Klubskolehistorier

Det gode samarbejde mellem skole og klub – De gode historier

I forbindelse med projektet ”Det gode samarbejde mellem skole og klub” har CUR været med på sidelinjen, når der blev afprøvet forskellige former for samarbejde i lyset af skolereformen.

Det er blandt andet blevet til følgende historier om, hvordan samarbejde kan fungere, opdelt i kategorier:

Understøttende undervisning: - Eksamens-coaching, livsvejledning og alt muligt andet (FC Byggeren) - Når klubben understøtter fagundervisningen med udgangspunkt i skolens læringsmål (Lundø) Organisering og ledelse: - Når klubben er med i maskinrummer (FC Herningvej) - Når ledelsen forstår at organisere arbejdet, så pædagogernes arbejde på skolen giver mening (Klub Akva) - Når kommunen sætter en dagsorden for samarbejdet mellem skole og klub (Roskilde Kommune) - Om vigtigheden af organisation og om hvordan pædagoger kan være brobyggere mellem skole og klub (UK Gladsaxe) - Når relationer får samarbejdet til at fungere på trods af organisatoriske udfordringer (Lundegården) Inklusion: - Eksempel på et understøttende, trivselsfremmende fag-fagligt inklusionsprojekt (Lemvig/Nissum) - All inclusive - Når skole, foreningsliv, inklusion og demokratisk dannelse går hånd i hånd (Nr. Felding) - Om praktiske valgfag i samarbejde om modtageklasser (Tempeltræet II) Trivselsarbejde: - Eksempel på et understøttende, trivselsfremmende fag-fagligt inklusionsprojekt (Lemvig/Nissum) - Forlagt valgfagsundervisning og trivselsforløb i klubben (Ubberup/Korup) Skolen i klubben og klubben i skolen: - ”Det her er ikke musikundervisning – vi leger musik” – Forlagt UUV (Ordrup Fritidscenter) - Linjefag med afsæt i pædagogernes særlige kompetencer (Tempeltræet I) - Et uddannelsesparathedsprojekt som forlagt undervisning (Tårnby Ungdomsskole) - Forlagt valgfagsundervisning og trivselsforløb i klubben (Ubberup/Korup) - Forlagt valgfagsundervisning – på gymnasiet (UKC Halsnæs) - Når klubben flytter ind på skolen (Ungemiljøet Fredericia) Samarbejde med foreningslivet: - All inclusive - Når skole, foreningsliv, inklusion og demokratisk dannelse går hånd i hånd (Nr. Felding) - Når klubben fungerer som brobygger mellem skole og erhvervsliv (Smilehullet) - Når klubben fungerer som brobygger mellem skole og fritidsinteresser (Ungvest Odense)

Eksamens-coaching, livsvejledning og alt muligt andet – coaching som en del af den understøttende undervisning ”… Der er altid vildt meget fnidder i pigegruppen. Sara bitcher Caroline, som altid er uvenner med Sofie – og jeg er veninder med dem alle sammen – og de vil hele tiden have mig til at tage parti.

Det er vildt stressende!

Hvordan tackler du det? ”… Jeg forsøger at holde mig uden for deres intriger, men det er ikke altid nemt at holde sig neutral, for en gang imellem er der altså nogen af dem, der lidt for meget.”

Der er gang i samtalen mellem Mathilde, der går i 9.klasse, og Britt fra FC Byggeren. Britt er pædagog og har en efteruddannelse i coaching og narrative samtaleforløb – og denne faglighed har man i FC Byggeren valgt at spille på banen i forbindelse med at man skal ’undervise’ 540 timer i skolen.

Baggrunden for projektet er en fælles oplevelse i såvel skole som klub af, at eksamensangst er en stor udfordring for især mange piger. Op til eksamen i sommeren 2015 etablerede klubben et pilotprojekt med fokus på at gøre eleverne mere eksamensparate, men opdagede meget hurtigt, at eleverne ofte havde større udfordringer i deres liv end eksamen. Britt tortæller: ”… Sidste år fandt jeg ud af, at hos mange af dem, jeg talte med, der var rigtig mange andre ting, der fyldte, som de også havde brug for at arbejde med. Så i år blev det tilrettelagt sådan, at jeg skulle starte tidligere op, så jeg kunne få en relation til dem og nogle narrative samtaler, så jeg kunne finde ud af, hvor de var henne, og hvad de havde brug for …”

Med afsæt i denne viden valgte klub og skole i samarbejde at tilbyde eksamensforberedende coaching-samtaler og forløb for såvel enkeltelever som grupper i 8-9. klasse på Tornhøjskolen i Ålborg.

Klasserne er blevet introduceret til ideen med tilbuddet. Britt fortæller: ”… I vores PR kørte vi meget på eksamensdelen – det med at eleverne blev mere eksamensparate … Det er det, der er aftalt med skolen, men jeg går også ind og siger, at der kan være andre ting, som det kan være godt at få snakket med en udenforstående voksen om. Og så fortalte jeg om, hvad coaching er, og at de ting, de fortalte mig, er fortrolige – med mindre de gav mig lov til at fortælle noget videre. Og det handlede ikke om, at jeg sad og gav dem nogle gode råd; det var ligeså meget, at de selv kom frem til nogle løsninger på nogle af de ting, de gik og tumlede med ...”

Det er både drenge og piger, der vil snakke!

Britt står nu til rådighed som samtalepartner for henholdsvis 8 og 9. klasse i to gange halvanden time om ugen. Det betyder, at eleverne selv kan komme, lærerne kan ’henvise’ en elev, eller Britt kan selv opsøge elever, som hun blandt andet med sin viden fra ungdomsklubben tænker – eller som hun blot fornemmer – bærer rundt på noget, de har brug for at snakke med nogen om. ”… Jeg

oplever tit, at dem, jeg har aftalt at snakke med, bliver forhindrede, og så giver det god mening at opsøge en anden elev og spørge, om de har lyst til at gå en tur – og som regel siger de jo ja! Og når man så kommer i gang med at snakke, er er jo altid noget, de gerne vil vende – og nogen gange kan det godt være ret tunge ting …”

Måske lidt overaskende er der ligelig fordeling mellem piger og drenge, og specielt mange drenge med anden etnisk baggrund end dansk efterspørger samtalerne. ”... Nogle af dem med mest attitude kæmper med meget lav selvtillid, mens andre bare har lyst til at fortælle deres families historie til en udenforstående – noget, de ellers sjældent har mulighed for. Blandt pigerne er der specielt to grupper piger, jeg snakker med: De målrettede piger, som gerne vil gøre det godt til eksamen – og så dem, der er stået helt af skoleprojektet, og som reelt har brug for at lave noget andet for at komme videre… Nogle gange bliver det kun til en enkelt snak, mens der for andre er tale om et forløb, hvor jeg løbende følger op på de ting, vi har aftalt.”

Set udefra virker det som om, at de samtaler, som Britt har med eleverne, lige så godt kunne finde sted i klubben, men det viser sig ikke at være tilfældet: ”… Der er forskel på samtalerne! I skoleregi er jeg nødt til at have den dagsorden, der handler om det faglige, det skolemæssige. Når jeg har de her snakke i klubregi, så handler det meget mere om familie, om venskab, om seksualitet, om kærester osv. – det er det mere personligt. Det kan det også godt blive i skolen, men det er altid det faglige, der er udgangspunktet …”

Det er fedt at kunne vende tingene med en udenforstående …

Når man spørger Mathilde om, hvorfor hun har valgt at opsøge snakken med Britt, fortæller hun følgende: ”… Altså når man går i 9. klasse, har man jo ikke vildt mange voksne at snakke med om, hvad der foregår i ens liv. … Altså man har jo sine forældre, men det er jo ikke alt man orker at snakke med sine forældre om … Og så er det altså rart at kunne vende tingene med Britt, som jeg jo har kendt i nogle år, fordi jeg også har gået i fritidsklub. Her var hun god til at snakke med os om alt muligt … Og det er nok også noget af det, der gør, at det let at snakke med hende igen … At man ligesom har kendt hende altid … Og hun er rigtig god til at få ting, der fylder helt vildt meget i ens liv, til at fylde noget mindre …”

Matematiklæreren Peter oplever også, at initiativet er godt: ”… Eleverne taler positivt om deres snakke med Britt. Egentlig tænker jeg, at nogle af de samtaler, som Britt har med eleverne lige så godt kunne varetages af nogle lærere … Men vi har ikke længere tid … Og måske er det også nemmere for dem at snakke med nogen lidt udenforstående ...”

… Og hun er rigtig god til at få ting, der fylder helt vildt meget i ens liv, til at fylde noget mindre …”

(Mathilde, 9. klasse)

Nu mangler vi bare at få lærerne med …

Coaching-samtalerne er tænkt som en del af den understøttende undervisning, men Britt er ikke altid helt opdateret på, hvad det er for noget undervisning, hun er med til at understøtte: ”… Det er frustrerende, at samarbejdet med lærerne er så meget op af bakke. Det virker egentlig som om, de synes, at det er en god ide, men det er svært at få kommunikationen med lærerne til at fungere.

For eksempel har jeg i fire måneder ventet på at blive inviteret til et teammøde – og det er stadigvæk ikke sket! Og det er frustrerende, for hvis vi fik samarbejdet til at fungere, kunne mit arbejde på skolen blive meget mere målrettet mod de elever, der har de største behov for at snakke med en udenforstående …”

Et enkelt projekt med impact – som sagtens kunne blive større! ’Eksamenscoaching m.v.’ er et enkelt og godt tænkt projekt, som alle aktører sagtens kan se en ide med … Og hvor det, at pædagogen i forvejen kender elevene fra andre arenaer, forekommer at være en stor fordel! Udfordringen er så blot at få den arena, som samtalerne primært skal understøtte – nemlig skolen – mere integreret i projektet!

”Vi arbejder ikke med maling – vi arbejder med relationer!”

– Når klubberne er med i maskinrummet I mange af landets klubber opleves forholdet til skolen som udpræget asynkront, men den oplevelse har man reelt ikke i klubben FC Herningvej. Når man taler med klubbens ansatte, giver de tværtimod indtryk af, at de oplever en høj grad af ligeværd i samarbejdet – og peger samtidig på, at det i vid udstrækning hænger sammen med, at klubbens leder igennem nogle år har siddet med i skolens daglige ledelse. Medarbejderne oplever nemlig at det, at deres leder Jakob Isager er med i ledelsen, medfører, at de er godt informerede om, hvad der foregår på skolen – og at de opgaver, de skal bestride, afspejler de kompetencer, der er blandt medarbejderne.

Det er kun i et fåtal af klubber, at man oplever at være med i ’maskinrummet’, og vi har derfor i løbet af efteråret haft en række snakke med Jakob om, hvordan han oplever at sidde med i ledelsen, samt hvad denne ’organiseringsform’ har af betydning for hverdagen i klubben:

- Det unikke ved jeres klub, det er, at du er med i skolens ledelse. Hvad er historien bag det?

Det var skolelederen, der tog initiativ til at tænke mere helhedsorienteret ved at forene ledelsen, så reelt er jeg blevet inviteret ind i skolens ledelse af en særdeles visionær skoleleder!

- Hvad betyder det i praksis, at du sidder med i skolens ledelse?

Det betyder, at jeg deltager i de ugentlige teammøder sammen i ledelsesteamet. Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder, afdelingsledere, teknisk serviceleder – og så mig. Det betyder, at jeg er med til at tage beslutninger omkring hverdagen på skolen, men også er med, når der skal tegnes de store linjer. For eksempel var jeg med i forhold til at formulere en vision for, hvordan vi skulle implementere skolereformen på Herningvej Skole. Så jeg er med i stort og småt …

- Du er jo bare en lille spiller, bliver der lyttet til dig?

Det synes jeg i høj grad! Her har det været værdifuldt, at man i Aalborg Kommune har meldt ud omkring omfang og i nogen grad også indholdet af vores indsats på skolen. Denne partnerskabsaftale har udgjort en vigtig ramme omkring samarbejdet. Vi indledte ikke vores samarbejde med diskutere penge – det var jo ligesom på plads, og i stedet har vi kunnet bruge vores tid på sammen at finde veje i forhold til, hvad klubben kan byde ind med i skolen. Og her oplever jeg heldigvis, at der er stor enighed omkring, hvordan skoleopgaven skal løftes, og hvilken funktion klubben skal have på skolen. Generelt synes jeg, at samarbejdet bærer præg af, at der er en respekt omkring hinandens fagligheder i opgaveløsningen. Vi skal levere 540 timers socialpædagogisk arbejde på skolen – og det forholder både vi og skolen sig til, og der er stor respekt omkring, hvordan vi som klub håndterer denne opgave.

- Hvad betyder det for dine egne medarbejdere, at de ved, at du er en del af ledelsen?

