Er du på tværs? (Forord og indholdsfortegnelse) by Ungdomsringen

Er du på tværs? Om at lede og krydse grænser i nye pædagogiske landskaber

JESPER

LARSEN

(RED.)

Forord og introduktion

DU SIDDER HER med Ungdomsringens nyeste antologi ’Er du på tværs? Om at lede og krydse grænser i nye pædagogiske landskaber.’ Baggrunden for bogen er Ungdomsringens forskningspartnerskab med CBS, som blev indgået i 2016. Når Ungdomsringen udgiver bøger og antologier, er det, fordi Ungdomsringens vigtigste opgave er at vedligeholde dialogen og debatten om, hvordan vi i Danmark udvikler et demokratisk medborgerskab blandt og med vores børn og unge. Denne antologi er et bidrag i debatten. I disse år forandres organiseringen af børn og unges liv radikalt, og dermed forandres også grundlaget for, hvordan Ungdomsringen kan forstå sit opdrag i det pædagogiske og politiske landskab. Særligt med den aktuelle skolereform skal skolen åbnes op, og traditionelle grænser mellem undervisning, fritids- og ungdoms pædagogik, leg og læring gentænkes. De velfærdsorganisationer, der er en del af børn og unges liv, kan ikke længere begribe sig

selv som isolerede organisationer, men må engagere sig i nye netværk og partnerskaber på tværs af grænser mellem skole og fritid. Det sætter nye betingelser for ledelse af pædagogiske institutioner, SFO, ungdomsskoler og fritids- og ungdomsklubber. Den strategiske pædagogiske leder forventes at tænke egen organisation og profession som bidrag til skolen samt en række andre organisationer og samtidig åbne op for, at skole, og andre, kan levere sit perspektiv og bidrag. Den åbne skole og en ny og bredere definition af læring skaber forventninger om at kunne ’gå og lede på tværs’. Med folkeskolereformen i 2014 fik fritids- og ungdomsklubber og ungdomsskoler nye opgaver i de pædagogiske landskaber. Partnerskabets formål har været – gennem udviklingsprojekter og forskning – at undersøge og pege på mulige veje og opmærksomheder, der kan hjælpe til med at placere fritids- og ungdomsklubber og ungdomsskoler centralt i de nye lokale sammenhænge, hvor grænserne for skoletid og fritid etablerer sig på nye måder. Måder, der ikke er givet på forhånd, men som kommer til syne igennem mangfoldige konstruktionsprocesser. Antologien rummer en række artikler fra de deltagende forskere, stemmer fra interesseorganisationer og andre forskere og praktikere. Du vil møde viden, erfaringer, holdninger, tanker og idéer, der er tænkt som inspiration til og refleksion over, hvordan du i dit eget område, i din lokale kontekst, kan tænke dig på tværs af grænserne i de nye pædagogiske landskaber. Du får ikke fuldstændige og quickfix-færdige løsninger, men du præsenteres for viden og erfaring fra vores forsknings- og udviklingsarbejde, og du tilbydes en række artikler, der er tænkt som hjælp til at fremme refleksion over dine egne betingelser og muligheder.

