Dyrenes Stemme 23.2

DYRENES STEMME

FORSØGSDYR: BEAGLES I KASTRUP

REPORTAGE:

NAJA OG PAPEGØJERNE

UNDERHOLDNING:

LEDER

DYR MÅ IKKE BETALE PRISEN

FORSØGSDYR

FORSØGSHUNDENE I KASTRUP

6

POLITIK EN STILLE REVOLUTION

PLANTER GRØNNERE KOMMUNALT KØKKEN

KYLLINGER STATUS PÅ KYLLINGEKAMPEN

UNDERHOLDNING

TURISMENS ARBEJDSDYR

REPORTAGE NAJA OG PAPEGØJERNE

Dyr må ikke betale prisen

Helgstrand benytter sig af træningsmetoden rollkur, hvor hestens mule tvinges ind mod brystet, hvilket er meget smertefuldt og gør det svært for hesten at trække vejret.

POLITIKERE TALER OFTE OM TING, der skal kunne betale sig. Det skal betale sig at gå på arbejde, tage en uddannelse, spare op til alderdommen osv. Når vi indretter samfundet, vil vi i det store og hele gerne have, at det kan betale sig, at gøre det, som vi mener, der er det gode.

Men kan dyrevelfærd betale sig? Eller er det snarere omvendt, at det ofte kan betale sig at behandle dyr dårligt?

Vi har tidligere afsløret elendig behandling af dyr sammen med TV 2s Operation X. Her lod minkavlere dyr med store bidsår lide, fordi de stadig kunne sælge deres skind og tjene lidt ekstra. For nylig kunne programmet afsløre, hvordan den kendte dressurrytter Andreas Helgstrand behandlede sine heste.

Denne gang viste optagelserne heste med blod i munden fra sår, der ikke får lov til at hele, samt sår fra brug af pisk og sporer som blev dækket med skosværte. Helgstrand gjorde det samme som minkavlerne og forsøgte at få stoppet TV 2s program ved at gå rettens vej. I retten talte Helgstrand

om, at det var nødvendigt at sætte hestene på plads. Anima har selv tidligere dokumenteret, hvordan Helgstrand har brugt de træningsmetoder, som TV 2 nu også har billeder af. Metoder han åbenbart har brugt til at vinde medaljer og sælge heste, så hans virksomhed i dag er over 1 milliard kroner værd.

Vi har samtidig set, hvordan en medarbejders skjulte optagelser fra det danske stutteri Viegård har ført til en historisk stor politiaktion. Politiet har gravet jorden omkring stutteriet op for at afgøre, om stedet har ladet dyr sulte og vendt det blinde øje til dyrs lidelse, hvis de ikke kunne sælges.

Den dårlige behandling af dyr foregår mange steder. Anima er også tidligere gået ind i en sag, hvor en opdrætter af kyllinger konsekvent ignorerede myndighederne, fordi straffen var mindre end gevinsten ved at overfylde stalden med dyr og dermed kunne sælge flere kyllinger. Løsningen må være, at vi som samfund sikrer, at det faktisk kun er respektfuld behandling af dyr og god dyrevelfærd, som kan betale sig.

En oplagt mulighed kommer allerede i efteråret, hvor vores politikere skal tage stilling til finansieringen af politiets dyreværnsenheder. Ikke alene bør enhederne fortsætte. De bør også styrkes, så de kan eksistere i hele landet. Samtidig bør straffe og bøder hæves, så ingen kan spekulere i at begå forbrydelser mod dyr, fordi det kan betale sig økonomisk.

Joh Vinding

JOH VINDING DIREKTØR

Forsøgshundene i Kastrup

Anima har afsløret, at tusindvis af hunde kommer gennem Københavns Lufthavn på deres lange vej fra USA til laboratorier i hele Europa. Det viser en overvældende mængde materiale, som Anima har modtaget fra en whistleblower og anmodninger om aktindsigt sendt til Fødevarestyrelsen. Anima har også kontaktet SAS for at få flyselskabet til at stoppe med at tjene penge på udnyttelsen af de mange hunde.

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

SKJULTE OPTAGELSER FRA KØBENHAVNS

LUFTHAVN, som Anima har fået tilsendt, og oplysninger fra adskillige aktindsigter viser, at Danmark desværre lægger landingsbane til talrige transporter af hunde til dyreforsøg. Fra 2020 til 2023 er flere end 5.000 hunde blevet fragtet fra USA via Københavns Lufthavn til laboratorier i lande som Frankrig, Italien og Holland.

„Det er et meget ubehageligt syn“, lyder reaktionen fra dyrlæge Pernille Hansen, da hun har set optagelserne fra Kastrup Lufthavn. Hun er medlem af Det Dyreetiske

Råd og uddyber: “Det virker helt grotesk og som en fuldstændig unødig belastning at udsætte hundene for. Der er ikke nogen tvivl om, at det er meget belastende for hundene at blive flyttet fra deres vante miljø og rutiner, være på så begrænset plads i så mange timer og blive udsat for mange forskellige lyde, dufte og synsindtryk uden at kunne trække sig væk fra disse”.

Fuldkommen udfasning

Anima arbejder til stadighed for en total udfasning af dyreforsøg. Beagler bliver i dag brugt i test af såvel medicinsk udstyr og lægemidler samt kemikalier. Det er fuldstændig uacceptabelt, at hundene oveni det udsættes for anstrengende transporter: ”Det er stærkt kritisabelt, at hunde, som i forvejen er dømt til at lide i alverdens dyreforsøg, også skal udholde lange flyveture over Atlanten og transporter videre ud i Europa. Det understreger efter min mening den hensynsløshed, som kendetegner behandlingen af dyr, der er avlet til forsøg”, siger kampagneleder hos Anima, Mathias Madsen.

