DIT AFFALD. JANUAR 2011 • VEJE OG GRØNNE OMRÅDER
STEFFEN SAMLER SKRALD I VINTERKULDEN
SNE ER IKKE ALTID ET EVENTYR
SIDE 3
HJÆLP DIN SKRALDEMAND Hold indkørslen ren og ryddet
Steffen, sneen og skraldet Kælkebakken er fyldt med glade børn i flyverdragter, og snemænd titter frem i landskabet. Men for skraldemanden er det ikke altid et eventyr at arbejde i snevejret. - Det er benhårdt, fortæller skraldemanden Steffen, da vi møder ham en iskold vinterdag i Himmelev. Normalt starter Steffens arbejdsdag klokken fem om morgenen, og slutter igen ved frokosttid. Men når sneen sætter ind, tager det ofte over 10 timer at samle dagens skrald. - Villaejere, der lader sneskovlen stå for længe er en udfordring for os, fortæller Steffen, som er godt pakket ind i termojakke, vinterstøvler og tykke sokker. - Der er mange, som slet ikke når at gøre noget før sneen er trampet til is, og så bliver det hele til én stor, farlig skøjtebane for os.
Steffen oplever dog også, at mange er flinke til at hjælpe skraldemændene. Men der er én klassisk brøler, som han meget gerne vil til livs. - Ofte skraber folk fint fra indkørslen op til deres hus og hen til skraldestativet. Men så sker der en kortslutning! Al sneen bliver skubbet sammen i en stor bunke lige foran skraldespanden, så det er umuligt at komme til at tømme posen, beretter Steffen med et skævt smil, og opfordrer Roskildes borgere til at tænke over en bedre placering af bunken, næste gang, de har fat i sneskovlen.
Steffens råd til snerydning Hvis du vil være sikker på at få hentet dit skrald, må du bane vejen for skraldemanden. Steffens sne-råd lyder: • Sørg for, at der er saltet eller gruset • Ryd sne helt ud over fortovet, cykelstien og kantstenen, så der kommer en sti på ca. 1meter, vi kan bruge. Husk at lave hul i snevolden mellem vej og fortorv • Sørg for, at der også er ryd det sne en halv meter rundt om selve skraldestativet
Hjælp din skraldemand
Hold hele adgangsvejen ren og ryddelig, så skraldemanden hurtigt kan komme til.
Der skal være fliser eller en anden kørefast belægning hele vejen hen til skraldestativerne i min. 1 meters bredde. Perlesten, brosten, løst grus og græs tæller ikke som kørefast underlag.
Priser 2011 Alle husstande betaler en fast årlig afgift for renovation. Grundbeløbet dækker nogle af udgifterne til indsamling af papir, pap og glas, håndtering af farligt affald, drift af genbrugspladserne og administration. Årlige grundtakster Enfamilieboliger .............................. kr. 1.382,81 Etageboliger..................................... kr. 967,97 Ungdomsboliger............................... kr. 829,69 Sommerhuse.................................... kr. 691,41 Kolonihaver....................................... kr. 345,70 Tillægsydelser – pr. år (ugentlig tømning)
Der må højst være 40 meter fra hvor skraldebilen kan holde og ind til skraldestativerne.
• Vend din 2-hjulede beholder så hjul og håndtag vender ud mod skraldemanden • Undgå at spærre med barnevogne, kælke, cykler osv. • Sørg for, at der er ordentligt lys. Dit skrald bliver ofte hentet i de mørke morgentimer
Der må ikke være trin eller trapper hvor skraldemanden skal gå. Læs mere på www.roskilde.dk/ affald
• Hunde og andre kæledyr er dejlige. Men pas på, at de ikke skræmmer eller generer din skraldemand
Nye regler for husholdningsaffald Fra 1. januar 2011 kommer der nye regler, somaffaldskrav har betydning for Grafik/how to om dagrenovationen i Roskilde. Du kan afmelde dagrenovationen De nye regler betyder blandt andet, at du kan afmelde dagrenovationsordningen, hvis din bolig (villa/rækkehuse) i minimum 3 måneder fremadrettet ikke er beboet. Etageejendomme kan afmelde ordningen, hvis der er tale om sanering, byfornyelse eller ejerskifte.
