Blik & Rør 6 | 2024

BLIK&RØR

POPULÆR LÆREPLADS

HVIS DU IKKE VIL GÅ GLIP AF NYHEDER

VI TRÆKKER LOD HVER MÅNED OM ET GAVEKORT TIL SALLING PÅ

1.000,-

NYTTIGE GUIDES OG MEDLEMSFORDELE, SÅ SKRIV DIG OP TIL BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDETS NYHEDSBREV.

MAN KAN SKRIVE SIG OP HER

Det er ikke tilfældigt, at størstedelen af Bornholms VVS-lærlinge er samlet et sted.

Mød de to VVS’ere Thobias Elleholt og Marco Asmussen, der er indstillet til årets Fagtalent.

Et kreativ sjak har selv opfundet værktøj.

Nyropsgade 14

1602 København V

E-mail: fagblad@blikroer.dk

Web: www.blikroer.dk

FORSIDEFOTO

Jørgen Hansen, faglig organisator

Kreds København

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Simon Pihl Sørensen

REDAKTION

Maja Skov Vang (DJ)

Jonathan Roed Kirkedal

Andreas Petersson (DJ)

NYT UDSPIL

Blik- og Rør kræver fængselsstraf ved udnyttelse af børn til at fjerne asbest 10

BOOT-CAMP

100 lærlinge og nyuddannede svende blev skarpere på deres fag 14

NYE KRAV

VVS’ere er en del af kampen mod dødelig Legionella 17

TIPS OG TRICKS

Sådan er du stillet, når du skal arbejde over 24

INTERVIEW MED TESFAYE

Er du afklaret, kan du starte direkte på en erhvervsuddannelse 26

NY FORMAND FOR SKORSTENSFEJERNE MED EN MISSION

Vi skal have flere unge til at vælge faget 29

ÅRET DER GIK

Vi kigger tilbage på et år med medlemsfremgang og en ny mærkedag 30

ANNONCESALG

Maja Skov Vang msv@blikroer.dk

DESIGN OG LAYOUT

Grafisk Afdeling ApS

TRYK

KLS Pureprint A/S

Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol

Senest kontrollerede oplag: 10.800

ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør

Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette fagblad d. 12. november. Næste udgivelse er d. 25. november 2024.

EN MILEPÆL ER NÅET

Vi har medlemsfremgang for 10. år i træk. Selvfølgelig kan der i fremtiden komme år, hvor medlemstallet svinger. Men den fremgang, vi har haft indtil nu, er efter min mening et udtryk for, at vi gør noget rigtigt. Og medlemstallet spiller en afgørende rolle – helt kontant. For jo flere vi er, jo stærkere er vi. Og jo bedre vilkår kan vi kæmpe hjem for medlemmerne.

Derfor omdøbte vi i år også Store Bededag til Store Medlemsdag. Her besøgte vi i forbundet og kredse medlemmer og arbejdspladser i hele landet. For hvis vi skal sikre vores løn og vores fridage, skal vi ikke overlade det til politikerne, så skal vi aftale os frem til det, så ingen kan tag det fra os igen. Og gode aftaler kræver, at vi taler med en stærk stemme.

Men hvad er det så, vi har gjort rigtigt indtil nu?

For det første har organisering – det at skaffe nye medlemmer – gennemsyret alt, hvad vi laver.

For det andet har vi været der for medlemmerne. Der er ingen automatik i et medlemskab. Vi skal hele tiden vise vores værd over for jer medlemmer og over for kommende medlemmer.

Derfor skal vi også hele tiden bliver skarpere på vores service over for medlemmerne. Det gælder i alt, vi laver.

Til næste år bliver overenskomstforhandlingerne det vigtigste. Det er her, vi sikrer løn og arbejdsvilkår. I sagens natur aner jeg ikke, hvordan det ender. Men jeg ved én ting: Vi kæmper for medlemmerne, og vi kæmper for det bedst mulige resultat. Det giver nemlig værdi for alle medlemmer.

2025 kommer også til at handle om en værdig pension. Vi vil sammen med kollegaer i andre forbund kæmpe for at forbedre retten til tidlig pension for dem, der har været længst på arbejdsmarkedet. Det handler om retfærdighed.

Men inden vi tager fat på overenskomstforhandlingerne og pensionsdebatten, vil jeg gerne fremhæve nogle af de mål, vi nåede i 2024. Vi fik endelig en autorisationsordning for fjernelse af asbest, en kæmpe sejr, hvor vi som forbund har spillet en afgørende rolle i at presse på over for politikerne. Vi fik også effektivt sat indeklima i daginstitutioner og skoler på den politiske dagsorden. Vi oplever støtte fra flere og flere partier på Christiansborg, og jeg tror, at vi også her får et gennembrud, så børn og personale ikke længere skal finde sig i dårligt indeklima. Det betyder selvfølgelig også flere gode jobs til vores medlemmer – både når det gælder opsætning og rensning af ventilationsanlæg.

2024 har også vist, at de unge i Blik og Rør Ungdom er mere levende og aktive end nogensinde. Det viste de blandt andet så sent som i november, hvor 100 lærlinge var på Bootcamp for at bliver endnu dygtigere til deres fag.

Og så er vi i virkeligheden tilbage til kernen – nemlig vores fag. I vores forbund skal vi ikke nødvendigvis mene noget om alt. Nej, vi skal først og fremmest arbejde for det, der styrker faget og medlemmernes muligheder for gode løn og arbejdsvilkår.

Det er det, vi har gjort de seneste 10 år, og det vil vi blive ved med fremover.

Har du også en anbefalet bilforsikring?

Valg af bil kan være svært, men det behøver dit valg af bilforsikring ikke at være. Forbrugerrådet Tænk anbefaler Alkas bilforsikring, fordi den er billig og har en fornuftig dækning.

Som medlem af Blik & Rør får du endda 10% rabat på den i forvejen billige bilforsikring hos Alka.

Lad os hjælpe dig

Book et forsikringstjek og se om du kan spare penge. Så kvitterer vi med et gavekort på 200 kr., som du kan bruge hos f.eks. IKEA, Zalando eller Imerco. Det gælder uanset om du allerede er kunde i Alka. .

Bestil et forsikringstjek ved at scanne QR-koden eller besøg alka.dk/blik-kampagne. Du kan også ringe på 70 12 14 16.

Alkas bilforsikring anbefales!

KORT NYT

SOCIAL DUMPING-

KONTROL HAR

FØRT TIL

3.600 REGULERINGER

Nye tal fra Skattestyrelsen dokumenterer, at der virkelig er noget at komme efter i forbindelse med de social dumping-kontroller som Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet har gennemført i perioden 2019 til 2023.

Det gælder især på byggepladserne. Kontrollerne har ført til 3.600 reguleringer og hele 58 procent af sagerne er koblet til bygge- og anlægsbranche.

BAT SKIFTER NAVN

Samarbejdsorganisationen for de syv toneangivende fagforbund på byggeområdet, heriblandt Blik- og Rørarbejderforbundet, BAT-Kartellet skifter navn til Danske Byggefag.

Med navneskiftet ønsker Danske Byggefag at understrege rollen som en moderne erhvervspolitisk interesseorganisation, der arbejder for en byggebranche, der gavner hele samfundet.

- Verden har ændret sig. Byggeriet er blevet mere internationalt, digitaliseret, mindre farligt og mere grønt, og hvis fagbevægelsen skal være en del af fremtidens løsning, må vi indrette os derefter, forklarer Søren Sand Kirk, direktør for Danske Byggefag.

POLITISKE PARTIER FRAMELD STØTTE TIL

Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet har du mulighed for at framelde støtte til politiske partier via kontingentet i 2025. Det gøres ved at udfylde denne kupon og sende den ind i en kuvert til forbundets statsautoriserede revisor.

Selvom du framelder støtten til politiske partier, kommer du ikke til at betale mindre i kontingent. Det beløb, som medlemmerne framelder som støtte til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind i forbundets kasse til øvrige aktiviteter til gavn for medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet.

SLOG SIN EGEN TID

Den 60-årige blikkenslager Henrik Larsen var tilfreds dagen efter, han havde gennemført Ironman Hawaii fem minutter hurtigere end for ti år siden:

- Jeg havde en hård, men fantastisk oplevelse på Hawaii. Jeg gennemførte som lovet hurtigere end sidst, men ikke så meget, som jeg havde håbet på. Min målsætning og drøm var at blive top-20 i min aldersgruppe, og det lykkedes præcis.

Henrik gennemførte på tiden 11 timer 54 minutter og 21 sekunder. Han kom i mål som nummer 20 i sin aldersgruppe ud af 159 deltagere.

BYGGEFAGENES SAMVIRKE FYLDER 100 ÅR

Det var på Arbejdermuseet, at Byggefagenes Samvirke den 26. oktober kunne fejre deres 100-års fødselsdag. Dagen blev markeret med Arbejderhistoriefestival, hvor der var oplæg, debatter, musik og gratis entre. Festivalen sluttede af med en reception i Festsalen, der var fyldt til bristepunktet. Formand for Byggefagenes Smavirke og formand for Kreds København Henrik Juul Rasmussen holdt velkomsttale, og efterfølgende var der flere gæster på talerstolen.

FLERE GENNEMFØRER ERHVERVSUDDANNELSER

Ca. 20 procent af en ungdomsårgang har konsekvent taget en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og cirka 13 procent svarende til 7.500 elever er stadig i gang efter 5 år. Denne del varierer dog betydeligt på tværs af landet, hvor større byer som København har en lavere andel med højst en ud af otte, der tager en erhvervsuddannelse og gennemfører den efter grundskolen. Sammenlignet med Fyn og Vestjylland, hvor cirka hver fjerde til hver femte gennemfører en erhvervsuddannelse.

Det viser nye tal fra tænketanken DEA.

Læs mere om undersøgelsen ved at skanne QR-koden:

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingent.

NAVN

AFDELING

CPR.NR.

ADRESSE

POSTNR. OG BY

UNDERSKRIFT

Kuponen sendes senest fredag den 6. december 2024 til: Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skagensgade 1 2630 Taastrup Mærket "Blik- og Rørarbejderforbundet"

BRUG KORTET: STOP ARBEJDET, HVIS DER ER MISTANKE OM ASBEST

Fra første januar træder nye skærpede regler for asbestarbejdet i kraft. Det betyder, det nu er blevet lettere for håndværkere at stoppe arbejdet ved den mindste tvivl om asbest. Forbundet har udarbejdet et kort som følger med fagbladet, så du ved, hvordan du skal forholde dig.

TEKST

Allan Snitker og Maja Skov Vang

Når der til årsskiftet kommer en autorisationsordning for asbestarbejde, bliver det en gang for alle slået fast, at det kun er specialiserede virksomheder og særligt asbestuddannede ansatte, der må udføre arbejde med asbest.

- Nu kan vi som VVS’ere og blikkenslagere slå en streg i sandet og sige stop. Og det er præcis, hvad vi skal gøre. Selvfølgelig skal vi indstille arbejdet, når der er konstateret asbest. Men det skal vi altså også, hvis der er den mindste mistanke om asbest, siger Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet med politisk ansvar for arbejdsmiljø.

I kølvandet på den nye lovgivning har asbestproblematikken fyldt meget i næstformandens arbejde de seneste år. Ud over de politiske tiltag, så har der

været fagretslige sager og møder med medlemmer, hvor asbest har været på dagsordenen.

- I sensommeren var jeg til et fyraftensmøde, hvor vi talte om den nye autorisation og kravet om uddannelse. Her var der et medlem, som spurgte, om de nye regler betyder, at man i en akut situation ikke må arbejde videre, hvis der er asbest i nogle rør, som skal skiftes?

