SKØNHED

OP DIT BEAUTY-GAME - MAKEUP TIPS DER GIVER DIG FØLELSEN AF SELVTILLID OG VELVÆRE UNDER KEMOTERAPIEN Når du får kemoterapi, er det ikke kun tabet af dit hår, du skal håndtere - øjenbryn og øjenvipper forsvinder også. Vi deler nogle tips fra en make-up artist, der kan hjælpe dig med at føle at du ser godt ud i den stressende periode.

Øjenvipper

Øjenvipper definerer dine øjne og får dem til at se større og yngre ud. Kemoterapi kan forårsage delvist eller fuldstændigt tab af øjenvipperne, hvilket også kan gøre dem mere følsomme.

Hvad skal jeg overveje, når jeg bruger mascara? Mascara er fremragende til at give volumen til tynde vipper. Rengør regelmæssigt børsten med sæbe og vand, eller brug engangsbørster for at mindske risikoen for infektion. Det er også en god idé at købe en ny mascara mindst hver tredje måned. Når du påfører mascaraen, fokusér da på roden af vippen for det bedste look og før derefter blidt børsten gennem hårene til spidserne. Prøv også at fylde mascara mellem dine øjenvipper for at udfylde huller. Almindelig mascara er mildere mod dine vipper end vandfast, da det er lettere at tage af.

Øjenbryn

Øjenbryn indrammer ansigtet, giver det karakter, udtryk og en skarphed.

Mine øjenbryn ser tynde ud - hvad kan jeg gøre? Hvis du stadig har øjenbryn og ønsker, at få dem til at se fyldigere ud, kan du bruge en øjenbrynsblyant til blidt at tegne enkelte hår på. Brug derefter en let farvet gel til at forme og sætte brynet.

Jeg har mistet mine øjenbryn - hvad kan jeg gøre? Hvis du vil male et helt øjenbryn, kan du prøve at bruge en bryn-skabelon sammen med øjenbrynspudder. På den måde vil det se mere naturligt ud, end hvis du forsøger at genskabe hvert enkelt hår med en blyant.

Tip: Brug et billede der er taget inden kemoterapien som hjælp, når du skal genskabe dine naturlige øjenbryn - eller prøv en helt ny form!

Med mindre du er mørk i huden, kan du gå efter en brun mascara fremfor en sort, da det giver et mere blidt og naturligt look.

7 Jeg har mistet alle mine øjenvipper, hvordan kan jeg erstatte dem? Du kan prøve med falske vipper, hvilke fås som mindre buketter af vipper eller hele sæt men vær opmærksom på, at kemoen kan gøre dine øjne tørre og følsomme, så øjenvippelimen irriterer muligvis dine øjne. Det er bedst at tale med dit sundhedsteam, inden du begynder med falske vipper. Prøv i stedet med en blød kohl-blyant at tegne prikker langs øjenvippekanten og træk dem derefter med lette strøg med en vatpind. Dette trick kan også bruges, hvis du stadig har vipper ved blidt at tegne en streg under dem for et mere fyldestgørende look. Alternativt kan du bruge øjenskygge og en tynd børste til at genskabe vippekanten. Hold dig fra røde og grønne nuancer når du genskaber dine øjenvipper; de kan fremhæve røde øjne endnu mere.

Fuldend looket

Få dine øjne til at stråle yderligere med en frisk teint. Brug concealer til at dække rander under øjnene samt dæmpe rødme og slut det hele af med en flot læbestift og lidt blush på kinderne til at bringe friskheden tilbage til dit ansigt.

FREMHÆVER DIN NATURLIGE FACON

Lingeri designet til raffineret og god komfort - hver eneste dag.

