blik
rør
fagbladet blik og rør NR. 06 2013
Ny dagpengeaftale på plads
Dramatisk fald i efteruddannelse
04 |
02 |
Forlæng
Dagpengeretten Skriv under Se bagsiden
Statsansatte snydt for pension i årevis 08 |
Det er fedt at være arbejdsmiljørepræsentant
12 |
06
Lovløsheden hærger på danske byggepladser
16
Pensionsråd hitter på mail
23
Arbejdstilsynet vil dårlig sikkerhed til livs
Langt færre VVS’ere kommer på AMU-kursus:
Blik- og Rørarbejderforbundet Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Dramatisk fald
Kreds Nord-Midtjylland Kreds Sjælland-Bornholm nord-midtjylland@blikroer.dk sjælland-bornholm@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510
Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181
Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset
Fagbladet Blik og Rør
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
Antallet af VVS’ere på AMU-kurser er faldet med 34 procent over de seneste to år. Det viser en ny opgørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Her finder DU kurserne Få mere at vide om VVS-branchens efteruddannelseskurser på www.evukurser.dk.
Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus
Siden er oprettet for at give virksomheder og ansatte let adgang og detaljeret information om kursernes indhold, hvornår de gennemføres og på hvilke skoler.
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Fra www.evukurser.dk vælges de kurser, som ønskes tilmeldt og der linkes direkte til portalen Efteruddannelse, hvor tilmeldingen foregår online, og hvor det samtidig er muligt for virksomheden at søge om VEU-godtgørelse.
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 28. juni. Forsidefoto: Søren Madsen
2 | Blik og rør 6-2013
Hvis du arbejder i et VVS-firma under den såkaldte Smedeoverenskomst (DS Håndværk & Industri), har du også mulighed for at gå på de kurser, der er i DS efteruddannelse.
Bliv dygtigere med løn
i efteruddannelse
Ansatte i VVS-virksomheder, som er medlem i arbejdsgiverorganisationen, har Blik- og Rørarbejderforbundet sørget for, at alle svende med 32 ugers beskæftigelse i virksomheden ret til 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden hvert år. Når man går på de teknisk faglige kurser, får man den i virksomheden gældende timeløn, mens man får 85 procent af den i firmaet gældende timeløn, hvis man vælger at gå på de almene kurser. Hvis du arbejder i et VVS-firma, der er med i DS Håndværk & Industri, har Blik- og Rørarbejderforbundet sørget for, at alle svende med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden har ret til 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden hvert år. Virksomheden betaler svenden normal løn uden tillæg på samtlige 74 timer på efteruddannelse, uanset hvilke kurser du vælger. Hvis du er i tvivl, så ring til din fagforening. Du finder telefonnummeret på din Blik og Rør kreds på side 2 her i fagbladet.
Antallet af VVS-svende på AMU-kurser falder drastisk og dermed er der flere tusinde VVS-svende, som ikke bruger deres overenskomstsikrede ret til at få udviklet og opkvalificeret deres kompetencer med fuld løn i arbejdstiden. Især over de seneste to år har nedgangen af antallet af VVS-svende på kurser udviklet sig i en katastrofal negativ retning. Således er antallet af VVS’ere på AMU-kurser faldet med hele 34 procent fra 2010 til 2012. Nedgangen kan også ses på antallet af elevdage, som i samme periode er faldet med hele 29 procent. Udviklingen ærgrer Kim Fusager Balle, der er uddannelses sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet. - Det er altså en rigtig skidt tendens. VVS-branchen udvikler sig hele tiden med nye produkter, ændrede arbejdsgange og arbejdsområder, og derfor er løbende op-
kvalificering og udvikling af kompetencer afgørende for, at VVS’erne også i fremtiden kan bibeholde deres egen markedsværdi, siger han.
Forærer mester penge Blik- og Rørarbejderforbundet har i overenskomsterne med VVS-branchens arbejdsgivere i henholdsvis Tekniq og DS Håndværk & Industri forhandlet sig frem til, at svendene hvert år har ret til 74 timers efteruddannelse med løn. Men når flere tusinde VVS-svende alligevel ikke bruger muligheden, og i stedet tager på arbejde, så svarer det i realiteten til, at de forærer deres mester to ugers produktivt arbejde. - Både vi og organisationerne for VVSbranchens arbejdsgivere er fuldstændig enige i, at efteruddannelse af svendene er meget vigtig for branchens fremtid.
Derfor er det også godt tosset, at der ikke er større efterspørgsel på de kurser, som udbydes, siger Kim Fusager Balle. Sammen med arbejdsgiverne er der fuld fokus på problemstilingen med den manglende brug af de efteruddannelseskurser, som branchen udvikler i fællesskab. Parterne har derfor en fælles interesse i, at finde årsagerne til, at brugen af efteruddannelse er faldet så markant over de seneste to år. - Om det er svendene, der ikke har blik for deres mulighed for at tage 74 timers efteruddannelse med løn, eller om det er mester, der holder dem tilbage, ved jeg ikke, men det er i hvert fald en kendsgerning, at alt for få svende tager på efteruddannelse. Det skal vi have undersøgt, så endnu flere får mulighed for at blive opkvalificeret. Det er i alles interesse, siger Kim Fusager.
Blik og rør 6-2013 | 3
Vi fortsætter kampen for bedre dagpengeregler
Foto: Thomas willads.
Som det kan læses her i fagbladet har regeringen og Enhedslisten lavet aftale om en redningspakke til de mange tusinder af ledige, som stod til at ryge ud af dagpengesystemet. I Blik- og Rørarbejderforbundet støtter vi op om alle tiltag, der kan rette op på flere års forringelser af dagpengesystemet. Vi hilser derfor redningspakken velkommen i en svær tid for de tusindvis af lønmodtagere, som dels har mistet deres jobs og som yderligere også økonomisk er blevet straffet for den manglende beskæftigelse. Desværre for alle de ledige og særligt de mange, som er ansatte i byggeriet, hvor beskæftigelsen altid har svinget meget, er der i regeringens udspil kun tale om en midlertidig løsning. Dermed er der fortsat ingen permanente forbedringer af dagpengesystemet, og derfor lever redningspakken ikke op til vores forventninger. Redningspakken løser nok den akutte situation for dem, der har gået ledige i et par år. Desværre udsættes blot de reelle problemer, at der mangler job til de ledige. Det svarer til, at vi hiver en druknende mand op af vandet, for senere at kaste ham tilbage igen. I Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer vi derfor stadig regeringen, at tage de nødvendige initiativer på området for endegyldigt at gøre op med den tidligere VKO-regerings jagt på de ledige og deres gentagne forringelser af vores a-kassesystem. Forløbet på aftalen om redningspakken viser til gengæld, at presset fra fagbevægelse, de ledige, a-kasserne og regeringspartiernes bagland virker. Indsatsen har vist, at regeringen kan rykkes, når presset er stort nok. Derfor er det afgørende, at presset på regeringen fortsætter med uformindsket styrke. Sammen med de øvrige LOfagforbund har vi tre klare krav til forbedringer af dagpengesystemet. De krav er: 1. Uddannelse skal forlænge dagpengeperioden 2. Jobrotation og løntilskudsjob skal tælle som arbejde til genoptjening af dagpengerettighederne 3. 26 ugers arbejde skal udløse en ny dagpengeret (ikke 52 uger som i dag) Du kan også hjælpe. Bak op om kampagnen om Forlæng Dagpengeretten, som Blik- og Rørarbejderforbundet har tilsluttet sig. Skriv under på www.facebook. com/dagpengeretten Max Meyer Forbundsformand 4 | Blik og rør 6-2013
Ny dagpengeaftale på plads:
Regeringen VKO's dagpe Efter måneders pres fra fagbevægelsen er der opnået en løsning, som redder mange af de ledige, der står over for at opbruge retten til dagpenge i 2013 og de kommende år.
