JESPER OG TORBEN
ARBEJDER SAMMEN, BOR 150 METER FRA
HINANDEN OG
CYKLER PÅ SAMME
CYKEL TIL JOB
EFTERUDDANNELSE
STOR MEDLEMSUNDERSØGELSE
MARTIN BLEV UNDERVISER: JEG ER VIDNE TIL DE UNGES UDVIKLING
FEJERNES SIDER
• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site
• Altid lagerførende
• Altid markedets bedste priser
Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb)
EHS Standard
• Driftsikker ned til -25 °C
• Fremløbstemperatur op til 65 °C
• Leverer 90% effekt ved -10 °C
• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks
EHS HT Quiet Premium
• Driftsikker ned til -30 °C
• Fremløbstemperatur op til 70 °C
• Leverer 100% effekt ved -25 °C
• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB
• All-in-one tank eller kontrolkit
Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).
Åderupvej 65-67
4700 Næstved
Tlf. 55 77 60 90
www.dkc-klima.dk
Premium udedel, mono: 8-14kW
MARTIN BLEV UNDERVISER: ”DER ER INGEN VAGTTELEFON OG PLUDSELIGT
OPSTÅEDE SITUATIONER, HVOR DU KOMMER HJEM TRE TIMER SENERE END PLANLAGT”
FAGBLADET BLIK&RØR NR. 5 SEPTEMBER 2023
150-ÅRS JUBILÆUMS-FESTIVAL GJORDE KREDSFORMAND FLYVENDE
Der var cirkus, levende musik, grill, taler og fadøl, da Kreds København fejrede fødselsdag med et brag af en fest. 16
MEDLEMMERNE HAR TALT:
EFTERUDDANNELSE GAVNER, MEN TID, CHEFER OG ØKONOMI KAN STÅ I VEJEN
Medlemsundersøgelse viser, at de fleste, der har taget efteruddannelse, er glade for det, men der er flere blokeringer på vejen.
TIPS OG TRICKS: NÅR DU ARBEJDER PÅ TAGE
Fagbladet Blik & Rør kommer med gode råd til, hvordan du holder dig opdateret på reglerne, når din arbejdsdag foregår i højden. 26
JAKOBS ARBEJDSGIVER BETALTE FOR AFTENSKOLEKURSUS: DE FÆRRESTE ER KLAR OVER MULIGHEDEN
Hver onsdag aften i vinter blev Jakob Wille undervist i engelsk på en aftenskole. Kurset, der kostede omkring 1.500 kroner, har hans arbejdsgiver betalt 28
MED PÅ JOB: TANDEM-TVILLINGERNE
FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 5 • SEPTEMBER 2023
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Kiki Jano Nielsen
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Gudmund Thai Moltsen
REDAKTION
Kiki Jano Nielsen
Maja Skov Vang (DJ)
Andreas Petersson (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Josefine Theill Macfarlane
KORTE UDDANNELSESAFTALER GIVER STØRRE FRAFALD
En ny analyse viser, at korte uddannelsesaftaler, altså aftaler, hvor virksomhederne ikke forpligter sig til lærlingen i hele uddannelsesforløbet, øger risikoen for frafald. 30
NOSTALGI: FIRE JUBILÆER I BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDETS HISTORIE
Fagbladet Blik & Rør har været en tur i arkiverne for at se på, hvordan fire forskellige jubilæer gennem tiden er blevet beskrevet og fejret. 32
HVORDAN SKAL DU FORHOLDE DIG, NÅR DIN ARBEJDSGIVER HAR SOLGT SIN VIRKSOMHED
TIL EN ANDEN VIRKSOMHED?
Katja Enemark Kastrup, der er jurastuderende, giver dig svaret i Brevkassen 38
ANTALLET AF LÆRLINGE ER STEGET MARKANT PÅ SKORSTENSFEJERUDDANNELSEN
19 lærlinge sidder lige nu på skolebænken på grundforløbet på Skorstensfejernes Mesteruddannelse i Tønder. De seneste par år har der kun været mellem 7 og 12 lærlinge. 40
ANNONCESALG Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol
Senest kontrollerede oplag: 10.800
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør
Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette blad d. 12. september 2023. Næste udgivelse er 27. november 2023.
FORMANDEN HAR ORDET
I august kunne Blik- og Rørarbejderforbundet fejre 133-års fødselsdag, og Kreds København kunne fejre sit 150-års jubilæum, siden de blev stiftet tilbage i 1873. Begge dele er en god anledning til et tilbageblik på vores historie og de kampe, vi og vores forgængere har kæmpet.
Da arbejderbevægelsens krav om ’8 timers hvile – 8 timers frihed – 8 timers frihed’ blev gennemført i 1920, var det en markant forbedring af de danske arbejderes vilkår. Med en seks-dages arbejdsuge betød det, at en arbejdsuge kom ned på ”kun” 48 timer. Det viser om noget, hvor meget, der er sket siden dengang.
For ikke at glemme kampen mod asbest. Fra der i 1986, efter pres fra Blik- og Rørarbejderforbundet, blev indført et forbud mod at bruge de sidste asbestholdige materialer. Men dengang uden tanke på, at bygningerne nu var fyldt med asbest – og en dag ude i fremtiden ville komme til at udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for de kommende håndværkere og beboere. Til regeringen og et enigt Folketing i år vedtog, at der bliver indført en autorisationsordning på arbejde med asbest.
Historierne viser, at vores arbejde i Blik- og Rørarbejderforbundet rent faktisk gør en forskel – men også at vi stædigt bider os fast, når det handler om at finde og sikre løsninger på de problemer, I medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet oplever I jeres hverdag.
En ny politisk sæson begynder, når Folketinget første tirsdag i oktober afholder åbningsdebat. Og selvom det er vigtigt at se tilbage, skal det altid være som et springbræt til og med øje for de kampe, vi også i fremtiden skal kæmpe.
Fra 1. januar 2025 er der vedtaget en autorisationsordning for arbejde med asbest. Men det er endnu ikke på plads, hvordan ordningen kommer til at se ud. Vi skal være med til at sikre, at det bliver en ordning, der rent faktisk løser problemerne – og giver jer en tryggere hverdag.
Indeklimaet i de offentlige bygninger og danske folkeskoler er stadig elendigt. Og den politiske handling udebliver i stor stil. Dét kommer vi til at kæmpe for, at der bliver lavet om på.
Vi kommer også fortsat til at kæmpe for, at der bliver investeret i og sat det nødvendige fokus på erhvervsuddannelserne. Både fordi vores lærlinge fortjener det; at der er ordentlige vilkår, og respekt for det arbejde, de laver. Men også fordi det er dem, der i fremtiden bliver helt afgørende for, at den grønne omstilling rent faktisk kan gennemføres.
Og vi skal fortsat kæmpe for et mere socialt retfærdigt arbejdsmarked, hvor dem, der har arbejdet i flest år, kan trække sig tilbage med værdigheden i behold.
Det er bare nogle af de kampe, vi kommer til at kæmpe i fremtiden. I Blik- og Rørarbejderforbundet har vi smøget ærmerne op!
Det gør du næppe .... men med et Alka Tjek tager det heldigvis kun et øjeblik at få at vide, om du har de rigtige forsikringer - og om du kan spare penge.
Som medlem af Blik og Rørarbejderforbundet får du rabat på alle dine forsikringer.
Bestil et Alka Tjek på alka.dk/alkatjek
”Juhuu i dag skal jeg tjekke mine forsikringer…?”
Regeringen vil afsætte 900 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne. Det begejstrer naturligvis forbundsformand Henrik W. Petersen, der sammen med resten af byggebranchens fagforeninger i årevis har råbt op om behovet for et løft af uddannelserne.
- I over et år har gode, stærke kræfter fra Lærlingeoprøret kæmpet for at få ørenlyd på Christiansborg. Sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet har de råbt højt om slidte lokaler, gammelt værktøj og mangelfulde lærerkompetencer ude på skolerne. Så det er i den grad nødvendigt, at der endelig sker noget - ikke mindst i lyset af, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft til den grønne omstilling, siger en tilfreds formand.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere beskrevet, hvordan der vil mangle 99.000 faglærte i 2030. Det økonomiske løft, der skal indfases frem mod 2030, skal forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Pengene skal blandt andet bruges til indkøb af nyt og tidssvarende udstyr og efteruddannelse af underviserne. Det skal ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke mindst gøre det attraktivt for de unge at starte og blive på uddannelserne. Pengene er ikke alene nok til at få flere unge til at søge ind. Derfor har regeringen også et andet forslag:
- Hvis man som faguddannet ønsker at gå videre med en universitetsuddannelse, skal de kunne komme foran eller stå lige så godt som dem, der har taget en studentereksamen, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
Det kan være, det er Marlene Skou, du får i røret, når du fremover ringer til forbundshuset. Hun er fra 1. september ansat som sekretær og sagsbehandler hos Blik- og Rørarbejderforbundet. Marlene er netop færdigudlært kontorassistent hos Dansk Metal. Velkommen til, Marlene.
Det betaler sig ofte at være godt forberedt. Det gælder også ved de lokale lønforhandlinger. Så, er du tillidsrepræsentant, kan du komme med til fyraftensmøde og få opdateret dine forhandlingsfærdigheder og få styr på de faktuelle værktøjer, du har til rådighed i forhandlingerne.
