6 9
2 0 11 S E P T E M B E R
www.blikroer.dk
før valget Læs mere på siderne 2, 3, 10, 11 og bagsiden
L e d e r
Det er dit valg ● Valget er udskrevet, og mens valgkampen raser for fulde gardiner, er det igen tid til at overveje, hvor krydset skal sættes. Både den nuværende regering og oppositionen anført af S og SF, har fremlagt deres bud på, hvordan de økonomiske udfordringer skal løses. Men en ting er, hvad partierne lover i valgkampen. Noget andet er, hvad de reelt gør. Efter 10 års borgerligt styre, så ved vi i Blik- og Rørarbejderforbundet godt, hvad Løkke og co. står for. Skattestop og ufinansierede skattelettelser til de højest lønnede slog grueligt fejl, og den regning er vi alle allerede i gang med at betale. Sparekniven har derfor allerede skåret dybt. Dagpengene er halveret til to år, og samtidig er lediges muligheder for opkvalificering og efteruddannelse blevet kraftig forringet. Kommunerne er også ramt af sparekniven, og det mærker den almindelige lønmodtager gennem forringelser af vuggestuerne, børnehaverne, skolerne, bibliotekerne og ældreplejen. Det er det rene galskab, men det stopper ikke her. Regeringens sparekniv vil også skære så dybt i mulighederne for efterløn, at ordningen reelt afskaffes. I Blik- og Rørarbejderforbundet mener vi ikke, at det er den rigtige vej ud af kri-
sen. Vi har derfor opstillet 6 ønsker på vegne af medlemmerne, som vi har trykt her i dit fagblad. Desværre vinder vores seks ønsker ikke meget gehør hos den nuværende regering. Men det er jo også dem, som står bag mange af de forringelser, vi ønsker at få rettet op på. Til gengæld er regeringsalternativet i oppositionen enige med os i, at den rigtige vej ud af krisen blandt andet er gennem massive investeringer i energirigtige løsninger, som samtidig sikrer mere beskæftigelse til VVS’erne og skorstensfejerne. Partierne i den røde blok er også imod en afskaffelse af efterlønnen, og får de muligheden for det, vil de rette op på den nuværende regerings gentagne forringelser af lediges muligheder for understøttelse og efteruddannelse. Og endelig har disse partier også nogle konkrete bud på, hvordan man gennem øget myndighedskontrol og kædeansvar bedre kan modvirke social dumping fra firmaer og svende fra øst. I Blik- og Rørarbejderforbundet er sagen klar. 10 års borgerligt styre har været hård kost for den almindelige lønmodtager. Du kan ændre det, for det er dit valg.
Foto: Søren Madsen
Max Meyer Forbundsformand
Kreds Nord-Midtjylland
Kreds Sydjylland-Fyn
Kreds Sjælland-Bornholm
Kreds København
nord-midtjylland@ blikroer.dk
sydjylland-fyn@ blikroer.dk
sjælland-bornholm@ blikroer.dk
kbh@blikroer.dk
Kredskontor Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
Kredskontor Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
Odense-kontor Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263
Næstved-kontor Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
Kredskontor Aalborg Blik- og Rørarbejderforbundet Kjellerupsgade 22 Immerkær 42 9000 Aalborg 2650 Hvidovre Tlf. 3638 3510 Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 Viborg-kontor www.blikroer.dk Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
2 Blik og Rør • 2 • 2011
Aarhus-kontor Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210
Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 BLIK OG RØR
Bornholm-kontor Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417
Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. Grafik: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.
Alle taber på de borgerliges tilbagetrækningsreform:
Efterlønnen på valg På nær de 58 årige og ældre rammes alle Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer af den tilbagetrækningsreform, som regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti står bag. ● Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender nu, at alle taber på den nye efterlønsordning, som Venstre, de konservative, de radikale og Dansk Folkeparti vil gennemføre, hvis de får flertal efter valget. Aftalepartierne har ellers hidtil hævdet, at lønmodtagere med en pensionsopsparing under en million vil tjene på ordningen. Men til Søndagsavisen siger Claus Hjort Frederiksen nu, at det kun er personer uden pensionsformue, som får samme årlige ydelse i de tre år som under gældende regler. Denne indrømmelse har Blikog Rørarbejderforbundet ventet på længe. I forbundets fagblad i juni kunne medlemmerne således læse, at de fik en ordentlig økonomisk lussing, hvis partierne bag den såkaldte tilbagetrækningsreform har flertal efter valget. I de fire partiers forslag
skæres efterlønnen ikke bare ned fra fem til tre år. Men derudover betyder de stærkt skærpede modregningsregler, at der modregnes for hver eneste krone, uanset hvor lille eller hvor stor ens pensionsformue er. Så jo mere medlemmerne ad åre får sparet sammen til pension, desto større bliver modregningen i efterlønnen. En svend, der i dag er 48 år, kan tidligst gå på efterløn, når han er 65 år, og det kun i tre år. Hvis han vælger at gå på efterløn, vil han blive modregnet med ca. 84.000 kroner hvert af de tre år. Dermed mister han altså en kvart million kr. i forhold til den nuværende efterløn, hvor der ikke modregnes i efterlønnen i de sidste tre år. Med de nuværende regler vil denne svend få 199.160 kr. om året før skat, mens han i den udhulede efterløn vil få 115.160 kr. før skat. Det er ikke en gang 10.000 kr. før skat om måneden,
og en sådan efterløn er der ikke mange der kan leve af. Yngre svende vil have en endnu større pensionsformue, og de vil derfor få endnu lavere udbetaling, og derved miste endnu flere penge i forhold til den nuværende efterløn.
Men også en ældre svend, der i dag er 55 år, mister mange penge. Han ville alt i alt få hen i mod 100.000 kr. mere i de sidste tre år på efterløn i den nuværende ordning, end han vil få i efterløn i de fire partiers tilbagetrækningsreform.
Hvornår kan du tidligst trække dig tilbage? ● Hvis det står til regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti forringes efterlønnen. På skemaet kan du se, hvordan det rammer dig. Din alder ved Efterløn udgangen 2011
Arkivfoto: Søren Madsen
57 år* 57 år** 55 år* 55 år** 52 år* 52 år** 48 år 44 år 33 år 22 år
60½ 61 62½ 63 63½ 64 65 66 67½ 69
Pension
Antal år på efterløn
65½ 66 67 67 67 67 68 69 70½ 72
5 5 4½ 4 3½ 3 3 3 3 3
* Født første halvår. **Født andet halvår Kilde: Finansministeriet. Udvalgte aldre.
Blik og Rør • 2 • 2011
3
Brug overenskomstens mulighed for gratis aftenskole: Der er netop nu højsæson for tilmelding til aftenskolekurser over hele landet. Og for VVSsvendene er der et kontant tilskud på hele 1500 kroner at blive klogere af. ● Tilbuddet om gratis aftenskole-kurser gælder alle VVS-svende i virksomheder, der er medlem af Tekniq, der er den største arbejdsgiverorganisation i VVSbranchen. Muligheden for betalt aftenskole gælder dog ikke kurser i f.eks. finere madlavning, men der er masser af andre gode kurser at vælge imellem. Sprogkurser (engelsk, tysk, fransk), matematik, IT, dansk eller kurser, hvor man kan blive bedre til at læse og stave. Der er også mulighed for at tage kurser i personlig udvikling, konflikthåndtering og kommunikation. Når du har tilmeldt dig et kursus og har betalt, tager du kvitteringen med til din arbejdsgiver, som så betaler dit udlæg for kursusgebyr. Og som sagt har du alt i alt op til 1.500 kroner at gøre godt med hvert år.
1500 kroner til at blive klogere af
● Læs mere om muligheden for betaling af udgifter til kursusafgift og materialer på op til 1500 kroner om året i overenskomstens Punkt 18 stk. 2C mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq.
Foto: Blik og Rør
Specielt til skorstenfejerne!