Det er regeringen som sammen med Enhedslisten er enige om en aftale, som betyder en lempeligere indfasning af dagpengereformen fra 2010, som VKO-regeringen stod bag. Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten betyder blandt andet, at den særlige uddannelsesordning forlænges, således at de personer, som har opbrugt dagpengeretten i 2013, får ret til uddannelsesydelse frem til 31. december 2013. Samtidig indføres der en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014. Ydelsen skal gå til de personer, der har opbrugt dagpengeretten eller den særlige uddannelsesordning. Sammen med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse følger en aktiv indsats til den ledige. For eksempel får den ledige ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud senest efter en måned på den nye ydelse. Samtidig får ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse ret til otte ugers uddannelse.
Finansiering på plads Parterne i Finansministeriet var fra starten enige om, at der var brug for at finde en løsning. Dog var finansieringen af aftalen en af de større knaster i forhandlingerne, da Enhedslisten ikke ville acceptere, at a-kasse-medlemmerne skulle betale for den nye arbejdsmarkedsydelse gennem højere kontingent, som foreslået af regeringen. Først efter flere dages forhandlinger nåede man til en løsning, som begge parter kunne acceptere. Her var forhøjelsen af kontingentet til a-kasse omsider fjernet. Finansieringen af redningspakken kommer derimod fra tre forskellige områder: For det første fra beskæring af danskundervisning til udlændinge, hvilket også var en del af regeringens oprindelige udspil, for det andet bliver der hentet millionbeløb fra beskæftigelsesindsatsen, og til sidst har regeringen og Enhedslisten hentet penge fra en række forskellige poster på finansministeriets område.
Pres har virket Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten kommer efter, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
og Enhedslisten sender engereform i graven tidligere præsenterede regeringens nye dagpengeudspil, »Ny og bedre indfasning af dagpengereformen.« Udspillet fra statsministeren kom efter flere måneders voksende pres fra fagbevægelsen, som flere organisationer og baglandet i S og SF bakkede op om. Kritikerne pegede på, at det var nødvendigt at hjælpe de dagpengemodtagere, der stod til at miste dagpengeretten. Ifølge regeringens egne beregninger opbrugte omkring 12.500 personer deres dagpengeret i de første tre måneder af 2013, og man forventede desuden, at omkring 27.000 til 32.000 personer ville opbruge dagpengeretten i 2013.
Hovedelementer i den nye dagpengereform Den særlige uddannelsesordning bliver forlænget. • Den særlige uddannelsesordning bliver forlænget med et halvt år, så den gælder hele 2. halvår af 2013. • Forlængelsen omfatter ledige, som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår 2013, og ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår 2013. Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014. • Der bliver indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014, som udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst. • Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter ledige, der opbruger retten til uddannelsesordningen i 1. halvår 2014, og ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår 2016. • Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 1¼ år. Herefter bliver ydelsen udfaset med et kvartal pr. halvår. Personer, der opbruger den toårige dagpengeret i 2.
halvår 2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. • Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre fire år. • Den toårige dagpengeperiode er fuldt indfaset for ledige, hvis dagpengeperiode udløber i 2017 eller senere. • Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er en arbejdsløshedsforsikrings ydelse, som a-kasserne skal administrere. For at modtage ydelsen skal ledige være medlem af en a-kasse. • Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til ét virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse. Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob og jobrotation. • Ledige på arbejdsmarkedsydelsen, som ikke har en ungdomsuddannelse, får ret til læse-, skrive- og regnekurser, hvis en test viser, at de har behov for det. • Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen får ret til otte ugers uddannelse.
Blik og rør 6-2013 | 5
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard, Polfoto
Hver tredje udenlandske byggearbejder er underbetalt:
Lovløsheden hærger på danske byggepladser Ulovlige firmaer, brud på skatteregler, underbetaling og brist i sikkerheden. Omfattende kontrolaktion afslører store problemer med udenlandsk arbejdskraft på byggepladser. RAZZIA: En tredjedel af udenlandske bygningsarbejdere på danske byggepladser er underbetalte, arbejder i et farligt arbejdsmiljø og under myndighedernes radar. Det er den dystre konklusion på en omfattende aktion, som fagforeningerne i byggefagene gennemførte over hele landet torsdag den 23. maj. 1500 byggepladser fik besøg under aktionen. 625 var bemandet med udenlandske firmaer med i alt 1446 udenlandske ansatte. Og selv om mange udenlandske arbejdstagere enten ikke vil eller kan svare på simple spørgsmål om løn, overenskomst og arbejdsvilkår, så erkendte ansatte fra en tredjedel af virksomhederne, at de tjener under 115 kroner i timen. Det er den absolutte minimalløn. - Vi er ret gode til at indgå overenskomster med udenlandske virksomheder, men aktionen viser, de ikke bliver overholdt 6 | Blik og rør 6-2013
alle steder, siger Peter Hougård Nielsen, formand for BAT-kartellet.
Farligt arbejde Aktionen afslørende ikke kun lave lønninger. Sikkerheden halter også. Således vurderede byggepatruljerne, at arbejdsmiljøet var dårligt eller ligefrem alarmerende på en tredjedel af byggepladserne. Samtidig viste det sig, at mange firmaer holder sig under myndighedernes radar og undlader registrering. Og det selv om de ifølge loven skal registrere sig i det såkaldte RUT-register, når de arbejder i Danmark. Ellers kan det give en bøde. Peter Hougård Nielsen opfordrer hovedentreprenørerne til at holde styr på og tage ansvar for de underentreprenører, der bliver hentet ind. - Hovedentreprenøren må stå til ansvar for svigt på byggepladserne, siger han.
