Beliggende i et af de smukkeste områder i Danmark, ved den unikke natur i Dyrehaven samt stranden ved Bellevue, finder man dette klassiske engelske rækkehus fra 1903. 276 smukke etagemeter fordelt på de 3 etager. Med inspiration fra funktionen i engelske town-houses, hvor man havde køkken, bryggers og andre servicefunktioner i den højtliggende kælder, har man i dag indrettet et stort køkken-alrum samt gæste-værelse og tilhørende gæstebadeværelse. I denne del af huset har man indgang fra forhaven samt udgang til den store og velanlagte fælles gårdhave. Den høje stueetage er fordelt på to store stuer, hovedentré og et gæstetoilet. Den smukke snoede trappe leder op til 1. salen, hvor man finder det store master soveværelse med tilhørende walk-in closet. På etagen er der ligeledes rummeligt autentisk master badeværelse og yderligere et lyst gæsteværelse mod gårdhaven. Huset fremstår herskabeligt og yderst smukt og emmer af den oprindelige charme disse rækkehuse har.