BLIK&RØR
NR. 5 / 2024
JERN-HENRIK:
60 ÅR, BLIKKENSLAGER OG PÅ VEJ
TIL VM I IRONMAN
FRA FLYGTNING TIL VVS’ER: TIPS OG TRICKS: HENTET HJEM TIL MEDLEMMERNE:
REDUR MØDT MED RESPEKT
HVIS DU FÅR EN ARBEJDSSKADE
15 MILLIONER KRONER
Benyt dine PlusKort rabatter, når efteråret banker på
PlusSport.
Sport er omdrejningspunktet for Hummel, og det er afspejlet konsekvent på tværs af tøj og sko til hele familien.
6 %
PlusFerie.
Skal du nyde ferien i udlandet? Så book en rejse med Apollo Rejser. Her venter ekstra gode ferieoplevelser for hele familien.
3-5 %
PlusBrændstof.
Spar penge på brændstof til bilen, når du betaler med et PlusKort Shell Card.
28 øre/l
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
FRA FLYGTNING TIL VVS’ER:
”Jeg har fået en større selvtillid og viden, efter jeg tog VVS-energiuddannelsen."
HENRIK HAR DELTAGET I OTTE IRONMAN:
”For mig er træning en måde at tømme hovedet på. Bekymringer forsvinder, når jeg træner, og jeg føler mig nulstillet.”
BLIK OG RØR UNGDOM PÅ ANKERSMINDE FESTIVAL:
Fællesskab, kammeratskab, faglige workshops og meget mere!
FAGBLADET BLIK&RØR
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Jonas Krøner
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Simon Pihl Sørensen
REDAKTION
Maja Skov Vang (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Andreas Petersson (DJ)
TIPS OG TRICKS:
Sådan forholder du dig, hvis du kommer til skade på jobbet.. 12
15 MILLIONER BLEV SIDSTE ÅR HENTET HJEM TIL MEDLEMMERNE:
”Mange af de faglige sager skyldes, at virksomhederne ikke har været opmærksomme på, at der er sket ændringer i overenskomsten.” 14
VENSTRE LOVEDE BEDRE INDEKLIMA:
10 måneder efter løftet blev givet, er der stadig intet sket. 25
VVS’ERE ARBEJDEDE I LIVSFARLIGT ASBESTSTØV:
Blik- og Rørarbejderforbundet sikrede, at virksomheden fik en bod. 28
SEKS TILTAG SKAL GØRE DET MERE ATTRAKTIVT AT VÆLGE EN ERHVERVSUDDANNELSE:
Forbundssekretær Kim Fusager forklarer, hvorfor det er vigtigt. 32
266 FORSLAG TIL VVS-OVERENSKOMSTEN:
Pension, social dumping og fleksibilitet er tre af de emner, forbundsformanden oplever går igen på dialogmøderne. 38
SKORSTENSFEJERUDDANNELSEN
FÅR NYT VENTILATIONSVÆRKSTED
Det kommer primært skorstensfejerlærlingene til gavn, men skal også bruges af VVS-lærlinge og til efteruddannelse. 40
ANNONCESALG
Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol
Senest kontrollerede oplag: 10.800
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør
Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette fagblade d. 10. september. Næste udgivelse er d. 25. november 2024.
FORMANDEN
FAIR PENSION – OGSÅ FOR DE UNGE
Vi har i Blik- og Rørarbejderforbundet været med til at sikre, at dem, der har arbejdet længst, kan gå tidligere på pension. Den nogle kalder Arne-pension. Så langt så godt!
Men i dette folketingsår skal Folketinget - tro det eller ej - igen tage stilling til pensionsalderen i 2040. Der findes nemlig et forlig indgået mellem et flertal af partier i 2006, hvoraf det fremgår, at pensionsalderen skal stige i takt med, at vi lever længere. På nogle måder er det jo fornuftigt, at vi hele tiden sikrer, at vi også i fremtiden kan finansiere vores velfærd. Men alle skal have mulighed for gode år på pension.
Derfor er det også godt, at Socialdemokratiet har meldt ud, at det er sidste gang, de vil stemme for denne automatisk stigning i pensionsalderen. Det er et vigtigt opgør med en uretfærdig pensionsordning.
Men det rykker ikke ved, at Folketinget i dette folketingsår nok stemmer for at sætte pensionsalderen op med virkning for 2040.
Og det rammer skævt!
For dem, der er unge i dag og er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, fortjener også gode år på pension. Der er forskel på arbejde. Der er forskel på, hvor fysisk krævende det er. Og der er ikke mindst forskel på, hvornår man kommer ud på arbejdsmarkedet.
Derfor er vi også nødsaget til at forbedre muligheden for at gå tidligere på pension, hvis Folketinget igen sætter folkepensionsalderen op. Vi mener nemlig ikke, at retten til tidlig pension skal sættes op i takt med pensionsalderen. Med andre ord skal Arne-pensionen forbedres. Vores unge kollegaer må jo forvente at skulle gå på pension, når de er fyldt 70 år. Det er mange år på arbejdsmarkedet, hvis man er kommet i lære som 18-20-årig. I modsætning til for eksempel en akademiker, som måske først kommer ud på arbejdsmarkedet som 28-30-årig.
Der er langt til 2040.
Men kampen for en værdig pension for yngre kollegaer står lige nu og her.
Derfor er vi gået sammen med andre forbund i Alliancen for værdig tilbagetrækning. Vi vil kæmpe for, at retten til tidlig tilbagetrækning forbedres. Fordi vores unge kollegaer også har ret til gode år på pension. Det handler om retfærdighed.
Tjek dine forsikringer
og få 200 kr. til shopping
Hos Alka ved vi godt, at hverdagen kan være lidt kaotisk. Derfor synes vi, at det skal være enkelt at tjekke sine forsikringer.
Vi har gjort det let at bestille et forsikringstjek hos os. Så ved du, at du er rigtigt forsikret og ikke betaler for meget. Uanset om du skifter til Alka eller ej, modtager du et gavekort til shopping på 200 kr., når du har gennemført forsikringstjekket.
Medlemmer af Blik og Rør får 10% rabat samt en indboforsikring til kun 121 kr.* om måneden.
Bestil let på alka.dk/blik-kampagne eller ring 70 12 14 16.
*Pris er ved selvrisiko på 2.000 kr. og ekskl. garantifond og naturskadeafgift.
KORT NYT
KORT NYT
HUSKER DU AT TAGE EFTERUDDANNELSE?
Husker du at gøre brug af din ret til efteruddannelse? Ifølge VVS-overenskomsten har du ret til 10 dages efteruddannelse og ved seneste overenskomstforhandlinger blev det besluttet, at du skal have fuld løndækning imens. Du kan læse mere på Amukurs.dk om alle de spændende kurser, du kan deltage på Skan
koden her
NY TÆNKETANK SKAL STYRKE DET DEMOKRATISKE EJERSKAB AF FORSYNING
Tænketanken Brundtland er navnet på en ny tænketank, der har tre fokusområder: Demokratisk ejerskab af forsyningssektoren, grøn omstilling og eksport af grønne løsninger.
Tænketanken vil blandt andet udvikle og formidle viden om vand, varme og affaldssortering.
Blik- og Rørarbejderforbundet er medlem af tænketanken sammen med blandt andre 3F, Dansk Fjernvarme og Danfoss.
Forbundsformand Henrik W. Petersen er også medlem af bestyrelsen.
- Vores forsyningssektor er noget, vi kan være stolte over. Sammen ejer vi som forbrugere nemlig den kritiske infrastruktur. Det er værd at værne om. Ligesom det er værd at værne om, at sektoren arbejder tæt sammen med industrien om at sikre, at vi kan nå vores klimamål og samtidig skabe gode arbejdspladser, siger forbundsformanden.
FORTÆL OS DIN LØN OG VIND ET BESØG AF EN
PØLSEVOGN!
Nu starter Blik- og Rørarbejderforbundets indsamling af lønoplysninger.
Det betyder, at du kan gå ind på Min Side, hvor du vil finde et link til en formular, du kan udfylde med oplysninger om din løn. På den måde er du med i lodtrækningen om et besøg af en pølsevogn på din arbejdsplads.
Men det er ikke den eneste årsag til, at det er vigtigt, at du oplyser os din løn. Det fortæller næstformand Niels Braaby:
- Besvarelserne bruges til at lave en samlet lønstatistik, som vi jo blandt andet bruger, når vi går til forhandlinger om overenskomsterne. Men det er også et vigtigt redskab, som bruges af tillidsrepræsentanterne, når de går til lokale lønforhandlinger. Jo flere der indberetter, jo mere retvisende bliver lønstatistikken. Derfor vil jeg opfordre alle til at deltage.
Derudover lægger næstformanden vægt på, at gennemsigtighed i lønnen i det hele taget er sundt.
- Åbenhed om løn giver simpelthen den enkelte mulighed for at tjekke, om man er på det rette lønniveau. Det stiller medarbejderen eller tillidsrepræsentanten bedre i en lønforhandling.
Du kan indberette din løn indtil den 22. november. Log in på Min Side, hvor der er link til lønstatistikken.
POSITIVT AT S VIL
STOPPE STIGNING
AF
PENSIONSALDEREN:
MEN GLEM IKKE DEM, DER KOM TIDLIGST UD PÅ ARBEJDSMARKEDET
Det vækker begejstring i Blik- og Rørarbejderforbundet, at statsminister Mette Frederiksen (S) efter 2025 ikke længere vil stemme for en automatisk stigning i pensionsalderen.
- Det er utroligt positivt, at Socialdemokratiet nu har besluttet, at man i fremtiden ikke længere vil være med til at sætte pensionsalderen op automatisk, så vi ender med en pensionsalder over de 70 år. Det vil jeg gerne kvittere for. Det viser, at det nytter at lægge fakta frem, som vi i fagbevægelsen har gjort igennem lang tid, siger Henrik W. Petersen, der er forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Henrik W. Petersen håber nu, at Socialdemokratiets melding vil smitte af på blå blok.