Nye regler svigter Også SKAT’s nye regler om skilte på byggepladser bliver der set stort på. Skiltene manglede på 60 procent af byggepladserne. - Dagens aktion viser, at der er et stort område uden registrering i RUT og skiltning på byggepladser. Disse useriøse virksomheder hører ikke hjemme i byggeriet. Den kalder på en øget kontrol fra myndighedernes side, siger Peter Hougård Nielsen, om dagen, hvor byggepatruljerne i flere tilfælde opdagede at gå forgæves. - Selvom aktionsdagen ikke var offentliggjort, så oplevede tillidsfolkene op ad dagen en række byggepladser, der var forladt i huj og hast! Det vidner om, at jungletrommerne fungerer blandt platuglerne, når en sådan besøgskampagne går i gang.
Solar FASTBOX
BESTIL
NYHED: Nu kan du også bestille Fastbox via Solar Mobile App Udstyr dine montører til en mere effektiv hverdag Med en Smartphone og Solar Fastbox kan du spare tusindvis af kroner hver måned. Scan og bestil det du lige mangler i en Fastbox til levering inden for 1 time – det kan simpelthen ikke betale sig at køre selv!
Så brug tiden på at tjene penge, mens Solar leverer det, du mangler. Tryk på app’en eller ring til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge. www.solar.dk
Statsansatte snydt for pension i årevis En håndfuld statsansatte håndværkere har vundet over Moderniseringsstyrelsen i en sag om manglende pension. Sagen er principiel, siger Blik- og Rørarbejderforbundet. Og det kan blive en dyr affære for staten.
Et stort antal statsansatte kan se frem til at få ekstra penge sat ind på deres pensionsopsparing, fordi de er blevet snydt af staten i årevis. Det er situationen efter, at en gruppe statsansatte håndværkere på forskningscentret Risø har fået medhold i en faglig voldgift, der handlede om manglende pensionsindbetaling for faste tillæg. Håndværkerne kan nu se frem til at få mellem 40.000 og 50.000 kroner ekstra sat ind på pensionsopsparingen plus en fremadrettet ekstra pension på mellem 8.000 og 9.000 kroner om året. - Afgørelsen er helt klar. Den manglende pension skal tilbagebetales fem 8 | Blik og rør 6-2013
år tilbage, siger forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der har ført sagen for de seks håndværkere. Han understreger, at der er tale om en principiel afgørelse med stor rækkevidde. - Det handler formodentlig om tusindvis af ansatte i staten, der også er blevet snydt for pension. Samtlige andre statsansatte, som har varige tillæg, vil få gavn af kendelsen, hvis de ikke har forhandlet pensionen væk i de varige tillæg.
Dyrepassere skal tjekke lønsedlen Konkret handler det om personalegrupper i staten, der i deres overenskomst har af-
talt at få et månedligt tillæg for at komme på arbejde uden for normal arbejdstid. De seks håndværkere fra Risø har eksempelvis faste månedlige tillæg for såkaldte rådighedsvagter, hvor de kan blive kaldt på arbejde. Det samme gælder for eksempel statsansatte dyrepassere og gartnere, der arbejder med videnskabelige forsøg, og derfor skal stå til rådighed på skæve tider af døgnet. I fællesaftalerne for statsansatte om ’Ny Løn’ fra 2003 fremgår det, at alle varige tillæg per automatik bliver pensionsgivende. Men blandt andet på Risø har
»
Er du OK?
Sagen kort Sagen startede i 2010, da tillidsrepræsentanten for håndværkerne på Risø, ønskede det faste månedlige tillæg for rådighedsvagter forhøjet. Det faste tillæg var indføjet i en lokalaftale mellem Risø og håndværkerne i 1989 som erstatning for et tillæg, som blev opgjort time for time.
Ved gennemgang af aftalerne viste det sig, at håndværkergruppen ikke fik pension af det faste tillæg.
Derfor får håndværkerne den manglende pension indbetalt med fem år tilbagevirkende kraft.
Sagen blev herefter rejst i Faglig Voldgift, hvor opmanden gav Blik- og Rørarbejderforbundet medhold i kravet om pension af betaling for rådighedsvagt.
Kendelsen fra den faglige voldgift er givet mundtligt af opmanden. Om nogle uger kommer den skriftlige. Oplysningerne om kendelsen stammer fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
Moderniseringsstyrelsen har ikke modsagt sig deres udlægning af opmandens mundtlige afgørelse. Styrelsen vil lægge den skriftlige afgørelse på deres hjemmeside, når den kommer om nogle uger.
Blik og rør 6-2013 | 9
Foto: Søren Madsen
Blik- og Rørarbejderforbundet vinder principiel sejr, som sikrer ansatte i staten pension af deres varige tillæg.
Foto: Søren Madsen
Er du OK?
pengene altså manglet på lønsedlen indtil i dag. Det opdagede Blik- og Rørarbejdernes forbund ved en gennemgang af håndværkergruppens aftaler.
er så store som andre steder, fordi det er mere almindeligt at være timebetalt med for eksempel 40 kroner ekstra for at arbejde i weekenden, siger Hanne Gram.
Mange skal have pension tilbagebetalt
Styrelse tager kendelse til efterretning
I 3F er man enig i, at afgørelsen får betydning for et stort antal statsansatte. - Det er en fin dom, fordi den vil danne præcedens - også inden for det kommunale og regionale område. Der vil være mange, som skal have pension tilbagebetalt, siger forhandlingssekretær Hanne Gram. - Der er uden tvivl 3F’ere, der har pension til gode. Selv om vores tal nok ikke
I Moderniseringsstyrelsen, der repræsenterer de statslige arbejdsgivere i sagen, tager de kendelsen ”til efterretning”. Det oplyser styrelsen til Avisen.dk i en skriftlig kommentar, der er fremsendt af styrelsens kommunikationsafdeling. Afgørelsen kan få betydning for andre statsansatte, hvis det viser sig, at der ikke er aftalt pensionsbidrag, som med sagen fra Risø, erkender styrelsen:
Det handler formodentlig om tusindvis af ansatte i staten, der også er blevet snydt for pension. Samtlige andre statsansatte, som har varige tillæg, vil få gavn af kendelsen, hvis de ikke har forhandlet pensionen væk i de varige tillæg. Søren Schytte , for bundssekret ær i Blik- og Rørar b e j d e rfo rb u n d et .
10 | Blik og rør 6-2013
- Vi vil derfor gøre de statslige arbejdsgivere opmærksom på afgørelsen, således at de kan vurdere, om den har betydning for eventuelle lokale aftaler. Rækkevidden af afgørelsen kan vi dog ikke vurdere, da den drejer sig om aftaler indgået lokalt på de enkelte arbejdspladser.
