BLIK&RØR
Få rabat på sommeroplevelserne med PlusKort
PlusKlodser.
Styr mod LEGOLAND, og tag på en magisk og mavekildrende rejse rundt blandt mere end 80 millioner LEGO klodser!
20 %
PlusFeriebolig.
Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.
6-10 %
PlusHave.
Sommer i Tivoli er en eventyrlig tid i den gamle Have i hjertet af København. I Tivoli er du garanteret timevis af hygge.
Særpris
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
INDHOLD
MICHAEL TOG EN AKADEMISK UDDANNELSE, NU ER HAN I LÆRE SOM SKORSTENSFEJER
”Der er jo en kæmpe forskel på, hvordan man taler til hinanden.
Men det er ikke noget, der er generende. Man skal bare omstille sig”.
FRA SUCCESFULD FOTOGRAF TIL
LYKKELIG LÆRLING: ”DET HANDLER
OM AT FINDE GLÆDE I ARBEJDSLIVET”
Malthe valgte i en alder af 32 år at skifte spor. Det er en anden drøm, der nu er gået i opfyldelse – og så sætter han pris på fællesskabet.
FOLKEMØDET: BLIK OG RØR STILLEDE SKARPT PÅ INDEKLIMA, ERHVERVSUDDANNELSER OG ORGANISERING
Se billederne fra alle de arrangementer, som Blik og Rør arrangerede eller deltog for at sætte fokus på de dagsordener, der betyder noget for forbundets medlemmer.
FAGBLADET BLIK&RØR
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Jens Bach
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Simon Pihl Sørensen
REDAKTION
Maja Skov Vang (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Andreas Petersson (DJ)
NYE PRODUKTER OG FAGLIG INSPIRATION VAR OMDREJNINGSPUNKTET FOR NY WORKSHOP
Faglig inspiration, en pølsevogn, et nyt samarbejde – og en kombination af både lærlinge og svende. Det var de ting, der udgjorde en god eftermiddag og aften i Kreds Sydjylland-Fyn. 12
OK25 DIALOGMØDER: MEDLEMMER VIL HAVE FLEKSIBILITET OG BEDRE VILKÅR FOR LÆRLINGE
Læs, hvad fire medlemmer, der deltog i dialogmøderne i forbindelse med OK25, har af ønsker til de kommende forhandlinger. 18
TIPS & TRICKS: DET SKAL DU VIDE OM DEN NYE GENERATION PÅ ARBEJDSMARKEDET
Generation Z kalder man dem, der er født i sidste halvdel af 90’erne og i 00’erne. Her kommer seks pointer fra en rapport om den generation, der nu kommer ud på arbejdsmarkedet. 25
GULDNÅLEN: I 50 ÅR HAR PAUL VÆRET MEDLEM – OG I ALLE ÅRENE HAR HAN ARBEJDET PÅ BORNHOLM
”Fagforeningen har jo været god til at skubbe på arbejdsmiljø, velfærdsforanstaltninger og alt sådan noget. Der er det et plus med en fagforening.”. 28
POLITIKERE VINDER BLIK OG RØRS INDEKLIMAPRIS: ”DET ER KUN ET SPØRGSMÅL OM TID, FØR VI VINDER KAMPEN”
På Folkemødet blev en ny indeklimapris for første gang uddelt. 30
SÅDAN HAR VORES SOMMERFERIE ÆNDRET SIG: FRA EN DAG I TELT TIL SEKS UGER MED ALLE MULIGHEDER
Få et indblik i, hvordan både længden af og kulturen omkring at holde sommerferie har ændret sig historisk.. 34
NY PRIS TIL FAGLÆRTE TALENTER: ”DE FAGLÆRTE FORTJENER PRESTIGE OG ANERKENDELSE”
Til november uddeles for første gang Fagtalent-prisen. 39
ANNONCESALG
Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol
Senest kontrollerede oplag: 10.800
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør
Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette fagblad d. 9. juli. Næste udgivelse er d. 23. september 2024.07.05
FORMANDEN HAR ORDET
SNART SKAL VI I GANG IGEN!
Sommerferien lakker mod enden, og det betyder, vi snart trækker i arbejdstøjet. Det næste stykke tid tager vi for alvor fat på planlægningen af overenskomstforhandlingerne i 2025. Lige nu ser vi meget tydeligt, at vi lagde et godt fundament, da vi forhandlede overenskomster i 2023.
Vi ser gode lønstigninger. Det er der også god grund til – for I leverer varen. Danske lønmodtagere leverer varen. Beskæftigelsen er tårnhøj. Ledigheden tilsvarende lav. Vi er effektive. Så politikerne kan godt droppe al snak om, at vi skal arbejde mere.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de gode resultater, vi har opnået i Blikog Rørarbejderforbundet, hænger sammen med, at vi har haft medlemsfremgang i snart 10 år i træk. Jo flere vi er, jo stærkere er vi. Overenskomstforhandlinger er imidlertid altid svære – arbejdsgiverne kommer også med krav. Men I skal ikke være i tvivl om, at vi kæmper for jer til det sidste komma er sat.
Det gælder også, når det handler om at skabe endnu flere gode jobs. For selv om ledigheden er lav, kan der komme udsving. Der vil komme udsving – fx i byggeriet. Derfor arbejder vi også benhårdt for, at kommuner for eksempel etablerer mekanisk ventilation og udfører ventilationsrens dér, hvor der er ventilation. Udover at vi skylder vores børn og de ansatte i skole og daginstitutioner et ordentligt indeklima, så handler det om job til jer medlemmer.
Jeg ved godt, at det en gang imellem kan virke mærkeligt, at vi knokler så hårdt på i forhold til det politiske. Men i bund og grund har det et formål – det samme formål, som når vi forhandler overenskomster: Jobs med god løn og godt arbejdsmiljø til kollegaerne.
Det handler om job, når vi kæmper for bedre sanitære forhold i skolerne, bedre bygninger i forsvaret eller vedligeholdelse i kommunerne mm. Alt, hvad vi foretager os politisk, handler om at skabe jobs, sikre et ordentligt arbejdsmiljø og skabe gode uddannelsesmuligheder.
Og jeg kan love jer én ting: Vi er i arbejdstøjet. Vi vil opnå politiske resultater, og sammen kan vi igen opnå gode resultater, når vi forhandler OK25.
Det er ikke altid let. Men i Blik- og Rørarbejderforbundet har vi vist, at vi kan mere sammen.
Tjek dine forsikringer
og få 200 kr. til shopping
Hos Alka ved vi godt, at hverdagen kan være lidt kaotisk. Derfor synes vi, at det skal være enkelt at tjekke sine forsikringer.
Vi har gjort det let at bestille et forsikringstjek hos os. Så ved du, at du er rigtigt forsikret og ikke betaler for meget. Uanset om du skifter til Alka eller ej, modtager du et gavekort til shopping på 200 kr., når du har gennemført forsikringstjekket.
Medlemmer af Blik og Rør får 10% rabat samt en indboforsikring til kun 121 kr.* om måneden.
Bestil let på alka.dk/blik-kampagne eller ring 70 12 14 16.
*Pris er ved selvrisiko på 2.000 kr. og ekskl. garantifond og naturskadeafgift.
KORT NYT
INDSTIL DIN KOLLEGA HER
ER DIN TILLIDSREPRÆSENTANT
ELLER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT VERDENS BEDSTE?
A4 Medier skal finde årets tillidsrepræsentant, årets arbejdsmiljørepræsentant og mange andre stjerner på arbejdspladsen. Dem, der yder en ekstra indsats, skal hyldes til den helt store guldmedalje. Derfor ruller A4 Medier den røde løber ud til en stor prisfest i Cirkusbygningen den 12. november.
FÅ NYHEDER OM DIT
FAG I DIN INDBAKKE
Vi er som bekendt i gang med en omlægning af fagbladet, og i den forbindelse vil nyhedsbreve spille en mere central rolle, end de gør i dag.
Hvis du ikke vil gå glip af relevante nyheder fra dit fag, tips og tricks, stærke medlemshistorier og meget andet, så scan koden og skriv dig op - det er helt gratis.
ER DU PÅ UDKIG EFTER EN NY BOLIG?
Hvis du er på udkig efter en ny bolig, så kan det være, du kan finde den hos AKF (Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond).
AKF har boliger, du kan leje i eksempelvis Brøndby, Hillerød og Roskilde, og alle kan skrive sig op på AKF’s ventelister.
Scan koden her, og se, om der er en bolig, som kunne blive dit kommende hjem
Læs mere her: Indstil din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant til Årets TR 2024
FORBUNDSFORMANDEN KAN FEJRE 25 ÅR I BLIK OG RØRARBEJDERFORBUNDETS TJENESTE
Den 1. september 2024 er det 25 år siden, at Henrik W. Petersen efter cirka ni år som blikkenslager startede sin karriere i Blik- og Rørarbejderforbundet som opmåler i Kreds København. Det var i 1999.
Fire år senere blev han valgt som faglig sekretær i kredsen, i 2006 blev han valgt som forbundssekretær, og året efter blev han næstformand i forbundet. Det var i 2018, at han kunne kalde sig formand. 25 års tjeneste i Blik og Rør skal naturligvis fejres. Og du er som medlem inviteret.
RECEPTIONEN HOLDES ONSDAG DEN 11. SEPTEMBER 2024
FRA KLOKKEN 13-16 PÅ ARBEJDERMUSEET, RØMERSGADE 22 1362 KØBENHAVN K.
Hvis du ønsker at sige et par ord eller holde en tale, bedes du venligst kontakte næstformand Stig Søllested på dagen.
Man kan næsten ikke se, at der er gået 35 år siden, at Henrik W. Petersen var nyudlært.
MED PÅ JOB
MICHAEL TOG EN AKADEMISK UDDANNELSE, NU ER HAN I LÆRE SOM SKORSTENSFEJER
TEKST: Maja Skov Vang
FOTO: Ingrid Riis
Michael fortryder ikke sin fem års lange uddannelse, selvom den ikke gav ham et arbejde. Han mener, at han har fået dannelse og bedre refleksions- og kommunikationsevner. Alt sammen egenskaber, som han kan bruge som skorstensfejer og til alt andet i livet.
MED PÅ JOB
Den skorsten, som Michael fejer, da fagbladet er med, kan ikke give ham højdeskræk. Det var lidt noget andet, da han få dage forinden havde været oppe i en 30 meter høj skorsten.
Det ser ud til, at Michael Andersen ikke har lavet andet, da han hurtigt bevæger sig op ad stien og forsætter ad de små trin på taget for at rense skorstenen på et lille murstenshus på Falster.
Men sandheden er, at 39-årige Michael Andersen for bare tre måneder siden startede som skorstensfejerlærling hos Skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær.