CO-Industri, der er et forhandlingsfællesskabet, som Blik- og Rørarbejderforbundet er medlem af, holder en række fyraftensmøder rundt omkring i landet.
Halvvejs inde i året har der været 1,4 mio. medlemslogins på PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk. Det er ny rekord og en stigning på 17 procent i forhold til sidste år. Syv ud af ti af medlemmernes logins skete via PensionDanmarks app. Du kan blandt andet se, hvad der står på pensionskontoen, og om familien er godt nok sikret, hvis uheldet er ude.
Med app’en slipper du for at logge ind med MitID. Søg efter PensionDanmark i App Store eller Google Play. Første gang du bruger app’en, skal du logge på med en pinkode, som du skal bruge MitID til. Herefter kan du frit bruge app’en – med pinkode, fingeraftryk eller FaceID.
Der er kommet ny PensionDanmark-app i løbet af forsommeren, som du skal installere, hvis du ikke allerede har gjort det. Den gamle app (”Din Pension”) bliver ikke opdateret.
Har du problemer med at installere app’en, kan du ringe til PensionDanmarks medlemsrådgivning på telefon 7012 1330 alle hverdage kl. 8-18.
Siden 1. august 2021 har det været muligt at søge om ret til tidlig pension.
Den 1. september stiger løndækningen for selvvalgt efteruddannelse fra 85 procent til 100 procent. Det blevvedtaget i den nye VVS-overenskomst fra 2023 med TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Metal.
Ændringen træder kun i kraft for de uddannelsesforløb, der er godkendt til støtte og som gennemføres efter d. 1. september 2023.
Det er gennem VVS-branchens Kompetenceudviklingsfond, at medarbejdere og virksomheder kan søge tilskud til både efteruddannelse og videreuddannelse.
Der er i alt 58.700 borgere, der har fået tildelt ret til tidlig pension frem til og med 30. juni 2023.
Tidlig pension giver ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalderen, og man kan søge om retten, når man har rundet 61
”DER ER INGEN VAGTTELEFON OG PLUDSELIGT OPSTÅEDE SITUATIONER, HVOR DU KOMMER HJEM TRE TIMER SENERE END PLANLAGT”
Det var især tanken om faste arbejdstider, der i første omgang fik Martin Finnerup til at søge jobbet som underviser på VVS-energiuddannelsen.
- Jeg arbejdede rigtig meget, da jeg kørte gasservice - nogle gange fra klokken 5 om morgenen til klokken 23 om aftenen. Som underviser er der ingen vagttelefon og pludseligt opståede situationer, hvor du kommer hjem tre timer senere end planlagt, fordi noget skulle laves færdigt. Der er den planlagte undervisning, og når den er overstået, så går du hjem, fortæller 38-årige Martin Finnerup, der de seneste fem år har arbejdet på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding.
Han understreger dog, at det bestemt ikke er en sovepude at være underviser.
Fagbladet Blik & Rør møder Martin, da han er til VVS-branchens læreruddannelsesuge. Det er et slags årligt seminar for branchens undervisere fra hele landet. Her får underviserne ny viden inden for faget. Denne gang er der blandt andet workshop om FJR-ordningen (Fjernvarmens Serviceordning), grundforløbsprøver og nye svendeprøver samt krav til uddannelsen, og hvordan apps kan bruges i forskellige sammenhænge, der bliver informeret om.
Martin havde været censor et par år, da en af underviserne opfordrede ham til at søge en stilling som underviser.
I første omgang takkede Martin nej. Men senere kom han på andre tanker og har ikke fortrudt.
- Det giver mig noget personligt. Det der med at opleve, at de unge mennesker kommer og ingen viden har om VVS-faget. Og så er man med i den kæmpe udvikling, der sker over de 20 uger, hvor de går på grundforløbet. Det betyder også meget, at man får anerkendelse af eleverne, og at de kan lide, det man gør. Man er vidne til, at de vokser, og man får nogle gode relationer til dem.
Årsagen til, at Martin i første omgang takkede nej til tilbuddet om at blive underviser, var, at han ikke følte, at han havde nok erhvervserfaring og var ”helt klar”, som han udtrykker det.
Det kræver fem års erhvervserfaring, og det havde Martin lige netop, da han søgte stillingen som 32-årig.
- Det er ligesom om, det er mest velanset, at man er fyldt 45 år. Men det, synes jeg, er forkert. Vi skal undervise nogle, der er ned til 16-17 år. Jeg mener, det kan være en fordel, at man er forholdsvis ung. Man kan have en anden relation til eleverne. Jeg siger ikke, at alle over 60 år er kedelige, men man har en eller anden forbindelse med dem, når man er lidt yngre, siger Martin og opfordrer flere til at blive undervisere.
En af grundene til, at underviserne typisk er lidt ældre, er også, at en del vælger at
Har du nogensinde overvejet at give din viden videre til fremtidens VVS’ere og blikkenslagere? Så skal du læse, om Martin Finnerup, der skiftede jobbet med at køre gasservice ud med at blive underviser.
blive undervisere, når de er nedslidte. Det var dog ikke en årsag for Martin, da han skiftede spor.
- Der er ingen tvivl om, at man skåner sig selv mere, når man underviser. Vi har kollegaer, som har taget jobbet, fordi de er fysisk slidt ned. De kan have smerter især i skuldre og knæ.
DOBBELT MEDLEMSKAB
Som underviser på en erhvervsuddannelse er man typisk medlem af Uddannelsesforbundet. Men det betyder ikke, at man mister sit medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet. Man kan være medlem af begge forbund.
Derved kan Martin blandt andet deltage i forbundets medlemskurser, modtage fagbladet og få medlemsrabatter.
HOLDER SIG OPDATERET
Selvom Martin ikke er ude at samle rør og montere toiletter og radiatorer, så føler han, at han stadig er opdateret på den udvikling, der konstant er i faget.
- Der er rigeligt med mulighed for at udvikle sig. Vi er eksempelvis nødt til at få de kurser, som vores elever skal have, for ellers kan vi ikke undervise i dem. Jeg har både A-certifikat til gas og kølecertifikat. Vi er tvunget til at være opdateret, fordi vi underviser. Teoretisk er man som underviser nok stærkere end dem ude i marken, fordi vi har den baggrunds-tekniske viden.
Derudover besøger underviserne VVS-messen og tager efteruddannelse. Men de lærer også fra eleverne.
- Vi lytter meget til vores elever, når de kommer og siger ”nu har vi lige fået det her nye…”. Og så undersøger vi, hvad det er for et værktøj, eller hvad er det for en teknologi, de taler om. Man er som underviser nødt til at være søgende og nysgerrig på faget, ellers sakker man bagud.
Da Martin skal svare på, om han aldrig savner at være en del af et sjak, lyder der prompte et ”jo”, inden han fortæller videre:
- Det kan jeg godt. Men jeg savner ikke arbejdsopgaverne. Jeg synes, vi har et godt team i VVS-afdelingen på Hansenberg. Vi er gode til at supplere hinanden. Og hjælper hinanden på kryds og tværs.
Er der noget særligt, man skal kunne, hvis man overvejer at blive underviser?
- Man skal selvfølgelig have lysten til at give viden fra sig. Og man skal I hvert fald ikke være ræd for at tale i større forsamlinger. Det er også godt at have tålmodighed, for nogle gange skal man forklare tingene flere gange.
Udover lysten og de fem års erhvervserfaring så kræver det også en pædagogisk diplomuddannelse at være underviser.
Regeringen vil afsætte 900 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne, der skal indfases frem mod 2030 (Læs mere om regeringens finanslovsforslag på side 6).
HVAD SKAL DE PENGE BRUGES TIL, HVIS DET STOD TIL DIG, MARTIN?
- Generelt skal værktøj, lokaler og materialer opdateres på rig tig mange skoler. Vi har set nogle skrækeksempler, hvor det er noget halvgammelt lort, eleverne sidder med. Det kan vi jo ikke undervise i. Det er tiltrængt med de her penge.
SKAL PENGENE OGSÅ BRUGES PÅ JER UNDERVISERE?
- Vi skal også opkvalificeres. Der er kommet stramme certifikatkrav på både køl og fjernvarme (FJR-ordning) og også på plastsvejsning (USME). Alle de der certifikater er obligatoriske nu, det kræver virkeligt nogle kroner at bygge de her værksteder op.
- Vi har eksempelvis investeret 3-400.000 kroner i køleudstyr på Hansenberg.
- Uddannelsen er delt op i fire-fem moduler, og hvert modul tager typisk fem-seks uger. Man tager uddannelsen løbende, altså efter man er startet på jobbet. Det koster ikke noget, og man får frihed til at tage den.
Det er især den udvikling, som han oplever hos lærlingene, som gør, at han er glad for jobbet som underviser.
TEKST
Josefine Theill MacfarlaneBlik- og Rørarbejderforbundet ville blive klogere på, hvorfor der ikke er flere, der tager efteruddannelse. Derfor sendte forbundet et spørgeskema ud til alle svende. Det resulterede i 850 svar fra medlemmer – skorstensfejere såvel som VVS’ere. Og resultatet giver et blandet billede. Mange har taget efteruddannelse og er glade for det, men der er flere blokeringer på vejen.