Oprydningsarbejde forude Det er en vigtig afgørelse, fastslår Flemming Winther, der er formand for OAO - Offentligt Ansattes Organisationer - og repræsenterer 30 medlemsorganisationer i det offentlige. - Vi kører ikke voldgiftsager, med mindre det handler om en alvorlig tvist, siger Flemming Winther og fortsætter: - Vi har fået fastslået, at hvis der er andre derude i samme situation, hvor de her tillæg ikke er gjort pensionsgivende, så er der en klar kendelse om, at man skal komme i gang. Han håber, at sagens omtale vil få tillidsrepræsentanterne til at tage et tjek på, om deres medlemmer faktisk får den pension, de har krav på. - Der er masser af institutioner og arbejdsgivere i staten. Det kan bestemt ikke udelukkes, at man skal i gang med et oprydningsarbejde. Af Klaus Lange, Avisen.dk
Det endte med efterbetaling af pension på mellem 40.000 og 50.000 kroner til håndværkerne på DTU Campus Service på Risø, da Claus Hansen ville finde ud, hvad de opsagte lokalaftaler betød for ham.
Undren gav bonus Undren, vedholdenhed og et større detektivarbejde er årsagen til, at håndværkerne på Risø får efterbetalt pension med tilbagevirkende kraft. Samtidig har de fået lavet en ny aftale, som giver dem mere i løn, når de står til rådighed uden for normal arbejdstid. En større omstrukturering af Danmarks Tekniske Universitet i 2010 betød, at medarbejderne på Risø blev til DTU Campus service, hvor ledelse og administration er placeret i Lyngby. Samtidig blev alle lokalaftaler og kutymeaftaler med de forskellige personalegrupper opsagt. Og for de knap 10 håndværkere i bygnings- og vedligeholdelsesafdelingen betød det, at de goder ud over dem de havde tilegnet sig gennem årtier, ikke længere var gældende. Det gjaldt blandt andet en aftale om afspadsering af timer i forbindelse med rådighedsvagter. VVS’er Claus Hansen var naturligvis interesseret i at finde ud af, hvad ændringerne betød for ham, men da håndværksgruppen på daværende tidspunkt ikke havde en valgt tillidsrepræsentant, gik han selv i gang med at undersøge tingene. - Jeg ville jo finde ud af, hvad det her betød for mig økonomisk, og hvor stor indflydelse det ville få mit og kollegernes arbejde, siger Claus Hansen. Han blev derfor ophavsmand til sagen,
der endte med en pensionsbonus på mellem 40.000 og 50.000 kroner til de håndværkere på Risø, som gennem flere år var blevet snydt for pension af deres varige tillæg.
Ukendte aftaler Da Claus Hansen forsøgte at få et overblik over betydningen af de opsagte lokalaftaler, opdagede han, at der gennem flere år havde været uoverensstemmelser mellem de forskellige takster for afspadsering og udbetaling af tillæg ved rådighedsvagterne. - Reelt betød det, at vi lige pludselig skulle have haft en væsentlig højere betaling for vores rådighedsvagter end tidligere. Det var interessant, for hvis pengene skulle udbetales, var der tale om rigtig mange penge, fortæller Claus Hansen, som for sit eget vedkommende regnede sig frem til, at han skulle have flere hundrede tusinder kroner efterbetalt fra Risø. Ledelsen på DTU Campus Service erkendte, at der var et problem. Men efter et større detektivarbejde blev der fundet
en underskrevet lokalaftale fra 1989, som igen såede tvivl om betalingen for rådighedsvagterne, og dermed faldt sagen i første omgang til jorden.
Manglende pension Arbejdet med at finde hoved og hale i overenskomsten, lønsystemer og gamle aftaler var dog langt fra uden betydning. For mens sagen stod på viste det sig, at håndværkerne på Risø aldrig havde fået pension af deres faste tillæg. Det skulle de have haft siden indførelsen af Ny Løn i de offentlige overenskomster i 2003, og derfor blev der rejst krav om efterbetaling af pension med tilbagevirkende kraft. Den sag er nu afsluttet og gruppen af håndværkere, som har været omfattet af vagtordningen, får nu efterbetalt deres manglende pension. Og som en ekstra bonus har håndværkerne forhandlet en ny lokalaftale på plads, som giver gruppen et markant løft i lønnen, når de står til rådighed for udkald uden for normal arbejdstid. - Der er stor opbakning til den nye aftale, og det kan vi kun være tilfredse med. Det har været hele indsatsen værd, siger Claus Hansen, som i forbindelse med sagen er blevet valgt som tillidsrepræsentant for gruppen af håndværkere, som er organiseret i 3F, Dansk Metal, Dansk EL-forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet. Blik og rør 6-2013 | 11
Personlig tilfredsstillelse og indflydelse på jobbet er blandt de mange positive ting, som ifølge Stig Lauritsen følger med hvervet som arbejdsmiljørepræsentant.
Det er fedt at være arbejdsmiljørepræsentant
For otte år siden blev Stig Lauritsen valgt som arbejdsmiljørepræsentant hos VVS-firmaet John Jensen i Hedehusene. Årene har budt på masser af opgaver og tiltag, så han har ikke fortrudt det et eneste sekund. Tværtimod mener han, at rollen som arbejdsmiljørepræsentant giver ham ekstra energi og engagement, når det hele går op i en højere enhed. - Det giver et kæmpe boost, når tingene lykkedes. Så bliver man helt høj, og humøret er helt i top. Det er virkelig hele indsatsen værd, siger Stig Lauritsen, som sammen med firmaets tillidsrepræsentant tog initiativ til at få sat arbejdsmiljøet på dagsordenen. - Vi startede helt på nul. Noget af det første var etableringen af et arbejdsmiljøudvalg, og siden har tingene bare udviklet sig.
Stig Lauritsen nyder hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. Det giver både indflydelse på jobbet, engagement og personlig udvikling.
12 | Blik og rør 6-2013
Foto: Søren Madsen
Vigtig rolle Mange virksomheder i VVS-branchen har ikke en valgt arbejdsmiljørepræsentant. Dermed forspilder de muligheden for at bruge arbejdsmiljørepræsentantens kompetencer, som kan spille en vigtig rolle i udviklingen af virksomhedernes arbejdsmiljø. Hos VVS-virksomheden John Jensen har der gennem årene været iværksat en række initiativer og tiltag efter ønske fra medarbejderne i arbejdsmiljøudvalget. - For eksempel indførte vi for en del år siden et sikkerhedskursus for alle nye lærlinge. De kommer ind til mig, og så får de et kursus i brugen af håndværktøj
Derfor skal du blive arbejdsmiljørepræsentant Hvem vil være arbejdsmiljørepræsentant? Ofte er svaret ’ingen’, men faktisk er der mange grunde til at blive kollegernes talerør. Rollen som arbejdsmiljørepræsentant kan bruges til meget mere, end de fleste tror. Her er fire gode grunde til at kaste sig ud i det og blive arbejdsmiljørepræsentant.