Til det spørgsmål forklarer næstformanden, at der er enkelte ’undtagelser’ – fx akutte situationer – hvor en ikke-autoriseret virksomhed kan fjerne enkelte rørbøjninger. Men det er stadig et krav, at den ansatte har en 4-dages asbestuddannelse, når der er tale om indvendig nedrivning, og at regler om skiltning, værnemidler, miljø osv. overholdes.

- Arbejdet gennem året og møderne med medlemmerne vidner om, hvor vigtigt det er, at vi som forbund hjælper medlemmerne med at forstå reglerne.

Det er derfor, vi har lavet et asbest-kort. Det kan medlemmerne bruge til at skabe sig et hurtigt overblik, hvis de er tvivl, og ellers kan de jo altid kontakte deres kreds.

Næstformand Stig Søllested

ASBESTKORTET, HVIS DU ER I TVIVL

Alt nedrivning af asbest skal fra 1. januar 2025 udføres af autoriserede virksomheder og af ansatte, der har den 4-dages asbestuddannelse.

Arbejdstilsynet har dog valgt at lave nogle undtagelser for kravet om autorisation, når ”…der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter”.

Det lille asbest-kort, der er vedlagt denne udgave af Fagbladet, har Blik- og Rørarbejderforbundets Arbejdsmiljøudvalg lavet med input fra deltagerne på årets supplerende arbejdsmiljøkurser for Arbejdsmiljørepræsentanter. Baggrunden er naturligvis, at der fra 1. januar træder skærpede krav i kraft i forbindelse med arbejdet med asbest.

Formålet med kortet er at give en så konkret beskrivelse af dine rettigheder, når det kommer til asbest i arbejdsmiljøet. Vi ved, det kan være svært at finde rundt i reglerne. Derfor har vi med vilje lavet kortet i en størrelse, så du altid kan have det med i firmabilen eller have det liggende i værktøjskassen.

I VVS- og blikkenslagerfaget kan undtagelser for asbestautorisationen fx være at fjerne enkelte rørbøjninger eller fjerne enkelte eternitskiffer plader ved reparation.

Ved undtagelser der udføres indvendigt, er der dog krav om 4-dages asbestuddannelse.

Ved undtagelser udendørs er der ikke krav om 4-dages uddannelse.

De nye krav om autorisation ved asbestarbejde drejer sig om nedrivning af asbestholdigt materiale, og ikke rensning og anden vedligeholdelse.

I Skorstensfejernes Arbejdsmiljøudvalg er der lavet et fakta-ark om asbest i ventilationsanlæg. Her kan du læse om, hvordan der skal foretages en kemisk risikovurdering, inden arbejdet går i gang. Ligesom det bliver beskrevet, hvilken instruktioner man skal have fra sin arbejdsgiver.

- Vi skal være opmærksomme, hvis vi skal ind på et loftsrum, hvor der er asbesttag. Her vil der i mange tilfælde være asbesstøv, hvor det vil være nødvendigt, men også tilstrækkeligt med en heldragt og åndedrætsværn med P2-filter. I særlige tilfælde, hvor der er meget støvet eller adgangsvejen er trang, kan der være behov for, at loftsrummet saneres, inden vi skal derind, fortæller Martin, der er landsformand for Skorstensfejerkredsen.

Skorstensfejernes Arbejdsmiljøudvalg er ved at lægge sidste hånd på en opdatering af branchevejledningen Skorstensfejerarbejde, hvor netop asbest er kommet med som et nyt afsnit. Den er klar i begyndelsen af næste år.

Scan QR-koden og læs faktaarket om asbest:

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

ROCKERE, BØRN OG MIGRANTER:

SE DE GROVE SAGER OM ASBEST, MEDIERNE HAR BELYST

På billedet ses Fasar Abrar Raja, der i dokumentaren Den sorte svane fortæller, hvordan han får revet asbesten ned, og så sender nogle ”fiktive” billeder af, at sikkerheden er på plads. Foto: TV 2 Danmark

Blik- og Rørarbejderforbundet er i kølvandet på mediehistorierne kommet med et udspil til, hvordan grebet strammes om de virksomheder, der ikke følger lovgivningen.

Igennem det seneste halve år har der været adskillige sager om tvivlsom, hvis ikke ligefrem ulovlig, håndtering af asbest. Her får du en tidslinje over de værste af mediehistorierne.

29. MAJ: TV 2-DOKUMENTAR AFSLØRER ROCKERE I ASBESTFUSK

I maj blev dokumentaren Den sorte svane vist på TV 2. Her kom det blandt andet frem, hvordan kriminelle ulovligt håndterede livsfarligt asbest og skilte sig af med det. I dokumentaren møder vi Fasar Abrar Raja, der af programmets journalist Mads Brügger bliver kaldt for ’nedrivningsrockeren’, fordi han er tilknyttet Bandidos og samtidig driver en nedrivningsvirksomhed.

Her fortæller Fasar, hvordan han bare river asbesten ned og tager nogle fiktive billeder som dokumentation for, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er foretaget.

7 skarpe forslag til skærpelse af lovgivningen vedrørende arbejde med asbest:

1. Ved udnyttelse af børn og unge under 18 år til ulovlig fjernelse af asbest bør ubetinget fængsel tages i brug.

2. Ved grov, forsætlig overtrædelse af asbestreglerne og regler vedr. asbestautorisation bør praksis skærpes, så fængselsstraf oftere tages i brug over for de personer, der tegner virksomheden.

3. Det bør præciseres, hvilke overtrædelser af asbestreglerne, der

14. OKTOBER: ”KYNISK OG GROFT” BØRNEARBEJDE

Midt i oktober begyndte sagen at rulle om LM Multiservice, der har haft udsatte børn til at gå og fjerne asbest sågar uden personlige værnemidler på en gård i Sønderjylland. Siden er det blandt andet kommet frem, at de har haft børn ansat i alderen 12-16 år, at de umiddelbart blev betalt sort, at det ikke er det første sted, LM Multiservice har påtaget sig at fjerne asbest – og at den ene ejer tilsyneladende har udgivet sig for at være en uddannelsesvejleder.

Da sagen begyndte at rulle udtalte forbundsformand Henrik W. Petersen:

- Det er så kynisk og groft det, der er foregået. Vi slås med ulovlig fjernelse af asbest hver dag, men at nogen kan finde på at sætte børn til det, er det mest forbryderiske og kyniske, jeg har oplevet. Det er at udsætte børnene for direkte livsfare og en sådan hand ling bør naturligvis føre til en meget hård straf. En straf på linje med grov vold eller måske forsøg på manddrab. Vi ved jo, at asbest er ekstremt farligt og kan være livstruende.

fører til afslag på ansøgning om samt fratagelse af virksomheders autorisation.

4. Det skal følges tættere om udenlandske virksomheder og ansatte reelt har de kvalifikationer, der kræves for arbejde med nedrivning af asbest.

Sådan så det ud, da forbundsformand Henrik W. Petersen på selve dagen udtalte sig om sagen til TV 2 News. Foto: TV 2

17. OKTOBER: DOKUMENTAR VISER, HVORDAN MIGRANTARBEJDERE BLIVER SAT TIL ASBESTARBEJDE UDEN VÆRNEMIDLER OG INSTRUKTIONER

Underdanmark hedder den dokumentarserie, DR viste første episode af d. 17. oktober. I dokumentaren følger vi blandt andre migrantarbejderen Rodrigo, der uvidende om det går og fjerner asbest med sine kollegaer. De mangler både viden om og kurser i håndteringen af asbest, og de bliver

27. OKTOBER: FGU-ELEVER ARBEJDEDE MED ASBEST UDEN, AT DER VAR STYR PÅ SIKKERHEDEN

TV 2 afdækkede i slutningen oktober, hvordan fire elever fra FGU Slagelse havde arbejdet med at fjerne asbest. FGU står for Forberedende grunduddannelse og har til opgave at klæde eleverne på til at starte på en ungdomsuddannelse eller at komme i arbejde.

To af de fire elever var under 18 år,

6. Der bør være en hotline, hvor både virksomheder, ansatte og private kan anmelde asbestarbejde, der ikke udføres efter reglerne.

rettigheder i de danske arbejdsmiljøregler.

DET SKAL DU VIDE

OM DET NYE UDDANNELSESUDSPIL

”FLERE SKAL I GYMNASIET”

Med ambition om at gymnasiet skal være for alle unge, præsenterede regeringen den 8. oktober et udspil til en uddannelsesreform.

TEKST

Maja Skov Vang

1 2 3 4 5

1 2 3 4 5

NYT ERHVERVSRETTET GYMNASIUM

Regeringens ambition er, at ”langt størstedelen af unge i fremtiden skal gå i gymnasiet”. Derfor ønsker den at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX).

Uddannelsen vil på to år give adgang til erhvervsuddannelserne og nogle professionsuddannelser. 3,5 år vil give adgang til universitetet.

SLUT MED 10. KLASSETRIN

Regeringen har med udspillet ambitioner om at afskaffe 10. klassetrin i folkeskolen. Det er planen, at efterskolerne stadig kan tilbyde 10. klassetrin. Det er også planen at afskaffe grundforløb 1 på erhvervsuddannelser.

HØJERE

ADGANGSKRAV TIL DET ALMENE GYMNASIUM

Der skal i fremtiden mere til at komme på det almene gymnasie (stx) og handelsgymnasiet (hhx). Derfor foreslår regeringen, at der vil være et adgangskrav på karakteren 6, hvor det i dag er 5.

STADIG

DIREKTE

ADGANG TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE

Unge, der allerede i dag ved, at de ønsker at søge ind på en erhvervsuddannelse, vil fortsat have den mulighed. Det kræver dog, at de har en uddannelsesaftale, har deltaget i juniormesterlærerordningen i folkeskolen eller har aftale om en ulønnet minipraktik på 2-4 uger med en arbejdsgiver.

FRA UDSPIL TIL AFTALE

Der skal et flertal til i folketinget for at et udspil kan blive en aftale. Men da det er en flertalsregering, vi har, så kan den i princippet selv beslutte at føre udspillet ud i livet.

Hvornår forhandlingerne med de andre partier går i gang vides ikke endnu.

Regeringens ambition er, at udspillet skal træde i kraft i 2030.

BØRNEARBEJDE: FRA FABRIKSARBEJDE TIL FRITIDSJOB

TEKST

Maja Skov Vang

BILLEDER

Grafiks Afdeling/Jobpatruljen, ”Blik- og Rørarbejderforbundet gennem 125 år”, kbhbilleder.dk

Engang blev børn set på som små voksne, der skulle tjene penge til familien. I dag arbejder børn og unge stadig, men nu er det som regel for at tjene penge til deres eget forbrug. Og der gælder helt særlige regler for børnearbejde. Alligevel har vi for nyligt hørt om børn ned til 12 år, der blev udnyttet til at fjerne asbest. Det har fået fagbladet til at se nærmere på, hvordan børn har arbejdet gennem tiderne.

1873:

Indtil 23. maj 1873, da Fabriksloven blev vedtaget, var der ingen regler for børnearbejde i Danmark. Den nye lov betød, at børn under ti år ikke måtte arbejde, og at børn under 14 år ikke måtte arbejde længere end 6,5 timer om dagen. Natarbejde for børn blev også forbudt. Men børn arbejdede stadig. På de danske tændstiksfabrikker omkring 1900-tallet var halvdelen af de ansatte børn. I 1913 blev fabriksarbejde forbudt for børn. Billedet er fra 1905 fra Blikkenslagermestre Carl Johan Bosins værksted i Rønne.