Jeg fornemmer, at det giver en god ro omkring samarbejdet med skolen, at jeg er med i ledelsen. I forhold til arbejdet med skolereformen har det jo betydet, at mine medarbejdere har været enormt velorienterede omkring, hvilke processer, der har været gang i og hvorfor – og det har været med til at give en god ro i medarbejder gruppen … Og så har det også været nemmere for mig at spille ind med, hvad vi som klub har kunnet byde ind med i forhold til udrulningen af skolereformen … - Og få styr på sådan nogle praktiske ting som forberedelse, deltagelse i teammøder m.v.

- Hvad bidrager du med, der er anderledes end de andre i ledelsesteamet?

Vi bidrager med hvert vores – og jeg kommer nok specielt med sigtekornet rettet mod de socialt udsatte. Som klub vil vi gerne positionere os som nogen, der arbejder med socialt udsatte, og her er vi som klub enormt godt hjulpet af den her partnerskabsaftale, vi har indgået. Den betyder nemlig, at vi godt ved, hvad der er vores ’kerneopgave’ på skolen – nemlig at arbejde med elever, der er truet på trivsel. Det er det, vi kan – og det har været vigtigt for os at være skarpe på, at det er det, som vi skal! Og jeg oplever, at der i ledergruppen er en høj grad af konsensus omkring, at det også er der, vi har vores spidskompetence, hvilket har betydet, at vi som klub i høj grad har fået mulighed for at lave nogle specielle, individuelle projekter omkring de elever, skolen oplever sig udfordret af!

- Hvad er det, dine medarbejdere kan byde ind med i skolen?

Vi har ofte en tættere relation til børnene – hos os smelter arenaerne lidt sammen, så man ikke enten ses som en del af skolen eller klubben, men mere som en del af hele elevens liv. Ved at være i såvel skole som klub får vi et langt mere nuanceret billede af de unge mennesker. De har nogle historier med fra skolen, som vi kan bruge i fritidsdelen, men tingene gælder også den anden vej!

Vi skal selvfølgelig være skarpe på, at vi arbejder i henholdsvis en ’skal-arena’ og en ’kan-arena’, men i praksis oplever jeg faktisk, at den linje bliver udvisket: Medarbejderen flytter sig rent fysisk, og de er helt med på, at der er nogle andre præmisser i skolen end i klubben, men det er jo ikke sort-hvidt! Det kræver altså også en vis struktur i en fritidsklub at arbejde med de børn, der hænger lidt!

- Er i sammen med børn og unge på en anden måde på skolen, fordi der er en opgave?

Langt hen ad vejen vil jeg sige, at vi har flyttet vores fritidspædagogiske indsats ind i skolen, mere end jeg vil sige, at vi har tilpasset vores indsats til skolen. Vi arbejder med de samme værktøjer.

- Hvad har dine medarbejdere lært af at være i skolen – helt konkret?

Vi er blevet bedre i forhold til planlægning og struktur. Og så er der det der med at få et andet perspektiv – det er noget af det, der er allermest fagligt udviklende: At se børnene og de unge i en anden kontekst og høre noget fra en anden gruppe, der ser anderledes på det. På personalemøder her i klubben kan der godt være indforståetheder – det går ikke, når man skal præsentere det for andre, der har en anden referenceramme – så man lærer at blive skarp på det, man siger.

- Bliver dine medarbejdere dygtigere, fordi de skal italesætte deres faglighed på en anden måde?

Ja, det tænker jeg, de gør. At kunne sætte ord på, hvad det er, en indsats kan gøre, og hvad det er, vi vil have ud af det. Men det laver vi faktisk i fællesskab – de her indsatser, dem planlægger vi sammen med lærerne på teammøderne.

- Hvordan ser det ud om 5 år i forhold til at være en del af skolearenaen?

Det ser sindssygt godt ud, men jeg tror, at vi bliver noget udfordret af at gå fra at være en institution med nogle bestemte fysiske rammer til at være en del af en organisation, hvor faggrænser og aktiviteter flyder lidt mere på kryds og tværs. Og her er det så, at vi skal være skarpe på, at vi ikke primært arbejder med maling – vi arbejder med relationer, og det kan vi i princippet gøre når som helst og hvor som helst! Vi er faktisk begyndt lidt på det – at udfordre hinanden på at arbejde andre steder, end man plejer – for at forstyrre vanetankegangen – og det, tror jeg, er en sund øvelse, som er med til at geare os til fremtiden!

Historien fra FC Herningvej udfordrer klubberne til: 

At være pragmatiske og holde fast i det, man som klub og pædagog er god til!



At være åben i forhold til, at man også sagtens kan lære noget af skolen!



At få udstukket klare rammer, fordi det betyder, at man kan indlede snakken med afsæt i det vigtigste – eleverne!

Fritids- og ungdomsklubben Akva: “Vores samarbejde med skolen gør os til bedre fritidspædagoger …”

– når ledelsen formår at organisere samarbejdet, så pædagogernes arbejde på skolen giver mening På Viby Skole lidt uden for Århus har man i indeværende skoleår valgt at lade lærerne stå for den understøttende undervisning på 8. og 9. klassetrin. Denne beslutning tog skolen for at imødekomme elevernes ønske om mere faglig undervisning frem mod afgangseksamenerne, men når man spørger eleverne nu, er der ingen tvivl om, at de savner samværet med pædagogerne i skolen: “Han (pædagogen, red.) var lidt mere ‘med os’. Altså han kunne godt bede os om at ‘holde kæft’ og så videre, men han var ikke så stringent og regelret som lærerne. Hans tilgang til os elever var helt anderledes, og han tog os med ud på ture og sådan noget. Altså han var mere … pædagogisk!” Således betror en pige fra 9. klasse sig, mens hun sidder i ’Boblen’ og snakker med pædagogerne i spisefrikvarteret.

Boblen er et lokale på Viby Skole, som fritids- og ungdomsklubben klub Akva råder over og dagligt holder åbent blandt andet i skolens spisefrikvarter. Her har børnene i udskolingen mulighed for at lave en kop the, slænge sig i sofaen og få en god snak med en af de to pædagoger, som er tilstede i dette tidsrum. Pædagogen Lars fortæller således: “Vi snakker faktisk om mange ting med de unge her i Boblen: Vi snakker om venner, familie, uddannelse og fritid, eller hvad de f.eks. skal lave i weekenden. Og så snakker vi også om de ting, der er oppe i tiden såsom terror, valg, EU-afstemning, politik og meget andet. Og derudover tager vi ‘temperaturen’ på de unge og samler op på nogle af de ting, vi snakker om – eller det humør, de er i.” Lars fortæller også, at eleverne virker rigtig glade for muligheden for at hænge ud sammen med pædagogerne i Boblen og peger desuden på, at det er blevet et naturligt og neutralt sted for eleverne at mødes på tværs af klasserne.

Tiden, som pædagogerne tilbringer i Boblen i skolens spisefrikvarter, betales af fritids- og ungdomsklubben som en investering i samarbejdet med skolen. Fritids- og ungdomsklubbens pædagoger har indrettet rummet med sofa og stole til at hænge i, barbord og barstole og elkedel til at lave the. På væggen hænger en plakat med teksten: “Do more of what makes you happy”, og ofte snakker de med eleverne om, hvad de synes, der mangler i rummet. Det er bogstavelig talt klubbens rum.

“Vi er blevet dygtigere og klogere …”

At 8. og 9. klassetrin ikke længere har pædagoger i den understøttende undervisning ærgrer ikke alene eleverne – det ærgrer også pædagogen Lars, som siger: “Jeg ville rigtig gerne, at vi havde fået et år mere på de to klassetrin. Jeg synes, vi er blevet dygtigere og klogere, end vi var sidste år, og jeg ville gerne have haft muligheden for at arbejde videre med de klasser – jeg håber, vi får lov igen til næste skoleår.”

En dreng fra 7. klasse er helt på linje med Lars og siger således: “Jeg synes virkelig, at den understøttende undervisning er blevet federe i år, end den var sidste år. Sidste år så vi bare rigtig mange film, og det var jo meget sjovt, men jeg tror ikke rigtig, at den pædagog, vi havde der, helt havde forstået, hvad det gik ud på. I år bliver vi tvunget til at lave lidt mere – og det lærer vi nok også noget mere af.”

“Det er klart, at alt nyt tager tid,” siger Lars og fortsætter: ”men ledelsen – både klubledelsen og skoleledelsen – har virkelig været gode til at sætte nogle organisatoriske rammer, som giver mening og gør arbejdet lettere. Og så er vi som fritidspædagoger som sagt blevet dygtigere og klogere, end vi var, da det hele startede sidste skoleår.” Lars påpeger yderligere, at det er vigtigt at kunne begrunde sit pædagogiske arbejde og siger: “Hvis vi laver noget, skal vi kunne begrunde det pædagogisk. Vi gør ikke noget bare for at gøre noget.”

“Det er klart, at alt nyt tager tid […] og så er vi som fritidspædagoger blevet dygtigere og klogere, end vi var, da det hele startede sidste skoleår.”

Lars, pædagog

Fritidsperspektivet gør en forskel Anders, som er pædagogisk leder på Viby Skole, er ikke et sekund i tvivl om, at pædagogernes tilstedeværelse i klasserne gør en forskel: “Alle mine elever i 5.-9. klasse har oplevet, at det gør en forskel at have pædagoger med i klassen, fordi de har vist sig at være gode til at håndtere pigefnidder, elever som er gået lidt død i skolen eller elever som hænger pga. problemer derhjemme osv.

Reelt tror jeg, det handler meget om, at pædagogerne ofte ikke kun anlægger et 8-15-perspektiv på barnet, men også bidrager med alt det, som ligger efter skolen i fritiden, hvor nogle af de børn, der måske hænger i skolen, blomstrer op i klubben – og den side af eleven kan pædagogen så tage med ind i skolen og dermed også anvise lidt andre veje ind til den enkelte elev.” Klubleder Jeanne tilføjer: “Og så tror vi jo begge to på, at glade børn lærer bedst – at det at trives er en vigtig forudsætning for at have lyst til at lære! Eller udtrykt lidt anderledes: Børn kan ikke lære, hvis de ikke trives, og trives ikke, hvis de ikke lærer!”

Der blev sendt mange SMS’er de første par måneder …

Når Lars bliver spurgt om, hvad der gør, at samarbejdet mellem klubben og skolen fungerer, peger han på en ledelse, der er gået foran og har været gode til at sætte nogle rammer. Når Jeanne og Anders bliver spurgt om, hvad der er den helt afgørende faktor i forhold til at få samarbejdet mellem klub og skole til at fungere, er de meget enige om, at “Børn kan ikke lære, hvis de ikke trives, og trives ikke, hvis de ikke lærer!” det er helt afgørende, at ledelsen vil det, kan sætte ord på, hvorfor det er vigtigt at samarbejde, og at de Jeanne, klubleder påtager sig ansvaret med at rydde de forhindringer af vejen, der naturligt vil komme.

Om samarbejdets opstart fortæller Anders således: “De første måneder snakkede vi sammen flere gange om dagen og SMS’ede på alle mulige tider af døgnet. Det krævede meget at få samarbejdet

ordentligt i gang! Dels var der en masse logistik, vi skulle have på plads, og så var der jo også både medarbejdere og forældre, der ikke helt kunne se meningen med samarbejdet – og så skulle vi hele tiden argumentere for, hvorfor vi troede på projektet.” Jeanne supplerer og siger: “Nu SMS’er vi ikke nær så meget mere, men denne investering har været nødvendig for at kunne udvikle et godt og ligeværdigt samarbejde, hvor medarbejderne kender hinandens roller og oplever at være medarbejdere på et fælles projekt, nemlig at få så mange børn og unge som muligt til at lære så meget som muligt. Og at vi i nogen grad er lykkedes med projektet, og at de mange SMS’er har været det hele værd, synes jeg, at jeg får bekræftet, når skolelederen kan fortælle om en ældre medarbejder, som i udgangspunkt ikke kunne se den store mening med samarbejdet, men som efter en MUSsamtale med skolelederen lige stikker hovedet ind på kontoret igen og siger: ‘Kalle, jeg glemte lige at sige, at hende pædagogen, der er i min klasse, gør et fantastisk stykke arbejde’.”

De meget intense opstartssnakke har også betydet, at man meget hurtigt er blevet skarpe på, hvad det helt konkret er, man skal samarbejde om, og hvad henholdsvis lærere og pædagoger har at byde ind med. Der er derfor heller ikke så meget famlen, når man spørger Anders, den pædagogiske leder, om, hvorfor det giver god mening at have pædagogerne med i undervisningen: “Man skal ikke have arbejdet særlig længe med gode pædagoger, før man finder ud af, at de tænker anderledes, og at de ser andre ting i eleverne, end mange af lærerne gør – de ser barnet på nogle andre arenaer end lærerne, og den viden omkring den enkelte elev betyder jo, at vi – specielt i forhold til de elever, der udfordrer os – kan udvikle lidt alternative strategier i forhold til at møde det enkelte barn. Reelt oplever vi, at det giver mening at have pædagoger med i alle klasser, men specielt i de klasser, hvor der er lidt udfordringer, har de rigtig stor gennemslagskraft.”

