strejker – medmindre et flertal af alle offentligt ansatte gør det.

FAGBLADET BLIK&RØR

LØNEFTERSLÆB I FORHOLD TIL DE PRIVATE Når Kim Fusager skal sætte ord på, hvilke forventninger, han går til forhandlingerne med, så er der særligt et område, han peger på: - Vi har et lønefterslæb for de offentligt ansatte både på grund af inflationen de seneste par år, men også i forhold til de overenskomstaftaler, der er indgået på det private område. Vi skal selvfølgelig sikre, at aftalerne udjævner mest muligt af lønefterslæbet, fortæller han. Med det private område henviser han blandt andet til VVS-overenskomsten, der blev indgået sidste år, og som sikrede mere arbejdsgiverbetalt pension, en højere fritvalgskonto og et generelt løft af satser og tillæg.

Går du med en drøm om at videreuddanne dig? I et samarbejde mellem Smart Academy, EUC Syd og Tønder Handelsskole udbydes Skorstensfejernes Mesteruddannelse. Et videregående uddannelsesforløb, hvor du bliver styrket både som skorstensfejer-leder og skorstensfejer-tekniker. Opstart april 2024. Du kan søge tilskud til dele af uddannelsen, og der er mulighed for indlogering på EUC Syds skolehjem. Tilmelding sker ved henvendelse til Tønder Handelsskole, Heidi Borg på telefon 7373 4083. Smart Academy: Akademifag EUC Syd: Skorstensfejer-teknik fag Tønder Handelsskole: Skorstensfejer-leder fag samt jura

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

TIPS & TRICKS TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

DET KAN DU GØRE FOR AT FOREBYGGE

STRESS Ud af 50.000 danske medarbejdere er der over en fjerdedel, der boner ud på mindst en af indikatorerne for arbejdsrelateret stress. Det viser en undersøgelse, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udgav tidligere på året. Fagbladet Blik & Rør beskriver her, hvad stress egentlig er, og kommer også med nogle tips og tricks til, hvad du selv kan gøre for at forebygge arbejdsrelateret stress.

TEST DIG SELV På FH’s (Fagbevægelsens Hovedorganisation) hjemmeside kan du teste, hvor højt dit stressniveau er. Ved at svare på en række spørgsmål får du en stress-score, som kan ligge i det grønne, gule eller røde felt. .

DU KAN TESTE DIG SELV VED AT SCANNE QR-KODEN 16

TIPS & TRICKS

STRESS ER IKKE EN SYGDOM, MEN KAN MEDFØRE SYGDOM Arbejdstilsynet har lavet en model over de risikofaktorer, der blandt andet kan føre specifikt til arbejdsrelateret stress – samt de symptomer, det kan komme til udtryk som. Stress er ikke en sygdom, men det kan medføre sygdom.

FAGBLADET BLIK&RØR

RISIKOFAKTORER

SYMPTOMER

- For lave eller for høje krav - Ringe indflydelse - Ringe støtte og feedback - Uoverstemmelser og konflikter - Mobning og seksuel chikane - Traumatiske begivenheder, herunder vold - Arbejde med mennesker - Skiftearbejde - Manglende belønning - Manglende mening - Mangel på forudsigelighed - Jobusikkerhed - Overvågning - Manglende udviklingsmuligheder - Fysiske forhold

Kropslige: Fx. højere blodtryk, muskelspændninger, hovedpine, øget svedproduktion, åndenød, mangel på appetit, svækket immunsystem og hjerte-karsygdomme.

ER DER BALANCE MELLEM KRAV OG RESSOURCER? Det er vigtigt at være opmærksom på, at der rent faktisk er de nødvendige ressourcer til rådighed for at udføre arbejdet. Ressourcer skal forstås i bred forstand og involverer for eksempel, at byggeledelsen på arbejdspladsen bakker jer op i jeres arbejde. Det er også vigtigt, at der bliver lyttet til de ting, I påpeger, og at I har de nødvendige tekniske hjælpemidler og tiden til at udføre jeres arbejde.

STRESS

NR. 1 JANUAR 2024

KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDEN

Psykiske: Fx. nervøsitet, angst, irritabilitet, rastløshed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, tristhed, udmattelse og psykiske lidelser. Adfærdsmæssige og sociale: Fx. ubeslutsomhed, aggresivitet, social isolation, søvnproblemer, større fravær og højere forbrug af nydelsesmidler og medicin.

Fx. Højere sygefravær, lavere produktivitet, ringere kvalitet, nedsat kreativitet, flere fejl, flere samarbejdsproblemer og optrappede konflikter samt øget personaleomsætning.

TAL SAMMEN – OG STØT HINANDEN Et andet råd fra Arbejdstilsynet er, at I får talt om, hvad der belaster jer hver især, og hvordan I bakker hinanden bedst muligt op. Det gælder alt lige fra manglende koordinering til et decideret dårligt arbejdsmiljø. Men vær opmærksom på, hvad der belaster dig, er ikke nødvendigvis det samme, som belaster din kollega.

Det er et af de råd, Arbejdstilsynet kommer med for at forebygge stress.

VÆRKTØJER TIL ARBEJDET MED STRESS På arbejdsmiljoviden.dk, som er Videnscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside, er der samlet forskellige værktøjer til at forebygge og håndtere stress. Der er for eksempel guides til, hvordan man arbejder med en stresspolitik i virksomheden, hvordan man tænker stress og psykisk arbejdsmiljø ind i APV’en (arbejdspladsvurderingen) og meget mere. Til flere af værktøjerne er der også videoer, hvor der forklares om de forskellige værktøjer. TIPS & TRICKS

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

JENS-OLE BENYTTEDE SIN SUNDHEDSORDNING OG SLAP FOR FIRE MÅNEDERS VENTETID TEKST

Maja Skov Vang

Oplever du smerter, og vil du ikke vente månedsvis på en læge? Så kan det være, du skal gøre brug af sundhedsordningen hos PensionDanmark. Det gjorde Jens-Ole Larsen-Nielsen, og det sparede ham for fire måneders ventetid.

Jens-Ole blev udlært blikkenslager for over 25 år siden. De seneste ti år har han flere gange brugt sundhedsordningen gennem PensionDanmark.

INTERVIEW

NR. 1 JANUAR 2024

ire måneder skulle Jens-Ole Larsen-Nielsen vente på en MR-scanning. Det var den besked, han fik fra lægen efter et besøg, hvor han havde så ondt i armen, at han ikke kunne løfte den over skulderhøjde.

ON. N A K T L E OH DET VAR J GIK JO I HVERT EN GE, PROCESS MÅNEDER HURTI E HAFT E D FALD FIR V A H G IKKE E J S I V H GEN. END N I N D R O S SUNDHED

Med den tidshorisont tog Jens-Ole sagen i egen hånd. Han kontaktede PensionDanmarks sundhedsordning ”Hurtig diagnose”, og derefter blev de fire måneder forvandlet til få dage.

Efter en håndfuld besøg hos fysioterapeuten, var Jens-Ole smertefri.