MEDLEMMERNE HAR TALT: VI FÅR NOGET UD AF EFTERUDDANNELSE
54 PROCENT svarer, at de ikke ved, at efteruddannelsen nu dækkes 100 procent af arbejdsgivere. I den nye overenskomst med TEKNIQ Arbejdsgiverne, er det forhandlet hjem, at efteruddannelse dækkes 100 procent af arbejdsgiveren fremfor de hidtil 85 procent.
51 PROCENT svarer, at de mener, der nu er større chance for, at de tager efteruddannelse, når omkostningerne dækkes 100 procent.
93 PROCENT af medlemmerne, der har været på efteruddannelse, siger, de får noget ud af at have været på efteruddannelse. Dertil uddyber flere, at de mere konkret får ny viden, nye teknikker, flere kompetencer og faktisk kan bruge det, de lærer, i deres dagligdag.
Forbundet forsøger løbende at skabe opmærksomhed på, hvor vigtigt det er, at der planlægges efteruddannelse for hele året. Det er dog hele 53 PROCENT af medlemmerne, der ikke oplever, at planlægningen sker løbende. Kun 18 PROCENT svarer, at det planlægges løbende.
Der er mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til barrierer for medlemmernes efteruddannelse. 46 PROCENT svarer, at det er manglen på tid, der oftest står i vejen.
33 PROCENT mener henholdsvis, at det er cheferne, der står i vejen, og at det er manglen på viden om ens muligheder for efteruddannelse, der står i vejen. Økonomien spiller også ind, men det gør risikoen for, at man ikke består kurset også. Det, at der er en prøve, afholder flere fra at vælge efteruddannelse.
51 PROCENT svarer, at de godt ved, hvor de skal finde informationer. Men hele 40 PROCENT ved ikke, hvor de skal finde information om efteruddannelse henne.
MEDLEMMERNE MÅ SELV TAGE
INITIATIV OG PLANLÆGGE DERES EFTERUDDANNELSE
72 PROCENT svarer, at de selv har taget initiativ til at skulle på efteruddannelse. Dertil har 54 PROCENT også selv måtte planlægge deres efteruddannelse. Kun 26 PROCENT svarer, at det var deres chef, der tog initiativet. Men for 38 PROCENT var virksomheden, de arbejder for, klar til at planlægge uddannelsen med dem.
NEMT
En barriere er planlægning af efteruddannelsen. Men det lader ikke til at være stopklodsen for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer. Her synes 81 PROCENT, at det har været nemt at planlægge efteruddannelsen. Hertil uddybes det, at tilmelding til kurserne er meget nemt, og flere har fået hjælp af deres mester til tilmeldingen.
STØRSTEDELEN AF MEDLEMMERNE HAR LET VED AT TALE MED DERES CHEF OM EFTERUDDANNELSE
53 PROCENT synes, det er let at tale med deres chef om efteruddannelse. Dog er der 34 PROCENT, der svarer, at de ikke har spurgt chefen. Og der er også stadig 12 PROCENT, der synes, det er svært at tale med chefen om.
I en ny medlemsundersøgelse svarer mange, at tid, arbejdsgivere og planlægning er forhindringer for, at de kommer på efteruddannelse. Det ærgrer forbundssekretær Kim Fusager Balle, for efteruddannelse er nødvendigt, hvis vi skal følge med den grønne omstilling, siger han.
Det overrasker ikke Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet med ansvaret for uddannelse, at de barrierer, der er for at tage efteruddannelse, blandt andet omhandler tid og chefer.
46 procent af deltagerne i en ny undersøgelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet om efteruddannelser, som 850 medlemmer har deltaget i, svarer at ”for lidt tid” forhindrer dem i at tage efteruddannelse. Og 33 procent svarer, at det er ”fordi cheferne ikke er interesserede i, at man tager en uddannelse”.
- Vi har jo ikke nok deltagere på efteruddannelserne, så vi ved, at der er barrierer. Men det ærgrer mig, at det blandt andet er de to faktorer, der er afgørende. For virksomhederne burde i den grad være interesserede i at sende medarbejderne på efteruddannelse. Hvis vi skal følge med den grønne omstilling, så er det nødvendigt, at medarbejderne får opdateret deres viden. Mangler medarbejderne kompetencer kan virksomheden miste vigtige arbejdsområder. Derfor burde det være en prioritet for både medarbejderen og virksomheden, siger han.
Undersøgelsen viser også, at 37 procent mener, at tillidsrepræsentanterne
TEKST Maja Skov Vangkan blive bedre til at gøre opmærksomme på efteruddannelse. Mens 40 procent ikke ved, hvor de kan finde information om uddannelserne henne.
- Det overrasker mig faktisk lidt. For vi gør meget fra Blik- og Rørarbejderforbundets side for at skabe opmærksomhed på muligheden for efteruddannelse – både i fagbladet, på sociale medier og på vores grundkurser. Vi har også haft flere kampagner. Men vi må naturligvis kigge indad og se, hvordan vi kan skabe endnu mere opmærksomhed og klæde tillidsrepræsentanterne bedre på.
Kim Fusager Balle pointerer også, at en ny ret, der er forhandlet ind i de nye overenskomster, kan afhjælpe en del af problemet. Ligesom det kan afhjælpe problemet med, at kun 18 procent svarer, at der løbende er planlægning af efteruddannelse i deres virksomhed.
- Vi har netop fået skrevet ind i de nye overenskomster, at der skal være mulighed for at udpege en uddannelsesrepræsentant i virksomhederne. Det vil sige en medarbejder, der kan bistå tillidsrepræsentantens arbejde med at planlægge løbende uddannelse for kollegaerne.
Et andet tiltag, der også kan gøre det mere attraktivt at efteruddanne sig, er, at det er forhandlet ind i Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomster fra 1. september, at medlemmerne fremover får fuld løn under efteruddannelse. Tidligere var det 85 procent af lønnen, man fik dækket.
51 procent svarer i undersøgelsen, at der er større chance for, at de vil tage en efteruddannelse nu, hvor lønnen er fuld dækket.
- Økonomi har altid været et problem, når det kommer til efteruddannelse. Og undersøgelsen viser også, at det betyder noget. Så det er meget tilfredsstillende,
at vi nu har ryddet det bump af vejen. Forbundssekretæren glæder sig også over, at hele 93 procent af dem, der har været på efteruddannelse, mener, de fik noget ud af det.
Se resultaterne fra undersøgelsen på side 12 og 13.
ELLER SCAN QR -KODEN, OG SE, HVILKE EFTERUDDANNELSER DU KAN
KOMME PÅ:
Som en af landets ældste fagforeninger kunne
Kreds København fejre 150-års fødselsdag med 400 gæster, musik, cirkus og naturligvis pølser og fadøl.
Kreds Københavns 150-års jubilæum blev fejret med en brag af en fødselsdags-festival med mere end 400 gæster den 19. august. Da foreningen blev stiftet i 1873, var det i Tømrerkroen i Adelgade. Kredsens lokaler er siden skiftet til Lygten på Nørrebro, hvor festen foregik i gården i Byggefagens Hus. Indendørs var en efterligning af Tømrerkroen blevet genopført i samarbejde med Arbejdermuseet.
På en scene var der taler fra blandt andre forbundsformand Henrik W. Petersen og kredsformanden Henrik Juul Rasmussen, og der blev selvfølgelig sendt tanker til de syv blikkenslagere, der startede foreningen:
- Vi skal være dem meget taknemlige for deres indsats. I dag står vi på skuldrene af tidligere kollegaer, som har kæmpet for et godt og trygt arbejdsmarked. Både dem, der stod forrest, bogstavelig talt klar til kamp, med knyttet næve, men også dem
som mere stilfærdigt bakkede op ved deres medlemskab og deltagelse i den faglige debat.
INTET ER UMULIGT FOR EN BLIKKENSLAGER
Senere indtog Partybandet Gas og Vand naturligvis også scenen klædt i kedeldragter. De leverede covernumre, som de fleste kunne synge med på. Derudover var Arbejderkoret, Karen Mukupa, Kølig Kaj, Søren Høg, A Banda og SponFun også med til at sætte ild under gæsterne.
Når danseskoene trængte til hvile, kunne gæsterne nyde mad fra grillen og kølige fadøl.
De små fødselsdagsgæster blev heller ikke snydt for underholdning. På en arena lavede Cirkus Paniks familiecirkus klassiske gøglerier, og så kunne de modige få malet ansigtet som dyr eller bare blive pyntet med blomster.
Forbundsformand Henrik W. Petersen, der selv er medlem i Kreds København og har været det siden, han var lærling, holdt også tale.
Henrik Juul Rasmussen var ikke bare tilfreds med festivalen, han beskrev sig som ”flyvende” flere dage efter.
Fra scenen var der et hav af bands, der satte gang i gæsterne. Også et stort sambaorkester satte gang i festen.
- Jubilæumsfestivallen blev et brag af en fest, og vi har kun fået ros. Alle var glade og underholdt. Jeg er umådelig glad og stolt over vores 150-års-fest, der blev en kæmpe succes. Og det kunne kun lade sig gøre, fordi vi havde et stort hold af frivillige, der bestod af medlemmer, medarbejdere, medlemmers koner og kærester. Vi skylder dem alle en kæmpe tak.
Festen sluttede ved midnatstid, hvor de sidste gæster lige nåede at forlade Byggefagenes Hus i tørvejr.
