Årsberetning 2022

ÅRSBERETNING 2022

ÅRSBERETNING 2022

Intro 4

Drømmen om et pelsfrit Europa 6

Pelsforbud spreder sig 8

Fælles opgør mod dyreforsøg 10

Kampen for at lukke Islands blodfarme 12

Landbrugsdyr 14

Til kamp for turbokyllingerne 16

Forbrydelser mod dyr skal tages alvorligt 18

Vi taler dyrenes sag 26

Lad forandringen flyde

I denne tid kan dyrevenner føle de står midt i et levende eksempel på den såkaldte “ketchup-effekt”. Kampagner dyrevenner længe har arbejdet på, tilsyneladende med begrænset succes, har i de senere år fået enorm medvind.

Et eksempel er kampen for burhøns. Da Danmark blev en del af EU var der en stor debat, fordi det medførte, at man måtte acceptere burhøns. Hold af burhøns var faktisk ulovligt, indtil det i 1980 igen blev indført, selvom der var mange modstandere.

Siden da rystede dyrevenner ketchupflasken og protesterede. Engang imellem kom der lidt ud, da fx Irma droppede buræg i 1994. Men vi skal faktisk helt frem til 2013 før, der rigtig kom hul på flasken. Her lykkedes det at overbevise den ene kæde og supermarked efter den anden om at stoppe buræg. Og små 10 år senere fik vi igen en lov, der nu vil slippe de sidste høns ud af burene. Ketchuppen løber i den grad. Men den havde nok ikke gjort det, uden alle de mange ryst, der ikke umiddelbart så ud til at gøre en forskel.

I vores arbejde har vi altså brug for både tålmodighed og vedholdenhed. Når jeg ser tilbage på hvad vi har opnået i 2022, er det en fornøjelse. For der er opnået meget for dyrene. Men jeg ser også hvordan hvert af disse resultater peger frem mod endnu større ting, som vi vil opnå i fremtiden.

Vi så fx flere modemærker stoppe brugen af pels. Men vi er stadig ved at gøde jorden for et endeligt forbud i Danmark og resten af Europa.

Vi så kulminationen på års arbejde, da REMA 1000 droppede turbokyllinger. Men vi har stadig arbejde foran os for at få fodslæbende supermarkeder som Coop med.

Vi kom i mål med et stort borgerinitiativ for at stoppe unødvendige dyreforsøg og satse stort på udvikling af moderne alternativer. Kampagnen viste med 1,5 millioner underskrifter, at der er en enorm folkelig opbakning til at beskytte dyr fra mishandling. Næste skridt bliver at lægge pres på politikerne, så de handler.

Det er vigtigt, at vise folk dyrenes virkelighed og at sikre, at dyrene er en del af den offentlige dagsorden. Et vigtigt skridt mod at give dyrene en endnu stærkere stemme var, da Animas og Frie Vingers Lina Lind Christensen blev en del af Dyreetisk Råd. Her vil hun fremover tale dyrenes sag og være med til at forme de vigtigste debatter.

Udenfor Danmarks grænser havde vores afdelinger i andre lande travlt. I Ukraine havde vi fortsat fokus på at hjælpe dyr ramt af krigen ved at hjælpe med foder og redninger. I Polen falder antallet af buræg pga. vores kampagner og i Bulgarien fik vi massiv mediedækning af afsløringer af triste forhold på minkfarme.

Hvert eneste resultat er skabt af os i fællesskab. Tusind tak til alle der med deres vedholdenhed og engagement er med til at skabe en verden, hvor vi skridt for skridt stopper dyremishandling.

“Når jeg ser tilbage på hvad vi har opnået i 2022, er det en fornøjelse. For der er opnået meget for dyrene”

Drømmen om et pelsfrit Europa

I mere end 20 år har vi talt pelsdyrenes sag. Vi har oplyst forbrugere om, hvilke lidelser dyrene gennemlever, inden huen eller nøgleringen med pelskvasten havner i butikken. Og vi har overbevist store danske modekoncerner og internationale modehuse om at droppe pelsen.