Skandaleramte laboratorier

Aktindsigterne afslører også, at mange af hundene sendes videre til skandaleombruste virksomheder som Envigo, der i 2022 så sig nødsaget til at lukke ét af sine amerikanske avlscentre, efter at myndighederne tvangsfjernede tusindvis af dets beagler. Det skete på baggrund af hunde, som var aflivet uden bedøvelse, havde potebetændelse og grundet mangelfuld dokumentation af, hvorfor hundredvis af hundehvalpe døde af ‘ukendte årsager’. Det er dog slemt for hundene, uanset hvilket laboratorium de ender i: “Vi ved, at der foregår skrækkelige ting i laboratorier, og ikke kun når reglerne bliver brudt. Jeg tror, de fleste mennesker får ondt i maven, når de hører, hvad ‘menneskets bedste ven’ bliver udsat for. Det skal være slut med dyreforsøg, og heldigvis er dyrefri metoder i dundrende udvikling”, udtaler Mathias Madsen.

Baggrund

• Animas tal er indhentet hos Fødevarestyrelsen ved hjælp af aktindsigt. I perioden fra januar 2020 til maj 2023 er flere end 5.000 hunde sendt fra USA til Kastrup Lufthavn.

• Videomaterialet fra Københavns Lufthavn viser, at flyselskabet SAS, som er delvist ejet af den danske og svenske stat, er blandt de selskaber, der transporterer hunde til dyreforsøg.

• Forskere har konkluderet, at 9 ud af 10 af de lægemidler, der virker i dyreforsøg, fejler i forsøg med mennesker, fordi de ikke har nogen effekt, eller fordi der forekommer bivirkninger, som ikke er opstået under dyreforsøgene.

• Det europæiske borgerinitiativ “Save Cruelty Free Cosmetics / End Animal Testing” blev sidste år godkendt med over 1 million underskrifter fra EU­borgere, som ønsker et EU uden dyreforsøg.

Køreplan på vej

En vigtig udvikling er netop nu undervejs i Europa­Kommisionen. Her er det blevet besluttet, at der skal udarbejdes en køreplan, som vil udfase brugen af dyr i eksperimenter og test af kemikalier i EU. Det sker først og fremmest på baggrund af det europæiske borgerinitiativ med titlen “Save Cruelty­Free Cosmetics ­ Commit to a Europe without animal testing”. Anima var med til at indsamle de 1,2 millioner underskrifter, som sikrede, at borgerinitiativet nåede frem til Kommissionens arbejdsbord.

Sammen med dyreværnsforeninger i paraplyorganisationen Cruelty Free Europe lægger vi pres på EU­Kommissionen, så den også vil stoppe det hul i lovgivningen, der desværre stadig gør det muligt at foretage kosmetiske test, selvom den kamp burde være vundet. Vi kæmper naturligvis videre på både dyrenes og dine vegne. Så fortvivl ikke, men husk på: Når vi står sammen, står vi stærkt!

En stille revolution

De love, der bestemmer, hvordan dyr lever og dør på europæiske landbrug, er snart til forhandling. Den demokratiske proces er møjsommelig og langstrakt, men for millioner af landbrugsdyr i EU står alt på spil.

EN GANG IMELLEM TAGER SAMFUNDETS

UDVIKLING ET STORT SPRING. Vi står på vippen til sådan et spring, hvad angår dyrs rettigheder og velfærd i EU. På EU’s kontorer i Bruxelles arbejdes der netop nu på at revidere alle de love, som bestemmer, hvordan dyr må behandles i landbruget. Det vil sige, hvilke forhold de lever under, hvordan de transporteres og hvordan de slagtes. Lovene vedrører et væld af forskellige dyrearter ­ lige fra grise, køer og kalve til høns og kyllinger.

En lang prioriteringsliste

Der er rigtig mange praksisser, der i dag er fuldt lovlige i landbruget, som Anima arbejder hårdt på at få ændret. For der er massive problemer med den måde, som landbruget behandler dyr på, i hele unionen: Nyfødte kalve som tages fra deres mødre og sættes i isolation, hanekyllinger der kværnes levende, netop som de er kommet ud af ægget, og søer som ligger fastspændt i ugevis uden mulighed for at kunne vende sig, vise omsorg for deres grislinger eller rejse sig for at besørge et andet sted, end lige dér hvor hun ligger.

“De love, der står til at blive opdateret, trådte alle i kraft mellem 1998 og 2009”, fortæller Mathias Madsen, som er kampagneleder i Anima. “Vores viden om dyrs behov og borgernes krav til dyrevelfærd har selvsagt flyttet sig meget i de seneste årtier, så en revision er hårdt tiltrængt”.

Maratonløb er skudt i gang

Det kan være svært at væbne sig med tålmodighed, når man først ved, under hvilke rædsomme forhold dyrene henslæber deres liv. Al lovgivningsarbejde på området synes at gå for langsomt og være ude af trit med virkeligheden. Først i 2025 ventes den opdaterede dyrevelfærdslovgivning at blive vedtaget.

Men arbejdet i Anima er allerede godt i gang. Mathias Madsen sætter ord på, hvorfor en rettidig indsats er altafgørende: “Selvom dyrevenner er fuldt fokuserede på revisionen, er det langt fra en selvfølge, at politikerne har fingeren på pulsen i samme grad. De bliver jo hevet i fra mange sider, og du kan roligt regne med, at landbrugslobbyen er sat i sving for at påvirke lovgivningen mest muligt. Så det er utroligt vigtigt, at politikerne også bliver mødt af nogen, der taler dyrenes sag, og som kan udpege, hvor de største problemer er placeret”.