- På den måde får vi en fair pensionsalder for alle. Jeg tvivler dog på, at det sker. Og blandt andet derfor vil vi kæmpe for, at retten til tidlig pension fastfryses på de 64 år og ikke hæves i takt med pensionsalderen.
En af de faggrupper, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, er VVS’ere. Netop derfor ligger det formanden meget på sinde, at der er en reel mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet, mens man stadig har nogle gode år tilbage.
- Mange faglærte er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og en fortsat stigning i pensionsalderen for denne gruppe – der ofte også har hårdt fysisk arbejde – vil netop ikke være fair. Alle skal have ret til gode år på pension, hvor man stadig aktivt kan tage del i familie- og samfundslivet.
FÅ
HJÆLP TIL AT FINDE DEN RETTE BEHANDLING, HVIS DU HAR ONDT?
Har du ondt i kroppen, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre ved det? Så kan du ringe til PensionDanmarks fysioterapeuter.
Fysioterapeuter sidder klar til at rådgive dig, hvis du har problemer i muskler og led. Sammen finder I ud af, hvordan du får den bedste hjælp.
- Vi er klar på telefonerne og tager meget gerne en samtale med dig om dine problemer. Vi er uddannede fysioterapeuter med en bred erfaring og kan rådgive om blandt andet smertelindring, øvelser og hvilken hjælp, du eventuelt har brug for. Det kan for eksempel være Online Fysioterapi, hvis vi vurderer, at du kan få glæde af for eksempel hjælp til smertehåndtering, øvelser og forebyggelse af tilbagefald, siger Birgitte Hasle, der er teamleder for Behandlingsrådgivning i PensionDanmark.
Du kan læse mere om dine forskellige muligheder for at få hjælp via din sundhedsordning på pension.dk/sundhed eller ved at scanne QR-koden
FRA FLYGTNING TIL VVS’ER:
HAR FÅET STØRRE SELVTILLID"
"JEG
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
FOTO:
Stephanie Louisa Lay Steenberg
Lord Redur Hami kom i 2017 til Danmark som
syrisk
flygtning.
Nu er han færdigudlært VVS’er.
Uddannelsen har givet ham langt større selvtillid, selvom vejen hertil har været svær.
FLUGTEN
- Jeg flygtede fra Syrien på grund af krigen (borgerkrigen, der i 2011 brød ud i Syrien, og som senere i 2014 betød, at Islamisk Stat (IS) voksede frem og erklærede store områder af Syrien for sit kalifat, red.), og fordi jeg blev såret under krigen, så jeg måtte flygte videre.
I Tyrkiet, hvor jeg først flygtede til, ville de amputere min arm i stedet for at operere den.
Jeg vidste ikke, at der fandtes et land, der hed Danmark. Vi var helt lukket af fra omverdenen i Syrien, fordi når man er kurder i Syrien, så går man ikke i skole. Vi var statsløse dernede.
Her står Lord Redur Hami på værkstedet, som han kører ud fra. Han har også tidligere arbejdet på byggeplads.
DET FØRSTE MØDE MED DANMARK
- Da jeg kom til Danmark, oplevede jeg, at alt var nyt og spændende. Jeg er sådan en person, der altid er positiv. Det, tror jeg, er vigtigt, fordi jeg skulle bygge et helt nyt liv op og arbejde for at skabe min fremtid. Og det kan være ekstremt hårdt.
Da jeg kom til Danmark, havnede jeg først på Hovedbanegården i København, men der var ikke noget politi. Så jeg tog til asylcentret i Helsingør, hvor de tog imod mig. De sendte mig til Sønderborg, hvor jeg var i 15-20 dage, indtil jeg fik opholdstilladelse. Derefter flyttede jeg til Egedal Kommune.
I TVIVL OM ALDER
- Jeg var en 19-20 år, da jeg kom til Danmark i 2017. Men jeg ved faktisk ikke, hvor gammel jeg rigtigt er. Det gør jeg ikke, fordi min mor aldrig har gået i skole. Hun er analfabet, har ni børn og har derfor ikke styr på min alder. Så det er bare blevet besluttet, at jeg er fra 1996.
VVS-FAGET:
DET HER, DET ER LIGE MIG
- Jeg vidste ikke, hvad jeg gerne ville arbejde eller uddanne mig til her i Danmark. Min far var bilsælger, så jeg overvejede, om jeg skulle gå samme vej. Men det ville både kræve, at jeg var god til at tale, skrive og læse dansk, så det ville ikke være ligetil. Og det kunne jeg ikke. Derfor begyndte jeg på VUC, hvor jeg tog 9. og 10. klasse.
På et tidspunkt gik jeg sammen med nogle andre drenge i Hillerød og kiggede efter damer, da jeg så nogle, der lavede VVS-arbejde og tænkte: ”det her, det er lige mig”. Jeg vidste ikke, hvad det egentlig var for noget – eller hvad det hed. Så jeg ringede til en vejleder, jeg havde tilknyttet ved kommunen, som kunne fortælle mig, at de var VVS’ere.
Lord Redur Hami kendte ikke noget til VVS-faget på forhånd, men var alligevel sikker på, at det ville være lige noget for ham - da han så nogle VVS’ere, der gik og arbejdede.
Lord Redur Hami arbejder i dag hos Poul Christensen A/S, hvor han kører service. Han synes, han har fået langt større selvtillid efter, at han både har lært at tale dansk – og har gennemført VVS-Energiuddannelsen.
EN SVÆR VEJ IGENNEM UDDANNELSEN
- Der er stor forskel på sproget i VVS-faget og så sproget, man taler til dagligt. Simpelthen fordi der er så mange fagtermer og forskelligt værktøj, man skal lære at kende. Det var svært for mig at lære det, da det hele var nyt for mig. Jeg var i lære to forskellige steder og kortvarigt imellem dem i skolepraktik. Da jeg startede på 2. grundforløb, der sagde folk til mig, at jeg aldrig ville blive VVS’er. På hovedforløb 4 fik jeg taget en test, der viste, at jeg er ordblind. Men jeg gav ikke op.
I dag arbejder jeg hos Poul Christensen A/S, som er et godt sted at arbejde.
I 2017 kom Lord Redur Hami til Danmark, siden er det gået stærkt med både at få taget en 9. og 10. klasse og efterfølgende at gennemføre VVSEnergiuddannelsen.
MIN FAMILIE
- Meget af min familie bor i Tyrkiet, men jeg har ni brødre, der flygtede til Tyskland for et års tid siden. De kunne ikke bo i Tyrkiet, fordi de er kurdere. Jeg synes ikke, de behandler kurdere på en ordentlig måde.
Nu hvor mine brødre bor i Tyskland, har jeg haft mulighed for at tage ned og besøge dem. Jeg er glad for, at det er lykkedes, for jeg troede faktisk ikke, der var nogen fra min familie, der ville komme hertil. Det er både hårdt og svært at flygte, fordi man bliver smuglet hele vejen igennem Europa.
Jeg mødte min kone, mens jeg var i skolepraktik. Vi blev gift efter 3 måneder og har en datter Zeyneb på 1 år – og så har vi et barn mere på vej.
STØRRE SELVTILLID
- Livet i Danmark er som at komme til en helt anden verden, når jeg tænker tilbage på det liv, jeg havde i Syrien. Det var svært at bo i Danmark, da jeg kom hertil og endnu ikke kunne noget dansk. Og da jeg endelig havde lært noget dansk, var jeg også godt klar over, at det ville blive svært at gennemføre en uddannelse. Jeg har fået en større selvtillid og viden, efter jeg gennemførte uddannelsen.
Nu hvor jeg er færdiguddannet, oplever jeg også, at jeg bliver mødt med en langt større respekt, end jeg gjorde, da jeg var lærling og stadig kæmpede med sproget.
LORD REDUR HAMI
CIRKA 28 ÅR
OPRINDELIGT FRA KOBANE I SYRIEN
KOM TIL DANMARK I 2017
ARBEJDER HOS POUL CHRISTENSEN A/S I HVALSØ, HVOR HAN KØRER SERVICE
BLÅ BOG
TIPS & TRICKS
SÅDAN FORHOLDER DU DIG, HVIS DU KOMMER TIL SKADE PÅ JOBBET
Hvad enten du kommer akut til skade på jobbet, eller du bliver syg efter belastning på jobbet, så skal det meldes som en arbejdsskade. Læs her, hvordan du skal forholde dig.
1Hvis du kommer til skade på dit arbejde, så har din arbejdsgiver pligt til at anmelde ulykken. Ulykken skal anmeldes, hvis den er skyld i, at du ikke kan foretage dine arbejdsopgaver i minimum en dag. Dette behøver ikke ligge i direkte forlængelse af den dag, hvor ulykken er sket, men gælder også fravær selvom skaden skete på et tidligere tidspunkt.
Der kan også være tilfælde, hvor det vurderes, skaden skal anmeldes, selvom den endnu ikke har ført til en fraværsdag. Det kan for eksempel være ved trusler om vold eller anden krænkende adfærd.
Din arbejdsgiver skal anmelde skaden senest 14 dage efter første fraværsdag. Anmeldelsen skal ske til Virk.dk. Derfra bliver anmeldelsen sendt til relevante modtagere, som eksempelvis virksomhedens forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdstilsynet.
TEKST
Maja Skov Vang
Hvis din arbejdsgiver ikke vil anmelde arbejdsskaden, eller virksomheden er gået konkurs, så kan du eller eksempelvis din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant være nødt til selv at anmelde skaden. Det er muligt at gøre via Virk.dk
Når en arbejdsskadesag er anmeldt, vil du modtage en kvittering via Digital Post. Når du modtager den, skal du være opmærksom på, om anmeldelsen er korrekt og indeholder alle relevante oplysninger. Derfor kan det også være en god ide, at der tages fotos og noteres, hvem der har været til stede, da ulykken skete. Jo flere informationer til at belyse sagen, desto bedre.
Det kan være, du har ret til erstatning efter din ulykke. Derfor er det vigtigt, at skaden er anerkendt som arbejdsskade. En arbejdsskade kan være to ting: En arbejdsulykke er en pludselig opstået hændelse, som fører til fysisk eller psykisk skade. Mens en erhvervssygdom eksempelvis kan komme efter længere tids belastning af kroppen. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der vurderer, om du har ret til en erstatning for varige mén eller tab af erhvervsevne. Det er dog forsikringsselskabet, der skal udbetale erstatningen.