I år nåede vi så til det næste, vigtige skridt. Vi gik sammen med over 70 organisationer om at få stoppet pelsindustrien gennem det europæiske borgerinitiativ ‘Fur Free Europe’, der vil forbyde pelsavl og handel med pels i hele EU. Dette vil ikke kun have betydning for de millioner af pelsdyr, der sidder indespærret på europæiske farme, men også for millionvis af udenlandske pelsdyr, da mange pelsprodukter fra eksempelvis Kina i dag ender med at blive solgt i EU.

Det er et krav, at borgerinitiativet opnår et bestemt antal underskrifter i hvert medlemsland. Derfor begyndte vi straks at lave oplysende kampagner om pelsindustrien samt at dokumentere forholdene på pelsfarme fra hele verden, hvilket har medført, at vi i Danmark allerede har nået vores ‘spærregrænse’ og dermed leveret et rigtig vigtigt bidrag til kampagnen.

Vi har også været i dialog med flere virksomheder, holdt taler til gadeprotester mod pels og sat pels på den politiske dagsorden op til Folketingsvalget, da vi interviewede 11 kandidater, hvor vi bl.a. diskuterede, hvad de mente om pelsavl.

Skridt i den rigtige retning for de danske mink Samtidig med vores indsats for det europæiske borgerinitiativ, har vi også haft stor fokus på de danske mink og har fortsat lagt pres på regeringen og Folketinget for et permanent forbud herhjemme i Danmark. Derfor henvendte vi os offentligt til regeringen og bad dem gøre det eneste rigtige, og vedtage et permanent forbud mod minkavl i Danmark. Dette gjorde vi på storskærme i landets fire største byer og gennem et åbent brev i Politiken. Vi afleverede endda et eksemplar af avisannoncen til hvert eneste folketingsmedlem fra Socialdemokratiet, så vi var helt sikre på, at ingen overså vores budskab.

Derudover sørgede vi også for, at budskabet landede direkte på landbrugsministerens skrivebord. Vi sendte ham nemlig et brev på vegne af Anima og intet mindre end 46.080 dyrevenner, der alle bad regeringen om at gøre det eneste rigtige og forbyde minkavl.

Derudover arbejdede vi i en længere periode på at få Radikale Venstre overbevist om, at det var på tide, at de sluttede sig til

listen over partier i Danmark, der støtter op om et permanent forbud mod minkavl. Partiet havde nemlig meddelt, at de til foråret ville genoverveje deres holdning til minkavl.

Vi samarbejdede med Radikale Ungdom om at lægge pres på moderpartiet via en målrettet kampagneindsats og en helsideannonce i Politiken. Vi kimede folketingsgruppen ned og sendte mail efter mail med information om fraværet af dyrevelfærd på minkfarmene, og afleverede over 36.000 underskrifter til partiets landbrugsordfører, Zenia Stampe.

Efter intensiv kampagnearbejde og dialog skete det så endelig en dag i efteråret, hvor partiet officielt vedtog, at de ville have et permanent forbud mod minkavl.

Pelsforbud spreder sig

Vi arbejder i mange lande med at forbyde pelsdyravl. Dels gennem vores arbejde som ledere af koalitionen Fur Free Alliance, hvor vi er formand for 50 organisationer, der alle arbejder for pelsdyrene, og dels gennem Anima International, hvor der findes afdelinger i 7 forskellige lande.

I 2022 har bl.a Malta, Letland og Irland i løbet af året vedtaget forbud mod pelsproduktionen. På Malta er forbuddet allerede trådt i kraft, hvilket også gør sig gældende for Irland, hvor de sidste minkfarme nu er afskaffet. Det er nogle fantastiske sejre, og betyder, at 19 lande i Europa nu har vedtaget forbud mod pelsproduktionen; Vi er altså rigtig godt på vej!

Disse lande var ikke alene. I både Polen og Ukraine arbejder Anima på højt politisk niveau med forbud mod pelsfarme.

Derudover sagde endnu et stort tøjmærke nej til pels. Det skete i vinter, da det ikoniske luksusmærke Dolce & Gabbana annoncerede, at de ikke længere ville anvende pels i deres kollektioner allerede fra efteråret.

Dolce & Gabbana sluttede sig således til den stadig voksende liste af brands - såsom GANNI, Armani, Gucci, Prada, Moncler og Versace - der alle har forpligtet sig til at holde pels ude af deres kollektioner.