Når man spørger Henrik, som er skoleleder på Viby Skole, om hvad pædagogerne bidrager med i skolen, svarer han: “Fritidspædagogerne kommer med et mere helhedsorienteret syn på børnene – de har en anden og bredere viden om børnene, og den viden kan de bringe i spil i skolen. Fritidspædagogerne er med til at skabe en sammenhæng mellem faglighed og trivsel, og understøtter vores fælles mål og kerneydelse: at danne hele børn. Det ville være et savn for skolen, hvis fritidspædagogerne en dag skulle forlade skolen – det ville jeg se som et tilbageskridt i den forkerte retning. Det giver i hvert fald rigtig god mening at have fritidspædagogerne i skolen.”

Her kommer vi, og vi vil gerne lege med jer!

Fritids- og ungdomsklubben Akva, som rent fysisk ligger på Vesterkærskolen i Århus, har gennem en årrække haft et fint samarbejde med Viby Skole, men primært omkring specialbørn. Da folkeskolereformen var under opsejling, valgte klubben en proaktiv tilgang til det kommende samarbejde. Klubleder Jeanne fortæller: “Vi ville gerne supplere det faglige med et trivselsperspektiv, og for at få foden indenfor lavede vi et pilotprojekt, hvor vi gratis kom i 5.-7. klasse en gang om ugen, så lærerne kunne se, hvad vi kunne byde ind med. Og heldigvis tog skolen positivt imod tilbuddet, som udviklede sig i mange forskellige retninger – vikingeprojekter, støtte på nogle børn, teambuilding m.v. Tilbagemeldingerne på vores tilstedeværelse i undervisningen var så positiv, at det var helt naturligt at fortsætte samarbejdet fra 1. august 2015.”

Via kurser, coaching og kollegial sparring er alle klubbens 12 medarbejdere blevet klædt på til samarbejdet med skolen. Jeanne er helt med på, at det har været en omvæltning for mange af hendes medarbejdere, men hun glæder sig over, at det store flertal af medarbejderne trives med at være på skolen: “For at blive ansat i klubben er det et krav, at man også ønsker at være på skolen. Det kræver, at man skal være god til at navigere i en meget omskiftelig hverdag – der er mange skift, og der er ikke længere plads til dem, der ‘bare’ vil sidde i deres værksted. Vi kan ikke sidde og vente på børnene – vi skal møde dem der, hvor de er, og det er helt oplagt, at vi også møder dem i skolen – og hvis vi ikke gør det, så er vi døde …”

“Jeg oplever selv, at jeg er blevet en bedre pædagog …”

Når man spørger pædagogen Christian, som blandt andet står for understøttende undervisning på mellemtrinnet, “Alt i alt oplever jeg, at vores samom den store satsning på at få etableret et samarbejde arbejde med skolen reelt gør os til med skolen har haft betydning for kvaliteten af arbejdet i bedre fritidspædagoger!” klubben, svarer han: “Jeg oplever, det har højnet kvaliteten af arbejdet i klubben, at vi er på skolen. Jeg ved meget Christian, pædagog mere om børnene, fordi jeg ser dem i skolen, og der er børn, hvor vi har fået større forståelse for, hvad der er på spil i deres liv – og i højere grad kan hjælpe dem med at håndtere forskellige udfordringer. Det, at vi er i skolen, har betydet, at vi er kommet tættere på børnene – og det samme gælder relationerne med forældrene, som vi nu også møder i skolen. Og hvis vi ser isoleret på den traditionelle klubdel, så oplever jeg i høj grad, at fagligheden i klubben er bibeholdt. Så alt i alt oplever jeg, at vores samarbejde med skolen reelt gør os til bedre fritidspædagoger!”

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem Fritids- og ungdomsklubben Akva og Viby Skole?

  

Fritidspædagogernes anderledes syn på og tilgang til børnene kan være med til at skabe en sammenhæng mellem trivsel og faglighed – og støtte op om den fælles kerneopgave: dannelsen af børnene.

Det kan være tidskrævende og kræver en stor satsning at etablere et godt samarbejde, men når det lykkes, er det sliddet værd!

Et vellykket samarbejde kræver en tydelig ledelse, som formår at tale sammen, italesætte vigtigheden af samarbejdet og forståelse for hinandens fagligheder.

”POP UP-restaurant i Nr.Nissum” – et eksempel på et enkelt understøttende, trivselsfremmende, tværfag-fagligt inklusionsprojekt!

Der bliver langet rigtig meget mad over disken i den nye ”pop-up-restaurant”, som i et par dage har overtaget frokostordningen på Nr. Nissum Skole. Restaurantens personale består af eleverne fra skolens specialklasser på 8.-10. årgang, som under supervision af Ole, som er faglærer på Kokkeskolen i Holstebro, får langet 150 portioner boller i karry, salat og hjemmebagte boller over disken i løbet af 30 minutter! Det hele er lavet fra bunden, og der er blandt ’gæsterne’ stor enighed om, at maden er væsentlig bedre end det, som til daglig bliver serveret i skolens cafe. Som Rasmus, som ofte køber sin frokost på skolen, udtrykker det: ”Det må de gerne gøre igen!”

Projektet – som er et samarbejde mellem Nørre Nissum Skole og Lemvig Ungdomsgård – er et forsøg på at udrulle ’Den åbne Skole’ og i praksis vise potentialerne i, at to faggrupper arbejder sammen om at optimere skoledagen for eleverne. Målgruppen er udskolingsklasser i skolens specialafdeling, og ideen er at lade et naturligt behov – mad – og en mulig fremtidig levevej for de unge være udgangspunktet for et projekt, hvor læring, udvikling, trivsel, inklusion, samt samarbejde mellem faggrupper er omdrejningspunktet.

Projektet handler selvfølgelig ikke kun om mad, men i højere grad om  etablering af alternative læringsrum, hvor eleverne i højere grad kan se ’nytteværdien’ af den fag-faglige undervisning: I faget dansk arbejdes der med pressemeddelelser og produktion af en kogebog med billig ’studiemad’. I samfundsfag arbejdes der med kommunikation og reklamer, og i matematik arbejdes der med budgetlægning, logistik, indkøb m.m.  et brobygningsforløb, hvor en kokkefaglærer fra UCH deltager i den konkrete afvikling af projektet, som fungerer som en opfølgning på brobygning på UCH i uge 41.  en højere grad af inklusion af skolens specielklasser, hvor de får mulighed for at vise elever fra skolens almene klasser, hvad de også kan, og dermed være med til at bryde den stigmatisering, der ofte er omkring specialklasseelever, som værende konfliktsøgende og ikke biddragende til fællesskabet.

Det har krævet 10-12 timers forberedelse!

I en tid, hvor man ofte hører, at ting ikke kan lade sig gøre på grund af skolereformen, er dette et lokalt operationelt projekt, hvor forskellige faggrupper arbejder sammen om at give eleverne meningsfulde læringsopleverser, uden at det kræver et månedslangt udvalgsarbejde og tusindvis af kroner. Projektet har ressourcemæssigt taget 10 – 12 timers planlægning. Disse timer er lagt i pædagogernes og lærernes forberedelsestimer, og projektets økonomi hviler i sig selv – der blev et overskud på 500 kr. til klassekassen.

Kenneth, som er afdelingsleder i klubben, fortæller: ”… Der har været tid til at planlægge projektet … Både skole og klub kunne se potentialet i projektet, og derfor er projektet blevet prioriteret …”

Jens, der underviser i dansk og matematik i specialafdelingen, supplerer: ”… Jeg er enig i, at det har fungeret godt med hensyn til planlægning, men jeg tænker, at når vi næste gang laver et tilsvarende projekt, så skal vi finde en lokal koordinator enten fra klub eller skole, der lige får lidt timer til at samle tråde og bagefter er ansvarlig for at samle op på projektet, så vi hele tiden kan blive bedre til det, vi gør!”

Kenneth og Jens er enige om, at en helt afgørende faktor for at projektet har kunnet realiseres er, at samarbejdet mellem Nørre Nissum skole og Lemvig Ungdomsgård allerede var etableret og fungerede godt. Faggrupperne var vant til at arbejde sammen, og der er enighed om de store linjer i arbejdsfordelingen. Lærerne har fokus på det fag-faglige, mens pædagogernes fokus mere er på trivsel og på at understøtte elevernes individuelle kompetencer, så de kan lære mest muligt. Og så arbejdes der med afsæt i en fælles forståelse for, at man sammen kan udfolde en mere helhedsorienteret indsats i forhold til at give eleverne en bedre oplevelse af at gå i skole!

Lærerne har fokus på det fag-faglige, mens pædagogernes fokus mere er på trivsel og på at understøtte elevernes individuelle kompetencer, så de kan lære mest muligt. Og så arbejdes der med afsæt i en fælles forståelse for, at man sammen kan udfolde en mere helhedsorienteret indsats i forhold til at give eleverne en bedre oplevelse af at gå i skole!

Eleverne har været tvunget til at komme ud af deres ’comfortzone’!

En væsentlig del af projektet har handlet om at gøre eleverne klar til livet uden for de forholdsvis trygge rammer, som man tilbyder på Nr. Nissum Skole. Jens fortæller: ”Til sommer er der en del af disse elever, der skal i gang med en ungdomsuddannelse, hvor der ikke er nær så meget støtte, som de har oplevet her på skolen. Og sådan et projekt, hvor de skal i gang med opgaver, de aldrig har forsøgt sig med før – for eksempel bare det at stå og servere mad for 150 mennesker, som de til daglig ikke har så meget at gøre med – er en god forberedelse til det liv, der venter dem efter sommerferien, hvor tingene jo bliver lidt mere usikre …”

Hvad er billigst? At købe ind hos den lokale købmand i Nr. Nissum eller i Bilka i Holstebro – med risiko for, at den lokale købmand lukker, og huspriserne falder 20 pct.?

Selve det at servere maden har blot været en del af projektet. Projektet har også været tænkt som at fag-fagligt input, hvor eleverne har skullet snakke om sundhed, arbejde med madbudgetter, lære at købe ind, udarbejde kogebøger, kontakte den lokale presse, invitere gæster udefra m.v. – aktiviteter, der kan medvirke til at perspektivere og praksisforankre den undervisning, der finder sted i klasseværelset. Jens fortæller: ”… Eleverne er gået rigtig meget op i den samfundsfaglige del

af projektet, og vi har haft rigtig mange diskussioner af, om vi skulle købe ind i et lokalt supermarked eller handle ind i Bilka – med risiko for, at det lokale supermarked – og dermed den sidste butik i byen – lukker. Hele den der diskussion af, hvad det betyder for vores lokalmiljø, huspriser osv. har eleverne været meget optagede af. Omvendt har det været vanskeligere at få dem i gang med at lave en kogebog … Men i forhold til projektets målgruppe handler det nok også om, at de skal have besked om ’nye’ ting i god tid … Og når der kun er en måned fra ide til at projektstart, er tid en mangelvare! Næste gang, vi laver et tilsvarende projekt, skal vi være ude i bedre tid … Og så skal vi også tænke i at lave et projekt, som eleverne i højere grad er med til at definere, så de også i højere grad føler, at det er deres projekt.”

”… Det bedste var, at maden var gratis …”

Når man spørger eleverne om deres oplevelser, så er der reelt kun positiv feedback på projektet – for eksempel fra Anders, Mia og Nikolaj, der er i gang med de sidste forberedelser inden ’kick off’.

Anders fortæller ”… Det har været sjovt at lave mad – selvom jeg synes, det så lidt uoverskueligt ud, da vi mødtes i morges. Men heldigvis fik vi opgaverne fordelt, så jeg skulle bare koge 20 kg ris.”

Mia fortsætter: ”… Det har også været fint at få snakket om, hvor man køber ind henne – og om man altid skal købe det billigste … Det er jo ikke sådan noget, man går og tænker over til daglig …”

Og Nikolaj tilføjer: ”… Og så har det været rart at få noget god mad til frokost – og det allerbedste var at for os var det gratis!”

”… Jeg tror, vi kommer til at lave lignende projekter sammen …”

Såvel Kenneth som Jens er enige om, at projektet har været en god oplevelse. Jens siger ”… Når man tænker på, at vi har haft en måned til at få projektet sat i søen, så synes jeg ærlig talt, at det er gået rigtig godt … Der er ting, vi skal blive bedre til, men selve ideen med at lave fælles projekter med fokus på at praksisforankre undervisningen og arbejde med trivsel er rigtig god!” Kenneth fra klubben supplerer: ”… Nu har vi fået nogle erfaringer, som vi vil udvikle sammen med skolen, men jeg er ret sikker på, at vi kommer til at lave nye projekter sammen …”

Pop-Up – et praktisk eksempel på, at det ikke behøver at være så kompliceret at lave projekter sammen!