- Nærmest i det minut, at festivalen stoppede, startede regnen. Ellers havde der været sol hele dagen. Det var som om alt bare klappede, men man siger jo også, at intet er umuligt for Vorherre og en blikkenslager.
Forbundsformand Henrik W. Petersen afleverede et kort udformet som en særudgave af fagbladet dedikeret til Kreds København til kredsformand Henrik Juul Rasmussen.
Der kom over 400 gæster og fejrede den gamle kreds. Naturligvis pyntede de røde faner i gården.
Børnene blev ikke snydt for underholdning med Cirkus Panik, hoppeborg og ansigtsmalere.
Som familiefar var SU ikke en mulighed for Thomas, der længe havde drømt om at tage en uddannelse. Ordningen med 110 % dagpenge gjorde, at han tog springet og nu læser til VVS-energispecialist.
Thomas er 38 år, familiefar og bosiddende i Aarhus – og nu er han også elev på Aarhus Tech som VVS-energispecialist. Men hans vej til uddannelsen har ikke været den gængse.
I 10 år har han arbejdet som ufaglært teknisk operatør for et internationalt forsikringsselskab. Men ønsket om en uddannelse blev ikke mindre med årene. Og selvom det var et stort valg for Thomas, virker det til at have været det hele værd.
- Jeg er meget motiveret for faget, det er der ingen tvivl om. Nu er jeg ikke nået så langt i uddannelsen endnu. Men jeg er rigtig glad for valget og ser en fremtid inden for faget – ellers var jeg ikke gået i gang med det. Når man har en familie, så må man være sikker, når man træffer et valg.
TEKNOLOGISK UDVIKLING OG
KUNDEKONTAKT
Beslutningen om at gå fra et fuldtidsjob til at tage en uddannelse, krævede tilløb. Thomas har længe villet tage en uddannelse, men med et fast job, han godt kunne lide, og en familie derhjemme, kunne han ikke bare forlade sit arbejde og vælge en hvilken som helst uddannelse.
- Når man har en familie, så er SU bare ikke en mulighed. Derfor ledte jeg først efter en læreplads, så jeg kunne komme direkte i arbejde. Men det var ikke så let.
Da Thomas kiggede efter sine muligheder, så han, at han kunne få 110 % dagpenge, hvis han tog en uddannelse, der var på positivlisten. Det var her, han blev fanget af VVS-energiuddannelsen.
- VVS-faget var det, der lød mest spændende. Det gælder både opgaverne, men også at det er et fag med fremtidsperspektiv, som står midt i en innovativ og teknologisk udvikling. Jeg kan også godt lide, at der er meget kundekontakt, fordi jeg tidligere har arbejdet med kunderådgivning.
I slutningen af 2022 besluttede han sig endeligt for at tage springet. Men så blev forlængelsen af muligheden for 110 % dagpenge udskudt. Da ordningen endelig trådte i kraft igen i juli 2023, var han ikke i tvivl om, at han måtte gøre brug af muligheden.
TEKST- Jeg sagde mit job op den 30. juni og blev ledig den 1. august – og der ringede jeg med det samme til min daværende fagforening HK.
Den næste dag mødte han op hos fagforeningen, der sendte ham direkte til jobcentret. De bekræftede, at han var berettiget til at tage uddannelsen på 110 % dagpenge og skrev ham ind på uddannelsen med start d. 7. august.
- Så var jeg heldig, at det passede lige med opstart, og der kom en ledig plads. Der gik præcis en uge, fra jeg sagde op, til jeg mødte op på uddannelsen første dag. Hvis jeg skal kommentere på noget ved forløbet, så er det, at processen har været gnidningsfri.
Thomas er lige nu på grundforløb 2, som han kan starte direkte på, fordi han er over 25 år. Og selvom han godt kan se en læringskurve allerede nu, glæder han sig til, at der kommer endnu mere faglig udfordring.
- Det er stadig på et meget indledende niveau. Men det er klart. Vi er en meget spredt aldersgruppe, og nogle er 16 år
og kommer lige fra 9. eller 10. klasse. Så der skal lige være en tid, hvor alt er stille og roligt.
Det er meget tydeligt på Thomas, at han ikke har taget denne retning for sjov. Derfor har han allerede gjort sig mange tanker om de kommende praktikforløb. Her lader han nemlig heller ikke valget falde tilfældigt. Der skal gerne være udfordringer og en højere grad af teknologisk udvikling, før det lever op til at være drømmepraktikken. Derfor skal han i sin første praktik på grundforløbet, som har en uges varighed, hos Grundfos.
- Jeg er ikke en af dem, der allerede har en læreplads. Dem er der ellers en del af. Men jeg vil gerne ud et sted, hvor der også er fokus på den teknologiske udvikling. Alt det teknologiske med enheder, der taler sammen, det lyder som en spændende udfordring. Det er lidt det, jeg håber, Grundfos kan.
Regeringen har den 28. august foreslået at gøre ordningen med, at ledige kan få 110 procent i dagpenge permanent, hvis de opkvalificerer sig indenfor en branche, hvor der mangler arbejdskraft. Ordningen blev i første omgang indført under coronakrisen.
- Jeg håber, at mange flere ledige vil gøre brug af ordningen fremadrettet – og f.eks. begynde på VVS-energiuddannelsen. For hvis vi skal i mål med de klimamål, vi har sat os, så kræver det, at vi i VVS-branchen får endnu flere dygtige, faglærte kollegaer i fremtiden, siger forbundsformand Henrik W. Petersen.
Tvillingerne Jesper og Torben Lund
Nielsen er begge vvs’ere, bor ikke meget mere end 150 meter fra hinanden – og så tager de tandemcyklen til og fra byggepladsen i Hillerød.
Tvillingerne Torben og Jesper Lund Nielsen tager hver dag tandemcyklen til og fra byggepladsen i Hillerød. Torben kører ud, og Jesper kører hjem.
TEKST Jonathan Roed Kirkedal
FOTO
- Der var en kvindelig byggeleder, der spurgte: "Hvad laver I, mand? Sover I også sammen?" Nej, det gør vi kraftedeme ikke. Det var meget sjovt. Hun var var helt oppe at køre.
Sådan genfortæller Jesper én af reaktionerne på, da han og hans tvillingebror, Torben, første gang cyklede de 8-9 km. på arbejde og trillede ind på byggepladsen på den fælles tandemcykel.
De sidste par år har de arbejdet sammen, og de går nu på byggeriet af det nye supersygehus i Hillerød. Men før det, er det 20 år siden, de sidst arbejdede sammen. Det bliver formentligt også den sidste byggeplads, de kommer til at gå på. De er 64 år, og debuterede begge som lærlinge i en alder af 16 år, så det er også et arbejdsliv, der har sat sit præg på kroppen.
Da Fagbladet Blik & Rør’s udsendte og fotografen skal have taget et billede af de to tvillinger på tandemcyklen, sakker de en smule bagud, mens ”lillebror”
Torben, som gjorde sin ankomst til verden 10 minutter efter Jesper, hviskende koordinerer, at de kører med solbriller på i dagens anledning.
Godt nok er de tveæggede, men det holder dem ikke tilbage fra at iklæde sig enslignende shorts, jakker og så de føromtalte solbriller, når de træder op på tandemcyklen.
Torben kører ud. Jesper kører hjem. Det er aftalen.
Og så lægger de planer, som kun søskende, måske endda kun tvillinger, kan gøre det.
- Vi ville jo godt herop og arbejde, fordi det er så dejligt tæt på vores hjem. Så ringede jeg til min bror og sagde: ”Hvad fanden mand, nu når vi starter – skal vi ikke lige prøve og undersøge, om vi ikke kan købe en tandem? Vi skal lave et show.” Det var ligesom det, der gjorde det, fortæller Torben, og tilføjer, at det bestemt virkede efter hensigten.
I de sidste par år har tvillingerne arbejdet på de samme byggepladser. Her går de på byggeriet af det nye Supersygehus Nordsjælland.
- Der bliver sgu da lagt mærke til en. Det er langs 6’eren (Roskildevej) hver dag. Jeg lover dig, at folk glor på de to gamle røvhuller.
Tvillingerne beretter både om en lille gut, der var ved at falde af cyklen forleden. Han virkede ikke som en, der havde set en tandemcykel før. Og om hvordan det er dem, der stjæler opmærksomheden, selv når der kommer fede biler eller Harley’er kørende.
Byggeriet af det nye Supersygehus
Nordsjælland hører bestemt ikke til i småtingsafdelingen. Jesper og Torben har gået her siden maj, men der er én på pladsen, som også har været med i de indledende faser og arbejdet med projekteringen. Han har allerede haft 10-års jubilæum derude.
Supersygehuset er ét ud af i alt syv supersygehuse, der bygges rundt omkring i Danmark, og som hver især er unikke byggerier.
VVS’erne på pladsen fortæller i fællesskab, at det nok er den blødeste jord i Hillerød, det nye hospital bliver bygget på – bygningen giver sig hele 4 centimeter. Men ser man bort fra det, kan de bestemt se potentialet i det nye byggeri. Som det ligger her omgivet af natur og med gårdhaver, der bliver etableret inde i midten af byggeriet.
- Det bliver med en flot udsigt, så skal de bare have noget ordentligt at spise, så bliver de sgu hurtigt raske, lyder det kækt fra Torben.