Fælles opgør mod dyreforsøg

Anima har i mange år kæmpet for de 10 millioner dyr, der årligt lider i europæiske laboratorier, når de bruges til at teste kemikalier, pesticider, medicin og hverdagsprodukter. Dette førte til en stor sejr i 2009, da EU indførte et forbud mod at teste kosmetiske ingredienser på dyr. Efter flere år, hvor dyrene har været sikret mod disse unødvendige forsøg, er EU desværre begyndt at tillade, at man igen kan teste ingredienser på dyr, der indgår i kosmetik. Det er et stort skridt i den forkerte retning, og vil betyde, at tusindvis af dyr igen vil lide i grusomme forsøg.

Vi gik derfor sammen med over 100 dyreværnsorganisationer i kampen for at beskytte forbuddet mod kosmetiske test og samtidig kræve en udfasning af dyreforsøg i hele EU. Det er første gang i historien, at et så stort antal af europæiske organisationer er gået sammen for dyrene i laboratorier.

Sammen indsamlede vi 1.2 millioner underskrifter for forsøgsdyrene gennem det europæiske borgerinitiativ ‘Save Cruelty Free Cosmetics - Commit to a Europe without animal testing’. Af dem havde 54.000 danskere skrevet under og vist deres støtte.

Det enorme antal underskrifter sender et meget klart signal til Europas lovgivere: tiden er løbet fra ubarmhjertige dyreforsøg. Underskrifterne er nu blevet sendt til Europa-Kommissionen, som er forpligtet til at behandle borgerinitiativet. Dette er et historisk skridt på vejen mod en fremtid uden forsøgsdyr.

Det er vores klare ønske og ambition, at der skal investeres meget mere i udviklingen af dyrefri metoder, så vi i fremtiden vil have endnu flere alternativer og muligheder for at skåne dyrene for et liv i smerte.

“Det er første gang i historien, at et så stort antal af europæiske organisationer er gået sammen for dyrene i laboratorier.”

Kampen for at lukke Islands blodfarme

I starten af året startede vi kampen mod Islands berygtede blodfarme, hvor drægtige hopper tappes for blod. Deres blod indeholder fertilitetshormonet PMSG, der udvindes og sælges til det industrielle landbrug, hvor det gives til b.la. grise. Vi var med til at oplyse og dele optagelser fra blodfarmene, der afslørede, at hestene blev mishandlet. De blev bl.a. slået med bjælker og spændt fast i små træbåse.

Afsløringerne chokerede Europa, og den øgede opmærksomhed medførte, at Island oprettede en arbejdsgruppe til at undersøge industrien. To gange blev der stillet et forslag om at forbyde produktionen på Island, og begge gange sendte vi et høringssvar.

Vi var samtidig medafsender på en klage til EFTA Surveillance Authority (ESA), som er den myndighed, der holder øje med, om EU’s lovgivning overholdes i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. ESA gav os ret i, at Island ikke overholder gældende regler for dyrevelfærd, og Island er nu forpligtet til at reagere på klagen. Det kan have stor betydning for hestenes velfærd, at Islands lovovertrædelser er blevet anerkendt af myndighederne.

Afsløringerne fik også opmærksomhed i Danmark. I løbet af februar udtalte fødevareminister Rasmus Prehn, at han fandt optagelserne rystende, og at han ville se på muligheden for et EU-forbud.

Både politikere, dyrlægeforeninger og svineavlere over hele Europa gav deres støtte til kende for et forbud mod blodfarme. I Nederlandene blev regeringen opfordret af parlamentet til at støtte et forbud. I Schweiz forbød sammenslutningen af svineproducenter brugen af PMSG, og i Tyskland opfordrede to dyrelægeforeninger deres medlemmer til omgående at stoppe med at anvende hormonet.

Afsløringerne fra de grusomme blodfarme er ikke gået ubemærket hen, og vi fortsætter vores arbejde for et forbud mod produktionen og import af PMSG i EU. Vi mener, at blodfarmene skal lukkes ned, og landbruget i stedet skal anvende de kunstigt fremstillede whormoner, der allerede er på markedet. Det vil skåne tusindvis af heste for et liv i angst og smerte.