I begyndelsen af november blev ideen om en restaurant sået, og den 10. december var der ’kick off’, og med afsæt i 10-12 timers forberedelse er det lykkedes at få udviklet et ret ambitiøst projekt, som kombinerer fag-faglige perspektiver, trivsel og inklusion. Og dermed er projektet et godt eksempel på et godt tænkt projekt med høje ambitioner, som også er realistisk ind i en hverdag, hvor såvel skole som klub i forvejen har en travl hverdag.

Fritids- og ungdomsklubben Lundegården: “Vi skal huske, at det jo handler om børnene og ikke os voksne – når samarbejdet fungerer trods organisatoriske udfordringer

Allerede før skolereformen havde fritids- og ungdomsklubben Lundegården et godt samarbejde med den lokale skole, hvor pædagogerne blandt andet har varetaget understøttende undervisning og ageret trivselsagenter i det lange frikvarter. Men med skolesammenlægninger i kommunen og ledelsesskift på skolen har samarbejdet oplevet nye udfordringer. Det til trods har pædagogen Sabrina formået at etablere et godt samarbejde med skolens lærere om skolens 4. klassetrin med fokus på social støtte, bevægelse og variation i undervisningen.

Støtte og variation i 4. klasse At det snart er jul er tydeligt, når man træder ind i 4.H på Skovvejens Skole Vest i Ballerup en dag i slutningen af november. Her sidder eleverne sammen med deres billedkunstlærer og pædagogen Sabrina og laver julekalendere, mens julemusikken spiller ud af højtalerne. Sabrina har sat sig ved siden af en dreng i klassen, som med et kækt smil og en skævtsiddende kasket har lidt svært ved at sidde stille og med egne ord ”ikke aner, hvad han skal tegne.” Sabrina forsøger at motivere ham ved at spørge om, hvad julen betyder for ham. “Jul betyder gaver – og så overtager jeg forresten julemandens job som julemand d. 24. december,” svarer han, inden hans sidemand advarer ham: “Så ender det sikkert med, at du får kul i julegave – det får man, hvis man har været uartig.”

Når man spørger drengen om, hvad han synes om, at Sabrina ofte er med i klassen, svarer han i et seriøst øjeblik: “Det er godt, at hun er her. Hun hjælper mig faktisk ret meget og med mange forskellige ting. Især i matematik, der er hun god til at hjælpe mig.”

At der kan være brug for støtte i klassens matematiktime viser sig allerede i den efterfølgende lektion i samme klasse. Børnene bliver bedt om at finde deres matematikhæfter frem, hvori de enkeltvis skal løse nogle opgaver om spejling af figurer og måling af vinkler. Læreren sætter sig bag kateteret og beder børnene om at komme op til ham, hvis de har behov for hjælp – og køen op til læreren bliver hurtigt lang … Drengen med den skæve kasket bliver dog siddende på sin plads, selvom det er tydeligt, at han godt kunne bruge en smule hjælp til at komme i gang med opgaverne.

Sabrina sætter sig igen over til ham og motiverer “Det er godt, at hun (pædagogen) er ham til at komme i gang – og hjælper, når det bliver her. Hun hjælper mig faktisk ret mesvært. Sabrina fortæller: “Matematiklæreren er god get og med mange forskellige ting. til at forklare og undervise i matematik, men det Især i matematik, der er hun god til at hjælpe mig.” kan godt blive meget firkantet, og det er der nogle børn, som kan have svært ved at følge med i. Der er jeg med til at hjælpe dem til at forstå det.”

Dreng, 4. klasse

Med ca. et kvarter tilbage af lektionen spørger Sabrina drengen, om han kunne have brug for at lave noget andet, og sammen går de ud i gården lige uden for klasselokalet med en bold under armen. Et par andre børn, som er blevet færdige med deres opgaver, følger med ud, og mens de står i en rundkreds og leger ‘bum-leg’ med bolden, kommer der langsomt flere børn ud i takt med, at de bliver færdige med dagens matematikopgaver.

Bum-leg: Start med at vælge en tabel (f.eks. 3-tabellen). Børnene står i en rundkreds og kaster en bold rundt til hinanden i en tilfældig rækkefølge, mens man tæller, idet det første barn med bolden siger: 1, næste barn: 2, tredje barn: BUM - fordi 3 er et tal i 3-tabellen. Legen fortsætter: 4, 5, BUM, 7… osv.

Om Sabrinas rolle på 4. klassetrin fortæller læreren, Trine: “Sabrinas rolle i klassen er at understøtte den undervisning, der er i gang i klassen – evt. finde et alternativ til børn, der har brug for noget andet eller en aktivitet til de børn, der er hurtigt færdige. Der er Sabrina god til at læse børnene og finde ud af, hvor hun skal gå ind og lave noget andet, men stadig i tråd med det, de laver inde i klassen.”

“Det er klart, at hvis man ikke når at få snakket sammen, så får man jo ikke brugt denne her ressource på en ordentlig måde …”

Trine, som er lærer på 4. klassetrin, udtrykker stor begejstring for samarbejdet med Sabrina: “I den 4. klasse, hvor Sabrina og jeg er sammen, der giver det altså en ekstra tryghed for børnene … Det fungerer altså bare rigtig godt,” siger hun og fortsætter: “I både de små og de store klasser giver det rigtig god mening at have pædagoger inde i skolen. Det her med, at man får en klubpædagog ind i skolen – også til klasserne efter 3. klassetrin – det, synes jeg, er helt genialt.”

Og om udfordringer i samarbejdet fortæller Trine, at hun endnu ikke har oplevet nogle udfordringer i det tætte samarbejde med Sabrina, hvilket i følge Trine i høj grad handler om Sabrinas person og store interesse for arbejdet med børnene. Udfordringen har i højere grad været at få afstemt “Vi får tit sådan en bevægelsespause, når Sabrinas rolle overfor skoleledelsen: “I det tætte Sabrina er her. Det er meget rart, at man samarbejde med Sabrina har vi faktisk ikke oplelige kan komme ud og bevæge sig, og så er vet nogle udfordringer – udfordringerne har det lettere at komme tilbage til klassen og handlet mere om at forventningsafstemme med lave sine ting. Og så er det bare sjovt.” skoleledelsen i forhold til, hvad Sabrinas rolle er, To drenge, 4. klasse så hun ikke ender med at være støtte på et enkelt barn, for det er ikke det, hun skal bruges til.”

Om rammerne for samarbejdet fortæller Trine, at det er skoleledelsen, der har lagt rammerne “I den 4. klasse, hvor Sabrina (pædagogen) og for, hvor mange timer Sabrina skal være i klasjeg er sammen, der giver det altså en ekstra serne. Den pædagogiske leder på Lundegården, tryghed for børnene (at pædagogen er med i Gitte Sander Holm, har derefter været tydelig i klassen).” sin kommunikation til både lærere og pædagog på årgangsteamet, og hun har krævet, at læTrine, lærer rerne sammen med Sabrina fik defineret hendes rolle i klasserne. I definitionen af Sabrinas rolle i klasserne blev der så taget udgangspunkt i Sabrinas særlige kompetencer inden for børns trivsel og sociale relationer, og Trine fortæller, hvorfor det giver mening: “Lærernes og pædagogernes fokus er nogle gange forskelligt, og på den måde supplerer vi hinanden rigtig godt. Lærernes fokus ligger ofte på faglighed, og så kan man få rigtig meget godt fra en pædagog, som har lidt mere kig på det sociale.”

At samarbejdet er så vellykket skyldes i følge Trine, at Sabrina er med til teammøderne hver torsdag – hvilket året før var en stor udfordring, da pædagogerne kun var med til teammøderne en gang om måneden – og “så handler det selvfølgelig om hendes person og store interesse i arbejdet med børn,” som hun siger, inden hun fortsætter: “Men i høj grad handler det om, at hun er med på vores teammøder. Det er klart, at hvis man ikke når at få snakket sammen, så får man jo ikke brugt denne her ressource på en ordentlig måde, vel?”

“Man må være fleksibel og omstillingsparat …”

At der er sket mange ændringer i arbejdets indhold og arbejdsbetingelserne for Lundegårdens pædagoger hen over de seneste par skoleår er ingen hemmelighed. En skolereform, skolesammenlægninger og skift i skoleledelsen har tydeligvis presset samarbejdet mellem klubben og skolen.

Men når man snakker med såvel pædagogen Sabrina og Lundegårdens pædagogiske leder Gitte, mærker man tydeligt et stålfast ønske om og troen på et godt samarbejde. Sabrina forklarer: “Det handler jo i høj grad om fleksibilitet – og at man har lærere, som er med på spontant at ændre lidt i tingene. Det er rigtig fedt at arbejde med – og så skal vi huske, at det jo handler om børnene og ikke os voksne.”

Når relationen bærer samarbejdet Det er tydeligt, at både lærere og børn på 4. klassetrin på Skovvejens Skole Vest sætter stor pris på Sabrinas pædagogiske bidrag i skolen! Sabrina understøtter således den faglige undervisning med bevægelsesaktiviteter, der læner sig op ad de fagfaglige ting, de laver i undervisningen, og Sabrina, pædagog har samtidig fokus på børnenes trivsel og sociale relationer. Det er tydeligt, at samarbejdet reelt bæres af en god relation og kemi mellem lærere og pædagog, som i fællesskab har været gode til at forventningsafstemme i forhold til pædagogens rolle og ugentligt bruger tid på at snakke sammen og planlægge den kommende periode.

“Det handler i høj grad om fleksibilitet (…) og så skal vi huske, at det jo handler om børnene og ikke os voksne.”

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem fritids- og ungdomsklubben Lundegården og Skovvejens Skole Vest?  Ofte er det relationen mellem den enkelte lærer og pædagog, der må bære et velfungerende samarbejde, når der er udfordringer på ledelses- og organisatorisk plan.  Nogle gange kræver et vellykket samarbejde fleksible lærere og pædagoger, som ikke låser sig fast i skema og er med på, at der ind i mellem må ske spontane ændringer, hvis projektet skal give mening og lykkes.  Når der er tid til fælles forberedelse, kan det lykkes, at pædagogen laver fysiske aktiviteter, der ikke alene giver børnene noget fysisk bevægelse, men samtidig motiverer og direkte understøtter den skolefaglige undervisning.

Fritidsklubben Lundø: “Vi understøtter fagundervisningen med et ‘fritidspædagogisk twist’” – Når klubben understøtter fagundervisningen med udgangspunkt i skolens læringsmål

Med målet om at give alle børn det bedst mulige udgangspunkt for deres videre liv, har fritidsklubben Lundø i Tårnby Kommune skabt et samarbejde med Nordregårdsskolen – med ønsket om at opnå et fælles og mere helstøbt syn på læring, samt et ‘360-graders-syn’ på børnene. Med et geografiprojekt, hvor eleverne skal arrangere fiktive rejser, arbejdes der for at understøtte skolens fagundervisning med et ‘fritidspædagogisk twist’ – forstået som, at pædagogerne sætter deres fritidspædagogiske kompetencer og faglighed i spil i understøttelsen af de fagfaglige læringsmål.

Understøttende undervisning med et fritidspædagogisk twist “I Tårnby Kommune har vi snakket rigtig meget om, at pædagogernes opgave er at understøtte – eller sparke til – den viden, som børnene allerede har, og med udgangspunkt i skolens læringsmål at understøtte den allerede givne fagundervisning med et fritidspædagogisk twist.” Således fortæller koordinerende leder for UngeCenter Tårnby og daglig leder i fritidsklubben Lundø, Jesper Møller Aamand, om det overordnede formål med pædagogernes rolle i den understøttende undervisning på skolerne. Med målet om at understøtte folkeskolens forenklede læringsmål er der i Tårnby Kommune iværksat forskellige samarbejdsprojekter, der bl.a. sender elever ud på fiktive rejser.

“I Tårnby Kommune har vi snakket rigtig meget om, at pædagogernes opgave er at understøtte – eller sparke – til den viden, som børnene allerede har, og med udgangspunkt i skolens læringsmål at understøtte den allerede givne fagundervisning med et fritidspædagogisk twist.”

Jesper, koordinerende leder for UngeCenter Tårnby

På tur rundt i Europa eller USA I 7. klasse på Nordregårdsskolen er pædagogen Johannes fra fritidsklubben Lundø gået sammen med klassens biografilærer Morten om at lave et projekt, hvor eleverne skal forberede en fiktiv rejse rundt i Europa eller USA. Med udgangspunkt i egne erfaringer med at rejse henvendte Johannes sig til Morten med idéen til et projekt, der blandt andet skulle give børnene en indsigt i, hvordan man planlægger en rejse helt fra bunden og pirre deres nysgerrighed på den store verden.

Opgavebeskrivelsen var ganske kort og klar: Beskriv en rejse til 30.000 kr. per person i gruppen.