1958:

Det var almindeligt op gennem 50’erne at se børn, der arbejdede som eksempelvis bybude. Men i takt med, at familierne fik flere penge, og at der i 1958 blev indført heldagsskole, arbejdede færre børn for at tjene til familien. Fra 1960’erne arbejdede de fleste unge efter skole eller i weekenderne, hvor pengene de tjente, som regel gik til deres egne lommer. På billedet ses en bybud fra 1954.

I Danmark har cirka 110.000 unge et fritidsjob. Det svarer til hver tredje ung.

Børn under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. Og børn mellem 13-17 år må højst arbejde to timer på skoledage. Der gælder særlige beskyttelsesregler for børn i forhold til at betjene maskiner, arbejde i højden og arbejde med stoffer som eksempelvis er giftige og kræftfremkaldende. Fotoet er taget i forbindelse med, at Jobpatruljen i sommer besøgte unge mennesker på arbejdsmarkedet.

Kilder: Faktalink, Arbejdstilsynet, Lex.dk, Arbejdermuseet, Dansk Erhverv

NOSTALGI

BOOTCAMP

- Hvis der er noget, der virkelig kendetegner vores fag og branche, så er det, at det er tydeligt at mærke den faglige stolthed mellem kollegaer. Vi er stolte af vores fag. Stolte over godt håndværk med stolte traditioner, sagde ungdomsformand Nicolai Krølbøll i sin åbningstale.

Udover at være formand i Blik og Rør Ungdom er han snart udlært som VVS-installationstekniker. For nylig afsluttede han nemlig sin svendeprøve på Syddansk Erhvervsskole (SDE) i Odense, hvor dette års Bootcamp fandt sted.

Der spidses ører og lyttes koncentreret efter på kurset i fjernvarme. Omkring en tredjedel af deltagerne havde tilmeldt sig fjernvarmekurset på Bootcamp for at blive skarpere til certifikatprøven på uddannelsen.

Stilhed før stormen. Både roll-ups og Blik og Rør Ungdom-fanen stod snorlige og klar til åbningen af dette års Bootcamp.

Thilemann

Marieke var en af de fem kvinder, som deltog på Bootcamp. Hun er i lære som VVS-energispecialist og havde tilmeldt sig kurset i rørinstallationer.

På blik-kurset valgte en gruppe stolte blikkenslagere at bygge en talerstol til Blik og Rør Ungdom. Rygterne siger, at talerstolen bliver taget i brug til næste årsmøde den 9.-11. maj 2025. Vi glæder os til at se den!

Næsten 100 medlemmer af Blik og Rør Ungdom – lærlinge og nyudlærte svende – valgte frivilligt at bruge en weekend på at blive skarpere til deres fag og dyrke den faglige stolthed. Der var kurser i fjernvarme, rørinstallationer, blik, plastsvejsning og AutoCAD.

En weekend med faglig stolthed og fællesskab sammen med gode lærlingekammerater og kollegaer fra hele landet!

VVS’ERE ER EN DEL AF KAMPEN MOD LEGIONÆRSYGDOM

Nu skal alle plejehjem og sygehuse tjekke vandet i deres installationer for bakterier, der kan give alvorlig lungesygdom. VVS’ere kan være med til at holde smitten nede.

Nu kommer der mere fokus på legionella-bakterier i vandinstallationer. Bakterierne kan nemlig give den alvorlige lungebetændelse legionærsygdom. Nye lovkrav, der trådte i kraft 1. juli, betyder, at plejehjem og hospitaler skal teste vandet i deres installationer hvert tredje år. Hvis vandet indeholder for mange bakterier, skal bygningsejerne bekæmpe bakterien med fysiske tiltag. En del af det arbejde kan VVS’ere udføre.

– VVS’erens rolle vil tit afhænge af lokale forhold. Hvis det er et supersygehus, vil der sandsynligvis være en beredskabsplan for de tiltag, der skal udføres. Hvis det er et mindre plejehjem, kommer den lokale VVS’er hurtigere på banen. Han skal kigge på installationen og være med til at lokalisere problemet, siger Leon Buhl, seniorspecialist, Teknologisk Institut.

VVS’ERE KAN GØRE EN FORSKEL

Legionærsygdom rammer især ældre og svækkede mennesker.

De seneste ti år er der kommet næsten ti gange så mange smittede. I 2023 fik 313 personer sygdommen, heraf døde 35. Legionella-bakterien smitter ved, at en person indånder vanddråber, der indeholder bakterien. Det kan for eksempel ske i et brusebad, og man antager, at det er der, de fleste bliver smittet.

– Vi har et meget højt antal smittede med legionærsygdom i Danmark i forhold til andre europæiske lande, og derfor er man er blevet mere opmærksom på legionella-bakterier i varmt brugsvandsinstallationer i de senere år, siger Leon Buhl.

– VVS’ere kan bestemt gøre en forskel i forhold til at bekæmpe legionella. Deres opgave er at skifte defekte dele, indregulere ventiler og sikre, at anlægget kører som det skal, siger han.

TJEK TEMPERATUR

OG DØDE ENDER

Legionella-bakterier trives bedst i lunkent og stillestående vand mellem 20 og 45 grader. Derfor er det allervigtigste at kontrollere temperaturen på varmtvandsbeholderen og generelt på anlægget.

TEKST

Signe Schlichtkrull

– Der er klare retningslinjer i bygningsreglementet for temperaturen. Den skal være minimum 50 grader overalt i varmtvandsinstallationen. VVS’eren skal også ud på de tapsteder, der er langt væk, og åbne for varmtvandshanen og kontrollere temperaturen, siger Leon Buhl.

– Det er også meget vigtigt at fjerne døde ender på installationen, fordi bakterierne kan trives her. Der er rigtig mange lidt ældre installationer, hvor man har lavet ændringer og ladet rørene hænge. De skal skæres af helt henne, hvor de er monteret, siger han.

VVS’eren kan også få brug for at kontrollere cirkulationspumpe og indreguleringsventiler. Endelig kan forskellige typer desinfektion være en del af løsningen.

– Det kan være bøvlet at finde årsagen til legionella, særligt i ældre installationer. Hvis man kan holde temperaturen over 50 grader hele tiden, så kan legionella-bakterien ikke smitte, og den kan ikke formere sig. Det kan være en løsning, siger Leon Buhl.

LEGIONELLA I

ANDRE BYGNINGER

Legionella kan forekomme i mange andre typer bygninger end plejehjem og sygehuse. Den enkelte kommune kan vælge, at andre bygninger også skal teste vandet, for eksempel svømmehaller, sportshaller, hoteller og boliger, hvor der bor svækkede mennesker. Svømmehaller er flere gange blevet lukket efter fund af legionella. Det skete blandt andet for en svømmehal i 2009, hvor der blev fundet legionella i et bruseanlæg. Her fik en VVS-installatør, der demonterede det gamle anlæg, selv legionærsygdom. Det skriver Statens Serum Institut, der registrerer alle tilfælde af sygdommen.

MERE UDDANNELSE

Leon Buhl efterlyser mere uddannelse på området. Der findes ikke meget undervisningsmateriale om bakterievækst i vandsystemer.

– Det er vigtigt fremadrettet, at VVS’ere får mere uddannelse og efteruddannelse på området, så de har den nødvendige viden om, hvad de skal kigge efter. Så kan de også bedre rådgive bygningsejere, siger han.

Selvom det i dag kun er alle plejehjem og hospitaler, der skal teste for legionella, så kan en VVS’er nemlig møde problematikken mange andre steder.

FAKTA

LEGIONELLA-BAKTERIER I VANDSYSTEMER

Legionellabakterier er almindelige bakterier i vores vandsystemer, og de har generelt lav smitsomhed

De trives i lunkent og stillestående vand

Bakterien formerer sig ikke i vand under 20 grader og dør ved temperaturer over 50 grader.

Det kan være nødvendigt at bruge åndedrætsværn ved arbejde, hvor vandet indeholder høje koncentrationer af legionella

Mere viden: ”Legionella –Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder”, 2019, Teknologisk Institut

Kilde: Statens Serum Institut, Teknologisk Institut

– Her kommer VVS’erens muligheder for at rådgive ind. Når de er ude i en boligblok, og varmemesteren spørger: Hvordan er det nu lige med legionella? Så kan de rådgive ham og sige: lad os kigge på varmtvandsbeholderen og de andre ting og se, om de er i orden. Der kan de også gøre en vigtig forskel for at bekæmpe legionella, siger Leon Buhl.

Leon Buhl, seniorspecialist, Teknologisk Institut, mener, VVS’ere har en afgørende rolle i kampen mod legionella.

LEGIONÆRSYGDOM

Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af legionella-bakterier

Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand med legionella-bakterier

Rammer især ældre og svækkede personer samt flere mænd end kvinder

I 2023 fik 313 personer legionærsygdom, heraf døde 35

Kilde: Statens Serum Institut

FAKTA

MED

LYKKEN VAR PÅ BORNHOLM:

JACOB ER BLEVET

GLADERE OG HAR FÅET MERE SELVTILLID

TEKST

Maja Skov Vang

FOTO

Justine Høgh

Det var ikke en drengedrøm for Jacob Grønvall at blive

VVS’er. Ved en tilfældighed startede han som voksenlærling, og nu kan han ligefrem glæde sig til at skulle på arbejde.

Egentlig vidste Jacob Grønvall ikke rigtig, hvad han ville arbejde med. Det fandt han dog ud af for et par år siden, da han kom tilbage til fødeøen Bornholm efter at have været tre år i København. En kammerat foreslog, at Jacob kunne starte som lærling i VVS-virksomheden Flemming Svendsen, hvor kammeraten selv var lærling. Jacob var tvivlende, men til en start var han med på at tage en snak med mesteren Jacob Svendsen.

- Det var på ingen måde en barndomsdrøm at blive VVS’er. Jeg har en onkel, der er blikkenslager, men jeg har aldrig selv været i nærheden af faget.

Samtalen gik godt og efter en uge i praktik, startede Jacob på VVS-energiuddannelsen EUC Sjælland i Næstved med en læreplads hos Flemming Svendsen. Og det var lykken.

- Jeg har aldrig rigtig fundet det der sted, hvor jeg vågnede op om morgenen og tænkte, at jeg havde lyst til at tage på arbejde. Det har jeg fundet nu. Nogle dage kører jeg service med en

svend og kommer i mange forskellige hjem, andre dage er jeg på byggeplads, hvor man kan gå og passe sig selv. Jeg trives med, at dagene ikke er ens.

STØTTE FRA FIRMAET

Men der er også andre ting, der er afgørende for, at Jacob er glad for sin læreplads, hvor der er syv andre lærlinge. Lærlingene bliver nemlig taget alvorligt og værdsat.

- Vi har lige haft et lærlingemøde, hvor vi har talt om at lave en klub for alle lærlinge på Bornholm, hvor vi kan mødes og lave aktiviteter. Det støtter firmaet op om og forsøger at hjælpe i gang. Ledelsen går op i, at vi er glade. Vi har masser af faciliteter i firmaet med bordfodbold og billard og motionsrum. Virksomheden gør meget for at fastholde os.

Og den del er vigtig, for der sker ikke meget, når man er ung på Bornholm.

- I vintermånederne er det pissekedeligt. Der sker ikke en skid. Og i som-

meren kan du ikke komme ind nogen steder, for der er turister overalt.

SVENDENE ER SUPERDYGTIGE

Flemming Svendsen er også en læreplads, hvor fagligheden er i fokus, og hvor der bliver taget godt hånd om lærlingene.

- Alle tager sig supergodt af os. Svendene er dygtige. Og Jacob (mesteren) siger, at vi bare skal komme til ham eller en af svendene, hvis der er et eller andet problem. Vi skal hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt. Og så får man at vide, når man gør det godt.

