REDNINGSAKTION PÅ RÆDSELSFARM

Vi har gennem flere år reddet ræve fra den rene elendighed på pelsfarme. Redningerne er fyldt med risiko og fare. Både for dyrene og for de modige mennesker, der tager den direkte konfrontation med avlere for at sikre dyrenes liv. I år vendte vi tilbage til farmene klar til at stå ansigt til ansigt med rædslen og igen at redde de mest desperate dyr.

Her stod vi ansigt til ansigt med vores værste mareridt. Denne gang fik vi 12 ræve og 9 hunde ud, men særligt en ræveunges historie viste, hvorfor vi må fortsætte vores arbejde til alle pelsfarme bliver forbudt.

Kan I gøre ham rask for mig?

Da vi går igennem farmen udpeger vi en stærkt skadet unge for avleren, der ejer pelsfarmen. Han kan godt se, at den havde det dårligt, men mente nu ikke, at det var så slemt.

“Jeg skal nok få ham rask igen, det er ikke et

problem“ , sagde han.

Men vi kiggede ungen i øjnene og tænkte - nej. Vi ville ikke kunne se os selv i spejlet, hvis vi forlod ham midt i hans nød. Med politiets hjælp lykkedes det os at få ham fri, og selvom hans liv hang i en meget tynd tråd, så blev det hans redning.

Da avleren kunne se, at vi tog ungen med, spørger han os, om han kunne få ham tilbage, når vi havde helbredt ham. Men han skal aldrig tilbage til det helvede, som vi trak ham ud af i sidste øjeblik. Så snart vi havde ham, hastede vi til dyrlægen. På vej i bilen besluttede vi at kalde ham Maciek.

Med livet hængende i en tråd

Vi holdt alle vejret, da Maciek ankom til dyrlægen, for vi frygtede om han ville klare den og tilstanden var værre end forventet. Han havde høj feber, og fra det åbne knoglebrud løb betændelsen ud af såret.

Efter en lang dyrlægebehandling, kan han nu smage fuldt på det liv, som blev nægtet ham på farmen. Nu løber han afsted som den hvalp han er. Han undersøger og snuser til alt og er forelsket i sin nye frihed. Resten af sit liv vil han tilbringe på et dyrehjem med tryghed og kærlighed.

Hunde i rævebure

På farmen var ræve ikke de eneste dyr, der måtte lide. Burene var præcis de samme, men i stedet for ræve stod der hunde, og heller ikke de fik god pleje. Mange havde ikke engang adgang til vand og de havde ikke nogen hvileplads, hvor de kunne gemme sig fra elementerne. Når solen bagte ned på deres bur, var der ingen skygge til dem, og når regnen piskede havde de intet ly.

Vi ved ikke, hvorfor hundene var der, men vi har tidligere set, at pelsfarme og hvalpefabrikker opererer fra den samme adresse. Uanset hvad formålet var, så viser det, at de som står bag salg af pelse ikke tøver med at sætte hverken hunde, mink eller ræve bag tremmer for at tjene penge på dyrenes lidelser. Dyrene er forskellige, men smerten ved at tilbringe et helt liv i et bur, er den samme.