Rejsen skal foregå i mindst 2 klimazoner, og det skal enten være i Europa eller USA. Inden for rammerne i opgavebeskrivelsen har eleverne ellers frie rammer til at planlægge deres rejse. En pige fortæller om hendes rejse, som hun planlægger sammen med 2 drenge: “Vi skal til USA. Først tager vi til San Fransisco, så videre til Californien, og slutter så af i Las Vegas. Vi bliver ca. en uge hvert sted,” siger hun og fortsætter om undervisningsmetoden i projektet: ”Det er virkelig fedt at lære sådan her. I starten gad jeg ikke rigtig, men det er sjovt at skulle forberede en rejse selv, og så

blev det faktisk lidt spændende at lære om klima og nedbør og sådan noget …” En dreng i en anden gruppe deler samme oplevelse af projektet og siger: “Man lærer meget om, hvordan man planlægger, og så er det meget spændende at finde ud af, hvordan vejret er de steder, man skal hen og sådan noget – geografi er faktisk spændende!”

Projektet foregår en gang om ugen i to sammenhængende lektioner. I den første lektion arbejder eleverne med deres rejser. De søger efter priser på flybilletter, hoteller og leje af bil. De udregner, hvor mange penge de skal bruge på benzin på hele turen og gør sig tanker om, hvor mange penge de skal lægge til side til fornøjelser, mad osv. I anden lektion tager lærer Morten over og giver børnene noget fagligt undervisning, der relaterer sig til projektet og deres rejser. Han fortæller: “Det er vigtigt, at eleverne får sat deres viden ind i rammer, der giver mening for dem, så de ikke bare lærer for eksempel at kigge på en hydrotermfigur, men at det også bliver sat ind i en kontekst, der giver mening.”

Behov for mere tid til fælles forberedelse Om forberedelsen af projektet fortæller Johannes og “Når de organisatoriske rammer ikke er gode nok, så kommer det ned til at Morten samstemmende, at de synes, der mangler tid handle om personlige relationer meltil fælles forberedelse. Meget af forberedelsen er sket lem pædagog og lærer.” på gangen og i døråbninger, og Morten fortæller, at han synes, at planlægningen af projektet nok har væJesper, koordinerende leder for Ungeret lidt for løs – i hvert fald i forhold til, hvad han er Center Tårnby vant til. “Det er topfrustrerende,” siger Morten, “at vi ikke har mere tid til fælles forberedelse, end vi har. Det er jo ikke, fordi vi slet ikke har tid til forberedelse, men så er der for eksempel lige en fordybelsesuge, der skal planlægges, og så går forberedelsestiden med praktisk organisering i stedet for at snakke om pædagogisk og læremæssigt indhold. Der går altså nogle ressourcer tabt.”

Men selvom der i følge både Johannes og Morten ikke har været tid nok til fælles forberedelse, har projektet alligevel været vellykket. Dette begrunder de blandt andet med, at de har en god indbyrdes relation – et forhold Jesper, den koordinerende leder i UngCenter Tårnby, også bemærker som en væsentlig forudsætning for et vellykket samarbejde mellem lærere og pædagoger: “Når de organisatoriske rammer ikke er gode nok, så kommer det ned til at handle om personlige relationer mellem pædagog og lærer.”

Med udgangspunkt i folkeskolens forenklede læringsmål …?

Både fordybelses-projektet og projektet om de fiktive rejser bærer tydeligt præg af det ‘fritidspædagogiske twist’, og når man snakker med både lærere og pædagoger omkring begge projekter, er det tydeligt, at de enkelte fags mål ikke er tænkt direkte ind i projektet. Under evalueringen med koordinerende leder Jesper er det dog tydeligt, at der alligevel har været tale om projekter, der faktisk har understøttet målene for de enkelte fag – det har bare ikke været udtalt eller været en del af forberedelsen af projekterne.

“For mig viser det, at vi er på rette vej,” siger Jesper og fortæller, at der fortsat arbejdes på at skabe et fælles sprog med lærerne og på at få forventningsafstemt faggrupperne imellem. Han siger: “Vi begynder at nærme os hinanden. Vi er faktisk ikke så langt fra hinanden – lærere og pædagoger – og lærerne begynder at kunne se, hvad pædagogerne rent faktisk kan byde ind med, mens pædagogerne bliver bedre til at udtrykke sig – de bliver mere ‘tjekkede’.

“Man lærer meget om, hvordan man planlægger, og så er det meget spændende at finde ud af, hvordan vejret er de steder, man skal hen og sådan noget – geografi er faktisk spændende!”

Dreng, 7. klasse

I klubbens samarbejdsprojekt med Nordregårdsskolen ligger der et potentiale til direkte at understøtte den fagfaglige undervisning, som eleverne modtager i deres almindelige fag. Med målet om at ‘sparke’ til den viden, børnene allerede besidder, er samarbejdet godt på vej. Både pædagoger og lærere efterlyser dog mere tid til fælles forberedelse – og måske mere tid til fælles forberedelse ville gøre det lettere at planlægge projekter ud fra folkeskolens forenklede læringsmål.

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem fritidsklubben Lundø og Nordregårdsskolen?  Med pædagogernes indtog i skolen er der potentiale for at understøtte fagundervisningen med et ‘fritidspædagogisk twist’ således, at undervisningen varieres både i indhold og undervisningsmetoder.  Hvis pædagogernes understøttende undervisning skal tage udgangspunkt i skolens læringsmål, kræver det tid til forberedelse – dels til helt grundlæggende at sætte sig ind i skolens læringsmål, og dels til at forberede og afstemme undervisningen med faglæreren.  Selv når samarbejdsprojektet faktisk understøtter fagundervisningen, og intentionen for dette er udtalt, ligger det ikke altid naturligt for pædagogerne at forberede ud fra skolens læringsmål – endnu.

All Inclusive – når skole, foreningsliv, inklusion og demokratisk dannelse går hånd i hånd! ”Se om i kan få bragt orden i ’kludderet’!” siger instruktøren. Tolv elever fra 6-7. klasse ligger filtret ind i hinanden. To af deres klassekammerater har fået opgave at viklet ’kludderet’ ud igen. Da den opgave er løst, går gruppen videre med forskellige former for stafetter, fangelege, teambuildingøvelser, anderledes boldlege m.v. – og igennem hele forløbet er der engagement, høj puls og masser af smil! Instruktøren er i gang med at introducere det såkaldte ´spillehjul’, der er et redskab, der kan hjælpe trænere og instruktører med at tilpasse og optimere lege, hvis de ikke lige virker efter hensigten.

Umiddelbart kunne det lyde som et hvilket som helst trænerkursus i en lokal idrætsforening, men det er det ikke! Det er onsdag formiddag kl. 10 i hallen på en efterskole, og eleverne i 6-7. klasse fra Nr. Felding Skole er i gang med valgfaget ’Ungleder - modul 2’ – et 60-timers kursus, hvor de bliver introduceret til børns udvikling, idrætsskader, førstehjælp, opbygning af træningsmoduler og andre af de redskaber, man skal bruge for at kunne sammensætte gode og spændende idrætsaktiviteter for elever i 0.-4. klasse.

Man går til idræt i SFOén!

Og det er lige præcis det, ’Unglederne’ gør til daglig! De står for at planlægge og afvikle idrætsaktiviteterne for de 80 børn fra 0.-4. klasse, der til daglig kommer i SFO’en på Nr. Felding Skole. I samarbejde med den lokale idrætsforening tilbyder SFO’en medlemmerne, at de som en del af aktivitetsprofilen i SFO’en hver mandag til torsdag kan deltage i fire-fem alderstilpassede idrætsaktiviteter. På fuldstændig samme måde som i en forening deltager man i aktiviteten på det samme tidspunkt og på samme ugedag henover en hel halvsæson – og faktisk er det lige præcis det, der er ideen – at man kan ’gå til sport’ som en integreret del af det at gå i SFO! To ungledere har det faglige ansvar for aktivteten, mens en pædagog fra SFO’en har det pædagogiske ansvar og fungerer som ressourceperson, hvis der skulle opstå problemer eller udfordringer.

Alle de ungledere, der står for aktiviteterne skal igennem valgfaget ’Ungleder’, og noget tyder på, at undervisningen giver deltagerne tiltrækkeligt med værktøjer til, at de efterfølgende tør stå med ansvaret for aktiviteterne: ”Jeg har været træner i et år, og jeg oplever, at jeg har rimeligt styr på, hvordan jeg skal gribe det an,” siger Sebastian – elev i 7.klasse og med på ’Ungleder - modul 2’.

Signe – en anden elev fra 7.klasse supplerer: ”Jeg synes også, at det med selve undervisningen har vi rimeligt styr på. Den eneste udfordring kan være, at de ikke altid hører efter, og så er man nødt til lige at råbe lidt af dem. Og hvis det går helt galt, kan man altid tage fat i en af ’de voksne’, som altid er med til træningen. Det giver en god tryghed …”

Såvel formanden for idrætsforeningen Per Østergaard og SFO-leder Kristian Bendahl er begejstrede for ’Unglederne’. Sidstnævnte udtrykker det på følgende måde: ”Fagligt er de dygtige, og jeg er faktisk lidt imponeret over, hvor uimponeret de går til opgaven. De underviser, mens der står forældre og kigger på, og nogle af dem står for at lave gymnastikopvisninger i hallen, hvor der kommer hundredvis af tilskuere. Det er reelt imponerende!” Og formanden supplerer: ”De lærer en

masse, de kan bruge nu og her, men også en masse, der gavner dem på lidt længere sigt. De får jo den første introduktion til arbejdsmarkedet – de lærer at møde til tiden, forberede sig, være forbilleder … Og så er det også en demokratisk kravlegård. De lærer, hvad en forening er, hvordan man kan gøre sin indflydelse gældende … Så det er ikke bare et valgfag – det er også et dannelsesprojekt!”

Det har gjort mig mere åben!

Unglederne fornemmer også selv at projektet ’gør’ noget ved dem. Signe fortæller: ”Jeg kan mærke, at det har gjort mig lidt mere åben og har givet mig lyst til at gå i gang med ting, jeg ellers ikke troede, jeg ville være gået i gang med! Man bliver sådan lidt mere modig … Fordi man jo ligesom finder ud af, at man kan mere, end man selv lige troede.” Sebastian supplerer: ”Man ved jo aldrig helt, hvad der sker, når man træner. Altså træningen går som regel, som man har planlagt det på forhånd. Jeg tænker mere, at der kan være et barn, der stiller et spørgsmål, man måske ikke lige havde tænkt over – eller der kan være en konflikt – og så skal man lige finde på noget … Og det lærer man en masse af. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg er mere sikker, end jeg var sidste år. Jeg ved godt, at jeg kan, og jeg er ikke længere nervøs, nar jeg skal træne – det kunne jeg godt være i starten!”

Og for nogle af unglederne har deres nye opgave medført et stort fagligt løft. Skoleleder Jette Lund fortæller: Sidste år havde vi en pige med, der fagligt var ret svag og meget usynlig – men det viste sig, at hun var rigtig dygtig til at planlægge – og pludselig så vi en helt anden pige, der også fik hul igennem til det faglige – det gav hende et boost … Hun fik en succes på en alternativ læringsarena – og det smittede af på hendes faglige præstationer i skolen …”

Idræt i SFO-en kan redde verden – næsten …

At projektet ikke bare handler om et enkelt valgfag i 6.-7.klasse bliver tydeligt understreget, når man interviewer nogle af ’bagmændene’ bag projektet. Formanden for den lokale idrætsforening Per Østergaard fortæller: ”Det at vi har rykket de fleste af idrætsforeningens aktiviteter for 0.-4. klasse ind i SFO’en, har haft en positiv virkningshistorie for os som forening. Vi har fordoblet vores medlemstal blandt elever i 0.-4. klasse, og vi har fået aktiveret en række børn, som ikke tidligere var en del af foreningslivet. Vi har fået flere voksenmedlemmer, som er blevet aktive som både udøvere og som ledere – fordi de nu ikke længere skal følge deres børn til idræt om aftenen. Og så har vi fået uddannet 81 nye ungledere, hvilket har været med til at løfte kvaliteten på vores aktiviteter.”