Hvis du ikke er enig i afgørelsen fra AES, har du fire uger til at klage. Det er nemlig sådan, at 60 procent af de ulykker, der bliver anmeldt, ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade, fordi lovens betingelser ikke er godkendt.
På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du læse om, hvordan din arbejdsgiver (eller du) anmelder en arbejdsskade: På Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside kan du læse om, hvad er sker med din sag, når du får en arbejdsskade: Kilder: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Allan Snitker, arbejdsmiljøkonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet.
15 MILLIONER BLEV HENTET HJEM
TIL MEDLEMMERNE
Manglende pension og løn er nogle af årsagerne
til, at Blik- og Rørarbejderforbundet hev millioner hjem i faglige sager i 2023.
For mange er faglige sager og arbejdsskadesager noget, de forbinder med traditionelt fagforeningsarbejde. At man kan gå til sin fagforening og få hjælp, når arbejdsgiveren ikke har fået indbetalt pension, når der mangler tillæg på lønsedlen – eller at man får tilkendt erstatning, når man er ude for en arbejdsulykke. Sidste år hev Blik- og Rørarbejderforbundet da også rundt regnet 10 millioner hjem i faglige sager og 5 millioner i arbejdsskadesager. De faglige sager har særligt handlet om pension, manglende løn, SH-betaling og feriepenge.
GÅR GALT, NÅR DER SKER ÆNDRINGER I OVERENSKOMSTEN
Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, peger særligt på en ting, der går igen i forbindelse med de faglige sager:
- Mange af de faglige sager skyldes, at virksomhederne simpelthen ikke har været opmærksomme på, at der er sket ændringer i overenskomsten. Det er for eksempel, da den arbejdsgiverbetalte pension steg fra 8 til 10 procent i forbindelse med den seneste overenskomst, at så får de ikke indbetalt de 2 ekstra procentpoint. Det kan også være
tillæg, der stiger, men hvor stigningerne ikke kommer med på lønnen.
Stig Søllested kommer i den forbindelse med en klar opfordring:
- Selvom jeg godt kunne ønske, at endnu flere af virksomhederne er opmærksomme på ændringerne i overenskomsten, så er det også vigtigt selv at gennemgå lønsedlen – eller at få kredsen til at gennemgå den for dig. For som de næsten 10 millioner viser, så kan der altså være penge at komme efter, som du sådan set har ret til ifølge overenskomsten.
På næste side kan du få et overblik over, hvad der er de fire mest hyppige typer af faglige sager, og hvor mange, der har været inden for hvert område.
STIGESKADER OG VRID GÅR IGEN PÅ ARBEJDSSKADESAGERNE
Det er ikke kun de faglige sager, hvor det er hentet penge hjem til medlemmerne – men også arbejdsskadesagerne. Her er der ikke statistik over de forskellige typer af sager, men Stig Søllested ser dog stadig, at der er nogle tendenser i sagerne
TEKST: Jonathan Roed Kirkedal
- Der er en tendens til, at sagerne handler om skader på stiger og vrid af forskellig slags. Særligt vriddene er jo sager, der opstår, fordi man tit kommer til at arbejde i atypiske positurer i vores branche – men man kan altså komme ret så galt afsted med det.
Det er vigtigt altid at anmelde en arbejdsskade, og hvis du er i tvivl om hvordan, kan du altid kontakte din kreds.
På side 12 kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du kommer til skade på jobbet.
Stig Søllested er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet med ansvaret for faglige sager og arbejdsskadesager.
DET BLEV HENTET HJEM TIL MEDLEMMERNE:
10 millioner kr.
FAGLIGE SAGER
5 millioner kr.
ARBEJDSSKADESAGER
DET HANDLER DE FAGLIGE SAGER OM
132
SAGER OM PENSION
110 SAGER OM MANGLENDE LØN
94 SAGER OM MANGLENDE SH-BETALING
88 SAGER OM MANGLEDE FERIEPENGE
Svømning er den disciplin Henrik er svagest i. Det var først et år inden, Henrik deltog i Ironman første gang i en alder af 50 år, at han lærte at svømme rigtigt: – Inden havde jeg fandme vandskræk. Det var efter at have set Dødens gab.
HÅRDT FYSISK ARBEJDE ER INGEN HINDRING FOR HENRIK: 60 ÅR OG
INTERVIEW
TEKST
IRONMAN
Selvom Henrik Larsen har et hårdt fysisk arbejde som VVS’er og blikkenslager, så kan han slet ikke undvære at træne. Han mener, at træningen giver ham både styrke og energi til jobbet.
INTERVIEW
Maja Skov Vang
FOTO: Jonas Krøner
Det ser let ud, når Henrik Larsen hopper ned i diverse huller på byggepladsen på Amager for at lodde fjernvarmerør til en ny villa. Det kan ellers godt være vanskeligt for en blikkenslager oppe i alderen, når hullerne er små og dybe, og mange års hårdt arbejde har slidt på kroppen.
Men sådan er det ikke for blikkensla geren Henrik, der med sine 60 år ellers er en af de ældste på byggepladsen. Selvom han da godt kan mærke, at det ”knager og brager” lidt en gang imellem.
Forklaring er, at han har en ”stærk core”, som han kalder det. Det vil sige, at han er stærk i området omkring mave, ryg og hofter.
Den stærke core er hverken medfødt eller noget, han er kommet sovende til. Henrik har løbet intet mindre end 17 maraton, en håndfuld på under tre ti mer. Derudover har han deltaget i otte Ironman. Og han har ikke bare deltaget, det er også lykkedes ham at kvalificere sig til Ironman på Hawaii i fem af dem.
Det betyder, at Henrik er kommet i mål som en af de tre bedste i sin alders gruppe. Det skete senest for få måne der siden efter en deltagelse i Østrig.
BLÅ BOG
HENRIK LARSEN, 60 ÅR
UDDANNET BLIKKENSLAGER I 1986
ANSAT I STRØMSTED STÅL OG FJERNVARME
GIFT OG FAR TIL TRE BØRN
Lægen har tjekket Henriks hjerte for nyligt, efter han mente, det slog uregelmæssigt. Lægens vurdering var, ”at alt så fantastisk ud”.
INTERVIEW
BEKYMRINGER FORSVINDER, NÅR JEG
TRÆNER, OG JEG FØLER MIG NULSTILLET.
På Hawaii er vandet omkring 27-28 grader. Det passer Henrik fint, for han har svært ved at holde varmen i vand.
De fleste dage har Henrik sin træningstaske og nogle gange cykel med i firmabilen. Så kan han nemt komme til træning efter job.
Hvis du synes, du har hørt om den seje jernmand før, så er det, fordi fagbladet skrev om ham første gang, han kvalificerede sig for 10 år siden. Og han er altså
ARBEJDER DU IKKE HÅRDT NOK
Spørgsmålet om, hvorfor man gider at træne, når man også har et hårdt fysisk arbejde, presser sig på, som noget af
Svaret kommer hurtigt:
- Der er mange, der ikke træner, fordi de ikke orker efter en dag med mange løft og dårlige arbejdsstillinger. Men det, tror jeg, er en fejl. For mig er det en måde at tømme hovedet på. Bekymringer forsvinder, når jeg træner, og jeg føler mig nulstillet, siger Henrik.
Henrik forsøger også at spise sundt og få masser af proteiner. Så hvis kollegaerne går på tanken for at stille sulten med franske hotdogs eller bake-off,
Vi har en fantastisk sundhedsordning gennem PensionDanmark, hvor vi har adgang til kiropraktor og fysioterapi. Den har jeg været glad for, og jeg vil anbefale den til alle, der har skavanker.
Henrik har altid holdt sig i gang. Da han var yngre spillede han meget fodbold og badminton.
bliver det uden Henrik. Han har altid en madpakke med, som han på dagen, hvor fagbladet møder ham, indtager i firmabilen mellem to opgaver.
Men han holder sig dog ikke tilbage, når der er morgenmad med kollegaerne om fredagen. Så ryger der både rundstykker og wienerbrød ned.
- Jeg er også glad for øl. Men det er ofte alkoholfrie øl, jeg drikker. Det kan jeg godt slå mig til tåls med.
Kollagerne forstår ikke altid hans sunde livsstil.
- De ryster jo på hovedet og siger; ”laver du ikke nok, mens du er på arbejde, siden du har kræfter og energi til alt den træning?”. Jeg synes, jeg får energi af at træne, og så har jeg en styrke som mange af de unge ikke
INTERVIEW
engang har. Derudover er jeg smidig og udholdende. Mange af dem, der ikke træner og har lidt for meget på sidebenene, kan have svært ved at komme op ad og ned i hullerne.
JEG GØR DET BARE
Bortset fra den dag, hvor håndboldherrerene skulle spille OL-finale samtidig med at Henrik skulle ud at træne, så føler Henrik sjældent, at træningen stjæler hans tid.
- Så måtte jeg jo se genudsendelsen senere. Men jeg kan da godt ærgre mig over, at jeg går glip af at se nogle enkelte fodboldkampe med favoritklubben Frem med kammeraterne.
Motivationen fejler heller aldrig:
- Træning er bare noget, jeg gør ligesom at børste tænder. Jeg lægger
træningstøjet frem aftenen inden, og når beslutningen er taget, så er der ingen vej uden om.
Det er også det råd, han gerne vil give til andre, der vil i gang med at træne.
- Vi skal holde længe på arbejdsmarkedet, så det er bare at komme i gang. Start blødt op med lidt styrketræning af coren, og så få pulsen op ti minutter eventuelt på en romaskine, og slut af med lidt udstrækning. Så har man trænet en time, og det har de fleste mulighed for at gøre et par gange om ugen i det lokale fitnesscenter.
PASSER MED FAMILIELIVET
Det er dog ikke nok for Henrik. Han træner normalt mellem 8-12 timer om ugen. Og oftest er det efter arbejde.