Han fortsætter med en opfordring: “Det er afgørende, at vi som bekymrede borgere og dyrevenner taler om dyrenes forhold.

Vi kan alle være dyrenes stemme og lade politikerne vide, at det betyder noget for os, hvordan andre levende væsner bliver behandlet”.

Vælg en dyreven

Inden den opdaterede lovgivning når til afstemning, er der valg til Europa­Parlament­

et. Det finder sted i løbet af et par dage i juni 2024.

“Det siger sig selv, at det er enormt vigtigt, at vi vælger dyrevenlige kandidater til Parlamentet ­ måske vigtigere end nogensinde før eller siden ­ for det er dem, der vedtager de love, som skal afskaffe burene og mange andre skrækkelige praksisser”, siger Mathias Madsen og supplerer: “Anima vil gøre en ihærdig indsats for at mobilisere dyrevenner til at bakke op om de her forandringer. Det kommer til at kræve rigtig mange, gode kræfter, for vi skal lykkes med det”.

180 millioner høner sidder hele livet i bur

330 millioner hanekyllinger slås ihjel samme dag, som de kommer ud af ægget

9 millioner søer ligger fastspændt i halvdelen af deres liv

10 millioner kalve står i isolation de første 8 uger af deres liv

Grønnere kommunalt køkken

Der skal flere planter på tallerkenen, hvis vi skal reducere antallet af dyr i landbruget. Og det skal vi, hvis dyrene skal have et bedre liv. Derfor arbejder vi i PlanteVækst, Animas grønne team, sammen med de kommunale køkkener for at øge udbuddet, accepten og kvaliteten af plantemad, så flere får øjnene op for alle de lækre grønne muligheder.

VI ER STARTET I KOLDING KOMMUNE, som er med i EU­projektet FOOD2030, der har fokus på at finde løsninger til at skabe et grønnere fødevaresystem. Vi arbejder sammen med Kolding Kommunes køkkener for at vejlede dem i, hvordan kødforbruget mindskes, og hvordan der kan skrues op for mange flere velsmagende måltider med bælgfrugter og grøntsager i centrum.

Da vi første gang møder køkkenlederne fra Kolding Kommunes største køkkener, har de en strøget skefuld skepsis og en kogende gryde fuld af spørgsmål klar til os. Hvem er de her plantenørder, som skal belære os om vores madlavning? Skal vi nu allesammen til at være veganere? Hvordan skal vi få kunderne til at spise det? Heldigvis mødte vi velforberedte op med både brochurer, kogebøger, masser af mad samt de søde og seje kokke fra virksomheden Mikuna, som specialiserer sig i at lave plantebaserede retter og udbrede viden om grøn mad.

Køkkener mangler uddannelse

Hvis køkkenerne skal servere flere lækre og nærende måltider med bælgfrugter og grøntsager i centrum i stedet for kød, så skal der mere uddannelse til. Derfor har det været et fokuspunkt for PlanteVækst at komme ud til køkkenerne med konkrete råd og vejledning, som let kan gøres til virkelighed. Vi har blandt andet afholdt webinarer, hvor vi har sat fokus på hhv. brugen af bælgfrugter, og hvordan man bedst kommunikerer omkring grønne retter. In­

spirationsdagen med køkkenerne starter vi med et spændende oplæg fra Mikuna, der fortæller lidt om ingredienser og tilgange til at spise grønnere. Og bagefter skal vi i køkkenet, så køkkenlederne kan afprøve retterne med det samme.

Bordet bugner af råvarer, og Mikuna har printet en bunke opskrifter ud på diverse spændende retter. Køkkenlederne bliver inddelt i hold, som arbejder på hver deres ret, og på få minutter er råvarerne fordelt, og køkkenet myldrer som en myretue. Vi kan sagtens mærke, at det er professionelle køkkenfolk, der hver dag tilbereder mad til mange mennesker, for det går hurtigt, og de har styr på teknikkerne. De mange retter bliver da også færdige på rekordtid, mens køkkenlederne bliver guidet igennem ingredienser og retter.

Som du kan se på billederne, blev det til en smuk og alsidig buffet med deller, gryderetter, lasagne, smørrebrød med flere slags pålæg, kartoffelsalat med hestebønner, salater med linser og stegt tofu, brownie,

æbletærte, burgere med pulled plants samt mexikanske tacos med refried beans. Alt sammen 100 pct. plantebaseret, farverigt og velsmagende.

Tjek bagsiden af bladet! Her kan du nemlig selv få lov at afprøve en af opskrifterne.

“Hvis det her er plantemad, så kan jeg godt blive vegetar”. Sådan sagde en af køkkenlederne hos Kolding Kommune, da hun smagte på maden. Hun havde ellers været en af de mest skeptiske i flokken, før vi gik i gang. Men hun var blevet så positivt overrasket over maden, råvarerne, informationen og os, at hendes skepsis vendte på en tallerken og blev til optimisme. Og det er netop det, vi skal have meget mere af, hvis vi skal have køkkenerne med.

