Dyremishandling skal skrives ind i Danmarks straffelov by Anima

DYREMISHANDLING SKAL SKRIVES IND I DANMARKS STRAFFELOV

Fagligt notat om behovet for strengere straffe for dyremishandling i Danmark

August 2024

FORORD

Danmark er en nation af dyreelskere. En tredjedel af alle familier har ét eller flere kæledyr, og danskerne har dybe følelsesmæssige bånd til de dyr, som vi deler hjem med. Men også de dyr, som vi møder på marker, rideskoler og i staldene, bekymrer vi os om. Borgere over hele landet reagerer med dyb forargelse, når det afdækkes, at dyr i menneskers varetægt bliver vanrøgtet eller udsat for overgreb.

Alligevel er dyr ikke tilstrækkeligt beskyttet i vores nuværende retssystem.

Groft uforsvarlig behandling, der eksempelvis omfatter fysisk vold som spark og alvorlig udsultning, bliver typisk straffet med betinget fængsel i omkring 40 dage eller blot en bøde i omegnen af 10.000 kr.

Når det kommer til at straffe vanrøgt af dyr eller grov dyremishandling, halter vi efter flere af de lande, vi sammenligner os med. I eksempelvis Sverige og Finland kan forbrydelsen straffes med fængsel indtil 4 år.

Dette notat redegør for, hvorfor grov dyremishandling bør skrives ind i Danmarks straffelov.

I dag er det muligt at blive dømt for vanrøgt eller uforsvarlig behandling af dyr, for grovere uforsvarlig behandling eller for uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. De to sidstnævnte forhold kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år efter Dyrevelfærdslovens §58.

Strafferammen blev i 2016 hævet til det nuværende niveau, hvilket er den maksimale strafferamme, som forekommer i særlove. Anima foreslår, at dyremishandling indskrives i straffeloven, således at grov dyremishandling kan straffes med større bøder og længere fængelsstraffe.

Der er primært tre grunde til, at dyremishandling bør skrives ind i straffeloven;

• Strengere straffe vil have en effekt i forhold til at forebygge vanrøgt og grove forbrydelser mod dyr,

• Strengere straffe vil højne retsfølelsen i samfundet, fordi straffene i højere grad end i dag vil stå mål med forbrydelserne,

• Strengere straffe vil sende et signal til domstolene om, at de bør tage grove forbrydelser mod dyr alvorligt og udnytte strafferammen.

EKSEMPLER PÅ NUVÆRENDE RETSPRAKSIS PÅ OMRÅDET

I DANMARK

DYREVELFÆRDSLOVEN

§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

En hesteavler havde over en længere periode ikke fodret sine syv ponyer tilstrækkeligt. Ponyerne blev udmagrede med alle de negative helbredsmæssige komplikationer, som deraf følger. Hesteavleren blev dømt for uforsvarlig behandling, hvilket medførte en bøde på 10.000 kr.

En mand forvoldte sin hund stor angst og fysisk smerte ved gentagne spark, ved at kaste hunden samt ved at kyle flasker efter den. Manden fik en dom for groft uforsvarlig behandling med en bødestraf på 10.000 kr. og kunne fortsat beholde hunden i sin varetægt.

25 afmagrede hunde blev spærret inde på meget lidt plads. De gik i ammoniakdampe pga. afføring, urin og mangel på udluftning. De havde ikke adgang til mad eller vand. Syv af hundene måtte efterfølgende aflives. Det udløste en dom for groft uforsvarlig behandling og 40 dages betinget fængsel.

24 krybdyr var overladt til sig selv i deres terrarier og gik i ugevis uden adgang til mad eller vand. Det betød, at 21 af dyrene led sultedøden. Ejeren fik en dom for groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling med en straf på 30 dages betinget fængsel og en 2årig frakendelse af retten til at eje eller beskæftige sig med dyr.