Det handler om tillid. Ledelsen skal kunne stole på, at det du siger, er rigtigt. For hvis man bare render rundt og råber op uden at have sat sig ordentligt ind i tingene, så taber man lynhurtigt respekten.
1. Gør noget for dine kollegaer
Stig Lauritsen, Arbejdsmiljørepræsentant
og en gennemgang af deres personlige værnemidler, siger Stig Lauritsen, der som arbejdsmiljørepræsentant står for udarbejdelsen af APV’er ved opstart på alle de byggepladser, som virksomheden er involveret i. Tidligere har han sammen med en kollega lavet en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden, og gennem arbejdet i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg fik de etableret et system, som sikrer bedre kontrol af stiger og håndværktøj. - Vi har fået lavet det sådan, at hver eneste stige og hvert eneste stykke håndværktøj har fået et nummer og registreret, så den ansvarlige værktøjsmand altid kan se, hvornår det næste gang skal til gen-
nemsyn. Det fungerer godt, fortæller Stig Lauritsen, som sætter pris på kollegernes opbakning til hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. - Kollegerne ringer jo ofte til mig, når de har spørgsmål eller brug for hjælp. Der er brug for mig, og det er da fedt at vide.
Seriøs og vedholdende Hvervet som arbejdsmiljørepræsentant er dog ikke udelukkende positivt. Nogle gange bruges der lang tid på løsning af opgaver og udfordringer, som ikke nødvendigvis giver det ønskede udbytte. - Nogle gange er det hårdt arbejde, så man skal nok være en lidt speciel støbning for at bevare motivationen. Man har
»
Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver Som arbejdsmiljørepræsentant skal du være med til at sikre, at arbejdsmiljøet står højt på ledelses prioriteringsliste. Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver er at: • Sikre at den ansvarlige ledelse kender til arbejdsmiljøet og ved præcist, hvad der har betydning i de ansattes dagligdag. • Vide, hvad der rør sig blandt kollegerne. Hvad det er, der kan gøre dem mere tilfredse med deres arbejde. • Arbejde for, at den ansvarlige ledelse inddrager disse kendsgerninger i den overordnede udvikling af virksomheden.
Som arbejdsmiljørepræsentant kan man være med til at gøre sin arbejdsplads bedre. Som ansat bruges der mange timer på jobbet hver eneste dag, og derfor giver det god mening at få indflydelse og tage ansvar for at forbedre og udvikle sin egen arbejdsplads. 2. Ret til uddannelse Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant skal du inden tre måneder have gennemgået et lovpligtigt grundkursus i arbejdsmiljø. Kurset varer tre dage, og alle udgifter ved deltagelse er dækket af virksomheden. Desuden skal man inden et år efter valget tilbydes en supplerende to dages uddannelse i arbejdsmiljø. For hvert år derudover har arbejdsmiljørepræsentanten krav på halvanden dags kompetenceudvikling. 3. Mød andre ildsjæle På de lovpligtige kurser og til møder i fagforeningen møder du en række ligesindede og engagerede ildsjæle. Her udvikles der idéer, og man lærer en masse af hinandens erfaringer og udfordringer på tværs af virksomhederne. 4. Personlig udvikling Arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant giver dig mulighed for at lære dig selv bedre at kende. Du udvikler dig som person, får flere kompetencer og det er alt sammen med til at gøre det sjovere at gå på arbejde.
• Der bliver arbejdet systematisk med at udvikle arbejdsmiljøet.
Blik og rør 6-2013 | 13
Foto: Søren Madsen
Mens der tages billeder til fagbladet beskadigede en kollega sin finger. Hurtigt fandt Stig Lauritsen førstehjælpskassen frem standset blødningen.
Valg af arbejdsmiljørepræsentant Når en virksomhed har 10 ansatte eller derover inkl. lærlinge, arbejdsdrenge, arbejdsmænd og kontorpersonale, skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte. Arbejdsmiljørepræsentanten skal senest 3 måneder efter valget have gennemført lovpligtigt grundkursus i arbejdsmiljø. Kurset varer tre dage, og alle udgifter ved deltagelse er dækket af virksomheden. Ved arbejde på byggepladser, hvor den samme arbejdsgiver har 5 ansatte eller derover i beskæftigelse i mindst 14 dage, skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten skal deltage i byggepladsens sikkerhedsmøder og være med til at opdatere Plan for Sikkerhed og Sundhed.
14 | Blik og rør 6-2013
nogle kampe med ledelse og overmontører, og det kan ikke undgås. Så gælder det om have sat sig ordentligt ind i tingene og være vedholdende, siger Stig Lauritsen. Et godt og udviklende arbejdsmiljø kræver et godt samarbejde med ledelsen, hvor spillereglerne er fuldstændig på plads. - Det handler om tillid. Ledelsen skal kunne stole på, at det du siger, er rigtigt. For hvis man bare render rundt og råber op uden at have sat sig ordentligt ind i tingene, så taber man lynhurtigt respekten. Det gælder om at gøre tingene ordentligt og have argumenterne på plads.
Godt for bundlinjen Undersøgelser viser at et godt arbejdsmiljø er godt for virksomhedernes bundlinje. Det giver simpelthen pengene igen, når virksomhederne investerer i et godt arbejdsmiljø. Hos John Jensen ved virksomheden præcis, hvad en sygedag koster, og derfor
er man meget fokuseret på at begrænse fravær gennem et godt og sikkert arbejdsmiljø. - Det kan for eksempel handle om indkøb af en trappeløfter. Investeringen skal ses i lyset af, hvad man kan undgå af sygedage, og stilles regnestykket rigtigt op, så har sådan en trappeløfter altså hurtigt tjent sig selv hjem. - Det handler ofte om, at man skal kunne anskue tingene fra flere sider. Derved er det også nemmere at finde de rigtige argumenter, når man gerne vil have noget gennemført eller indkøbt, forklarer Stig Lauritsen, som gerne giver et godt råd til andre, som overvejer at blive arbejdsmiljørepræsentant. - Der er mange positive ting ved at være arbejdsmiljørepræsentant. Men det kræver at interessen og opbakningen er der fra begge sider af bordet. Er den ikke det, så er det ikke seriøst nok, og så bliver de gode idéer ikke til noget.
BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT REJS PÅ FERIE MED CHECK POINT TRAVEL
4% RABAT
Tilbud på sommerferien! Som LO Plus-medlem får du 4 % rabat på alle rejser hos Check Point Travel. Læs hvordan du booker på loplus.dk/checkpointtravel
SIDSTE CHANCE TIL WALLMANS DINNERSHOW 20 % RABAT
LO PLUS TANDFORSIKRING
PR. ÅR
Undgå bekymringer om dine tandlægeregninger. LO Plus Tandforsikring koster kun 630 kr. pr. år, og dækker langt de fleste af dine udgifter til tandbehandling. Læs mere på loplus.dk/tand
AUTOMESTER – 8 % RABAT Undgå bakterier og unødvendigt overforbrug af brændstof. Husk derfor airconditiontjek én gang årligt og airconditionservice hvert andet år.