Ungdomsringen og partnerskabet med CBS Partnerskabet mellem Ungdomsringen og CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, handler om at udvikle nye strategier for ledelse af fritids- og ungdomspædagogik gennem forskning og eksperimenter. Partnerskabets afsæt er, at en reformulering af fritids- og ungdomspædagogikken og en afsøgning af nye ledelsesformer ikke kan ske isoleret fra det nye tværorganisatoriske landskab, fritids- og ungdomspædagogikken i dag befinder sig i. En reformulering handler derfor om, hvad fritids- og ungdomspædagogik kan blive til i mødet med folkeskolen og frivillige aktører. Hvordan kan klubberne og ungdomsskolerne blive centrale netværks- og partnerskabs-’skabere’ i de nye børneog ungelandskaber? Udfordringen bliver at skabe nye måder at tænke fritids- og ungdomspædagogik i sådanne møder, samtidig med at essentielle professionsværdier ikke går tabt. Partnerskabet havde et dobbelt formål: Dels at undersøge og skabe viden om, hvilke former for ledelse, der kræves af pædagogiske ledere, når deres ledelsesansvar udvides til at handle om, hvordan børn og unge trives og lærer på tværs af grænser mellem skoler, fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskoler og andre kommunale tilbud og frivillige foreninger. Og dels at skabe konkrete forandringer ved at iværksætte udviklingsprojekter for ledere i fire kommuner fordelt over hele landet, og via disse at sætte gang i en række hverdagsinnovative eksperimenter. Efterhånden, som partnerskabet og samarbejdet udviklede sig, kom der flere organisationer med i samarbejdet. Det oprindelige parløb med CBS blev senere udvidet til også at omfatte DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) og Professionshøjskolen Metropol. De deltagende forskere er No Emil Sjöberg Kampmann fra Metropol, Helene Gad Ratner fra DPU og Justine Grønbæk Pors fra CBS.

Et partnerskab kan ses som et løfte om samarbejde ude i fremtiden. Det, der var fremtid i 2016, hvor partnerskabet blev indgået, er nu blevet til fortid og tilbage står at formidle resultaterne. Første skridt er bl.a. denne antologi, og flere tiltag vil følge efter i den kommende fremtid. Endelig er Ungdomsringen i gang med at evaluere initiativet og partnerskabet. Antologien lægger ud med Ungdomsringens 5 teser for god fritids- og ungdomspædagogisk ledelse. På Ungdomsringens lederkonferencer i 2016 og 2017 arbejdede deltagerne med at frembringe, definere og efterfølgende kvalificere teser for god fritids- og ungdomspædagogisk ledelse. Teserne er tænkt som grundlæggende påstande om god ledelse, der har til hensigt at accelerere dialog, debat og diskussion herom. Teserne er derfor ikke statiske, de må gerne finde deres glemte eller oversete element med henblik på en kvalificering i og af den lokale praksis. Opnår teserne en lokal opmærksomhed, og gerne en kvalificering i en praktisk afprøvning, vil formålet med teserne være opnået. Teserne har ligeledes fungeret som overligger for udviklings- og forskningsprojekterne i partnerskabet mellem CBS og Ungdomsringen. Artiklen er skrevet af Ungdomsringens udviklingskonsulenter Titte Randvig og Jesper Larsen. De næste i rækken er Cecilie Lerche Møller Hansen og Justine Grønbæk Pors. Deres artikel Det nye politiske og organisatoriske landskab for fritids- og ungdomspædagogiske ledere er en formidlende fremstilling af nogle af de resultater, som de er kommet frem til i forskningsprojektet om betingelser for fritids- og ungdomspædagogisk ledelse i dag efter skolereformen fra 2014. Projektet har kortlagt betingelser for fritids- og ungdomspædagogisk ledelse på et nationalt niveau samt fulgt fire kommuners udviklingsarbejde i forhold til at sætte fritids- og ungdomspædagogiske organisationer i spil på nye måder, blandt andet ved