På en svinebesætning gik grise med voldsomme skader på deres forben, hvor én fuldstændig manglede forklove og derfor gik på knoglerne i benene, mens yderkloven sad løst på en anden gris, således at knoglen også her var blottet. Landmanden blev dømt for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling og modtog en straf på en betinget fængselsdom på 3 måneder og en 2årig fratagelse af retten til at eje eller beskæftige sig med dyr.

DEN NUVÆRENDE STRAFFERAMME

Strafferammen for vanrøgt og uforsvarlig behandling samt mishandling af dyr er i dag fastsat i Dyrevelfærdsloven.

Her fremgår det af kapitel 20, §58, “Den, som ved overanstrengelse eller vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.”

Ligeledes udledes det af §58 stk. 2, at hvis forholdene nævnt i stk. 1 “har haft karakter af grovere uforsvarlig behandling af dyr, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.” Har forholdene haft karakter af mishandling, fremgår det af stk. 3, at straffen er fængsel indtil 2 år.

Den maksimale straf for dyremishandling er altså uagtet grovheden af forbrydelsen 2 år. Ifølge Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning1 bør strafferammen i særlove almindeligvis ikke overstige fængsel i 2 år. Lovovertrædelser, der er så alvorlige, at de skal kunne straffes med fængselsstraf på mere end 2 år, bør findes i straffeloven eller suppleres med en forhøjet strafferamme i straffeloven. Hvis strafferammen for grovere tilfælde af dyremishandling skal forhøjes, bør det altså gøres via straffeloven.

1. https://lovkvalitet.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/11/Vejledning-om-lovkvalitet.pdf

DYREMISHANDLING VAR INDSKREVET I

STRAFFELOVEN INDTIL 1950

At skrive dyremishandling ind i straffeloven vil på ingen måde være et nybrud. Hverken i en dansk eller skandinavisk kontekst. Faktisk har dyrplageri tidligere været kriminaliseret i den danske straffelov. Fra 1930 og frem til vedtagelsen af dyreværnsloven i 1950 fandtes en bestemmelse i straffeloven, som havde følgende ordlyd:

“Den, som ved Overanstrengelse, Vanrøgt eller paa anden Maade behandler Dyr uforsvarligt, straffes for Dyrplageri med Bøde, Hæfte eller med Fængsel, der, naar Forholdet har Karakteren af Mishandling, kan stige til 1 Aar”.

HVOR HØJ SKAL STRAFFEN VÆRE?

Hvis grov dyremishandling bliver omfattet af straffeloven, vil det i sig selv give dyr en højere status. Uagtet hvor meget strafferammen udvides, vil det sende et stærkt signal til domstolene og understrege alvoren af forbrydelsen. Med udgangspunkt i denne vurdering kan man argumentere for, at selv en skærpelse af den nuværende strafferamme fra 2 til 3 års fængsel ville være en væsentlig skærpelse. Der er dog en række forhold, som det vil være relevant at tage i betragtning, når der skal fastsættes en ny strafferamme for grov dyremishandling.

Dels er det relevant at skele til eksempler på beslægtede forbrydelser, som er omfattet af straffeloven, og dels er det oplagt at vende blikket mod andre lande og deres lovgivning på området. Derudover er det ikke uvæsentligt at have i mente, hvilke efterforskningsmæssige muligheder politiets efterforskere vil få til rådighed som en afledt effekt af en udvidet strafferamme.

EFTERFORSKNINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

VED FORSKELLIGE STRAFFERAMMER

I medfør af retsplejeloven har politiet forskellige efterforskningsmæssige beføjelser alt afhængigt af strafferammen for en given forbrydelse. Selvom en forhøjelse af strafferammen for grov dyremishandling ikke skal begrundes alene med henvisning til beføjelserne, er det værd at have i mente, når man indskriver en bestemmelse om dyremishandling i straffeloven. Når dyremishandling og vanrøgt finder sted som et led i organiserede aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med avl og hold af hunde på hvalpefabrikker og salg af hunde herfra, kan udvidede beføjelser til efterforskning tænkes at være relevante. Nedenfor opridses udvalgte eksempler på udvidede beføjelser.

