Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
01 HALGREENSGADE 16, ST.TV - boligen
02 SPECIFIKATIONER - plantegning
03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen
04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie
05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til Halgreensgade 16, st.tv og til Anna Reventlow Ejendomsformidling
EJENDOMSMÆGLER MDE
TELEFON: +45 3155 4001
info@annareventlow.dk
PÅ EN BLIND sidegade mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard, ligger denne urbane lejlighed i den unikke fabriksbygning Factory House. Lejlighedens skarpe udtryk spejler det oprindelige fabrikslook med store industrielle vinduer, åben planløsning, en svævende trappe, og masser af karakter i ægte New Yorker-stil.
Det er et moderne og funktionelt hjem med udtryksfulde detaljer, og geometriske linjer. De 107 kvadratmeter er intelligent udnyttet og smagfuldt indrettet med et skandinavisk formsprog.
Entrédøren åbner op til et indbydende køkken / alrum og stue i ét, lejlighedens hjerte. Køkkenet fra Køkkensnedkeren, emmer af kvalitet og smelter perfekt ind i det stilrene miljø. Fra stuen er der direkte udgang til en af lejlighedens private og hyggelige gårdhave. På stueplan ligger også badeværelset der matcher lejlighedens look med kvalitetsmaterialer, skøn gulvvarme samt vaskesøjle.
En grafisk og iøjnefaldende ståltrappe, leder op til en repos og hjemmets to soveværelser. Ved trappen er der desuden udgang til den anden private gårdhave.
Det her bliver din egen lille oase midt i byen. Her er I en del af et unikt nærmiljø der oser af både lokal stemning og pulserende storby. Lige rundt om hjørnet ligger Amager Centret og Metroen. Med cykel er I desuden hurtig fremme ved skønne Amager Strandpark.
Når du træder indenfor mødes du af den industrielle stil der gennemsyrer boligen. Detaljer som stammer fra den ombyggede fabrikshal kaldet Factory House, følger dig som en rød tråd gennem hele lejligheden. Entréen er en del af det åbne køkken / alrum.
KØKKEN / ALRUMMET er hjemmets hjerte og omdrejningspunkt. Den åbne planløsning går hånd i hånd med den urbane atmosfære. De store vinduespartier ud mod jeres gårdhave sikrer et dejligt lysindfald, og om sommeren åbner I blot glasdøren op og lader stuen glide udenfor. Her kan I lave mad i et lækkert designer køkken fra Køkkensnedkeren, hvor de stilrene låger smelter flot ind i stuens moderne look.
En skøn og privat gårdhave hvor du kan skabe din egen lille uforstyrrede oase. Her kan I nyde mange forårs- og sommerdage. I denne eksklusive og private have er der plads til både et hyggeligt loungehjørne, og en spiseplads. Haven vender ud mod Prags Boulevard, et arkitekttegnet parkstrøg fri for bilos og trafikstøj.
Lejlighedens grafiske jerntrappe fører op til første sal, og hjemmets to soveværelser. De to vinduer i trappen, sikrer ekstra meget lys på båder under- og overetagen.
Dette store værelse kan indrettes som en anden stue eller et roligt hjemmekontor med plads til gæsten eller teenageren. Det kan også laves om til to værelser, hvis man har behov for det.
Det hyggelige soveværelse er et intimt og skønt rum med kig ud til Prags Boulevard. Det fabriksinspirerende vindue lyser rummet op og de massive egetræsgulve giver en behagelig varm atmosfære.
Stilrene mørkegrå fliser med gulvvarme, indbyggede spots i loftet, væghængt toilet og en luksuriøs brusekabine med to brusehoveder, dette badeværelse har alt hvad der skal til for at gøre dine morgener mere behagelige. Her er der også gjort plads til lejlighedens vaskesøjle, så her går stil og funktionalitet hånd i hånd.
Ved trappen kan du åbne op til lejlighedens anden gårdhave. Den er placeret hvor du kommer ind til ejendommens hyggelige og særlige indgang.
Vejledende tegning uden ansvar
HALGREENSGADE 16 er en del af Factory House, et spændende boligprojekt som stod klar i 2014. Navnet Halgreensgade kan føres tilbage til år 1888, hvor Carl Halgreen opførte den gamle stålvarefabrik. Med respekt for ejendommens originale features, har man formået at skabe unikke rum og lejligheder med både sjæl og rå fabrikscharme. Her er ikke sparet på kvalitet eller gode idéer. Ejendommen har affaldsskakt, lift, porttelefon, og alle lejlighederne har brugsret til et kælderrum hvor cykler og barnevogne kan parkeres.
AMAGER STRANDPARK MENY
HOLMBLADSGADE METRO
AMAGER CENTRET
MED ADRESSE på Halgreensgade bor man tæt på alt uden at give afkald på nærmiljø. Amager er i en rivende udvikling i disse år med spændende byfornyelsesprojekter hvor bl.a. Amagerbrogade for nyligt har gennemgået en forvandling til en indkøbsgade med begrænset trafik. På Amagercentret, som for nylig gennemgik en større renovering, findes alt fra de bedste dagligvarebutikker, til tøj og caféer. Der er kun to kilometer til Amager Strandpark, én kilometer til Christianshavn, og skal man ud at flyve, kan man nå til lufthavnen på et kvarter med metro eller bil. Holmbladsgade har længe været en af de mest hyggelige gade på Amager med masser af caféer og små indretningsbutikker. Det er også her du finder Øens bedste slagter og fiskehandler.
Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna
Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
EJENDOMSFORMIDLING
Damgaard
Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm
Telefon: +45 3155 4001
CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk
ANNA REVENTLOW
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.