Inden da havde han ikke brugt sine hænder til meget andet end at taste på tastaturet og at bladre i bøger. Og han havde aldrig drømt om, at han skulle bruge sine arbejdsdage på et tag i sort uniform.
- Jeg er ikke vant til at bruge hænderne og kroppen på den måde, så der er lige lidt med fysikken. Jeg skal lige bygges op til en anden type arbejde end kontorarbejde, siger Michael, da han cirka 10 minutter senere får fast jord under fødderne igen.
Det er to år siden, at Michael blev kandidat i socialvidenskab og psykologi fra Roskilde Universitet. De første par år brugte han på at søge job, blandt andet som misbrugskonsulent og analytiker. Men det job, som han egentlig var uddannet til, fik han aldrig.
Dimittendsatsen var for lav, så for at få råd til at betale studiegælden af arbejdede Michael ved siden af jobsøgningen som rengøringsassistent på Experimentarium i København.
Ikke den optimale tilværelse, når han havde bopæl i Vordingborg. Da han havde arbejdet længe nok til at undgå dimittendsatsen endte hans tidligere chef med at være så venlig at fyre Michael.
EN ANDEN JARGON
Det lokale jobcenter på Falster samarbejdede med et rekrutteringsbureau, der foreslog Michael en virksomhedspraktik på en måned som skorstensfejer hos Jesper Hviid Kjær.
- Jeg tænkte i første omgang, da jobkonsulenten foreslog det, at det lød spændende. Jeg kan godt lide at komme rundt og opleve noget nyt. Og så tænkte jeg, at det var en god mulighed til at prøve det af en måned. Jeg synes ikke, man skal afvise noget, før man har prøvet det.
Michael faldt hurtig til i virksomheden og fik efter en måned en uddannelsesaftale med skorstensfejermesteren.
Jeg havde da mine betænkeligheder ved, at der kom en akademiker, men jeg synes, det er cool, at han har taget springet. Jeg kan se en fordel i, at han er så veltalende, han er god at have med ude hos kunderne, og han er altid meget positiv, siger Martin Nielsen, der er svend.
Der er dage, hvor Michael er godt øm i kroppen af at kravle rundt på byens tage og skorstene. Men den træthed han kan mærke efter en lang arbejdsdag, er bedre, end den han mærkede efter en dag begravet i bøger og foran en skærm.
Lønnen som skorstensfejerlærling er god, synes Michael. Han har langt flere penge mellem hænderne nu, end da han var studerende eller arbejdede som rengøringsassistent.
- Det er jo en helt anden branche. Så der er jo selvfølgelig nogle kulturelle koder, jeg skulle knække for at finde ud af, hvordan adfærden er, siger Michael, da Fagbladet Blik & Rør møder lærlingen godt tre måneder efter, han er hoppet i den sorte uniform.
Hans mester Jesper Hviid Kjær, mener det går godt.
- Jeg er vant til at få lærlinge, der er gode til at bruge hænderne, men som er knap så boglige. Med Michael er det lige omvendt. Men det kan sagtens blive en fordel. Vores fag er jo på vej i en anden retning, hvor vi bliver mere tekniske i kraft af, at vi arbejder med ventilation, og her skal man kunne lave flere beregninger. Jeg synes, han gør det rigtig godt. Og han er god til kunderne og svendene er glade for ham.
Michael kan dog godt mærke, at jargonen er anderledes:
- Der er jo en kæmpe forskel på, hvordan man taler til hinanden. Men det er ikke noget, der er generende. Man skal bare omstille sig. Det var det samme jeg skulle, da jeg startede på universitetet. Der skulle jeg også omstille mig til den form for jargon, man brugte der. Forskellige arenaer kræver forskellige måder at agere på. Så det har kun været en interessant prøvelse.
IKKE SPILDTE ÅR
Selvom Michael har brugt fem år på en universitetsuddannelse, som han nu ikke bruger, føler han ikke, at de år har været spildte.
- Jeg har slet ikke fortrudt, hvis man altså ser bort fra studiegælden. Jeg mener altid, at dannelse er en fordel. Hele livet er en lang læringsproces.
Sådan er det ikke alle, der har reageret:
- Nogle synes det er synd, at jeg har taget en akademisk uddannelse, som ikke har givet noget job. Jeg forstår deres pointe, men jeg ville ikke have været min uddannelse foruden. Den har udviklet mig og givet mig nye egenskaber og perspektiver. Der er mange elementer i en dannelsesproces. Alt kan ikke gøres op i faglige færdigheder. Jeg har lært en ny måde at reflektere på, kommunikere på og indtage ny viden på.
Og det med Michaels kommunikationsevne kan hans kollega og svend Martin Nielsen bekræfte er en god egenskab i faget.
- Jeg havde da mine betænkeligheder ved, at der kom en akademiker, men jeg synes, det er cool, at han har taget springet. Jeg kan se en fordel i, at han er så veltalende, han er rigtig god til at have med ude hos kunderne, siger Martin.
30 METER HØJ SKORSTEN
Arbejdsdagen som skorstensfejerlærling er også anderledes end den fra universitet, hvor arbejdstiden kan være lidt flydende.
De fem kollegaer, der er i virksomheden, møder klokken 7 på kontoret og får en kop kaffe sammen, og så det ellers på med den høje hat og ud i firmabilerne.
Hvis der ikke er kommet akutte opgaver, så skiftes de med at dække forskellige områder på Falster. Lige i øjeblikket er det Nørre Alslev. Frokosten bliver indtaget, hvor de befinder sig og dagen slutter som regel ved 14-tiden efter mange timer med fysisk arbejde.
- Det er faktisk rart at bruge kroppen, så meget. Det er en helt anden form for træthed, end den jeg mærkede, når jeg sad foran en skærm hele dagen.
Få dage inden, at fagbladet er på besøg, har Michael haft en ekstra hård arbejdsdag, da han skulle kravle op ad en 30 meter høj skorsten.
- Jeg er stadig lidt udfordret, men jeg kom da derop, og jeg kan forstå, at jeg er en af dem, der er kommet hurtigst derop, fortæller Michael med en snert af stolthed i stemmen, der bliver modtaget med et anerkendende nik af svenden Martin.
- Det var en prøvelse, og jeg har også kunnet mærket det i skulderne flere dage efter. Nu er det ved at blive bedre, men der var et tidspunkt, hvor jeg dårligt kunne ligge ned om aftenen. Det må arbejdes væk, som man siger.
Og i forhold til at vænne sig til højderne har han også et godt råd:
- Man må bare koncentrere sig om arbejdet og lade være med at kigge ned.
Vi har bedre erfaring med voksenlærlinge, de er mere modne og er som regel bedre til at være med ude hos kunderne. De ved, hvordan man snakker med folk og er bedre til at overholde tiden, siger Martin Nielsen, der er en af svendene i virksomheden.
NYE PRODUKTER OG
FAGLIG INSPIRATION VAR
OMDREJNINGSPUNKTET
FOR NY WORKSHOP
TEKST:
Faglig inspiration, en pølsevogn og et nyt samarbejde, var ingredienserne, der fik lærlinge og svende til at bruge deres fyraften på en ny workshop
i Kreds Sydjylland-Fyn i slutningen af maj.
’VVS-Energiuddannelsen – Join fremtidens klimahelte’ står der på det banner, der hænger på væggen. Pølsevognen er allerede kørt indenfor, og to enorme studenterbrød med dagens samarbejdspartnere skrevet med glasur, står klar.
Værktøjet fra REMS ligger spredt hen over bordet klar til at blive afprøvet.
Men der mangler endnu det vigtigste, da Fagbladet Blik og Rør ankommer til Hansenberg i Kolding; nemlig dagens
deltagere. De lærlinge og svende, der har valgt at bruge deres fyraften her.
D. 29. maj afholder Blik- og Rørarbejderforbundets Kreds Sydjylland-Fyn nemlig for første gang en fyraftensworkshop, der er arrangeret i samarbejde med HANSEBERG i Kolding, hvor det er muligt at tage VVS-Energiuddannelsen. 44 lærlinge og svende ender med at møde op. De skal rundt på fem forskellige workshops, hvor de hører om virksomhedernes nyeste produkter.
- Jeg var lidt skeptisk over tidspunktet på arrangementet inden (kl. 15.00-19.00, red.), fordi det ligger sent. Men tiden er virkelig gået hurtigt. Jeg synes særligt, at Germina Termix præsentation af varmestyring, der er baseret på vejrudsigten i stedet for en udeføler, var interessant, fortæller Thea Qvist, der går på. 2. hovedforløb.
TIDEN ER GÅET HURTIGT
To af de lærlinge, der deltog på fyraftens workshoppen var 19- årige Thea Qvist og 42-årige Kevin Thyrgaard. Begge oplevede arrangementet som inspirerende, selvom de godt kunne have brugt endnu mere tid ude i den enkelte workshop.
- Det har været et godt arrangement, jeg tror også, jeg har alderen (42 år, red.), til det. Det har været meget informativt, men noget af det gik dog lidt hurtigt, det kunne sagtens have taget den dobbelt tid.
Han har arbejdet som maler, siden han var 16 år, men startede op på VVS-energiuddannelsen i januar i år.
- I november blev jeg fyret, og jeg kunne ikke lige finde noget andet arbejde. Men jeg har faktisk altid sagt, at hvis jeg ikke skulle være maler, så skulle jeg være VVS’er. Så jeg gik ud og søgte efter lærepladser, jeg fik tre tilbud, men valgte så Egkris Smedie & VVS, fordi det var det mindste af stederne, fortæller Kevin Thyrgaard, der er voksenlærling.
Jonathan Roed Kirkedal
REMS præsenterede først deres nye ergonomiske værktøj, og bagefter var det muligt for dagens fremmødte at prøve det af.
Gemina Termix præsenterede deres nye version af en fjernvarmeunit og talte om muligheden for at koble den direkte op på vejrdata i stedet for en udeføler.
Hos grossisten Brødrene Dahl handlede det om, hvordan man som VVS’er også skal være god til kundeservice, hvis man er servicesvend.
Danfoss satte fokus på, hvordan man forindstiller radiatorer rigtigt – så der er den rette gennemstrømning af vand og rette afkøling. Samtidig præsenterede de et nyt trådløst styresystem for radiatorer, hvor man kan fjernstyre dem.
Fra Wavin havde de blandt andet en ny type pressfittings med, der giver fløjtelyde, hvis ikke de er presset rigtigt.
SUCCESFULD FOTOGRAF TIL LYKKELIG LÆRLING:
Stress, manglende inspiration og ensomhed som selvstændig fotograf var blandt årsagerne til, at Malthe i en alder af 32 år skiftede spor og startede som lærling på VVS-energiuddannelsen.
Det var under en ferie i Dijon i Frankrig, at Malthe Mogensen for første gang blev klar over, at han ikke længere ville arbejde som fotograf i modeindustrien.