Jacobs kæreste kan også mærke en forandring:

- Min kæreste siger, hun kan mærke, at jeg er blevet gladere og har fået mere selvtillid. Der er en generel god kultur i virksomheden. Selvom der er håndværkerjargon, så er tonen aldrig for hård. Og jeg synes både svendene og mester er gode til at rose os lærlinge.

Det var et tilfælde, der gjorde, at Jacob blev voksenlærling i et VVS-firma.

Jacob Grønvall ved sin firmabil.

De fleste lærlinge har efter nogle år i firmaet en fast firmabil at køre i.

Der er ikke altid meget plads at bevæge sig rundt på, når man er VVS’er. Men nedslidning bekymrer ikke Jacob endnu. - Jeg tænker over, hvordan jeg løfter og er glad for, at man kan få så mange hjælpemidler i dag.

KAN PASSE SIG SELV

På dagen hvor Fagbladet Blik & Rør er med den 27-årige lærling på job, er sådan en dag, hvor Jacob kan gå og ”passe sig selv”. Han er mødt ind på et plejehjem, der skal renoveres i byen Hasle. Det er første dag, han er på den opgave. Men han ligner en, der har arbejdet der i årevis.

Rutineret trækker kan kabler og rør blandt andet til gulvvarme og kravler rundt i den del af kælderen på plejehjemmet, man vel nærmest kan kalde

Der er altid en kollega, jeg kan ringe til, hvis der er noget, jeg er i tvivl om, fortæller Jacob, der på dagen, hvor fagbladet er på besøg, er med til at renovere et plejehjem i Hasle med en håndfuld kollegaer.

en krybekælder. Han er også med til at lave styringen til gulvvarmen og radiatorerne. Med sig har han en radio, der som regel spiller P4 Bornholm. Det er det, som de fleste lytter til på Bornholm, fortæller både Jacob og fotografen, der er tilflytter.

- Så får man lidt lokale nyheder og kan følge lidt med og lidt musik, som jeg ikke behøver at skifte mellem, fortæller Jacob og virker ganske tilfreds med arbejdsdagen.

Så tilfreds at han ikke har tænkt sig at finde en anden arbejdsplads, når han er udlært om to et halvt år.

- Jeg håber på og forventer også, at jeg kan blive i virksomheden. Jeg vil helst være et sted, hvor jeg kan veksle mellem at køre service og arbejde på byggeplads.

Læs med på de næste par sider, hvor Jacobs mester Jacob Svendsen fortæller om at skabe en attraktiv læreplads.

STØRSTEDELEN AF BORNHOLMS

VVS-LÆRLINGE HAR SAMME LÆREPLADS:

HOS FLEMMING SVENDSEN KOMMER LÆRLINGENE NEMLIG FØRST

TEKST

Maja Skov Vang

FOTO

Justine Høgh

Det er ikke tilfældigt, at størstedelen af Bornholms VVSlærlinge er samlet et sted. I VVS-firmaet Flemming Svendsen, bliver lærlingene ikke bare taget alvorligt, der bliver også sørget for, at arbejdspladsen er et rart sted at være ung.

Hvis du går ind på VVS-virksomheden Flemming Svendsens hjemmeside, kan du, som hos så mange andre virksomheder, finde en oversigt over medarbejderne.

Normalt er det sådan, at direktøren og resten af ledelsen bliver præsenteret først, og derefter kommer personalet. Men sådan er det ikke hos Flemming Svendsen. Direktøren Jacob Svendsen er således at finde på det billede, der ligger til sidst på siden efter de 42 medarbejdere. Allerførst bliver alle lærlingene præsenteret.

- Det er en måde at vise vores lærlinge respekt på, forklarer Jacob Svendsen.

Måske er det den indstilling, der er årsagen til, at 8 ud af i alt cirka 15

VVS-lærlinge på Bornholm har valgt Flemmings Svendsen, der ligger i Rønne og Nexø, som læreplads.

Det er ikke kun på hjemmesiden, der vises respekt om de unge. De bliver i det hele taget værdsat og taget alvorligt. Derfor er der også to faste lærlingeansvarlige blandt svendene. Det er dem, som lærlingene kan komme til, hvis de oplever udfordringer, eller bare har brug for en snak. Og det er også dem, der besøger lærlingene, når de er på skoleophold.

Der er også faste møder fire gange om året, hvor lærlinge, tillidsrepræsentanten, Jacob og de lærlingeansvarlige mødes og taler om løst og fast.

- Der bliver ikke taget referat. Det er et møde, hvor vi kan vi få den dialog, som vi ikke har tid til i en travl hverdag.

VENTELISTER OG INGEN OPSLAG Jacob fortæller, at virksomheden er så populær, at de ikke behøver lave stillingsopslag, når der er plads til nye lærlinge.

- De finder os selv. De lærlinge, vi har ansat, er de bedste ambassadører for kommende lærlinge. De unge er gode til at tale sammen. Vi har aldrig haft problemer med at finde lærlinge, som andre virksomheder kan have, og i perioder har vi faktisk en venteliste, forklarer Jacob.

Det er ikke kun den høje faglighed og respekten, der gør Flemming Svendsen

populær. I virksomheden i Rønne er der faciliteter, der end ikke er at finde i en ungdomsklub i en mellemstor provinsby:

Billardbord, airhockey, dart, bordfodbold, shuffleboard, en kæmpe fladskærm og en soundbox står klar i den rummelige kælder, der tidligere husede et mejeri i Rønne.

- Her holder vi svendegilder. Og lærlinge kan invitere rødderne ned og se fodboldkamp, eller de kan holde fødselsdage. Det er vigtigt, at der er et sted, de unge lærlinge kan mødes og have det sjovt. På gymnasierne er der jo masser af fester for de unge.

Jacob Svendsen overtog virksomheden fra sin far Flemming Svendsen for 20 år siden.

Der er også et stort træningslokale i virksomheden og så har en del af lærlingene ofte mulighed for at låne en firmabil.

GOD ENERGI OG HUMOR

Men hvorfor gider Jacob egentlig gøre så stort et arbejde ud af at være en attraktiv læreplads?

- Man kan jo sige, at jeg uddanner til eget brug. Når jeg uddanner tre lærlinge, så er der cirka en, der bliver i virksomheden efterfølgende, mens de andre som regel tager en periode til København. Vi har jo ingen nabokommuner at få arbejdskraft fra. Jeg synes, man som virksomhed har et ansvar for at tage lærlinge, især når man tager i betragtning, at vi vil mang

le arbejdskraft i stor stil i fremtiden, lyder det fra Jacob.

Men der er også en anden årsag. For som Jacob forklarer, så følger der noget administrativt med at have lærlinge, og det kræver også noget af svendene at skulle oplære en lærling.

- Der kan være nogle, der synes, det er anstrengende, fordi de er vant til at kunne sidde og spise deres spegepølsemad i fred i firmabilen. Men når det er sagt, så kommer de unge mennesker også bare med en masse energi. Der er altid humor til stede, og de tør sætte spørgsmålstegn ved en masse, som man ikke tænker over, når man har været svend i 30 år.

Da Jacob for 20 år siden overtog virksomheden fra sin far, var der to-tre lærlinge. Nu er der som regel mellem otte og ti.

THOBIAS:

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

"JEG ER BÅDE STOLT OG RØRT"

FOTO

Fagtalent

Thobias Elleholt er nomineret til Fagtalent-prisen i kategorien Kulturbærer. Han er særligt stolt over, at der i indstillingen bliver lagt vægt på, hvordan han tager imod nye lærlinge.

GIVER NY ENERGI

- Jeg er både stolt og rørt over at være blevet indstillet. At nogle mennesker nikker anerkendende til mit arbejde. En gang imellem kan jeg godt havde nogle lange arbejdsdage, hvor man godt kan blive lidt træt, så giver det virkelig noget at få sådan et skulderklap. Det giver en ny energi.

VIGTIGT AT GIVE DEN GODE OPLEVELSE VIDERE

- Jeg er særligt glad for, at der i indstillingen bliver lagt vægt på, at jeg er god til at tage imod nye lærlinge. Jeg færdiggjorde uddannelsen i januar, så jeg er næsten nyudlært, og selv som svend er der stadig meget, man skal lære endnu.

- Derfor var jeg også spændt på at få lærlinge med ud og derfor blev jeg også rigtig glad for, at det i indstillingen bliver nævnt, at jeg giver dem den samme gode oplevelse, som jeg selv har haft med svendene. Det kræver dygtige VVS’ere at uddanne de kommende generationer.

SAMARBEJDE OG FÆLLES MÅL

- Jeg havde hverken regnet med at blive indstillet eller nomineret. Jeg er en forholdsvis ydmyg person, der bare passer mit arbejde, og jeg betragter egentlig ikke mig selv som et fagtalent. Men jeg har nogle kompetencer, jeg selvfølgelig forsøger at bringe i spil.

- Jeg er indstillet i kategorien Kulturbærer, og det er nok fordi, jeg er god til at få folk til arbejde sammen og samles om et fælles mål.

SPILLER IKKE EN FODBOLDKAMP FOR AT TABE

- Jeg har store forventninger til awardshowet den 28. november. Jeg spiller ikke en fodboldkamp for at tabe. Så selvom jeg både er glad for at være med og for, at jeg endda er blevet nomineret, så går jeg ikke efter en 2. plads.

THOBIAS ELLEHOLT, 25 ÅR, BRAVIDA DANMARK NOMINERET I KATEGORIEN KULTURBÆRER

MARCO BLEV OVERRASKET PÅ BYGGEPLADSEN: ”DER STOD BÅDE CHEFER, KOLLEGAER

OG FAMILIE, DER STOD DER MED KONFETTIKANONER OG GAVER”

TEKST

ACCEPTERET I FAGET

- Det giver mig blod på tanden at blive nomineret. Nomineringen viser, at jeg bliver accepteret i mit fag. Så jeg er virkelig taknemmelig for, at mine kollegaer har nomineret mig.

NY SOM FORMAND

- Jeg har været formand i de sidste 2,5 år, så jeg er selvfølgelig vokset med opgaven undervejs. Derfor betyder det meget for mig, at de otte personer, jeg er formand for, er glade for mit arbejde. De kommer også glade på arbejde med højt humør.

Det kom som lidt af et chok for VVS’eren, at han blev nomineret til fagtalent.

OVERRASKELSEN

- Det var lidt af et chok, da jeg blev nomineret. Jeg blev sendt i firmaet, og da jeg kom tilbage til byggepladsen igen, havde firmaet arrangeret det som en overraskelse for mig. Der stod både chefer, kollegaer og familie med konfettikanoner og gaver.

AWARDSHOWET

- Jeg har ikke nogen særlige forventninger til udfaldet af awardshowet den 28. november, men jeg er sikker på, det bliver en sjov aften.

MARCO ASMUSSEN, 28 ÅR, WICOTEC KIRKEBJERG NOMINERET I KATEGORIEN KUNDETILFREDSHED

Jonathan Roed Kirkedal

TEKST

SÅDAN ER DU STILLET, NÅR DU SKAL ARBEJDE OVER

Ved du, hvilke rettigheder du har, hvis du skal arbejde over og hvilke tillæg, du har krav på? Her får du et overblik over, hvordan du er sikret i din overenskomst.

TIMERNE GIVER FORSKELLIGT, NÅR DU ARBEJDER OVER

Når du arbejder i forlængelse af den almindelig arbejdsdag, får du ifølge VVS-overenskomsten for den første og anden time: 44,55 kr. i overtidstillæg. Og for timerne derudover får du 124,90 kr. i tillæg.