I juni kan du opleve Wallmans Dinnershow - Revival med 20 % rabat. Priser fra 396 kr. Køb billetter på telefon 33 16 37 00 og oplys koden: ”LO PLUS – SIDSTE CHANCE” + dit Forbund. Læs mere på loplus.dk/Wallmans
Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.
SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK
KUN
630 kr.
Læs mere på loplus.dk/automester
8%
RABAT
Pensionsråd på mail hitter i PensionDanmark På knap tre år har 100.000 PensionDanmark-medlemmer valgt at få pensionsråd på mail. Medlemmerne bruger rådene aktivt til at tjekke pensionen. Det er hverken nødvendigt at ringe til PensionDanmark eller møde op, hvis du som medlem ønsker at få gode råd om pension, der er skræddersyet til dine behov. Du kan nemlig få rådgivning i en kort mail hver tredje måned. Og den såkaldte rådgivningsmail er populær. Siden maj 2010, hvor den første rådgivningsmail blev sendt af sted, har 100.000 af PensionDanmarks medlemmer tilmeldt sig. En stor del af medlemmerne logger sig efterfølgende ind på deres personlige pensionssider på pension.dk. - Det er en rigtig god nyhed, at medlemmerne bruger rådgivningsmailen aktivt til at tjekke og få styr på pensionsordningen. Og det illustrerer, at der faktisk er en stor interesse for pension, så længe stoffet er lettilgængeligt, siger direktør Flemming Tovdal Schmidt, PensionDanmark.
Tilmeld dig rådgivningsmails fra PensionDanmark Du kan nemt få relevant information om din pensionsordning direkte på e-mail, hvis du ikke allerede er tilmeldt. Tilmeld dig på pension.dk/email, så modtager du ca. fire gange årligt personlige rådgivningsmails. Via pension.dk/dinegenpension får du det fulde overblik over din pensionsordning. Du logger på med NemID. Du kan også tjekke pensionen via PensionDanmarks nye app, der fås til iPhones og Android-mobiltelefoner. App’en aktiveres på pension.dk/ dinegenpension.
FAKTA Når du tjekker pensionen på nettet eller mobilen, kan du bl.a. se: • hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned • hvor meget du i alt har sparet op • hvordan du er forsikret.
16 | Blik og rør 6-2013
Nu kan ledige og også få telefonr Også medlemmer, der ikke er i job, kan nu få fri hjælp fra psykologer og misbrugsrådgivere via en telefonrådgivning i Pension-Danmark. Er der brug for en snak med en psykolog fx i forbindelse med et dødsfald eller skilsmisse, kan ledige, syge, førtidspensionerede og pensionerede medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet nu hente hjælp i pensionsordningen i PensionDanmark. Disse medlemmer har nemlig fået adgang til den telefonrådgivning med fri eksperthjælp, som medlemmer i job i forvejen kan bruge via pensionsordningen i PensionDanmark. Telefonrådgivningen giver mulighed for at tale med en psykolog om problemer derhjemme eller på job som fx mobning eller stress. Den indeholder også en misbrugsrådgivning, hvor medlemmer kan få hjælp til at få bugt med fx misbrug af stoffer, alkohol og medicin. Desuden er der i telefonrådgivningen en guide til sundhedsvæsenet, som giver mulighed for at få vejledning om muligheder,
pensionister ådgivning rettigheder og regler i det offentlige sundhedsvæsen. Hvis et medlem får en kritisk sygdom eller dør, kan pårørende også benytte den telefoniske psykologrådgivning. Det er Falck Healthcare, som står for telefonrådgivningen. De erfarne rådgivere består af psykologer, misbrugsrådgivere og sygeplejesker.
Med Alkas rejseforsikring kan du og din familie nyde ferien fuldt ud
Få 10% i raba t som medlem
Telefonrådgivning i PensionDanmark Alle medlemmer med pension i i PensionDanmark kan få telefonrådgivning. Ring på 7010 0806.
Psykologhjælp: Tal med en psykolog om problemer på jobbet eller derhjemme. Du kan ringe døgnet rundt. I ikke-akutte tilfælde vil du få rådgivning inden for tre dage – i akutte tilfælde inden for fire timer.
Misbrugsrådgivning: Få rådgivning om misbrugsproblemer og vejledning om muligheder for hjælp i offentligt og privat regi. Du kan ringe døgnet rundt, og du vil normalt få en telefonisk konsultation senest den førstkommende hverdag efter henvendelsen.
Guide til sundhedsvæsenet: Få vejledning om fx ventetider, genoptræning, frit sygehusvalg, medicintilskud og klageprocedurer. Du kan ringe alle hverdage mellem kl. 8 og 21.
Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen.
udnyt dine medlemsfordele. ring 70 12 14 16 eller gå ind på alka.dk
Er du OK? Temadag med fokus på faglig udvikling og organisering:
Skorstensfejere i
faglig offensiv
Foto: Blik & Rør
Inspiration, fællesskab, faglige problemstillinger og udvikling af faget var emnerne, da skorstensfejerbranchen på Sjælland mødtes til deres årlige temadag.
18 | Blik og rør 6-2013
Skorstensfejerlauget har haft succes med at besøge folk privat og undervise i, hvordan man fyrer rigtigt og miljøvenligt.
I et lille fag som vores er det vigtigt at vi står sammen, så vi er stærke og også i fremtiden har indflydelse og medbestemmelse på, hvad der sker på vores område. Rolf Møller Hansen, landsformand for kredsen af skorstensfejere.
Fagligt fællesskab og overenskomster blev også drøftet på den årlige temadag. Her er det Martin Meisner og Michael Rasmussen, som finder en passende plads til det grønne er du OK-mærke.
For andet år i træk mødtes de sjællandske og bornholmske skorstensfejere til en cocktail af faglig inspiration og debat om fagets udvikling. På dagen var det blandt andet muligt at få ny viden om produkter og udstyr fra de leverandører, som var blandt udstillerne på dagen. Dagen bød også på en række foredrag, som har betydning for faget. Blandt andet var Skorstensfejerlaugets PR-udvalg på banen, hvor de fortalte om baggrunden for den kampagne, hvor de besøger folk privat og underviser om, hvordan man bedst og mest miljørigtigt bruger deres brændeovne. - Det var en super spændende dag, hvor der både var plads til både det faglige og udveksling af holdninger til faget, siger skorstensfejernes landsformand Rolf Møller Hansen.