- Jeg blev ringet op af en kunde og booket til en opgave, som jeg takkede ja til, men så snart, jeg havde lagt på, kunne jeg mærke, at jeg bare ikke gad mere. Jeg var simpelthen udbrændt.
Mens mange freelance-fotografer har svært ved at få nok kunder, var det det modsatte problem for Malthe. Han sagde stort set aldrig nej til opgaver og ferien i Frankrig var den første ferie i otte år. Når det var jul, plejede han højst at holde et par dages fri, hvor han som regel blev syg. Som om kroppen forsøgte at sige til ham, at han skulle geare ned.
- Jeg kunne også finde på at glemme, hvor jeg var på vej hen. Jeg har seriøst prøvet at sidde i et lyskryds og kigge rundt og tænke ”hvor fanden er jeg?” Han manglede også inspiration og udvikling.
Da Malthe var fotograf, stod han altid til rådighed for kunderne og arbejdede som regel 50 timer om ugen. Nu nyder han at have fri, når han har fri.
- Jeg var kørt fast. Det var den samme type billeder, jeg tog og den samme lyssætning, forklarer 34-årige Malthe om jobbet som selvstændig fotograf, der primært bestod af fotografering af produkter og modetøj.
Men udover over stressen og den manglende faglige udvikling, var der også et andet problem:
- Det var et ensomt job. Jeg var altid ham, der ikke blev inviteret med til firmafesterne, fordi jeg ikke var fastansat. Det var selvom, jeg i perioder var hos en virksomhed tre dage om ugen. Hvis jeg endelig var inviteret med til en fest, så var det for at tage billeder. Jeg følte mig aldrig som en del af en arbejdsplads.
BOG OG YOUTUBE
GJORDE MALTHE KLOGERE
Det var Morten Albæks lydbog fra 2022 ”Et liv, en tid, et menneske”, som Malthe hørte, mens han gik og arbejdede, der gav ham det endelige skub.
- Den handler om at finde glæden i arbejdslivet. Og den glæde, den havde jeg bare ikke mere. Så begyndte jeg at undersøge, hvad der var af uddannelsesmuligheder.
Malthe vidste, han ville have et job, hvor han var en del af et fællesskab, og hvor han ikke skulle stå til rådighed konstant, men derimod kunne holde fri, når han havde stillet firmabilen. ” Jeg er færdig med at arbejde 50 timer om ugen”, som han udtrykker det.
Længe havde han også interesseret sig for bæredygtighed, så kombinationen af de tre ønsker gjorde, at han søgte hen mod en af de tekniske grønne erhvervsuddannelser.
- Jeg så nogle YouTube-videoer om grøn energi, og jeg har altid synes, at teknik var interessant. Så på den måde fik jeg øjnene op for VVS-energiuddannelsen.
I december 2022 startede han på Herningsholms Erhvervsskole og fik læreplads hos Bravida. Han var egentlig glad for uddannelsen, men efter grundforløbet var der en enkelt uge med ventilationsteknik.
- Mange syntes, det var røvsygt, men jeg syntes, det var rigtig interessant. Du har en tegning, og så skal du danne dig et overblik og tænke meget visuelt. Det er jeg ret god til i kraft af mit job som fotograf. Jeg ville gerne arbejde mere med teknik, det var mere mig end at stå på en lift og slæbe rør.
Malthe gik og summede lidt over, om han skulle skifte retning. Han talte med sin gode kollega og tillidsrepræsentant Henrik Kirk om det.
- Jeg synes, det er skidegodt, at Malthe mærker efter, hvad det er, han vil, tilføjer tillidsrepræsentanten, inden Malthe fortsætter.
Henrik fortalte mig om en bootcamp i Aalborg for medlemmer af Blik og Rør Ungdom. Der fik jeg lov til at snuse til faget og fandt hurtigt ud af, at det var lige præcis det, jeg ville. Uddannelsen giver mig også mulighed for at læse videre til teknolog.
FRA CROISSANT OG LATTE
TIL BAJERE OG PØLSER
En uge efter ringede han til sin nærmeste chef og fortalte, at han ville skifte retning. De fandt hurtigt en løsning, og han startede i en ny afdeling i Bravida.
Føler du aldrig, at din drøm er brast?
- Faktisk var min drøm, da jeg var 15 år at arbejde med teknik, så det er nærmest min drøm, der nu er gået i opfyldelse. Men når det er sagt, så stod jeg for nyligt ude på en byggeplads med en stak rør i hånden og tænkte; ”Hvordan fanden er du havnet her?”.
Selvom Malthe kommer fra en helt anden branche, så synes Henrik Kirk, der er tillidsrepræsentant i Bravida, ”at Malthe gør det skidegodt”, som lærling.
INTERVIEW
Man kan sige, jeg er gået fra croissant og latte til bajer og pølser, griner Malthe, inden han bliver mere alvorlig:
- Jeg manglede lige pludselig min identitet. Jeg var vant til at være fotografen. Den del har jeg lige skulle vænne mig til, at jeg ikke er mere.
Hvordan har omgivelserne reageret?
- Jeg kan godt mærke, at den generelle holdning hos folk var, at det var mere spændende, da jeg sagde, jeg var fotograf og knap så spændende, når jeg siger, at jeg nu er lærling. Men altså langt de fleste mener, det er sejt, at jeg har turde gå efter det, som jeg følte var det rigtige. Og egentlig er jeg fuldstændig ligeglad med, om folk synes, det er spændende, det jeg laver.
Du har været i gang to år nu. Har du så fået det arbejdsliv, du ønskede?
Ja, jeg er enormt glad for at have fået det fællesskab, jeg har med kollegaerne nu. Jeg synes, det er spænende, det jeg laver, og jeg skal ikke stå til rådighed i alle døgnets timer.
De fleste i omgangskredsen har beundret Malthe for at skifte spor. Selv har han haft lidt svært ved den nye identitet, men han er ikke i tvivl om, at det er det rigtige, han har gjort.
De interiørprodukter, som Malthe her er omgivet af, var typisk sådan nogle, som han fotograferede i sit tidligere job.
Hvis der skal tiltrækkes flere unge til faget, skal der gøres mere ud af at oplyse om fagene og dets muligheder i folkeskolen, mener Malthe.
HVAD KOMMER
DER TIL AT SKE FREM MOD
De fire dialogmøder i kredsene, der har været afholdt, er et tydeligt tegn på, at forberedelserne frem mod OK25 for alvor er gået i gang. Men det er langt fra det eneste arbejde, der foregår, inden forhandlinger begynder. Her får du et overblik over, hvordan processen kommer til at være.
København, Ringsted, Fredericia og Aalborg er de fire byer, hvor der har været dialogmøder. Det vil sige møder, hvor medlemmer af Blikog Rørarbejderforbundet har kunnet komme med inputs til overenskomstforhandlingerne til næste år. Diskussionslysten har bestemt ikke fejlet noget på møderne, hvor det har handlet om alt fra lærlinges vilkår, seniorpolitik og nedslidning, fritvalgskontoen, fleksibilitet og meget mere.
Dialogmøderne er det første led i forberedelserne til OK25. Frem til 1. juli kan kredse og afdelingerne indsende forslag, og derefter skal de gennemgås af Hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet.
I grafikken kan du se, hvor vi er i processen, og hvad der kommer til at ske fremadrettet.
STORT ENGAGEMENT
Når forbundsformand Henrik W. Petersen skal sætte ord på, hvordan han har oplevet dialogmøderne, er han yderst tilfreds.
- Jeg synes, der kommer rigtige mange gode drøftelser og ikke mindst inputs ud af dialogmøderne. Det gælder sådan set for møderne i alle fire kredse. Så stærkt et medlemsdemokrati er en af grundene til, at vi som forbund på 10. år i træk har medlemsfremgang. Det er en fornøjelse at opleve medlemmernes engagement og blive klogere på, hvilke udfordringer, der opleves i hverdagen. Formandens pointe bliver understøttet af, at alle møderne har varet længere end planlagt.
Forbundsformanden mener også, møderne er en rigtig god måde at kunne forklare medlemmerne om processen.
- Der er også en måde, hvorpå jeg kan give et billede af, hvilke tanker der ligger bag forhandlingerne. På den måde virker dialogmøderne også som en forventningsafstemning, hvor vi både får talt om: Hvad fylder hos medlemmerne? Hvad går arbejdsgiverne op i? Hvad taler medlemmerne om i andre forbund, og hvordan påvirker samfundsøkonomien forhandlingerne?
DIALOGMØDER
DET SKAL DU VIDE OM OK25
Hvad er forskellen på normalløns- og minimallønsoverenskomst? Og hvad betyder sammenkædning? Det var noget af det, som forbundsformanden forklarede medlemmerne på dialogmøderne. Han tog også fat på et tema, som han tror vil have indflydelse på forhandlingerne.
FLEKSIBILITET
Et punkt, forbundsformand Henrik W. Petersen har brugt dialogmøderne til at pege på, kan komme til at fylde ved OK25, er fleksibilitet i arbejdstiden. Det er nemlig noget, der lader til at fylde for både arbejdsgivere og medarbejdere, men agendaerne kan være forskellige.
SAMMENKÆDNING
Normalt er der på det private område en sammenkædning af overenskomsterne.
Det betyder, at der ikke nødvendigvis opstår strejke, selvom f.eks. Blik- og Rørarbejderforbundet eller en anden fagforening ikke skulle lykkes med at indgå en overenskomstaftale.
NORMALLØNS- OG
I et minimallønssystem fastsættes en mindstebetalingssats for en arbejdstime, og så forhandles resten af lønnen ved lokalforhandlinger. Hvorimod ved normalløn fastsættes stort set hele lønnen i centrale overenskomstforhandlinger. Mens det på VVS-området er en minimallønsoverenskomst, så er skorstensfejeroverenskomsten en normallønsoverenskomst.
Hvis tilstrækkelig mange opnår enighed om ny overenskomst udarbejdes der en mæglingsskitse af Forligsmanden og DA og FH som sættes til afstemning.
Hvis nok har stemt, og stemt ja, så vil mæglingsskitsen komme til at gælde på området. Men det kan få den betydning, at der bliver forhandlet resultater frem på andre overenskomster, som ikke er med på området, fordi der ikke selv er opnået enighed på området om en ny overenskomstaftale.
DIALOGMØDER: MEDLEMMERNE
VIL HAVE FLEKSIBILITET OG BEDRE VILKÅR FOR LÆRLINGE
BRIAN PAGELS KRISTENSEN, 34 år, ansat i Kemp & Lauritzen, Kreds København
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Det er jo altid spændende at høre, hvad andre har af krav til overenskomstforhandlingerne og selv at komme med sine inputs, så man kan forbedre overenskomsten og få indflydelse på den.