Skoleder Jette Lund supplerer: ”At vi i højere grad har fået integreret skole, SFO og foreningslivet har stor betydning i forhold til inklusionen. I praksis er der sket det, at nogle børn, der ikke er vant til at indgå i fællesskaber, men som gerne vil være med i en aktivitet, er blevet ekstra motiveret for at tilegne sig de sociale færdigheder, der skal til, for at de kan begå sig. Det at det er noget, de selv har valgt, det er en ekstra motivationsfaktor – og stille og roligt er de blevet en del af fællesskabet omkring aktiviteten og i skolen ... Det at vi har haft fokus på at inkludere eleverne på arenaer uden for skolen har medvirket til, at eleverne også er blevet inkluderet ikke bare i skolen, men også i lokalsamfundet – for det er jo det, inklusion i bund og grund handler om. Og når børnene oplever sig inkluderet, har det stor betydning for hele familien, og vi har jo reelt set familier, som ingen rigtig

’regnede med’, som pludselig har vist sig at have en masse at byde ind med og reelt har fået en ny status i byen ...” ”Og når alle elever nu deltager i minimum én idrætsaktivitet, handler det om, at pædagogerne har haft mulighed for intensivt at træne dem i at indgå i fællesskaber, hvilket vi ikke i så høj grad havde mulighed for tidligere, hvor vi også skulle stå for at afvikle aktiviteterne. Nu er det Unglederne, der afvikler aktiviteterne, og vi kan have fokus på at støtte dem, der har brug for hjælp til at blive en del af fællesskabet,” fortæller Christian, der er leder af SFO’en. ”… At vi er en blevet en foreningsSFO har betydet, at vi i højere grad har fået sat vores pædagogfaglighed i spil – og det har faktisk også betydet, at vi har haft mere tid til at udvikle flere alternative og kreative aktiviteter i SFO’en!” ”… At vi er en blevet en forenings-SFO har betydet, at vi i højere grad har fået sat vores pædagogfaglighed i spil – og det har faktisk også betydet, at vi har haft mere tid til at udvikle flere alternative og kreative aktiviteter i SFO’en!”

Det var skolen, der tog initiativet – men det krævede ikke så meget mere end en telefonopringning!

I praksis startede projektet med en diplomopgave i ledelse og en skoleleder, der kunne se en ide i, at man i lokalesamfundet koordinerede aktiviteter i stedet for at konkurrere på aktiviteter om eftermiddagen. Og det forblev ikke ved den gode ide. Foreningsformanden blev kontaktet, og han var med på ideen, som ramte ind i nogle overvejeler, man selv have gjort sig i foreningen: ”Vi havde i idrætsforeningen leget med tanker om eftermiddagsaktiviteter, så det spillede fint sammen. Så satte vi gang i en proces på et par måneder, hvor vi fik snakket sammen – og fik lavet nogle aftaler med DGI, Holstebro Kommune, VIA, idrætsforeningerne og skolen, og så aftalte vi en proces over to år … Det gik egentlig forholdsvis smertefrit! Jeg skulle lige have styr på mit bagland, som var bange for, at vi mistede medlemmer – og reelt har projektet betydet, at vi ikke har mange selvstændige aktiviteter målrettet mod denne aldersgruppe. Men vi har til gengæld fået mange medlemmer efter 4. klasse, hvilket vi ikke tidligere har haft. Og vi kunne allerede se effekten efter et år – der var mange af de børn, vi ikke tidligere havde set idrætsforeningen, der pludselig dukkede op, fordi de havde stiftet bekendtskab med en aktivitet som en del af SFO-tid. Den første evaluering af projektet viste faktisk, at 50 børn, som ikke tidligere havde været aktive, nu var blevet det.”

En øget anerkendelse af pædagogerne Også SFO-lederen skulle gøre en stykke benarbejde for at overbevise pædagogerne om, at det var en god ide at samtænke SFO’ens og idrætsforeningens aktiviteter. ”… De havde lidt svært ved at forstå, at der skulle ansættes Ungtrænere, men det fik vi snakket igennem, og så var personalet klar til at give det en chance. Reelt har projektet betydet, at der er kommet meget mere respekt om pædagogernes arbejde – de har fået en anden status!” Skolederen supplerer: ”… Jeg var så træt at, af at jeg havde nogle rigtig dygtige medarbejdere, som der bare blev set ned på – men nu

er de blevet mere synlige – forældrene ser, hvad det er, vi laver med børnene … I gamle dage var det en pasningsordning, hvor mange af børnene selv gik hjem. Nu kommer forældrene ofte op i hallen og ser, hvad deres børn laver – og hvad vi laver med deres børn!”

Hvad har været udfordringerne?

Selvom projektet reelt hurtigt tog form efter den første indledende kontakt, så har der også været en del udfordringer. Skolederen peger på, at det ikke er alle i skoleverdenen, der har syntes, at det har været en helt fantastisk ide – og det har også været en udfordring at få økonomien til at flyde på tværs af forvaltningerne. Og så har der været en del kulturer, der lige skulle justeres. Foreningsformand Per Østergaard fortæller: ”… Alle møder blev på tidspunkter, hvor jeg skulle holde fri – og så foreslog jeg, at vi kunne holde møder efter kl. 16 – og alle sagde ja, for så fik de overarbejdsbetaling … Så der er nogle udfordringer, når to systemer skal arbejde sammen. Men vi fik snakket om det, og fik det til at fungere.

Det har for eksempel betydet, at skolelederen har skullet justere sine arbejdstider, der nu ikke altid ligger i tidsrummet 8-16: ”… Det har krævet en del aftenmøder, men det har været investeringen værd, for i dag oplever jeg at være leder på en skole, som hele byen bakker op omkring, og i det daglige ser jeg børn, der trives bedre, så for mig har det givet god mening, at jeg nogle gange har måttet ligge mine arbejdstider lidt anderledes …”

Vi er blevet en bedre SFO! SFO-lederen er reelt ret begejstret i forhold til samarbejdet, som har betydet, at flere elever føler sig inkluderet, hele familier som er blevet involveret i lokalområdet, ungledere som kommer ud af deres comfortzone og er blevet klogere på sig selv m.v. Kristian udtrykker det på denne måde: ”…

Som pædagoger er vi jo ikke uddannet til at træne fodbold og andre idrætsaktiviteter – vi er uddannet til at få børn og unge til at indgå og fungere i fællesskaber – og dette projekt har medført, at vi som pædagoger i højere grad bidrager med vores reelle kernekompetencer, og at vores arbejde er blevet langt mere synligt for især forældrene.”

Set udefra illustrerer projektet den tænkning, der ligger bag tanken om ’Den åbne Skole’, nemlig at hvis vi tillader andre at komme ind på vores område, så betyder det som oftest, at alle aktørerne bliver bedre – og at eleverne oplever, at de tilbud, vi tilbyder, er af god kvalitet – og dermed attraktive!

Hvad kan vi lære af projektet i Nr. Felding?  Man skal turde lade andre komme ind på sine ’enemærker’.  Etableringen af ’supplerende inklusions- og læringsarenaer’ har været vigtige ’omveje’ for at få flest muligt inkluderet.  På nogle områder er koordinering bedre en konkurrence – og et af de områder er nok børns fritidsliv!

Ordrup Fritidscenter: “Det her er ikke musikundervisning – vi leger musik …”

– forlagt understøttende undervisning drevet af pædagogisk ildsjæl Halvdelen af den ene 6. klasse på Ordrup Skole har understøttende undervisning sammen med pædagogen Lars fra Ordrup Fritidscenter. Over en periode på et halvt skoleår samles de en gang om ugen i Ordrup Fritidscenters musiklokale, hvor de i fællesskab skal skrive en sang, indspille samtlige instrumenter og vokaler, indspille musikvideo, skrive pressemeddelelse – og i sidste ende er ambitionen at udgive musikken på iTunes.

High five og masser af ros “Det er rigtig fedt at lave musik med Lars i skolen – det er helt anderledes, end når vi har musik med vores musiklærer. Med Lars starter vi altid med at drikke the og snakke sammen, og så giver Lars high fives og roser os rigtig meget.” Sådan svarer en dreng fra 6. klasse, når han bliver bedt om at sætte ord på, hvad han synes, der er fedt ved den understøttende undervisning i fritidscenterets musiklokale.

We’re going to the pool And gonna swim some moves And now we’re sitting in the bar Dancing like a star Sangtekst skrevet af 6.X på Ordrup Skole

Når man spørger Lars om hans tilgang til undervisning, er han meget hurtig til at svare: “Det her er ikke musikundervisning – vi leger musik. Hårbørsten er udskiftet med rigtige mikrofoner, men jeg underviser dem ikke. I den understøttende undervisning, jeg har med 6. klasserne, er det meget mere det sociale, jeg har i fokus – det er også derfor, vi altid starter med en kop the. Og så vil jeg gerne have, at de får en rigtig god oplevelse ved at være i musiklokalet. Hvis der så er et par børn, der virkelig fordyber sig og gerne vil dygtiggøre sig musikalsk, så hjælper jeg dem med det.”

“Det er rigtig fedt at lave musik med Lars i skolen … Med Lars starter vi altid med at drikke the og snakke sammen, og så giver Lars high fives og roser os rigtig meget.”

Dreng, 6. klasse

“Og ja, jeg giver mange high fives,” siger Lars og fortsætter: “Og jeg roser dem også rigtig meget, for jeg synes, de fortjener det, og så er det vigtigt at være en rar og vedkommende voksen, som giver plads til børnenes idéer og forskellige måder at være på.” Det er tydeligt, når man snakker med børnene, at de sætter pris på Lars’ facon og tilgang til den understøttende undervisning.

Lars fortæller videre om sit mål for udgivelsesprojektet: “Jeg håber, at klassen oplever dette projekt som et fælles projekt, og at der dermed sker noget teambuilding. At de bliver stolte af at have lavet et færdigt produkt sammen, hvor alle har haft en finger med i projektet. Jeg har erfaring med,

at den fællesskabsfølelse, som sådan et projekt kan give, er med til at skabe færre konflikter i skoledagen.” Lars fortsætter og fortæller om en konkret succesoplevelse fra projektet: “En enkelt dreng har nogle lidt sociale udfordringer, men han kom på en tekstlinje til sangen, som faktisk er blevet en signifikant del af sangen. Det har givet ham en oplevelse af, at det faktisk er fedt og muligt at byde ind med noget i projektet.”

Det er tydeligt, at Lars’ indspilningsprojekt, som er en del af den understøttende undervisning, har fokus på klassens sociale relationer. Ambitionen for projektet har dog fra starten været, at forløbet også skulle understøtte klassens faglige mål i f.eks. engelsk, dansk og matematik.

Et forløb med ambitioner om mere konkret faglig understøttelse At musik er omdrejningspunktet for forløbet hænger sammen med Lars’ personlige kompetencer. I fritidscenteret styrer han også musiklokalet og har ca. 15 bands, som i løbet af ugen kommer ned og øver sammen med Lars i deres fritid. Lars havde stor frihed fra skolen til selv at definere indholdet i sin tid til understøttende undervisning og valgte derfor at køre dette indspilningsprojekt.

For vi holder sammen, Som risen og tangen.

Som fisken på stangen, Får vi sammen det gjort.

Sangtekst skrevet af 6.Z på Ordrup Skole

“Når jeg vælger at lave sådan et forløb, hvor vi skriver tekster på både dansk og engelsk, skriver en pressemeddelelse og til sidst udgiver musikken, så er det klart, at der er et potentiale for direkte at understøtte den faglige undervisning – og det er da også min hensigt at få adgang til lærerenes målsætninger for klassen, så jeg ved, hvad jeg skal understøtte, og så vi kan få udviklet et mere direkte samarbejde. Men der er vi desværre ikke endnu,” siger Lars.

Lars er opmærksom på muligheden for at bygge den understøttende undervisning op omkring klassens mål for de enkelte fag og beskriver, hvordan han forestiller sig, at projektet i fremtiden kan inddrage klassens engelsklærer, når der skrives tekster på engelsk, klassens matematiklærer når sangene skal udgives, og klassens dansklærer i forbindelse med at der skal skrives pressemeddelelse og lave tekstanalyser af andres sange.

At der har været udfordringer i etableringen af et direkte samarbejde med klassens lærere har ikke stoppet Lars i at søsætte projektet alligevel, og ambitionen om i fremtiden at understøtte klassens faglige læring er intakt. Men Lars lægger tydelig vægt på, at hans primære fokus i arbejdet med klassen er på klassens sociale relationer og generelle trivsel.

The, hygge og samspil At der fokuseres på klassens sociale relationer og trivsel er tydelig fra aktivitetens start! Når timen starter, kommer børnene glade ind i musiklokalet og sætter sig straks og hjemmevant i de røde sofaer om det runde bord. Før børnene kommer ind, har Lars – sammen med et par børn, som kom i god tid – lavet the og hentet kopper, mælk og sukker.

“Her får vi nemlig også selv lov til at bestemme en hel masse - hos vores musiklærer er det ham, der bestemmer, hvad man skal lave.”

Pige, 6. klasse

Det første kvarters tid bruger de på at snakke sammen om indspilningsprojektet. Man mærker tydeligt børnenes begejstring for projektet – hvilket kommer til udtryk i rigtig mange idéer til musikvideo, til sangtekster og til, hvordan de skal tage et bandfoto, der passer til musikstilen. En pige udtrykker således begejstring for projektet og siger: “Det er fedt at lave musik sammen med Lars.

Her får vi nemlig også selv lov til at bestemme en hel masse – hos vores musiklærer er det ham, der bestemmer, hvad man skal lave.”

