GENNEMBRUDSFORLIG GIVER ANSATTE MERE I LØNPOSEN

Stigninger på fritvalgskontoen, mere arbejdsgiverbetalt pension og højere løn til lærlingene er blandt årsagerne til, at hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet stemte ja til Industriforliget.

Mads Andersen (tv), der er næstformand i CO-industri og Claus Jensen, der er formand i CO-Industri underskriver overenskomsten.

Overenskomsten er også vigtigt for forhandlingerne af VVS-overenskomsten, fordi Industriforliget også danner rammen for denne. Læs mere om den nye VVS-overenskomst på side 8-9.

Efter 23 timers forhandlinger lykkedes det parterne at indgå en aftale om industriens overenskomster søndag den 20. februar.

Klokken 15:30 kunne Dansk Industri (DI) og CO-industri (forhandlingsfælleskab af ni fagforbund, heriblandt Blik- og Rørarbejderforbundet) præsentere et forlig, der giver mere i lønposen til industriens 230.000 lønmodtagere heriblandt også medlemmer af Blikog Rørarbejderforbundet.

En enig hovedbestyrelse i Blik- og Rørarbejderforbundet stemte dagen efter ja til forliget.

– Der er mange gode elementer i aftalen. Det er blandt andet vigtigt, at indbetalingen til pensionen bliver ændret. Det har været et ønske for Blik- og Rørarbejderforbundet i mange år. Med denne aftale skal arbejdsgiverne betale en større andel og lønmodtagerne en mindre. Og så er der også flere lønkroner på fritvalgskontoen og flere lønkroner til lærlingene, siger Henrik W. Petersen og understreger, at det er en minimallønsoverensomst, der er indgået, og derfor skal lønforhandlingerne foregå ude i firmaerne.

Industriforliget er ikke kun vigtig for de medlemmer, der arbejder direkte under overenskomsten.

Den nye industrioverenskomst, der gælder i to år frem til den 1. marts 2025, indeholder en minimallønsstigning på fire og en halv krone i timen per år. Derudover er det aftalt, at fritvalgskontoen stiger fra syv til ni procent i 2024, og at arbejdsgiverne skal betale to procent mere i pension, mens lønmodtagerne skal betale to procent mindre.

Søndag eftermiddag kunne parterne præsentere aftalen til en pressebrief. Her er det Kim Graugaard, der er vice-adm. direktør i DI og Lars Sandahl, der er adm. direktør i DI, Claus Jensen, der er formand i CO-industri og Mads Andersen, der er næstformand i CO-industri.

SE HOVEDPUNKTERNE I INDUSTRIENS OVERENSKOMSTER HER:

Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 7 til 9 procent i 2024. Det svarer til mere end en månedsløn.

Aftalen giver også tillidsrepræsentanternes bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere sig ­ og styrker dermed den danske model.

2%

Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.

Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Medarbejderne opsparer det samme –men det gør altså, at de får to procent mere ud sammen med lønnen.

Timelønnen til lærlinge stiger med 8 PROCENT.

MINIMALLØNNEN STIGER MED

9 kr.

I TIMEN.

TILLIDSREPRÆSENTANTERNE får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.

Barsel

Fremover får medarbejderen fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.

med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.

Erwin Nielsen forklarede, hvordan vejret har en positiv påvirkning på gavle og tagrender af zink.

75 blikkenslagere, VVS’ere og lærlinge blev i arbejdstøjet efter fyraften for at deltage i Kreds Nord-Midtjyllands workshop i Aalborg. Her blev de blandt andet klogere på, hvorfor droner kan være gode at have i værktøjskassen, og hvordan zink påvirkes af vejret.

Forestil dig, at du kan inspicere et utæt tag og termografere et hus uden at sætte lift eller stillads op. Det er lige præcis, hvad du kan med en drone. Og det kræver hverken lange kurser eller særlige certifikater, så længe dronen vejer under 250 gram, og du har den indenfor synsvidde.

Og så behøver mester ikke engang at trække i de helt store spenderbukser, for en drone med kamera behøver ikke koste mere end 7.500 kroner.

Alt det blev de 75 deltagere, som hovedsageligt var medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet Kreds Nord-Midtjylland, klogere på, da de var til fyraftenskursus og workshop på TECHCOLLEGE i Aalborg.

Deltagerne fik mulighed for at prøve at flyve med en drone. En af dem var VVS-lærlingen Malthe Ottov. Han fik hurtigt den lille drone til at ligge stabilt i luften, alligevel fløj kollegaerne til side, da den utrænede dronefører styrede dronen i skridthøjde.