Blikkenslageren har altid en træ-
ningstaske i bilen, på den måde er det nemt at tage en tur i træningscentret eller svømmehallen lige efter arbejde.
- Jeg møder klokken halv syv, så det er svært at få det passet ind inden arbejde. I ferien stod jeg op samme tid, som hvis jeg skulle møde og cyklede et par timer inden, så passede det med, at jeg havde tid med familien resten af dagen, siger Henrik, der har en kone og tre voksne børn.
Og når turen går de 100 kilometer, der er fra Valby, hvor han bor, til sommerhuset i Odsherred, foregår transporten på cykel.
På den måde får Henrik både arbejdsliv og familieliv til at passe med træningen.
- Min kone har vænnet sig til det. Ellers var hun nok løbet skrigende væk
for lang tid siden. Hun har også sine egne interesser. Hun er glad for at lave god og sund mad, der også kommer mig til gode.
LETTERE FOR TI ÅR SIDEN
I 2014 klarede Henrik de 3,8 kilometer svømning på 1 timer og 20 minutter, de 180 kilometer cykling på 5 timer og 20 minutter og de 42,2 kilometers løb på 3 timer og 45 minutter.
Trods ti ekstra år i manegen så satser Henrik på at gøre det lige så godt denne gang.
Hvordan skal det fejres, når du den 26. oktober er kommet over målstregen?
- Så skal jeg have en Kona, en af de lokale øl.
Med procenter?
- Helt sikker med procenter.
IRONMAN
DISTANCEN ER: 3,8 KM SVØMNING, 180 KM CYKLING OG 42,19 KM LØB.
IRONMAN ER OPSTÅET PÅ HAWAII I 1978.
DEN FØRSTE IRONMAN I DANMARK VAR I 2013. FØR DET HED DET CHALLENGE COPENHAGEN OG HAVDE EKSISTERET SIDEN 2010.
VERDENSMESTERSKABET FOREGÅR PÅ HAWAII, SOM ER DET, HENRIK LARSEN HAR KVALIFICERET SIG TIL.
ANKERSMINDE
På Ankersminde Festival er der en masse forskellige workshops. Blik og Rør Ungdom og 3F Ungdom afholdt i fællesskab en workshop, hvor de to ungdomsorganisationer satte asbest på dagsordenen – især over for de deltagere, som ikke er håndværkere.
Carsten Duus, der er næstformand og svenderepræsentant i Kreds Sydjylland-Fyn var forbi for at gøre deltagerne klogere på, hvad asbest egentlig er, hvor man kan støde på det, og hvad man skal være opmærksom på.
Igen i år var Blik og Rør Ungdom medarrangør af Ankersminde Festival sammen med en række andre ungdomsorganisationer. En årlig sommerlejr, der samler op mod 300 fagligt og politisk aktive unge i arbejderbevægelsens ungdom.
ANKERSMINDE FESTIVAL
En hvid Blik og Rør Ungdombøllehat og en kold fadøl. Så kan man vist ikke bede om meget mere
Daniel Troels Arildslund fra Kreds Sydjylland-Fyn viser lige noget på sin mobiltelefon til Jesper Tanderup fra Kreds Nord-MIdtjylland.. Hvad bliver der mon vist?
FESTIVAL
Vores ungdomsformand, Nicolai Krølbøll, stillede op i debatturneringen på Ankersminde Festival, hvor han nåede til semifinalerne. Godt gået, Krølbøll!
TEKST
Andreas Petersson
FOTOS
Noah Thilemann og Andreas Petersson
Den årlige fodboldturnering på Ankersminde Festival, hvor Blik og Rør Ungdom naturligvis også stillede med et hold.
Hele 30 medlemmer fra Blik og Rør Ungdom var tilmeldt dette års Ankersminde Festival og sørgede for, at vores ungdomsorganisation var stærkt repræsenteret. I fem dage har de overværet spændende debatter, mødt nye mennesker med andre uddannelsesbaggrunde, fået udvidet deres netværk og oplevet fællesskabet i arbejderbevægelsens ungdom.
Blik og Rør Ungdom
@BlikRoer_Ungdom
ANKERSMINDE
FAGLIG STOLTHED · FÆLLESSKAB · NETVÆRK
Er du i lære som VVS-energispecialist, VVS-installationstekniker, blikkenslager, ventilationstekniker eller skorstensfejer?
Så skal DU tilmelde dig dette års
Bootcamp, som i år finder sted den 8.-10. november 2024 på Syddansk Erhvervsskole i Odense.
Bootcamp er en årligt tilbagevendende begivenhed kun for medlemmer af Blik og Rør Ungdom. Her får du en unik mulighed for at blive skarpere til dit fag og dyrke den faglige stolthed sammen med andre lærlinge og unge faglærte.
På Bootcamp-weekenden oplever du både det faglige og sociale fællesskab i Blik og Rør Ungdom.
LÆS MERE OM BOOTCAMP OG TILMELD DIG HER
Maks. 100 pladser. Tilmelding efter først til mølle-princippet!
På dette års Bootcamp kan du vælge mellem følgende kurser:
• Fjernvarme
• Rørinstallationer
• Blik
• Plastsvejs
• AutoCAD
Hvis du er lærling og er i gang med VVS-energiuddannelsen eller skorstensfejeruddannelsen, så er det her en weekend, som du IKKE vil gå glip af!
Vi ses til en weekend med gode lærlingekammerater og kollegaer fra hele landet
Blik og Rør Ungdom @
VENSTRE LOVEDE BEDRE INDEKLIMA:
FORBUNDSFORMAND VENTER STADIG SPÆNDT PÅ TILTAG
For 10 måneder siden fortalte Venstres formand, Troels Lund Poulsen, at han ville arbejde for et bedre indeklima. Forbundsformand Henrik W. Petersen ser frem til, at der bliver taget hånd om problemet.
Det er cirka 10 måneder siden, at Troels Lund Poulsen, der er formand for Venstre, vicestatsminister samt forsvarsminister, fra talerstolen på Venstres Landsmøde lovede, at han ville arbejde for et bedre indeklima i de danske daginstitutioner. Helt præcist sagde han følgende i sin tale på landsmødet d. 20. november sidste år:
”Siden jeg blev far, har jeg undret mig over, at vi tillader at aflevere vores børn i nedslidte institutioner i Danmark. Børnene brokker sig selvfølgelig ikke, men jeg mener ikke, vi kan være det bekendt. Og det siger jeg ikke for at pege fingre ad nogen. Det er et fælles ansvar. Uanset om det er dårlige lofter, faldefærdige badeværelser eller kloakproblemer, så skal der gøres noget. Derfor bliver det en prioritet for mig, at vores daginstitutioner får bedre fysiske rammer og bedre indeklima.”
Derfor er det også en spændt Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, der venter på at finde ud af, hvilke tiltag der rent faktisk kommer på banen.
- Jeg er rigtig glad for, at Troels Lund Poulsen også er opmærksom på, at indeklimaet i de danske daginstitutioner ikke er noget, vi kan byde vores børn. Det samme gør sig sådan set gældende på mange skoler. Så jeg ser virkelig frem til, at regeringen fremlægger et bud på, hvordan vi får gjort noget ved problemerne med indeklimaet. Det ville sætte en tyk streg under, at man rent faktisk vil gøre noget ved problemet, hvis det kommer med i finansloven senere på året, lyder det fra Henrik W. Petersen.
Indeklimaet i de danske daginstitutioner og skoler er et problem, Blik- og Rørarbejderforbundet igennem adskillige år har sat fokus på. Sidste år præsenterede forbundet udspillet ”Vejen mod et bedre indeklima” med fem anbefalinger til, hvad politikerne på Christiansborg kan gøre for at sikre et bedre indeklima.
Blik- og Rørarbejderforbundet har forgæves forsøgt at få et interview med ministeren. Men fra pressetjenesten lyder det, at ”det desværre ikke kan lade sig gøre med et interview”.
DERFOR ER DET VIGTIGT: Fordi indeklimaet har stor betydning for både de ansatte og børnene i daginstitutioner og skolers trivsel, sygefravær og koncentration. Opgaven med at sikre bedre indeklima vil blive varetaget af VVS’ere.
DET SKER NU: Regeringen har fremlagt det første finanslovsudspil efter, at Troels Lund Poulsen satte problemerne med indeklimaet på dagsordenen. Men der står ikke direkte noget om indeklima i det.
DET FÅR DU UD AF DET: Det vil være med til at understøtte beskæftigelsen i branchen, hvis der kommer mere arbejde med ventilationsanlæg og -service.
BLIK OG RØRS UDSPIL
DE FEM ANBEFALINGER FRA ’VEJEN MOD ET BEDRE INDEKLIMA’
Stil krav om kommunale handleplaner
Indfør lovkrav om maksimalt CO2-indhold i alle offentlige bygninger
Indfør krav om handepligt, hvis indeklimaet er utilfredsstillende Styrk den lovpligtige kontrol, vedligehold, dimensionering og rensning af ventilationsanlæg og -kanaler
Styrk tilsynet med undervisningsmiljøet
HØRT PÅ VANDRØRENE
NY ALLIANCE SKAL OPKVALIFICERE
MEDARBEJDERE
15 virksomheder er trådt ind i en aftale om at hjælpe de op imod en halv million danskere, der er dårlige til at læse og skrive. Virksomhederne indtræder i en ny alliance, som regeringen og arbejdsmarkedets partere blev enige om at stifte i september 2023 med Trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse.
Virksomhederne forpligter sig til at arbejde systematisk med opkvalificering af deres medarbejdere. Samtidig skal de spare med hinanden og dermed lære af hinandens indsatser.
Det er blandt andet Grundfos, Novo Nordisk og Arkil, der har indgået i alliancen, skriver Børne- og Undervisningsministeriet.
REGERINGEN VIL GENOPLIVE HÅNDVÆRKERFRADRAG
I 2022 blev håndværkerfradraget afskaffet. Men til Venstres sommergruppemøde stod det klart, at partiet ønsker at genoplive det populærere fradrag. Få uger senere var det også en del af regeringens Finanslovsudspil for 2025.