Køb lingeri hos din Amoena forhandler amoena.dk

Kylie dark blue/rose nude Bøjle bh (44633) & Trusse (44634)

Isadora Bh uden bøjle light blue (44624)

Mona Bh uden bølje mauve (44625)

At rejse er at leve: Sophias brystkræft fortælling om familiens drømmerejse

SOPHIAS STORYSOPHIAS STORY

Jeg hedder Sophia, er 29 år gammel og torsdag den 7. december 2017 væltede mit og min lille families korthus helt omkuld da ordene “du har brystkræft” blev sagt. Herefter blev vi smidt på et lyntog, som kører hurtigere end de sædvanligvis gør hos DSB. Jeg har været igennem fjernelse af den ene æggestok, 24 ugers kemo, en mastektomi med axilrømning og 15 gange stråler.

MIN STØRSTE STØTTE GENNEM BRYSTKRÆFTFORLØBET

Da jeg fik brystkræft diagnosen var vores søn kun halvandet år gammel, men vi forsøgte at gøre hverdagen så normal som mulig, så han ikke mærkede noget til sygdommen. Men når jeg siger vi, så mener jeg allermest min kære mand, som har været den største støtte igennem hele brystkræftforløbet. Han knoklede på sit nye arbejde, han sørgede for det meste derhjemme, og så sørgede han for, at jeg ikke skulle koncentrere mig om meget andet end at blive rask. Derfor besluttede jeg, da jeg fik summen ved kritisk sygdom udbetalt, at det meste skulle gå til en rejse, når vi var kommet “på den anden side”. Jeg har altid drømt om at komme til Australien og NU skulle det være. Flere spurgte, om vi ikke hellere ville vente til vores søn, Arnold, var større, så han også ville kunne huske rejsen og få mere ud af det. Men når man har været igennem et (bryst)

kræft forløb, så får man så meget livserfaring på et splitsekund og man begynder at prioritere sin tid helt anderledes. Der er ikke noget der hedder at vente med at gøre de ting, som man virkelige gerne vil, for der er ingen garantier her i livet, hvilket vi fik smidt i hovedet meget brat.

EN BARNEDRØM GÅR I OPFYLDELSE

Jeg begyndte allerede at planlægge rejsen inden jeg var begyndt på stråler. Men der var meget, der skulle gå op ift. forsikring osv. Men tiden gik og vi fik i efteråret igen bevist at man skal gøre tingene, når man kan, da en af mine studiekammerater mistede livet til brystkræft. Jeg fik min sidste efterbehandling med antistoffer den 14. januar og så var vi ellers bare klar til at komme afsted. Efter en lang flyvetur kom vi godt og sikkert

til Australien. Vi startede i byen Adelaide, hvor vi lige skulle finde os til rette og komme os over det massive jetlag. Herefter tog vi til Kangaroo Island på en 2-dags guidet tur, hvor vi fik set en masse smukke naturfænomener og vilde dyr. På turen fik jeg også holdt en koala, som har været en enorm barnedrøm siden jeg fik en koalabamse af min nu afdøde oldemor, da jeg var 3 år gammel. Da vi kom tilbage til fastlandet fik vi udleveret vores autocamper, som nu skulle være vores hjem de næste 5 uger.

LYKKE OG TAKNEMMELIGHED

Den første lille uge var lidt hård for os, men især for min mand, Morten. Som han forsøgte at forklare mig, så skulle der lige kvitteres for 1 års kamp, som jo med tiden selvfølgelig havde nedkæmpet ham. Men efter mange kilometer på landevejene og nogle gode snakke, så fandt vi heldigvis hinanden igen, og så var der ellers bare dømt ferie på højt plan. Vi kørte på nogle af de smukkeste strækninger i verden, som blev ved med at tage pusten fra os. En morgen sad vi og spiste morgenmad i autocamperen ved et stort vindue, hvor vi kunne kigge ud over havet. Jeg mindes en varm følelse strømme igennem min krop, en følelse af lykke og taknemmelighed - og så mindedes jeg noget, som en god veninde sagde til mig, da jeg havde fået min sidste efterbehandling, nemlig “Slut med sygdom og sygehus og goddag til resten af dit liv”. Jeg var så rørt over at sidde

på den anden side af jorden med min mand og vores søn og være i live - rørt og taknemmelig for at få den oplevelse med dem og de med mig.