STRAFFERAMME PÅ 3 ÅRS FÆNGSEL

En strafferamme på 3 års fængsel eller derover giver politiet en række muligheder for at pålægge udbydere at udlevere trafik og lokaliseringsdata, hastesikre elektronisk bevismateriale, foretage målrettet personbestemt registrering af trafikdata m.m.

STRAFFERAMME PÅ 4 ÅRS FÆNGSEL

En strafferamme på 4 års fængsel eller derover giver mulighed for at pålægge redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skriftligt medie den vidnepligt, som de ellers er fritaget for.

STRAFFERAMME PÅ 6 ÅRS FÆNGSEL

Politiet må foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder telefonaflytning, anden aflytning, teleoplysning, udvidet teleoplysning, brevåbning, brevstandsning.

Politiet må overvåge personer, der befinder sig i en bolig eller andre husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tvkamera, fotografiapparat eller lignende apparat eller ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller husrummet.

Politiet må aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning).

Politiet kan fra andre myndigheder eller private overtage tvovervågning i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

En strafferamme på 6 år kan under visse betingelser muliggøre brug af oplysninger om en lovovertrædelse, der ikke har eller kunne danne grundlag for ransagningen, som bevismateriale (frem for blot et led i efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse).

ET EKSEMPEL: MILJØKRIMINALITET I STRAFFELOVEN

Miljøkriminalitet er et eksempel på en type af forbrydelse, som er blevet placeret i straffeloven, når der er tale om grove tilfælde. I 1997 blev der som § 196 indsat en bestemmelse vedrørende grov miljøkriminalitet i straffeloven, som skulle kunne sanktionere overtrædelser af miljølovgivningen begået under skærpende omstændigheder, og som havde en strafferamme på op til 4 års fængsel. I 2006 blev bestemmelsen skærpet ved, at strafferammen blev forøget til fængsel i op til 6 år.

Bestemmelsen har således følgende ordlyd i dag:

§ 196. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen

1) forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, eller

2) opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med miljølovgivningen forurener luft, vand, jord eller undergrund eller opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

På samme måde blev straffen for ulovlig handel med vilde dyr og planter skærpet i 2019 med en ny bestemmelse i straffeloven. Ved lov nr. 171 af 27. februar 2019 blev § 196 a indsat som bestemmelse, der forhøjede strafferammen for særligt grove tilfælde af handel med vilde dyr og planter til indtil seks år:

§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organiseret karakter, og hvor

1) der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding eller

2) overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.

I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag begrundede miljø og fødevareministeren blandt andet bestemmelsen med, at “en skærpelse af straffen for ulovlig handel med vilde dyr og planter og produkter heraf vil være i overensstemmelse med det generelle samfundsmæssige syn på miljøkriminalitet, herunder at det er vigtigt at bevare og beskytte naturen, miljøet og dyrelivet”. Det fremgik yderligere af bemærkningerne, at “bestemmelsen tilsigtes anvendt i de særligt grove tilfælde af handel med truede arter og produkter af truede arter, der har sådan en strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for miljølovgivningen”.

En tilsvarende logik bør anvendes, når det kommer til grov dyremishandling. En indskrivelse af grov dyremishandling i straffeloven er nødvendig, fordi den type forbrydelse har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for Dyrevelfærdsloven.

Ligeledes bør den konkrete strafferamme afspejle det generelle samfundsmæssige syn på dyremishandling. Med det udgangspunkt kan man spørge, om en strafferamme på fængsel i op til 3 år er tilstrækkelig til at spejle samfundets syn på grov dyremishandling, eller om en strafferamme på indtil 4 eller 6 års fængsel er mere passende. I besvarelsen af dette spørgsmål kan man skele dels til samfundsdebatten om dyremishandling herhjemme og dels til udviklingen i en række andre lande.

SAMMENLIGNING MED ANDRE LANDE

I det følgende redegøres for strafferammen for dyremishandling i syv europæiske lande, hvilket illustrerer et vist spænd i strafferammen for dyremishandling, som naturligvis skal ses i lyset af det generelle strafniveau i de givne lande.