Mere grønt = mindre kød

Der serveres hver dag mellem 600.000 og 800.000 måltider i de offentlige køkkener i Danmark. Derfor har det stor betydning, hvad de offentlige køkkener vælger at købe ind og sætte på menuen. Hvis de offentlige køkkener efterspørger store mængder billigt kød, så vil det føre til, at flere dyr får dårlig dyrevelfærd. Omvendt kan de offentlige måltider også bruges til at reducere efterspørgslen på kød og øge både efterspørgslen på og kendskabet til planterig mad. Men vi skal have alle med om bord, og vi skal gøre det på en klog og holdbar måde, så vi sørger for at skabe en langvarig forandring.

• Kostrådene anbefaler at spise 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen

• Lige nu spiser hver dansker i gennemsnit cirka 3 g bælgfrugter om dagen

• Bælgfrugter er bl.a. grønne og røde linser, kikærter, kidneybønner og edamamebønner

• FOOD2030 i Kolding strækker sig fra 2021 til 2024 og er finansieret af EU

• PlanteVækst er Animas grønne team, der arbejder for at fremme plantebaseret kost

Status på kyllingekampen

Hvor langt er vi i kampen for kyllingerne i dag? Kommunikationschef Thorbjørn Schiønning tager temperaturen på udviklingen i Danmark.

AF: THORBJØRN SCHIØNNING

TIDLIGERE I ÅR BESLUTTEDE ET FLERTAL på tværs af midten i Folketinget at arbejde for et forbud mod turbokyllinger i EU. Samtidig blev de enige om at stoppe indkøb af turbokyllinger til statslige arbejdspladser.

Selvom formanden for sektionen Fjerkræ i Landbrug & Fødevarer stod uforstående overfor folketingets beslutning, så kan vi i Anima sagtens forstå motivationen. Turbokyllingerne er nogle af de dyr, der har det absolut dårligst i landbruget. Efterhånden kan en del danske forbrugere opremse den lange liste med skavanker, som turbokyllingerne lider af: vejrtrækningsbesvær, smerter, sårdannelser, gangproblemer, organsvigt og pludselig død. Kyllingetypen skulle aldrig have været indført, og nu bakker Folketinget da også op om et EU­forbud. Det havde aldrig været muligt uden opbakning fra landets mange dyrevenner.

Blæser til retræte

Nå men hvor er vi egentlig henne i kyllingekampen? Når man kigger ud over det danske forbrugslandskab, så tegner der sig dette billede: conveniencekæder og supermarkeder bevæger sig alle væk fra turbokyllinger. Alle danske tankstationer har sat gang i en udfasning, og hovedparten af supermarkederne i Danmark er ved at fjerne turbokyllinger fra store dele af sortimentet.

En af Danmarks største kæder, Salling Group, har sammen med Anima fremlagt en plan for at udfase turbokylling i både sortimentet af ferske varer og hovedparten af frost­sortimentet. Det ser altså ud til, at turbokyllingen for alvor er på retræte på det danske marked. Det er med andre ord lykkedes danske dyrevenner at gøre en kæmpe forskel for landets kyllinger.

Desværre er der en sidste, stor dinosaur, som stædigt holder fast i at prakke forbrugerne millioner af turbokyllinger på.

Coop er stadig den kæde, der sælger absolut flest turbokyllinger i Danmark. Og det er til trods for, at flere af deres foreningsledere via Anima har skrevet under på en erklæring om, at turbokyllingerne skal ud af køledisken.

Vi har derfor brug for alle dyrevenner til at sprede budskabet: nok er nok, Coop! Kæden bør følge med tiden og stoppe salget af turbokyllinger, som har levet under grufulde forhold.

Hvis du ønsker at være med til at gøre noget mere for kyllingerne, så gå ind på anima. dk/kyllinger og læs mere om, hvordan du kan gøre en forskel i kampen.

Hvis du ønsker at være med til at gøre noget ekstra for kyllingerne, så gå ind og læs mere på

ANIMA.DK/KYLLINGER

TURISMENS ARBEJDSDYR

Mange ved heldigvis godt, hvordan man rejser som en dyrevenlig turist, og hvilke oplevelser med dyr man skal undgå. Men der er dyr, som stadig overses i turisme­industrien, og som lever hårde liv. Især trækdyr som heste, kameler og æsler, der hver dag knokler for at trække rundt med turister.

SOMMERMÅNEDERNE ER OVRE, og mange turister er netop hjemvendt fra feriesæsonen rundt om i verden. Men mange oplever, at ferie­idyllen desværre afbrydes af mødet med den virkelighed, som utrolig mange dyr lever under i turismen.

Det er efterhånden ikke noget nyt, at oplevelser med vilde dyr er noget, man skal holde sig langt væk fra, hvis man ikke ønsker at støtte udnyttelsen af dyr, der bruges til underholdning. De vilde dyr udsættes for hård træning, og de har ingen mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. De

holdes i små bure eller lænkes fast og lever indespærrede eller ensomme under enormt dårlige forhold, mens de venter på at skulle underholde turister.

Men der er også de dyr, som mange ikke tænker lige så meget over, og som der ikke er så stort fokus på, fordi mange er vant til at se dem som “arbejdsdyr”. Dyr som lever under helt urimelige forhold i turismeindustrien. Det handler om de mange ride­ og trækdyr, heste, kameler, æsler og muldyr, som står klar hele dagen til at trække turister.

Egyptens heste

Et skræmmende eksempel på arbejdsdyrenes forhold er de mange heste, æsler og kameler, der arbejder i Egypten.

AF: NANNA CAPION

De ses ved Egyptens storslåede seværdigheder og står klar, hvor der er allerflest turister som ved pyramiderne.

Her bliver de brugt som ride­ og trækdyr på mange arrangerede turist­ture til templer og andre seværdigheder. Her bruges blandt andet hestevogne til sightseeing, eller turister kan ride ture på heste og kameler.