På Skorstensfejeroverenskomsten får du for 1., 2. og 3. time 50 procent oven i timelønnen, timerne derefter er til 100 procent oveni den normale timeløn. Lørdage samt helligdage er også med 100 procent tillæg – og altid for mindst to timer.

DU KAN OGSÅ FÅ OVERTIDSTILLÆG FOR MELLEMTIMER

Har du for eksempel fri klokken 16, men skal arbejde over fra klokken 18, så får du på VVS-overenskomsten også overtidstillæg for mellemtimerne som beskrevet i punkt 1.

Jonathan Roed Kirkedal

3

DER KAN VÆRE KRAV OM AFSPADSERING

Ifølge VVS-overenskomsten skal overarbejde ikke afspadseres, så længe det ikke er overstiger ti timer i alt inden for to på hinanden følgende lønperioder. Alt derudover har du ret til at holde som afspadsering.

Reglerne kan afviges, hvis der lokalt er aftalt noget andet mellem enten medarbejderen og virksomheden eller mellem tillidsrepræsentanten og virksomheden.

På Skorstensfejeroverenskomsten tilstræbes afspadsering også.

VARSLING AF AFSPADSERING OG OVERARBEJDE

Afspadsering skal af både arbejdsgiver og medarbejder varsles 4 x 24 timer ifølge VVS-overenskomsten. Det vil med andre ord sige fire døgn i forvejen, medmindre der er aftalt noget andet lokalt.

Ved systematisk overarbejde, altså overarbejde over en længere periode, gælder det, at det skal varsles fire kalenderdage før ugen for overarbejde.

NÅR BESKÆFTIGELSEN ER HØJ

Når der er høj beskæftigelse, det vil her sige, at ledigheden ifølge Din Faglige A-kasse falder til 4 procent eller under, så bortfalder kravet om afspadsering i VVS-overenskomsten.

Ledighedstallet indhentes hos den til enhver tid for VVSområdet mest repræsentative a-kasse - pt Din Faglige A-kasse.

Husk, du altid kan tjekke, hvad der står i din overenskomst på blikroer.dk/overenskomst, og få hjælp hos din kreds, hvis du har behov for det.

TESFAYE EFTER UDSPIL: ER DU AFKLARET, KAN DU STARTE DIREKTE PÅ EN ERHVERVSUDDANNELSE

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

Børne- og undervisningsministeren svarer på, hvad der kommer til at ske med erhvervsuddannelserne ovenpå det nye uddannelsesudspil. Han forholder sig blandt andet til, hvor skolerne skal ligge, og om der stadig er ambitioner om, at der vil starte samme antal lærlinge direkte på erhvervsuddannelserne i fremtiden, som der gør i dag.

Mandag d. 21. oktober besøgte Mattias Tesfaye børne- og undervisningsminister (S) TEC Gladsaxe, hvor han blandt andet talte med lærlinge fra grundforløb 1, VVS-Energiuddannelsen og maleruddannelsen.

Det gjorde han som led i, at han tidligere har meldt en ambition ud om at tale med 1000 elever. Men han gjorde det også i forbindelse med, at han og regeringen netop har præsenteret et nyt uddannelsesudspil, hvor der er planer om en ny erhvervsrettet gymnasieuddannelse (epx) og afskaffelse af grundforløb 1 og 10. klasse.

Ifølge ministeren vil der i løbet af et par måneder komme et udspil om, hvordan fremtidens erhvervsuddannelser skal se ud. Fagbladet Blik & Rør havde mulighed for at spørge Mattias Tesfaye om, hvilken betydning den nye uddannelsesreform har for erhvervsuddannelserne.

FÆRRE KOMMER TIL AT STARTE DIREKTE PÅ EN ERHVERVSUDDANNELSE

Er det stadigvæk ambitionen, at der fremadrettet er lige så mange unge som i dag, der starter direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen?

- Jeg tror færre unge med den nye reform vil komme til at starte direkte fra grundskolen. Men det er min ambition, at dem, der i dag starter direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og som både er glade for det og rent faktisk gennemfører uddannelsen, fortsat også vil starte direkte. Så det er nogle af de unge, der er mindre afklarede om deres uddannelsesvalg, vi i fremtiden forestiller os vil gå på epx.

Så du tænker, at der vil komme til at være et mindre frafald på erhvervsuddannelserne?

- I dag er der 20 % af en ungdomsårgang, der starter direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Af dem er det halvdelen, der gennemfører, og den anden halvdel dropper ud. Dem, der gennemfører uddannelsen, kunne jeg godt tænke mig også starter i fremtiden. Men dem, der dropper ud, måske fordi de er mindre afklarede i deres uddannelsesvalg, kan jeg godt forestille mig går på epx i fremtiden.

Hvor skal epx’en ligge?

- I dag har vi nogle meget stærke ungdomsmiljøer på stx gymnasier (den almene studentereksamen, red.), og så har vi nogle meget stærke praktiske undervisningsmiljøer på erhvervsskolerne. Nu kommer vi med epx, der er

en praktisk gymnasieuddannelse. Hvis den bliver placeret på gymnasiet, så bliver vi nødt at bygge nogle værksteder der. Og hvis epx bliver placeret på en erhvervsskole, så skal vi sikre os, at der er rigeligt med unge i den aldersgruppe til at lave et ordentligt ungdomsmiljø. På masser af tekniske skoler er der ikke mere end 20-40 elever på under 18 år. Det er ikke nok til at skabe et ordentligt ungdomsmiljø.

Tidligere på året kom en undersøgelse, der viste, at elever på erhvervsuddannelserne pendler længere tid til og fra skole end stx-elever. Kommer man til at kunne tage en erhvervsuddannelse flere steder end i dag?

- Det er vigtigere for mig, at der er tilpas mange elever til at sikre kvalitet i uddannelsen, end at det ligger lige så fintmasket som stx og epx. Så når man er på hovedforløbet, kan det godt være, man skal køre lidt længere for at komme hen på sin VVS-Energiuddannelse end gymnasieeleverne skal for at komme hen på deres gymnasie. Og det er fordi, vi har flere gymnasielever end VVS-lærlinge.

Der er en risiko for, når man for eksempel lægger epx i regi af de almene gymnasier, at ressourcerne simpelthen ender med at tilflyde de almene fag. Hvad kommer du til at gøre for at sikre, at der faktisk er ressourcerne til de praktiske fag?

Mattias Tesfaye blev vist rundt på TEC Gladsaxe af Tue Hækkerup, der er uddannelseschef. Undervejs talte ministeren med lærlinge (Foto: privat).

- Dels er det en ledelsesopgave, at hvis en uddannelsesinstitution vil udbyde epx, så er de også forpligtet på at sikre, at pengene ikke går til at købe nye bøger og sende stx-eleverne på studieture, men at de også går til at sikre ordentlige værkstedsfaciliteter og efteruddannelse af faglærere. Der kommer nok også til at være nogle forpligtigelser i lovgivningen netop for at undgå, at pengene stille og roligt siver hen til noget bogligt.

I forhold til frafald på erhvervsuddannelserne, kan jeg høre, at en del af problemet kan være, at der simpelthen mangler en koordinering imellem, hvad de lærer i virksomheden, og hvilke kompetencer de skal følge op på på skolen. Er det noget, du har gjort dig tanker om?

- At vi har uddannelser, hvor man veksler mellem at være i lære og på skole, er sindssygt vigtigt. Og det er en del af årsagen til, at erhvervsuddannelserne grundlæggende er en succes. Men vi er for dårlige til at få det, der foregår på skolen og det, der foregår i firmaet, til at hænge sammen. Vi kommer aldrig hen til, at alle elever når alle læringsmål i alle virksomheder. For eksempel kan et firma få en stor opgave, hvor de skal udskifte 400 faldstammer i en stor almennyttig boligforening, og det er en fed opgave at komme med på som lærling. Men når du så kommer tilbage på skole igen, så er du blevet rigtig god til en ting, og mindre god til noget andet. Og det skal vores uddannelsessystem kunne rumme. Den dialog fungerer ikke godt.

FAKTA

3 NEDSLAG I REGERINGENS UDSPIL

Der er planer om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx. Den er i udgangspunktet 2 år og giver adgang til erhvervs- og udvalgte professionsbacheloruddannelser. Det bliver muligt at tage et års overbygning, så er den adgangsgiven til alle professionsbacheloruddannelser, og yderligere 6 måneder giver adgang til akademiske uddannelser.

Den nye epx erstatter grundforløb 1 (og en mindre del af grundforløb 2), 10. klasse (det vil dog stadig være muligt at tage en 10. klasse på efterskole) og hf.

Fremover bliver det muligt at starte direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, hvis du 1) har en uddannelsesaftale, 2) har været på juniormesterlæreordningen i folkeskolen, 3) har aftale med en arbejdsgiver om en fagrelevant ulønnet mini-praktik på 2-4 uger, 4) består en optagelsesprøve, hvis du ikke lever op til adgangskravene.

EN PRAKTISK

GYMNASIEUDDANNELSE KAN VÆRE EN GOD IDÉ

KLUMME:

Lasse Vejen er i lære som VVS-energispecialist.

Han er fagligt aktiv i Blik og Rør Ungdom, hvor han både er medlem af landsudvalget og sidder i ungdomsbestyrelsen i Kreds København.

Tidligere på efteråret fremlagde regeringen et udspil til en ny reform af ungdomsuddannelserne. Et af forslagene er at oprette en helt ny ungdomsuddannelse i form af en mere praktisk gymnasieuddannelse (EPX). Jeg valgte selv at starte på en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen. Spørgsmålet er jo så, om jeg mon selv havde valgt EPX, hvis den havde eksisteret dengang?

Det er sgu svært at sige. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed – men jeg tror det. Jeg kan huske, at det føltes meget uoverskueligt at skulle træffe en så stor beslutning i en ret ung alder. Jeg følte mig på ingen måde klar til at skulle tage en så stor beslutning om fremtiden.

Så på den måde kan man sige, at det –hvis jeg havde taget EPX – måske ville have gjort, at jeg var mere afklaret.

Det almene gymnasium (STX) er meget bogligt og teoretisk, så jeg synes, det er en god idé med en gymnasial uddannelse, der er mere praksisorienteret. Med mere praktisk og mindre stillesiddende ”røv til sæde”-undervisning. Selvom jeg nok havde valgt EPX, hvis det havde været en mulighed for mig,

så er jeg også rigtig glad for, at jeg søgte ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, og at jeg valgte VVS-energiuddannelsen. Det er fedt at have et arbejde, hvor man bruger både hænder og hoved, og det er en branche i rivende udvikling. Det er fedt at stå forrest i den grønne omstilling og være med til at gøre al klimasnakken til virkelighed. Og så gør det jo heller ikke noget, at der er udsigt til god løn og høj jobsikkerhed, når man har fået sit svendebrev.

INGEN GRUND TIL AT SPILDE ÅR

Jeg tror faktisk på, at EPX kan gøre en forskel for mange unge. Det kan give lidt mere ro, så man ikke føler, at man låser sig i en bestemt retning så tidligt i livet. Det kan give et par år mere til at tænke over, hvilken retning man skal vælge. Jeg er dog rigtig glad for, at jeg valgte at gå den faglærte vej med det samme. Så der er jo heller ikke nogen grund til at ”spilde” to eller tre år på en ungdomsuddannelse, hvis man allerede er afklaret. Men jeg tror helt sikkert, at der er flere unge, der vil vælge en erhvervsuddannelse efter EPX, og det er jo bare en kæmpe bonus.