Landbrugsdyr

Vi startede året ud med en unik mulighed, da EU stod overfor at skulle revidere sin dyrevelfærdslovgivning. EU-Kommissionen lavede et spørgeskema for at høre vores og befolkningens holdninger og ønsker til dyrevelfærd - og vi fik så mange dyrevenner som muligt til at udfylde spørgeskemaet med utrolig vigtige emner som: bør buræg skal udfases, bør pelsavl fortsat være tilladt, og hvor længe bør transporter med levende dyr være. Sammen fik vi vist EU-Kommissionen, at Danskerne vil have prioriteret dyrevelfærd!

Ved udgangen af året rundede vi en milepæl for kalvene. Mere end 50.000 danskere har skrevet under og dermed demonstreret deres massive modstand til den rutinemæssige tvangsfjernelse af kalve i mælkeindustrien.

I den konventionelle produktion sker det allerede efter kun 12 timer. Arla fik overrakt budskabet personligt fra Anima ved deres hovedkontor, og gennem opsigtsvækkende reklame-skærme i både København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Burene skal ud af landbruget Også virkeligheden på europæiske grisefarme skulle frem i lyset. En større undercover undersøgelse på 16 grisestalde i Polen, Spanien, Italien og Frankrig viste foruroligende forhold for dyrene. De mange optagelser i grisestaldene viser blandt andet søer, der indespærres i så små bure, at de ikke engang kan vende sig om. Søer der bider i metal tremmerne, hvilket er tegn på frustration og sult. Søer med skader og liggesår fra boksene.

Anima har dokumenteret lignende forhold på de danske produktioner, og det er helt standard, at når soen føder sine unger, bliver hun også i Danmark fikseret. Derfor følger vi stadig nøje det europæiske borgerinitiativ End the Cage Age, der med over 1 million underskrifter forpligtede Kommissionen til at fremlægge et lovforslag i 2023, der skal udfase alle bure for opdrættede dyr i landbruget.

Anima har i over 10 år kæmpet for burhønsene siden vi slog hul på skallen med kampagnen ‘Sæt hønen før ægget’. Burhøns lever på så lidt plads, at det svarer til, at hver høne kun har lidt over et A4-ark at sidde på. Pladsen i burene er så trang, at dyrenes muligheder for at bevæge sig er stærkt begrænset, hvilket bl.a. betyder, at hønsenes fjer ofte bliver slidt af, hvis de da ikke bliver hakket af først af de andre høns.

Gennem vores arbejde i Anima og Open Wing Alliance, og med stor opbakning fra danske dyrevenner, lykkedes det i 2016 at få de sidste supermarkeder til at love en udfasning af de udskældte buræg inden 2020. Det var en fantastisk sejr for burhønsene og for dyrevelfærden i Danmark, da det betød, at tusindvis af høns blev skånet for et grusomt liv i bur.

Endelig et forbud mod buræg Selvom forbrugerne og detailhandlen enstemmigt havde sagt ‘nej’ til burhøns, så sad der i 2022 stadig en halv million burhøns bag tremmer uden plads til at strække deres vinger. Buræg bruges nemlig stadig i fx forarbejdede fødevarer såsom pasta, mayonnaise og kager, og kunne desuden også skjule sig i offentlige kantiner og på hospitaler.

Det mener vi ikke er godt nok, og netop derfor har vi knoklet med at få de sidste høns ud af burene.

Dette har vi særlig gjort gennem vores politiske arbejde, hvor vi mødtes med forskellige ordfører for at minde dem om deres ansvar over for de glemte burhøns.

Dette resulterede bl.a. i en video med folketingsmedlem Anders Kronborg og andre politiske ordførere. Derudover indsamlede vi 54.571 underskrifter mod buræg, som vi i efteråret afleverede personligt til daværende fødevareminister Rasmus Prehn.

Efter massivt og vedholdende pres skete det endelig, og den daværende fødevareminister meddelte, at buræg omsider fik en slutdato i Danmark. Allerede fra 2023 vil det ikke længere være lovligt at starte burægprduktion op, og om 12 år skal produktionen være fuldstændig udfaset.

Vi fortsætter med at følge op, og arbejder ihærdigt for, at forbuddet kommer til at have høj priorwitet for den nye regering. Vi vil også fortsætte med at lægge pres på virksomheder, der tidligere har sagt, at de vil stoppe brugen af buræg, som vi bl.a. har gjort med Kellogg's og Viking Cruise.