4 Blik og Rør • 2 • 2011
Foto: Søren Madsen
Principiel afgørelse sikrer to tidligere VVS-lærlinge 140.000 kroner:
Sejr over de kristeliges discount-overenskomst Blik- og Rørarbejderforbundet har nu domstolenes ord for, at lærlinge ikke kan underbetales, selv om Kristelig Fagbevægelse er enig med arbejdsgiverne i Kristelig Arbejdsgiverforening om at lave løntrykkeri. ● Efter flere års kamp i både det fagretlige system og ved domstolene er det nu afgjort, at alle VVSlærlinge skal aflønnes efter VVSoverenskomstens lærlingebestemmelser. Det betyder, at Kristelig Arbejdsgiverforeningen og Kristelig Fagbevægelse ikke kan underbyde Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomster og give lærlingene ringere løn, pension med mere. Afgørelsen har konkret betydning for de to tidligere VVS-lærlinge, som gennem hele deres læretid blev underbetalt af Paarup VVS i Odense. Firmaet er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening og virksomheden mente derfor, at lærlingene skulle aflønnes efter den noget billigere discount-overenskomst med Kristelig Fagbevægelse. Men den går ikke. Domstolenes afgørelse betyder, at det udelukke-
kende er hovedoverenskomsten på VVS-området, som Blik- og Rørarbejderforbundets har indgået med arbejdsgiverne i Tekniq, der gælder for alle landets VVS-lærlinge. Dermed er det også endelig slået fast, at Paarup VVS skal ryste op med de 140.000 kroner i manglende løn til de to tidligere lærlinge. - Afgørelsen er en klokkeklar sejr for vores overenskomst, og alle landets VVS-lærlinge. De ved nu med sikkerhed, at der kun er en overenskomst på vores område, som gælder. Sagen er derfor endnu et tydeligt eksempel på, at de kristeliges overenskomst er en discountoverenskomst, som alene har til formål at gøre tingene billigere for arbejdsgiverne, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer.
Sagen er endnu et tydeligt eksempel på, at de kristeliges overenskomst er en discountoverenskomst, som alene har til formål at gøre tingene billigere for arbejdsgiverne.
”
- Max Meyer, formand, Blik- og Rørarbejderforbundet
Lavere løn hos de kristelige
Gennem hele læreforløbet blev de to tidligere lærlinge aflønnet med en lavere løn end andre lærlinge i faget. Deres arbejdsgiver er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, og han fulgte de lavere lærlingetak-
ster, som fremgår af discount-overenskomsten med Kristelig Fagbevægelse. Det var de to lærlinge naturligvis ikke tilfredse med, og efter hjælp og rådgivning fra Blik- og Rørarbejderforbundet blev der rejst krav om efterbetaling af manglende løn. Både i det fagretlige system og i Tvistighedsnævnet fik Blik- og Rørarbejderforbundet medhold under henvisning til erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om, at det er de dominerende overenskomstparter på området, som suverænt bestemmer lærlingenes lønforhold. Den fynske mester og Kristelig Arbejdsgiverforening anerkendte i første omgang ikke afgørelserne i de fagretlige instanser, og sagen måtte derfor løses ved domstolene. Og her er det så endt med endnu et nederlag til de kristeliges discountoverenskomst. Blik- og Rørarbejderforbundets oprindelige krav står ved magt, og derfor skal Paarup VVS nu til lommerne og efterbetale den manglende løn.
Blik og Rør • 2 • 2011
5
Ivan Rønne Petersen tabte første slag:
Fortsætter kampen for alles ret til invalidestøtte Fire års kamp er foreløbig endt uden resultat for blikkenslager Ivan Rønne Petersen, der kæmper for alle pensionisters ret til at beholde invalidestøtten, efter de er fyldt 67 år. ● Kort før sommerferien fik den pensionerede blikkenslager ikke medhold i sin påstand om, at han er offer for aldersdiskrimination, da han mistede sin invalidepension, da han overgik til folkepension. Sagen var rejst mod Statsforvaltningen i Region Hovedstaden og Gladsaxe, hvor han er bosat. Dermed må Ivan Rønne Petersen vinke farvel til det invaliditetstillæg på knap 30.000 skattefrie kroner om året, som han fik tilkendt sammen med sin førtidspension efter en arbejdsskade i 1998. - Det blev jeg noget overrasket over. Det er jo ikke rimeligt, at både jeg og min kone uden videre mister tillægget fra den ene dag til den anden. Det er efter min bedste over-
6 Blik og Rør • 2 • 2011
bevisning aldersdiskrimination, siger Ivan Rønne Petersen, der trods afgørelsen fortsat er fuld af kampgejst. Afgørelsen er nemlig anket til Landsretten, og får han heller ikke medhold her, er han klar til at føre sagen hele vejen til EU-domstolen. Det er dog ikke gratis at føre en sag,
som kan få betydning for mange af landets pensionister. Trods støtte fra sit forsikringsselskab, har sagen indtil videre allerede kostet Ivan Rønne Petersen knap 40.000 kroner. - Jeg regner jo med at få fri proces, men det vil stadig koste nogle penge at føre sagen helt til tops. Men for mig er det her en faglig sag som mange andre, og derfor håber jeg at kollegerne ude i landet er klar til at støtte sagen gennem deres klubber, lyder det fra den pensionerede blikkenslager.
Støt Ivan Rønnes kamp for bevarelse af invalidestøtten ● Selv om Ivan Rønne tabte første slag i kampen mod aldersdiskrimination af ældre, så er sagen endnu ikke endelig afgjort. Det koster naturligvis penge at føre sagen videre, og derfor kan klubber, enkeltpersoner m.m. støtte sagen ved at overføre indsamlede midler til advokatfirmaet Advocare Advokaters konto, som er: Reg. Nr. 9259 Konto nr. 0001298011 Ved indbetaling skal der henvises til journal nr. SAH/15955/vk
Arkivfoto: Søren Madsen
Selv om Ivan Rønne Petersen tabte det første slag i byretten fortsætter han kampen for at pensionister kan bevare invalidestøtten når de fylder 67 år.
Spar porto og turen til postkassen:
Slut med dagpengekort på papir Fra udgangen af august stoppede a-kassen udsendelsen af dagpengekort og efterlønskort på papir. Fremover skal alle ledige udfylde og indsende kortene elektronisk. ● Det er blevet både hurtigere og lettere, at indsende det månedlige dagpengekort og efterlønskort elektronisk. Det giver bedre sikkerhed for, at ledige medlemmer får deres dagpenge eller efterløn til tiden, og samtidig sparer de porto og en tur til postkassen. Fra september tager Byggefagenes Arbejdsløshedskasse skridtet fuldt ud, og udnytter de digitale muligheder endnu mere. Det er således helt slut med at udsende ydelseskort og udbetalingskort til medlemmerne på papir, og fremover skal ydelseskortet indsendes elektronisk via Den Digitale Medlemsservice (DMS). Både dagpengekortet og efterlønskortet vil altid være tilgængeligt på DMS den sidste søndag i udbetalingsperioden. Her kan det udfyldes og indsendes
straks, og allerede den efterfølgende fredag vil dagpenge eller efterløn tikke ind på medlemmets lønkonto. Også udbetalingsspecifikationen vil ligge på DMS, hvor den kan ses hurtigere end selv et fejlfrit postvæsen kan levere den. Samme sted vil medlemmerne have adgang til et arkiv over tidligere indsendte ydelseskort og udbetalingsspecifikationer, så det altid er nemt at finde dem frem, når det er nødvendigt. Adgang til DMS sker med den pinkode, som alle ledige medlemmer i øjeblikket modtager med posten. ● Den Digitale Medlemsservice findes på a-kassens hjemmeside www.bf-a.dk. Her kan du indtaste dit ydelseskort elektronisk og finde en oversigt over dine udbetalinger fra a-kassen. Du kan altid få hjælp på et af Blik- og Rørarbejderforbundets kreds kontorer, hvis overgangen til elektronisk a-kasse volder problemer.