ER DER NOGET SÆRLIGT, SOM DU ØNSKER DIG I DEN KOMMENDE OVERENSKOMST?
- Jeg er særligt optaget af arbejdsmiljøet og af lærlinges vilkår. Vi skal jo alle sammen være længere tid på arbejdsmarkedet, så det er vigtige områder for mange af os, og det bør arbejdsgiverne tage seriøst. Der tænker jeg på, hvordan vi udenom Arbejdsmiljøloven kan forbedre arbejdsmiljøet gennem vores overenskomster.
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Jeg her været med til dialogmøder før. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant, og synes det er en meget vigtig rolle at have på arbejdspladsen. Hvis vi skal arbejde til, vi bliver ældre og ældre, så er det nødvendigt at have fokus på det fysiske arbejdsmiljø, så vi ikke bliver nedslidte.
ER DER NOGET SÆRLIGT, SOM DU ØNSKER DIG I DEN KOMMENDE OVERENSKOMST?
- I kraft af min alder er jeg optaget af, at der skal være nogle gode vilkår for at kunne gå ned i tid. Og så synes jeg også, der skal fokus på at få flere lærlinge ind i faget. Man kan jo blandt andet gøre det mere attraktivt for lærlinge at søge ind ved at hæve lærlingelønnen. Før i tiden forsøgte tillidsrepræsentanten at få hævet lærlingelønnen, når der blev forhandlet løn lokalt. Det fornemmer jeg ikke, der bliver gjort på samme måde længere.
SØREN PETERSEN, 51 år, ansat i Kemp & Lauritzen, Kreds Nord-Midtjylland
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Jeg deltager, fordi det er vigtigt med vores overenskomst, det er jo vores alles løn og arbejdsvilkår. Og så er det en god måde at møde både nye og gamle kollegaer og folk fra forbundet og dem ude lokalt, der repræsenterer os. Henrik (forbundsformand Henrik W. Petersen, red.) er altid frisk at høre på, og så får han også forklaret processen godt.
ER DER NOGET SÆRLIGT, SOM DU ØNSKER DIG I DEN KOMMENDE OVERENSKOMST?
- Vi bliver jo ældre alle sammen, så jeg synes, det er vigtigt, at man begynder at tænke seniorpolitik ind i overenskomsten. Det er både i forhold til nedslidning og arbejdstid. Jeg kan ikke længere have arbejde, hvor jeg skal ligge på knæene i 37 timer om ugen. Så jeg tænker sådan noget som en 7. ferieuge og arbejdsmiljøet.
MICHAEL HANSEN, 46 år, ansat i Kjellerup VVS, Kreds Sydjylland-Fyn
STEEN OLSEN, 60 år, ansat i Bravida, Kreds Sjælland-Bornholm
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Det er jo dem, der går til møderne, der får alt bonusinfo. Jeg har ikke været med før. Jeg synes, jeg har fået meget ud af at være med. Han er jo meget veltalende (forbundsformand Henrik W. Petersen. red.). Han skar hele processen meget godt ud i pap.
ER DER NOGET SÆRLIGT, SOM DU ØNSKER DIG I DEN KOMMENDE OVERENSKOMST?
- Nu blev jeg jo orienteret om, at mit ønske om kædeansvar, social dumping og sådan noget på byggepladsen er delvist lovstof, så det er jo ikke noget, som man direkte kan implementere i overenskomsten. Jeg arbejder i Kalundborg, hvor der er rigtig, rigtig meget udenlandsk arbejdskraft.
- Jeg kunne gerne tænke mig, at fritvalgskontoen blev øget, så jeg eksempelvis kunne holde en ugentlig fridag. Det vil jo gøre, at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet. Det er svært i det her fag at holde, til man er 68-69 år. Det kan også være man skal kigge på at få lavet nogle bedre seniorordninger. Hvis man ikke bliver nedslidt, kan man måske også gøre faget mere attraktivt for unge mennesker.
TEKST
Andreas Petersson
FOTOS
Noah Thilemann
og Andreas Petersson
FULD FART PÅ
Blik og Rør Ungdom var blevet tilbudt at facilitere en workshop i en af aktivitetspauserne på DSU's 45. kongres. Den mulighed greb vores ungdomsorganisation selvfølgelig og valgte at sætte fokus på nedslidning og pensionsalder – og havde derfor medbragt aldringsdragter, så deltagerne på egen krop kunne føle, hvordan det er at have funktionsnedsættelse i forskellige positioner.
Blik og Rør Ungdom havde naturligvis også et politisk budskab og opfordrede de kongresdelegerede til at være en allieret samarbejdspartner i den kamp: Der er brug for at styrke og udvide retten til tidlig pension!
FÆLLESWEEKEND FOR FH UNGDOM
Blik og Rør Ungdom var stærkt repræsenteret på fællesweekenden for ungdomsfagbevægelsen, der fandt sted i smukke omgivelser på Konventum i Helsingør. Sammen med en masse andre fagligt aktive unge fra de faglige ungdomsorganisationer under FH har vores unge medlemmer deltaget på kurser om den danske model, det skæve uddannelsessystem og organisering af unge samt debattørkursus, Fagbevægelsens Kritikerskole og FH Ungdom-lederuddannelse. En fed weekend med ny viden, nye kompetencer, fællesskab, netværk og nye relationer!
FAGLIG GÆST PÅ DSU’S KONGRES
- Det er os, der fører den grønne omstilling ud i livet. Ikke i ord, ikke med grønne skåltaler – men gennem skarpe hoveder, intelligente løsninger og tekniske installationer. Håndens arbejde og faglig stolthed.
Sådan sagde formand Nicolai Krølbøll, da han gav en hilsen til DSU's kongres på vegne af Blik og Rør Ungdom. I maj afholdt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) sin 45. kongres, hvor Krølbøll var inviteret som faglig gæst sammen med andre repræsentanter fra ungdomsfagbevægelsen
UNGDOMMEN
MEDLEMMER PÅ FH UNGDOM-UDDANNELSESFORLØB
Sammen med andre nationale ungdomsformænd har Nicolai Krølbøll deltaget på "Fagbevægelsens Lederskole", som er en FH Ungdom-lederuddannelse. Et uddannelsesforløb, der strækker sig over tre weekender og er målrettet nationale ledere i ungdomsfagbevægelsen. Sammen med ungdomsledere fra de andre faglige ungdomsorganisationer har Krølbøll fået værktøjer til at blive en dygtig(ere) leder.
Derudover har Blik og Rør Ungdom i år haft to kursister på Fagbevægelsens Kritikerskole, som er et uddannelsesforløb, der strækker sig over fire weekender og uddanner faglige meningsdannere fra ungdomsfagbevægelsen. Sammen med andre fagligt aktive unge har Nanna Christensen og Andreas Krogsbøll fået både teoretisk og praktisk undervisning i tale- og debatteknik, samt hvordan man kommer ud over rampen med sit budskab og sætter en dagsorden. Der er brug for flere unge faglige stemmer i den offentlige og politiske debat
BLIK OG RØR UNGDOM MELDER KLAR TIL
EN BLIKKENSLAGER TIL DM I DEBAT
Blik og Rør Ungdom havde i år en deltager med i dette års DM i debat. Et årligt danmarksmesterskab i debat for unge under 31 år, som arrangeres i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Politiken. Andreas Krogsbøll gjorde det godt og gik da også videre i den indledende runde – men det var desværre ikke nok til at komme videre til semifinalerne, som blev afholdt på Folkemødet på Bornholm. Men du kan være stolt af din indsats, Krogsbøll!
Andreas Krogsbøll er udlært blikkenslager, medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom og lokal ungdomsformand i Kreds Sjælland-Bornholm.
OK25
Inspireret af OK25-medlemsmøderne i de fire kredse har Blik og Rør Ungdom valgt at holde sine egne OK25-lærlingemøder i kredsene – kun for lærlingemedlemmer. I den forbindelse har ungdomsformand Nicolai Krølbøll været på OK25-turné rundt i landet for at høre, hvad der er vigtigt for lærlingemedlemmerne til næste års overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Blik og Rør Ungdom har nu indsendt sine ønsker til forhandlerne på lønmodtagersiden, og budskabet er klart: Husk lærlingene!
STUDIETUR TIL NORGE
I maj var landsudvalget i Blik og Rør Ungdom, forbundets ungdomsansvarlige og de fire svenderepræsentanter fra kredsene på studietur i Norge. Her besøgte delegationen bl.a. øen Utøya, som i 2011 blev ramt af et terrorangreb, hvor 69 unge mennesker blev skudt og dræbt af en højreekstremist, da Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) afholdt sin årlige sommerlejr. Besøget på Utøya var en både smuk og meget følelsesladet oplevelse, der gjorde stort indtryk – og en påmindelse om at demokratiet er noget af det dyrebareste, vi har. AUF-leder Astrid Willa gav en rundvisning på øen og fortalte om Utøyas historie og arven efter 22. juli. Aldri tie, aldri glemme.
Studieturen i Norge – som i øvrigt også bød på et besøg i Stortinget (det norske parlament), 22. juli-senteret i Oslo og oplevelse af grundlovsdag, som er en STOR nationaldag i Norge – blev også brugt på gode og konstruktive drøftelser om udvikling og forbedring af vores uddannelser (VVS-energiuddannelsen og skorstensfejeruddannelsen) samt organisering af lærlinge og af det faglige ungdomsarbejde.
TIPS & TRICKS
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
DET SKAL DU VIDE OM DEN NYE
Generation Z kalder man dem, der er født i sidste halvdel af 90’erne og i 00’erne. Virksomheden Analyse og Tal har for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) undersøgt, hvad der kendetegner den nye generation på arbejdsmarkedet. Her kommer seks pointer fra rapporten, så du har den bedste forudsætning for at tage godt imod dine nye kollegaer:
OM RAPPORTEN
Rapporten hedder ’En ny generation på arbejdsmarkedet’ og udkom d. 21. maj. Rapporten er lavet af virksomheden Analyse og Tal for Fagbevægelsen Hovedorganisation. Den er baseret på en kombination af ekspertinterviews, hvor de har interviewet fem udvalgte repræsentanter fra ungdomsorganisationer og -fagforeninger samt Kenneth Reinicke, der er lektor i mandeforskning. To fokusgrupper med syv unge i alderen 18-30 år i hver. Der er også foretaget en spørgeskemaundersøgelse med 2.500 repræsentativt udvalgte unge i alderen 18-30 år.
FRYGT FOR ET STRESSENDE ARBEJDSLIV, OG FOR AT MAN IKKE LEVER OP TIL FORVENTNINGERNE
Tæt på halvdelen af de unge fra generation Z, der er med i undersøgelsen, bekymrer sig om stress og manglende overskud, når de rammer arbejdsmarkedet.
