1 minute read
MACIEKS NYE LIV
from Årsberetning 2019
by Anima
Efter sin redning og en lang periode, hvor han igen kom til kræfter, så nyder Maciek i dag livet og sin frihed. Nu kan han udfolde sig og smage på livet, som alle ræve fortjener at gøre. Han er nysgerrig som en hvalp jo er og udforsker alle de ting, som han får mulighed for. Ræve er altædende og her tager Maciek en ordentlig bid af et græskar.
Ræve lever i familiegrupper og Maciek har hurtigt besluttet at de andre dyr på gården er hans flok. Nu løber han rundt og leger med sin venner hver dag. Fang mig hvis du kan!
Advertisement
Når Maciek tager et hvil fra at undersøge den store verden, så elsker han at putte sig med et stykke legetøj. Det giver ham tryghed og han falder til ro ovenpå dagens anstrengelser. Men snart er han klar til at springe videre.
Maciek har i dag sin egen profil på twitter og mange medier har dækket historien om hans nye liv. Det har været med til at øge pelsmodstanden i Polen, hvor der arbejdes på et politisk forbud mod pelsfarmene.