ET RÅD TIL POLITIKERNE

Nu ved jeg ikke rigtig, hvor EPX-uddannelserne skal ligge. Men hvis jeg skal give et råd til uddannelsesinstitutionerne, så er det vigtigt at have fokus på det sociale fællesskab og de sociale aktiviteter på skolerne. Det kan have sindssygt stor betydning for trivsel og frafald på uddannelserne! Og hvis jeg skal give et råd til politikerne, så er det, at de skal turde være modige, når der skal landes en aftale om EPX og en ny ungdomsuddannelsesreform. Der er sikkert mange, der kommer til at være uenige og kritiske. Her er det vigtigt, at politikerne tør prioritere og sige ”ja, der er faktisk noget, der er vigtigere end noget andet”. Det synes jeg generelt, der mangler i den uddannelsespolitiske debat. Se bare, hvor mange år det tog, før der blev investeret i erhvervsuddannelserne. Jeg er umiddelbart positivt over for EPX – så længe det ikke bliver en omvej for dem, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

NY FORMAND FOR SKORSTENS-

FEJERKREDSEN: ”VI

SKAL HAVE FLERE UNGE TIL AT VÆLGE SKORSTENSFEJERFAGET”

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

FOTO

Noah Thilemann

I september valgte Kim Bast at trække sig som formand for Skorstensfejerskredsen efter syv år på posten. Her kan du møde Martin Holm Meyer, der har taget over som konstitueret formand.

OVER 30 ÅR SOM SKORSTENSFEJER

- Jeg hedder Martin Holm Meyer, er 56 år gammel, og arbejder i Grindsted, der ligger i Billund Kommune. Jeg blev udlært skorstensfejer i 1989 og har arbejdet som det lige siden. I de år der er gået, har jeg prøvet at arbejde for forskellige mestre flere steder i Jylland og på Fyn.

DE VIGTIGSTE TEMAER

- De områder, jeg særligt kommer til at sætte fokus på, er indeklima, den grønne omstilling, arbejdsmiljøet i branchen og at få større tilgang af lærlinge til faget.

FOR BØRNENE OG KLIMAET

- Indeklimaet er i det hele taget vigtigt for os alle - ikke mindst i vores daginstitutioner og skoler. Der er ikke noget godt indeklima uden, at ventilationssystemerne bliver serviceret og renset regelmæssigt. Samtidig hænger det godt sammen med den grønne omstilling, for vil man udnytte ventilationsanlæggene effektivt, så kræver det regelmæssig rensning og ordentlig indregulering.

SÆRLIGE UDFORDRINGER

- Jeg er meget optaget af, hvordan de personlige værnemidler skal være, for at vi bliver påvirket mindst mulig af det arbejde, vi udfører.

- Som skorstensfejere er der nogle særlige arbejdsmiljøproblemer, fordi soden kan være kræftfremkaldende. Det kræver særligt arbejdstøj, hvor soden ikke kan trænge igennem, korrekte masker og handsker.

DET SKAL VI VÆRE BEDRE TIL

- Vi skal have flere unge til at vælge skorstensfejerfaget, for vi mangler lærlinge. Vi skal være bedre til at fortælle dem om vores fag, og om hvordan det også er et fag i udvikling. Teknologien fylder mere og mere, vi foretager blandt andet ventilationsrensning, hvor vi også indregulerer systemerne og foretager partikelmålinger.

ÅRET DER GIK

10 ÅR MED MEDLEMSFREMGANG

OG NY MÆRKEDAG

TEKST

Maja Skov Vang

FOTO

Jonas Krøner, Ulrik Jantzen og Fagtalent

Snart slutter endnu et år, og det er altid en oplagt anledning til at se tilbage på de store begivenheder. I Blik- og Rørarbejderforbundet har 2024 været et år, hvor vi omdøbte store bededag, hvor der var enighed i Folketinget om skærpede krav for asbestarbejde, og hvor vi endnu engang har oplevet medlemsfremgang.

10 ÅR MED MEDLEMSFREMGANG

Mens størstedelen af fagbevægelsen oplever medlemstilbagegang, er det ikke tilfældet i Blikog Rørarbejderforbundet.

Her har forbundet oplevet en stigning i antallet af ordinære medlemmer og lærlinge for 10. år i træk. Stigningen har været på 1,2 procent fra 2023 til 2024.

- Vi er et fag og et forbund i konstant udvikling, hvor vi prioriterer organisering i næsten alt, vi foretager os. Jeg synes, fremgangen vidner om, at vi er et forbund, som er i øjenhøjde med medlemmerne, og hvor de føler, vi kæmper deres sag. Det er jeg naturligvis stolt over, lyder det fra forbundsformand, Henrik W. Petersen.

AUTORISATIONSORDNING FOR ASBEST-ARBEJDE ENDELIG VEDTAGET

Det var i foråret, at en autorisationsordning for asbestarbejde endelig blev vedtaget af et enigt folketing. Det var en stor sejr for Blik- og Rørarbejderforbundet, der i årtier har arbejdet for at skærpe kravene for arbejde med asbest.

Og forbundets kamp gik ikke ubemærket hen fra talerstolen i Folketingssalen:

- Med autorisationsordningen sikrer vi en bedre beskyttelse mod det farlige stof. Jeg vil gerne rose Blik og Rør for at bidrage til debatten og vedvarende presse på for forbedringer på området, lød det fra beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Også de tre beskæftigelsesordførere fra henholdsvis Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet Nick Zimmermann, Victoria Velasquez og Jens Joel anerkendte Blik- og Rørarbejderforbundets indsats.

FLERE UNGE HAR FÅET TÆNDT EN FAGLIG GNIST

I marts 2024 var næsten 100 lærlinge, unge faglærte og gæster samlet til årsmøde i Blik og Rør Ungdom. En begivenhed, som traditionen tro blev afholdt i Svendborg. En weekend med fagligt engagement og fællesskab, visioner og ambitioner, kampgejst og drivkraft. Der var særligt fokus på de mange engagerede unge i formandens beretning.

- Vi har fået markant flere aktive i Blik og Rør Ungdom. Flere har fået tændt en faglig gnist og fået vækket en interesse for at engagere sig i det faglige og politiske ungdomsarbejde. Vi har formået at lægge på hele tiden. Vores fællesskab er blevet større og stærkere. Det er et stort privilegium at være formand for Blik og Rør Ungdom. Og jeg ved, at det forpligter, lød det fra Nicolai Krølbøll, da han aflagde beretning på vegne af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom.

Faktisk var fremmødet så stort til Årsmødet, at ungdomsorganisation er vokset ud af konferencesalen på Danhostel. Det betyder, at årsmødet i 2025 rykker til AOF Center Sydfyn.

NY PRIS TIL

FAGTALENTER

Med præmissen om, at man skal hylde det, man gerne vil have mere af, har Blik- og Rørarbejderforbundet stiftet prisen Fagtalent i samarbejde med blandt andre Dansk El-Forbund, Dansk Metal, Tekniq Arbejdsgiverne og Jyllands-Posten.

Parterne er enige om, at der er brug for en kulturforandring i samfundssynet på faglærte i Danmark. De unge mangler nogle at spejle sig i, så flere af dem kan blive interesserede i faget

- Vi står over for store udfordringer, og én af dem bliver vores mangel på op mod 100.000 faglærte i 2030. Det bliver helt afgørende at løse, hvis den grønne omstilling skal blive til noget, og vi fortsat skal have en vækst, der finansierer vores velfærdssamfund, sagde Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blikog Rørarbejderforbundet, i forbindelse med offentliggørelsen af den nye pris.

Prisfesten foregår den 28. november. Thobias Elleholt (på billedet), der er VVS’er, er nomineret til en pris.

NYT ERHVERVSRETTET GYMNASIUM

Den 8. oktober kunne regeringen med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i spidsen præsentere et uddannelsesudspil, der skal få flere til at vælge erhvervsuddannelserne til.

Det skal blandt andet ske ved at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse. Det vil dog stadig være muligt med en direkte vej fra grundskolen til en erhvervsuddannelse, slog ministeren fast over for fagbladet. Forbundsformand Henrik W. Petersens reaktion var umiddelbart positiv:

- Der er gode takter i udspillet. Og det er fornuftigt, at der er unge, der har mulighed for at vælge et gymnasie, der er mere praktisk, og at vilkårene endelige bliver de samme for alle. Vi er naturligvis glade for, at der stadig er en direkte vej til erhvervsuddannelserne, men vi er bekymrede for om den vej kan blive for smal. Vi ved, at cirka 20 procent af en årgang vælger at starte på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Det ville være ærgerligt, hvis de skal tage en omvej.

BØRSEN BRÆNDTE

De fleste var i chok, da de så flammehavet, der åd Børsen op den 16. april. Det gjaldt i særdeleshed de to Blik og Rør-medlemmer Henrik Anderson og Ole Thorn. For dem var det ikke bare en ikonisk bygning, der blev til ruiner, men også over et års arbejde, der gik op i røg. Blikkenslagerne fra Toft Kobber var langt over halvvejs i renoveringen af det gamle kobbertag, da branden opstod.

- Bygningen har betydet meget for os alle sammen. Arbejdet har kostet blod, sved og tårer. Det var rigtig hårdt arbejde, så hårdt at mine knæ er gået i stykker af det. Den gamle dame har været vores lille barn, lød det fra Ole Thorn, da fagbladet talte med ham og Henrik Anderson få uger efter branden.

OK25 SKUDT I GANG

Selvom det først er i 2025 de egentlige overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked går i gang, så er OK25 for længst startet i Blik- og Rørarbejderforbundet. Således har forbundsformanden, de to næstformænd og forbundssekretæren været rundt i hele landet i løbet af foråret for at holde dialogmøder med alle interesserede medlemmer. Her blev der talt om proces, ønsker og forventninger.

- Jeg kan blandt andet høre, at pension fylder en del. Det er selvfølgelig også en meget aktuel debat for tiden. Pension fyldte også en del ved forhandlingerne i 2023, hvor vi lykkedes med at lande en ny aftale, sagde forbundsformanden i kølvandet på dialogmøderne.

Der blev indsamlet 266 forslag til VVS-overenskomsten og 93 til skorstensfejeroverenskomsten.

179 BREVE

BLEV SENDT

2024 blev også året, hvor Alliancen for værdig tilbagetrækning genopstod. Anledningen er, at folketingsmedlemmerne til næste år skal stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal stige i 2040.

Det fik Alliancen til at sende 179 breve til folketingsmedlemmerne med følgende budskab:

- Hvis I i løbet af folketingsåret vælger at sætte pensionsalderen op i 2040, så skal retten til tidlig pension forbedres. Mange af vores medlemmer døjer med nedslidning, og der er desværre ikke gjort det nødvendige for at forbedre arbejdsmiljøet. For dem er det ikke nok at kunne gå på pension tre år tidligere. Det håber vi, at I vil tage med i jeres overvejelser.

Alliancen består udover Blik- og Rørarbejderforbundet af Dansk El-Forbund, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og det nyeste medlem Serviceforbundet.

Alliancen mødte også op til Socialdemokratiets kongres i Aalborg for at sige tak for, at Socialdemokratiet efter 2025 ikke længere vil støtte en automatisk stigning i pensionsalderen. Men sendte også et klart budskab om at forbedre retten til tidlig pension allerede næste år.

STORE BEDEDAG BLEV

TIL STORE MEDLEMSDAG

2024 var første gang året, hvor store bededag ikke var en helligdag. Blik- og Rørarbejderforbundet valgte at markere dagen på sin helt egen måde, nemlig ved at holde store medlemsdag. Fredag den 26. april blev således brugt på at møde medlemmer og måske kommende medlemmer med varme hveder og et stærkt budskab:

- Store bededags-indgrebet var uklog indblanding i den danske model. Det har vi sagt mange gange. Men sagen viser, at løn og arbejdstid er noget, vi selv skal klare. Det skal vi ikke overlade til Folketinget. Det viser også, at man skal være medlem af en rigtig fagforening, der forhandler overenskomster. Det vi har aftalt heri, kan ingen nemlig tage fra dig, sagde forbundsformand Henrik W. Petersen.