TIPS & TRICKS
BÅDE EN HØJ LØN OG MENING I ARBEJDET ER AFGØRENDE
De unge, der er i gang med en uddannelse, bekymrer sig ikke særlig meget om fysisk nedslidning. Til gengæld er det over 25 % af dem, som er i job, der oplever arbejdet som værende nedslidende. 1
Det er afgørende for generation Z, at arbejdet er noget, de er motiveret af og gode til, og så skal arbejdet helst være meningsfuldt. Men lønnen er også afgørende.
MERE END 1 UD AF 4 I JOB ER BEKYMREDE FOR FYSISK NEDSLIDNING
GENERATION PÅ ARBEJDSMARKEDET
4 5
DET ER SVÆRT AT KOMBINERE FORÆLDRESKABET MED ARBEJDSLIVET
Forældreskab har negativ betydning for de unges trivsel på arbejdet. Særligt er det fædrene, der oplever, at problemerne på arbejdet stiger, når de bliver forældre.
4 UD AF 10 UNGE I JOB HAR OPLEVET GRÆNSEOVERSKRIDENDE ADFÆRD
Skæld ud, uønskede seksuelle bemærkninger eller decideret trusler.
Det har mere end 40 % af de unge fra undersøgelsen oplevet.
6
FÆLLESSKABET ER HELT CENTRALT
Fællesskabet på arbejdspladsen er afgørende for de unge. Både fagligt og socialt fællesskab er vigtigt, og mangel på dette kan føre til ensomhed. Det betyder også, at det skal være trygt at bidrage til fællesskabet og trygt at spørge om hjælp.
TIPS & TRICKS
HØRT PÅ VANDRØRENE
VERDENS
STØRSTE
HAVVANDSVARMEPUMPE I AALBORG
D. 19. juni blev første spadestik taget til en ny stor havvandsvarmepumpe i Aalborg. Varmepumpen skal være med til at sikre, at Aalborg Kommune når deres mål om at reducere CO2-udledningen med op til 70% inden 2030 og at opnå nuludledning senest i 2050.
PODCAST OM HÅNDVÆRKERFAGET
I podcasten Håndværkersnak, der er udviklet af BFA Bygge og Anlæg, kan du blive inspireret til konkrete løsninger, som skaber bedre arbejdsforhold på service- og småopgaver. I de tre korte podcast følges 3 virksomheder, som har fundet løsninger på, hvordan de forebygger nedslidning – gennem øget fokus på ergonomi og brug af enkle tekniske hjælpemidler.
Eksemplerne i de tre podcast er ikke fra VVS-virksomheder, men forhåbentligt kan løsningerne alligevel bruges til inspiration. Du finder Håndværkersnak i din podcast-afspiller eller ved at scanne
QR-koden her:
HVERT FEMTE OVER 50 FØLER SIG I HØJ
ELLER MEGET HØJ
GRAD NEDSLIDT
Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har undersøgt, hvor nedslidte forskellige arbejdsgrupper føler sig henholdsvis fysisk og psykisk. I alt har 13.227 medarbejdere på over 50 år besvaret undersøgelsen.
På en femteplads over dem, der føler sig mest nedslidte fysisk, kommer jobgruppen, de har kaldt ’Murere, VVS’ere mfl’ ind. Her er det hele 20 procent, der føler sig nedslidt fysisk enten i høj eller meget høj grad.
NYE ANBEFALINGER:
VIL SKÆRE I RETTEN TIL UDDANNELSE
En ekspertgruppe nedsat af regeringen kom d. 24. juni med seks anbefalinger til, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats indrettes. Her foreslår de at indskrænke mulighederne for at komme på voksenlærlingeordningen, så det ikke er muligt at benytte sig af den, hvis du allerede er i arbejde. Men andre ord bliver det for eksempel ikke muligt at omskole sig til den grønne omstilling ved at tage en erhvervsuddannelse på voksenlærlingeordningen. Voksenlærlinge er for personer over 25 år, og betyder, at virksomheden bliver kompenseret for 25 procent af vedkommendes løn i praktik- og læretiden.
Ekspertgruppen foreslår også at afskaffe retten til seks ugers jobrettet uddannelse i de første seks måneder af ens ledighedsperiode. Du skal altså gå ledig i et halvt år, før du har ret til jobrettet en uddannelse.
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
I 50 ÅR HAR PAUL VÆRET MEDLEM – OG I ALLE ÅRENE HAR HAN VÆRET ANSAT PÅ BORNHOLM
Paul Børgesens svendebrev fra den 25. juni 1974.
Paul har i en halv menneskealder været VVS’er på Bornholm, det har blandt andet ført
til 25 år i køleindustrien, og at han i dag som pensionist har en sidegesjæft med at passe Blik- og Rørarbejderforbundets feriebolig.
Den 1. august 1974 meldte
Paul Børgesen sig ind i Blik- og Rørarbejderforbundet, det er 50 år siden, og derfor modtager den 70-årige VVS’er til august Guldnålen.
Da Paul meldte sig ind, fandtes der ikke en ungdomsafdeling af fagforeningen – ligesom der gør med Blik og Rør Ungdom i dag. Men det var ikke noget, der skræmte Paul fra at være aktiv i foreningen, tværtimod
- Jeg er næsten altid kommet til generalforsamlingerne. Det var sjovt i starten, fordi der mødte jeg de kollegaer, der var ældre end mig selv. Og de fortalte mange sjove historier, måske endda løgnehistorier. Men det var skidehyggeligt. Det foregik i noget, der hed Industrien, der var sådan et sammenslutningshus her på øen.
Og både branchen, men også måden at drive fagforening på, har forandret sig igennem de 50 år, Paul har været medlem:
- Man skulle i, hvad jeg mener, var de første tre år som medlem, komme ned og betale kontingentet ved vores kasserer Flemming Svendsen. Når man kom der, så var hans kone Line også til stede, der havde en frisørsalon. Nogle gange kom der også øl på bordet, og så kunne det godt blive lidt sent.
Det er lidt af en kontrast til i dag, hvor indbetaling af kontingenter foregår elektronisk. Men det vidner måske også om den særegne nærhed, der er ved at være VVS’er på Bornholm, som Paul hele sit arbejdsliv har været – og hvor han stadig er medlem af den lokale afdelingsbestyrelse.
25 ÅR I KØLEINDUSTRIEN
Pauls arbejdsliv har i høj grad båret præg af, at det er Bornholm, der har været omdrejningspunkt for hans arbejdsliv. Det har både præget de
arbejdsopgaver og naturligvis de steder, han har været ansat
- I starten af 80’erne var der ikke så meget at lave i vores branche. Så fik jeg arbejde i køleindustrien, hvor der var gang i den på grund af fiskeindustrien. Og så var jeg faktisk der i 25 år. Han nåede dog at vende tilbage til VVS-branchen, inden han for fire år siden gik på pension.
Det er ikke kun de arbejdsopgaver, han har beskæftiget sig med, som Bornholm har været med til at præge – det at være VVS’er har også fyldt meget. Det har ikke været sjældent, at de på øen har sagt ’Der kommer bliksmeden’, ’Der kommer bliktuden’ eller ’Der kommer rørlæggeren’, når Paul har bevæget sig omkring på Bornholm.
VI HAVDE IKKE DET SAMME
VÆRKTØJ DENGANG
Når Paul skal fortælle om, hvordan han har oplevet forandringen i branchen, er der særligt én ting, han fremhæver.
- Vi havde jo ikke noget værktøj. Altså vi havde jo en stor rørtang og en stor mukkert, og så mente mester, at man kunne lave alt. Når man sammenligner med de firmabiler, man har i dag, så er den jo fuldstændig fyldt med akku (batteridrevet værktøj, red.), værktøj og alt muligt. Og det er alletiders, for arbejdsopgaverne er blevet meget nemmere. Som lærling slog jeg gevind med håndklub. Det var op til 3 tommer (rør, red.). Man var jo fuldstændig smadret til fyraften, fortæller Paul, og tilskriver fagforeningen en del af æren for den udvikling, der har været.
- Fagforeningen har jo været god til at skubbe på arbejdsmiljøet, velfærdsforanstaltninger og alt sådan noget.
Derfor har han heller aldrig været i tvivl om, hvor medlemskabet skulle være:
- Jeg har aldrig været med i de gule, for jeg har altid sagt, at man skal være medlem i en rigtig fagforening. Når man hører om andre fagforeninger, så har vi en stabil støtte i Blik og Rør, der stadig er selvstændig. Hvorimod jeg synes, at murerne og tømrerne, da de blev slået sammen med SID (nuværende 3F, red), blev fuldstændig glemt.
PASSER FORBUNDETS
FERIEBOLIG
Da Paul gik ned i arbejdstid, fik han samtidig en ekstratjans med at passe Blik- og Rørarbejderforbundets sommerhus, som medlemmer af forbundet kan leje.
- Jeg begyndte at tænke på at gå på efterløn, men det syntes min mester ikke, at man skulle. Så ville jeg gerne have fri om fredagen i stedet – og det fik jeg. Så blev jeg ringet op af forbundet, som spurgte, om jeg ikke kunne passe sommerhuset. Det tænkte jeg, at jeg nok kunne få lidt tid til at gå med, og det er simpelthen hyggeligt. For engang imellem møder jeg jo kollegaer, som jeg får snakket med, når jer er der om fredagen, hvor nye lejere overtager sommerhuset.
Så selvom Paul i dag helt er gået på pension, så passer og plejer han stadig sommerhuset - og undertegnede skribent kan bevidne, at både haven og huset står snorlige.
OM SERIEN
Guldnålen er en serie om dem, der har været i Blik- og Rørarbejderforbundet i mindst 50 år. Serien handler om at stoppe på arbejdsmarkedet, og om at have oplevet et fag under stor forandring.
TEKST
Maja Skov Vang
POLITIKERE VINDER
BLIK OG RØRS INDEKLIMAPRIS: ”DET ER KUN ET SPØRGSMÅL
FOTO Noah Thilemann
OM TID, FØR VI VINDER KAMPEN”
Forbundet satte i den grad fokus på indeklimaet på årets Folkemødet med to debatter om emnet og uddeling af en indeklimapris til tre politikere.
For første gang nogensinde uddelte Blik- og Rørarbejderforbundet indeklimaprisen. Det var på årets Folkemødet, at de tre folketingsmedlemmer Victoria Velásquez fra Enhedslisten, Sigurd Agersnap fra SF og Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti modtog prisen, der fremover skal uddeles en gang om året.
Forbundsformand Henrik W. Petersen gav prisen med følgende ord:
- I år går prisen til tre politikere og jeres partier. Det gør den, fordi I har stillet et stærkt beslutningsforslag i Folketinget om bedre indeklima i folkeskolen, om handlingsplan og om bedre kontrol.