Men mange af hestene står afmagrede, underernærede eller med skader fra piskeslag og seletøj, som skærer ind i huden og giver sår. Dyrene slæber på turister i den bagende hede frem og tilbage ved turistattraktioner, selvom flere er dehydrerede af manglen på vand og skygge. Det ses desværre også, at heste efterlades i gaderne, hvis de bliver syge eller ikke kan arbejde længere, og derefter erstattes af nye heste.

Der er desværre mange turister, som ubekymret takker ja til disse muligheder uden at tænke over, at de trættende ture gentager sig for dyrene dag efter dag.

Hvad kan du selv gøre

Det kan virke tillokkende med en ridetur i varmen, eller det kan synes som en sjov oplevelse at sidde på ryggen af en kamel. Mange steder kan det være svært at gennemskue forholdene for dyrene på et splitsekund, og derfor er det mest sikre, du kan gøre, hvis du er i tvivl (uanset hvor du er), at sige nej til aktiviteter, hvor du kan komme helt tæt på dyrene i turismen.

Hvad med rejsearrangørerne?

Det korte svar er, at rejseselskaber har et kæmpe ansvar for at sikre dyrevenlig turisme. Mange ture i hestevogn eller på kamelryg er arrangeret af rejseselskaber eller lokale rejsearrangører, der udbyder ture igennem hoteller eller via planlagte pakkerejser.

Men rejseselskaberne ­ både de store og de små ­ har et kæmpe ansvar for kun at tilbyde dyrevenlige og ansvarlige rejser til deres kunder, så turister ikke ender med at støtte op om dyremishandling. Derfor er rejsebranchen også en vigtig del af løsningen.

Egypten er langt fra det eneste sted med skræmmende forhold for dyr, der bruges som transportmidler. Men det står som et meget tydeligt eksempel på de pinsler, som mange dyr lever under i masseturismen for at give turister en ‘god’ oplevelse på deres ferier.

Som turist har man faktisk stor indflydelse på rejsearrangørerne og kan påvirke, hvad selskaberne udbyder af ture og oplevelser. De lever af turisme, og hvis turister ikke vil benytte sig af deres ture ­ og måske endda offentligt siger fra ­ er de villige til at lytte og ændre deres programmer. På den måde kan turister være med til at få indført flere dyrevenlige rejseselskaber og oplevelser uden dyr.

Derfor arbejder vi hos Anima også løbende for at få rejseselskaber til at indføre dyrevenlige oplevelser, sige nej til udnyttelsen af dyr og gøre det tydeligt for turister, hvilke oplevelser med dyr, de ikke skal støtte op om.

På den måde skal ingen turister stå i en usikker situation på deres rejse, og når vi sammen presser på fra flere sider, så gør det faktisk en forskel for dyrene.

Tidligere i år blev Anima kontaktet af en af vores følgere, som selv har været vidne til de skrækkelige forhold for dyrene i Egypten, og rakte ud til Anima for at fortælle om sine oplevelser, så flere kan blive opmærksomme på problemet, og hvad de skal holde øje med.

Hvis du oplever noget på din rejse, så send din historie til info@anima.dk og vedhæft dokumentation i form af billeder og video. Så er det nemmere for Anima at skabe oplysning om situationen.

Egypt Equine Aid er en organisation, som driver en klinik, der behandler syge og skadede heste og æsler ved pyramiderne i Egypten og uddanner deres ejere i, hvordan de skal passe på dyrene. Her ses en af de mange heste, der dagligt trækker rundt med turister.

Hvis du gerne vil være helt rejseklar så læs mere om, hvordan du er en dyrevenlig turist på anima.dk/dyrevenlig-turist

Udmagret hest trækker hestevogn i Egypten.

Foto: Julie Cordua.

Naja og papegøjerne

Naja har levet sammen med papegøjer størstedelen af sit liv. Det er til trods for, at hun faktisk ikke mener, man bør holde papegøjer i fangenskab. Dette er Najas fortælling. Men først og fremmest er det historien om fire dyr, som var så heldige at havne hos hende.

AF: MATHIAS MADSEN

JEG ER KNAP KOMMET IND I LEJLIGHEDEN på Nørrebro, før jeg bliver mødt af et intenst blik fra to papegøjer. De sidder på toppen af den åbne dør ud til køkkenet og betragter mig med funklende, finurlige øjne. Her på 1. sal bor Naja med sin kæreste Henrik og datteren Vilja. Og så selvfølgelig Petra og Sky ­ de to amazonpapegøjer som nu nysgerrigt ser mig an.

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke havde glædet mig til at møde dem og se, hvordan livet som lejlighedspapegøje udspiller sig. Men jeg ved samtidig godt, at det ikke er nogen dans på roser, og at den historie, jeg er kommet for at skrive, på mange måder er en bittersød historie.

Vi sætter os i stuen, hvor Naja og Henrik har stempelkandekaffen klar. De to veganske frøsnappere, som jeg har medbragt, fanger straks Petras interesse, og hun lister sig håbefuldt frem mod tallerkenen. Men papegøjer tåler selvfølgelig ikke wienerbrød, så det bliver et klart nej fra Naja. Jeg tænder diktafonen, og beder hende starte ved begyndelsen.