Din pensionsforsikring fortsætter under ledighed ● Selvom ledige, sygemeldte og andre medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet uden job ikke længere får indbetalt til deres pensionsordning, så er der stadig hjælp at hente, hvis de skulle være så uheldige at miste deres erhvervsevne, havne på førtidspension, få en kritisk sygdom eller dø. Deres forsikringer hos PensionDanmark og Industriens Pension fortsætter nemlig automatisk i op til 12 måneder, efter indbetalingen til deres pensionsordning er stoppet. I PensionDanmark kan de forlænges med yderligere to år. Her trækkes betalingen fra medlemmets pensionsopsparing. - Det kan være en uoverskuelig situation for
medlemmerne, hvis de ud over at stå uden arbejde også bliver kritisk syge eller ikke længere kan passe deres arbejde. I sådanne svære situationer kan forsikringerne sikre medlemmet mere økonomisk overskud og tryghed i hverdagen. Det samme gælder de efterladte, hvis medlemmet dør, siger direktør Jens-Christian Stougaard, PensionDanmark.
Betal selv I Industriens Pension kan man vælge selv at indbetale, når de 12 måneder med bidragsfri dækning er gået, så man beholder sine forsikringer. Der er ikke nogen grænse for, hvor lang tid
man kan beholde sine forsikringsdækninger ved selv at indbetale. - Vi anbefaler altid, at man beholder sine forsikringsdækninger indtil man er blevet medlem af en anden pensionsordning, og har overstået en evt. karenstid. Ellers er man særlig dårligt stillet, hvis man bliver syg eller kommer ud for en ulykke,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension. Læs mere om din pensionsordning på pension.dk og industrienspension.dk/selvbetaler
Blik og Rør • 2 • 2011
7
Byggeprocessen skal Alle parter i byggeriet ønsker en bedre byggeproces. Alligevel kikser det gang på gang. Det vil man rette op på i det fælles brancheinitiativ Værdiskabende Byggeproces. ● Masser af kroner og produktivitet går tabt, når byggeprocessen ikke fungerer optimalt. Det er alle parter i byggeriet enige om, og man er også enige om at gøre noget ved det. Derfor er man gået sammen i et projekt. Her vil man udvikle nye værktøjer og metoder for at få byggeprocessen til at fungere bedre, end den gør i dag.
Arkivfoto: Søren Madsen
8 Blik og Rør • 2 • 2011
Brancheinitiativet hedder noget så fint som Værdiskabende Byggeproces, og her deltager Blikog Rørarbejderforbundet gennem BAT-kartellet. De øvrige organisationer i projektet, der ønsker at stille skarpt på produktivitet, kvalitet, fejl og mangler og manglende samarbejde, er Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byggematerialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Tekniq.
- Fra næsten alle sider får vi hele tiden at vide, at produktiviteten i byggeriet er dårlig. Det er lidt svært at forstå, når vores folk på pladserne faktisk løber hurtigere og hurtigere. På den anden side kan vi jo også konstatere, at der er enormt megen spildtid, fordi manglende tegninger og skitser forsinker arbejdet. Det kunne vi godt tænke os at få gjort noget ved i dette projekt, siger faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested. Formålet med Værdiskabende Byggeproces er at udvikle en ny fælles praksis for byggeprocessen på tværs blandt byggeriets aktører. Det er vigtigt, at flowet i byggeriet fastholdes igennem hele byggeprojektet - lige fra bygge-
programmet til driften af det færdige byggeri. Værdibyg vil således gennem udviklingsprojekter finde og udvikle de bedste erfaringer fra praksis.
Branchen står sammen I Værdibyg ligger to vigtige erkendelser til grund for arbejdet frem mod at sikre bedre kvalitet, proces og produktivitet. Den ene er, at byggeriets forskellige faseskift er akilleshæle, hvor der tabes megen værdi i processen. Det er her projektet bringes fra planlægning og projektering til udførelsen på byggepladsen. Den anden erkendelse er, at når udfordringen ligger i grænsefladerne mellem parterne, er byggeriets parter også nødt til at angribe udfordringerne i fællesskab. - I Værdibyg synliggør vi, hvordan parterne kan tilrettelægge
være bedre processen for at opnå bedre produktivitet og kvalitet i byggeriet. Over de kommende år vil vi udgive en serie af vejledninger med konkrete værktøjer til byggeriets parter. Metoder og vejledninger udvikles i et samspil mellem bran-
chens praktikere til gavn for den øvrige branche. Vejledningerne vil med metoder og eksempler blandt andet sætte fokus på: Hvordan udvælger vi de rigtige samarbejdsparter? Hvad er forudsætningerne for projektet? Hvordan involverer vi de udførende kompetencer tidligt i projektet?, siger sekretariatsleder i projekt Værdiskabende Byggeproces, Rolf Simonsen.
Bedre udbud De første vejledninger kom sidste år og har fokus på bedre udbud. ’Kvalitet som tildelingskriterium’ har til formål at gøre udbud med kvalitative kriterier til en klar og gennemsigtig proces. For at hjælpe parterne med dette indeholder vejledningen en anbefaling med en generel karakterskala og en evalueringsmodel, der skal være med til at sikre, at den ønskede vægtning af de kvalitative kriterier også slår igennem ved tildelingen. Endvidere gives der konkrete, hensigtsmæssige forslag til kvalitative underkriterier til brug i tildelingen. Værktøjet ’Tidsplanredegørelse’ vil sikre en sammenhæng mel-
Vi kan jo også konstatere, at der er enormt megen spildtid, fordi manglende tegninger og skitser forsinker arbejdet. Det kunne vi godt tænke os at få gjort noget ved i dette projekt.
”
- Stig Søllested, Faglig sekretær i
Blik- og Rørarbejderforbundet
lem projekt og tid, og den synliggør konsekvenserne af de krav og ønsker, der er til de tidsmæssige rammer for entreprisens gennemførelse. Tanken er, at redegørelsen vil give større transparens for de bydende, hvilket resulterer i et bedre tilbudsgrundlag, en mere præcis prisdannelse og færre konflikter.
Fokus på faseskift - I de igangværende projekter fokuseres der på byggeprocessens
faseskift. Fokus i arbejdet ligger naturligt på, hvad der skal til, for at samarbejdet glider nemmere på tværs af fag og virksomheder. - Der er naturligvis forskellige forhold, der gør sig gældende i faseskiftene mellem henholdsvis programmering, projektering, udførelse og drift, men vi oplever også en række centrale problemstillinger i alle projekterne såsom forventningsafstemning, samarbejde, kommunikation, projektmaterialet, tidlig inddragelse, aktørskift, videndeling og kontraktforhold. Så vi er nødt til at relatere disse temaer til det enkelte faseskift for at kunne udvikle konkrete værktøjer, der kan bruges af byggeriets praktikere, siger sekretariatsleder i projekt Værdiskabende Byggeproces, Rolf Simonsen. Et af de igangværende projekter er faseskiftet fra projektering til udførelse. Her er kodeordet: Projektoptimering. Projektoptimering er en mulighed for at gennemgå og optimere et projekt i et samspil mellem bygherre, projekterende og udførende, inden udførelsen sættes i gang. Således får man også de udførendes kompetencer i spil på et tidspunkt, hvor det ikke er for dyrt at ændre i projektet.
Følg med i projekterne på www.vaerdibyg.dk
Blik og Rør • 2 • 2011
9
FOLKETINGS-
VALG 15. SEPTEMBER 2011 Hvad er vigtigst for dig, når du skal stemme til valget? Thomas Olsen, 38 år, Slagelse ● Det er meget vigtigt at vi får gang i væksten. Vi skorstensfejere har rimelig meget at lave, men der er jo rigtig mange, der går ledige ikke mindst i byggeriet. Derfor mener jeg, at vi bl.a. skal have fremrykket offelige investeringer i stor stil, så der er flere, der kan komme i arbejde.
Foto: Søren Madsen, Magnus Klitten og Blik og Rør
Dan Osterkrÿger, 47 år, Ballerup ● Bevarelse af efterlønnen og mere beskæftigelse er klart de to vigtigste temaer for mig. Vi har jo et job, hvor man bliver slidt ned, og derfor er bevarelse af efterlønnen vigtig. Forringelserne for de ledige er også helt godnat. Jeg har kollegaer, som næsten falder for grænsen for at ryge ud af a-kassen, og det er ikke rimeligt. Derfor er indsatsen for øget beskæftigelse afgørende for, hvor krydset skal sættes.