Den maksimale fængselsstraf varierer fra 2 til 5 år. I flere lande er grov dyremishandling skrevet ind i straffeloven, mens det i andre lande blot er reguleret gennem dyreværnslovgivningen.

SVERIGE

I Sverige er grov dyremishandling siden 2022 reguleret af straffelovens (Brottsbalken) kapitel 16, § 13, som fastslår, at grov dyremishandling straffes med fængsel i minimum 6 måneder og indtil 4 år. Loven skelner mellem almindelig dyremishandling og grov dyremishandling, hvor sidstnævnte involverer særligt grusomme eller hensynsløse handlinger.

§ 13 Den, der forsætligt eller groft uagtsomt, ved mishandling, overanstrengelse eller omsorgssvigt eller på anden måde uberettiget udsætter dyr for lidelse, straffes for dyremishandling med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Er forbrydelsen alvorlig, idømmes den der begår grov dyremishandling fængsel i minimum seks måneder og højst fire år. Ved vurderingen af om forbrydelsen er grov, skal der tages særligt hensyn til om gerningen

1. har medført alvorlig lidelse for dyret eller dyrene,

2. har omfattet et større antal dyr, eller

3. i øvrigt har været af særlig hensynsløs eller farlig karakter.

FINLAND

Finland har indført bestemmelser mod dyremishandling i sin straffelov (Rikoslaki) kapitel 17, § 14a, hvor grov dyremishandling straffes med fængsel i minimum fire måneder og indtil fire år.

§ 14a Hvis dyremishandlingen

1. begås på en særlig brutal eller grusom måde,

2. omfatter et betydeligt antal dyr, eller

3. sigter mod at opnå betydelig økonomisk gevinst og forbrydelsen også samlet set vurderes som grov, skal gerningsmanden dømmes for grov dyremishandling til fængsel i mindst fire måneder og højst fire år.

ØSTRIG

Østrig har indført bestemmelser mod dyremishandling i sin straffelov (Strafgesetzbuch) kapitel 11, § 222, hvor grov dyremishandling kan resultere i op til to års fængsel. Loven specificerer, at grove overtrædelser inkluderer handlinger, der forårsager alvorlig lidelse eller død for dyret.

§ 222 (1) Den, der

1. groft mishandler et dyr eller påfører det unødig lidelse,

2. udsætter det, selvom det er ude af stand til at leve i frihed, eller

3. med forsæt til at forårsage lidelse, driver et andet dyr til at angribe det, straffes med frihedsstraf på op til to år.

(2) På samme måde straffes den, der, selv uagtsomt, i forbindelse med transport af flere dyr, udsætter dem for en smertefuld tilstand ved at undlade at fodre eller give dem vand, eller på andre måder gennem længere tid udsætter dem for en lidelsesvoldende tilstand.

(3) På samme måde straffes den, der i ond vilje dræber et hvirveldyr.

STORBRITANNIEN

I Storbritannien reguleres grov dyremishandling af Animal Welfare Act 2006. Efter en ændring i 2021 er strafferammen for alvorlige tilfælde af dyremishandling fastsat til at være maksimalt fem års fængsel. Af kapitel 32 fremgår det, at strafferammen gælder for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne omfattet af lovens kapitel 4, 5, 6(1) og (2), 7 and 8, som vedrører henholdsvis unødvendig lidelse, lemlæstelse, halekupering af hunde, forgiftning og kampe mellem dyr.