at fokusere på ledelsesudvikling. Som en del af dette fulgte de ledere af ungdomsklubber og fritidscentre i deres arbejde med på forskellige måder at udvikle deres ledelse, organisationer og samarbejder med skole eller andre aktører i deres lokalområde. Herefter viser Jesper Larsen i artiklen Next Practice – fremtidens kompetence- og velfærdsudvikling på tværs af skoletid og fritid, hvordan udviklingsprojekterne har været udtænkt som såkaldte Next Practice-projekter i relation til forskningsprojekterne. John Deweys pragmatiske læringsteori og Aktør-Netværksteori udgør det teoretiske afsæt for spørgsmålet: Hvordan kan kommunerne tilrettelægge en kompetenceudvikling af ledere i skole og fritid, der tilgodeser og udvikler en ny og konkret praksis på tværs af skole og fritid? Artiklen viser os, at Next Practice-projekter, formuleret af skole- og klubledere med afsæt i egne erfaringer og kombineret med teoretiske og akademiske input fra forskere, kan være en mulig vej for fremtidens kompetenceudvikling af ledelse på tværs af skoletid og fritid. Vi ser, at denne tilgang kan styrke den konkrete strategiske ledelsespraksis på tværs af organisatoriske grænser, og ikke mindst, at den samtidig kan have positive effekter i forhold børn og unges trivsel og læring. At organisere uden en organisation i det grænsekrydsende samarbejde er skrevet af Helene Ratner og No Emil Kampmann. Gennem en praksisnær analyse giver artiklen indblik i det usynlige og kreative arbejde, der ligger i organisering på tværs af organisationer. Konkret følger artiklen en kommunes målsætning om at skabe samarbejde på tværs af klub og skole fra strategi til dens konkrete udmøntning i praksis. Skolen og klubbens ledere havde svært ved at finde fælles fodslag, og samarbejdets første konstellation skabte frustration hos alle parter. Medarbejdere fra begge organisationer tog dog sagen i egen hånd og udviklede et idrætsprojekt for inklusionscentrets drenge. Dette projekt var så

stor en succes, at både skole- og klubleder støttede op og endte med selv at få et bedre ledelsesmæssigt samarbejde. Artiklen lærer os både om de udfordringer, men også muligheder, der kan opstå nedefra, når ledere ikke automatisk støtter op om grænsekrydsende samarbejde. Rasmus Bergmann og Mie Plotnikof står bag Kald det kærlighed – når den grænseløse skole lykkes ved at mislykkes. Artiklen tager afsæt i skolereformens ambitioner om at åbne skolens tidslige, faglige og organisatoriske grænser i jagten på læring og trivsel. Med inspiration fra den slovenske filosof og samfundskritiker Slavoj Žižek stiller artiklen skarpt på, hvordan der fra forskellige sider fantaseres om, at skolens mellemrum og omgivelser rummer præcis dét, som skolen har brug for, hvis den skal indfri sit formål om mest mulig læring og trivsel for alle elever. Artiklen er baseret på inspirationsmateriale om skolereformens centrale elementer og evalueringer af erfaringerne fra reformens første år mv. På den baggrund viser artiklen, hvordan fantasierne om skolens mellemrum og omgivelser tilsyneladende vanskeligt lader sig indløse. Men samtidig argumenterer artiklen for, at dette måske slet ikke er så skidt endda. Påstanden er således, at det paradoksalt nok netop er ved at mislykkes igen og igen, at den grænseløse skole frembringer det, som den er på jagt efter. Artiklen runder af med at pege på en række ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter, som dukker op i lyset af dette paradoks. Morten Fogsgaard bidrager med artiklen Når opgaven lander mellem to stole. Offentlige organisationer kan ikke længere lykkes alene gennem sikker drift i velfungerende ’siloer’. Organisationers værdikæde går i dag på tværs af organisatoriske skel. Derfor har vi behov for ledere, der sætter tværfaglige og tværorganisatoriske arbejdsprocesser i front, f.eks. på hospitalet, hvor afdeling, praktiserende læge, andre sygehuse, hjemmeplejen o.a. skal