10 Blik og Rør • 2 • 2011
Christian Salomonsen, 26 år, Odense ● Der er mange af mine kammerater, der går arbejdsløse. Jeg synes, at det er under al kritik at der er så mange af de nyudlærte, der ikke kan få arbejde. Jeg tror, at vi mister mange, fordi de ikke kan komme i gang med deres fag med det samme, og det er der altså ikke gjort noget ved fra regeringens side.
Lærling Caspar Christiansen, 20 år, Brønderslev ● For mig handler valget om dem, som ikke kan få en læreplads. Jeg var heldig med at få en læreplads, men jeg kender flere, som ikke kan gøre deres uddannelse færdig, og derfor er oprettelse af flere lære- og praktikpladser og sikring af ordentlige uddannelsesforhold et vigtigt emne for mig.
Kurt Olesen, 46 år, Herning ● Det vigtigste for mig er først og fremmest, at vi får en ny regering. Vi skal have lavet den nuværende arbejdsmarkedspolitik kraftigt om, ligesom jeg mener, at regeringen har smadret uddannelsessystemet. Jeg vil også have skattepolitikken om, så vi kommer tilbage til, at det er de bredeste skuldre, der løfter mest.
Jens Hildebrandt, 36 år, Odense ● Vores folkeskoler er snart så nedslidte, at man tror, det er løgn. Det må vi have rettet op på. Men jeg synes også, at skolerne generelt skulle have nogle flere ressourcer, ikke mindst til dem, der stikker lidt udenfor. Folkeskolen skal jo kunne rumme alle, men jeg synes ikke, at der er plads til alle sådan som det ser ud i dag.
Peter Egede Hansen, 48 år, Brønshøj ● Bevarelse af efterlønnen og genopretning af samfundsøkonomien er de vigtigste temaer for mig. Det er den nuværende regering, som har sat vores samfundsøkonomi over styr, og derfor skal vi have en ny regering til at rette op på tingene. Forringelserne af efterlønnen betyder jo stort set, at ordningen er afskaffet for os håndværkere. Det er ikke rimeligt, for vi arbejder i en branche, hvor vi hurtigt bliver slidt op. Jesper Petersen, 39 år, Brobyværk ● Det er økonomien. Det er et lidt trist emne, men det er vigtigt, at vi på sigt får gang i økonomien igen. Det vil både Socialdemokraterne og Venstre jo også, og jeg synes egentligt, at der er noget i begge partiers planer, der kan bruges.
Thomas Langvad, 35 år, Haderslev ● Det vigtigste er, at vi får en ny regering. Den nuværende er kørt tør, og med en ny regering skal vi have en massiv fremrykning af offentlige investeringer, så vi kan få sat gang i væksten. Jeg kender mange, der går ledige, fordi byggeriet jo stort set er gået helt i stå. Torben Gregersen, 33 år, Vestbjerg ved Aalborg ● Det vigtigste for mig er, at vi får lempet lidt ved indvandringspolitikken, så den bliver mere human. Desuden skal vi have sat gang i væksten, og det får vi bl.a. ved at få fremrykket nogle offentlige investeringer. Michael Malling, 49 år, Aarhus ● Det er efterlønnen, - helt hundrede. Som rørlægger har jeg allerede nu lidt ondt i ryggen, og knæene har det heller ikke for godt, så jeg vil have muligheden for at gå på efterløn, når jeg bliver 60. Men er jeg rask og rørig til den tid, så vil jeg fortsætte, for jeg kan jo godt li’ mit arbejde.
Jakob Wille, 45 år, Aarhus ● Vi skal have hævet skatterne. Nu har vi set, hvad skattestop og skattelettelser i de sidste 10 år har gjort ved vores samfund. De har ramt fuldstændig ulige, sådan at de rigeste har scoret kassen på bekostning af almindelige mennesker. Det havde været langt bedre om de mange milliarder kr. var i statskassen nu.
Johan Skov, 33 år, Stoholm ● Vi skal have sat gang i væksten, så der skal fremrykkes offentlige investeringer. Og hvis vi først får mere beskæftigelse, er jeg også med på at arbejde 12 min. mere om dagen for at få bevaret efterlønnen. Jeg kan ikke se mig selv arbejde til jeg bliver 70 år. Det kan jeg virkelig ikke.
Henrik Johannsen, 45 år, Kollund ● Det er helt klart efterlønnen. Det er et hårdt fag, og jeg har allerede været i det i 25 år. Så jeg vil bevare efterlønnen som den er, så jeg har mulighed for at trække mig tilbage, hvis jeg ikke kan mere. Men hvis helbredet ellers er til det, så vil jeg gerne fortsætte med at arbejde. Keld Albretsen, 47 år, Amager ● Vi skal bare have en anden regering, end den vi har nu. For det er dem, som står bag alle de forringelserne rettet mod den almindelige lønmodtager. I de seneste 10 år er der blevet større og større skel mellem rig og fattig, og det skal der laves om på. Vi skal have den genopbygget og ført vores sociale velfærdssamfund tilbage. Jørgen Andersen, 61 år, Viborg ● Det allervigtigste ved dette valg er, at vi får en ny regering, så det er slut med den hidtidige blokpolitik. Og så håber jeg meget, at der kommer et flertal, så Tilbagetrækningsreformen, der reelt afskaffer efterlønnen kan blive rullet tilbage. Efterlønnen skal bevares, som vi kender den i dag. Rasmus Andersen, 38 år, Hedehusene ● Det vigtigste må være at få stoppet indflydelsen fra Dansk Folkeparti, og den øgede klasseopdeling af vores samfund. Skattestoppet er en medvirkende årsag til at vores velfærdssamfund er forringet kraftigt, og min stemme går til et parti, som er indstillet på igen at få genoprettet de mange ting, som især rammer børn og ældre.
Peter Gleerup, 50 år, Vester Hassing ● Det vigtigste er, at vi får bevaret efterlønnen. I vores branche sker der en stor nedslidning af folk. Det kan man allerede se ved, at der er mange, der forlader branchen allerede ved 45års-alderen, fordi de ikke kan holde til det. Og det bliver jo ikke bedre med årene. Så vi må have bevaret efterlønnen, som vi kender den. Martin Petersen, 44 år, Nykøbing Falster ● Det vigtigste må være at vi igen får gang i beskæftigelsen, så der bliver noget at lave for de mange ledige. For mit vedkommende kan de godt droppe det der skattestop. Jeg vil gerne betale lidt mere i skat, og så være sikker på, at vi beholder vores velfærdssamfund. Lærling Anders Bertelsen, 32 år, Slangerup ● Jeg sætter min stemme på dem, som jeg tror på kan være med til at sikre min fremtid. For mig handler det om, hvem som kan sikre beskæftigelsen bedst, og som lærling kigger jeg også på, hvem som virkelig vil gøre en indsats for at skolerne og uddannelserne sikres de bedst mulige rammer. Ole Fælt, 60 år, Ålsgårde ● For mig handler valget om to vigtige ting, som er afgørende for, hvor jeg sætter mit kryds. For det første skal vi have kontrol med bankerne og finansverdenen. Og dernæst skal vi have lavet en langsigtet og bæredygtig plan for landets samlede klimaindsats. De spørgsmål savner jeg mere fokus på. Blik og Rør • 2 • 2011
11
12 Blik og Rør • 2 • 2011
Pas på ved arbejde med
kloakvand Forholdsregler ved arbejde med kloak- og spildevand: • Brug værnemidler i form af gummistøvler, vaders, langskaftede gummihandsker eller engangsdragt afhængig af situationen • Undgå at få rester af slam i øjne og mund – brug sikkerhedsbriller og maske • Skift tøj og fodtøj efter arbejdet • Brug desinficerende håndrens, creme eller renseservietter. I visse situationer kan det tillige være nødvendigt at tage et bad • Læg det anvendte arbejdstøj og fodtøj i en lukket plastiksæk og sørg for at desinficere det, som ikke kan vaskes. Tøj skal vaskes ved så høj en temperatur som muligt • Engangsdragter og engangsstøvler bortskaffes som almindeligt affald • Husk at desinficere de anvendte støvsugere eller pumper Foto: PolFoto/Adrian Joachim
Læs mere om kloakarbejde mv. i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473. Bekendtgørelsen kan læses på www.at.dk
Sommerens mange skybrud har givet ekstra arbejde til håndværkerne. Men oprydningen i det beskidte kloakvand er risikofyldt, hvis man ikke følger de rigtige forholdsregler. ● Den våde sommer med masser af oversvømmede kældre, lejligheder og butikker har givet ekstra beskæftigelse til landets VVS’ere og blikkenslagere. Det er dog ikke uden risiko, at rydde op og udbedre skaderne efter vandmassernes hærgen. Det beskidte kloakvand udgør nemlig en øget smittefare af den sjældne sygdom, leptospirose, som kan have dødelig udgang. - Vi kender ikke til tilfælde, hvor nogle af vores medlemmer er blevet syge efter oprydningsarbejdet. Men risikoen er der, og derfor er det vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler, siger Søren Schytte, der er arbejdsmiljøansvarlig i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Reel smittefare
VVS’ere og blikkenslagere der kommer i kontakt med kloakog spildevand har øget risiko for at blive smittet af sygdommen leptospirose.