Burhøns

Til kamp for turbokyllingerne

Der opdrættes årligt omkring 100 millioner slagtekyllinger i Danmark og størstedelen af dem er turbokyllinger. Turbokyllinger hedder sådan, fordi de er avlet til at vokse ekstremt hurtigt. Den ekstreme vækst har forfærdelige konsekvenser for kyllingerne, der er i alvorlig risiko for gangbesvær, vejrtrækningsproblemer, organsvigt og kroniske smerter. Samtidig er turbokyllingerne tvunget til at leve på meget lidt plads.

Vi har i årevis kæmpet for at sikre kyllingerne bedre forhold. Vores indsats har primært været rettet mod supermarkeder og restaurantkæder, samt caféer og convenience-branchen, men vi har også haft vedvarende dialoger med aktører i kyllingeproduktionen. Vi har haft mange lange og gode dialoger med virksomheder i de forskellige brancher, og i mange tilfælde lykkes det os at sikre fremskridt for kyllingerne gennem forhandling. I andre tilfælde er vi dog nødt til at bruge mere håndfaste metoder i form af virksomhedsrettede kampagner.

Efter en lang og intens kampagneindsats over halvandet år valgte Rema 1000 i januar 2022 at sende en pressemeddelelse ud om, at kæden vil udfase alle turbokyllinger i løbet af 2023 og nogle år frem. Det betyder bedre liv for mange millioner kyllinger, og udmeldingen har sendt et klart signal til resten af branchen om, at tiden er inde til at få fjernet turbokyllingerne helt fra sortimentet.

Efter dialog med Anima valgte kæden Nemlig. com i april også at sætte slutdato på udfasning af turbokyllinger, og i løbet af de næste par år er forhandleren helt fri for den kontroversielle fugl. Selvom kæden ikke har nogle fysiske butikker, betyder det alligevel også et bedre liv for flere millioner kyllinger.

For at give danskerne bedre indblik i hvilke supermarkeder, der klarer sig bedst og værst, når det kommer til kyllingernes velfærd, skrev vi i maj en rapport, der rangerede de forskellige supermarkeder alt efter hvor meget, de har gjort, og hvor meget, de vil gøre for kyllingerne. Medierne fattede interesse for rapporten, der også blev omtalt i flere branchespecifikke medier. I rapporten kan man

læse, at alle supermarkedskæder på nær én faktisk rykker i den rigtige retning væk fra det laveste niveau af dyrevelfærd for slagtekyllinger. Det supermarked, der indtil videre har gjort mindst, og samtidig har planer om at gøre mindst for kyllingerne, er Coop. Det har givet Anima anledning til flere kampagneaktiviteter rettet mod virksomheden. Vi talte således kyllingernes sag overfor Coop på både folkemødet og til konferencer.

I forbindelse med vores kampagner rettet mod Coop og Rema 1000, udlovede vi i 2021 en dusør til den kyllingelandmand, der ville give Anima og journalister fri adgang til en kyllingestald i en produktionscyklus. Det afstedkom i 2022, at danskerne fik et unikt indblik i turbokyllingernes forfærdelige liv, da landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer i februar opsatte to live-stream kameraer i en turbokyllingestald i Jylland. Streamingen varede en hel produktionscyklus.

Vi kommenterede grundigt på opsætningen og indholdet, og selvom opsætningen gav et vist indblik i forholdene, måtte vi desværre også konstatere, at videokvaliteten af L&F’s stream

ikke stod mål med det indblik, vi ønskede at give danskerne. Man kunne klart få en fornemmelse af, hvor rædselsfulde liv kyllingerne har, særligt i slutningen af produktionen og ved indsamlingen til slagtning, men det var ikke muligt at komme helt tæt på og for eksempel se de sårdannelser, der er en følge af den høje ammoniakkoncentration i underlaget.

Vores mangeårige, ihærdige oplysningsarbejde om turbokyllingernes forhold har fået ordet “turbokylling” på danskernes læber. Således blev ordet “turbokylling” i 2022 optaget i nudansk ordbog. På samme måde som ordet “buræg” er blevet synonymt med en forfærdelig produktionsform, der ikke hører hjemme i nutidens Danmark, er danskerne blevet vant til at forbinde “turbokylling” med et kort og utroligt lidelsesfuldt liv, der ikke er nogen fugle, der fortjener.