A person guilty of an offence under any of sections 4, 5, 6(1) and (2), 7 and 8 shall be liable1

A. on summary conviction, to imprisonment for a term not exceeding [2the general limit in a magistrates’ court], or to a fine, or to both;

B. on conviction on indictment, to imprisonment for a term not exceeding 5 years, or to a fine, or to both.

POLEN

I Polen reguleres dyremishandling af Lov om dyrebeskyttelse (“Ustawa o ochro nie zwierząt”), som i artikel 35 fastslår strafferammen for drab, aflivning eller slagtning i strid med bestemmelserne samt for at mishandle et dyr til at være fængsel i op til 3 år. Dog er strafferammen fængsel fra 3 måneder til 5 år, hvis der handles med særlig grusomhed:

Artikel 35. Drab, aflivning eller slagtning af dyr i strid med bestemmelserne; konfiskering af dyr; forbud mod at eje dyr; forbud mod at drive en bestemt virksomhed

1. Den, der dræber, afliver eller slagter et dyr i strid med bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, artikel 33 eller artikel 34, stk. 1-4, straffes med fængsel i op til 3 år.

1a. Den samme straf gælder for den, der mishandler et dyr.

2. Hvis gerningsmanden til den handling, der er omhandlet i stk. 1 eller 1a, handler med særlig grusomhed, straffes vedkommende med fængsel fra 3 måneder til 5 år.

TYSKLAND

I Tyskland er dyrevelfærd reguleret af Lov om dyreværn (Tierschutzgesetz), hvor strafferammen for dyremishandling fastslås i Kapitel 11, § 17. Straffen for at dræbe et hvirveldyr uden rimelig grund eller påføre det smerte eller lidelse er bøde eller fængsel indtil 3 år:

§ 17 Med fængselsstraf op til tre år eller med bøde straffes den, der

1. dræber et hvirveldyr uden rimelig grund, eller

2. påfører et hvirveldyr

a. alvorlige smerter eller lidelse med grusomhed, eller

b. langvarige eller gentagne alvorlige smerter eller lidelser.

NORGE

I Norge er dyrevelfærd reguleret af Dyrevelfærdsloven (Lov om dyrevelferd). Loven regulerer blandt andet dyrehold samt transport og aflivning af dyr med henvisning til nærmere forskrifter fastsat uden for loven. Lovens § 37 fastslår strafferammen for overtrædelser af loven:

“Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser truffet i eller i medfør af denne lov eller beslutninger truffet i medfør af loven, straffes med bøder eller fængsel indtil 1 år eller begge dele, hvis forholdet ikke er underlagt skærpede straffebestemmelser.

Alvorlig overtrædelse straffes med fængsel indtil 3 år. Ved vurderingen af, om overtrædelsen er alvorlig, skal der lægges særlig vægt på overtrædelsens omfang og virkninger samt graden af skyld”.

OPSUMMERING

Dyremishandling er skrevet ind i straffeloven i Finland, Sverige og Østrig, mens det i Norge, Tyskland, Storbritannien og Polen er reguleret via dyreværnslovgivningen.

I Finland, Sverige, Storbritannien kan grov dyremishandling straffes med mere end 3 års fængsel (henholdsvis 4, 4 og 5 år), mens det i Norge, Tyskland og Østrig kan straffes med henholdsvis 3, 2 og 2 års fængsel.

Hvis vi vedtager en strafferamme på indtil 3 års fængsel, vil en bestemmelse i den danske straffelov altså ligge i den lavere ende sammenlignet med ovenstående lande, mens en strafferamme på indtil 4 års fængsel ville bringe Danmark mere på linje med de lande, som har de hårdeste straffe for dyremishandling. Vedtager vi i Danmark en strafferamme på indtil 6 års fængsel, vil Danmark placere sig i front, når det kommer til at tage dyremishandling alvorligt.

FORSLAG TIL NY BESTEMMELSE

I de foregående afsnit er der gjort rede for en række forhold, som er relevante at tage i betragtning i forbindelse med en skærpelse af straffen for grov dyremishandling. Med udgangspunkt i disse forhold følger her et forslag til en ny bestemmelse i straffeloven og dens placering.

Strafferammen bør være genstand for politisk diskussion, men i forslaget lyder den på fængsel indtil 6 år. Skulle man fra politisk side ønske at fastlægge strafferammen på fængsel i indtil 3 eller 4 år i stedet, kan forslaget anvendes i sin nuværende form blot med en ændring af dette.