- Der gik ikke mere end fem dage, så fik jeg en scanning af min skulder på privathospitalet Hamlet (nuværende Aleris, red.) i Søborg. Der kunne de se, at bicepsen havde revet sig løst, og at der skulle en operation til.

- Fysioterapeuten fik løsnet op for et eller andet, der gjorde, at jeg allerede efter to-tre gange kunne mærke en stor forskel. I starten var jeg ret øm, men så forsvandt smerterne lige så stille og roligt.

Kort efter blev den 48-årige VVS’er og blikkenslager opereret på Amager Hospital.

Jens-Ole har også haft problemer med nakken, som han fik bugt med hos en kiropraktor, der også blev dækket af PensionDanmark.

- Det var jo helt kanon. Processen gik jo i hvert fald fire måneder hurtige, end hvis jeg ikke havde haft sundhedsordningen. Jeg har slet ikke mærket noget til skaden efter operationen. Jeg har fået tre små huller, som man faktisk ikke kan se. SMERTERNE FORSVANDT Det er ikke kun i forbindelse med skulderskaden, at Jens-Ole, der arbejder som VVS’er hos Finn L. & Davidsen A/S i Køge, har gjort brug af sundhedsordningen. - Jeg vågnede en weekendmorgen og var totalt radbrækket. Jeg kunne ikke noget som helst. Så gik jeg ind på PensionDanmarks hjemmeside og bestilte en tid til en fysioterapeut med det samme. Det var meget nemt. Jeg fik en oversigt over ledige tider, der passede med, hvor jeg boede. Så skulle jeg krydse af, hvor mine smerter var, og så kunne jeg bestilte en tid allerede mandag morgen halv otte.

FAGBLADET BLIK&RØR

- Jeg har bare logget ind på hjemmesiden og har booket hver gang. Jeg synes, det er fedt, at man har den mulighed, uden at man skal gennem sin egen læge først eller have sine egne penge op af lommen. Man er også dækket, hvis skaden sker i fritiden. HÅRDT ARBEJDE PÅ TAGET Det er efterhånden 25 år siden, at Jens-Ole blev uddannet VVS’er og blikkenslager eller ”tag- og facademontør”, som det hed dengang i 1998. Så han vil ikke afvise, at mange af hans skader og smerter er kommet efter et hårdt arbejdsliv på tagene.

Det er ikke kun besøgene hos fysioterapeut eller kiropraktor, der hjælper Jens-Ole med at holde smerterne på afstand. - Mange af mine smerter har været muskelrelateret, så derfor har fysioterapeuten lært mig nogle øvelser, som jeg kan lave derhjemme, netop for at styrke muskulaturen og for at forebygge smerter.

FAKTA DE FLESTE MEDLEMMER I PENSIONDANMARK KAN GØRE BRUG AF SUNDHEDSORDNINGEN.

ODEN HER SCAN QR-K R, MITID KLA OG HAV DIT OR EN AR BRUG F H U D IS V H ER GNOSE ELL HURTIG DIA RAPI. IS FYSIOTE V L E P M E S K E

- Jeg har været udlært i 25 år, så det er nok meget naturligt, at smerterne kommer. Jeg kan heller ikke arbejde på tag mere. Det er simpelthen for hårdt, fortæller Jens-Ole, der også ved, at flere af hans kollegaer gør brug af ordningen.

INTERVIEW

E D Ø M S R

FAGBLADET BLIK&RØR

Blik og Rør Ungdom @BlikRoer_Ungdom

NR. 1 JANUAR 2024

4 2 0 2 s t r a m . 15.-17 rg o b d n e Sv

DIG TILMELD T HER E ÅRSMØD

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

L I T D E M M O

T E D Ø M S ÅR K

Er du i lære eller nyudlært som VVSenergispecialist, VVS-installationstekniker, blikkenslager, ventilationstekniker eller skorstensfejer?

fællesskab, netværk og nye bekendtskaber. Der er blevet lavet et fedt program, der handler om arbejdslivet for dig og dine lærlingekammerater.

Så skal DU tilmelde dig årsmødet i Blik og Rør Ungdom. Her samles medlemmer – lærlinge og nyudlærte svende – fra hele landet for at sætte retningen for det faglige ungdomsarbejde i det næste års tid. Det er også her, at de delegerede på årsmødet vælger, hvem der skal stå i spidsen for Blik og Rør Ungdom i den næste periode.

Vi skal bl.a. tale om ungdommens ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger (OK25), der også vedrører løn- og arbejdsvilkår for lærlinge. Og du kan blive klogere på arbejdsmiljø, asbest, lærlinges deltagelse i akkordarbejde og meget mere!

Du skal tilmelde dig årsmødet, fordi det er en weekend med faglig stolthed,

Vi glæder os til at se DIG på årsmødet til en weekend med kammerater og gode kollegaer fra hele landet

15.-17. marts 2024 Svendborg E OG LÆS MER DIG HER TILMELD

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

NOSTALGI

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

BYGASSENS HISTORIE I DANMARK: FRA EN ENKELT BUTIKSLAMPE TIL EN DØDELIG EKSPLOSION I 1813 installerede blikkenslagermester John Irgen den første gaslampe i Danmark foran sin butik i Købmagergade i København. Han stod fem år senere også bag at installere Danmarks første gasanlæg hos teaterselskabet Thalia. Sidenhen blev bygassen både taget i brug til gadelamper, som kogegas og til opvarmning – og blev produceret på større gasanlæg, der gennem rør forsynede byerne. Deraf navnet by-gas. For blikkenslagere betød bygassen en udvidelse af det ellers meget traditionelle fag. De mestre, der fik gas- og vandautorisationer, havde nu ekstra arbejdsopgaver, de kunne byde ind på. Og det var da også blikkenslagermestre, der fik opgaven, da der i København i 1857 kom 2.000 gadelamper baseret på gas.

Sådan så Odense Gasværk ud kort efter åbningen i 1853. (Foto: Museum Odense).

Sådan så beholder 3 på Odense Gasværk ud i 1973. Beholderen blev opført i 1930. Det var kun den ene af flere beholdere, så den udvidede kapacitet er ikke til at tage fejl af. Men gasværket var stadig beliggende på Skt. Jørgens Gade. (Foto: Museum Odense).

1853

DANMARKS FØRSTE GASVÆRK Det første gasværk i Danmark blev bygget på Skt. Jørgens Gade i Odense. Det var formand for Borgerrepræsentationen, grosserer Wilhelm Petersen, der indførte, at når Odense alligevel skulle have lagt nye rør til vand, så blev der også lagt rør til gas.

NOSTALGI

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

Valby Gasværk i 1943 og her under den store gasbeholder. (Foto: Firmaet Elfelt – Københavns Museum og Det Kgl. Biblioktek). (Foto: Firmaet Elfelt – Københavns Museum og Det Kgl. Biblioktek).

1964 1857 2000 GASLAMPER I KØBENHAVN I 1857 var det blikkenslagermestre, der fik ordre på 2.000 gadelygter baseret på gas. Billedet her, der er fra 1909, viser en af de gaslamper, som blikkenslagerne stod bag. I dag kan de stadig ses visse steder i København, men kører ikke længere på gas, men på el som den resterende gadebelysning.