Faget skal udvikles Skorstensfejerfaget er et stolt og meget traditionsbunden branche, som på mange områder ikke kan sammenlignes med andre brancher. Det skyldes blandt andet, at landet er opdelt i distrikter, hvor mestrene har deres faste kunder. - Det er jo ikke ensbetydende med, at branchen ikke skal udvikles. Med tiden bliver der færre skorstene, og derfor er
En repræsentant fra virksomheden Danogips holdt foredrag om brandsikring ved rumadskillelse.
det også vigtigt at branchen i fællesskab er med til at udvikle nye arbejdsområder til skorstensfejerne, forklarer Rolf Møller Hansen. Han peger blandt andet på, at eftersyn og rensning af ventilationsanlæg som en oplagt mulighed til at skabe mere beskæftigelse i skorstensfejerbranchen.
Vigtigt at stå sammen Skorstensfejerne har traditionelt værnet godt om den faglige stolthed og har gennem tiden været kendt for en høj grad af organisering af lærlinge og svende. De senere år der i lighed med andre brancher sket et mindre skred i holdningen til at være organiseret i den overenskomstbærende fagforening. Således vurderer Rolf Møller Hansen, at mellem 20 og 30 af landets knap 450 skorstensfejersvende ikke er organiseret i Blik- og Rørarbejderforbundet. Den tendens ønsker skorstensfejernes landsudvalg bremset, og de arbejder derfor med forskellige tiltag, som skal sætte fokus på vigtigheden i at være organiseret i den rigtige fagforening. Blandt andet har de lavet et spørgeskema, som sætter fokus på forskellene mellem lovgivningen på arbejdsmarkedet og de goder, som er forhandlet ind i overens-
komsten med arbejdsgiverne. Derudover har de også fået lavet flyers, som beskriver goderne i skorstensfejernes overenskomst. - Fra det store flertal er der meget stor forståelse for at vi, både svende og mestre er organiseret de rigtige steder. Men der er desværre også en lille gruppe af mestre og svende, som har den modsatte holdning. De mener, at det er ligegyldigt om svendene vil være kunde hos en gul fagforretning eller være medlem i Blik og Rør, forklarer Rolf Møller Hansen. - Det sjove er så, at de samme mennesker ikke mener det er i orden, hvis det er en mester, som ikke ønsker at være medlem af Skorstensfejerlauget. Så er holdningen en helt anden, selv om det i princippet er det samme, lyder det fra skorstensfejernes landsformand, som ønsker diskussionerne om udvikling af faget og spørgsmålet om organisering flyttet ud på arbejdspladserne. - Det er nogle vigtige diskussioner at få drøftet. Enten når vi sidder med morgenkaffen eller til en fyraftensøl efter arbejdstid. I et lille fag som vores er det vigtigt at vi står sammen, så vi er stærke og også i fremtiden har indflydelse og medbestemmelse på, hvad der sker på vores område.
Blik og rør 6-2013 | 19
FORNØJELIG FAMILIEDAG PÅ KUN
1p0r. d0eltakgerr.
Lørdag den 22. juni 2013 Familiedag for LO Plus medlemmer på Bakken med turbånd, børneunderholdning på Bakkens Friluftsscene med Pjerrot og Benny Shumann Cirkus og Den store Pjerrot Jagt for børnene. For kun 100 kr. pr. deltager får du både turpas, frokost og 1 stk. drikkevare (normalpris op til 248 kr.).
PROGRAM Kl. 09.30: Ankomst, registrering og udlevering af turbånd + madkuponer Kl. 11.00 - 11.45: • Velkomst på Bakkens Friluftsscene v. Adm. direktør for LO Plus Henrik Feldborg • Underholdning v. Pjerrot og Benny Schumann Cirkus Kl. 12.00: Bakkens forlystelser åbner Kl. 12.00 - 15.00: Frokost på en af Bakkens restauranter Kl. 15.30: Pjerrot udtrækker præmievindere blandt de deltagende børn i Den Store Pjerrot Jagt
SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK
Tilmelding: Tilmelding og betaling foregår via loplus.dk/bakkendag efter først til mølle (maks. 3 deltagende gæster pr. LO Plus medlem). Tilmeldingen er bindende.
Scan koden og tilmeld dig
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.
Kreds Nord-Midtjylland JKN Montage Vestervang 6 8960 randers SØ Cvr.nr. 30939344 18. april 2013 – DS
Kreds Sydjylland-Fyn Hørmested Smede og VVS Tjørnelyvej 1 9870 Sindal Cvr.nr. 25009169 04. april 2013 – DS Alex VVS Totalløsninger ApS Langsigparken 10 6740 Bramming Cvr.nr. 27967469 - Tekniq 01. januar 2014 (medlem af DS indtil da)
VVS Centret Skjern A/S Farverivej 2 6900 Skjern Cvr.nr. 21852945 01. april 2012 (medl. Af DS indtil 01.07.2013)
Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.
Kreds Nord-Midtjylland Østjysk Blik & Rør Arresøvej 15 8240 Risskoc Cvr.nr. 29447349 - konkurs 30. juni 2013 – Tekniq Langå VVS og Smedie Drosselvej 2 8870 Langå Cvr.nr. 19275884 31. marts 2013 – DS Kurt Jensen El & VVS A/S Haraldsvej 24 8960 Randers SØ Cvr.nr. 33748493 31. december 2013 – DS
Kreds København Jk Vent Kbh ApS Formaevangen 18 2600 Glostrup Cvr.nr. 35231781 01. maj 2013 – Tekniq Brdr. Koch Aps Vardegade 19,2 th 2100 København Ø Cvr.nr. 33052448 01. maj 2013 – Tekniq Kempa 2012 ApS Buddingevej 211 D 2860 Søborg Cvr.nr. 34739803 01. maj 2013 – Tekniq
Kreds Sydjylland-Fyn Skårup VVS 2004 ApS Rytterskoven 4 5700 Svendborg Cvr.nr. 27911293 31. december 2013 - DS Kreds Sjælland – Bornholm K.E.M. Teknik Entreprise Bødkervej 10 4300 Holbæk Cvr.nr. 26387566 - konkurs 30. juni 2013 - Tekniq
MF Tag og Facade Pileskovej 17 2635 Ishøj Cvr.nr. 32025110 31. december 2013 – DS GT VVS Service ApS Stationsvej 1 4400 Kalundborg Cvr.nr. 32275257 30. april 2013 – Tekniq
Mød os på
TBJ VVS ApS Rugvænget 19 H 2630 Taastrup Cvr.nr. 30499093 30. juni 2013 – Konkurs - Tekniq
Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få nyheder og andre nyttige informationer
Kreds København
via din egen profil.