Som udgangspunkt bør man altid tage de rette forholdsregler og bruge de korrekte værnemidler som gummistøvler og gummihandsker, når der er mulighed for kontakt med kloak- og spildevand. - Antallet af kraftige regnskyl er stigende, og derfor er det en god idé, at få tjekket og gennemgået sikkerhedsprocedurerne for arbejde med kloak- og spildevand, inden vi får den næste oversvømmelse, siger Søren Schytte. I tilfælde, hvor ansatte i længere perioder er udsat for smitterisiko, kan det i visse tilfælde være en god idé at lade sig vaccinere mod Hepatitis A, stivkrampe og polio.
Et godt arbejdsmiljø betaler sig ● Det kan ikke betale sig at spare på sikkerheden og slet ikke i krisetider, hvor pengene er små. Tværtimod kan det betale sig at forebygge, at ulykker opstår. Ulykker koster, og prisen er høj for alle parter. Dette er en af konklusionerne i BAT’s analyse ”Et godt arbejdsmiljø betaler sig”. BAT-kartellet har, i analysen beregnet, at omkostninger ved en arbejdsulykke i gennemsnit koster virksomhederne 35.460 kroner. For at dække den omkostning skal en virksomhed i bygge- og anlægsbranchen, afhængig af størrelse, omsætte for mellem 738.750 og 2.085.900 kroner. Og med 4.522 anmeldte ulykker i bygge- og anlægsbranchen i 2010 er der mange at spare, hver gang en ulykke undgås. Det kan derfor godt betale sig at forebygge skader på jobbet. Ulykker koster, og prisen er høj for alle parter. Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering, der i den grad kan betale sig. Rapporten ”Et godt arbejdsmiljø betaler sig” kan downloades gratis på www.batkartellet.dk
Blik og Rør • 2 • 2011
13
Foto: Hamilton
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge. Kreds Nord-Midtjylland
Kurt Jensen El & VVS Haraldsvej 24 8960 Ransers SØ Cvr.nr. 33748493 28. juni 2011 - DS
CS Pie Solutions A/S Lillebæltsvej 69 6715 Esbjerg Cvr.nr. 30507193 1.april 2011 – Tekniq
MSP Industri Horbo Landvej 128 8830 Tjele Cvr.nr. 33348487 30. juni 2011 - DS
NSC Staal Teglgårdsparken 26 5500 Middelfart Cvr. nr. 31185491 27. juni 2011 – DS
Gas & Oliefyrsservice Elkærvej 27 8831 Løgstrup Cvr.nr. 33764103 1. juli 2011 – DS
Frank Løbner Varmeservice Ålunden 1 6690 Gørding Cvr.nr. 27708935 14. juni 2011 – DS
Rostrup Maskinforretning Rostrup Byvej 4 9510 Arden Cvr.nr. 10242606 1. juli 2011 – DS L&H Rørbyg A/S Gjellerup 91 8230 Åbyhøj Ny filial under L&H Rørbyg
Aalestrup Smede & VVS Gert K. Madsen Dalgaardsvej 3-5 9620 Aalestrup Cvr.nr. 33767919 12. juli 2011 – DS
Nygard´s VVS og Blik Kløvermarksvej 3 9800 Hjørring Cvvr.nr. 30298020 01. september 2011 Tekniq01. april 2011 i Tekniq
VVS Firmaet Juhl Nielsen Peter J. Nielsen Århusvej 51, Stilling 8660 Skanderborg Cvr.nr. 29446938 8. juli 2011 – DS
Kreds Sydjylland-Fyn Lone Lindberg Busse Troelsvej 275 5491 Blommenlyst Cvr.nr. 22893808 12. juli 2011 – DS
Elgaard & Søndergaard Christian Elgaard Marie Grubbes Vej 6 c 9380 Vestbjerg Cvr.nr. 33495218 8. juli 2011 – DS
Remalerings Selskabet V/Bjarne Sørensen Hovedvejen 12, Hjarnø 7130 Juelsminde Cvr.nr. 89252113 05. juli 2011 – DS
MI-VVS ApS Oppelstrupvej 67 9260 Gistrup Cvr.nr. 31300568 1. juli 2011 – Tekniq
ESSP A/S Lars Wigant Stenhuggervej 13 6710 Esbjerg Cvr.nr. 25453786 01. juli 2011 – DS
Bødkers Smede & Maskinværksted Haraldsvej 41 8960 Randers Cvr.nr. 25797884 15. juni 2011 – DS Grenå Spåntagning Engvej 2 8500 Grenaa Cvr.nr. 31372925 28. juni 2011 – DS
14 Blik og Rør • 2 • 2011
SD Maskinservice Steffen V. Decker Løgumklostervej 1 6535 Branderup J Cvr.nr. 33551835 26. juli 2011 – DS
Midt Vest Aps Industriarealet 8 6990 Ulfborg Cvr.nr. 33594607 1. september 2011 Tekniq Espe Sallingvej 1 5750 Ringe Cvr.nr. 27634303 1. juli 2011 - Tekniq Kreds Sjælland Bornholm Nordsjællands Smede & Rørservice v/Johnnie Hansen Industrivej 36 3300 Frederiksværk Cvr.nr. 33750994 21. juli 2011 – DS Birge Entreprice ApS Skoleparken 5 3600 Frederiksund Cvr. Nr. 33649479 1. juli 2011 – Tekniq Lützhøft Beslagsmedie Kirkevej 20 3630 Jægerspris Cvr.nr. 3698170 6. juni 2011 – DS DK Installationer Dådyrvej 52 4050 Skibby Cvvr.nr. 33113455 15. juni 2011 – DS Kenneth Rasmussen Rådhusgade 7 4990 Sakskøbing Cvr.nr. 28121083 01. juli 2011 – Tekniq Dickows VVS Ssteffen Dickow Posthusvej 10 4953 Vesterborg Cvr.nr. 31244811 01. juli 2011 – Tekniq
T.T. Blik og VVS & Anlæg Elisabethsvej 17 4660 Heddinge Cvr.nr. 33781660 01. juli 2011 – Tekniq Nydahl Ronni Pedersen Metavang 2 2670 greve Cvr.nr. 32368530 01. juli 2011 – Tekniq Kreds København Erik Jepsen Roskildevej 382, st tv 2610 Rødovre Cvr.nr. 19327787 14. juli 2011 – DS Håndværkerringen ApS Kærvangen 45 2820 Gentofte Cr.nr. 33578474 01. april 2011 - Tekniq CK Totalentreprice ApS Højergårdsvej 3 2730 Herlev Cvr.nr 33598556 1. april 2011 – Tekniq DUUS Varmepumpe & Solfanger montage Toftebæksvej 6 B 2800 Lyngby Cvr.nr. 32121101 01. juli 2011 – Tekniq
Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort. Kreds Nord-Midtjylland Smedie Og Blikkenslagerforretning Peder Madsen Brunhøjvej 4 8881 Thorsø Cvr.nr. 52879515 31. december 2010 – DS Vester Vandet Smedie Jens Kanstrup Lien 14 7700 Thisted Cvr.nr. 58675628 30. juni 2011 – DS PH Smede og Montage ApS Vardevej 125, Assing 6933 Kibæk Cvr.nr. 29520186 30. juni 2011 – DS Dan Svejs ApS Ulvevej 22 7800 Skive Cvr.nr. 28980698 18. juli 2011 – DS
Gedved VVS & Smedeforretning Mårhøj 18 8751 Gedved Cvr.nr. 77930418 16. juni 2011 – DS Ertech Stål Lundagervej 6 8722 Hedensted Cvr.nr. 25559096 30. juni 2011 – DS Kapselblæser Service Søren Kannes Vej 27 8620 Kjellerup Cvr.nr. 21549606 28. marts 2011 – DS Midtjysk Smede Sønderkrogen 9 8600 Silkeborg Cr.nr. 26328861 30. juni 2011 – DS Temco A/S Lupinvej 5 9500 Hobro Cvr.nr. 89364612 30. juni 2011 – DS Corcus Virkevangen 25 89620 Randers SØ Cvr.nr. 27611338 30. juni 2011 – DS Holger Randers A/S Haraldsvej 24 8960 Randers SØ Cvrv.nr. 27077072 21. juni 2011 – DS