EKSPLOSIONEN PÅ VALBY GASVÆRK Valby Gasværk blev taget i brug i 1907, og var en af Danmarks største gasværker. Men den 26. september i 1964 gik det grueligt galt, da to af dets gasbeholdere eksploderede. Fem personer omkom, og trygbølgen fra eksplosionen kunne mærkes op til 5 kilometer væk. Eksplosionen skete, fordi en ventil ikke var blevet lukket ordentligt, og derfor drev der gas ud, der kunne antændes med bare en lille gnist. (Kilde: Københavns Stadsarkiv).

NOSTALGI

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

Å P T R HØ

E N E R Ø R ND

Fagbladet Blik & Rør vil med det nye format ”Hørt på vandrørene” fortælle korte nyheder fra jeres fag. Hver nyhed får en varm vandhane, hvis nyheden er god og en kold vandhane, hvis den er dårlig. Send endelig tips til journalist Maja Skov Vang på msv@blikroer.dk, hvis du ligger inde med en lille nyhed.

NY RAPPORT AFSLØRER ELENDIGE ARBEJDSFORHOLD FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I BYGGEBRANCHEN I de seneste ti år er antallet af udlændinge i byggebranchen steget fra 8.782 til 25.014. Udlændinge tager sig af det farligste arbejde og udgør 37 procent af alle dødsulykker, selvom de kun udgør 12 procent af arbejdskraften. Og så estimeres det, at kun hver femte arbejdsulykke, der involverer udlændinge, bliver anmeldt. Det er blot nogle af resultaterne fra en af de største undersøgelser om arbejdsmiljøet for udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det er forskere fra Aalborg Universitet, der har udfærdiget rapporten, og BAT-Kartellet (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet), der er en faglig samarbejdsorganisation, som

HØRT PÅ VANDRØRENE

Blik- og Rørarbejderforbundet er en del af, der har været styregruppe bag. Det er dybt rystende, men desværre ikke overraskende, mener forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen: - Det bekræfter desværre det billede, som vi har i byggebranchen af, at udlændinge er dem, der varetager de farligste jobs, og at de flere steder direkte udnyttes af arbejdsgiverne på det groveste. Men derfor er det alligevel chokerende at se det på skrift.

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

DET KOSTEDE ARBEJDSGIVER EN HALV MILLION AT FYRE AMR Det kostede for nyligt en arbejdsgiver en halv million at fyre en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten var VVS’eren Rasmus Thorkildsen, der blev fyret for at stjæle sit eget opsigelsesbrev. En faglig voldgift afgjorde, at det var en usaglig opsigelse. Og arbejdsgiveren måtte derfor betale erstatning til Rasmus Thorkildsen på en halv million. - Jeg er meget glad for erstatningen, for jeg er blevet uretfærdigt behandlet. Jeg er kommet videre i nyt arbejde, men det er ikke rart at blive beskyldt for den slags, og det går mig stadig på. Jeg er glad for at være medlem af en rigtig fagforening, der kan hjælpe i den slags sager, så stor tak til Blik og Rør og FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) for hjælpen, siger Rasmus Thorkildsen ifølge FH.

NEDKØLING AF HAVVAND Flere hoteller i København er begyndt at bruge havvand til nedkøling. Det foregår efter samme princip som ved fjernvarme, hvor kølningen bliver produceret centralt og ikke lokalt. I dag er cirka 8.500 hotelværelser i hovedstaden nedkølet via havvand. Det svarer til en tredjedel af alle hotelværelser i København. Det foregår ved, at Hofor hver dag pumper koldt havvand op fra Københavns kanaler og ind i selskabet to store kølecentraler. Vandet køler derfra store rør med vand i, som derefter leverer kølning til eksempelvis hoteller. Til sidst bliver vandet sendt ud i havet igen.

Sagen var den, at Rasmus Thorkildsens arbejdsgiver ville fyre ham. Derfor havde arbejdsgiveren skrevet et opsigelsesbrev, som han præsenterede for Rasmus. Men da arbejdsgiveren fandt ud af, at Rasmus Thorkildsen kort forinden var blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant, trak arbejdsgiveren fyringen tilbage. Rasmus valgte dog senere at tage opsigelsen med sig, der lå på kontoret og tage en kopi af den. Det blev betragtet som tyveri og endte altså med, at Rasmus alligevel blev fyret. Men det er ikke strafbart at tage et eksemplar af sin egen opsigelse: - Opsigelsen lå på bordet ovenpå en taske, og dens indhold kan ikke anses for fortroligt eller for at indeholde information af værdi for virksomheden, skriver højesteretspræsident Børge Dahl, der var opmand i sagen, til FH. Det var Blik- og Rørarbejderforbundet, som Rasmus er medlem af, der sammen med FH førte sagen. I Blik- og Rørarbejderforbundet mener man, at afgørelsen er principiel. - Det er den, fordi den slår en tyk streg under, at man som AMR er særligt beskyttet. Størrelsen på erstatningen er af væsentlig betydning. Det er vi meget tilfredse med, siger Stig Søllested, der er næstformand i Blik- og Rørarbejder. forbundet. HØRT PÅ VANDRØRENE

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

LØNSTIGNING FOR VVS’ERE IGEN I 2023 OVER HELE LANDET

NORDJYLLAND

TIMELØN

Et nyt år er tikket ind næsten samtidig med sidste års lønstatistik. Og kigger man på lønnen for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer i 2023, er der sket en flot stigning i hele landet. Men de geografiske placeringer har stadig stor indflydelse på, hvor stor den stigning er.

Ændring i kroner

+8,68 kr.

Ændring i procent

+4,13%

VESTJYLLAND

TIMELØN

2023 var for mange medlemmer overenskomståret, hvor adskillige fordele blev forhandlet hjem til medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet, men reallønnen afspejler sig for VVS’erne mest af alt i lokalforhandlingerne. Og i år ligger lønstigningen på 4,44 procent i alt fordelt på hele forbundet. Det er en betydelig stigning i forhold til sidste års fremgang på 3,46 procent.

procent. Derfor ligger gennemsnitslønnen i det område nu på 240,45 kroner i timen, hvilket også er den næsthøjeste gennemsnitsløn.

Lønstigningen i 2023 er også igen jævnt fordelt over hele landet, og den gennemsnitlige løn for VVS’erne ligger på 233,69 kroner i timen. Det er en stigning på 9,93 kroner eller 4,44 procent.

Modsat er den laveste gennemsnitsløn at finde på Bornholm, hvor lønnen ligger på 208,02 kroner. Her har der været en lønstigning på 5,50 kroner eller 2,72 procent, hvilket er en af de højere lønstigninger. Fyn havde i 2022 den laveste gennemsnitsløn, men i 2023 ligger gennemsnitslønnen her på 210,84 kroner i timen, hvilket svarer til en stigning på 10,11 kr. eller 5,04 procent.