Begivenheden fik blandt andet medieomtale på TV 2 News, i Ekstra Bladet, TV 2 Kosmopol og TV 2 Fyn og JydskeVestkysten.

Jonathan Roed Kirkedal

DANFOSS TO BEN: ET I DEN GRØNNE OMSTILLING – OG DET ANDET SOLIDT PLANTET I FIRMAETS HISTORIE

Danfoss havde sat den store charmeoffensiv ind, da 120 lærlinge fra VVS-Energiuddannelsen var forbi hovedkontoret. Her blev lærlinge fortalt om, hvordan Danfoss ser sig selv som både fremadskuende i forhold til den grønne omstilling, men også som bevidste om deres historie.

På taget af den såkaldte Smart Store er der installeret 100 kWh solpaneler. Danfoss har dog måttet erfare, at det på ene side er alt for meget energi i forhold til, hvad butikken bruger – men for lidt til at lagre det i et batteri. På den måde danner supermarkedet også rammen om at få testet forskellige løsninger af.

Mads Clausen stiftede Danfoss på sine forældres gård i Nordborg på Als d. 1. september 1933. Gården er i dag indrettet som museum, hvor mange af de oprindelige rum er bevaret, og hvor man kan se de første mange produkter, Danfoss havde på markedet – og høre mere om virksomhedens rejse til, hvor den er i dag.

Fire busser fra hele landet, rundstykker undervejs, og sågar busser, der transporterede lærlinge rundt mellem de forskellige ejendomme, der ligger fordelt udover Danfoss 120 hektar land i Nordborg på Als. Der var ingen tvivl om, at den globale virksomhed, der blandt andet producerer termostater, med 37.000 ansatte, heraf de 5.000 i Danmark, havde sat alle sejl ind på, at lærlingene fra VVS-Energiuddannelsens hovedforløb 3 og 4 skulle gå derfra med et godt indtryk.

Christian Højgaard Thyrsted, der er lærling ved Brædstrup VVS teknik, syntes da også, det var et supergodt arrangement.

- Jeg kunne særligt godt lide Mads Clausens (stifteren af Danfoss, red.) barndomshjem, som er en gammel gård - og i dag er et museum om Danfoss, siger han.

Ejnar Luckmann viser rundt. Han er er teknisk chef i Danfoss såkaldte Smart Store. Det er et supermarked i form af en Coop 365discount, hvor alle Danfoss nyeste produkter er implementeret og prøves af. I butikken er der et standard køleanlæg, hvor al den varme, der bliver trukket ud af køleskabe og frysebokse – bruges til at opvarme butikken. Genbrugen af varme kombineret med en 1 km. jordslange gør, at de sælger mere varme til fjernvarmeanlægget, end de køber derfra.

Det er på trods af, at han og klassekammeraternes fokus på dagen var et lidt andet sted:

- Vi talte om på vej hjem i bussen, at tankerne var et helt andet sted, fordi vi snart skulle til svendeprøve. Vi kunne nok godt have brugt, at det havde ligget på hovedforløb 2 i stedet, lyder det fra ham.

EN ALSIDIG DAG

Foruden en tur forbi Danfoss stifter, Mads Clausens, gamle barndomshjem, som i dag er indrettet som museum om Danfoss historie, indebar dagen også en tur op i toppen af deres store hovedkvarter med udsigt over de mange hektar land og bygninger. Et besøg i deres såkaldte Smart Store, som er en Coop 365discount, som Danfoss er med i samarbejdet om, hvor de har installeret og afprøver deres nyeste tekniske løsninger. Samt en rundvisning på det lokale fjernvarmeanlæg, som ligger op og ned ad Danfoss.

I toppen af hovedkontoret var der udsigt over de 1.200 hektar land, som Danfoss ligger fordelt udover.

Og med 1900 besøgende alene i første halvår af 2024, var det en velsmurt maskine, der blev sat i gang.

Maiken Højgaard Jensen, der er lærling hos Per Michalski A/S, gik da også derfra med en god oplevelse:

- Jeg synes, det var et rigtigt fint arrangement. Der var mange spændende ting, men jeg savnede, at der blev gået noget mere i dybden med nogle af tingene. At det var lidt mere fagligt, og vi lærte noget mere om deres forskellige komponenter og sådan, siger hun.

Men særligt to ting ved dagen fangede hendes interesse:

- Jeg synes, deres SmartStore var ret imponerende, og så var det hyggeligt at besøge Mads Clausens gamle barndomshjem, lyder fra Maiken Højgaard Jensen.

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

FOTO

Jonas Krøner

25 ÅR I BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDETS TJENESTE: DER VAR TRÆNGSEL PÅ TALERSTOLEN

- Det er vigtigt med en forbundsformand, der bakker op om det faglige og politiske ungdomsarbejde i organisationen. Og du skal vide, Henrik, at vi i Blik og Rør Ungdom sætter stor pris på, at du prioriterer at deltage, når vi inviterer dig til vores aktiviteter. Sådan lød det fra Andreas Krogsbøll, der sidder i landsudvalget i Blik og Rør Ungdom.

11. september blev forbundsformand Henrik W. Petersens jubilæum fejret på Arbejdsmuseet. Der var taler fra både kollegaer, samarbejdspartnere og tætte relationer. Her får du et udpluk af, hvad der blev sagt fra talerstolen i de historiske rammer.

Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, var den første på talerstolen. Han kom ind på både Henriks indflydelse som formand, men også på hans brændende støtte til Liverpool: – Du har om nogen gjort Liverpools motto til dit eget (”You’ll never walk alone”, red.). Vi er ikke alene, så længe du er med.

Fra Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, lød det blandt andet: - Under din udvikling af organisationen er det blevet praktiseret, at vi gør, hvad vi siger, og siger, hvad vi gør.

Sofie Lønborg, Henriks bedre halvdel, sagde kæmpe tak for Henriks opbakning, også når livet byder på udfordringer.

Der var fyldt godt op i salen på Arbejdermuseet med gæster fra hele landet. Blandt andet beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kiggede forbi, ligesom Henriks datter, Nikoline (yderst til højre), lykkeønskede sin far.

Henrik Juul Rasmussen, formand for Kreds København, fortalte fra talerstolen blandt andet om sit første møde med Henrik W. Petersen, da han var blevet ansat som faglig organisator i Kreds København. Henrik Juul havde været forbi kredskontoret og havde set, at Henrik W. havde siddet og spist et æble. Det var han rystet over. Så da han kom tilbage til kollegaerne, måtte han fortælle dem: –Der er kommet en ny derinde (i Kreds København, red.), han spiser æbler.

Max Meyer, der var formand fra Blik- og Rørarbejderforbundet fra 2007-2018, lagde også vægt på sin personlige relation til Henrik: – Vores venskab har modbevist, at mænd ikke taler om følelser.

Benny Andersen, forbundsformand i Socialpædagogerne, sammenlignede sin og Henriks måde at være forbundsformænd på: – Vi er formænd af den skole, at der skal komme noget ud af det.

Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ

Arbejdsgiverne, forærede blandt andet Henrik en Liverpool trøje med ”Henrik W.” trykt på: – Blik- og Rørarbejderforbundet skal være rigtig stolte af at have dig som formand. Du har i den tid, jeg har kendt dig, udviklet og moderniseret forbundet.

SJAKKET OPFANDT SELV VÆRKTØJ, EFTER ARBEJDSTILSYNET KOM PÅ BESØG

VVS-sjakket var kreative, da de fandt ud af, der ikke var det tilstrækkelige filter på deres borehammer. Nu har værktøjsproducenten Milwaukee ladet sig inspirere af VVS’ernes opfindelse.

Giftigt kvarkstøv, splintrende jernspåner og et besøg fra Arbejdstilsynet fik et VVS-sjak til at tænke kreativt.

Hans Buch og Brian Rasmussen har således sammen med sjakket opfundet et sug, der kan sættes på en borehammer og en skærm, der kan sættes på en pinolsliber.

Det hele startede med, at Arbejdstilsynet kom på besøg på Børneriget, hvor Hans og Brian går til dagligt som VVS’ere fra firmaet Wicotec Kirkebjerg.

Her fik sjakket at vide, at det ikke var nok, at der kun var et såkaldt heba-filter på den borehammer, de arbejdede med og ikke et HEPA-H-filter, som der skal være, når man borer i materiale, hvor der kan komme kvarkstøv.

Problemet var bare, at der ikke fandtes et sug med det rigtig filter, når der skal bores meget og længe.

Det er ofte på byggeprojekter, hvor man er over længere tid, at man bliver kreativ, fortæller de to VVS’ere (Brian Rasmussen (tv) og Hans Buch), der har arbejdet på at bygge Børneriget i halvandet år.

Brian forklarer, at de almindelige borehammere ikke har Heba-H filter, ligesom almindelige støvsugere på batteri heller ikke har det.

Det fik Hans til at lave et hul i borehammeren og sætte en støvsuger på strøm ind i hullet, der kan suge alt det giftige kvarkstøv ind i maskinen, der netop har et HEPA-H-filter

- Det betyder, at alt støvet bliver samlet op i en pose. Førhen skulle vi tømme filtret konstant, gerne efter vi havde boret ni-ti huller. Det behøver vi ikke længere, da alt støvet ryger direkte ned i støvsugeren.

FARLIGT

STØV

Det er faktisk ikke irrelevant, at der er det rigtige filter, der bliver brugt, fandt de to kollegaer ud af. Efter Arbejdstilsynet besøg gik Hans og Brian og resten af sjakket i gang med at undersøge, hvor skadeligt kvarkstøv, der blandt andet findes i beton, egentlig er. Her faldt de over en rapport.

- Du kan jo både få stenlunger og gigt i ledende. Det er faktisk lidt overrasken de, at det næsten lige så skadeligt at indånde som asbest. Fibrene er så små, så det ligesom asbest kan komme ud i dit blod og ud i lungerne.

På billedet kan du se pinolsliberen med den særlige skærm lavet af en vandflaske, der beskytter mod metalsplinter, og borehammeren med udtag, der er sat på en støvsuger med det rigtige filter.

Borehammeren, der nu er tilkoblet en støvsuger, og skærmen til pinolsliberen, er ikke det eneste, som gutterne har opfundet.

- Man bliver lidt kreativ, når man har været på større projekter sammen, fordi man får nogle udfordringer, der vender tilbage. Det sker ikke på samme måde, når man er på projekter, der kun varer et par dage, fortæller Hans.

Hans og Brians opfindelser er ikke gået ubemærket hen. Den amerikanske værktøjsproducent Milwaukee har besøgt virksomheden og blev inspireret af de to kreative svende.

- For nyligt kom en repræsentant fra virksomheden på besøg på byggepladsen ved Børneriget for at se værktøjet i aktion, og senere kom værktøjsfabrikanten igen for at filme værktøjet i aktion.

På næste side kan læse, hvorfor Milwaukee er blevet inspireret af sjakkets opfindelse, og om hvornår

ARBEJDSMILJØKONSULENT: DER MANGLER

Allan Snitker, der er arbejdsmiljøkonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet, savner løsninger, så VVS’ere ikke bliver udsat for kvakstøv.

TEKST

Maja Skov Vang

FOTO

Jonas Krøner

Støv er et problem, der påvirker håndværkere både inden for blandt andet nybyggeri og renovering. Arbejdstilsynet giver relativt mange reaktioner, hvor medarbejdere ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod støv.