Jakob

Naja var 8 år gammel, da hendes forældre sagde ja til at passe naboens papegøje Jakob (en hun), mens han var på skiferie. Da naboen kom hjem fra skiferie, glemte han ligesom bare at hente Jakob. Ugerne gik, og Naja og Jakob blev virkelig gode venner. “Hun havde aldrig knyttet sig til naboen, men det gjorde hun til mig. Nok fordi der er mere spræl i et barn, og papegøjer elsker fest og farver”, reflekterer Naja. Det blev forår, og da påskeferien nærmede sig, lød det fra naboen, at familien da lige så godt

kunne beholde Jakob til efter påske. Han hentede aldrig papegøjen. Og sådan gik det til, at Jakob blev Najas.

Sky

Naja blev voksen og flyttede hjemmefra. Med sig havde hun selvfølgelig Jakob. Naja mødte Henrik, som godt nok blev lidt overrasket over hendes fjerklædte sambo, men som hurtigt forstod, hvor tæt et bånd de to havde. Selvom det tog tid, og selvom Henrik måtte tolerere en del bid fra Jakobs side, blev også de to gode venner.

Med tiden var det blevet klart for Naja, at selvom hun var der for Jakob, fortjente hun at dele tilværelsen med en artsfælle. Sky havde boet sammen med sin mage hos en børnefamilie. Da familien blev trætte af dem, købte en ældre mand de to papegøjer. Han syntes dog, at Sky var “defekt” pga. en deform tå, og en dag satte han papegøjeparret til salg på Den Blå Avis. Uden hensyntagen til at papegøjer danner livslange, monogame partnerskaber, skilte han parret ved at sælge Skys mage. Han kunne “tale”, og var derfor mere attraktiv

Sky og Naja

Jakob

end Sky. Da Naja og Henrik hentede Sky, var hun krumbøjet og ude af stand til at flyve, fordi hun længe havde været berøvet muligheden for at udfolde sig fysisk.

Otto

Sky kom sig hos Naja og Henrik, og hun fik det godt sammen med Jakob. Men efter 3 år døde Jakob. I en alder af 42 år og efter syv års kronisk sygdom, var hun så dårlig, at det var nødvendigt at sige farvel til hende. Rigtig mange papegøjer lider af luftvejssygdomme som følge af, at de har været udsat for svampesporer, som findes i frøblandinger, og det gjaldt også Jakob, som måtte behandles med antibiotika og svampemedicin, der skulle inhaleres. Hun døjede desuden med lav blodprocent og fik derfor jævnligt EPO, stoffet kendt fra cykelverdenens dopingskandaler.

Nu var Sky igen alene og havde brug for en ven. Det blev Ottos redning. Otto, en grå jaco af afrikansk afstamning, kom fra en dyreværnssag på Falster, hvor han var blevet holdt i en lade. Da Naja og Henrik mødte ham, havde han frostskader på fødderne, og så var han bogstaveligt talt jordslået. Hans fjer var dækket af skimmel, og han lugtede af fugtig kælder og jord. Men Otto var en robust fugl, og efter mange upopulære men nødvendige bade og kærlig pleje fra sine nye mennesker blev han en flot og sund fugl.

Petra var blot en unge, da de hentede hende. Kun 1 år og tre måneder gammel, men alligevel var den børnefamilie, hun boede hos, allerede færdige med hende. Petra råbte og skreg i frustration over manglende stimuli og udfoldelsesmuligheder, og derfor havde familien tildækket hendes bur med et klæde det meste af tiden i et forsøg på at dæmpe hende. De havde også fået hendes vinger stækket så voldsomt, at hun måske aldrig ville kunne flyve igen.

Det nye og yngste medlem af flokken fik det hurtigt bedre hos Naja og Henrik. Men først efter to et halvt år og chokbehandling af vingerne under narkose havde hun groet nye fjer og lært at flyve.

Et lille sår

Naja og Henrik plejer at tage til Sverige, når en af papegøjerne skal til dyrlægen. Der er nemlig ikke mange dyrlæger, som er specialiserede i at håndtere, diagnosticere og behandle papegøjer. Netop manglen på kvalificerede dyrlæger endte med at blive fatal for Otto.

En dag havde han fået et lille sår på tåen, måske fordi Sky havde bidt ham. Naja og Henrik behandlede såret og tænkte, at det nok skulle gå, men det blev værre: “Næste

morgen, da jeg stod op, sad han i bunden af buret med blod over det hele. Han havde skambidt sig selv. Jeg tror, han prøvede at bide smerten væk”, fortæller Naja tydeligt berørt og fortsætter: “Henrik styrtede ned til den nærmeste dyrlæge og måtte afbryde en konsultation for at bede om noget til at stoppe blødningen.” Medikamentet hjalp, men Otto blev ved med at bide i såret, så meget at knoglen knagede. De kunne ikke tage ham til Sverige, for der var på det tidspunkt fugleinfluenza i Danmark, og det bedste alternativ, en dyrlæge på Amager, var på sommerferie.

Otto havde akut brug for en dyrlæge, som kunne narkosebehandle ham, så han kunne få et såkaldt “halsrør” på, der kunne forhindre ham i at bide i tåen. Efter opkald til 20 dyrlæger, der alle afviste at stå for proceduren, endte Naja og Henrik hos Landbohøjskolens dyrlæge. Her fik Otto en krave på, som var lavet til chihuahuaer, for dyrlægen lå ikke inde med halsrør til papegøjer. Otto bed den i stykker kort tid efter. Som et sidste desperat forsøg allierede Naja og Henrik sig med venner og familie, der skiftedes til at sidde vagt ved Otto og efter bedste evne stoppe ham, hver gang han forsøgte at bide sig selv, men det nyttede ikke noget. Han fik det stadig værre.