- Det er en god idé. Vi støttede også sidst op om håndværkerfradraget i Blik- og Rørarbejderforbundet. Det gavner beskæftigelsen, og det gavner mange familier. Det gavner også miljøet, hvis vi gør det klogt, og målretter det klimavenligt til energirenovering som for eksempel tiltag, der reducerer varme og vandspild, siger forbundsformand Henrik W. Petersen.
Håndværkerfradraget blev indført som forsøgsordning i 2011 og kom på finansloven i 2018.
ELEVORGANISATIONER: GIV ORDBLINDE BEDRE
HJÆLP
Det er svært og tager alt for lang tid at få den rigtige hjælp, når man er ordblind og starter på en uddannelse. Det mener blandt andre Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, der er gået sammen med seks andre organisationer om seks forslag til, hvordan elever og lærlinge kan blive hjulpet hurtigere.
Forslagene går blandt andet ud på, at der skal ske en screening af eleverne allerede de første dage, når uddannelsen starter, at skolerne tildeles en årlig SPS-pulje, (specialpædagogisk støtte, som skoler kan søge til elever på en ungdomsuddannelse) så midlerne allerede er der, når problemet konstateres, og at støtten gælder for hele uddannelsesforløbet.
ARBEJDSGIVERNE ER IMOD
AT STOPPE STIGNINGEN AF PENSIONSALDEREN
Arbejdsgiverne er ikke begejstrede for de to seneste pensionsudspil, der er kommet.
Det ene udspil er fra AP-pension, som mener, at 10 procent af dem med de hårdeste fysiske job skal kunne gå fem procent tidligere på pension. Det vil samtidig betyde, at pensionsalderen vil stige med syv måneder for de resterende 90 procent.
Forslaget kommer efter statsminister Mette Frederiksen (S) meldte ud, at Socialdemokratiet efter næste år ikke automatisk vil stemme for at lade pensionsalderen stige (læs mere på side 35).
Begge forslag er arbejdsgiverne imod.
- Det er dybt bekymrende, at Socialdemokratiet løber fra en af de allervigtigste aftaler for dansk økonomi i de seneste 50 år. Det er helt afgørende for dansk økonomi, at pensionsalderen følger den stigende levealder, og det er ganske enkelt ikke til at forstå, at et af partierne bag aftalen nu dropper den, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri ifølge en pressemeddelelse.
Troels Blicher Danielsen, der er direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, har en voldsom reaktion på AP-pensions udspil.
- Af alle dårlige pensionsforslag, så er det nok det dårligste, jeg har hørt i meget, meget lang tid. Det er usolidarisk, det ødelægger samfundets mulighed for at have arbejdskraft i fremtiden, og det gør generelt systemet uoverskueligt.
Claus Blauenfeldt, der er VVS’er, er omvendt begejstret for muligheden for at kunne trække sig ved de 65 år:
- Jeg vil også gerne have et liv, når jeg er færdig med at arbejde. Det ville være dejligt for mig at gå fem år før. Det, ville være fantastisk, siger han til TV 2 Nyhederne.
VVS'ERE ARBEJDEDE I ASBESTSTØV: NU HAR VIRKSOMHEDEN FÅET EN BOD
Jacob Bjørklund Jensen og Søren
Theilade Eriksen blev udsat for asbest, da de skulle omlægge fjernvarmerør i en ejendom. Det blev de først klar over, efter arbejdet var udført. DR fortalte historien i juli, og nu har virksomheden fået en bod.
Stig Søllested, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, var med til fællesmødet. Han er godt tilfreds med, at firmaet fik en bod og samtidig ændrer deres procedurer.
Efter de to VVS’ere Jacob Bjørklund Jensen og Søren Theilade Eriksen i maj havde færdiggjort en opgave med blandt andet at ændre fjernvarmerør i en bygning fra 1966, fik de en alvorlig melding. Ifølge en miljørapport var der asbest i rørisoleringen.
Rapporten var udarbejdet i oktober, altså et halvt år før, medarbejderne gik i gang med opgaven.
- Det var op til en weekend, hvor vi netop var blevet færdige med opgaven, at vi fik tilsendt rapporten fra kunden. Det gav stof til eftertanke: ”Er det på grund af økonomi, vi ikke er blevet oplyst om det, eller er det blot en forglemmelse”. Jeg håber, det er det sidste, siger Jacob Bjørklund Jensen, der stadig er ansat i virksomheden.
DR fortalte historien om de to VVS’ere i slutningen af juli og i midten af august blev der afholdt et såkaldt fællesmøde, hvor parternes organisationer forsøger at nå til enighed, så sagen ikke ender i Arbejdsretten.
TEKST
Allan Snitker og
Maja Skov Vang
Søren Theilade Eriksen
og Jacob Bjørklund Jensen var med to andre kollegaer med til at omlægge rør i en ejendom fra 1966. Efterfølgende fik de besked om, at der var asbest i rørisoleringen. Billedet er fra 23. juli, hvor historien var i DR.
Til mødet blev Blik- og Rørarbejder forbundet og virksomheden enige om, at virksomheden skulle betale en bod for at have forsømt deres pligt til at fremskaffe, oplyse og handle på viden om asbest i rørisoleringen forud for arbejdet.
Virksomheden har også ændret deres procedure, så de ansatte ikke kan risikere en lignende situation.
- Det er rigtig godt, at kollegaerne fik taget fat i deres kreds (Kreds Sydjylland-Fyn, red.), og at vi hurtigt indkaldte til et fællesmøde. Men det ændrer jo ikke ved, at de potentielt kan blive syge af det støv, som de har været udsat for. Virksomheden lader til, at de har taget ved lære. Og så kan sagen forhåbentlig også vise andre, at det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt, om arbejdsgiveren har dokumentation for, om der er asbest eller andet i noget af det, som man skal arbejde med, siger Stig Søllested, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Det er nemlig således, at inden arbejdet med bygninger og installationer går i gang, skal der gennemføres en dækkende forundersøgelse for, om der er asbest eller andre skadelige stoffer. En tommelfingerregel er, at man skal være særlig opmærksom i forhold til asbest ved bygninger, der er fra før 1990. Det er arbejdsgiver, der har pligt til at sikre, at der er foretaget en forundersøgelse.
Viser det sig, at der skal foretages en asbestsanering, så vil det blandt andet betyde udgifter til værnemidler, sluser, omklædningsrum adskilt af et baderum.
- Reglerne er klare på dette område, og det er helt entydigt arbejdsgiveren, der skal sørge for, at der er foretaget en forundersøgelse for både asbest og andre farlige stoffer og handle derefter. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at der i denne sag er tale om klokkeklar misbrug af ledelsesretten.
om, hvorvidt bygningen indeholdt farlige stoffer – og den viden skulle de have forholdt sig til, siger Stig Søllested.
Jacob Bjørklund Jensen er godt tilfreds med, at virksomheden fik en bod:
- Det giver en tilfredsstillelse. Vi fik ret i, at det er noget svineri, at vi ikke blev oplyst om, at der var asbest i det materiale, vi arbejdede med. Men det fjerner jo ikke den bekymring, som jeg og min bedre halvdel har. Vi har da talt om, om der kan have været asbeststøv i mit tøj eller bil, som vores unger på tre og seks år har inhaleret.
VVS’eren fortæller at han fremover, vil være meget mere opmærksom på at forlange dokumentation for, at der ikke er asbest der, hvor han arbejder.
- Når man er ude i marken, så arbejder man jo lidt på rutinen, og tænker man er tryg. Men det er slut nu.
TEKST
I slutningen af august var der Klimafolkemødet i Middelfart, der strækker sig over tre dage. En årlig begivenhed, der sætter klimaet øverst på dagsordenen.
Den lokale ungdomsorganisation i Kreds Sydjylland-Fyn deltog i år med en
stand for at synliggøre og promovere vores fag og uddannelser, der spiller en vigtig og helt afgørende rolle i og for den grønne omstilling.
Energioptimering, tekniske installationer, grønne løsninger, bæredygtige
Regina Larsen er udlært skorstensfejer og sidder i landsudvalget i Blik og Rør Ungdom, hvor hun er valgt gennem Skorstensfejerkredsen. Selvom Regina er medlem af Kreds Sjælland-Bornholm, var hun med Blik og Rør Ungdom, Kreds Sydjylland-Fyn på Klimafolkemødet i Middelfart. Både for at hjælpe med at bemande standen – men også for at repræsentere skorstensfejerfaget.
Regina vakte (naturligvis) opmærksomhed med sin stolte skorstensfejeruniform, og i standen kunne de besøgende prøve kræfter med ventilationsrens. Her kunne besøgende også få at vide, at god ventilation sikrer ren luft, bedre indeklima og lavere energiforbrug i vores bygninger. Dermed satte ungdomsorganisationen i Kreds Sydjylland-Fyn ikke bare klimaet, men også indeklimaet på dagsordenen til Klimafolkemødet i Middelfart.
For os og vores kollegaer er den grønne omstilling ikke bare snak. Den grønne omstilling er sgu noget, vi gør til virkelighed. Det var budskabet fra Blik og Rør Ungdom på Klimafolkemødet i Middelfart. Fremtidens klimahelte er faglærte!
Andreas Petersson
Noah Thilemann
materialer, fjernvarme, ventilationsanlæg, rent drikkevand og meget mere. Vores medlemmer står forrest i den grønne omstilling!
Der var mange besøgende i Blik og Rør Ungdomstanden, og det blev da også til flere gode samtaler om både VVS-energiuddannelsen, skorstensfejeruddannelsen og vores fags betydning for klimaet og den grønne omstilling.
Indstil din kollega, chef eller medarbejder, som fortjener en særlig hyldest.
Fagtalent er Danmarks nye årlige talentpris for faglærte under 36 år på det private arbejdsmarked. Stærke kræfter på arbejdsmarkedet har sammen med Jyllands-Posten stiftet Foreningen Fagtalent for at hylde de største fagtalenter og sætte fokus på, hvor afgørende de er for grøn omstilling, innovation, vækst og finansieringen af vores fælles velfærd.