Selvom forslaget faldt, har I været med til at rejse debatten om bedre indeklima i folkeskolen og om gevinsterne heraf.
HOLD KÆFT HVOR ER I SEJE
Det var kun Victoria Velásquez og Sigurd Agersnap, der var på Bornholm og kunne modtage prisen. De havde flotte ord med til Blik- og Rørarbejderforbundet.
- Hold kæft hvor er I seje. Jeg bliver så imponeret. Nu taler vi om indeklima, og om hvordan vi får løftet folkeskoleeleverne og arbejdsmiljøet. Men vi står også ovenpå en asbestaftale.
Det er et pragteksempel på, hvad der kan lykkes, når I bygger alliancer. Så en kæmpe kærlighed til jer og et kæmpe skulderklap. Det er så smukt. Jeg er helt sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi vinder den her kamp, som vi gjorde det med autorisationsordningen for asbest, lød det fra Victoria Velásquez.
Den forventning kom Sigurd Agersnap også med:
- Jeg håber, at vi næste år kan give prisen til regeringen. Med de tal og data som I blandt andet har leveret, der kan man ikke komme uden om, at det er sindssygt vigtigt for skolerne og daginstitutionerne at få et bedre indeklima.
Der var ros til Blik- og Rørarbejderforbundet for at sætte indeklima på dagsordenen fra Victoria Velásquez (EL) og Sigurd Agersnap (SF), da de modtog indeklimaprisen.
kommet skub i sagerne, så I kan give prisen til Wammen og Tesfaye (Nicolai Wammen, finansminister (S), Mattias Tesfaye (S), undervisningsminister, red.).
DEBAT MED ANDRE FORBUND
Både Henrik W. Petersen og næstformand Stig Søllested deltog også i debatter om, hvor vigtig indeklimaet er for børn og voksne i skoler, daginstitutioner og på plejehjem. Det er det, fordi det kan forebygge sygdomme og højen indlæring hos børnene.
Med i panelerne var blandt andre repræsentanter for BUPL og Danmarks Lærerforening. Det er begge forbund, der deler Blik- og Rørarbejderforbundets kamp for bedre indeklima i offentlige bygninger.
Blik- og Rørarbejderforbundet havde inviteret til indeklimadebat. Fra venstre er det Johnny Gaardsdal faglig sekretær i BUPL, Lars Arne Christensen fra Moderaterne og Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet.
Næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Stig Søllested var inviteret til debat hos Danmarkslærerforening og 3F om indeklima. I panelet var blandt andre Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet, Thomas Andreasen formand for Arbejdsmiljø- og organiseringsudvalget i Danmarks Lærerforening og Lydia Callesen gruppeformand for Den Offentlige Gruppe i 3F (foto: privat).
FOLKEMØDET 2024
BLIK OG RØR STILLEDE SKARPT
PÅ INDEKLIMA, ERHVERVSUDDANNELSER OG ORGANISERING
Fagets fremtid var i fokus, da Blik- og
Rørarbejderforbundet deltog til årets
Folkemødet. Kom med til Allinge, der en uge i juni bød på debatter, catwalk, quiz og stærke fællesskaber.
FOLKEMØDET ER
OGSÅ FOR DE UNGE
Blik og Rør Ungdoms landsudvalg var også taget til Bornholm. De mødte talstærkt og spørgelystne op til mange debatter, der har indflydelse på medlemmernes arbejdsliv. Flere af landsudvalgsmedlemmerne deltog også selv i debatter. Og om aftenen brugte de tid med de andre forbunds ungdomsbevægelser.
CATWALK OG ØLKASSETALE
Andreas Krogsbøll, der er medlem af landsudvalget, havde fuldt program på Folkemødet. Han gik catwalk på FH’s scene, hvor publikum og panelet skulle gætte hans løn. Senere på ugen holdt han den berømte ølkassetale med temaet ”Sådan bliver fagbevægelsens en bevægelse”, hvor han kom ind på en tredjeplads.
FOLKEMØDET
TEKST
Maja Skov Vang FOTO
Noah Thilemann
STÆRKE FORBUND HVER FOR SIG OG SAMMEN
I 2026 flytter Blik- og Rørarbejderforbundet som bekendt sammen med Malerforbundet, Dansk EL-Forbund og Dansk Journalistforbund i et nyt forbundshus. På Folkemødet satte de fire forbund fokus på, hvorfor det giver god mening at flytte sammen. Hovedbudskabet fra de fire formænd var, at når man går sammen om drift af administration, reception og kantine, så er der flere ressourcer frigivet til det faglige arbejde.
BOSSLADIES
BYGGER BORNHOLM
Nogle dage før, at cirka 60.000 gæster indtog Allinge, var blikkenslageren Annette Pilgaard sammen med Boss Ladies allerede på Bornholm. Her skulle de traditionen tro bygge scener og trapper, så alt spillede, når Folkemødet officielt åbnede. Her ses Annette (tv) sammen med en anden Boss Lady Jeanette Andersen, næstformand i Dansk El-Forbund (foto: Boss Ladies).
FLERE FAGLÆRTE
Niels Braaby, næstformand i Blik-og Rørarbejderforbundet, deltog i en debat om, hvordan erhvervsuddannelserne bliver mere attraktive med Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rasmus Prehn, formand i Folketingets transportudvalg (S) og Jens Meilvang næstformand i Folketingets transportudvalg (Liberal Alliance).
DE TEKNISKE ERHVERVSUDDANNELSERS TOPMØDE
Der var fokus på mangel på faglært arbejdskraft til de grønne erhvervsuddannelser, da Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne havde inviteret til rundbordsdebat. Inden debatten var formand for Blik og Rør Ungdom Nicolai Krølbøll på scenen, hvor han fortalte om de udfordringer, han oplever, at unge kan have i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Panelet kom blandt andet ind på, at der mangler kollegier til lærlinge, at transporttiden er lang, og at der mangler ungdomskultur på uddannelserne.
FOLKEMØDET
TEKST Maja Skov Vang FOTO Arbejdermuseet
SÅDAN HAR VORES SOMMERFERIE ÆNDRET SIG:
FRA EN DAG I TELT TIL SEKS UGER MED ALLE MULIGHEDER
Der var en gang, hvor danskerne slet ikke havde ferie. Men takket være fagbevægelsen fik de fleste organiserede arbejdere en enkelt eller to ugers ferie med løn skrevet ind i overenskomsterne i starten af 1930’erne.
Dengang blev sommerferien brugt på en dag i telt ved kysten, senere blev sommerhusferier og især Dansk Folke-Ferie populært.
1890'ERNE: INGEN FERIE, MEN EN ENKELT FRIDAG
Indtil slutningen af 1800-tallet eksisterede der ikke egentlig ferie blandt det arbejdende folk.
- Man havde et par helligdage i løbet af året, men det var kun overklassen, der holdt ferie. De tog på landet og deres sønner tog på dannelsesrejser til udlandet, fortæller Margit Bech Vilstrup.
I 1891 blev der indført i den første moderne helligdagslov, at søndag var en fridag.
- Dagen brugte familier på at komme ud i naturen, eksempelvis en tur i Dyrehaven. Det var familier, der var vant til at arbejde 12 timer om dagen i syv dage, så det var meget stort med en fridag, og det skulle udnyttes, siger museumsinspektøren.
I 1919 fik man indført 8 timers arbejdsdagen. Det betød, at familierne havde fri fra lørdag eftermiddag til mandag morgen.
- Der opstod en fritidskultur. Arbejderne cyklede fra København ned langs kysten på Køgevejen. Det er beskrevet, hvordan der opstod trafikkaos, når alle cyklisterne ville ud af byerne ved fyraften. De tog telt med og sov på campingpladser, som man den gang kaldte lejrsportspladser. De første egentlige lejrsports-foreninger opstår i midten af 1920’erne – de er forløbere for Dansk Camping Union.
Men det var først i 1950’erne, at de første charterfly lettede fra Kastrup.
Fagbladet Blik & Rør har talt med Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør på Arbejdermuseet, der guider os igennem de seneste 130 år af danskernes ferievaner.
FIRE UNGE MÆND MED DERES CYKLER I 1890.
UNGE MENNESKER PÅ CAMPING I 1920.
NOSTALGI
DET VAR POPULÆRT AT CYKLE LANGS KYSTEN, NÅR VEJRET VAR GODT. HER ER DET CYKLISTER I 1940 PÅ STRANDVEJEN I NORDSJÆLLAND. DE FLESTE SKAL FORMENTLIG PÅ DYREHAVSBAKKEN.
DER VAR KØ I TIMEVIS FORAN DANSK FOLKE-FERIES KONTOR, NÅR DER BLEV ÅBNET OP FOR UDLEJNING AF FERIEHUSE 1. MAJ.
HER SES KØKKENET I ET AF DANSK FOLKE-FERIES SMÅ SOMMERHUSE.
1930'ERNE: OVERENSKOMSTERNE SIKREDE FERIE FØR LOVEN
Det var den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning, der i 1938 fik indført den første ferielov, der gav arbejderne ret til to ugers ferie med løn.
- Det var kæmpestort. Men inden da havde de fleste organiserede arbejdere en uges ferie med løn i deres overenskomster. I forhold til ferie kan man virkelig takke fagbevægelsen for at være bannerførende, siger Margit Bech Vilstrup.
Hun fortæller, at i 1919, altså inden loven, der havde 20 procent af de organiserede arbejdere en uges ferie. I 1936 var det 75 procent, der havde ferie i deres overenskomst.
Da loven havde sikret to ugers ferie til arbejderne, var Stauning sammen med fagbevægelsen med til at oprette Dansk Folke-Ferie. Det gav arbejderklassens familier mulighed for at holde en billig ferie i små, primitive sommerhuse rundt om i landet.
- Det var utroligt populært. Folk stod i kø i timevis for at få lov at booke en ferie ved Dansk Folke-Feries kontor på Frederiksborggade. Det var meget dyrt at bo på hotel dengang, og hvis en familie så skulle spise på restaurant hver dag, så var det helt utænkeligt. I husene havde de selv mulighed for at lave mad. Bagsiden var så, at husmoderen i princippet stadig var på arbejde.
Ifølge museumsinspektøren holdt 150.000 danskere ferie med Dansk Folke-Ferie allerede i det første år efter åbningen. Og succesen voksede yderligere efter 2. Verdenskrig.
NOSTALGI
SES EN FAMILIE I 1970, DER SPISER VED DERES MEDBRAGTE CAMPINGBORD.
1950'ERNE OG 60'ERNE: DANSKERNE TAGER PÅ DE FØRSTE
CHARTERREJSER
Ifølge Margit Vilstrup var Danmark et fattigt land indtil 1950’erne. Men op gennem slut 50’erne og start 60’erne fik danskere flere penge mellem hænderne, og det betød, at rigtig mange fik råd til en bil. Det betød også, at det var lettere at tage på ferie. I 1958 ejede 7 procent en bil. I 1963 var det 22 procent. Samtidig var antallet af ferieuger i 1953 sat op fra to uger til tre uger.