LØNNEN FORDELT PÅ OMRÅDE Selvom der er stigninger over hele landet, er der stadig en tendens til, at gennemsnitslønnen ligger højere i nogle dele af landet frem for andre.

Nordjyllands gennemsnitsløn ligger på 218,63 kroner og det er en stigning fra 2022 på 8,68 kroner eller 4,13 procent. Til sammenligning ligger gennemsnitslønnen betydeligt lavere i Sydjylland på 208,48 kroner, hvilket er en stigning på 1,67 kroner. Det svarer til 0,81procent.

LØNSTATISTIK VVS

221,04 KR .

Ændring i kroner

+7.27 kr.

Ændring i procent

+3,40%

Den højeste gennemsnitsløn findes stadig i København, hvor lønnen ligger på 248,86 kroner i timen, hvilket betyder en lønstigning på 4,64 kroner eller 1,90 procent.

- Det er positivt at se lønstigninger i hele landet og endda lønstigninger, der overhaler målingerne fra sidste år. Det tyder på, at det er lykkedes ved lokalforhandlinger at hæve lønnen igen i år, siger Niels Braaby, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Nordsjælland har oplevet den største lønstigning på 16,41 kroner i timen, hvilket svarer til en stigning på 7,32

218,63 KR.

SYDJYLLAND

TIMELØN

208,48 KR .

Ændring i kroner

+1,67 kr.

Ændring i procent

+0,81%

TEKST

Josefine Theill Macfarlane

- Det er i lokalforhandlingerne, løngabene kan lukkes mellem landsdelene.

København har et stort arbejdsudbud, og det gør en forskel for lønnen i det område. Men det virker alligevel til, at de andre landsdele bevæger sig i den rigtige retning og kommer tættere på en udligning af lønforskellene, forklarer næstformanden.

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

LANDSGENNEMSNITTET FOR TIMELØNNEDE VVS'ERE

TIMELØN

233,69 KR .

Ændring i kroner

+9,93 kr.

Ændring i procent

+4,44%

HVAD ER LØNTJEK? I slutningen af hvert år indsamler Blik- og Rørarbejderforbundet data om medlemmernes lønoplysninger. Det gør vi for at hjælpe dig, når I skal forhandle lokalt. Dataene er anonyme. Data er baseret på et gennemsnit på tværs af timelønnede og månedslønnede VVS'ere. ØSTJYLLAND

TIMELØN

224,77 KR .

Ændring i kroner

+4,00 kr.

Ændring i procent

+1,81%

BORNHOLM

TIMELØN

SJÆLLAND NORD

TIMELØN

240,45 KR .

Ændring i kroner

+16,41 kr.

Ændring i procent

+7,32%

208,02 KR .

Ændring i kroner

+5,50 kr.

Ændring i procent

+2,72%

KØBENHAVN

TIMELØN

Ændring i kroner

+4,64 kr.

Ændring i procent

+1,90%

SJÆLLAND SYD

FYN

TIMELØN

248,86 KR .

210,84 KR .

TIMELØN

221,15 kr .

Ændring i kroner

+10,11 kr.

Ændring i kroner

+10,75 kr.

Ændring i procent

+5,04%

Ændring i procent

+5,11%

LØNSTATISTIK VVS

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

FÅ BETALT DIT AFTENSKOLEKURSUS AF DIN ARBEJDSGIVER: SE DE MANGE MULIGHEDER TEKST

Maja Skov Vang

I VVS-overenskomsten er det en mulighed at få arbejdsgiveren til at betale for et kursus uden for arbejdstiden. Men ifølge Jakob Wille, der fik sit engelskkursus betalt af virksomheden, er det de færreste, der kender til muligheden.

ODEN, SCAN QR-K R JAKOB, DE OG LÆS OM ELSK PÅ LÆRTE ENG LEN FOR AFTENSKO G ERS REGNIN IV G S D J E B AR

liv bedre til engelsk eller matematik, eller få udviklet dine skrivefærdigheder på dansk, hvis du eksempelvis er ordblind. Mulighederne er mange på landets aftenskoler. Og du behøver ikke engang selv at have pengene op af lommen for at komme på et kursus. Det er nemlig forhandlet ind i din overenskomst, at du får tilskud til kurset. I VVS-overenskomsten står der, at ”medarbejderne kan vælge at deltage i selvvalgt uddannelse (…) uden for arbejdstiden. I så fald betaler arbejdsgiveren dokumenterede udgifter til kursusafgift og materialer, dog maks. 1.500 kroner per år”. Du skal dog være opmærksom på, at kurset skal være relevant for branchen. Det kan sprogkurser sagtens være, men måske du lige skal holde igen med at foreslå keramik eller madlavningskurser. - Vi har alle samme noget, vi kan blive bedre til. Et aftenskolekursus er en oplagt anledning til at blive klogere og udvikle sig både personligt og inden for sit fag. Der står i overenskomsten, at kurset skal være relevant for faget, men det er der jo meget, der kan være - eksempelvis sprogundervisning, når man har udenlandske kollegaer og kunder, ligesom brugen af kunstig intelligens er nyttig lærdom i stort set alle fag. Det er jo både til gavn for medarbejderen og arbejdsgiveren. Derfor giver det også god mening, at man kan få kurset betalt af sin arbejdsgiver, siger Kim Fusager, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet med ansvar for uddannelse. Scan QR-koden her, og se alle dine muligheder:

Tips & Tricks

NR. 1 JANUAR 2024

HER ER NOGLE EKSEMPLER PÅ AOFKURSER:

FAGBLADET BLIK&RØR

ENGELSK MELLEMNIVEAU Et semester omfatter ca. 60 lektioner hos AOF og gennemføres i løbet af to semestre. Læringsmålene herunder gælder hele mellemniveauet. Alle vores sprogkurser er åbne for nye deltagere, hvis blot dit niveau passer til kurset. Du kan få råd og vejledning til at vælge det rigtige niveau hos underviseren. I løbet af 3. og 4. semester lærer du at: - Forstå simple instruktioner og spørgsmål - Gennemføre enkle dialoger om dagligdags emner - Forstå det meste, hvis der bliver talt langsomt - Udtrykke dig på med et forenklet sprog - Deltage aktivt i en simpel samtale - Udtrykke forskel på nutid, fortid og fremtid - Læse og forstå nemme tekster samt finde bestemte ting i mere avancerede tekster - Læse og forstå spisekort og lignende. Prisen er 1.360 kroner og foregår i Glostrup.

DA N S K - NØ R D M E D D I N G R A M M AT I K Velkommen på dette kursus, hvor vi graver os rigtigt ned i den danske grammatik. For jo, den er der, selvom vi tit ikke tænker på den i dagligdagen. Hvis du har lyst til at nørde med grammatiske begreber over fem intensive gange, så er det her, du skal være med. - 1. mødegang: Terminologier i grammatikken - 2. og 3. mødegang: Syntaks (sprogets opbygning) - 4. mødegang: Morfologi (ordenes opbygning) - 5. mødegang: Læring i praksis Dette kursus anbefales, hvis du gerne vil lære et nyt sprog - også et andet sprog end dansk. Det giver nemlig en grundlæggende viden om grammatiske begreber, som gør, at du hurtigere vil lære og forstå grammatik på et andet sprog. Prisen er 500 kroner for 10 lektioner og foregår i Esbjerg.