Sygehuset bliver dog uden eget produktionskøkken, men kommer til at modtage maden udefra.
Lige nu går de 10 VVS’ere på pladsen, eftersom den primære opgave er midlertidig afvanding. Der er lavet 1.500 tagbrønde på pladsen for at lede vandet væk. Men om et halvt års tid skal de gerne være 60-70 VVS’ere, og så kommer der for alvor gang i VVS-arbejdet.
Da Torben og Jesper var 16 år, var det ikke ligefrem, fordi planerne for deres arbejdsliv så ens ud. Torben vidste, at han ville være VVS’er – mens Jesper var i erhvervspraktik som tømrer.
Deres far passede i den periode nogle fjernvarmeværker, hvor han havde kontakt til flere VVS-mestre. Den ene af mestrene ringede til faren for at høre om sønnen, der ville være blikkenslager, stadig manglede en læreplads. Det havde Torben imidlertid fundet, måtte deres far forklare. Men han havde jo også en anden søn, fortalte han ham.
Og sådan gik det til, at Jesper også kom i lære som blikkenslager.
På samme måde var det sådan set heller ikke planen, at de to tvillinger begge skulle bo i Gørløse, og så endda ikke meget mere end 150 meter fra hinanden.
- Historien er, at jeg købte hus derude først. Og Torben var ude og rejse og købte så en lejlighed i Hillerød. Han skulle ikke bo i Gørløse. Men skæbnen ville, at han også fandt et hus i Gørløse. Han kom hjem til mig en dag, og vi gik en tur i skoven, hvor han sagde, ”du må komme og hjælpe mig med et nyt hus”. ”Jaja, selvfølgelig men hvor er det henne?” ”Det er i Gørløse”. ”Ej, den må du sgu selv klare”, sagde jeg.
Og sådan er det altså gået til, at Gørløse har dannet rammerne om
I baggrunden kan skimtes, hvad der bliver én blandt flere gårdhaver, som er indtænkt i byggeriet af Supersygehus Nordsjælland.
deres hjem for dem og deres respektive familier i over 30 år.
Byggeriet af Supersygehus Nordsjælland er omfattende. Det betyder også, at Jesper og Torben ikke i selve arbejdet går og puster hinanden i nakken –selvom det ikke kan afvises i pauserne i løbet af dagen.
Hvor Torben arbejder med drænrør i kælderen, så går Jesper på ”kirurgisk” – hvor han agerer bindeleddet mellem formanden og de 5-10 mand, han har under sig, altså en slags mellemformand.
Det er en måde at organisere arbejdet på, som både Torben og Jesper tidligere har haft gode erfaringer med, når det gjaldt større byggerier.
- Det sidste byggeri vi var på, Danske Bank, der var vi rigtig mange mennesker. Og det kan egentlig godt give problemer, men heldigvis havde Jesper, ligesom her, et område og ti mand, han var ansvarlig for. Og på samme måde var der også andre dygtige folk, som havde et område, de var ansvarlige for – og de kunne finde ud af at styre det. Den måde, det kørte på, var skidegod, fortæller Torben og uddyber problematikken:
- Kommandovejen kan blive for lang op til formanden, hvis man er for mange mennesker. Og det er svært for én formand at styre så mange folk. Vi havde syv mellemformænd, der havde et område hver.
Det er altså en måde at organisere arbejdet på, som også er taget i brug i byggeriet af Supersygehus Nordsjælland.
De mange år på arbejdsmarkedet har ikke bare givet erfaringer med på vejen, men de har også oplevet, hvordan tiderne har ændret sig.
- Vi har prøvet tilbage i start 80’erne altid at være på røven. Altså, der var ikke noget arbejde at få. Der skulle du virkelig kæmpe for hver en femøre, og man skulle virkelig slås med firmaerne. Qua mangel på arbejdskraft i dag, så får vi ikke,
På billedet går tvillingerne på det, der bliver gangen imellem en masse enkeltstuer.
Fra toppen af byggeriet er der blandt andet udsigt til Kronborg og flere grønne områder, der omgiver sygehuset.
hvad vi peger på – men vi får. Der er ikke de vilde pengemæssige slagsmål, som der var før i tiden, lyder det samstemmende fra de to.
For Jesper er der ingen tvivl om, at det er den sidste byggeplads, han går på - inden han trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. ”Altså man kan godt mærke det, vi er jo ikke nogen vårharer mere, vel?”, lyder det med et smil på læben.
Men særligt én ting har haft særlig stor betydning for, at han stadig arbejder.
- Hvis jeg havde været i andre brancher, så havde jeg ikke været på arbejdsmarkedet i dag. Det er simpelthen VVS-branchen, der har et helt unikt kammeratskab. Den måde, man er kollegaer på. Og det sammenhold, der er. 99 % af dem, man arbejder sammen med, er fantastiske, fortæller Jesper.
Og Torben stemmer i:
- Kollegerne har altid haft et stærkt sammenhold i VVS-branchen. Og det er fandme dejligt at komme på arbejde, når man har gode kollegaer. I mange andre brancher sidder de og hakker på hinanden. Det er derfor, man bliver på arbejdsmarkedet og holder sig i gang. Det er jo fordi, man har gode kollegaer. Vi har jo set rør nok, lyder det fra Jesper.
Det er ikke uden en risiko at gå og arbejde i flere timer eller dage på et tag med mange meter ned til jorden. Derfor er det også utrolig vigtigt at være opmærksom på, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er på plads – og bliver overholdt.
Sidste år mistede 43 mennesker livet på deres arbejde, og det var en markant stigning i forhold til tidligere år. Derfor har området også været sat på dagsordenen politisk – herunder også arbejde på tage.
Fagbladet Blik & Rør kommer her med nogle tips og tricks til, hvordan du holder dig opdateret på reglerne – og hvad du blandt andet skal være opmærksom på.
BFA Bygge og Anlæg, der er et branchefællesskab for arbejdsmiljø i bygge- og anlægssektoren, har udgivet vejledningen: ’Branchevejledning om arbejde på tage’. Her kan du finde de fleste gældende regler for at arbejde på tage. Det kan være en rigtig god idé at slå op i vejledningen for at blive klogere på, hvad der gælder på lige præcis din arbejdsplads – og de omstændigheder, I arbejder under.
Du kan finde vejledningen ved at skanne QR-koden her:
Kilde: BFA Bygge og Anlæg
Fra 1. januar 2022 trådte der nye regler i kraft for tagarbejde, der blandt andet var en forenkling og præcisering af reglerne for arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader – og på skrå tage med en hældning over 15 grader.
De nye regler betød blandt andet, at virksomhederne ved arbejde på flade tage altid skal sikre mod nedstyrtning langs tagkanten i højder over 3,5 meter. Til forskel fra tidligere er dette uafhængigt af vejret, og der skal foretages en skriftlig risikovurdering, når der arbejdes i højder mellem 2 og 3,5 meter.
Ved arbejde eller færdsel på skrå tage med en hældning over 15 grader skal virksomhederne foretage en skriftlig risikovurdering, når den lodrette højde til tagfoden overstiger 2 meter – og arbejdet sker i en højde under 5 meter.
Kilde: Arbejdstilsynet
Det betegnes som risiko for nedstyrtning ind i bygningen, når man kan risikere at falde gennem huller i tagkonstruktionen. Og som gennemstyrtning, når man kan falde igennem et ikke bæredygtigt underlag.
Er der huller og åbninger over 30 x 30 cm, betegnes det som nedstyrtningsrisiko og skal sikres enten med f.eks. rækværk eller bæredygtige plader, uanset hvor langt ned der er.
Samtidig skal de materialer, håndværkerne går på, kunne dokumenteres værende bæredygtige.
Kilde: BFA Bygge og Anlæg: ’Branchevejledning om arbejde på tage’
Grundlæggende må individuelt faldsikringsudstyr kun benyttes til kortvarigt arbejde. Kortvarigt arbejde er en samlet arbejdsopgave, der ikke overstiger fire mandetimer. Nogle ting at være opmærksom på i den forbindelse er:
- At fastgørelsen skal foregå i et ankerpunkt eller en fast holdbar bygningsdel, der skal kunne klare et træk på mindst 12 KN (svarer til 1200 kg.).
Kilde: BFA Bygge og Anlæg
- At faldhindrende udstyr er at foretrække over falddæmpende udstyr. Faldhindrende udstyr gør det umuligt at falde, hvorimod falddæmpende udstyr kun dæmper faldet.
- At der skal laves en beredskabsplan, der blandt andet beskriver, hvad der skal ske før arbejdet, går i gang, under arbejdet –og i tilfælde af, at der skulle ske en ulykke.
Ved skråtage måler man højden fra overkant af tagfoden til det omgivende underlag, og ved flade tage fra tagkanten og ned til underlaget. Hvis der er niveauforskelle, måles det sted, hvor der er den største afstand mellem tagkanten eller tagfoden og underlaget.
INDIVIDUELT FALDSIKRINGSUDSTYR – KUN VED KORTERE ARBEJDEJakob Wille var 36 år, da han startede på VVS-energiuddannelsen. Han er også uddannet bilmekaniker og har læst jura.
I VVS-Overenskomsten er det en mulighed at få arbejdsgiveren til at betale for et kursus uden for arbejdstiden. Men ifølge Jakob Wille, der fik sit engelskkursus betalt af virksomheden, er det de færreste, der kender til muligheden.