Det kan dog være vanskeligt at se, hvorfor dyreværnsforseelser af den groveste karakter ikke skulle kunne straffes lige så hårdt som ulovlig handel med truede dyr og planter eller anden grov miljøkriminalitet. I medfør af Dyrevelfærdslovens § 2 er dyr sansende, levende væsener, og i dette lys forekommer det problematisk, at den strafferetlige beskyttelse af miljøet er bedre end den, der gælder dyr.

Forslaget tager udgangspunkt i grov, uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr, da disse forbrydelser allerede er tillagt den højeste strafferamme i dyrevelfærdsloven. En bestemmelse som den foreslåede vil eksempelvis kunne anvendes på systematisk og groft uforsvarlig behandling af dyr i forbindelse med transport eller organiseret indsmugling af hundehvalpe, mens bestemmelsen ikke afskrives fra også at kunne finde anvendelse i enkeltstående tilfælde af dyrplageri, hvor forbrydelsen har været usædvanligt grusom og haft særlig farlig karakter.

Angående placeringen af den foreslåede bestemmelse i straffeloven så ville det forekomme naturligt at indsætte bestemmelsen som en ny § 196 b i forlængelse af bestemmelserne om miljøkriminalitet og ulovlig handel med vilde dyr og planter som omtalt ovenfor.

Bestemmelsen vil kunne formuleres således:

§ 196b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under skærpende omstændigheder, jf. stk. 2, og i strid med dyrevelfærdslovgivningen

1) behandler dyr groft uforsvarligt eller

2) på særlig grov vis mishandler dyr.

Stk. 2. Som skærpende omstændigheder anses især tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organiseret karakter, eller

1) overtrædelsen har haft et betydeligt omfang

2) der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding

3) mishandlingen har haft særligt farlig karakter.1

1: Animas bud på en bestemmelse i straffeloven er en videreudvikling af et forslag, der stammer fra et notat, som jurist og forsker i dyreret, ph.d. Søren Stig Andersen, har udarbejdet for Dyrenes Beskyttelse.

FORSLAG TIL BEMÆRKNINGER

Bemærkninger til den nye bestemmelse i straffeloven vil hjælpe domstolene med at vurdere, hvad den rette strafudmåling bør være. Det væsentligste vil være at præcisere, at der bør ske flere ubetingede frakendelser af retten til at holde dyr. Dette bør gøre sig gældende både i straffesager for erhvervsdrivende med dyrehold og for privatpersoner.

ERHVERVSMÆSSIGT DYREHOLD

Ofte gives der til erhvervsdrivende med dyrehold straffe i form af en eller flere bødestraffe.

I lovforarbejdet bør derfor indskrives bemærkninger om, at grov dyremishandling i forbindelse med erhverv i udgangspunktet skal straffes med ubetinget fængselsdom, idet det må tages i betragtning, at bødestraffe sjældent vil have en afskrækkende effekt, når det kommer til erhvervsmæssigt dyrehold.

Videre bør det anføres, at i sager, hvor man som erhvervsdrivende har fået en ubetinget fængselsstraf for grov dyremishandling, bør dette også afstedkomme en ubetinget frakendelse af retten til at holde dyr.

Er der i sager ikke grundlag for ubetingede fængselsstraffe, bør der i langt flere tilfælde idømmes ubetingede frakendelser af retten til at holde dyr for en periode.

Det bør samtidig gøres tydeligt, at såfremt der er tale om grove gentagelsestilfælde, bør straffen være en frakendelse af retten til at drive erhverv med dyrehold.

PRIVATPERSONER

Det bør i lovforarbejdet præciseres, at der oftere bør idømmes ubetingede frakendelser af retten til at holde dyr for privatpersoner i sager om grov dyremishandling, mens ubetingede fængselsstraffe også bør være en mulighed.

Bemærkningerne bør som udgangspunkt opfordre til, at der ved første overtrædelse, når der er blevet begået grov dyremishandling, sker en rettighedsfrakendelse. Endvidere bør det gøres klart, at hvis der er tale om gentagelsestilfælde, bør straffen være en ubetinget rettighedsfrakendelse, da dyrs velfærd ikke kan sikres i personens varetægt.