BLIV KLOGERE PÅ KUNSTIG INTELLIGENS O G C H AT G P T Er du fascineret – eller måske lidt skræmt - af den rivende udvikling inden for kunstig intelligens? Vil du gerne forstå, hvordan avancerede chatbots kan være med til at skabe store forandringer? Så er dette kursus lige noget for dig! Hvad vil du få ud af kurset? • En solid forståelse af hvad ChatGPT er, og hvorfor det er blevet så populært. • Hands-on erfaring med hvordan ChatGPT kan anvendes inden for forskellige felter. • Indblik i, hvordan kunstig intelligens vil forme vores hverdag og samfund Kurset er for alle, som har interesse i kunstig intelligens og gerne vil dyppe tåen i den nye teknologi, som fylder så meget for tiden.

Prisen er 190 kroner for fire lektioner og foregår i Randers.

AOF

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

Søren, der er ansat i virksomheden H.J. Christensen, er meget overrasket over, hvor godt exoskelettet fungerer. Han mærker en forskel med det samme, fortæller han.

K I F N SØRE : Å P T E L E K S EXO

R E K R I V T E D " " E M E D FAN 30

EXOSKELET

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

Det exoskelet, som Søren har fået på aflaster især, når armene er uden for eller over skulderhøjde.

Exoskeletter er designet til at aflaste musklerne og er derfor et oplagt hjælpemiddel til VVS’ere og blikkenslagere. Søren Dahl Andersen kunne ikke skjule sin begejstring, da han prøvede at arbejde med et på. Alligevel er han ikke sikker på, at han vil kunne bruge det hver dag. TEKST

Maja Skov Vang FOTOS

Maria Hedegaard

n arbejdsdag på otte timer, de fleste med armene over skulderhøjde, er ikke atypisk for Søren Dahl Andersen. Han er netop i gang med at sætte vandrette strittere til sprinklere op i loftet i en stor hal ved Kolding Storcenter, der om et halvt års tid skal blive til Leos Legeland. - Jeg kan allerede så småt mærke lidt smerter i skuldre og knæ, siger Søren, der er 26 år og har været udlært VVS’er siden 2018. - Så jeg ved godt, at jeg ikke holder til, jeg bliver 72 år. Min far er blikkenslager, og han er totalt slidt op og førtidspensionist. Sådan vil jeg helst ikke ende.

Det er også derfor, jeg gerne vil prøve sådan noget her. Det ”sådan noget”, som Søren henviser til, er et såkaldt exoskelet. Det er en slags vest med fjedre eller elastikker, der bliver spændt om livet og om armene, og som er designet til at tage en del af aflastningen fra musklerne. Arne Urskov, der ejer virksomheden Exoskeletter.dk, giver Søren skelettet på og justerer det. Derefter instruerer han Søren I, hvordan det virker. Flere af de andre håndværkere i den store hal stopper op og kigger nysgerrigt. En udbryder: - Du ligner RoboCop med den på. FÆRRE PAUSER Efter et par timer med at sætte de seks meter lange strittere op i loftet, kommer Søren ned fra Manitou’en. Han har svært ved at skjule sin begejstring, da hans kollega Dan Nielsen kommer forbi: - Den virker fandme. Det er helt vildt, hvor mange kræfter jeg sparer. EXOSKELET

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

Jeg kan bare stå sådan her, og jeg mærker ingenting. Alle mennesker burde have et, siger Søren, mens han løfter boremaskinen i strakt arm over hovedet. Søren forklarer også, at han følte, at hans produktivitet steg, mens han havde exoskelettet på. - Ubevidst holder man en del små pauser, når man står med armene løftet og arbejder. Selv en let skinne bliver tung, når man har stået med den længe. Men når jeg har skelettet på, føler jeg ikke, det er nødvendigt med pauserne. Selvom begejstringen er stor, er han alligevel en smule tvivlende omkring, om han ville bruge et exoskelet, hvis han fik et. - Jeg synes, det giver rigtig god mening at bruge det med den type arbejde, som jeg har lavet i dag. Men hvis jeg skal skifte arbejdsopgaver mange gange i løbet af dagen og ligge og samle rør på gulvet, så ville den ikke give mening. Jeg kan også blive bange for, at den efter en hel dag, vil føles tung. Arne Urskov forsikrer om, at skelettet er nemt at slå fra, når arbejdet skifter. Det type skelet, som Søren har fået på, er netop designet til arbejde, hvor armene er løftet. Han har også medbragt et andet hjælpemiddel, der kan aflaste ryggen. Det kan Søren og hans kollegaer eksempelvis bruge, når de skal lægge gulvvarme. Da Søren får skelettet af, føler han, at hans arme er tunge, fordi han ikke længere har de små fjedre til at bære hans cirka seks kilo tunge arme. Der er stadig tre timer tilbage af arbejdsdagen.

EXOSKELET

ER HELT T E D . E M ER FAND TER JEG DEN VIRK OR MANGE KRÆF DAN VILDT, HV KAN BARE STÅ SÅ . JEG ING SPARER. MÆRKER INGENT EG HER, OG J

Den dag fagbladet møder Søren, har han lidt hold i nakken, som han føler allerede bliver bedre, da han får skelettet på.

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

Arne Urskov instruerer altid nye brugere i, hvordan exoskelettet virker og bruges. Det kan justeres, så det passer hver enkelt medarbejder. Arne Urskov har arbejdet med exoskeletter de seneste fem år. Han har oplevet enkelte virksomheder, der har købt skeletter til alle deres medarbejdere.

LEVERANDØREN: PRODUKTIVITETEN STIGER OG SØVNEN BLIVER BEDRE Arne Urskov, der ejer Exoskeletter.dk, er ikke overraskende nem at få til at fortælle om fordelene ved exoskeletterne. Han har mange gode argumenter til, hvordan mester kan overtales til at bruge de mellem 6.000 og 26.000 kroner dyre exoskeletter. - De penge er hurtigt hentet hjem i sparede sygedage. Bare et hold i nakken kan tage en uge at komme over. Han fortæller, at exoskeletterne kan aflaste kroppen med mellem 14 og 20 kilo og tage cirka 30 procent af belastningen. - Derfor forbedres arbejdet, og produktiviteten stiger. Årsagen er, at man fjerne fokus fra kroppen og over på selve arbejdet. Man vil heller ikke holde små pauser i arbejdet, fordi kroppen ikke bliver træt på samme måde. Arne Urskov henviser til en undersøgelse blandt nogle tagdækkere i New Zealand, der viser, at pulsen faldt med ti procent, og at produktiviteten steg med 19 procent, ligesom søvnen også blev forbedret.