- Pas lige på, når du kommer i den her højde, grinede en af kollegaerne.

Michael Asp, der var aftenens droneunderviser, gjorde meget ud af at forklare, hvilke regler der skal overholdes – som eksempelvis, at droner med kamera skal registreres, og at man ikke må flyve over privat grund uden tilladelse:

- Det er klart, at man ikke bare kan flyve over og fotografere på naboens grund, hvor datteren ligger og solbader.

VÆRKTØJ IKKE BARE LEGETØJ Selvom det tydeligvis var sjovt at flyve en drone, er det ikke bare et stykke legetøj.

Michael Asp er ikke i tvivl om, at droner er et oplagt værktøj til blikkenslagerarbejde. Til dagligt underviser han på TECHCOLLEGE, men han driver også virksomheden Drone-skyeye og har flere gange været på opgaver med blikkenslagere og VVS’ere.

- Jeg har blandt andet været med ude og lave inspektioner af tage og tagrender og dokumenteret gulvarmesystemer, forklarer Michael Asp, der har syv års erfaring som dronefører.

At droner er svære at komme udenom i fremtidens VVS- og blikkenslagerfag blev bekræftet af de overvejelser, som uddannelseschef på TECHCOLLEGE, Troels Nymark Pedersen, har:

- Det faglige udvalg har droneundervisning på tegnebrættet. Vi overvejer både, om det skal være et tilvalgsfag, og om det skal være et AMU-kursus.

INSPIRATION, UDVIKLING

OG NETVÆRK

Det var ikke kun droner, der var på programmet til workshoppen, der var arrangeret af Blik- og Rørarbejderforbundet Kreds Nord-Midtjylland i samarbejde med TECHCOLLEGE og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

De 75 medlemmer, der denne aften havde beholdt arbejdstøjet på, kunne også blive klogere på vejrets påvirkning af zink og de nyeste maskiner og værktøj til behandling og bøjning af aluminium.

Thomas Christensen, der er formand for Kreds Nord- Midtjylland, forklarede, hvorfor det er vigtigt med sådan en workshop:

- VI gør det blandt andet for at skabe opmærksomhed på vores fag og i særdeleshed blikkenslager-specialet. Vi ved, at der er for få, der vælger at uddanne sig til blikkenslager. Jeg starter derfor aftenen med at sige til alle svendene og lærlingene, at de skal huske at gå hjem og minde deres mester om, at de kan tage en blikkenslager i lære.

Kredsformanden forklarede også, at workshoppen bidrager til, at deltagerne får netværket, og at de får udviklet deres faglige horisont.

Skaber Tagrender P F Minutter

- Vi har firmaer, der præsenterer værktøj og maskiner, som giver inspiration. I vores fag skal vi hele tiden følge med den teknologiske udvikling. Både så vi står stærkt i konkurrencen med de andre håndværksfag, men også, så vi kan arbejde mere skånsomt og passe på os selv, fortalte Thomas Christensen.

En de maskiner, der kan være med til at skåne VVS’ere og blikkenslagere, er en såkaldt svingbukkemaskine. Den blev præsenteret af Peter Feldballe fra firmaet Munchholm. Med få tast på et display kan maskinen omdanne et fladt stykke aluminium til en tagrende, hvilket fik deltagerne til at nikke anerkendende.

Det samme gjorde de, da Erwin Nielsen fra VMZinc gjorde deltagerne klogere på, hvordan gavle og tagrender af zink monteres, og hvordan materialet kan skifte farve, når det påvirkes af nedbør, sol og blæst. Materialet er ifølge Erwin Nielsen stort set vedligeholdelsesfrit, lyddæmpende og utroligt holdbart.

DET KRÆVER EN BLIKKENSLAGER

Et andet materiale, der også er det, er skifer. Midt i det store VVS-lokale på TECHCOLLEGE blev tilskuerne klogere på naturmaterialet, der kræver helt særlige kobbersøm, men også særlige håndværkere.

- Det kan godt være, at man synes, skifer er dyrt, men jeg ved, at ejendomsmæglerne bruger taget som salgsargument. Det kan de, fordi det holder i 175 år, og så skal det lægges på af blikkenslagere, forklarede Jesper Voetmann fra skifer leverandøren Cupa Danmark.

Det fik en de tilhørende blikkenslagere til at afbryde: - Bare vent, snart kommer tømrerne og overtager.

Det afviste skiferproducenten dog. - Det er kompliceret at lægge. Det skal laves af en blikkenslager, slog han fast.