Idet det antages at være relativt sjældent, at dyremishandling vil ske med direkte forsæt, bør uagtsomhed også være strafbart. Lovgiver bør derfor overveje at opfordre til, at uagtsomhed eller grov uagtsomhed bør være strafbart med ubetingede straffe, herunder ubetingede frakendelser af retten til at holde dyr.

EKSEMPLER PÅ SAGER

For at demonstrere behovet for ubetingede straffe og særligt rettighedsfrakendelser er her et udpluk af sager, hvor straffen er alt for lav sammenlignet med den vanrøgt, der er blevet begået, og de lidelser, dyrene har levet med.

HUNDEHVALPE DRUKNET I BADEKAR

Fem hvalpe på kun 8 uger blev aflivet ved drukning i et badekar, hvor hvalpene blev holdt under vandet, indtil de lå stille. Det Veterinære Sundhedsråd har anset forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, og hvalpene har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Straffen blev 60 dages betinget fængsel, samfundstjeneste i 80 timer og betinget frakendelse af retten til at holde dyr i 3 år.1

HUND HÆNGT I CARPORT

I et hundehold blev en hund aflivet ved hængning i en carport. Derudover blev der anvendt flere tilfælde af fysisk afstraffelse af flere hunde som indebar brug af stødhalsbånd, en hund fik slået tænder ud af munden, der blev brugt ridepisk, hunde fik holdt hovedet under vand, og en hund gik med faktureret lårben igennem længere tid. Hundene blev også holdt i for små bure uden adgang til vand. Straffen for at påføre hundene lidelse og smerter blev fire måneders betinget fængsel samt en frakendelse af retten til at beskæftige sig med hunde i tre år.

I straffen blev der lagt vægt på forholdenes karakter, antallet, og at det var blevet begået over længere tid.2

1. https://detvetsund.dk/sager/2020/fem-hundehvalpe-aflivet-ved-drukning-i-et-badekar 2. https://www.bt.dk/krimi/45-aarig-doemt-slog-taender-ud-paa-en-hund-og-haengte-en-anden-i-carport & https://detvetsund.dk/sager/2021/anvendelse-af-flere-former-for-fysisk-afstraffelse-af-hunde-samt-aflivning-vedhaengning-i-et-hundehold

KREATURER DØDE AF SULT OG TØRST

På en landejendom var der flere uacceptable forhold for en kvægbesætning. Der lå døde, mumificerede dyr i stalden, mindst 21, og der lå flere steder kun knogler tilbage. Det formodes, at dyrene var døde af sult.

Samtidig var der levende dyr i stalden, de var afmagrede, gik rundt i afføring, de havde ikke adgang til vand og kun en smule hø, der lå oven på de døde dyr. Dyrene var blevet behandlet groft uforsvarligt gennem mindst 12 mdr.

Straffen blev en betinget frakendelse af retten til at holde dyr i 3 år, og fængsel i 3 mdr.

30 dage af straffen skulle afsones med det samme og resten af straffen skulle ikke afsones, hvis personen ikke begik noget strafbart i et år.1

KATTE DØDE AF SULT

Tre katte blev efterladt i et hus og blev senere fundet døde. Ved en undersøgelse kunne det bevises, at de tre katte døde af sult ved at blive efterladt i huset. Det Veterinære Sundhedsråd fandt, at de tre katte havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Straffen var en bøde på 10.000 kr. med en fængselsstraf på 10 dage, hvis bøden ikke blev betalt.2

1. https://detvetsund.dk/sager/2019/mange-kreaturer-doede-antageligt-som-foelge-af-sult-og-toerst

2. https://detvetsund.dk/sager/2022/tre-efterladte-katte-fundet-doede-af-sult

§ 196b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under skærpende omstændigheder, jf. stk. 2, og i strid med dyre

velfærdslovgivningen