Hver onsdag aften i vinter blev Jakob Wille undervist i engelsk på en aftenskole. Kurset, der kostede omkring 1.500 kroner, har han ikke selv betalt. Det har derimod hans arbejdsgiver.
Men det er nok de færreste, der er klar over, at det er en mulighed, mener Jakob Wille.
- Jeg ved det, fordi jeg har været faglig aktiv. Jeg kan huske, at Henrik (W. Petersen, forbundsformand, red.) han sagde til en kongres, at han glædede sig til at høre fra det første medlem, der havde gjort brug af muligheden.
Jeg er sikkert ikke den første, men nu kan jeg da fortælle, at jeg har været på aftenskole, betalt af min arbejdsgiver, fortæller Jakob, der tidligere har været bestyrelsesmedlem i Aarhus afdelingen i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Det står i VVS-Overenskomsten, at ”medarbejderen kan vælge at deltage i selvvalgt uddannelse (…) uden for arbejdstiden. I så fald betaler arbejdsgiveren dokumenterede udgifter til kursusafgift og materialer, dog max. 1.500 kr. pr år”.
Jakob Willes arbejdsgiver Hjernø Gustafsen VVS betalte glædeligt, og de betaler også, når Jakob starter op igen på en forsættelse af engelskkurset i september.
- Der har ingen problemer været. Men jeg har også valgt et kursus, der er relevant for mit arbejde.
Jeg møder ofte kollegaer og kunder, der kun taler engelsk, siger den 56-årige VVS’er.
Det står i overenskomsten, at ”uddannelsen skal være relevant for branchen”. Så hvis du bliver inspireret af Jakobs historie, så hold igen, inden du beder din arbejdsgiver betale for et keramik- eller tango-kursus.
MERE END ET FAGLIGT LØFT
Jakob er ikke i tvivl om, at han har fået ”enormt meget” ud af at bruge sine onsdag aftener på skolebænken.
- Jeg missede ikke en eneste undervisning. Bare det at tale engelsk en gang om ugen, løfter mig fagligt. Hvis jeg også lavede lektier, var jeg sikkert blevet endnu bedre. Læreren var fremragende. Han er tyrker og havde læst engelsk i Ankara og har undervist i 30 år.
Han kom tit ind smågrinende i klasselokalet og sagde: ” i dag har jeg fundet på noget nyt.”
Men det er ikke kun det faglige, som har betydet noget for Jakob, der også er uddannet bilmekaniker og i en periode har læst jura.
- Jeg er i mit es i et klasselokale. Det er noget helt andet, end jeg plejer at bruge min tid på i det daglige. Det er en super fed måde at møde andre mennesker på. Der er både en cykelsmed og gamle og unge mennesker på holdet. Jeg håber, de alle er med på det nye hold. Jeg jokede også med, at jeg kun var kommet for at have det sjovt og møde nye mennesker.
Der er langt større risiko for frafald blandt lærlinge, der har flere forskellige lærepladser i deres uddannelsesforløb. Det viser en ny analyse fra EVU (der er uddannelsessekretariat for Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne).
Analysen, der er lavet af analysevirksomheden Moos-Bjerre, og som tager udgangspunkt i lærlinge, der startede deres uddannelse i 2016, viser, at antallet af uddannelsesaftaler for lærlingene har indflydelse på, om lærlinge gennemfører uddannelsen.
For lærlinge, som havde over fem uddannelsesaftaler, var der kun 62 procent, der gennemførte uddannelsen. Mens lærlinge, der blot havde en enkelt læreplads, var der hele 79 procent, der gennemførte uddannelsen.
Det overrasker ikke Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet med ansvaret for uddannelse.
- Det er klart, det stresser lærlingene at rende rundt med en fyreseddel i baglommen og vide, at de snart skal ud at finde en ny læreplads. Når de har en
enkel praktikplads som dækker hele uddannelsen, giver det tryghed og ro, fordi det også betyder, at virksomheden og lærlingene sammen kan planlægge de forløb, som lærlingen skal igennem i hele uddannelsesperioden.
Derfor opfordrer han også virksomhederne til at indgå aftaler med lærlingene for hele uddannelsesforløbet.
- Som vi tidligere har påpeget, så skal korte uddannelsesaftaler kun bruges, når det både er i virksomhedens og lærlingenes interesse - eller i særlige perioder for eksempel under lavkonjunktur. Det må aldrig udnyttes og blive det gængse, som virksomhederne benytter, fordi de ikke vil forpligte sig, eller fordi de gerne vil holde de unge ”på tæerne”, siger han.
Ifølge Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) er 30 procent af de igangværende uddannelsesaftaler i byggebranchen korte.
Et andet resultat fra analysen, der falder Kim Fusager Balle i øjnene, er, at der er et stort frafald af lærlinge, der falder fra på grundforløb 2 og hovedforløb 1.
Undersøgelsen viser, at 43 ud af 100 lærlinge, der startede på grundforløb 2, afbrød deres uddannelse. Ud af de 43 er der 19, der falder fra på hovedforløb 1, altså når de er startet i lære.
- Det overrasker mig, at tallet er så højt. Det tyder på, at der er en form for mistrivsel, som både kan være faglig, personlig eller social. Derfor mener jeg, det er nødvendigt med en mentor ude på skolerne til dem, der ikke har en uddannelsesaftale, der ugentligt kan tale med lærlingene om det, de har det svært med. Ligesom virksomhederne bør have en lærlingeansvarlig, der kan tale med deres lærlinge om deres udfordringer.
Undersøgelsen viser, at især matematik kan være en udfordring for lærlingene.
- Det vil en mentor kunne hjælpe med, ligesom det vil være en god idé med en lektiecafé på skolerne.
En ny analyse viser, at korte uddannelsesaftaler, altså aftaler hvor virksomhederne ikke forpligter sig til lærlingen i hele uddannelsesforløbet, øger risikoen for frafald.
DER ER STOR VARIATION I GENNEMFØRSEL
OG FRAFALD PÅ
TVÆRS AF ERHVERVSSKOLER
FLEST AF DE 20-24
ÅRIGE LÆRLINGE falder fra på VVS-energiuddannelsen
FLERE END 4 UD
AF 10 LÆRLINGE, der starter på grundforløb 2, gennemfører ikke uddannelsen
DER ER IKKE SAMMENHÆNG MELLEM AT TAGE
GF1 OG LÆRLINGES FRAFALD PÅ UDDANNELSEN
FLERE LÆRLINGE, HVIS FORÆLDRE HAR EN HØJ DISPONIBEL indkomst, gennemfører uddannelsen end lærlinge, hvis forældre har en lavere disponibel indkomst
LÆRLINGE MED HØJERE GRUNDSKOLEKARAKTERER
LÆRLINGE VURDERER OVERORDNET DERES TRIVSEL PÅ
UDDANNELSEN POSITIVT
FLERE LÆRLINGE MED DANSK HERKOMST
gennemfører uddannelsen end lærlinge med ikke-vestlig baggrund
LÆRLINGE OVER 25 år
med matematikkarakterer
mellem 2 og 4 fra grundskolen gennemfører i højere grad uddannelsen end yngre lærlinge med samme matematikkarakterer
LÆRLINGE MED FLERE UDDANNELSESAFTALEFORLØB
gennemfører i lavere grad end lærlinge med kun én uddannelsesaftale i læretiden.
i matematik, dansk og fysik gennemfører i højere grad uddannelsen end lærlinge med lavere grundskolekarakter i de tre fag
FLERE LÆRLINGE DER HAR VÆRET I VIRKSOMHEDSOPLÆRING
gennemfører uddannelsen end lærlinge, der har været i skoleoplæring
OMKRING EN TREDJEDEL AF DE LÆRLINGE, som afbryder uddannelsen, starter efterfølgende på et andet EUD-forløb
I august var det 133 år siden, at Blik- og Rørarbejderforbundet blev stiftet, ligesom Kreds København kunne fejre sit 150-års jubilæum. Derfor har Fagbladet Blik & Rør været en tur i arkiverne for at se på, hvordan fire forskellige jubilæer gennem tiden er blevet beskrevet og fejret.
50 ÅR
I 1940 kunne Blik- og Rørarbejderforbundet fejre 50-års jubilæum. I bogen ’Blik- og Rørarbejderforbundet gennem 125 år’ er det beskrevet, hvordan jubilæet fandt sted, mens Danmark var besat. Besættelsen betød en markant svækkelse af den danske fagbevægelse, blandt andet blev lønforbedringer, strejker og lockouts afskaffet.
90 ÅR
’90-års jubilæum i en krisetid’ var overskriften på en artikel i fagbladet i 1980. Her skrev konsulent Ole Lundgreen blandt andet: ”Lad det derfor være et jubilæumsønske, at den fremtidige struktur vil bevirke en udvikling i retning af et økonomisk demokrati og en styring af teknologien, så mennesket sættes i centrum af produktionen. En gennemførelse af et arbejdsmiljø, så meningsløse ulykker, arbejdsbetingede sygdomme og nedslidning undgås.”