koordinere arbejdet. Her kræver specialisering og arbejdsdeling gode betingelser for tværgående samarbejde og innovation – og fokus på ledelse af tværgående samarbejdsprocesser. Den aktuelle forandrings- og innovationsdagsorden kalder således på ledere, der engagerer sig selv og resten af organisationen i helhedsorienteret tværgående samarbejde og koordinering. Ofte taler ledere om snitflader og snitfladeafklaring, når de taler om et tværgående samarbejde. Men når samarbejde adskilles med et rent snit, så opstår der nødvendigvis et mellemrum, hvor noget bliver tabt – det kan være den fælles opgave, borgeren, tilliden eller meningen, der forsvinder i snitfladen. Ledere skal derfor i stedet tænke, tale og handle ud fra metaforen om samarbejdsrum, som lægger op til at etablere en fællesmængde af handlinger, viden, kommunikation, tillid og identitet. Men hvordan? Morten giver et bud herpå. Klaus Majgaard har bedrevet artiklen Helheder er gjort af et flygtigt stof. Der tales meget om helhed og tværgående samarbejde i arbejdet med børn og unge. Faglige og institutionelle opdelinger er suspekte og giver mistanke om siloer og professionsvælde. Forsøget på at ophæve opdelingerne har dog en pris: At finde på begreber, der kan favne over faglige og institutionelle forskelle, kræver en formidabel abstraktionsevne, som kun kan opnås ved at se bort fra konkrete spændinger og indhold. Lige så snart helhedsforestillingerne skal gives et konkret indhold, bliver spændingerne og konflikterne imidlertid synlige igen. Denne artikel ser nærmere på, hvordan vi konstruerer helheder på tværs af faglige og institutionelle spændingsfelter, og hvilke dilemmaer og konflikter dette giver anledning til. Artiklen taler for en mindre idealiserende og fortrængende tilgang til udviklingen af tværgående samarbejde, som tør møde spændingsfelterne på en nøgtern og realistisk måde.

Jes Jørgensens Hvorfor kan det være så svært at samarbejde? sætter fokus på de lovgivningsmæssige betingelser og grænsesætningen for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Lovgivningsmæssige hierarkiske betingelser, der giver asymmetri i de faglige relationer og det professionelle arbejde og samarbejde. Argumentet er, at skal vi i højere grad lykkes med folkeskolereformens intentioner, må lærernes faglige monopol brydes til fordel for et reelt ligeværdigt fagligt og tværfagligt samarbejde. Artiklen Det kan kun blive sjovt af Claus Holm tager afsæt i romanen Buddenbrooks – en families forfald af Thomas Mann. Herfra udfoldes begrebet livsduelighed, der ifølge Holm kommer til at betyde, at kommende generationer ikke skal leve et fritidsliv. Fritiden er ude – fri tid er inde, hvilket stiller pædagoger og pædagogik i et særligt lys. Litteratur om grænsekrydsende ledelse og samarbejde argumenterer for, at organisationer og professioner må finde sammen om mål, som den enkelte organisation/profession ikke kan løse alene, men som netop kræver et grænsekrydsende fokus for realisering. Et sådant fælles afsæt kunne være begrebet livsduelighed. Løbehold2500 – når sproget bygger bro mellem professioner og hjælper unge til at løbe i den rigtige retning er skrevet af Søren Østergaard. I artiklen er der fokus på de muligheder, der ligger i, at man i det tværprofessionelle samarbejde benytter sig af et såkaldt sprogligt ’fælles tredje’, der kan mediere mellem monoprofessioners tænkning, praksis og sprog. I bidraget introduceres også kort til den helt konkrete udfordring, det er, i mødet med Generation Alpha og en samfundsmæssig kontekst under hastig omkalfatring, at udvikle en tænkning og sproglig praksis, der transcenderer de aktuelle faggrænser og traditioner. Formanden for BUPL’s Lederforening Eva Munck Immertreu giver i teksten Ledelse af klubber og fritidstilbud sit bidrag til, hvad