FORSKER: DET MÅ ALDRIG BLIVE EN SOVEPUDE Mikkel Brandt Petersen, der er seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er netop i gang med et større forskningsprojekt, der skal klarlægge effekten ved brugen af exoskeletter. Projektet er endnu ikke afsluttet, så derfor kan han endnu ikke udtale sig om resultaterne. Men han siger dog, at der er en positiv effekt. - Litteraturen viser, at exoskeletterne har en positiv effekt på den fysiske belastning på kroppen under arbejde. Så det ser altså ud til, at de virker på nogle typer arbejde. Exoskeletter fjerner ikke belastningen, men mindsker den. Men vi skal finde ud af, om belastningen bliver flyttet til et andet sted på kroppen. Det er jo ikke smart, hvis den bliver fjernet fra skuldre og ryg, men til gengæld flyttes ned i knæene. Forskeren har også en anden bekymring:

- Exoskeletterne må aldrig blive en sovepude. Det vigtigste vil altid være, at arbejdet tilrettelægges og planlægges, så man helt undgår belastninger. Hvad vurderer du, der skal der til for, at exoskeletterne bliver brugt ude på arbejdspladserne? - Brugeroplevelsen skal helt klart styrkes. Det tager tid at justere exoskelettet til hver enkelt medarbejder. Og så er de også forholdsvis dyre. De skeletter, vi har testet, koster omkring 16.000 kroner. Desuden er det vigtigt, at exoskelettet er nemt at bruge og ikke generer. De færreste vil bruge hjælpemidler, hvis de føler ubehag, mens de bruger det. I forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem NFA, DI, 3F og BAT er exoskeletterne blevet afprøvet på cirka 60 personer: to tredjedele håndværkere og en tredjedel lagermedarbejdere. De er alle blevet udstyret med måleudstyr. Resultatet forventes klar i løbet af året. EXOSKELET

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

Søren prøvede også kort en anden type aflastning-hjælpemiddel. Her er det ryggen og lænden, der aflastes med hjælp fra elastikker. Her kan aflastningen blive op til 45 procent. Hjælpemidlet er beregnet til at bruges, når man arbejder under hoftehøjde.

Det er et ”Ekso Evo”-skelet, som Søren prøvede. Det koster cirka 26.000 kroner. Belastningen bliver afhjulpet ved hjælp af fjedre. Andre virker ved hjælp af elastikker og stempler. Skelettet bruger ikke strøm og skal ikke lades op. De skeletter, som bliver solgt på Exoskeletter.dk, koster fra cirka 6.000 til 26.000 kroner.

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET: DER ER POTENTIALE Ifølge Allan Snitker, der er arbejdsmiljøkonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet, er der god grund til at blive klogere på brugen af exoskeletter. - Det er et faktum, at VVS-branchen er mere udfordret i forhold til muskel-skeltbesvær (MSB), hvis vi ser på gennemsnittet af samtlige brancher i Danmark. På mange punkter ligger vi faktisk i den helt dårlige ende af statistikkerne sammen med de øvrige fag inden for byggeriet. Der er mange situationer, hvor man skubber, trækker eller løfter. Dette kombineret med, at arbejdet er præget af mange dårlige arbejdsstillinger betyder, at kroppen er udsat for ret store belastninger. Allan Snitker fortæller, at der er tre knapper at skrue på for at undgå MSB. - Vi kan ændre arbejdet eller organiseringen af arbejdet. Vi kan bruge de rigtige tekniske hjælpemidler. Eller vi kan træne kroppen, så den bedre kan 34

EXOSKELET

klare de belastninger, som vi udsættes for. I realiteten skal fremtidige løsninger nok findes ved at skrue på alle tre knapper. Arbejdsmiljøkonsulenten opfatter exoskeletter som et teknisk hjælpemiddel, men understreger, at det altid vil være vigtigst at planlægge arbejdet, så belastninger helt undgås. - Med den oplevelse, som jeg var vidne til, at Søren havde, da han fik exoskelettet på, der kan jeg sagtens se et potentiale. Men vi skal finde ud af, hvilke opgaver i branchen, hvor det kan betale sig. Og så skal vi jo også have nogle arbejdsgivere til at være med. Men det er helt klart noget, som vi skal se nærmere på i Blik- og Rørarbejderforbundet.

NR. 1 JANUAR 2024

FIRE FORBUND FLYTTER SAMMEN I

NYT CERTIFICERET BOFÆLLESSKAB

FAGBLADET BLIK&RØR

Sådan vil huset se ud, når det er bygget færdigt efter planen i foråret 2026. (Illustration: Holscher Nordberg Architects)

FAKTA Byggeriet er døbt ”Forbundshuset” og ligger lige ved metrostation Sluseholmen, der åbner om få måneder. Byggeriet forventes at stå færdigt i april 2026. Forbundshuset bliver i alt ca. 10.000 kvadratmeter og skal huse de fire forbund Blik og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation samt Malerforbundet.

I 2026 vil ”Forbundshuset” stå klar ved Sluseholmen i Sydhavnen. Forbundshuset bliver hovedkontor for foreløbigt fire fagforbund, nemlig Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation samt Malerforbundet.

ire forbund går nu sammen om at opføre et nyt fælles domicil, der skal sikre moderne og tidssvarende rammer om administrationen af forbundene. Byggeriet vil blive underlagt en række arbejds- og lærlingeklausuler, der vil gøre det til et af de mest regulerede byggerier i Danmark. - Vi søger alle mere tidssvarende lokaler, og ved at flytte sammen i Forbundshuset kan vi opnå en række administrative fordele, samtidig med at vi bevarer vores selvstændighed i alle faglige og politiske henseender. Det fælles forbundshus giver mulighed for at udnytte de synergieffekter, der vil opstå via stordriftsfordele og videns- og erfaringsudveksling. Vi har alle et ønske om at fortsætte som selvstændige forbund, der netop afspejler og tilgodeser de respektive medlemmers identitet og

forskellige behov og interesser, lyder det samlet fra de fire formænd; Henrik W. Petersen (Blik- og Rørarbejderforbundet), Benny Yssing, (Dansk El-Forbund), Tine Johansen (Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation) og Tonny Olsen (Malerforbundet). Byggeriet, der er udviklet og opføres af MT Højgaard Property Development, bliver i alt på cirka 10.000 kvadratmeter og opføres efter bæredygtige og energivenlige standarder. Byggeriet bliver certificeret med DGNB Guld og DGNB Hjerte. De fire forbund har desuden sikret sig en række arbejds- og lærlingeklausuler, der gør byggepladsen til en af de mest velregulerede i Danmark på det private område.

Derudover vil de to A-kasser FAK og AJKS samt selskabet Fagenes Bofællesskab (FAB) også flytte med.

plads, hvis andre fagforeninger skulle have interesse i at blive en del af fællesskabet. - Blik- og Rørarbejderforbundet er i vækst, og det betyder også, at vi er ved at vokse ud af vores nuværende lejede lokaler i Nyropsgade. Så da chancen bød sig for flytte ind i et nyt bæredygtigt hus i 2026 med andre forbund og a-kasser, og med mulighed for på sigt at samle endnu flere, så har vi efter grundige overvejelser besluttet, at det var det helt rigtige at gøre, siger forbundsformand Henrik W. Petersen. Det er vigtigt for de fire forbund at understrege, at der alene er tale om et kontorfællesskab uden nogen form for politisk overbygning.

