AT PASSE PÅ SIG SELV

At være pårørende til en kvinde med brystkræft; ægtefælle, familiemedlem eller veninde - betyder ofte at man påtager sig rollen som omsorgsperson; her udforsker vi vigtigheden af at håndtere stress for at undgå ‘medfølelse træthed.’

Af Beth Leibson

”Da min datter Lindsey gennemgik sin kræftbehandling, var jeg hos hende hele dagen, hver dag,” siger Barbara. ”Jeg forlod hende kun for at tage et brusebad eller for at få noget at spise, hvis der var en anden i nærheden - hendes far eller hendes kusine. Selv når jeg gik på badeværelset, lod jeg døren stå åben og gjorde det meget, meget hurtigt. ”

Barbara tog ikke et minut til sig selv, ikke for at læse en bog eller gå en tur eller tale med en veninde. ”Jeg fokuserede bare på at være sammen med hende og passe på hende. Jeg tænkte overhovedet ikke på mig selv. ”Barbara var simpelthen følelsesløs, uvidende om de følelser, der byggede sig op inde i hende.

En dag råbte hun pludseligt vredt af en datterens læger. Det var en wake-up call.

Desværre er Barbara ikke alene. En undersøgelse fra 2007 viser, at omsorgspersoner har lige så stor sandsynlighed for at blive behandlet for depression og angst som kræftpatienter. Fire ud af fem omsorgspersoner rapporterer om at føle sig stresset og angstfyldt gennem kræftoplevelsen. Ifølge National Cancer Institute (U.S.) kæmper omsorgspersonerne ikke kun med stressen over selve sygdommen, men også over det ansvar der følger med.

De er ofte uvidenende om denne stress. ”Omsorgspersoner kommer ofte ind på mit kontor og siger” Jeg er flov over, at jeg er her; Jeg er ikke den, der har kræft, ”forklarer Laura Mosiello, LCSW, en onkologisk socialrådgiver fra Cancer and Careers, en kræftorganisation i New York,

U.S. Laura Mosiello rådgiver både patienter og omsorgspersonale. ”De siger,” Jeg er udmattet, jeg er ked af det, jeg er bange, ”siger Laura. ”Men uanset hvad jeg føler, kan det ikke være så slemt som det, som det kræftpatienten føler.” Sandheden er, at kræft påvirker omsorgspersonen lige så meget som patienten. Patienten kan tillade sig at dykke ned i deres vanskelige følelser, fordi de er syge. På den anden side forventes omsorgspersonen – især af sig selv - at håndtere det.

”De fleste omsorgspersoner giver ikke sig selv lov til at have dårligt,” forklarer Laura.

”De glemmer, at de er nødt til at tage sig af sig selv, før de kan tage vare på andre.” Her i Danmark, har Kræftens Bekæmpelse lavet en App ”Sammenholdet”, der gør det nemmere at bede om hjælp: heldigvis har mange en omgangskreds, der gerne vil hjælpe, men som kan have svært ved at vide, hvad de konkret kan gøre. ”Sammenholdet” gør det nemmere, læs mere på www.cancer.dk/sammenholdet. MULTITASKING OG SKYLD SKABER STRESS ”Meget af stressen kommer fra multi-tasking,” siger Richard Hara, Ph.D., MSSW, onkologisk socialrådgiver og professor ved Columbia University i New York, U.S. Omsorgspersoner udfører typisk alt husarbejde, administrerer tidsplaner, tilbereder måltider, kører patienten, navigerer i sundhedsvæsenet, alt sammen mens de opretholder deres eget professionelle og eller hverdagsliv. Nogle tager to jobs for at kompensere for det, patienten ikke tjener, tilføjer Richard.

Skyld og træthed er almindeligt. ”Omsorgspersoner føler ofte, at hvis de ikke laver noget, såsom at skifte sengetøj eller lave mad, så hjælper de ikke,” siger Laura. Så de holder sig beskæftiget og opretholder en hvirvelvind af aktiviteter. At tage tid til sig selv betragtes ofte som noget egoistisk. VÆR OPMÆRKSOM VED DISSE TEGN PÅ UDBRÆNDTHED Nogle gange har omsorgspersoner så travlt med at lave mad og planlægge, rengøre og budgettere, at de ikke bemærker, at de føler sig stresset. Der er dog visse karaktertræk, der kan figurere som en checkliste. I henhold til About Caring for Family eller Friends with Cancer, som Richard skrev sammen med Susannah L. Rose, MS, MSSW, er der adskillige tegn på udbrændt hed, også kendt som ‘medfølelses træthed’: • Irritation • Søvnproblemer (enten problemer med at falde i søvn eller at sove for meget) • Tab af interesse for aktiviteter • Social isolering • Gentagne følelser af skyld og angst.

Meditere, tage en daglig gåtur, spise sundt og tilbringe tid med andre venner og familie er nogle enkle måder at afhjælpe pårørendes stress på. Der findes endda støttegrupper specifikt til pårørende.

Omsorgspersoner, der oplever et eller flere af disse karaktertræk, skal være opmærksomme og forsøge at finde ud af, hvordan de håndterer stress.

Omsorgspleje kan byde på uventede overraskelser - mange mennesker får nye færdigheder, en større selvforståelse og et stærkt forhold til patienten. Men du vil opleve fordelene ved omsorgspleje, hvis du også arbejder flittigt med at passe dig selv.