Gilbro Profil & Staal Håndværkerbyen 33 2670 Greve Str. Cvr.nr. 33242247 8. juni 2011 – DS
JA-Fabrikken A/S – Konkurs Klaus Madsen Marøgelhøj 5 8520 Lystrup Cvr.nr. 30351312 15. juli 2011 – DS
Kurt Jensen VVS v/Holger Randers Haraldsvej 24 8960 Randers Sø Cvr.nr. 20594187 22. juni 2011 - DS
MS Total VVS ApS Landskronagde 80 2100 København S Cvr.nr. 30801156 01. juli 2011 - Tekniq
LKE-Consult ApS Lundgård Hedevej 18 9500 Hobro Cvr.nr. 2647026 30. juni 2011 – Teknig
Træ & Stålindustri Vestrupvej 169 8930 Randers Cvr.nr. 30505077 30. juni 2011 - DS
VVS Firmaet Juhl Nielsen Århusvej 51, Stilling 8660 Skanderborg Cvr.nr. 29446938 30. juni 2011 – Tekniq
Hornslet Værktøjsfabrik Sletten 2 B 8543 Hornslet Cvr.nr. 76952728 30. juni 2011 – DS
Byens Blik og VVS Jan K. Sørensen Sjællandsgade 82 8000 Århus C Cvr.nr. 10498236 30. juni 2011 – Tekniq
Jiva Bøgeskovvej 22 8355 Solbjerg Cvr.nr. 29238200 24. maj 2011 – DS
Stavtrup VVS & Blik Strandvejen 125 8300 Odder Cvr.nr. 30813502 9. juni 2011 – DS Ulsted Biogas Rørholtvej 86 9370 Hals Cvr.nr. 25699386 30. juni 2011 – DS Kreds Sydjylland - Fyn Havnesmed Juelsminde Christian Nielsen Havnegade 12 7130 Juelsminde Cvr.nr. 29883041 15. maj 2011 – DS PG Industri A/S – Konkurs Fabriksvej 11 6870 Ølgod Cvr.nr. 29829500 14. juli 2011 – DS Løbner VVS ApS – Konkurs Ålunden 1 6690 Gøring Cvr.nr. 19300692 24. juni 2011 – DS Sydjysk Ventilation ApS - Konkurs Ribevej 49 4230 Rødekro Cvr.nr. 31431654 26. april 2011 – DS Kaj Olsen VVS ApS – Konkurs Hvilestedvej 47 A, Ejstrup 6000 Kolding Cvr.nr. 18888149 12. juli 2011 – DS
H. Reinholdt Jensen Humlevej 11 5500 Middelfart Cvr.nr. 62438428 30. juni 2011 – Tekniq - ophør K-Vent ApS Holbjergsvej 20 6000 Kolding Cvr.nr. 31469643 31. marts 2011 – Tekniq, Solgt Gislev Maskinfabrik Bygmestervej 2 5854 Gislev Cvr.nr. 12633971 30. juni 2011 – DS
Niebuhr Gears La Cours Vej 8 7430 Ikast Cvr.nr. 71150712 30. juni 2011 – DS Larsens Maskinservice Durupvej 77 7870 Roslev Cvr.nr. 29031231 30. juni 2011 – DS Kreds Sjælland Bornholm P.J. Montage – Konkurs Nordrupvej 39, Muldrup 4100 Ringsted Cvr.nr. 25601564 8. juli 2011 – DS
K. Thybo Maskiner Trunderupvej 1 a 5683 Haarby Cvr.nr. 19560031 30. juni 2011 – DS
Envent A/S – Konkurs Erik Nergaard Bogensevej 8 4200 Slagelse Cvr.nr. 28099649 28. april 2011 – DS
Tyco/Fire Teglværksvej 47 5220 Odense SØ Cvr.nr. 32591310 30. juni 2011
SJ VVV ApS – Konkurs Tåstruphøj 32 4300 Holbæk Cvr.nr. 32272320 8. juli 2011 – DS
Baytech A/S Østermarksvej 73 7250 Hejnsvig Cvr.nr. 20198370 30. juni 2011 – DS
K.N. Stålkonstruktioner ApS – Konkurs Svalehøjvej 11 3650 Ølstykke Cvr.nr. 73259517 07. juli 2011 – DS
Løvenberg Industri Sahara 4 6700 Esbjerg Cvr.nr. 27921663 30. juni 2011 DS
Frank´s VVS Kirkevej 42 4070 Kirke Hylling Cvr.nr. 25483561 30. juni 2011 – Tekniq
LM Dairy Service Smedegade 2 B 7200 Grindsted Cvr.nr. 29414580 30. juni 2011 – DS
Ala VVS Kvalitet Grevinge Bygade 50 4000 Roskilde Cvr.nr. 14640231 30. juni 2011 – Tekniq FKH Energi Stenbrudsvej 9 3730 Neksø Cvr.nr. 16967599 31. maj 2011 – DS
Beslagsmeden Barsmark Bygade 61 6200 Aabenraa Cvr.nr. 25201566 30. juni 2011 – DS
MH Smeden Søndergade 41 3700 Rønne Cvr.nr. 25773683 30. juni 2011 – DS
Genner Beslagsmedie Genner Bygade 57 6230 Rødekro Cvr.nr. 14771697 30. juni 2011 – DS
Allesøe Specielmaskiner Hejnstrupvej 103 4000 Roskilde Cvr.nr. 51602811 30. juni 2011 – DS
Foto: Hamilton
Fa. Mathias Duborg Viddingherredsgade 1 A 6270 Tønder Cvr.nr. 75349416 31. december 2010 – DS
Winthers Smede & Entreprice Navervænget 1 4000 Roskilde Cvr.nr. 25931246 30. juni 2011 – DS Jersie VVS Brændemosevej 6 2690 Karlslunde Cvr.nr. 26146623 30. juni 2011 – DS
Hans Otto Juul-Mortensen Kragshave Gaabensevej 82, Kragshave 4800 Nykøbing F Cvr.nr. 85124919 30. september 2011 – Tekniq - Ophør Kreds København
NFI APs Centervej Syd 1 4733 Tappernøje Cvr.nr. 21279846 16. juni 2011 – DS
Blikkenslagerfirmaet Reené Jensen Eftf. Classensgade 39 2100 København Ø Cvr.nr. 24224082 30. juni 2011 – Tekniq
B.F. Rørindustri Sandtoften 2 4296 Nyrup Cvr.nr. 76221111 30. juni 2011 – DS
Rørbue VVS Livjægergade 42 2100 København Cvr.nr. 31606985 30. juni 2011 – DS
EDC-Plumping Roskildevej 42 C 2000 Frederiksberg Cvr.nr. 30715020 31. marts 2011 – Tekniq - ophør Tomi ApS Hadsundvej 12 D kld. 2610 Rødovre Cvr.nr. 32779662 30. september 2011 – Tekniq - Konkurs Udmeldelse annuleret Haumanns VVS Teknik Bøggildsvej 5 8530 Hjortshøj Cvr.nr. 26681308 - DS
Vensild Teknik Højgårdsvej 5 4540 Fårevejle Cvr.nr. 29778485 30. juni 2011 – DS Dansk Rørkonstruktion Industrivej 36 3300 Frederiksværk Cvr.nr. 27694489 31. maj 2011 – DS KM VVS Mølledammen 101 3550 Slangerup Cvr.nr. 17052101 30. juni 2011 – DS Jørn Smede og VVS Aalborgvej 5 4800 Nykøbing F Cvr.nr. 26085403 30. juni 2011 – DS Firmaet Helmuth & Søn Werner Larsens vej 5 4930 Maribo Cvr.nr. 10156068 30. juni 2011 – DS Safety VVS Aps Saturnvej 6 4200 Slagelse Cvr.nr. 27412890 30. juni 2011 - Tekniq Brøndby VVS ApS Vasekær 6, Sengeløse 2630 Taastrup Cvr.nr. 65671417 30. juni 2011 – Ophør – Tekniq
Blik og Rør Nyhedsbrev ● I august udkom Blik og Rørs Nyhedsbrev to gange med informationer om: • Supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter • VVS-uddannelsen skifter navn til VVSenergiuddannelsen • Forbundshuset ramt af oversvømmelse • 2x2 kurser for tillidsrepræsentanter • Et godt arbejdsmiljø betaler sig • DM for VVS-lærlinge • Brug overenskomstens mulighed for gratis aftenskole Blik og Rørs Nyhedsbrev udsendes elektronisk til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m. Alle medlemmer kan tilmelde sig som modtager af nyhedsbrevet. Det gøres på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding.
