TOPMODERNE RÆKKEHUS TÆT PÅ AMAGER STRANDPARK
Fire-værelses hus fra 2016 med egen sydvendt have
I anden række til Amager Strandpark, finder man dette moderne og indflytningsklare rækkehus fra 2016 i to etager med en skøn sydvendt have. Det er et funktionelt murstenshus hvor de 96 kvm er udnyttet på bedst mulig vis. Fra forhaven går man direkte ind til stueetagen hvor man mødes af en praktisk entré og et indbydende køkken i valnøddetræ.
Køkkenet fortsætter videre ind til en lys stue hvorfra der er direkte udgang til en skøn sydvendt terrasse og baghave. På stueetagen er der desuden et gæstetoilet med vaskemaskine. En elegant trætrappe leder op til første sal hvor tre behagelige soveværelser og et fint badeværelse venter.
Boligen er nærmest grafisk i sit udtryk og de smukke rene linjer skaber det perfekte fundament for en personlig stil. Standarden er tiptop og det er lige til at flytte ind og sætte sit eget præg, på én gang. Til ejendommen er det muligt at leje sin egen P-plads.