Petra

Otto og Sky havde det fint sammen, men alligevel var de ikke helt et match. “Han og Sky havde to forskellige personligheder. Sky er meget fysisk og ville gerne have, at han skulle flyve efter hende, og Otto ville helst bare sidde og snakke”, forklarer Naja. Derfor besluttede hun og Henrik at forsøge sig med en tredje papegøje.

Otto Petra og Sky

Til sidst virkede det som om, at valget stod mellem at lade ham forbløde eller få ham aflivet, så Naja og Henrik måtte sige farvel til Otto. Naja er vred over, at det er tilladt at holde dyr, som det ikke er muligt at få ordentlig dyrlægehjælp til, når det virkelig gælder. Som hun indigneret udtrykker det: “Vi kan have de her dyr, men der er ikke noget system, som kan hjælpe dem. Det startede som et lille sår. Han døde af, at han fik et lille sår. Han var 11 år gammel, sund og rask. Han var lige begyndt at flyve og åbne sig for os. Og han kunne være blevet 80 år”.

Fest og ballade

Der er masser af frustration og bekymringer forbundet med at have papegøjer, og Najas holdning er da også klar: “Jeg synes overhovedet ikke, man skal have papegøjer i fangenskab, for det bliver aldrig rigtig godt”. Derfor kunne hun selvfølgelig aldrig finde på at købe en papegøje af en avler. Men hun vil gå langt for at give nogle af de papegøjer, der nu engang lever i fangenskab i dag, det bedst mulige liv. Heldigvis bliver indsatsen belønnet. Sky og Petra er godt selskab, og hverdagen bliver aldrig kedelig med dem i huset. “Petra synger jo som en rockstjerne, men man kan ikke holde det ud så længe ad gangen” griner Henrik, og Naja supplerer: “Otto og Jakob dansede meget, men ja, Petra synger mere, lidt som en fodboldfan”.

Papegøjerne har et stort bur i stuen, men Naja og Henrik giver dem mulighed for at flyve frit i lejligheden store dele af døgnet.

Sky og Petra kan godt lide at være med. At sidde på skulderen af Naja eller Henrik, mens de laver dagens dont. “Om aftenen, når Vilja er lagt i seng, sidder jeg og læser en bog, og så kommer de og sidder på mine skuldre og slapper af”, fortæller Henrik glad. Men papegøjerne har også deres egne projekter. Henrik understreger, at “man er nødt til at holde øje med dem, for de smadrer altså ting”. Eksempelvis kan man komme ind i stuen og undre sig over, hvor Petra er, indtil man opdager de små stykker af stuk på gulvet, kigger op og ser hende i færd med at pille loftet ned med sit skarpe næb. Eller man kan efterlade indkøbsposerne i køkkenet et kort øjeblik for at vende tilbage og konstatere, at fuglene har pillet al frugten op og splittet den ad.

Sky og Petra gider ikke papegøjelegetøj, men er meget interesserede i legetøj til børn. Derfor bliver der købt flittigt ind i de lokale genbrugsbutikker. Senest har Sky kastet sin kærlighed på datteren Viljas dukkehus, hvilket ikke ligefrem huer Vilja. Så Naja og Henrik har planer om at anskaffe et dukkehus, der kan være Skys.

Et liv med papegøjer

Foruden beskæftigelsen som værge for to papegøjer er Naja til daglig ph.d.­studerende. Hendes afhandling tager afsæt i “kritiske dyrestudier” og undersøger den danske dyrerettighedsbevægelse. Naja er ikke et øjeblik i tvivl om, at papegøjerne har spillet en afgørende rolle i hendes liv og ledt hende til det sted, hun er i dag: “Jeg

har altid, også som helt lille, været en rigtig dyreven. Men da jeg fik Jakob, så jeg, hvor meget hun var en person, og jeg fik en stor ydmyghed overfor andre arters anderledes former for intelligens og unikke perspektiver. Det er da helt sikkert det, der har ansporet mig til at beskæftige mig med alternative og mere retfærdige måder, som mennesker og dyr kan sameksistere på”. Adspurgt om hun vil leve sammen med papegøjer resten af livet, tøver Naja lidt, men svarer så forsigtigt: “Jeg ved ikke, om vi nogensinde flytter fra Stenbroen. Men hvis vi gør, så er det da helt klart drømmen at have et papegøjefristed. Det håber jeg da”.

Bogomtale: Rullepølsesvin

“RULLEPØLSESVIN” ER IKKE EN ROMAN FOR SARTE SJÆLE. Gennem den navnløse hovedperson, “medarbejderen”, skildres hverdagen på en intensiv svinebedrift, og det er som forventeligt kvalmende læsning. Ikke mindst fordi vi kommer helt ind i hovedet på medarbejderen, hvilket mildest talt ikke er et rart sted at være.

Der er på sin vis noget underligt stille stående og følelsesløst over “Rullepølsesvin”, samtidig med at det hele er ganske dramatisk og voldsomt. Side for side suges læseren længere og længere ind i en grotesk tilværelse, hvor alting kører i ring, og hvor vold og overgreb er hverdag. Vi dykker dybere og dybere ned i en forskruet psyke præget af voksende uro, paranoia og perversion. Rullepølsesvin tegner et billede af en helt igennem syg industri, men den beskæftiger sig ikke mindst med spørgsmålet om, hvad det kan gøre ved et menneske at deltage i systematiseret vold mod dyr.

Det skal understreges, at “Rullepølsesvin” selvfølgelig er fiktion. Som bioetiker Mickey Gjerris skriver i efterskriftet til romanen, er der ikke tale om dokumentation af forholdene i dansk landbrug, men om et stykke kunst som forhåbentlig kan åbne læserens “øjne og hjerte for, at dyr er medskabninger, som vi skylder respekt, barmhjertighed og omsorg”.