Blik og Rør • 2 • 2011
15
Har du omløb i hovedet og hænderne skruet rigtigt på?
Er du Danmarks dygtigste VVS’er ● Der bliver fuld knald på, når Odense næste år er vært for DM i håndværk. Og naturligvis skal der også kåres en ny danmarksmester i VVS. Vejen til en topplacering ved DM er lang. Først gælder det nemlig de indledende konkurrencer ude på skolerne, hvor lærlinge på VVS- og energispecialister uddannelsen kæmper om pladsen ved de fire regionale mesterskaber, som afholdes i løbet af efteråret. Konkurrencerne på skolerne er nogle steder allerede i fuld gang, mens andre først afholder deres konkurrencer i løbet af september. Hør faglæreren på din skole om, hvornår de lokale konkurrencer finder sted. Fra slutningen af september og de efterfølgende måneder afholdes de regionale mesterskaber over hele landet. De fire vindere af regionalmesterskaberne kvalificerer sig til DM-finale i Odense, hvor en ny dansk mester kan kåres efter flere dages benhårde strabadser. Er du klar?
Datoerne for de fire regionsmesterskaber er: • Region Nord/midt: 29. – 30. september i Aalborg. • Region Syd: 3. - 4. november i Kolding. • Region Sjælland: 27. – 29. oktober i Roskilde. • Region Nordsjælland: 23. – 24. september i Gladsaxe.
For at DU kan deltage i VVS-mesterskaberne, skal: • Du være i gang med/har gennemført dit 3. skoleforløb på energispecialet. • Du tidligst være udlært den 30. januar 2012. • Du højst være fyldt 22 år i udgangen af 2012. • Din mester bakke fuldt op om din deltagelse i mesterskaberne - både lokalt og evt. regionalt og nationalt.
Arkivfoto: Søren Madsen
Det er nu, du skal holde øje med datoerne for de lokale og regionale mesterskaber, hvis det er dig, som skal blive den næste danske mester i VVS.
Hvis du har talentet til at blive landets bedste VVS’er, så er det nu, du skal holde øje med, hvornår skolemesterskaberne finder sted på din skole.
Personlige krav til dig: • Du kan arbejde under tidspres samtidig med, at du holder høj kvalitet i dit arbejde. • Du har et godt kendskab til de materialer, du arbejder med. • Du er indstillet på stor opmærksomhed fra tilskuerne, mens du arbejder. Er du stadig interesseret? - så kontakt en af dine lærere på vvs-afdelingen for at få mere at vide!
s a-kasse GGratis e til lærlinge l
Ny t b ud s t il m e l d e m nge ne i l r æ l l ti g i Bli k o om Er du lærling og medlem af Blik og RørUngdom gd kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen. RørUn Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi. Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økonomi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi. Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis: •Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn. Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn. •Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.
Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen. 16 Blik og Rør • 2 • 2011
Som dansk mester i VVS og VMdeltager, viste 20-årige Caspar Christiansen sine færdigheder frem foran 2.500 skolelever til Skills Show i København.
Show, hvor de danske VM-deltagere i håndværk, promoverer erhvervsuddannelserne for landets skoleelever. Og som dansk VM-deltager var det Caspar Christiansen, som repræsenterede VVS-uddannelsen på velbesøgte arrangement. De mange elever, som ønskede mere viden om VVS-uddannelserne, kunne afprøve deres evner med at samle en vandlås på tid. Eller de kunne se Caspar Christiansen øve sig på den sværeste del af den opgave, han skal lave til VM. - Rørene skal samles og bukkes, så det forestiller Tower Bridge i London. Det er nok den største udfordring i opgaven, og det er der, hvor fårene skilles fårene fra bukkene, siger den danske VM-deltager, som i januar vandt det danske mesterskab i VVS.
Caspar Christiansen repræsenterer Danmark til VM i håndværk:
Foto: Blik og Rør
Klar til VM Forud for næste måneds verdensmesterskaber i håndværk viste den danske mester i VVS og 14 andre unge håndværkere deres færdigheder frem for 2.500 skoleelever i København. ● Nedtællingen er for alvor begyndt for 20-årige Caspar Christiansen, som i starten af oktober skal forsvare VVS-branchens stolte håndværkertraditioner ved verdensmesterskaberne i London. Sammen med de øvrige 14 danske VM-deltagere i håndværksfag deltog han i det stort opsatte Skills Show på Nytorv og Gammeltorv i København, hvor 2.500 skoleelever
fra folkeskolernes ældste klasser kunne hente inspiration og lade sig imponere af de mange forskellige håndværk, inden det om ganske kort tid er deres tur til at vælge studieretning. - Det var et rigtig godt arrangement, og der kom rigtig mange forbi, som var interesseret i at høre om mulighederne for en fremtid i VVSbranchen, siger Caspar Christiansen, som viste sine færdigheder frem for de mange skoleelever.
Saml en vandlås Det er anden gang at LO og Undervisningsministeriet arrangerer Skills
Tre ugers træningslejr Ved VM er det ofte detaljerne, som afgør om det bliver til en topplacering eller ej. Og for at få styr på alle detaljerne sendes Caspar Christiansen i tre ugers træningslejr inden VM. Den første uge er allerede overstået, mens de to sidste uger, afvikles lige inden verdensmesterskaberne. - I den første uge havde vi fokus på de forskellige samlingsmetoder, så der jeg fik både loddet og svejset en del. Og i de to sidste uger vil det udelukkende handle om selve opgaven, som skal trænes intensivt igen og igen, forklarer den 20-årige nordjyde, der afsluttede sin læretid lige før sommerferien. Men selv om han også skal klare sit job ved siden af de mange aktiviteter og træningslejre, møder han op til VM med selvtilliden i behold. - Til VM gælder det om, at målene er meget præcise. Det er min stærke side, så jeg er sikker på, at jeg nok skal få en god placering. Det bliver en kæmpe oplevelse, siger Caspar Christiansen. Blik og Rør • 2 • 2011
17
Det danske blikkenslagerlandshold, som efter en suveræn indsats, sendte svenskerne tilbage over Øresund med et nederlag i bagagen. Fra venstre er det Dennis Amos Sørensen, Patrick Vejby Hansen, Mads Kaysen Stange og Marc Jantzen.