LIVET EFTER BRYSTKRÆFT

Jeg har i mange år været lidt utilfreds med min krop, noget de fleste kvinder nok oplever på et tidspunkt i livet. Men efter jeg fik min brystkræftdiagnose har mit selvbillede ændret sig markant, hvilket jeg også kunne mærke i Australien. Til trods for, at jeg mangler det ene bryst, og at jeg nu kun har 8 cm langt hår i stedet for 60 cm, så hviler jeg mere i mig selv nu. Inden afrejsen havde jeg fået noget smart badetøj samt en svømmeprotese, som jeg skulle ned og “leve i” de næste mange uger, og heldigvis havde jeg det rigtig godt i badetøjet, og der var ingen der bemærkede, at det ene bryst var en protese. Jeg skal selvfølgelig ikke underkende eller negligere nogle af de tanker, som jeg har haft ved at være flad i den ene side, for det har også været hårdt.

Men jeg har samtidig også følt mig utrolig sej og stærk, hvilket også har gjort, at jeg har haft det okay, hvis folk nogle gange har lagt mærke til min flade side. Men når det så er sagt, så har jeg også været misundelig på alle de unge kvinder, som vi mødte på vores vej op gennem Australien, som ud af til levede et lykkeligt og ukompliceret liv. Jeg blev tit mindet om, hvad jeg har været igennem, og hvad jeg har mistet - mit lange hår, mit bryst og min uskyldige og naive tro på udødelighed. Men værst af alt har kræften givet mig angsten. En dødsangst, som til tider har været meget svær at tøjle, og som har givet mig ar på sjælen, som nok aldrig vil hele. Men tiden læger alle sår, og med tiden går angsten også mere og mere i dvale, men helt væk vil den aldrig komme.

AT REJSE ER AT LEVE

Australien var med til at få angsten til at forsvinde i længere

perioder, hvilket også resulterede i, at der nærmest var dage, hvor jeg helt glemte, hvilket forfærdeligt år, vi lige havde været igennem. Vi kørte langs østkysten og endte i Cairns, som ligger meget nordpå. Her havde vi 8 overnatninger på en fantastisk campingplads med alt, hvad hjertet kunne begære. Min mand, Morten, kom ud på en heldagstur på Great Barrier Reef, hvor han fik dykket og set havets vidunderlige koralrev og dyr, heriblandt havskildpadder. Arnold og jeg blev tilbage på pladsen, hvor vi havde en fantastisk mor-søn-dag - noget som vi ikke havde haft så meget af under mit sygdomsforløb, da jeg ikke helt havde mentalt overskud til det. Morten spurgte mig, om jeg ikke ærgrede mig over, at jeg ikke kom ud på revet og fik oplevet det, men jeg kunne med ro i sindet sige, at det skulle jeg nok komme til en anden gang, for dette var nemlig ikke vores sidste gang til Australien.

At rejse er at leve, og jeg vælger at være i live og LEVE!!!

Du er ikke den Eneste

En brystkræftdiagnose vender op og ned på din verden. Hver dag, er der kvinder over hele verden, der går igennem det samme som dig. På dagenjegfikbesked.dk kan du læse andre kvinders historier.

En af disse historier er Sophias – hvor hun oplevede en drømmeferie sammen med hendes familie efter sin brystkræft behandling. Gå online på www.dagenjegfikbesked.dk for at læse andre historier som Sophias og find svar, vejledning og støtte på din brystkræft rejse. Din historie kan også hjælpe - del på dagenjegfikbesked.dk, hvis du har lyst. At dele historier og erfaringer er en af de stærkeste måder kvinder kan hjælpe hinanden på - du er ikke alene.