Kampen for bedre kyllingeliv fortsætter ufortrødent i 2023, hvor der er mange spændende tiltag i støbeskeen.

Forbrydelser mod dyr skal tages alvorligt

Alt for ofte kan man i nyhederne støde på horrible historier om vanrøgt af dyr. Disse overgreb på forsvarsløse væsener vækker forargelse hos de fleste, og med god grund, men ofte ender sagerne med betingede domme og små bødestraffe.

Desværre går der ofte op til flere år, fra politiet modtager en henvendelse om mistænkelige forhold, til sagen kommer for en dommer. Hvis ejer ikke vælger at overdrage dyrene i mellemtiden, kan det betyde, at dyrene sidder i flere år hos ejere, der dybest set ikke kan eller vil tage sig af dem. Ovenikøbet betyder de meget udstrakte forløb også, at der ofte gives ‘rabat’ i strafudmålingen og straffen dermed sættes ned.

Retfærdighed for dyrene

Vi ønsker, at dyrene bliver taget alvorligt og prioriteres i det danske retssystem. Vi mener som udgangspunkt, at man skal have frakendt retten til at have med dyr at gøre, hvis man bliver dømt for grov dyremishandling. Det mener vi, fordi vi vil se et retssystem, hvor dyr bliver respekteret som sansende, bevidste væsener med krav på retfærdighed.

Derfor arbejder vi for at få en bestemmelse om grov dyremishandling skrevet ind i straffeloven. Det vil give dyrene et tiltrængt statusløft, og sende et klart signal om, at mishandling af dyr er en alvorlig forbrydelse.

Vi sætter fokus på tidligere sager, hvor dyrene er blevet svigtet, og skaber dermed en øget bevidsthed omkring problematikken - både i befolkningen og hos politikerne. Vi er i dialog med flere af Folketingets partier omkring at få indført den nye bestemmelse i straffeloven, og diskuterer også, hvilke øvrige lovgivningsmæssige tiltag, der skal til for at sikre, at konsekvenserne for dem, der mishandler og svigter dyr, altid står på mål med forbrydelsen.

Vi satte også emnet på den politiske dagsorden op til Folketingsvalgetet i efteråret, da vi interviewede 11 kandidater, og spurgte dem, hvorvidt de ville støtte op om og arbejde for en ændring i straffeloven, der ville komme dyrene til gode.

Vi er nået et stykke vej, men er ikke i mål endnu. I 2023 vil vi fortsætte vores arbejde for at få strengere straffe til dyremishandlere, så vi bedre kan beskytte dyrene og forhåbentligt forebygge fremtidige forbrydelser.

Plantearbejde

Mere dyrevenlig mad på menuen

I Anima arbejder vi gennem kampagnen

PlanteVækst for at fremme plantebaserede produkter og måltider, så det bliver nemmere at leve og spise dyrevenligt. Hvert eneste grønne måltid gør en forskel for dyrene i landbruget.

Små bælgfrugter gør en stor forskel

I løbet af 2022 har vi samarbejdet med Kolding

Kommune for at hjælpe dem med at skrue op for de plantebaserede proteiner. Ifølge kostrådene skal vi nemlig gerne spise mindre kød og flere bælgfrugter. Lige nu spiser hver dansker i gennemsnit omkring 3 g bælgfrugter om dagen, men vi skal ifølge kostrådene op på 100 g.

Der er jo et godt stykke op, så her kan de offentlige køkkener hjælpe.

Vi har derfor arbejdet tæt sammen med Kolding for at gøre det grønne mere spiseligt. Både for borgerne og for personalet i køkkenerne, som skal lave maden. Vi har givet input og vejledning til at indføre flere grønne måltider, og vi har afholdt inspirationsdage, hvor vi har været i køkkenet med kokkene.

Tilbagemeldingerne fra køkkenpersonalet var rigtig positive. De fleste havde ikke troet, at det ville være så god en oplevelse at lave helt plantebaseret mad, men vores dygtige inspirationskokke gav dem grundig vejledning, lækre opskrifter og en masse tips til at gøre

en stor forskel med de små bælgfrugter. Vi fortsætter arbejdet i 2023 og samler erfaringer og viden, så vi kan brede arbejdet ud til andre kommuner.