Allan Snitker, der er arbejdsmiljøkonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet, mener, det er påfaldende, at der ikke bliver taget ordentlig hånd om problemet.

Allan Snitker fra Blik- og Rørarbejderforbundet

understreger, at støv ikke bare er generende, men også skadeligt. Derfor undrer det ham, at der mangler løsninger til at beskytte de ansatte.

- Blandt forskere er der ikke tvivl om, at støv er et problem på byggepladserne. Og der er heller ikke tvivl om støvets negative sundhedseffekter. Derfor er det påfaldende, at der i nogle situationer mangler løsninger, og at der ikke i tilstrækkelig grad bliver taget hånd om det på mange byggepladser, siger arbejdsmiljøkonsulenten i Blik og Rørarbejderforbundet.

Støv er ikke bare generende, men kan også være sundhedsskadeligt. Det gælder kvartsstøv, der opstår, hvis der bores i beton eller sten, eller når der arbejdes med nogle spartelmasser. Kvartsstøv kan være kræftfremkaldende og være årsag til sygdomme som KOL og nyresygdomme.

VÆRKTØJET

FINDES IKKE

En af løsningerne på støv-problemer er at fjerne støvet ved kilden ved at have procesudsug på det værktøj, som skaber støvet. Og når der er tale om kvartsstøv, så er der krav om, man anvender en H-mærket støvsuger med de rigtige, effektive HEPA-filtre.

- Vi har gennem noget tid vist, at løsningerne med sug på akku-værktøjet i mange situationer ikke er tilstrækkelig effektive. Og der kan opstå en ny udsættelse for støvet, når maskinen skal tømmes. Vi har set, at Arbejdstilsynet giver reaktioner, når sådanne løsninger bliver anvendt. Men der har været tvivl om, hvorvidt man overhovedet må bruge akku-værktøjer med integreret sug, fordi der på det danske marked, ikke findes de påkrævede filtre, siger Allan Snitker.

Allan Snitker fortæller, at forbundet har haft en dialog med Arbejdstilsynet om problemstillingen. På den ene side kan Arbejdstilsynet ikke forbyde, at integreret sug på en maskine bliver brugt. Det skyldes, at der ved boring af få huller ikke er en stor eksponering for kvartsstøv.

- På den anden side ved vi – som vi ser i eksemplet fra Børneriget – at Arbejdstilsynet giver reaktioner, når de bliver anvendt. Vi har også talt med flere værktøjsproducenter for at høre, om de har nogle løsninger, hvor man kan være sikker på, at man lever op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen.

LØSNINGER PÅ STØV-PROBLEMET

- Indtil videre er der ikke nogen producenter, som kan levere akku-maskiner med tilstrækkeligt sug og med de rette filtre. Det går an, hvis der skal bores

enkelte huller i løbet af en arbejdsdag.

Men ikke hvis der er støv i væsentligt omfang. Derfor er det ekstra fedt at se, at VVS’erne i Wicotec Kirkebjerg har

PRODUCENT:

taget sagen i egen hånd. Og så er det godt at høre, at virksomheden har bakket op om de kreative løsninger.

SAMARBEJDE SOM DETTE BANER VEJEN

Fagbladet Blik & Rør har spurgt Elin Fransson, der er trade-product manager hos værktøjsproducenten Milwaukee om, hvordan de bliver inspirerede af deres kunder som Hans Buch og Brian Rasmussen.

ER I BLEVET INSPIREREDE TIL AT UDVIKLE VIDERE PÅ DERES IDÉ?

- Vi stræber altid efter at finde smarte idéer og opfindelser, der kan gøre hverdagen lettere for vores slutbrugere. Wicotec Kirkebjerg har vist stort engagement, og vi har stor gavn af vores besøg hos dem.

HVOR LANGT ER I I DEN PROCES?

- Borehammeren, som blandt andre Wicotec Kirkebjerg har testet og givet deres feedback på, lanceres sommeren 2025. Det er en ny, kompakt borehammer på vores bredeste batteriplatform, M18™, hvor fokus har været at udvikle et så kompakt og let produkt som muligt med lave vibrationer samt en praktisk støvudsugning. Wicotec Kirkebjerg har været med i hele processen fra den første prototype til vi producerede billedmateriale til markedsføring, der vil blive brugt i hele Europa.

Vi værdsætter vores samarbejde med Wicotec Kirkebjerg, og samarbejder som dette baner vejen for fremtidig produktudvikling.

HVAD ER DET, DER GØR DERES

OPFINDELSE INTERESSANT FOR JER?

- Det er tydeligt, at slutbrugere, ligesom vi hos Milwaukee Tool, sætter sundhed og sikkerhed højt på dagsordenen. Wicotec Kirkebjerg er et tydeligt eksempel, hvor de har taget sagen i egen hånd og modificeret værktøjer, så de er optimale i forhold til deres arbejdsmiljø. Vi ser også lignende eksempler, hvor støvopsamling og vibrationsniveauer er direkte afgørende for valget af værktøj. Dette er et vigtigt fokusområde for os.

ER DET OFTE, AT I BLIVER INSPIRERET

AF HÅNDVÆRKERE, NÅR I KOMMER RUNDT?

- Før hver produktlancering besøger vi slutbrugere i en tidlig fase for at samle input. I øjeblikket har vi over 120 slutkundesælgere, der dagligt besøger arbejdspladser i Norden, hvilket giver os god indsigt i vores slutkunders behov. Resultatet af dette er, at mange af vores produkter er blevet modificerede og udformede efter de nordiske slutkunders behov.

Kom i julehumør med dine PlusKort rabatter!

PlusFritid.

I Friluftsland finder du et kæmpe udvalg af beklædning og udstyr til friluftslivet fra nogle af verdens førende outdoorbrands.

10 %

PlusMode.

Få rabat på gavekort til Zalando, og brug det oveni udsalg og kampagner på tøj, sko og andet fra flere tusinde brands.

10 %

Scan QR-koden og tilmeld dig

PlusJulekalender!

PlusSport.

Shop alt indenfor sneakers og styles, sportstøj, sportsskoog tilbehør hos adidas med rabat.

15 %

Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud

Deltag i PlusJulekalender.

Tilmeld dig og vind. Der er præmier for mere end

100.000 kr.

KONTAKTSIDEN

HVEM ER HVEM

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER:

Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00

FORBUNDETS

DAGLIGE LEDELSE

Forbundsformand:

Henrik W. Petersen

Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk

Næstformand:

Stig Søllested

Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Næstformand:

Niels Braaby

Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Forbundssekretær:

Kim Fusager Balle

Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk

Sekretariatschef (barsel): Kiki Jano Nielsen

Ledelsesrådgiver og midlertidig sekretariatschef:

Simon Pihl Sørensen

Mobil: 54 55 56 62 spi@blikroer.dk

FAGLIGT SEKRETARIAT

Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos

Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk

Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker

Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk

Organisationskonsulent: Andreas Petersson

Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk

Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk

Konsulent politik og kommunikation: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk

Jurist:

Cihat Döner Mobil 33 38 36 09 cid@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler

Marlene Skou

Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk

KREDS SYDJYLLAND - FYN

MIDDELFART

Valmuevej 2

5500 Middelfart

Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk

KONTORTID: Man-tors kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00.

Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk

Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk

Faglig konsulent/opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk

Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk

Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk

Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk

Studentermedhjælper /journalist: Oscar Sejr Mobil: 54342272 ose@blikroer.dk

ODENSE

Kanalvej 154Y 5000 Odense C

ÅBNINGSTIDER

Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.

Sekretær/sagsbehandler Pernille Eilerskov Jensen Direkte: 36 38 36 38 pej@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum

Direkte: 36 38 36 08 msy@blikroer.dk

Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk

Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk

Studentermedhjælper: Simon Dyrbjerg Antonsen Mobil: 55662945 sda@blikroer.dk

KREDS NORDMIDTJYLLAND

AALBORG

Hadsundsvej 184 B

9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER:

A-KASSEN:

Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.

Kredsformand:

Thomas Christensen

Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Faglig konsulent:

Thomas Kiel

Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler

Henrik Lennert

Mobil: 23483467 hel@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler:

Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk

VIBORG

Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10

ÅBNINGSTIDER:

Man til ons kl. 10.00 - 13.00

Faglig konsulent:

Torben Gregersen

Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk

Kredskasserer/A-kasse:

Leo Nielsen

Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

AARHUS

Rymarken 4

8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30

Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen

Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk

Opmåler: Jan Henriksen

Mobil: 21 70 30 38

jgh@blikroer.dk

Opmåler:

Carsten Iwersen

Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

KREDS SJÆLLANDBORNHOLM

ROSKILDE

Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97

sjaelland-bornholm@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12

Konstitueret kredsformand: Rene Henrik Larsen

Mobil: 51533135 rhl@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen

Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer

Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling

Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk

Faglig medarbejder: Ole Will-Andersen Mobil: 5153 3182 Owa@blikroer.dk

Faglig medarbejder: Benjamin Rasmussen Mobile: 51533181 ber@blikroer.dk

A-kassemedarbejder Maria Schroeder Høpner msh@blikroer.dk

NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12

Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97

KREDS KØBENHAVN

KØBENHAVN Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk

FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons kl. 8 - 16

Torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 -14

A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9 - 11.30 Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30

Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen

Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk

Faglig sekretær: Bjørn Due

Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk

Faglig sekretær: Karsten Pedersen

Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk

Faglig sekretær: Christian Ingebrekt

Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk

Faglig organisator: Jørgen Hansen

Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk

Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen

Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk

Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk

Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk

Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk

Uddannelsesvejleder: Anja Larsen

Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen Telefon 35310100 crm@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Emine Deveci Telefon: 35310100 emd@maler.dk

Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk

Mediemedarbejder

Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk

KALENDER

LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER

PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER

NOVEMBER

MANDAG D. 25. NOVEMBER

RØRPRISLISTEKURSUS Forbundet

ONSDAG D. 27. NOVEMBER

HF FREDERICIA, FOREDRAG: MERE RO OG BALANCE

Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 28. NOVEMBER

BESTYRELSESMØDE - AFDELING HILLERØD

Sjælland-Bornholm

FREDAG D. 29. NOVEMBER

JULEFROKOST FOR PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE – AFDELING FREDERICIA/MIDDELFART

Sydjylland-Fyn

DECEMBER

TORSDAG D. 5. DECEMBER

KREDSBESTYRELSESMØDE

Sjælland-Bornholm

FREDAG D. 6. DECEMBER

JULEFROKOST FOR PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE – AFDELING ESBJERG AFDELING

Sydjylland-Fyn

MANDAG D. 9. DECEMBER

JULEFROKOST FOR DE FYNSKE PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE

Sydjylland-Fyn

FØLG MED PÅ DE

ONSDAG D. 11. DECEMBER

JUL I FAGFORENINGEN - ODENSE

Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 12. DECEMBER

JULEFROKOST FOR PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE – AFDELING AABENRAA/HADERSLEV

Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 12. DECEMBER

JULEKAFFE I AFDELING KOLDING

Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 12. DECEMBER

JULEARRANGEMENT I SVENDBORG

Sydjylland-Fyn

LØRDAG D. 14. DECEMBER

JULEFROKOST FOR PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE AFDELING VEJLE

Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 19. DECEMBER

JUL I FAGFORENINGEN – ESBJERG

Sydjylland-Fyn

JANUAR

MANDAG D. 13. JANUAR

RØRPRISLISTEKURSUS Forbundet

TORSDAG D. 23. JANUAR

G1- AARHUS VEST Forbundet SOCIALE MEDIER

@BlikRoer.dk

@BlikRoer

Blik- og Rørarbejderforbundet

Blik- og Rørarbejderforbundet