Inden børnene bliver fordelt ud i grupper på fritidscenterets område for at skrive på deres sangtekster, har Lars gjort instrumenter og mikrofoner klar til, at de kan bruge lidt tid på at øve en sang, som de tidligere har brugt tid på at lære. Efter 3-4 gennemspilninger lyder det faktisk rigtig godt, og Lars sender børnene til pause med roser og high fives til alle, som kommer forbi ham på deres vej ud af lokalet.

Beretningen om understøttende undervisning på Ordrup Fritidscenter fortæller en historie om vigtigheden af at være passioneret for sit arbejde, se muligheder for at bringe fritidspædagogikken i spil i skolen og ikke give op, selvom man – trods gode intentioner om det modsatte – ofte er alene om projektet.

Hvad kan vi lære af projektet i Ordrup Fritidscenter?  Den pædagogiske ildsjæl må ikke undervurderes! – Den pædagogiske tilgang til den understøttende undervisning kan, med udgangspunkt i pædagogens særlige kompetencer, understøtte skolereformens intensioner om bl.a. variation i skoledagen, understøtte fagenes mål og øge den generelle trivsel.  Det kræver et tæt og reelt samarbejde med skolens lærere at etablere et projekt, der direkte understøtter fagenes mål.

Roskilde Kommune: “Det er så evigt fjernt at kalde det spild af tid, at vi er kommet ind i skolen” – når kommunen sætter en dagsorden for samarbejdet mellem skole og klub “Roskilde Kommunes klubber udvikler børn og unges sociale kompetencer og understøtter meningsfulde fællesskaber, der hvor børnene er – i skolen, i klubben, i gadebilledet og digitalt.” (www.roskilde.dk/klubpolitik) Sådan lyder Roskilde Kommunes vision for kommunens klubber.

Med særligt fokus på trivsel og større sammenhæng mellem kommunens skoler og fritidstilbud har Roskilde Kommunes politikere pålagt skolerne at bruge pædagoger i et vist omfang i skoledagen.

Roskilde Kommune har i klubpolitikken særligt fokus på følgende mål: 1. At børn og unge skal indgå i meningsfulde fællesskaber.

2. At fremme børn og unges nysgerrighed og kreativitet.

3. At børn og unge skal trives og opleve sammenhængende forløb mellem skole og fritidstilbud.

Fagligt påklædte pædagoger For at klæde pædagogerne fagligt på til samarbejdet med skolerne, har kommunen i samarbejde med læringskonsulent Nikolaj Trautner etableret et kompetenceudviklingsforløb for alle fritidspædagoger i kommunen med fokus på at arbejde målstyret – ikke kun i skolen, men også i fritidsdelen. Pædagogisk konsulent Lene fortæller: “Vi har sat fokus på at arbejde målstyret – også i fritidsdelen. Vi har været meget tydelige på ikke at ‘lave små lærere’, men vi skal have dygtiggjort vores pædagoger, så deres fritidspædagogiske faglighed også kan sættes i spil i skolen. For når det kommer til den længere og mere varierede skoledag, så er det jo dér, pædagogerne har deres spidskompetencer.”

“Vi har været meget tydelige på, ikke at ‘lave små lærere’, men vi skal have dygtiggjort vores pædagoger, så deres fritidspædagogiske faglighed også kan sættes i spil i skolen.”

Lene, pædagogisk konsulent

Tilbagemeldingerne fra pædagogerne har her midt i kompetenceudviklingsforløbet været, at de oplever, at de er blevet mere fagligt fokuserede, når der på forhånd har været opstillet nogle tydelige mål. Lene påpeger nødvendigheden i at være mere fokuseret i sit pædagogiske arbejde, fordi den længere skoledag gør tiden sammen med børnene i fritidsdelen kortere.

Emneuger på Gadstrup Skole Hvad de enkelte skoler og klubbers samarbejder i Roskilde Kommune skal indeholde, er op til de enkelte institutioner at beslutte. På Gadstrup Skole er samarbejdet blandt andet bundet op på tre årlige emneuger, hvor undervisningen for skolens 4. og 5. klassetrin kredser om et enkelt emne hele ugen. I uge 39 i 2015 er temaet for emneugen ‘Det vilde vejr’. Børnene er delt op i 5 hold på tværs af klasser og klassetrin, og på skolen er der etableret fem ‘værksteder’, hvor en lærer fra

skolen har ansvaret for den faglige læring på hvert værksted. Pædagogerne er fordelt ud på holdene og følger med børnene rundt til de forskellige værksteder i løbet af ugen.

I et klasseværelse på skolen står læreren Anne-Marie. Fra kl. 8.00 til kl. 11.20 underviser hun dagens hold om vulkaner og orkaner og om, hvordan man kan forudsige det fremtidige vejr. Derudover skal børnene i grupper selv lave en vejrudsigt 25 år ud i fremtiden, hvor de på en planche skal vise, hvordan, de tror, vejret i Danmark kommer til at opføre sig. I slutningen af timen skal de fremlægge deres bud på det fremtidige vejr for resten af holdet.

Efter frokost overtager pædagogerne ansvaret for indholdet og har til opgave at lave noget bevægelse med børnene i relation til ugens emne – så vidt det er muligt. I gymnastiksalen har pædagogen Peter derfor gjort klar til volleyball, hvor volleybolden er udskiftet med en badebold. Kl. 13.00 - 14.00 afsluttes dagen med, at eleverne ser en film, valgt ud fra dagens emne, sammen med pædagogen.

“Derfor blev mit værksted en smule traditionel undervisnings-agtig …”

Anne-Marie fortæller, at det har været en udfordring, at der simpelthen ikke har været tid nok til at forberede de enkelte værksteder i fællesskab med pædagogerne. Der er blevet holdt to opstartsmøder, hvor emneugen blev overordnet planlagt, men fordi pædagogerne følger med børnene rundt i de forskellige værksteder, har det ikke været muligt at forberede de enkelte værksteders indhold i fællesskab. “Derfor blev mit værksted i hvert fald en smule traditionel undervisnings-agtig,” si“(…) det er jo netop styrken ved samger Anne-Marie og fortsætter: “Hvis man havde været arbejdet mellem lærere og pædagobedre til at strukturere, planlægge og snakke om forger, at man har forskelligt fokus og ventninger til hinanden, så kunne man måske lave unforskellige vinkler til at indgå i samardervisningen på nogle mere alternative måder – det er bejdet om børnene.” jo netop styrken ved samarbejdet mellem lærere og Anne-Marie, lærer pædagoger, at man har forskelligt fokus og forskellige vinkler til at indgå i samarbejdet om børnene.”

Pædagogerne deler samme oplevelse og snakker på evalueringsmødet om i kommende emneuger at flytte nogle af værkstederne over i klubbens lokaler – som ligger ganske få skridt fra skolen – hvilket, de forventer, vil bidrage yderligere til at skabe den ønskede sammenhæng mellem skole og klub!

Trivselsagenter i spisepausen Som en del af Roskilde Kommunes kompetenceløft af kommunens pædagoger, har fritidsklubben Margrethehåb valgt at arbejde ud fra en målsætning om at højne trivslen for eleverne på mellemtrinnet på Sct. Jørgens Skole med særligt fokus på ‘ensomme børn’. Hver onsdag møder klubbens tre pædagoger ind på Sct. Jørgens Skole, når eleverne har spisefrikvarter, for at igangsætte tre forskellige bevægelsesaktiviteter tre forskellige steder på skolen.

“Så er det nu børn! Det er onsdag, så der er aktiviteter.” Pædagogen Jeppe går ned gennem gangene, hvor skolens mellemtrin holder til og husker alle klasserne på, at der er aktiviteter. “Hvilke aktiviteter er der i dag?” spørger flere af børnene og bliver henvist til de plakater, som pædagogerne nogle dage forinden har hængt op på gangene. Her kan børnene se, hvilke aktiviteter der er hvor og med hvem.

I skolens ene hal har Jeppe fået 7 drenge med over for at spille Bounce Ball (et spil, der minder om hockey). Og der bliver gået til den! En chancerig og meget underholdende kamp ender 1-0 på et mål, hvor bolden går gennem benene på målmanden: pædagogen Jeppe.

Projektet har til hensigt at henvende sig til alle skolens elever på mellemtrinnet, men særligt at have fokus på de børn, som har sociale udfordringer. Pædagogerne har ikke i sinde at tvinge nogle børn til at være med til aktiviteterne, men de håber, at de kan ramme aktiviteter, der lokker børnene til, og så er de meget bevidste om, at de skal huske børnene på, at der er aktiviteter, og på at de skal være meget synlige på skolen: “Når børnene møder en engageret voksen, så gider de sgu godt,” siger pædagogen Bjarne.

Ledelsens opbakning har været vigtig!

Der er ingen tvivl om, at skoleledelsens opbakning til pædagogernes trivselsprojekt har haft en enorm betydning for projektets succes. Pædagogen Pia fortæller, at skolelederen aldrig har vendt tommelfingeren nedad, men altid har bakket op og givet dem lov til at prøve deres idéer af. Hun fortsætter og fortæller om sin oplevelse af arbejdet på skolen: Det er så langt fra – så evigt fjernt – at kalde det spild af tid, at vi er kommet ind i skolen. Sidste år havde jeg lektiecafé, men det giver ikke mening for mig, så i år er jeg kommet meget mere på min rette hylde.”

“Med de lange skoledage, så er det vigtigt for mig at give børnene en pause fra den fag-faglige læring – der sker jo også læring i det, vi laver med dem, og det er fedt at arbejde i skolen, for jeg oplever virkelig, at jeg som pædagog har noget at bidrage med.”

Bjarne, pædagog

Bjarne og Pia er i hvert fald ikke i tvivl om, at det giver mening at samarbejde med skolen og Bjarne siger: “Med de lange skoledage, så er det vigtigt for mig at give børnene en pause fra den fag-faglige læring – der sker jo også læring i det, vi laver med dem, og det er fedt at arbejde i skolen, for jeg oplever virkelig, at jeg som pædagog har noget at bidrage med.” Mere når han ikke at sige, inden en lærer, som har overhørt samtalen på afstand, stikker hovedet ind over bordet og siger: “Og du er god til det, Bjarne! Jeg håber, at du får mange flere timer hos mig i min klasse – det giver virkelig noget, når du er med i mine timer, så tak, fordi du er med!”

For Bjarne, Pia og Jeppe har det således været vigtigt og godt for samarbejdet, at skolen – både ledelse og de enkelte lærere – har taget rigtig godt imod dem som en del af personalegruppen. De oplever, at skolen har været inddragende og nysgerrige på deres faglige arbejde.

Vi ønsker at skabe et fælles sprog Når man snakker med skolelederen Anja på Gadstrup Skole, så bliver det tydeligt, at der er stor forskel på kulturen i skolerne og på klubberne. Hun fortæller, at hun oplever stor forskel både i pædagogernes tilgang til planlægning og udførelse af aktiviteter og i pædagogernes tilgang til børnene. Disse forskelle kan udnyttes og give børnene nye muligheder, oplevelser osv., men det kaster også nogle udfordringer af sig.

Roskildes pædagogiske konsulent Lene håber, at kompetenceudviklingsforløbet ikke alene vil gøre pædagogerne “Det gode samarbejde udspringer af i stand til at arbejde målstyret, men at det også vil skabe faglighed og indstilling til samarbejet ‘fælles sprog’ og en større forståelse for hinandens det.” professioner lærere og pædagoger imellem. Jeppe, som Lene, pædagogisk konsulent er pædagog på fritidsklubben Margrethehåb, fortæller om kompetenceforløbet, at han kan høre på de SFO-pædagoger, som også deltager, at de har et sprog og en forståelse for lærernes verden, som han ser som en kæmpe fordel i samarbejdet mellem klub og skole. Lene påpeger dog, at et fælles sprog og en forståelse for hinandens fagligheder ikke er nok: “Det gode samarbejde udspringer af faglighed og indstilling til samarbejdet.”

Roskilde Kommunes børn skal opleve større trivsel og større sammenhæng mellem skole og klub Roskilde Kommune har således ikke alene sat nogle organisatoriske rammer for samarbejdet mellem lærere og pædagoger – de har også sat den indholdsmæssige dagsorden, som via et kompetenceudviklingsforløb af samtlige pædagoger skal sikre, at kommunens børn oplever større trivsel og en større sammenhæng mellem skole og klub. På sigt er det Roskilde Kommunes ambition at komme med endnu tydeligere og mere konkrete forventninger til, hvad pædagogernes rolle i skolen skal indebære.

Lene afslutter og siger: “Noget af det, klubpædagoger er eksperter i, det er jo unges fællesskaber.

Det er så afgørende og måske det allervigtigste – hvis ikke man som ung er med i et fællesskab, så trives man ganske enkelt ikke. Det må være kernen i klubpædagogernes arbejde.”