Jeg er temmelig sikker på, at landbrugets lobbyorganisationer blankt vil afvise, at “Rullepølsesvin” skulle have noget som helst med virkeligheden at gøre. Og det er da ganske givet ikke alt, hvad der foregår i romanen, som er repræsentativt for en gennemsnitlig dansk svinebedrift. Men jeg er dog sikker på, at en del af dem, som til daglig fjerner de døde pattegrise i staldene, tvinger de slagteklare grise ind i lastbilerne eller gasser dem ihjel på slagterierne, må kunne genkende et og andet, hvis de læser “Rullepølsesvin”. Desværre.

AF: MATHIAS MADSEN

Læserbrev

Det, vi synes rigtig godt om hos Anima, er klar formidling, vedholdenhed og resultater. Selvom vi altid synes, at det kun kan gå for langsomt. Jeg har så længe, jeg kan huske, været imod pelsdyrproduktion ­ det hører efter min mening ingen steder hjemme, og jeres kamp er også min kamp.

Jeg tænkte, at kommer der overhovedet noget godt ud af den forfærdelige corona­epidemi, så er det, at vi endegyldigt får lukket vores pelsdyrproduktion ­ men nej! Så det går vi stadig meget op i. Et andet fokusområde hos os er vores produktionsdyr i landbruget, og alle de ting der følger. Fx de lange dyretransporter, fiksering af søerne, burhøns osv. Der er nok at tage fat på.

Derfor er det også beskæmmende, at den danske regering gang på gang forhaler eller modarbejder tiltag til gavn for dyr og natur ­ både herhjemme og i EU. Jeres arbejde med at synliggøre problemerne er så vigtigt, for jo mere vi ved, desto lettere bliver det at tage stilling.

Hvis man fx aldrig har set en fikseret so eller en skambidt mink ­ ja så tror man måske, at alt er i den skønneste orden. Så viden er altafgørende.

Med venlig hilsen

Bjarne Rye og Helle Pedersen

Hej Bjarne og Helle

Vi taler ofte om de usynlige dyr. Især i landbruget er den kummerlige tilværelse for millioner af dyr som regel ude af øje ­ og derfor desværre også ofte ude af sind. Hvis slagterierne havde glasvægge, så ville alle være vegetarer, lyder en slagkraftig parole fra Paul McCartney. Men der er faktisk noget om snakken. Transparens er afgørende, og når det nu kun er de færreste af os, som besøger dyrene i staldene, så må vi gøre

Søren Egge Rasmussen (Ø) var en af de ordførere, som besøgte os foran trappen til Christiansborg.

vores bedste for at bringe dyrene til byerne og forbrugerne.

Demonstrationer er blot en af måderne, som vi kan åbne både menigmand og meningsdanners øjne på. Det var eksempelvis kun de færreste danskere, som havde set en nyklækket, død hanekylling, før vi stillede os op foran Christiansborg i midten af maj og fremviste konsekvensen af den kyniske ægproduktion, som hellere vil gasse nyfødte kyllinger end kønsbestemme dem inde i ægget. Her fik vi besøg af både ordførere samt Se og Hør, som bragte en god artikel, der nåede ud til en masse mennesker, vi ellers sjældent får mulighed for at tale til.

Når vi arbejder med at synliggøre dyrene, er det vigtigt ikke blot at fremvise dem som anonyme kroppe, hvilket de tætpakkede dyrefabrikker netop gør dem til, men som de individer, dyrene rent faktisk er. Vores redningstjeneste Frie Vinger har netop til formål at vise os alle, hvor fantastiske og fascinerende høns er, og hvilket vidunderligt liv de kan leve, når blot de får mulighed for at forlade burene og udleve deres naturlige adfærd.

Denne hanekylling nåede kun at være i live i få timer. Nu er han stedt til hvile hos Frie Vinger.

Jeg glæder mig til at fortsætte kampen for dyrene sammen!

Med venlig hilsen

Joh Vinding, direktør i Anima

HEJ ANIMA

Refried beans

Her får du opskriften på “refried beans” fra Mikunas kogebog “FRI”. Brug refried beans i tacos eller fx sandwich og burgere. De er bare lækre til og på alt, også på rugbrød, toppet med avocado, tomat, salsa picante og rødløg. De kan også spises varme til sydamerikanske retter.

Ingredienser

• 1 stort løg, hakket

• 2 fed hvidløg, finthakket

• 2 tsk. spidskommen

• 1 tsk. chiliflager el. 1 frisk chili, finthakket

• 1 ds. sorte bønner

• 1 ds. kidney bønner

• 5-7 dl vand

• salt

Fremgangsmåde

Varm olie op i en pande. Steg løg og hvidløg blødt og tilsæt så spidskommen samt chili og rist krydderierne i et minut.

Tilsæt bønnerne og hæld ca. 0.5 liter vand på. Tilsæt 1 tsk. salt og lad vandet koge væk ved middel varme. Rør i panden et par gange imens.

Tilsæt endnu engang lidt vand. Ca. 2-3 dl. Lad det koge væk endnu engang. Imens moser du bønnerne med en træske, så det får en mere findelt konsistens.

Hvis du synes, at bønneblandingen er blevet for tør, tilsætter du bare lidt mere vand. Synes du, den er for vandet, lader du bønneblandingen koge lidt mere ind.

Smag til med salt. Nu er dine refried beans klar.

Kogebog fra Mikuna