Læs mere om årets kategorier og kriterier og indstil dette års fagtalenter på fagtalent.dk
Sponsor af Fagtalent
Stiftere af Fagtalent Partner
6 TILTAG, DER SKAL GØRE DET
MERE ATTRAKTIVT AT VÆLGE
EN ERHVERVSUDDANNELSE
Et fradrag særligt for lærlinge, mulighed for at bo på kollegier og bedre muligheder for at udvikle sig fagligt som underviser. Det er er bare nogle af de forslag, Blik- og Rørarbejderforbundet præsenterer.
TEKST
I2030 kan der komme til at mangle 13.000 VVS’ere som følge af den grønne omstilling. Det viser en rapport fra Dansk Energi. Det er bare en af mange grunde til, at Blik- og Rørarbejderforbundet præsenterer seks tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse.
Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, og som blandt andet har uddannelse som sit ansvarsområde, forklarer, hvorfor de seks tiltag er så afgørende:
- Vi er nødt til at gøre vores erhvervsuddannelser så attraktive at vælge, som det kan lade sig gøre. Allerede i dag mangler der faglærte, og adskillelige prognoser peger i retning af, at efterspørgslen kun bliver større i fremtiden.
- Derfor præsenterer vi de her seks tiltag, der konkret gør det økonomisk mere attraktivt at være ung og i gang med en erhvervsuddannelse, der forbedrer rammerne for at udbyde spændende uddannelser, og som sætter retningen for, hvordan man bør prioritere fremadrettet, fortæller han om overvejelserne bag.
Flere af forslagene er også tidligere blevet foreslået af Blik og Rør Ungdom. Det gælder blandt andet forslaget om Ungdomskort og forslaget om adgang til kollegier og ungdomsboliger.
- Der findes masser af forlommer til unge under uddannelse, bare ikke hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse. Jeg synes, at det er hamrende uretfærdigt, at lærlinge ikke har samme adgang til kollegier og billige ungdomsboliger i storbyerne, som studerende har, og at der ikke er de samme muligheder for at få et billigt ungdomskort til offentlig transport. I mine øjne er det klare tegn på et strukturelt uddannelsessnobberi, og det skal vi som samfund komme til livs, lyder det fra Nicolai Krølbøll, formand for Blik og Rør Ungdom.
Et forslag er også at indføre et skattefradrag for lærlinge, der går på de erhvervsuddannelser, der er størst efterspørgsel på uddannede fra. Et såkaldt lærlingefradrag.
- Lærlingefradraget handler om at skabe et endnu større økonomisk incitament til at vælge en erhvervsud-
dannelse. Vi har brug for, at flere unge går den vej – de bruger færre år på at blive færdige, og er ikke på SU i årevis. Derfor synes vi, at et skattefradrag for lærlinge ville være ganske rimeligt, lyder det uddybende fra Kim Fusager Balle.
BEDRE MULIGHEDER FOR AT DRIVE UDDANNELSERNE
De seks forslag handler ikke kun om vilkårene som ung på en erhvervsuddannelse, men også om at styrke de betingelser, hvorunder man driver uddannelserne.
- Vi skal selvfølgelig også se på, hvordan vi sikrer de bedste rammer for at drive uddannelserne. Derfor foreslår vi, at man hæver taxametertilskudet, så uddannelserne får lidt mere luft i økonomien. Og at man styrker mulighederne for faglig udvikling som underviser, det er også et konkurrenceparameter, når det handler at tiltrække dygtige undervisere, lyder det fra Kim Fusager Balle.
Jonathan Roed Kirkedal
1 1
INDFØR ET LÆRLINGEFRADRAG
Indfør et fradrag for lærlinge, der går på de erhvervsuddannelser, hvor der nu og i fremtiden i særlig grad vil være mangel på faglært arbejdskraft. Det vil både være et økonomisk incitament for at vælge uddannelserne og vil kun være rimeligt, når man sammenligner med uddannelser, der kræver både flere års undervisning og flere år på SU.
2 2
LÆRLINGE SKAL OGSÅ KUNNE BO BILLIGT – LIGESOM (OG MED) ANDRE UNGE
Lad os give unge, der vælger en faglært uddannelse, de samme muligheder for at bo billigt ligesom deres jævnaldrende, der går på gymnasiet, universitetet eller tager en professionsbachelor. Som det er i dag, er der mange kollegier og ungdomsboliger, hvor det ikke er muligt at bo som lærling. Vi skal have lavet reglerne om, så det er muligt i hele lærlingetiden at bo billigt. Det kan ikke være rigtigt, at faglærte unge stilles dårligere end deres jævnaldrende.
3 3
GØR DET BILLIGERE OG LETTERE AT KOMME TIL OG FRA UDDANNELSEN OG LÆREPLADSEN
Et Ungdomskort giver muligheden for til en favorabel pris at pendle til og fra ens uddannelsessted. Men det er ikke muligt at få et Ungdomskort, hvis du har en indtægt fra din læreplads, og så gælder kortet kun til og fra uddannelsesstedet. Lad os udvide mulighederne, så du i hele din uddannelsestid kan få et Ungdomskort og kan bruge det til og fra både uddannelse og læreplads. Det er i forvejen unge på erhvervsuddannelser, der har længst til og fra uddannelsen. Tal fra undervisningsministeriet viser, at 48 procent af ansøgerne til en erhvervsuddannelse har mere end 45 minutters transport, hvorimod det kun er 12 procent af ansøgerne til det almene gymnasium. Det må aldrig være transporten eller omkostningerne hertil, der står i vejen for, at unge vælger en erhvervsuddannelse.
4 4
HÆV TAXAMETERTILSKUDDET
Det er vigtigt, at vi i det hele taget forbedrer erhvervsskolernes rammevilkår. Derfor foreslår vi, at man øger taxameteret til særligt de erhvervsuddannelser, der mangler arbejdskraft indenfor. Konkret foreslår vi at hæve Taxametertilskuddet med 10 %.
5 5
FOR
AT BEHANDLE UDDANNELSER ENS, MÅ MAN FORHANDLE DEM FORSKELLIGT
6 6
STYRK UNDERVISERNES
MULIGHEDER FOR FAGLIG UDVIKLING
Det er helt centralt for kvaliteten af erhvervsuddannelserne, at underviserne oplever, at de også har mulighed for faglig udvikling og inspiration. Derfor foreslår vi, at man arbejder på at sikre en balance mellem på den ene side undervisnings-/forberedelsestid og tid til faglig udvikling. Den tid kan for eksempel bruges på at sætte sig ind i nye teknologier eller i form af praktik i virksomheder, som giver ny viden, de kan bruge i den daglige undervisning.
Der er stor forskel på de mange spændende erhvervsuddannelser, som det i dag er muligt at tage. Det er der også i de omkostninger, der er til at drive en tidssvarende uddannelse og i efterspørgslen i de forskellige brancher. Det er vigtigt, at man tør og er bevidst om, at for at behandle de forskellige uddannelser ens i forhold til omkostninger og efterspørgsel på faglærte uddannede, så kræver det forskellige vilkår. Det må være et gennemgående princip for, hvordan vi sikrer ens uddannelser, der er rettet mod et foranderligt arbejdsmarked.
EFTERÅRS(U)HYGGE UDE OG HJEMME MED PLUSKORT RABAT
Læs med, og bliv inspireret til, hvor du kan spare penge i efteråret med dit PlusKort. Uanset om du skal holde ferie og ud på eventyr, er til indehygge med en god bog, eller om du skal ud at gyse til halloween rundt omkring i landet, så er der gode rabatter at hente med PlusKort.
Kom til Halloween monsterfest i LEGOLAND fra den 3. oktober til den 3. november 2024. Kom og mærk halloweenstemningen med farverig belysning, uhyggelig halloweenpynt og skræmmende store LEGO-modeller. Du sparer 20 % på billetten med PlusKort.
Tivoli Friheden i Aarhus inviterer også på uhygge, gys og gru den 5.-6. oktober og fra den 12.–20. oktober 2024. Her pibler det frem med behårede edderkopper, grufulde monstre, talende skeletter, hvinende spøgelser og alverdens mystiske væsner og genfærd. Med PlusKort får du 16 % rabat på turbånd og 20 % rabat på entréen.
Oplev Bakken klædt i efterårets gyldne farver i efterårsferien 2024. Hele efterårsferien vil være spækket med sjove oplevelser for store og små. For de modige er der mulighed for en tur i det uhyggelige horror-område RÆDSELSDYBET under Vandrutsjebanen. Der er gratis adgang for alle, og med PlusKort sparer du 20 % på turbånd.
I BonBon-Land kan du fra den 30. september til 20. oktober 2024 i
weekender samt i hele efterårsferien opleve de uhyggelige spøgelseshuse til de større, modige børn og voksne. Hele familien kan deltage i sjove aktiviteter og Halloween-oplevelser. Du får 20 % PlusKort-rabat på den aktuelle dagspris på entrébilletter.
TAG PÅ EFTERÅRSEVENTYR
TIL LANDS OG TIL VANDS
Vil du gerne væk fra hjemmet og opleve noget nyt, så er der rabatter at hente til turen både til lands og til vands. Tag fx på hostel eller i sommerhus med familie og venner, og kom helt tæt på den danske kultur eller efterårsnatur. Med PlusKort får du 10 % hos Danhostel.
Du kan også tage på et charmerende hotel- eller kroophold med personlig betjening og gastronomi i højsædet med 9 % rabat hos Small Danish Hotels, der har kroer og hoteller i hele landet. Eller hvad med et storbyophold med masser af oplevelser i København med overnatning på Bella Sky
Vil du længere væk ud på bølgen blå, så får du lige nu og resten af 2024 20 % rabat på DFDS. Tag på en lille miniferie,
hvor du får to aftener og nætter til søs samt et ophold i Norges skønne hovedstad Oslo.
SLAP AF MED GOD
LYD OG LÆSNING
Er du til rendyrket sofahygge på de mørke efterårsaftener, så er der også penge at spare på underholdningen, uanset om du er til fysiske bøger, e-bøger, lydbøger eller magasiner. Med Mofibo får du over 600.000 titler at vælge imellem, og du kan tage dine yndlingsbøger med dig overalt. Med PlusKort får du 33 % rabat på abonnementet.