Øget fokus på plantemad i satte en masse fokus på plantebaseret mad i 2022. Det gjorde vi blandt andet gennem vores store prisuddeling PlantePriserne, hvor repræsentanter for store fødevarevirksomheder, iværksættere, influencere, kokke og politikere var inviteret til en inspirerende aften med oplæg, debat, plantebaseret mad og prisuddeling.

PlantePriserne blev holdt midt i valgkampen, så vi havde repræsentanter fra flere af Folketingets partier på scenen til en debat om landbrug og fødevarer i Danmark. Vi havde også besøg af virksomheden Remilk, som laver komælk uden køer, som fortalte om deres arbejde.

Desuden greb vi selv muligheden for at holde et oplæg om vores arbejde for at oplyse og inspirere de indflydelsesrige gæster til nye tanker. Selve prisuddelingen blev brugt til at fremhæve nogle gode eksempler, som andre i fødevarebranchen kan lære af.

I medierne talte vi for grønne måltider flere gange gennem PlanteVæksts kampagnechef Thomas Erex, som var TV-kok i GO’ Morgen Danmark. Han var i køkkenet flere gange for at lave veganske retter og fortælle om, hvor lækkert det kan være at spise dyrevenligt.

Dyr i underholdning

Tiden hvor spækhuggere, delfiner og andre vilde dyr ikke optræder for betalende turister er ikke kommet endnu. Derfor fortsætter Anima arbejdet med at oplyse så mange som muligt om dyrenes forhold i delfinarier, så man kan gå en lang bue uden om denne form for “underholdning”, og nyde sin ferie på anden vis.

Anima har bl.a. sat vedvarende fokus på den berygtede delfinpark Loro Parque på Tenerif og forsøgt at få rejseselskaber til at stoppe med at lokke turister til at se de vilde dyr optræde, velvidende, at dyrene lider hele deres liv i de små betonbassiner, tvunget til at optræde.

I år kom den hjerteskærende nyhed, at endnu en spækhugger, Kohana, er død i Loro

Parque. Og denne nyhed står ikke alene. Der er meldinger om delfiner og hvaler, der er døde i fangenskab i Las Vegas, Malta og Valencia.

Det understreger blot, at det kun kan gå for langsomt med at stoppe den unødvendige udnyttelse af de resterende vilde dyr, som fortsat lever i desperation, og give dem bedre forhold, inden det er for sent.

Heldigvis mærkes det fortsatte pres på delfinarier, og en glædelig nyhed var, da dyreparken Kolmården i Sverige udmeldte, at de stopper med at udnytte de 12 delfiner, som ellers er blevet brugt til fremvisning.

Anima International

Gennem Anima International arbejder vi målrettet på at skabe en stor bevægelse for dyrene på tværs af Europa. Vi tror på, at vi sammen står stærkere, når vi afslører vilkårene for landbrugsdyrene, og går i dialog med virksomheder, kantiner og politikere. Siden vi startede Anima International i 2018, er der sket store fremskridt for dyrene, og 2022 er ingen undtagelse.

Velkommen til Bulgrien

Vi kan med stor glæde fortælle, at Bulgarien kom med i Animal International, som det syvende land. Selv samme år blev der sat stor fokus på pelsavl i landet, da vi offentliggjorde skjulte optagelser fra et af landets største minkfarme, der viste de horrible forhold dyrene lever under. Afsløringen fik politisk

opmærksomhed, og Bulgariens miljøminister Borislav Sandov indførte et nationalt forbud mod pelsavl med den begrundelse, at minkavl er en trussel for miljøet. Dog rettede minkavlerne en appel mod forbuddet, som nu er i proces. Gennem vores nye afdeling er vi tilstede og fortsætter med at lægge pres på politikerne indtil et forbud er i hus.

Gode nyheder for kyllingerne

I Norge arbejder vi i højsædet på at få de hurtigt voksende slagtekyllinger - også kaldet turbokylliger - ud af kølediskene. Vi har derfor været i dialog med supermarkeder og kyllingeproducenter for at opfordre dem til at droppe turbokylling - og det har givet resultater. Den største norske online-supermarked Oda forpligtede sig på

ikke at sælge turbokyllinger, og give kyllingerne bedre forhold i udgangen af 2023, og kyllingeproducenten "Norsk Kylling" droppede alle deres turbokyllinger.