I forbindelse med Blik- og Rørarbejderforbundets 100-års jubilæum i 1990 blev bogen ’Bliktude’ udgivet. Bogen blev skrevet af historiker og professor Jens Engberg og blev sendt ud til alle medlemmerne af forbundet. I den forbindelse skrev de i fagbladet: ”Vi skal ikke komme nærmere ind på indholdet i bogen – blot sige, at vi selv synes, at Danmarkshistorien er lige til Matador.” Desuden indbød Blik- og Rørarbejderforbundet til reception på Søpavillonen i anledningen – med pindemadder og et glas øl.
Da Blik- og Rørarbejderforbundet kunne holde 125-års fødselsdag, blev det fejret med manér. Udover at forbundet udgav jubilæumsbogen ’Blik- og Rørarbejderforbundet gennem 125 år’, som alle medlemmer fik med posten, så kom flere hundrede medlemmer også til reception i, hvad der i 2015 var ”forbundets nye lokaler” i Nyropsgade.
- 125 år er for os mennesker en meget lang periode, og mange foreninger og organisationer er ændret eller opløst efter så lang en periode, men ikke Blik- og Rørarbejderforbundet. Det er stadig en ungdommelig, en fremadstræbende og en nytænkende organisation, sagde daværende forbundsformand Max Meyer i sin tale.
Ankersminde Festival er en årlig sommerlejr for fagligt og politisk aktive unge, og det er den største begivenhed for arbejderbevægelsens ungdom. Blik og Rør Ungdom var for første gang medarrangør af Ankersminde Festival sammen med en række andre ungdomsorganisationer i arbejderbevægelsens ungdom.
Der var god stemning i Blik og Rør Ungdom-lejren allerede fra den første dag, hvor også forbundsformand Henrik W. Petersen gæstede Ankersminde Festival. Han var inviteret til at deltage i en workshop om organisering. Efterfølgende var forbundsformanden naturligvis forbi Blik og Rør Ungdom-campen og mærke den gode stemning!
FOTO
Noah Thilemann
Blik og Rør Ungdom deltog i workshoppen med titlen ”Alt det min far ikke lærte mig”. Thobias Elleholt, der er næstformand i Blik og Rør Ungdom, både viste, forklarede og demonstrerede, hvordan man renser en vandlås. Bagefter fik deltagerne selv lov til at prøve.
Der var debat om fremtidens arbejdsliv og uddannelser, da justitsminister Peter Hummelgaard (S) gæstede Ankersminde Festival. Her fik repræsentanter fra de faglige ungdomsorganisationer – heriblandt Blik og Rør Ungdom – mulighed for at holde en peptalk og give et par bemærkninger med på vejen til Hummelgaard, der tidligere var beskæftigelsesminister:
- De gule fagforretninger – som Det Faglige Hus og de kristelige fra Krifa – har i dag retten på deres side, når de som det mest naturlige i verden kalder sig for ”fagforening”. Kære Peter. Lad os nu én gang for alle tage opgøret med de gule fagforretninger og styrke den danske model, lød budskabet fra Nicolai Krølbøll, formand i Blik og Rør Ungdom.
Mandefag og kvindefag? Blik og Rør Ungdom var ansvarlig for at facilitere en workshop om det kønsopdelte arbejdsmarked. Her skulle repræsentanter fra forskellige organisationer i ungdomsfagbevægelsen fortælle om barrierer ift. den skæve kønsbalance i deres respektive fag. Signe Demant, der er ventilationstekniker-lærling, repræsenterede Blik og Rør Ungdom på fornemmeste vis!
Blik og Rør Ungdom levede op til favoritværdigheden og vandt det legendariske flunkyball-mesterskab på Ankersminde Festival. Vores fagligt aktive unge meddeler, at de er klar til at forsvare trofæet næste år!
Hele 22 medlemmer – 19 gutter og tre kvinder – sørgede for, at Blik og Rør Ungdom var stærkt repræsenteret på dette års Ankersminde Festival, hvor fællesskabet viste sig fra sin bedste side.
HVAD ER DINE RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED EN VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE?
Har din arbejdsgiver solgt eller overdraget sin virksomhed til en anden virksomhed, bliver du som udgangspunkt automatisk også overdraget til den nye virksomhed. Det medfører, at dine rettigheder i den tidligere virksomhed også overdrages til den nye, hvorfor du ikke vil stå meget anderledes end før overdragelsen. Din ansættelse, herunder dine rettigheder ved det tidligere ansættelsesforhold, vil derfor fortsat være som før. Ændringen ligger dermed blot i, at du fået en ny arbejdsgiver.
Dine rettigheder, der som udgangspunkt altid bliver overdraget med dig, er blandt andet løn, pension, anciennitet, feriepenge og lignende.
Er du lærling og er den virksomhed, du har indgået uddannelsesaftale med, solgt til en anden virksomhed, gælder der nogle særlige regler.
Det er et krav, at virksomheden er godkendt som lærested, før man kan ansætte og uddanne lærlinge. Det er derfor et krav, at den nye virksomhed efter overdragelsen godkendes som lærested eller praktiksted. Lærlinge er herefter som udgangspunkt beskyttet i samme omfang som øvrige ansatte. Godkendes den nye virksomhed, er den således forpligtet til at indtræde i elevaftalen, og eleven er forpligtet til at fortsætte elevforholdet.
HVIS DU ER PÅ OVERENSKOMST
Som udgangspunkt følger en overenskomst på arbejdspladsen før overdragelsen med over i den nye virksomhed. Du skal dog være opmærksom på, at din nye arbejdsgiver har mulighed for at frasige sig overenskomsten.
ER DU BLEVET OPSAGT I FORBINDELSE MED EN OVERDRAGELSE?
Er du blevet opsagt med begrundelse i virksomhedsoverdragelsen, er opsigelsen ikke saglig. Du skal derfor kontakte din kreds.
Er du derimod opsagt i forbindelse eller forlængelse af overdragelsen, under samme hensyn som ved en almindelig opsigelse, hertil at opsigelsen er begrundet i dine eller virksomhedens forhold, kan opsigelsen muligvis godt være saglig.
Er du i tvivl om, hvorvidt din opsigelse er saglig, skal du kontakte din kreds. Hvis du har andre spørgsmål, eller er i tvivl om noget vedrørende din ansættelse efter en virksomhedsoverdragelse, så er din kreds også klar til at hjælpe dig.
Efteråret er så småt ved at gøre sit indtog. Det betyder, at dagene begynder at blive kortere, at bladene på træerne bliver gule og brune og falder af, og at et mere regnfuldt og blæsende vejr er på vej. Men det betyder også efterårsferie for mange. En ferie, der både inviterer til indendørshygge - og ikke mindst kræver den rigtige påklædning, når man alligevel vælger at bevæge sig ud.
Når det handler om at få opgraderet garderoben til at kunne modstå regn og blæst, så kan du hurtigt spare penge med dit PlusKort. Hos Zalando, der både har regntøj til herrer, damer og børn, får du 10 procent rabat med dit PlusKort. Hos Friluftsland kan du både finde den rigtige påklædning, og er du den mere hårdføre type, er der også mulighed for at købe udstyr til naturoplevelsen i ferien. Her får du 9 procent rabat med dit PlusKort, og det gælder både i webshoppen og butikker.
Ved Friluftslageret kan du også både benytte dit PlusKort i deres webshop og i de fysiske butikker. Her får du 20 procent på både beklædning og udstyr til et aktivt friluftsliv.
Efterårsferien kan også være en anledning til at komme lidt væk hjemmefra, inden hverdagen vender tilbage igen.
Så har du behov for at koble fra i et sommerhus enten i Danmark eller i udlandet, så giver dit PlusKort 10 procent rabat hos DanCenter. Her kan du leje sommerhuse i både Danmark, Tyskland, Sverige og Norge – ligeledes giver Novasol 10 procent på deres ferieboliger i både Danmark og resten af Europa.
Har du planer om at tilbringe ferien med en god bog? Så får du med PlusKort rabat på flere forskellige tjenester med både e-bøger og lydbøger. Ved Saxo Premium, der giver dig adgang til over 90.000 lyd- og e-bøger, får du 20 procent rabat – hos Nextory med over 300.000 lyd- og e-bøger kan du prøve tjenesten til 0 kroner i 60 dage uden binding. Hos Mofibo kan du få 33 procent rabat på dit abonnement, og ved BookBeat kan du få en 70 dages prøveperiode til 0 kroner, og herefter koster det 59 kroner om måneden.
På få år er interessen for skorstensfejerfaget steget. Det er især synlighed, der skal være med til at gøre uddannelsen endnu mere attraktiv, for der mangler stadig lærlinge, påpeger en underviser og formanden for skorstensfejerne i Nordjylland.
19 lærlinge sidder lige nu på skolebænken på grundforløbet på Skorstensfejeruddannelsen i Tønder (EUC Syd). Det lyder måske ikke af så mange, hvis man sammenligner med en almindelig folkeskoleklasse.
Årsagen til den stigende interesse er uvis, men Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget har længe haft fokus på at brede budskabet om uddannelsen. De har blandt andet i fællesskab udviklet en kampagne med små videoer af skorstensfejere, som er kørt på sociale medier hen over foråret og sommeren, samtidig med at en ny hjemmeside ”Blivskorstensfejer.nu” er blevet lanceret.
Louis Aistrup startede i lære hos Grenaa-Midtdjurs Skorstensfejer i januar. I august startede hans skoleforløb i Tønder. Man har altid en praktikplads, når man starter på skolen.
Men faktisk er det langt flere, end der har været de seneste år. På grundforløbet har der på de to tidligere årgange været et sted mellem 7 og 12 lærlinge.