Klar dansk 2-0 sejr i landskampen mod Sverige:
Bedst i blik og kobber Foto: Søren Madsen
Godt håndværk og kælen for detaljerne gjorde forskellen, da det danske blikkenslagerlandshold efter to dages konkurrencer kunne kåres som samlet vinder i landskampen mod Sverige. ● I landskampen blev der dystet i to kategorier. Hver nation skulle lave en tagside i henholdsvis zink og kobber, hvor de håndværksmæssige udfordringer også talte inddækning af en skorsten med et indvendigt murerhjørne, buet fals og en paraplyfals.
- Det var rigtig sjovt at være med til. Samtidig var det fedt at arbejde med de her detaljer inden vi alle fire snart skal til svendeprøve, siger Dennis Amos Sørensen, der er i lære som blikkenslager hos Brøndum i Ringsted. I kategorien zink var de to dan-
Blik og Rør Mød på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.
Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger. Vi glæder os til at se dig!
18 Blik og Rør • 2 • 2011
ske deltagere Mads Kaysen Stange og Patrick Vejby Hansen helt suveræne. Det danske par scorede klart flest point i opgaven i forhold til deres svenske modstandere. Til gengæld stod de to hold mere lige i kategorien kobber. Her var der drama til det sidste, men efter en ekstra vortering af dommerpanelet sikrede Marc Jantzen og Dennis Amos Sørensen en samlet dansk sejr på 2-0.
- Det var helt fortjent, at vi løb med sejren. Svenskerne var gode på de store flader, mens vi var bedst til at klare de ekstra udfordringer, der var i opgaven, fortæller den midtsjællandske lærling. De to dages konkurrencer blev afviklet på Nytorv i København, og mange var forbi for at kigge nærmere på arrangementet, som i øvrigt blev skudt i gang af undervisningsminister Troels Lund Poulsen.
De fire lærlinge, som forsvarede de rød-hvide danske farver i landskampen mod Sverige var; Mads Kaysen Stange fra Valdemar Petersens Eftf. ApS (Frederiksberg), Patrick Vejby Hansen fra Jagtvejens VVS ApS (København), Marc Jantzen fra Vagns VVS A/S (Holeby) og Dennis Amos Sørensen fra Brøndum A/S (Ringsted).
Lærlingesiden Aarhus Tech har oprustet i kampen for at sænke frafaldet blandt eleverne på erhvervsuddannelserne. Blandt andet tilbydes eleverne et gratis måltid om morgenen, og i august var mere end 1000 elever en tur i Djurs Sommerland. ● På Aarhus Tech møder eleverne på VVS-uddannelsens grundforløb hver morgen et kvarter tidligere end de skal. Det gør de helt frivilligt, for får de serveret et gratis, sundt og nærende morgenmåltid i skolens kantine.
Tilbuddet er en del af skolens strategi for at bekæmpe frafaldet mellem skolens elever og fastholde dem i uddannelse. Og det er et initiativ, som eleverne er glade for. - Det er en fantastisk ordning, som giver mig lidt mere tid om mor-
Daniel Helbo Jørgensen (tv.) og Kasper Rasmussen møder gerne et kvarter tidligere hver dag, for at starte dagen med et sundt og nærende morgenmåltid.
genen. Jeg har i forvejen en time med bus til skolen, så nu skal jeg kun koncentrere mig om at komme ud af døren. Det passer et helt perfekt til mig, siger 17-årige Daniel Helbo Jørgensen, som startede på VVS-uddannelsens grundforløb efter sommerferien. På samme hold går også 28-årige Kasper Rasmussen, der droppede tilværelsen som chauffør, for at forfølge sin drøm om en fremtid i VVS-branchen. - Det er dejligt med et ordentligt måltid om morgenen. Det har jeg ikke været vant til, så jeg kan godt mærke, at jeg ikke bliver nær så sulten i løbet af dagen, som jeg plejer at gøre, siger Kasper Rasmussen.
Bedre på fuld mave Det gratis og sunde morgenmåltid har dog også en anden gevinst. De unge har fået mere energi lige fra morgenstunden, og det løfter kvaliteten i undervisningen. - Vi kan godt mærke, at eleverne ikke bliver så hurtige trætte i løbet af dagen. Det hjælper på indlæringen, forklarer Leif Linnemann Larsen, der er den ene af to faglærere på skolens grundforløb. Begge faglærere deltager i det fælles morgenmåltid, hvor der er plads til at drøfte andre emner end lige det, som foregår på skolen. - Der er plads til at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi lærer også eleverne bedre at kende, og samtidig er det en rigtig god måde at kickstarte dagen på, forklarer Leif Linnemann.
Og snakken henover morgenbordet er også noget, som Daniel Helbo Jørgensen er glad for. - Vi kan snakke om alt, og det er altså rigtig fedt. Det er godt for sammenholdet på holdet, siger han.
Skoledag i sommerland Et gratis morgenmåltid er ikke det eneste initiativ, som Aarhus Tech tilbyder eleverne i kampen for at fastholde dem i uddannelse. Rygestopkurser, særlige kurser om praktikpladssøgning og et væld af andre aktiviteter planlægges løbende, og i august, var undervisningen for skolens 1000 nystartede elever på de forskellige grunduddannelser flyttet til Djurs Sommerland. Her blev alle eleverne opdelt i hold, som i løbet af dagen konkurrerede mod hinanden i et væld af aktiviteter. - Vi ønsker at give vores grundforløbselever en spændende og lærerig oplevelse lige fra starten af deres uddannelse, og med de kreative og sjove udfordringer, håber vi på at få et godt springbræt til endnu større motivation og sammenhold, siger René V. Henriksen, der er uddannelseschef på Aarhus Tech. I løbet af 2. halvår i 2011 bruger den tekniske skole i Aarhus knap 340.000 kroner på aktiviteter, hvor formålet er bedre fastholdelse af eleverne. - Det lyder af mange penge, men hvis missionen lykkedes og frafaldet mindskes, er pengene faktisk godt givet ud, forklarer René V. Henriksen. En undervisningsdag i Djurs Sommerland er blandt de mange initiativer, Som Aarhus Tech bruger i kampen for at mindske frafaldet blandt skolens elever.
Foto: Søren Madsen og Poul Erik Østergaard
Øget indsats for at fastholde eleverne i uddannelse:
Sund morgenmad og sommersjov Blik og Rør • 2 • 2011
19
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Post Danmark Magasinpost - MMP Id.nr. 42331
1)
Blik- og Rørarbejderforbundet vil have fremrykket offentlige investeringer for mindst 10 milliarder, så beskæftigelsen i faget stiger, og vores ledige svende kan få noget at rive i. Det vil regeringen ikke.
2)
Blik- og Rørarbejderforbundet vil bevare efterlønnen, som den er, så vores medlemmer efter cirka 40 år på arbejdsmarkedet har muligheden for at trække sig tilbage på en god måde. Det vil regeringen ikke.
3)
Blik- og Rørarbejderforbundet vil have flere penge til grunduddannelsen for de unge og til efteruddannelsen for svendene, fordi vi anser uddannelse som vejen til øget vækst. Det vil regeringen ikke.
4)
Blik- og Rørarbejderforbundet vil have gjort noget ved, at VVS-svende og skorstensfejere højst får dækket halvdelen af deres løn, når de bliver ledige. Det vil regeringen ikke.
5)
Blik- og Rørarbejderforbundet vil have de kristelige og andre gule foreninger hen, hvor peberet gror, og derfor vil vi have den fulde fradragsret tilbage på kontingentet til fagforeningen. Det vil regeringen ikke.
6)
Blik- og Rørarbejderforbundet vil have styr på social dumping, så der ikke er nogen, der bliver ledige, fordi firmaer og svende østfra har for let spil. Vi vil have strammet op. Det vil regeringen ikke.
Hvad vil du? Det er dit valg. 20 Blik og Rør • 2 • 2011