lederen af en klub eller fritidstilbud bør have fokus på for at kunne lede og udvikle sin institution. Artiklen tager udgangspunkt i begreberne kerneopgave og faglig ledelse. Der opstilles en model for faglig ledelse opdelt i tre områder: Ledelse af medarbejdernes faglighed, forståelse for institutionens struktur, sammenhæng og relationer til andre typer af institutioner og fornemmelse for udviklingen i velfærdssamfundet. Tre områder, som enhver institutionsleder, herunder også klub- eller fritidstilbudsledere, bør forholde sig til. Til sidst gives der bud på, hvordan kerneopgaven og modellen for faglig ledelse kan bringes i anvendelse af klubog fritidstilbudsledere. Ungdomsringens formand Simon Kollerup runder af med sit bidrag Vi vil være på tværs og siger afslutningsvis tak for samarbejdet i forskningspartnerskabet og tak til alle bidragsyderne i denne antologi. Det er vores håb, at bogen vil cirkulere i diverse netværk – blandt praktikere og forskere, kommunal- og landspolitikere – og dermed medvirke til at skabe et fornyet politisk, praktisk og vidensfunderet fokus for fritids- og ungdomspædagogikkens betingelser og ledelse i Danmark. Jesper Larsen, Ungdomsringen Marts 2018

Indhold 18

5 teser for god fritids- og ungdomspædagogisk ledelse Jesper Larsen og Titte B. Randvig, Ungdomsringen

Det nye politiske og organisatoriske landskab for fritids- og ungdomspædagogiske ledere Justine Grønbæk Pors og Cecilie Lerche Møller Hansen

Next Practice – fremtidens kompetence- og velfærdsudvikling på tværs af skoletid og fritid Jesper Larsen

At organisere uden en organisation i det grænsekrydsende samarbejde Helene Ratner og No Emil Sjöberg Kampmann

108

Kald det kærlighed — når den grænseløse skole lykkes ved at mislykkes Rasmus Bergmann og Mie Plotnikof

134

Når opgaven lander mellem to stole Morten Fogsgaard

150

Helheder er gjort af et flygtigt stof Klaus Majgaard

168

Hvorfor kan det være så svært at samarbejde? Jes Jørgensen

188

Det kan kun blive sjovt! Claus Holm

200 Løbehold2500 — når sproget bygger bro mellem professioner og hjælper unge til at løbe i den rigtige retning Søren Østergaard

222

Ledelse af klubber og fritidstilbud Eva Munck Immertreu, formand BUPL’s Lederforening

238

Vi vil være på tværs Simon Kollerup, formand for Ungdomsringen

Er du på tværs? VOR GÅR GRÆNSERNE FOR, hvordan vi kan forstå skolen og fritidens organisering? Hvilke tilgange og opskrifter kan vi have til grænsedragning? Hvad kan fritids- og ungdoms pædagogikkens bidrag blive til i ønsket om bedre læring i en sammenhængende dag på tværs af grænserne imellem skoletid og fritid? Og ikke mindst, hvordan kan der ledes i et pædagogisk landskab, der vil mere helhed og tværgående samarbejde?

Er du på tværs? Om at lede og krydse grænser i nye pædagogiske landskaber er en samling artikler, der med hver deres vinkel søger at svare på disse og andre spørgsmål. Antologien er det foreløbige resultat af et forskningssamarbejde mellem CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Professionshøjskolen Metropol og Ungdomsringen. Partnerskabet handler om at udvikle nye strategier for ledelse af fritids- og ungdomspædagogik gennem forskning og eksperimenter. Afsøgning af nye ledelsesformer kan ikke ske isoleret fra det nye tværorganisatoriske landskab, fritids- og ungdomspædagogikken beﬁnder sig i i dag. En reformulering handler derfor om, hvad fritids- og ungdomspædagogik kan blive til i mødet med folkeskolen, uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet, socialområdet og frivillige aktører. Hvordan kan SFO’er, klubber og ungdomsskoler blive centrale og ligeværdige netværks- og partnerskabs-’skabere’ i de nye børne-og ungelandskaber? Udfordringen bliver at skabe nye måder at tænke fritids- og ungdomspædagogik i sådanne møder, at bevæge sig på tværs af grænser, uden at essentielle professionsværdier går tabt. Bogens artikler er skrevet af forskere, ledere, konsulenter og praktikere og henvender sig bredt til beslutningstagere, politikere, chefer, ledere, konsulenter, medarbejdere og andre med interesse for fritids- og ungdomspædagogisk ledelse og organisering.