I Polen fik kyllingerne også opmærksomhed, da vi afslørede de forfærdelige forhold slagtekyllinger og burhøns lever under. Optagelserne blev vist i et af landets største nyhedsmedier, der har over 17 millioner månedlige seere. I Polen har vi siden 2014 kæmpet for at gøre en ende på burhøns, og det har betydet, at antallet af burhøns er faldet fra 87,4 % til 75,5 %. Vi kæmper videre indtil der ingen høns længere skal sidde i et lille bur.

Efter langvarig dialog forpligtede det andet største supermarked i Storbritannien, Sainsbury, sig til at forbedre turbokyllingernes forhold på varer med deres eget mærke inden marts 2023. Det vil have betydning for velfærden for over 100 millioner høns årligt.

Mere plantemad på menuen

I Frankrig var vi i dialog med kantinerne på Universiteterne i regionen Bretagne, der efterfølgende valgte at indføre en kødfri dag om ugen, og flere vegetariske muligheder end kødretter de andre dage. Det er den første region i Frankrig, der har forpligtet sig på at have mere plantemad end kød på menuen, og noget vi længe har arbejdet for at opnå.

Vi taler dyrenes sag

I 2022 blev Animas Lina Lind Christensen medlem af Det Dyreetiske Råd. Lina blev indstillet til Rådet af DOSO, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, som Anima er medlem af og arbejder aktivt sammen med. Det er første gang, Anima har en person siddende i Det Dyreetiske Råd, og det er en spændende ny mulighed for os for at tale dyrenes sag.

Det Dyreetiske Råds rolle

Det Dyreetiske Råd har til formål at følge udviklingen inden for dyrevelfærd i Danmark og forholde sig til den ud fra dyreetiske hensyn, ligesom det skal rådgive fødevareministeren om regler for dyrevelfærd og vedrørende dyreetiske spørgsmål. Rådet skal ligeledes formidle dyreetiske problemstillinger til offentligheden, så dyrevelfærd kommer højere op på befolkningens dagsorden. Rådet arrangerer derfor ofte debatarrangementer i forbindelse med begivenheder som Naturmødet, Ungdommens Folkemøde, og lignende.

At tale dyrenes sag i Rådet

Det Dyreetiske Råd arbejder dybdegående med forskellige emner, der enten er særligt aktuelle, eller hvor Rådet vurderer, at der er brug for en større principiel stillingtagen til emnet. Efter grundig research, besøg hos fx landbrug og diskussion af emnet offentliggør

Rådet en udtalelse om det. Rådet består af bl.a. forskere, repræsentanter for landbruget og repræsentanter fra dyreværnsorganisationer. Der er derfor mange debatter, der skal klares, før en udtalelse er klar til at blive offentliggjort. Til gengæld er Rådet garant for, at hver en sten så er blevet vendt, og at alle nuancer er blevet taget i betragtning.

Efter Lina er startet i Rådet, har det taget hul på arbejdet med at lave en udtalelse om svineproduktion. Det er særligt aktuelt, da forholdene for danske grise er særdeles kummerlige. I et forsøg på at forbedre velfærden for grisene blev der tilbage i 2014 lavet en handlingsplan, men en evaluering i 2022 viste, at der stadig er mange punkter, som branchen ikke er kommet i mål med. Der er med andre ord nok at tage fat på.

Dyr er individer

Linas grundlæggende tilgang til dyreetik er, at dyr er individer, som har krav på etisk hensyntagen. Det kan lyde selvindlysende, men det er desværre langt fra altid sådan, de bliver behandlet. Ofte behandles de, som var de ting eller produktionsenheder, og mange steder i fx landbruget lever dyr under kummerlige forhold og udsættes for smertefulde indgreb.

Lina ser det derfor som sin fornemmeste opgave i Det Dyreetiske Råd at tale dyrenes sag og at argumentere for og minde om, at de er individer, der har krav på etisk hensyntagen i langt højere grad, end tilfældet er i dag.