Hos Gads Forlag kan du finde kvalitetsbøger indenfor skøn- fag- og børnelitteratur og meget andet, og du får 20 % rabat på bøgerne med dit PlusKort.
På PlusKort.dk kan du selv søge efter mange andre rabatter. Du kan også scanne koden her:
DET SKAL DU VIDE
OM PENSIONSDEBATTEN 1 2 3
Pensionsalderen bliver heftigt diskuteret i øjeblikket. Det sker i kølvandet på, at Socialdemokratiet har meddelt, at det i 2025 er sidste gang, at de vil stemme for en automatisk stigning af pensionsalderen. Her får du et overblik over, hvad debatten går ud på.
VELFÆRDSFORLIGET: PENSIONEN STIGER MED LEVEALDEREN
Det var i Velfærdsaftalen fra 2006, at det blev besluttet, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen.
Men det blev dog også aftalt, at det skal stemmes igennem hvert femte år. Og det er det, som Mette Frederiksen for nyligt har sagt, at Socialdemokratiet vil gøre en sidste gang i 2025. Det vil sige, at pensionsalderen, hvis det står til partiet, ikke vil stige til mere end 70 år. Det er den pensionsalder, der vil være i 2040.
Med i aftalen fra 2006 var udover Socialdemokratiet også Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Konservative. Man indgik blandt andet aftalen for at kunne bevare velfærden, samtidig med at der bliver flere og flere ældre.
SENIORPENSION OG RET TIL TIDLIG PENSION
Efter Velfærdsaftalen er der kommet to nye tilbagetrækningsordninger til. Den ene er retten til tidlig pension, der også kaldes Arne-pensionen. Den kan man få, når man har været minimum 42 år på arbejdsmarkedet og har højst tre år til pensionsalderen.
Seniorpensionen er ikke en rettighed. Den skal du derimod søge om. Seniorpensionen kræver, at du har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, at din arbejdsevne er nedsat, og at du har højst seks år til pensionsalderen.
PENSIONSUDSPIL
Pensionsdebatten ulmer i øjeblikket. Det skyldes dels, at vi nærmer os 2025, hvor Folketinget igen skal stemme om pensionsalderen i 2040, og dels at Socialdemokratiet har meldt ud, at de efter næste valg ikke længere vil stemme for en automatisk stigning af pensionsalderen. Det vil betyde, at står det til Socialdemokratiet skal pensionsalderen ikke stige til mere end 70 år.
Efter Socialdemokratiets udspil har også AP-pension meldt sig på banen. De foreslår, at de ti procent, der har de hårdeste jobs kan gå på pension cirka fem år før de resterende 90 procent af arbejdsstyrken. De resterende 90 procent skal så til gengæld arbejde 7 måneder længere.
Blik- og Rørarbejderforbundet ønsker at tilgodese dem, der kom tidligt ud på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet ske ved, at retten til tidlig pension ikke automatisk stiger i takt med pensionsalderen.
TEKST
Maja Skov Vang
FRA PLATTENSLAGER TIL
BLIKKENSLAGER:
SÅDAN
HAR FAGET UDVIKLET SIG
Blikkenslagerfaget er et af Danmarks ældste fag. Fagbladet Blik & Rør vil med udgangspunkt i bogen ”Blik- og Rørarbejderforbundet gennem 125 år” af historiker Henrik J. Møller og journalist Allan Guldberg Nielsen samt bogen ”Bliktuden” af Jens Engberg, dykke ned i de vigtigste nedslag i det traditionsrige fags historie.
1600-1800
Blikkenslagerfager er det af de ældste fag i Danmark. Det kan spores helt tilbage til middelalderen. Faget udsprang fra smedefaget, og det vi i dag kender som blikkenslagere, blev dengang kaldt ”plattenslagere” og ”pladeslåere”. Det var først i 1600-tallet, at betegnelsen ”blikkenslager” opstod. Den gang bestod arbejdet i at udvalse plader af blik for at fremstille eksempelvis kander, lygter, tagrender og nedløbsrør.
I 1771 var der 13 blikkenslagermestre i København. Men i 1800-tallet voksede antallet af mestre og svende i København i stor stil, og der var i 1840 50 mestre og 100 svende. Faget blev i 1857 hjulpet frem af en stor ordre fra Vestre Gasværk i København på 2.000 gadelygter.
BLIKKENSLAGERE OG KOBBERSMEDE HOS CARL GRAFF I JYLLANDSGADE I ESBJERG.
SÅDAN SÅ HUSET UD I ADELGADE, HVOR
”BLIKKENSLAGERFORENINGEN AF 1873 I KØBENHAVN” LÅ.
1870-1890
Den 30. juli 1873 mødtes 100 blikkenslagere i Adelgade 27 i København for at grundlægge ”Blikkenslagerforeningen af 1873 i København”. Der var til en start 76 medlemmer og Socialdemokratiets stifter Louis Pio var blandt æresmedlemmerne. Der blev hurtigt herefter udarbejdet en plan for en fast mindsteløn og et krav om en ni timers arbejdsdag, og der blev også oprettet en strejkekasse. Organiseringsgraden var efter en vellykket hvervekampagne på 65 procent i København.
Efter længere tids ihærdig kamp lykkedes det københavnerformanden at får gjort foreningen landsdækkende, og den 24. august 1890 var Blikkenslagerforbundet i Danmark en realitet.
NOSTALGI
TRÆKVOGNEN BLEV FOTO BRUGT TIL TRANSPORT. HER ER DET EN RØRBÆNK, DER SKAL UD TIL EN ARBEJDSPLADS I CIRKA 1905.
1900-1920
I 1906 indgik Blikkenslagerforbundet sine første overenskomster på større områder. Fra 1916 krævede blikkenslagerne ni-timers arbejdsdag og mere i løn. Det lykkedes med en lønstigning, men ikke med at få en 9 timers arbejdsdag.
1910’erne var et blandet årti med mange nedture blandt andet skabt af Første Verdenskrig, prisstigninger og stor arbejdsløshed. Og den nedadgående spiral fortsatte ind i næste årti. I 1923 var en tredjedel af alle blikkenslagere arbejdsløse. Trods den høje ledighed lykkedes det forbundet at opretholde lønnen. Det selvom metrene krævede en 20 procent lønnedgang.
TO SVENDE ER VED AT STILLE NYE TOILETTER OP, DER SKAL INSTALLERES I ET NYT BOLIGBYGGERI I 1950’ERNE.
1920-1960
1990- I DAG
I 1990 blev en 37-timers arbejdsuge en realitet. Og fokus skiftede ved de kommende overenskomstforhandlinger til højere løn, større sikkerhed og mere ferie. Det betød også, at ferieperioden i år 2000 blev udvidet til 6 uger.
Siden er der sket markante forbedringer på løn- og arbejdsvilkår. Nye tal fra Kraka viser, at i 2021 der tjente 58 procent af håndværkerne det samme som dem med en lang videregående uddannelse. I 1995 gjaldt det kun for 45 procent. Undersøgelsen viser også, at det er VVS’erne og elektrikerne, der er førende i lønudviklingen.
Den 24. august 2024 var det 134 år siden, at Blik- og Rørarbejderforbundet blev stiftet.
1960-1990
Fra 1960’rne var der stor fremgang i velstanden i Danmark. I 1980’erne var der opbygning af naturgasnettet og udbygning af fjernvarme. Det gav mange opgaver til blikkenslagerne. Faget blev mere moderne, og det hårde fysiske arbejde blev mere skånsomt på grund af maskiner og automatisering. Der var dog stadig en stor stigning i arbejdsløsheden i 1980’erne, hvor den kom op på 18,1 procent for blikkenslagere.
Blikkenslagerne oplevede et stort fald i reallønnen fra 100 kroner i 1980 til 94,8 i 1985 København.
Livet som blikkenslager var i starten af 1900-tallet slidsomt og svendene havde ikke meget indflydelse på deres arbejde. Men der skete store forbedringer fra 1920’erne til 1960’erne. Dog var det stadig præget af kulde, giftige dampe og hårde fysisk krævende arbejdsopgaver. Det gik langsomt fremad med levestandarden. Der kom nye boliger, der var til at betale, kosten blev mere nærende og alkoholforbruget, der før fyldte meget også i arbejdstiden, blev mindre. Under Anden Verdenskrig var arbejdsløsheden blandt blikkenslagere, da den var på sit højeste, 27,3 procent.
På kongressen i 1950 besluttede man sig for at ændre navnet på forbundet til Blikkenslagere-, Sanitets- og Rørarbejderforbundet i Danmark for at markere at sanitets- og rørarbejde udgjorde hovedbeskæftigelsen for blikkenslagersvendene. Det var først i 1981, at navnet blev ændret til det, som vi kender det i dag, nemlig Blik- og Rørarbejderforbundet.
EN LÆRLING PÅ TAGET AF AARHUS SAVVÆRK I 1964 MED ET REB OM LIVET, DER SKULLE HINDRE HAM I AT FALDE NED.
MANGE AF METODERNE, DER BLIVER BRUGT I DAG I BLIKKENSLAGERFAGET, GÅR LANGT TILBAGE.
DET TAGER JEG MED FRA MØDERNEOK25-DIALOGFORBUNDSFORMAND:
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
ARTIKLEN KORT
Pension, social dumping og fleksibilitet.
Det er bare tre af de emner, som forbundsformand Henrik W. Petersen oplever, der går igen på dialogmøderne.
Derfor er det vigtigt: Det er i høj grad i overenskomsterne, at medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundets løn- og arbejdsvilkår besluttes. Men også igennem lokalforhandlinger.
Det sker nu: Forberedelserne frem mod OK25 er i gang. Når vi går ind i det nye år, går forhandlingerne for alvor i gang. Inden da har hovedbestyrelsen forholdt sig til de indkomne forslag fra kredsene og afdelingerne.
Det får du ud af det: Overenskomstforhandlingerne har betydning for den løn, de tillæg og de arbejdsvilkår, du kommer til at arbejde under de næste år.