De fire forbund lægger ikke selv beslag på alle ca. 10.000 m2, og derfor er der NYT FORBUNDSHUS

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

VIS MIG

S J Ø T K R N VÆ

G I M S I V

I en ny serie ”Vis mig…” vil Fagbladet Blik & Rør med et billede sætte fokus på en ting, som du kender fra din hverdag. Det kunne være en skurvogn, en servicebil, et stykke håndværk eller sågar en madpakke. Vi begynder serien med en værktøjskasse. Hvis du har et godt billede, som vi må bringe, så send det til journalist Maja Skov Vang på msv@blikroer.dk, og skriv gerne ”Vis mig” i emnefeltet.

HVEM:

MICHAEL JUSTESEN VVS-ENERGISPECIALIST

HVAD: VÆRKTØJSKASSE HVOR: REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND, HJØRRING

NR. 1 JANUAR 2024

E S S KA

FAGBLADET BLIK&RØR

TEKST

FOTO:

Maja Skov Vang

Michael Bo Rasmussen/baghuset

ichael Justesen, der er udlært VVS-energispecialist, har i ti år været ansat på Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Han viser sin værktøjskasse frem, som han har på sig stort set hele dagen. Her er, hvad han skal bruge, når han reparerer ventilation, varmeanlæg eller sygehusets svømmebassin. Da han startede, fik han en del værktøj, men han har siden suppleret op. Værktøjskassen har en skulderrem, så den er nem at bære med rundt på det 120.000 kvadratmeter store sygehus.

VIS MIG

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

GULDNÅLEN TEKST & FOTO

Maja Skov Vang

BJARNE HAR BÅRET 200 RADIATORER OP I EN EJENDOM MED HÅNDKRAFT, RENOVERET DRONNINGENS BADEVÆRELSE OG HOLDT ADSKILLIGE KITDAGE I en ny serie sætter vi fokus på de personer, der har været medlem af Blikog Rørarbejderforbundet i 50 år, og dermed har modtaget guldnålen. Denne gang har fagbladet talt med Bjarne Knudsen, der udover at have været i branchen i over 50 år også har været ansat i samme virksomhed i alle årene.

a Dronning Margrethe skulle have renoveret sit gæstetoilet på Fredensborg Slot, var det Bjarne Knudsen og et par kollegaer, der fik opgaven.

- Da vi fjernede toilettet, spurgte jeg ceremonimesteren, hvad der skulle ske med det? Han svarede:” Det skal smides ud og sørg for at knuse det, inden du smider det i containeren. Jeg vil ikke se det i Den Blå Avis sat til salg med en salgstekst om, at Bill og Hillary Clinton siddet på det”. Det var i 1990’erne, og Bill Clinton og hans kone Hillary havde nogle år forinden været på besøg på Fredensborg Slot. Renoveringen af slottet tog et halvt års tid, og dronningen kom hver torsdag og fulgte op på arbejdet. - Hun var utrolig detaljeorienteret, det var jeg lidt forarget over. Arkitekten lå og tegnede fliserne på gulvet, så hun kunne godkende, hvordan de blev lagt, inden de blev lagt, og alligevel var der meget, der skulle laves om. Jeg tænkte ”hold kæft mand, det er bare fliser”. EN SPYTBAKKE 70-årige Bjarne Knudsen har hovedsageligt kørt service i sine over 50 år på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at han har været i utallige private hjem. Men i de fleste hjem har han ikke ænset specielt meget. - Jeg har bare været koncentreret om mit arbejde. Men jeg 38

GULDNÅLEN

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

GANG, N E R A V DER VI ALLE R O V H EJDET, B R A E D G NEDLA ER IKKE T S E M I D I LØN. FOR E R E M S EO VILLE GIV FAKTA Bjarne Knudsen var 50 år i firmaet Gliese på Amager. En stor del af hans tidligere kollegaer har været i firmaet i 20-30 år.

husker tydeligt en meget fin kvinde, der skulle have sat en ny håndvask i på sit badeværelse i Hellerup. Da jeg var færdig, sagde hun: ” Unge mand, hvad havde De tænkt Dem, at jeg skulle med sådan en spytbakke”. Hun mente åbenbart, at vasken var alt for lille, men det var en lejelejlighed, hvor udlejer havde bestemt, hvilken vask der skulle op. Bagefter ville hun have mig til at gå ned med hendes skrald. Der satte Bjarne Knudsen grænsen. Han er født og opvokset på Nørrebro og har boet det meste af sit liv på Amager, hvor også VVS-firmaet Gliese, som Bjarne var ansat i, lå. Og sådan noget snobberi var han altså ikke til falds for. Der har været flere gange i Bjarnes arbejdsliv, han har sat grænser. - Der var en gang, hvor vi alle nedlagde arbejdet, fordi mester ikke ville give os mere i løn. Der var også de gange, hvor alle kollegaerne var enige om at tage en såkaldt kitdag.

- Så var der en, der hentede nogle bajere, og så brugte vi dagen på at drikke i stedet for at arbejde. Mester synes vi var skidetarvelige, men han kunne jo ikke gøre så meget, for vi var alle enige om det. Sådanne dage hører fortiden til, og ændringerne omkring alkohol er også det første Bjarne Knudsen nævner, når han skal give eksempler på, hvordan håndværksfaget har ændret sig, siden han startede i lære som blikkenslager i 1968. - Før i tiden drak vi ofte en fyraftensøl, når vi mødtes i firmaet i slutningen af dagen. Det gør man slet ikke længere. Jeg synes egentlig, det er meget fint, at der er kommet alkoholpolitik, for der var en del, der ikke kunne styre det. LETTERE FAG MED TIDEN Udover at alkoholvanerne har ændret sig, så har selve arbejdet også været under store forandringer. - Det er blevet lettere at være hånd-

værker med alle de hjælpemidler, der findes i dag. Vi kunne stå to mand foran en ejendom om morgenen og få leveret 200 radiatorer på hver 40 kilo, der skulle bæres op i hver enkel lejlighed, inden dagen var omme. I dag må du ikke bære over 20 kilo. - Faldstammerne vejede jo også et ton dengang. De var lavet af støbejern. Så havde man blygrød stående uden på bagtrappen, som man stod og hældte på. I dag er de lavet af plastik eller tyndt rustfrit stål. Trods det hårde arbejde har Bjarne Knudsen aldrig følt sig nedslidt. Han glædede sig dog alligevel til at stille værktøjskassen fra sig. Det gjorde han, da han blev 67 år, og siden har han skiftet Amager ud med Bornholm. - Jeg kan sagtens få tiden til at gå. Det er ikke svært, når man har en firelænget bondegård på Bornholm og børnebørn. Desuden spiller jeg golf og sejler. GULDNÅLEN

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

SKORSTENSFEJERNE HAVDE MARKANT STØRRE LØNSTIGNING I 2023 END ÅRET FØR 2023 bragte jævne lønstigninger til skorstensfejerne, på 2,66 procent. Det er en markant forbedring fra 2022, hvor lønstigningen lå på 0,91 procent.