- Danskerne tog på campingture enten med campingvogn eller telt. Der var også flere, der købte kolonihavehuse og sommerhuse. Det var også i den periode, man begyndte at rejse på charterrejse. I 1953 kunne Tjæreborg som det første rejseselskab tilbyde flyrejser til Mallorca. Det tog 13 timer på grund af de mange mellemlandinger, fortæller museumsinspektøren.
I 1956 startede Simon Spies sit rejsebureau. Op gennem 60’erne og 70’erne var det hovedsageligt den øvre middelklasse, der havde råd til at tage på charterrejse.
I 1971 blev ferieloven revideret igen, og antallet af ferieuger blev sat op til fire uger og i 1979 til fem uger.
DER VAR TRÆNGSEL VED FÆRGEN VED KNUDSHOVED I 1965, DA DANSKERE SKULLE PÅ PÅSKEFERIE MED BILEN. DET VAR POPULÆRT AT TAGE PÅ CAMPING.
I DAG VIL VI HELLERE SLAPPE AF PÅ STRANDEN END AT FÅ EN PÅ OPLEVEREN, NÅR VI HOLDER FERIE, FORKLARER MARGIT BECH VILSTRUP.
HVIS MAN IKKE HAVDE RÅD TIL AT TAGE SYDPÅ KUNNE
MAN OGSÅ FÅ LIDT CHARTERSTEMNING VED AT HOLDE
FERIE HOS DE FERIECENTRE, DER HAVDE BADEBASSIN.
HER ER DET ET BILLEDE FRA LØJT FERIECENTER FRA 1980.
1990'ERNE:
FAGBEVÆGELSEN
SIKRER EN 6. FERIEUGE
- I 1998 var der storkonflikt i Danmark. Arbejderne ønskede en sjette ferieuge. Men ferieloven blev ikke ændret, til gengæld blev en sjette ferieuge i form af feriedage skrevet ind i overenskomsterne. Igen har arbejderbevægelsen haft kæmpe betydning for vores ferie, slår Margit Bech Vilstrup fast.
Hun fortæller også, at der i 1990’erne var rigtig mange, der havde fået råd til en udenlandsferie om året.
- Konkurrencen blev større og rejserne bliver billigere.
I 2013 var der ifølge Margit Bech Vilstrup dog stadig 66 procent, der holdt deres ferie i Danmark og 34 procent af dem i egen bolig. Så langt fra alle havde råd, mulighed eller lyst til at rejse udenlands.
I DAG: FRA OPLEVELSER TIL AFSLAPNING
I dag er vi blevet mere individuelle i måden, vi holder ferie på.
- Der er sket en digital revolution, hvor rejseselskaberne er blevet mere og mere overflødige. Vi kan selv tilrettelægge præcis den rejse, vi ønsker os. Desuden betyder længden på ferien, og at vi generelt har flere penge, at flere kan og vil mere og kombinerer forskellige ferieformer
Margit Bech Vilstrup forklarer, at der efter Corona skete et lille skred i vores ferievaner.
- Fordi det ikke var muligt at rejse udenlands, gik det op for danskerne, at det faktisk også var meget rart at holde ferie i Danmark.
Men uanset om ferien holdes i Danmark eller i udlandet, vil vi gerne kunne slappe af.
- Før i tiden hungrede man efter oplevelser. Det kunne være klipperne på Bornholm eller at kigge på Lillebæltsbroen. I dag handler ferie for mange i højere grad om at slappe af end at opleve en masse.
I DAG ER ALT MULIGT. MANGE HOLDER BÅDE FERIE I UDLANDET OG I SOMMERHUS I DANMARK. HER ER DET BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDETS FERIEBOLIG I TOSCANA.
AUTORISATION FOR ASBESTARBEJDE - HVAD SKER DER NU?
Fra 1. januar skal virksomheder have autorisation for at arbejde med asbest. Det betyder, at de skal lade sig autorisere, deres medarbejdere skal have asbestuddannelse, der skal være en fagligt ansvarlig tilknyttet og de skal arbejde med et kvalitetsledelsessystem til egenkontrol.
TEKST:
Allan Snitker, arbejdsmiljøkonsulent
Nu er lovgivning om autorisationsordningen for asbestarbejde på plads. Det betyder, at reglerne er fuldt ud besluttet – men virksomhederne får 6 måneder til forberede sig.
Den 1. januar 2025 træder det hele i kraft – og så er det kun autoriserede virksomheder, der må udføre asbestarbejde.
Inden den 1. januar 2025 kommer du til at høre mere om, hvordan du helt konkret skal forholde dig til asbest og autorisationsordningen. Her og nu ridser fagbladet de vigtigste dele omkring autorisationsordningen op.
Virksomheder skal søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, og det kan de gøre, hvis de opfylder en række betingelser.
I kvalitetsledelsessystemet skal det blandt meget andet redegøres for slutrengøring efter nedrivning af asbest. Virksomhedens fagligt ansvarlige skal blandt andet sikre, at asbestarbejdet bemandes korrekt.
Den fagligt ansvarlige, der skal have en ny, særlig uddannelse skal også sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med asbestreglerne.
Regler gør det ikke alene. Du skal også selv vide, hvornår du skal sige fra – og hvornår du kan forvente, at der kommer en autoriseret virksomhed med ind over. En tommelfingerregel er, at der ved bygningsdele fra før 1990 bør foretages en forundersøgelse for asbest. Findes der asbest for eksempel ved et gulvafløb, der skal skiftes, så træder de nye regler om autorisation i kraft.
ALT DU SKAL VIDE OM ASBEST I HÅNDVÆRKSFAGENE KAN DE FINDE PÅ WWW.ASBEST-HUSET.DK. DU KAN OGSÅ SKANNE KODEN HER. DU KAN FOR EKSEMPEL GÅ PÅ OPDAGELSE I ASBEST-HUSET OG SE, HVOR DER KAN FINDES ASBEST, OG HVORDAN ASBESTEN SER UD.
HERUNDER ER DE TO MEST GRUNDLÆGGENDE KRAV, AT VIRKSOMHEDEN HAR: ET FORHÅNDSGODKENDT KVALITETSLEDELSESSYSTEM
EN GODKENDT FAGLIGT ANSVARLIG, SOM ER TILKNYTTET VIRKSOMHEDEN I MINDST 30 TIMER OM UGEN. 01 02
NY PRIS TIL FAGLÆRTE TALENTER: " DE FAGLÆRTE PRESTIGEFORTJENER OG ANERKENDELSE"
OM FAGTALENT
• Hvem kan modtage den? Man skal være under 36 år og have færdiggjort sin uddannelse for at blive indstillet. Der vil senere komme mere endelige kriterier, ligesom det vil live lanceret, hvilke kategorier, der er.
• Hvornår uddeles prisen? Til november 2024 uddeles priserne for første gang.
TEKST:
Jonathan Roed Kirkedal og Maja Skov Vang
Fagtalent. Det hedder den nye pris, der til november skal uddeles til faglærte talenter. Prisen er stiftet af Blik- og Rørarbejderforbundet i fællesskab med andre forbund, arbejdsgiverorganisationer og avisen Jyllands-Posten.
”Det er tid til at sætte pris på de unge, der får Danmark til at køre rundt. Som bygger, producerer, driver vækst, innovation og fører den grønne omstilling ud i livet.”, sådan lyder indledningen på den fælles pressemeddelelse, der blev sendt ud d. 12. juni, hvori den nye Fagtalent-pris blev lanceret. Bag prisen står Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, Dansk Metal, Dansk Industri, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Jyllands-Posten.
Formålet med Fagtalent-prisen er, at den skal gives til og hylde de største talenter på det private arbejdsmarked under 36 år. I mange år har man uddelt priser i medie-, skuespil-, idræt- og filmbranchen, men de faglærte har man ikke hyldet. Det er selvom, vi lever i en tid, hvor efterspørgslen på faglærte er massiv og kun vil være tiltagende i fremtiden.
- Vi står over for store udfordringer, og én af dem bliver vores mangel på op mod 100.000 faglærte i 2030. Det bliver helt afgørende at løse, hvis den grønne omstilling skal blive til noget, og vi fortsat skal have en vækst, der finansierer vores velfærdssamfund, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Selvom der er sket meget politisk for at tiltrække flere til håndværksfagene, så er det ikke nok:
- Der er også brug for, at vi i samlet flok – arbejdsgivere, faglige organisationer, politikere osv. – hylder vores dygtigste faglærte og giver området den prestige og anerkendelse, som det fortjener, siger forbundsformanden.
Der vil efter sommerferien komme flere detaljere om både kriterierne for at vinde prisen samt de kategorier, man kan få tildelt Fagtalent-prisen indenfor. Prisen uddeles i november måned.
NY ANALYSE:
GODE JOBMULIGHEDER,
VARIERENDE ARBEJDS-
DAGE OG SAMMENHOLD ER ATTRAKTIVT
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
En varieret hverdag, hvor man ikke sidder med hovedet begravet i bøgerne, får nyudlærte til at blive i VVS-branchen. Men det fysiske arbejde kan også være årsagen til, at de forlader den igen, særligt når sikkerheden ikke er på plads. Det er bare to af pointerne i en ny analyse.
Blik- og Rørarbejderforbundet har i fællesskab med TEKNIQ Arbejdsgiverne fået lavet en såkaldt forløbsanalyse. I analysen, som virksomheden Moos-Bjerre A/S har stået bag, har de undersøgt, hvilket forløb lærlinge fra VVS-Energiuddannelsen gennemgår i de første fire år efter, at de bliver færdige med uddannelsen: Arbejder de i branchen? Hvis ikke de gør det, hvilke brancher arbejder de så i? Og hvilke faktorer gør, at de bliver i eller forlader branchen?
De har undersøgt forløbet for 4.808 lærlinge i perioden 2008-2018.
I et typisk år er der mellem 330 & 470 der færdiggør uddannelsen. De 4.808 har de opdelt i tre kategorier, alt efter hvordan deres tilknytning til branchen er i de fire år:
De direkte branchestartere er nyudlærte, der bliver ansat i branchen direkte efter endt uddannelse. Det er hele 89 procent af gruppen.
Branchetilkommere er dem, der ikke starter i branchen, men som bliver ansat indenfor den i løbet af den fireårige periode. De udgør 8 procent.
Og til sidst branchefravælgere, der er de svende, der slet ikke arbejder i branchen i de første fire år. De udgør 3 procent.
Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet og har uddannelsesområdet som politisk ansvarsområde, bider særligt mærke i, hvad der får svendene til henholdsvis at til- og fravælge branchen.