I efteråret blev der afholdt dialogmøder. 1. juli var der frist for at indsende forslag, og i alt 266 forslag er indkommet til VVS-overenskomsten fra kredsene og afdelingerne. Og de indledende drøftelser på tværs af forbundene er allerede begyndt.
Man kan næsten ikke være i tvivl om, at overenskomstforhandlingerne kommer tættere og tættere på. Forberedelserne af næste års forhandlinger er da også godt igang, lyder meldingen fra forbundsformand Henrik W. Petersen.
Han fremhæver tre temaer, han særligt oplever, går igen på møderne. Det er dog med det forbehold, at han ikke kan blive alt for konkret om, hvilke ønsker Blik- og Rørarbejderforbundet specifikt tager med videre til forhandlingerne
Sådan så det ud under forhandlingerne om VVS-overenskomsten i 2023.
- Jeg kan blandt andet høre, at pension fylder en del. Det er selvfølgelig også en meget aktuel politisk debat for tiden. Pension fyldte også en del ved forhandlingerne i 2023, hvor vi lykkedes med at lande en ny aftale, lyder det fra Henrik. W. Petersen.
Her refererer han til, at det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2023 blev forhandlet hjem, at den arbejdsgiverbetalte pension steg fra 8 til 10 procent.
- Seniorordning, fleksibilitet og arbejdstid er også et tema, der fylder. I 2023 lykkedes det at få forhandlet flekstid ind i overenskomsten. Fleksibilitet kan
godt være udmærket, men det kommer an på, hvem det er fleksibelt overfor. Flekstidsordningen rammer godt, fordi det netop er det enkelte medlem, der beslutter, om han eller hun vil gøre brug af den. Og det er også det enkelte medlem, der kan opsige aftalen igen. Så hvis vi bliver mødt af et krav om mere fleksibilitet, så er det den retning, vi vil kigge.
Det sidste store tema, han peger på, er social dumping – det er selvom nogle af problemerne nærmere er et spørgsmål om lovgivning end overenskomststof:
- Social dumping og uddannelse kommer også til at være et tema.
Uddannelse er det, vi står på, og det er jo det bedste våben, vi har mod, at vores arbejdsopgaver bliver overtaget af udenlandsk eller ufaglært arbejdskraft.
Derfor skal vi også hele tiden være up to date med både vores grunduddannelser og vores efteruddannelser, lyder det fra Henrik W. Petersen, inden han runder af.
- Det er bare nogle af de temaer, jeg har bidt mærke i, fyldte meget på dialogmøderne. Det er selvfølgelig mange flere forslag end inden for de tre temaer, og dem tager vi stilling til i hovedbestyrelsen senere på året.
SKORSTENSFEJER-
UDDANNELSEN HAR MIDLER TIL
Om kort tid står et nyt ventilationsværksted klar i Tønder. Det kommer primært skorstensfejerlærlingene til gavn, men skal også bruges af VVS-lærlinge og dem, der vil efteruddanne sig.
Et splinternyt ventilationsværksted på skorstensfejeruddannelsen i Tønder står snart klar. Der vil både være mere plads til, at lærlingene i praksis kan lære at rense ventilationsrør og indregulere ventilationsanlæg, og så vil faciliteterne være mere tidssvarende end dem, der er på skolen i dag.
- Det er en klar opgradering af vores nuværende faciliter, hvor vi lige nu har teori og praktik i samme lokale. Fremover vil vi have et stort lokale til praksislæring på over 200 kvadratmeter.
Her vil der være to villa- og to lejlighedsstande at øve sig på. I dag har vi kun en villasstand, forklarer Søren Ebbesen Skov, der udover at være faglærer på skorstensfejeruddannelsen også er manden, der har skaffet midlerne til det nye værksted.
Værkstedet koster en lille halv million, og det er ikke penge, som skolen har fået forærende fra statskassen.
- Erhvervsskolerne har ikke mange midler. Så mange gange må man ud og fundraiser selv. Jeg var så heldig at få midlerne fra Tønder Energi- og Miljøfond, siger Søren Ebbesen Skov.
Fonden blev ifølge Søren Ebbesen Skov oprettet efter, at Måleteknisk Laboratorium, der før lå på skolen, blev opkøbt af Buhl og Brøndsø i 2001.
OGSÅ TIL VVS-LÆRLINGE
OG EFTERUDDANNELSE
Det er helt naturligt, at Danmarks eneste skorstensfejerskole har et ventilationsværksted. Den tid hvor skorstensfejere kun fejede skorstene er nemlig forbi for længst. En nyere undersøgelse, som Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget, viser, at 72 procent af skorstensfejerne i landet arbejder med ventilationsrens.
- Ventilationsrens har mere eller mindre hørt til skorstensfejerfaget i 40 år, men det er klart, at i takt med, at der bliver færre og færre skorstene, er der også flere og flere skorstensfejere, der har taget ventilationsrens til sig.
Det er ikke kun skorstensfejerlærlinge, der får gavn af de nye faciliteter.
TEKST
Maja Skov Vang
FOTO
Søren Ebbesen Skov
FÅET FONDSVENTILATIONSVÆRKSTED
- Vi får også besøg af lærlinge fra VVS-uddannelsen. Så på den måde er værkstedet også et supplement til VVS-uddannelsen, der uddanner ventilationsteknikere i Viborg, Aalborg, Roskilde.
Faglæreren forklarer, at mens ventilationsteknikere installerer ventilationen,
så oplæres skorstensfejere primært i at rense og indregulere.
Udover lærlinge fra skorstensfejer- og VVS-uddannelsen vil værkstedet også blive brugt til AMU-kurser, altså til dem, der ønsker efteruddannelse i ventilationsrens.
Her ses det kommende værksted, mens det er ved at blive bygget.
- Vi opfordrer ved enhver given lejlighed til, at man tager efteruddannelse, så det er jo bare et plus, hvis det nye værksted kan tiltrække flere.
VIS MIG DIN FIRMABIL
TEKST
Maja Skov Vang
SIKKERHEDSHJELM
FOTO: Jonas Krøner
I serien ”Vis mig din” sætter Fagbladet Blik & Rør med et billede fokus på en ting, som du kender fra din hverdag. Det kan være en værktøjskasse, en skurvogn eller en firmabil. Hvis du har et billede, som vi må bringe i fagbladet, så send det til journalist Maja Skov Vang på msv@blikroer.dk.
SVEJSEHJELM
SVEJSESLANGER
GAS- OG ILTBEHOLDERE TIL BLANDT ANDET SLAGLODNING
TOPNØGLESÆT
Firmabilen kører blikkenslager og VVS’er Henrik Larsen fra Strømsted Stål og Fjernvarme i de fleste dage. Nogle dage kører han i en, der er større. Midt i bilen er der også plads til en træningstaske, så han altid er klar til træning efter job. Læs mere om Henrik Larsen, der snart skal til Hawaii og deltage i Ironman på side 16.
KONTAKTSIDEN
HVEM ER HVEM
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
FORBUNDETS
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef (barsel): Kiki Jano Nielsen
Ledelsesrådgiver og midlertidig sekretariatschef:
Simon Pihl Sørensen
Mobil: 54 55 56 62 spi@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos
Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker
Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson
Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang
Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler
Marlene Skou
Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler
Pernille Eilerskov Jensen
Direkte: 36 38 36 38 pej@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum
Direkte: 36 38 36 08 msy@blikroer.dk
Faglig organisator:
Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MIDDELFART
Valmuevej 2
5500 Middelfart
Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID: Man-tors kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand:
Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
ODENSE Kanalvej 154Y 5000 Odense C
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.
Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
Konsulent politik og kommunikation: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
Studentermedhjælper
Cihat Döner Mobil 33 38 36 09 cid@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Simon Dyrbjerg Antonsen Mobil: 55662945 sda@blikroer.dk
Sekretær (projektansat): Susanne Ahlstrøm Mobil: 36 38 36 33 sua@blikroer.dk
KREDS NORDMIDTJYLLAND
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand:
Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent:
Thomas Kiel
Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler
Henrik Lennert
Mobil: 23483467 hel@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4
8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen
Mobil: 21 70 30 38
jgh@blikroer.dk
Opmåler:
Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
KREDS SJÆLLANDBORNHOLM
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97
sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Konstitueret kredsformand: Rene Henrik Larsen
Mobil: 51533135 rhl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Ole Will-Andersen Mobil: 5153 3182 Owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Benjamin Rasmussen Mobile: 51533181 ber@blikroer.dk
A-kassemedarbejder Maria Schroeder Høpner msh@blikroer.dk
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
KREDS KØBENHAVN
KØBENHAVN Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9 - 11.30 Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen
Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due
Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt
Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator: Jørgen Hansen
Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen
Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk
Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder: Anja Larsen
Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen Telefon 35310100 crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Deveci Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Mediemedarbejder Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk
KALENDER
LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER
SEPTEMBER
TIRSDAG D. 24. SEPTEMBER
SUPPLERENDE ARBEJDSMILJØUDDANNELSE 2024 KURSUS
Sydjylland-Fyn
ONSDAG D. 25. SEPTEMBER
SUPPLERENDE ARBEJDSMILJØUDDANNELSE 2024 KURSUS
Nord-Midtjylland
TORSDAG D. 21. SEPTEMBER
G1 GLOSTRUP Forbundet
LØRDAG D. 28. SEPTEMBER
BYVANDRING HELSINGØR AFDELING Sjælland-Bornholm
OKTOBER
MANDAG D. 7. OKTOBER
G2 KONVENTUM Forbundet
FREDAG D. 11. OKTOBER
BOWLING OG SPISNING SVENDBORG AFDELING/ VESTFYN AFDELING
Sydjylland-Fyn
FREDAG D. 25. OKTOBER
ROMSMAGNING AALBORG AFDELING Nord-Midtjylland
MANDAG D. 28. OKTOBER
G3 KONVENTUM Forbundet
NOVEMBER
FREDAG D. 8. NOVEMBER
BOOTCAMP
Blik & Rør Ungdom
TIRSDAG D. 12. NOVEMBER
ENERGI-AFTEN AARHUS TECH Nord-Midtjylland
MANDAG D. 25. NOVEMBER
RØRPRISLISTEKURSUS Forbundet