2022 var lønstigningen for skorstensfejerne meget ujævnt fordelt geografisk. Men lønstatistikken for 2023 viser, at lønstigningerne fordeler sig jævnt over hele landet. Gennemsnitslønnen for hele landet ligger i 2023 på 225,60 kroner, der svarer til en lønstigning på 5,86 kroner eller 2,66 procent. Det adskiller sig en del fra den stigning på 0,91 procent, der var i 2022. EN JÆVN LØNFORDELING PÅ DANMARKSKORTET Sidste år lå Nord-Midtjylland under den faste lønstigning på 2 procent, de burde have fået ifølge overenskomsten. I år ligger gennemsnitslønnen i Nord-Midtjylland på 223,91 kroner, og de har derfor oplevet en lønstigning på 5,95 kroner eller 2,73 procent fra sidste år.

Josefine Theill Macfarlane

NORD- MIDTJYLLAND

TIMELØN

223,91 KR .

Ændring i kroner

+5,95 kr.

Ændring i procent

+2,73%

Her ligger gennemsnitslønnen på 224,04 kroner, og der er her tale om en lønstigning på 6,10 kroner, hvilket svarer til 2,80 procent. Den jævne fordeling i 2023 opfattes positivt af forbundssekretær Kim Fusager Balle: - Vi kan se, at lønnen har rettet sig efter den stigning, der er fastsat med overenskomsten. Og det ser også fornuftigt ud, at det fordeler sig sådan i hele Danmark. At nogle derudover har mulighed for at få en lidt større lønindtægt, fordi der lokalt findes et overskud, ser vi kun som positivt.

De andre områder ligger ikke langt fra samme procentmæssige lønstigning. I 2022 trak Sjælland og København landsgennemsnittet op. I 2023 ligger gennemsnitslønnen i Sjælland og København på 228,99 kroner, hvilket svarer til en lønstigning på 6,25 kroner eller 2,81 procent. Sydjylland-Fyn ligger lige mellem de to andre regioner.

TEKST

LØNSTATISTIK SKORSTENSFEJERNE

SYDJYLLAND-FYN

TIMELØN

224,04 KR .

Ændring i kroner

+6,10 kr.

Ændring i procent

+2,80%

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

LANDSGENNEMSNIT

TIMELØN

225,60 KR

Ændring i kroner

+5,86 kr.

Ændring i procent

+2,66%

SJÆLLAND OG KØBENHAVN

TIMELØN

228,99 KR .

Ændring i kroner

+6,25 kr.

Ændring i procent

+2,81 %

LØNSTATISTIK SKORSTENSFEJERNE

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2024

Få et Alka Tjek og et gavekort på 200 kr. til shopping

Som medlem af Blik & Rørarbejderforbundet får du 10 % rabat på forsikringer hos Alka. Få et Alka Tjek og hør mere. Inden for 5 hverdage efter tjekket sendes et gavekort på 200 kr. til shopping*. Scan QR-koden eller book via link: alka.dk/blik-kampagne *Tilbuddet gælder fra 30. januar 2024 til 29. februar 2024.

NR. 1 JANUAR 2024

FAGBLADET BLIK&RØR

KONTAKTSIDEN

HVEM ER HVEM BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

KREDS SYDJYLLAND - FYN

KREDS NORD MIDTJYLLAND

KREDS SJÆLLAND BORNHOLM

KREDS KØBENHAVN

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

MIDDELFART

AALBORG

ROSKILDE

KØBENHAVN

ÅBNINGSTIDER: Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00

KONTORTID: Man-tors Fredag

ÅBNINGSTIDER: A-KASSEN: Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.

ÅBNINGSTIDER: Man - ons Tors Fre

FORBUNDETS DAGLIGE LEDELSE Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Sekretariatschef: Kiki Jano Nielsen Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk Ledelsesrådgiver: Simon Pihl Sørensen spi@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk kl. 8.00 - 16.00 kl. 8.00 - 13.00.

Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk

FAGLIGT SEKRETARIAT Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler Mia Julie Simonsen Direkte: 36383633 mjs@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler Marlene Skou Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum msy@blikroer.dk

ODENSE

Kanalvej 154Y 5000 Odense C ÅBNINGSTIDER Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.

Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk Studentermedhjælper: Josefine Theill Macfarlane Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk Studentermedhjælper: Ilayda Malpaz Øzkan

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk

VIBORG

Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 ÅBNINGSTIDER: Man til ons kl. 10.00 - 13.00

Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk

Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk

NÆSTVED

Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man - ons Tors Fre

AARHUS

Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30 Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

BORNHOLM

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97

FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons Torsdag Fredag

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 -14

A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00

Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk

Faglig konsulent: Torben Gregersen Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 - 12

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 - 12

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

kl. 9 - 11.30 kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30 lukket kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30 kl. 9 - 11.30

Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk Uddannelsesvejleder: Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Emine Devici Telefon: 35310100 emd@maler.dk Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk Mediemedarbejder Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk

KALENDER LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER

JANUAR TIRSDAG D. 30. JANUAR

TORSDAG D. 22. FEBRUAR

NETVÆRKSMØDE 2024 - NÆSTVED Faglig aktivitet Sjælland-Bornholm

NETVÆRKSMØDE 2024 – KØBENHAVN Faglig aktivitet København

ONSDAG D. 31. JANUAR

ONSDAG D. 28. FEBRUAR

NETVÆRKSMØDE 2024 - VIBORG Faglig aktivitet Nord-Midtjylland

NETVÆRKSMØDE 2024 – ÅRHUS Faglig aktivitet Nord-Midtjylland TORSDAG D. 29. FEBRUAR

FEBRUAR TORSDAG D. 1. FEBRUAR

NETVÆRKSMØDE 2024 – ESBJERG Faglig aktivitet Sydjylland-Fyn

G1 – VIBORG Medlemskursus

MARTS

Forbundet

FREDAG D. 2. FEBRUAR

MANDAG D. 4. MARTS

SKORSTENSFEJERNES JULEFROKOST Diverse Sydjylland-Fyn

G2 – KONVENTUM Medlemskursus

TIRSDAG D. 6. FEBRUAR

TORSDAG D. 7. MARTS

NETVÆRKSMØDE 2024 – BORNHOLM Faglig aktivitet Sjælland-Bornholm

NETVÆRKSMØDE 2024 – ODENSE Faglig aktivitet Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 8. FEBRUAR

MANDAG D. 18. MARTS

G1 – RINGSTED Medlemskursus

G3 – KONVENTUM Medlemskursus

Forbundet

TORSDAG D. 22. FEBRUAR

TORSDAG D. 21. MARTS

G1 – MIDDELFART Medlemskursus

NETVÆRKSMØDE 2024 – KØBENHAVN Faglig aktivitet København

Forbundet

FØLG MED PÅ DE

SOCIALE MEDIER Blik- og Rørarbejderforbundet

@BlikRoer.dk

Blik- og Rørarbejderforbundet

@BlikRoer