- Der er rigtig mange faktorer, som gør VVS-branchen enormt attraktiv. Det peger analysen også på med hele 89 procent, der arbejder i den efter, de har færdiggjort deres uddannelse.
Bare for at fremhæve nogle af faktorerne, så er der gode jobmuligheder, arbejdsdagene er varierede - og på rigtig mange arbejdspladser er der et rigtig godt sammenhold.
Men der også steder, hvor der er plads til forbedring ifølge Kim Fusager:
- Vi kan se, at der er et overlap på flere af punkterne for, hvad det får folk til at blive i branchen, og hvad der får dem til at forlade den. Det gælder for eksempel det fysiske arbejde, som nogle holder af, og andre syntes er nedslidende. Vi kan også se, at et nært sammenhold er godt for nogle, mens andre mener, at det kammer over, og at tonen bliver for hård. Hvis vi forandrer kulturen bare en smule, kan vi måske få endnu flere til at blive i branchen. Det, synes jeg, er værd at huske på og arbejde for.
DET ER ET FYSISK ARBEJDE MED RESULTATER HVER DAG. DET ER OGSÅ MEGET ALSIDIGT. DER ER MEGET VARIATION, OG DU MØDER FORSKELLIGE MANGE MENNESKER," FORTÆLLER EN VVS'ER I BRANCHEN, DER I ANALYSEN ER ANONYMISERET.
I FORHOLD TIL DET FYSISKE, ER DU DIN EGEN POLITIMAND. DER ER NOGLE MESTRE, DER SIGER, AT DET ER SÅDAN, MAN GØR TING HOS DEM, OG SÅ SKAL MAN VÆRE KLAR I SPYTTET OG HAVE HÅRD HUD. NOGLE MESTRE SIGER ’SÅDAN HAR VI ALTID GJORT’. MEN JEG KAN SE FOR MIG, AT DEN 22-ÅRIGE, DER FÅR AT VIDE, AT ’SÅDAN ER DET, ELLERS KAN DU FINDE NOGET ANDET’, KAN HAVE SVÆRT VED AT SIGE FRA,” LYDER DET FRA EN VVS’ER I BRANCHEN, DER I ANALYSEN ER ANONYMISERET
- Hvis vi forandrer kulturen bare en smule, kan vi måske få endnu flere til at blive i branchen. Det, synes jeg, er værd at huske på og arbejde for, siger forbundssekretær Kim Fusager.
5 GRUNDE TIL, AT NYUDLÆRTE SVENDE BLIVER I BRANCHEN 1. 2. 3. 4. 5.
Jobsikkerhed. De gode jobmuligheder har stor betydning for, at svendene bliver i branchen.
Sammenhold. Det er afgørende, at der både på uddannelsen og på arbejdspladsen er et godt sammenhold.
Anerkendende og proaktiv ledelse. Ledere, der sikrer en kultur med fokus på den enkelte medarbejders feedback og udvikling, er af stor betydning.
Muligheden for at gøre en forskel og skabe synlige resultater.
Variation og fysisk arbejde. Det vægtes højt, at dagene ikke er ens
4 GRUNDE TIL, AT NYUDLÆRTE SVENDE FORLADER BRANCHEN 1 . 2. 3. 4.
Konsekvenser af fysisk belastende arbejde. Blandt andet tunge løft og akavede stillinger spiller ind på, at nyudlærte ikke bliver i branchen.
Bedre tilbud andre steder ift. højere løn, medarbejdergoder og fleksibilitet. Oplevelsen af, at der i andre brancher kan være bedre arbejdsvilkår, gør det svært at vende tilbage.
Travlhed og kompromis med sikkerhed, fleksibilitet og feedback. Det er særligt, når travlhed fører til, at sikkerheden ikke bliver taget alvorligt, fleksibiliteten mangler eller feedbacken udebliver, der får nyudlærte til at forlade branchen.
En hård tone i branchen. At der til tider kan være en hård tone, er også noget, der får nogle nyudlærte til at forlade branchen.
DET GÅR ANBEFALINGERNE TIL FREMTIDENS BESKÆFTIGELSESINDSATS UD PÅ
Den 24. juni lancerede en Ekspertgruppe, der er nedsat af regeringen, 6 hovedanbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Her får du et hurtigt overblik over, hvad de rent faktisk indebærer.
1
FÅ MÅLGRUPPER OG SÆRREGLER
1 3
I dag er der 13 såkaldte målgrupper for beskæftigelsesindsatsen, det vil sige de kategorier, som man inddeler ledige i. Ekspertgruppen foreslår, at flere af disse kategorier slås sammen, så der fremover kun er 5 målgrupper. Samtidig foreslår de både at afskaffe ressource- og jobafklaringsforløb. I et ressourceforløb afklares en ledigs arbejdsevne med henblik på at vurdere, om de har ret til fleksjob eller førtidspension. Et jobafklaringsforløb er i dag det, man overgår til, når man mister retten til sygedagpenge. Ekspertgruppen foreslår i stedet, at man får en reduceret sygedagpengesats.
3
VÆRDIGT SANKTIONS-
SYSTEM I BALANCE
Borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, skal ikke sanktioneres, medmindre tilliden direkte bliver brudt. Det er en del af hovedanbefalingen, ligesom sygemeldte ikke skal sanktioneres, hvis de for eksempel i starten af sygdomsforløbet ikke får indsendt de nødvendige oplysninger. Til gengæld foreslår de, at krav om at stå til rådighed og at få søgt jobs forbliver intakte for borgere tæt på arbejdsmarkedet.
4
4
NEDLÆGGELSE AF JOBCENTRENE OG FRI ORGANISERING
2
2
INDIVIDUELT TILRETTELAGT
INDSATS FOR BORGERNE
Kommunerne og den enkelte sagsbehandler skal i langt højere grad selv kunne tilrettelægge forløbet for den enkelte borger.
Det er en del af anbefalingen fra Ekspertgruppen. Det betyder blandt andet, at en borger kan fritages fra kravet om stå til rådighed i op til seks måneder. Men det betyder også en indskrænkning af voksenlærlingeordningen, som er en ordning, der gør det muligt at gå i lære som over 25-årig, hvor virksomheden modtager 25 % af lærlingens løn i tilskud. Indskrænkningen består i, at det ikke længere vil være muligt, hvis du allerede har et job. Ligesom de afskaffer retten til seks ugers jobrettet uddannelse i det første halve år, hvor du er ledig
Anbefalingen indebærer blandt andet, at det ikke længere bliver et krav til kommunerne, at beskæftigelsesindsatsen ligger forplantet i jobcentre. Det betyder altså med andre ord, at det bliver op til den enkelte kommune selv at afgøre, om de vil have et jobcenter fremover.
5
5
MERE PLADS TIL A-KASSER OG PRIVATE LEVERANDØRER
6
6
FRA PROCESKRAV TIL RESULTATSTYRING
Ekspertgruppen foreslår, at der stilles færre proceskrav til kommuner og a-kasser, men at de i stedet måles ud fra de resultater, de leverer. De foreslår også at afskaffe de regionale arbejdsmarkedsråd, som hidtil har rådgivet jobcentrene om arbejdsmarkedet i regionen. I rådene har der blandt andet indgået repræsentanter fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
Med anbefalingen foreslår de, at a-kasserne også fremadrettet har ansvaret for kontakten til de ledige i de første tre måneder. Men derefter overgår kontakten til kommunerne. Dagpengemodtagere, der sygemeldes mens de er ledige, skal ifølge Ekspertgruppen blive fire uger i a-kassen i stedet for de nuværende to uger.
KONTAKTSIDEN
HVEM ER HVEM
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
FORBUNDETS
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef (barsel): Kiki Jano Nielsen
Ledelsesrådgiver og midlertidig sekretariatschef: Simon Pihl Sørensen
Mobil: 54 55 56 62 spi@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos
Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker
Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson
Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler
Marlene Skou
Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum
Direkte: 36 38 36 08 msy@blikroer.dk
Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MIDDELFART
Valmuevej 2
5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID: Man-tors kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
ODENSE Kanalvej 154Y 5000 Odense C
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.
Konsulent politik og kommunikation:
Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Ilayda Malpaz Øzkan Mobil: 90898894 imo@blikroer.dk
Studentermedhjælper
Cihat Döner Mobil 33 38 36 09 cid@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Simon Dyrbjerg Antonsen Mobil: 55662945 sda@blikroer.dk
Sekretær (projektansat): Susanne Ahlstrøm Mobil: 36 38 36 33 sua@blikroer.dk
KREDS NORDMIDTJYLLAND
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10
nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand:
Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent:
Thomas Kiel
Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler
Henrik Lennert
Mobil: 23483467 hel@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen
Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler:
Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
KREDS SJÆLLANDBORNHOLM
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97
sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Konstitueret kredsformand: Rene Henrik Larsen
Mobil: 51533135 rhl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Ole Will-Andersen Mobil: 5153 3182 Owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Benjamin Rasmussen Mobile: 51533181 ber@blikroer.dk
A-kassemedarbejder Maria Schroeder Høpner msh@blikroer.dk
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
KREDS KØBENHAVN
KØBENHAVN Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9 - 11.30 Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen
Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due
Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt
Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen
Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk
Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder: Anja Larsen
Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Devici
Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist: Ole Sønderby Petersen
Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Mediemedarbejder
Rune Eltard-Sørensen
(Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk
KALENDER
LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER
JULI SEPTEMBER
ONSDAG D. 31. JULI
ANKERSMINDE FESTIVAL Ungdom
AUGUST
LØRDAG D. 24. AUGUST
AFDELING LOLLAND-FALSTER OG NÆSTVED HOLDER MEDLEMSTUR Sjælland-Bornholm
SØNDAG D. 25. AUGUST
FAMILIEDAG I GIVSKUD ZOO Sydjylland-Fyn
TORSDAG D. 29. AUGUST
G1 – AALBORG Forbundet
LØRDAG D. 31. AUGUST
AALBORG AFDELING – ØRNERESERVATET Nord-Midtjylland
FØLG MED PÅ DE
SOCIALE MEDIER
@BlikRoer.dk
@BlikRoer
Blik- og Rørarbejderforbundet
Blik- og Rørarbejderforbundet
TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER
BESØG DANFOSS I NORDBORG. ARRANGEMENT FOR LÆRLINGE Sydjylland-Fyn
ONSDAG D. 11. SEPTEMBER
FORBUNDSFORMAND HENRIK W. PETERSENS JUBILÆUM PÅ ARBEJDERMUSEET Forbundet
ONSDAG D. 11. SEPTEMBER
G1-MIDDELFART Forbundet
HOLD DIG
PÅ AKTIVITETER HER:
HUSK AT TJEKKE Min Side
Det er her, du modtager information fra forbundet.