Blikkenslagermester Hadsundvej 6 2610 Rødovre Cr.nr. 58331813 31. December 2012 – DS Hovedfirma: Cvr.nr. 25878167
Månedens medlemstilbud fra Vinslottet
Chilensk perle
2008 Reserve Merlot, Casa Tamaya Chile har måske verdens bedste betingelser for at fremstille vin. Den konstante varme, vand, og masser af sol gør sit til at give ideelle betingelser for dyrkning af druer. Casa Tamaya er grundlagt af et dynamisk team, hvis mission er at fremstille innovative vine, hvor hele høstarbejdet foregår ved håndkraft for at sikre at druerne er modne og i perfekt stand. Merlot er en internationalt meget kendt drue. Farven er ret tæt og mørk. Duften er meget imødekommende med bær, moden frugt og et pikant strejf af træ og vanille fra vinens modning på egefade. Nyd den gerne til kalv eller okse. Normalpris pr. flaske kr. 99,00,Særpris til Blik- & Rørarbejderforbundet kr. 79 v/ køb af min. 12 flasker
Sådan gør du Medlemstilbuddene fra Vinslottet bestilles via www.blikroer.dk. Find menupunktet ”Medlemsfordele” og klik på ”Vinslottet”. Bestil de ønskede vine, betal og afhent vinen på dit lokale kredskontor.
Tilbuddene fra Vinslottet gælder ved køb af minimum 6 flasker vin. Ved bestilling skal der angives e-mailadresse og adressen på det kredskontor, hvor vinen ønskes leveret. Du vil modtage en e-mail, når vinen er klar til afhentning. Der skal betales med Dankort. Spørgsmål til din bestilling rettes til Vinslottet på tlf. 43 69 11 62 eller via e-mail på info@vinslottet.nu.
Blik og rør 6-2013 | 21
For bill at betale sig fra livsfa Udskældt entreprenørfirma har fået bøder for kvart million for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven siden 2010. Farlige arbejdsgivere slipper for billigt, mener ekspert i forebyggelse af arbejdsulykker.
Tømrere, murere, stilladsarbejdere og andre byggefolk lever livet farligt. Risikoen ved at gå på arbejde i byggeanlægsbranchen er stort set uændret siden 1980, mens den for de fleste andre brancher er halveret. Det skyldes, at bøderne er for små og for sjældne, når arbejdsgivere bryder Arbejdsmiljøloven. Det mener Louise Møller Pedersen, der er Ph.d. i forebyggelse af arbejdsulykker fra Aalborg Universitet. - Det er simpelt hen for billigt ikke at prioritere et sikkert arbejdsmiljø i den danske byggebranche, siger hun.
10 dødsfald om året Hvert år mister omtrent 10 ansatte i bygge-anlægsbranchen livet ved en arbejdsulykke, mens 1.100 kommer alvorligt til skade. Blandt andet var der tale om alvorlige arbejdsmiljøproblemer under renoveringen af luksushotellet d'Angleterre, som i januar kostede en 32-årig stilladsarbejder livet. 22 | Blik og rør 6-2013
Her risikerer stilladsarbejderens firma en bøde i størrelsesordenen 50-100.000 kroner, mens hovedentreprenøren Pihl & Søn ikke kan drages til ansvar for uforsvarligt arbejde hos en underentreprenør. Siden 2010 har Pihl & Søn dog fået fem bøder for brud på Arbejdsmiljøloven, som tilsammen beløber sig til 250.000 kroner. Det fremgår af en redegørelse om Pihl & Søn bestilt af Beskæftigelsesministeriet. - Det er rigtig skidt, men bøder i den størrelsesorden og risikoen for at få flere får ikke nødvendigvis en milliardvirksomhed til at prioritere sikkerhed højere, vurderer Louise Møller Pedersen.
Gulerod til de gode Ifølge BAT-Kartellet, som repræsenterer forskellige faggrupper i bygge-anlægsbranchen, skyldes cirka halvdelen af ulykkerne i byggeriet mangelfuld planlægning hos bygherre eller underentreprenører. Sekretariatschef Gunde Odsgaard mener, at der skal skabes et mere mærkbart økonomisk incitament blandt arbejdsgiverne til at undgå ulykker. - Der skal være pisk til de onde og gulerod til de gode. Hvis man gjorde sikkert arbejdsmiljø til at stærkere kriterium ved udlicitering af offentligt byggeri, ville 'vaneforbryderne' stå med et stort problem, siger han. Louise Møller Pedersen er enig. - Det er helt oplagt at øge vægtningen af arbejdsmiljø ved udlicitering af offentligt byggeri. Man burde kunne fremlægge og dokumentere, hvordan man har håndteret sikkerhed i de sidste fem år - det ville skabe et stærkt incitament, siger hun.
ligt are på job
Nu gribes der ind over for livsfarlig branche 10 døde og 1.100 lemlæstelser og alvorlige skader hvert år. Nu vil Arbejdstilsynet dårlig sikkerhed i byggeriet til livs. Omtrent 10 mennesker mister hvert år livet på grund af arbejdsulykker i byggebranchen, mens 1.100 lemlæstes eller kommer alvorligt til skade. Langt de fleste alvorlige ulykker kunne være undgået. De sker nemlig på samme måde, og skyldes de samme forglemmelser eller sikkerhedsmæssige fejltrin. Det vil Arbejdstilsynet nu gøre noget ved. En ny kampagne skal gøre virksomheder og ansatte i bygge-anlægsbranchen opmærksomme på de typiske 'dødsfælder' - og hvordan man undgår dem. - Det er de samme ulykker, vi ser igen og igen, og de samme påbud, vi udsteder, når vi besøger byggepladser. Så der er helt klart et behov for at understrege, hvor det er, det går galt, siger tilsynschef Karsten Bach Christensen.
Lærer ikke af fejl Bygge-anlægsbranchen er én af de farligste brancher i Danmark. Og mens de fleste andre brancher har halveret mængden af arbejdsulykker siden 1980, har niveauet med mindre udsving været konstant i byggeriet. Byggeriet er simpelt hen for dårlige til at omsætte erfaring til bedre sikkerhed. Det ses ifølge Arbejdstilsynet ved, at alle byggefolk som regel er rørende enige om, at en alvorlig ulykke kunne være undgået, når først skaden er sket. Langt de fleste ulykker minder nemlig om tidligere ulykker. Arbejdstilsynets kampagne sætter derfor fokus på de fire arbejdsområder, hvor risikoen er størst; nedstyrtningsulykker under arbejde på tage, arbejde på stiger, arbejde med tunge materialer og betonelementer og arbejde med kørende og bevægelige maskiner. I praksis vil Arbejdstilsynet forsøge at sprede budskabet, når de alligevel aflægger kontrolbesøg på byggepladser.
Blik og rør 6-2013 | 23
g N a FORL e
DAgpeNgERetTeN
V I K E Nd e r A lL e E N
Vi har 3 krav • Uddannelse skal forlænge dagpengeperioden • Jobrotation og løntilskudsjob skal tælle som arbejde til genoptjening af dagpengerettighederne • 26 ugers arbejde skal udløse en ny dagpengeret (ikke 52 uger som i dag)
SkrIv UNDEr
– på facebook.com/dagpengeretten
S O L s A rB e J d