Og det er den slags, der er behov for, når der skal tiltrækkes flere lærlinge, mener Hans Jørgen Mortensen, der er medlem af skorstensfejernes faglige udvalg i Blik- og Rørarbejderforbundet og formand for Skorstensfejerne i Nordjylland.
- Interessen kommer ikke af sig selv. Den sker gennem synlighed, synlighed og atter synlighed. Vi skal netop have den slags kampagner, og så skal vi gøre folk opmærksomme på, at vi er uundværlige. Det er eksempelvis et lovkrav, at det er en skorstensfejer, der skal rense skorstenen for sod, så der ikke opstår skorstensbrand, siger Hans Jørgen Mortensen, der til dagligt arbejder som skorstensfejer i Aalborg bos Allan B. Nielsen.
Den holdning deler Finn Hansen, der er underviser på uddannelsen.
- Kampagner, der skaber synlighed om faget, er nødvendige. Som det er nu, bliver langt de fleste kun skorstensfejere, fordi de kender en skorstensfejer.
En af de 19 nye lærlinge på skorstensfejeruddannelsen er Louis Aistrup på 36 år.
Han var selvstændig tagmaler, da en skorstensfejer for syv år siden tilbød ham en læreplads.
lade sig gøre på mange uddannelser. Jeg tror, der er en del, der afholder sig fra at tage uddannelsen, når man skal bo i Tønder i en lang periode, især mange af dem, der ikke er helt unge. I vores klasse er gennemsnitsalderen langt oppe i 20’erne.
- Så har det ligget i baghovedet lige siden. For nyligt stod jeg pludselig et sted i mit liv, hvor der skulle ske noget nyt. Det tiltalte mig, at skorstenfejerfaget både er et fag, der hele tiden udvikler sig samtidig med, at der er et gammelt traditionsbundet fag, fortæller Louis, der startede i lære i januar.
Derudover tiltalte selve arbejdsdagen ham også.
- Jeg er vant til fra mit tidligere arbejde at have en varieret dag, hvor man arbejder meget ude og er i kontakt med kunder. Det får jeg også som skorstensfejer.
Hans Jørgen Mortensen, medlem af skorstensfejernes faglige udvalg i Blik- og Rørarbejderforbundet, er umiddelbart ikke begejstret for idéen om onlineundervisning.
- Jeg tror, det kræver for meget selvjustits, og jeg er bange for, at vi vil miste elever på det.
I syv år overvejede Louis Aistrup, om han ville tage springet og skifte karriere fra tagmaler til skorstensfejer.
Finn Hansen har et bud på, hvorfor der lige nu er dobbelt så mange, som der var for få år siden, der uddanner sig til skorstensfejer.
- Før i tiden tog skorstensfejerne lærlinge, når de i virkeligheden manglede en mester. Men der er det jo fire år for sent (det tager fire og et halvt år at uddanne sig til skorstensfejer, red.). Men jeg fornemmer, at de er blevet bedre til at se frem i tiden og søge efter lærlinge, inden de har brug for en færdigudlært, siger han og understreger, at der stadig mangler skorstensfejere.
- Hvis du er flytbar, så er du garanteret en læreplads og et job, når du er udlært.
Udover de 19 lærlinge, der går på uddannelsens grundforløb nu, er der to, der allerede har tilmeldt sig uddannelsen til næste år.
Der var dog et benspænd. Uddannel sen kan nemlig kun tages i Tønder. Og Louis bor i Ebeltoft med sin kone og to børn, næsten tre timers kørsel fra skolen. Derfor bor han på skolehjem i Tønder i hverdagene.
- Så jeg skulle naturligvis lige drøfte med min kone, at jeg tog væk hjem mefra fra mandag til fredag i 20 uger, imens jeg går på grundforløbet.
Derfor har Louis et forslag, der vil kunne gøre uddannelsen endnu mere attraktiv.
- Jeg synes, man burde overveje mere online-undervisning på grundforløbet. Det, så man under coronakrisen, kunne
Ved et lille rækkehus i en forstad til en større by i Danmark møder vi Mia Bjergskov Nielsen (35), Casper Jensen (37) og deres datter Ida på fire måneder. Casper har haft PlusKort gennem sit fagforeningsmedlemskab siden 2017. Vi er taget på besøg for at overraske familien med besparelser, som de kunne have haft glæde af i hverdagen, hvis de havde handlet med PlusKort rabat.
Casper ofte brug for nyt løbetøj eller sportstøj til fodboldtræningen, og efter der er kommet en lille ny til i den lille familie, er det en post, der kommer til at fylde endnu mere i budgettet: ”At vi kan spare 1.000 kr. på tøj – det er meget -, og nu hvor der er kommet en lille til, skal der bruges endnu flere penge på tøj,” uddyber Mia. Besparelserne får hende til at overveje, om hun fremadrettet skal købe lidt dyrere tøj eller mere tøj, og Casper overvejer også at udskifte fodboldstøvlerne lidt oftere.
Et månedsforbrug af benzin sparet
Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk
Inden vi møder Casper og Mia i deres rækkehus, har vi spurgt ind til parrets forbrug, og på den baggrund har vi beregnet potentielle besparelser ved brug af PlusKort. Vi har bl.a. lavet beregninger på tøj, forsikringer og billån, bilreparationer samt ferie og hotelophold. Samlet set løber besparelserne op i 7.000 kr. om året.
”Det er også en slags penge,” udbryder Mia Bjergskov Jensen, da hun bliver præsenteret for tallene. ”Det kunne jo f.eks.
På posten ’forsikringer og billån’ kan parret spare helt op til 1.700 kr. ”Det synes jeg er meget, for vi har umiddelbart billige forsikringer i forvejen,” siger Mia. Og på posten ’auto og transport’ kan der spares 500 kr. om året, hvilket ifølge Casper svarer til et månedsforbrug af benzin eller en hel tankfuld.
Flere feriedage og gode oplevelser
Inden for ferie- og hotelkategorien kan Mia og Casper spare ca. 1.400 kr. om året. Det ville f.eks. betyde, at de kunne tage en ekstra overnatning, spise lidt finere eller prøve nogle aktiviteter, som de ellers ikke havde prioriteret. Og aktiviteterne kan de selvfølgelig også få rabat på gennem
”Nu hvor vi ved, hvor meget, der kan være at spare, så vil jeg da gå ind og tjekke rabatter hver gang, jeg skal bruge nogle penge,” konkluderer Mia på baggrund af at blive præsenteret for de mange forskellige besparelser med PlusKort.
Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14
1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00
Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
FORBUNDETS DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet:
Henrik Roos
Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent:
Maja Skov Vang
Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Melisa Honoré
Oldendow-Jantzen
Direkte: 36 38 36 08 mhj@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler
Marlene Skou
Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk
Faglig organisator:
Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
Faglig organisator:
Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MIDDELFART
Valmuevej 2
5500 Middelfart
Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID:
Man-tors kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand:
Jørgen Jakobsen
Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand:
Carsten Kringelum Duus
Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen
Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse:
Jim Lorentzen
Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Thomas Kolster Eriksen
Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofod
Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder:
Helle Terkelsen
Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen
Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
ODENSE Kanalvej 154Y 5000 Odense C
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg
Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand: Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler:
Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Henriette Thingholm
Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6
8800 Viborg
Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent: Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4
8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Studentermedhjælper: Josefine Theill Macfarlane Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Lærke Mai Roos lmr@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Katja Enemark Kastrup kek@blikroer.dk
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen
Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Kredsformand: Ole Wiil-Andersen
Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder:
René H. Larsen
Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø
Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup
Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM
Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
KØBENHAVN
Byggefagenes Hus
Lygten 10
2400 København NV
Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING:
Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE:
Tlf. 35 31 01 00
Mandag kl. 9 - 11.30 Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Onsdag lukket Torsdag kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30
Fredag kl. 9 - 11.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler:
Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Sekretær:
Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk
Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder:
Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Devici
Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist:
Ole Sønderby Petersen
Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Mediemedarbejder
Rune Eltard-Sørensen
(Byggefagenes Samvirke)
Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk
SEPTEMBER
TORSDAG D. 29. SEPTEMBER
ØLSMAGNING AALBORG AFD.
Diverse Nord-Midtjylland
OKTOBER
FREDAG D. 6. OKTOBER
OKTOBERFEST I HERNING
Diverse Nord-Midtjylland
FREDAG D. 6. OKTOBER
HYGGEAFTEN FOR MEDLEMMER I AFD. 86
Diverse Sjælland-Bornholm
LØRDAG D. 7. OKTOBER
AFDELING LF OG NÆSTVED MEDLEMSTUR
Diverse Sjælland-Bornholm
MANDAG D. 9. OKTOBER
G2 – KONVENTUM
Medlemskursus Forbundet
MANDAG D. 30. OKTOBER
G2 – KONVENTUM
Medlemskursus Forbundet
Blik- og Rørarbejderforbundet
NOVEMBER
FREDAG D. 3.
TIL D. 4. NOVEMBER
AFDELINGSFORMANDSMØDE
Møde og Konference Konventum
MANDAG D. 20. NOVEMBER
RØRPRISLISTEKURSUS
Medlemskursus
@BlikRoer.dk
@BlikRoer Blik- og Rørarbejderforbundet
HUSK AT TJEKKE Min Side
Det er her, du modtager information fra forbundet.