Ud over den faste grundtakst, skal du betale et beløb for afhentning af dagrenovation. Beløbet afhænger af størrelsen på din skraldebeholder. 110 liter sæk..................................... kr. 970,28 140 liter beholder............................. kr. 1.207,81 180 liter beholder............................. kr. 1.474,06 240 liter beholder............................. kr. 1.711,52 400 liter beholder............................. kr. 2.151,58 500 liter beholder............................. kr. 2.398,29 600 liter beholder............................. kr. 2.828,29 660 liter beholder............................. kr. 2.893,77 770 liter beholder............................. kr. 3.333,05 800 liter beholder............................. kr. 3.437,51 Ekstra tømning/sæk, 2-hjulet beholder.............................. kr. 60,00 Ekstra tømning/4-hjulet container.. kr. 120,00 Ekstra sække pr. stk......................... kr. 30,00
Sommerhuse får kun hentet skrald i sommerhalvåret Fra 2011 for sommerhuse kun afhentet dagrenovation i perioden 1. april til 30 september. Fra 1. januar til 1. april 2011 henter vi som hidtil. Du betaler naturligvis for den periode, hvor vi afhenter. Alle sommerhuse får brev om ændringen i løbet af foråret 2011. Kolonihaver bliver en del af renovationsordningen Kolonihaver er fra 2011 omfattet af de kommunale renovationsordninger svarende til øvrige husholdninger. Dette følger af ny lovgivning. I lighed med sommerhuse bliver der afhentet skrald fra 1. april til 30. september i kolonihaverne. Du betaler kun for den periode, hvor skraldet afhentes.
DIT AFFALD.
“
Affald i verdensklasse Torben Jørgensen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Vores affald er ikke længere bare skrald, der skal skaffes hurtigst muligt af vejen. Affald er blevet en vigtig ressource for samfundet, der eksempelvis kan udnyttes til varme og elektricitet. I Roskilde ønsker vi at være med i affaldets top, da vi tror på, at der er store gevinster at hente både for miljø og mennesker. Vi har valgt at komme ind af din brevkasse fordi vi gerne vil dele vores passion for affald med dig. I løbet af året får du flere nyhedsbreve med portrætter, viden og gode råd. Vi håber, at nyhedsbrevet giver dig inspiration til at sortere endnu mere derhjemme og lyst til at bruge din genbrugsplads. Har du flere spørgsmål om affald, så skriv til os på affaldoggenbrug@roskilde.dk eller ring på tlf. 46 31 36 32.
Få dit storskrald hentet Hvis du ikke selv har mulighed for at køre dit storskrald til genbrugspladsen, kan du få affaldet hentet mod betaling. Vi afhenter storskrald seks gange om året. Ønsker du at bruge ordningen, skal du blot ringe til Renovations Transport på tlf. 46 75 75 30 mellem kl. 8-12 ugen inden afhentning. I foråret 2011 kan du få afhentet storskrald i: Uge 3, bestil afhentning i uge 2 Uge 14, bestil afhentning i uge 13 Læs mere om ordningen på
Genbrug dit juletræ • Smid juletræet i brændeovnen, og nyd den dejlige varme det giver i stuen • Brug juletræet til at lave stumtjenere, knager eller sjove knastemænd med. Der er masser af inspiration at hente på internettet • Aflever juletræet til storskrald. Tilmeld dig ordningen hos Renovations Transport på tlf. 46 75 75 30. Det koster kr. 235,• Sørg for, at juletræet kommer på genbrugspladsen
www.roskilde.dk/affald
Udgiver: Roskilde Kommune Veje og Grønne områder Udgives 4 gange om året Foto: Peter Jarvad Tekst: Brit Tholander, Bymusen Digital Kommunikation Layout: Annabir.dk
Affald og Genbrug, tlf. 46 31 36 21, affaldoggenbrug@roskilde.dk, Køgevej 80, 4000 Roskilde, www.roskilde.dk
KARA/Noveren, tlf. 46 34 75 00 Håndværkervej 70, 4000 Roskilde Dine genbrugspladser i Roskilde, Viby og Jyllinge
Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 CVR nr. 29189404
RenoNorden, tlf. 56 25 05 70 Henter dagrenovation i gl. Gundsø og Ramsø og papir i hele kommunen.
Renovations Transport, tlf. 46 75 75 30 Henter dagrenovation i gl. Roskilde Kommune