Kompetenceudviklingsforløb for alle pædagogiske medarbejdere i SFO og klub i Roskilde Kommune Med udgangspunkt i den pædagogfaglige baggrund og de konkrete udfordringer, som kommunens fritidspædagogiske medarbejdere oplever, har Roskilde Kommune i samarbejde med læringskonsulent Nikolaj Trautner udarbejdet et kompetenceudviklingsforløb, der skal give konkrete og praksisnære pædagogiske værktøjer.

Overordnet sætter forløbet fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med tankerne og metoderne bag synlig og målstyret læring.

Forløbets målsætning beskrives således:

- At udvide, udvikle og nuancere viden og færdigheder inden for synlig læring og målstyret læring.

- At skabe forankring og udvikling i den pædagogiske praksis gennem øvelser, refleksioner og implementering.

- At udvikle fælles sprog og læringsforståelse på tværs af skole og fritidspædagogisk kontekst.

Forløbet bygges op af 3 kursusgange med pædagogiske ‘hjemmeopgaver’ mellem hver kursusgang.

Fritidsklubben Smilehullet: “Det er jo luksus at have så mange unge mennesker ude i et byggefirma” – når klubben fungerer som brobygger mellem skole og erhvervsliv På Lergravsparken Skole på Amager holdes der i uge 46 matematik-uge under temaet Arkitektur og design. På udskolingen samarbejder skolens udskolingslærere, pædagogen Anette fra fritidsklubben Smilehullet og et lokalt byggefirma om et projekt, der skal løbe over hele ugen.

Byggepladsen som klasselokale “En af lærerne kom hen og spurgte mig, om ikke jeg kendte et lokalt byggefirma, der kunne have interesse i at deltage i matematik-ugen. Og det gjorde jeg, så jeg kontaktede Jan fra ‘Øens Murerfirma’ som sprang til lige med det samme,” fortæller Anette om de indledende forberedelser til skolens matematik-uge. I sin ansættelse på skolen havde Anette gjort opmærksom på, at hun havde kendskab og kontakter til lokale virksomheder, og at hun havde en idé om, at fremtidens folkeskole skulle arbejde med projekter for udskolingsbørn i samarbejde med sådanne virksomheder for at skabe en virksomhedsorienteret læringsstil med strenge ind i erhvervslivet. Med Anettes kontakt “Objektivt set kan man sikkert få rigtig til Øens Murerfirma blev der holdt et forberedelsesmeget ud af sådan her et projekt, men møde, hvor både lærerne, Anette og Jan fra Øens Mudet kommer sikkert an på, hvem man rerfirma deltog, hvilket resulterede i et projekt, som er, og om man synes, det er interessant. børnene skulle arbejde med. Anette fortæller, at Jeg vil i hvert fald rigtig gerne have noidéen om at kontakte et lokalt byggefirma gik på at get ud af det.” give børnene en mulighed for at komme ud og løse Pige, 9. klasse matematiske opgaver af praktisk karakter og samtidig få en oplevelse af arbejdet ‘ude i virkeligheden’.

Anette fortæller, at Øens Murerfirma var særdeles aktiv på forberedelsesmødet og kom med mange idéer til projektet – blandt andet, at firmaets store ubebyggede byggeplads kunne fungere som ‘klasselokale’, hvor børnene kunne arbejde praksisorienteret med matematiske opgaver. Derudover havde Øens Murerfirma kontakt til et lokalt arkitektfirma, Zezo, som i løbet af ugen gerne ville komme og snakke med børnene om, hvordan man som arkitekt blandt andet sætter ting i de rigtige målestoksforhold osv.

“… Og så håber jeg da, at nogle af de børn, som måske har lidt svært ved alt det boglige, der foregår i skolen, får øjnene op for, at der også er andre muligheder efter folkeskolen end gymnasiet.”

Jan, Øens Murerfirma

Jan fortæller, at han med det samme kunne se den gode idé, da Anette spurgte ham, om Øens Murerfirma kunne have interesse i at hjælpe med projektet: “Det er jo en god idé at komme ud og se, hvordan det er i den virkelige verden – på byggepladsen – i stedet for bare at sidde inde på skolerne. Det er klart, at der i det her projekt er blandet noget matematik ind i det, men det var også vigtigt for mig, at børnene får et indblik i, hvordan tingene foregår i den virkelig verden. Og så håber jeg da,

at nogle af de børn, som måske har lidt svært ved alt det boglige, der foregår i skolen, får øjnene op for, at der også er andre muligheder efter folkeskolen end gymnasiet.” Yderligere fortæller han, at han samtidig synes, det er enormt spændende at se, hvad børnene kommer på af idéer til området.

På besøg hos Øens Murerfirma Øens Murerfirma råder over ca. 34.000m2 jord, som inden længe skal benyttes til bebyggelse. Matematik-ugens opgaveformulering går ud på, at udskolingseleverne skal udarbejde idéer til, hvad denne byggegrund skal bruges til. Derfor indledes ugen med et besøg på byggegrunden, hvor Jan viser dem rundt på byggeområdet, så børnene kan danne sig et indtryk af stedet, og hvilke muligheder og begrænsninger stedet indeholder. “Det er vigtigt, at I ikke kun gør jer tanker om, hvilke bygninger der kunne bygges herude,” fortæller Jan til børnene, mens de står på byggegrunden og drikker en sodavand. “I er også nødt til at tænke på, at hvis der for eksempel skal bygges lejligheder, så må man også undersøge, om der er indkøbs- og børnepasningsmuligheder i området. Hvis det skal være realistisk, er der faktisk rigtig mange ting, man må overveje og tage hensyn til.”

Børnene har i grupper fået udleveret et stort kort over byggepladsen, men på kortet mangler der at blive indskrevet nogle mål, og derfor er grupperne blevet udstyret med en lasermåler og har til opgave at måle de sidste steder på byggegrunden. Efter besøget på Øens Murerfirma vender klasserne tilbage til skolen og skal brainstorme idéer til, hvad byggepladsen skal bruges til, og derefter skal de tegne deres idéer ind på kortet.

Udover at skulle tænke transportmuligheder og lokalsamfundet ind i deres planer for stedet, bliver børnene bedt om at gøre sig overvejelser over, om grunden skal have et bæredygtigt aspekt, og om stedet for eksempel skal drives af vedvarende energi og være selvforsynende. Yderligere bliver de også bedt om at tænke over det æstetiske aspekt i byggeriet og området.

Og børnene har masser af idéer! På kortet bliver der i en gruppe tegnet en aktivitetshal i stil med Eksperimentariet og en miljøvenlig park. I en anden gruppe tænkes der mere i fitnesscenter for børn under 15 år, børnediskotek og billige studenterboliger – ”For det kan sikkert godt blive rimelig dyrt, når man skal studere og samtidig have sin egen lejlighed. Og så er der sikkert heller ikke lejligheder nok,” begrunder en pige fra 7. klasse.

Pædagogens rolle i matematik-ugen Langt de fleste børn i 7. klasse virker oprigtigt interesserede i at komme med gode og realistiske idéer til byggepladsen og arbejder godt sammen i deres grupper. Der er dog enkelte børn, som har en større udfordring i det sociale gruppearbejde. En lærer understreger sidst på dagen i en samtale med de andre lærere og Anette: “Det er jo et meget, meget vigtigt udbytte af denne her uge, at børnene bliver bedre til at arbejde i grupper.” Og netop det sociale aspekt i projektet er et ansvar, som Anette har taget på sig: “Jeg har især fokus på det sociale i det her projekt. Det er vigtigt for mig som fritidspædagog, at børnene trives og får en god og lærerig oplevelse ud af det her projekt.”

Ud over at fungere som bindeled mellem Lergravsparken Skole og erhvervsfirmaet Øens Murerfirma har Anette altså fokus på de børn, som har brug for lidt ekstra støtte – det kan både være børn med diagnose eller børn, som af andre årsager har sociale udfordringer. “At sikre, at de enkelte børn trives i relationerne, og som pædagog at være nærværende og deltagende i projektet, skaber tryghed hos de elever, som er usikre på opgaven og på sig selv,” siger Anette om sin egen rolle i projektet. Ansvaret for den matematikfaglige del i projektet har matematiklærerne.

“Jeg vil da selv gå op i klasserne i næste uge og spørge børnene, hvad de synes om projektet …”

Torben, som er skoleleder på Lergravsparken skole, har store forventninger til projektet og ser det som en kæmpe mulighed for børnene, at Øens Murerfirma stiller byggeplads og mandskab til rådighed. Ligesom Jan fra Øens Murerfirma håber Torben, at børnene får en oplevelse af, at der er andre muligheder end gymnasiet efter folkeskolen og beskriver nogle af bagtankerne ved projektet: “Det er jo luksus at have så mange unge mennesker ude i et byggefirma. De her unge skal snart ud og vælge en ungdomsuddannelse, og hvis man så kan skabe en interesse for byggefaget, kunne det jo være, at nogle ville finde byggefaget mere spændende end gymnasiet. Det her projekt er jo en del af ‘Den åbne Skole’, og jeg går meget ind for, at erhvervslivet bliver meget mere inddraget i folkeskolen. Og så er jeg da virkelig spændt på resultatet af det her projekt. Jeg vil da selv gå op i klasserne i næste uge og spørge børnene, hvad de synes om projektet.”

Sidst på dagen holder lærere og pædagogen Anette et kort møde for at evaluere matematik-ugens første dag samt at planlægge de sidste detaljer for resten af ugen. Senere på ugen skal børnene blandt andet have besøg af en arkitekt fra Zezo, printe modeller på en 3D-printer, bygge modeller i diverse kreative materialer og lære om målestoksforhold.

“Det er jo luksus at have så mange unge mennesker ude i et byggefirma. De her unge skal snart ud og vælge en ungdomsuddannelse, og hvis man så kan skabe en interesse for byggefaget, kunne det jo være, at nogle ville finde byggefaget mere spændende end gymnasiet.”

Torben, skoleleder

En lærer opsummerer projektet sidst på dagen og siger: “Det er vigtigt, at børnene arbejder med noget, der er spændende, og så finder vi matematikken i det. Opgaven er rimelig løs – og det er jo også meningen. Hvis de finder noget, de virkelig finder spændende, så har de mulighed for at dykke ned i netop det.”

Hvad kan vi lære af samarbejdsprojektet mellem Smilehullet og Lergravsparken Skole?  Klubben kan fungere som en naturlig kobling mellem skole og erhvervsliv – og dermed understøtte ‘Den åbne Skole’.  I samarbejde mellem klub, skole og erhvervsliv åbner der sig muligheder for, at eleverne kan udforske andre fremtidsmuligheder end boglige uddannelser.  Personlige relationer kan være en genvej til at invitere erhvervslivet ind i ‘Den åbne Skole’.

Fritids- og ungdomsklubben Tempeltræet: “Fritidspædagoger i skolen er kommet for at blive …”

– linjefag med afsæt i pædagogernes særlige kompetencer Fritids- og ungdomsklubben Tempeltræet har et tæt samarbejde med Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg. Med afsæt i pædagogernes særlige kompetencer tilbydes skolens elever linjefag i skoletiden, som Tempeltræets pædagoger har ansvaret for.

“Samarbejdet mellem klubben og skolen startede, fordi klubben som en konsekvens af skolereformen skulle lægge timer i skolen. Derfor kørte vi en forandringsstrategi hernede i klubben, hvor vi klædte personalet på til at blive klar til at være i skolen. Vi fokuserede på pædagogernes styrker og særlige kompetencer, og beskrev disse i forhold til, hvad vi så som en mulighed i skolen.”

Således beskriver Tempeltræets pædagogiske leder Helene, hvordan klubben taklede skolereformens konsekvenser for fritidsklublivet, og hvordan samarbejdet havde sin begyndelse. Pædagogernes styrker og særlige kompetencer blev således beskrevet og samlet i et kompetencekatalog, som blev uddelt til skolens lærere og ledelse – hvilket ifølge Helene resulterede i, at pædagogerne blev modtaget med større anderkendelse på skolen.

“Det var meget nærliggende for mig,” siger Lars, som er udskolingsleder på Skolen ved Bülowsvej, “at tage det her kompetencekatalog, som klubben havde lavet, og derfra vurdere, hvad vi kunne proppe ind i skolen. Vi havde i forvejen gået med nogle tanker om at tilbyde udskolingseleverne nogle faglige linjer, altså tone udskolingen i en særlig retning. Og der må jeg altså sige, at klubbens kompetencer passede som fod i hose med deres kompetencer inden for medieproduktion, sport, musik og kreativ tilgang til undervisning osv.”

Der er ingen tvivl om, når man snakker med “Jamen, det ville jeg begræde til den dag, jeg Helene og Lars, at der er en gensidig faglig redør. Fritidspædagoger i skolen er kommet for spekt og et ønske om samarbejde fra både at blive!” klubbens og skolens side. Lars siger således: “Klubbens indtog i skolen – i ledelsen og i medLars, udskolingsleder arbejderstaben – har jo givet os helt nye øjne – om tanken om, hvis klubpædagogerne på tingene. Vi har skullet re-tænke alt, hvad vi en dag forlader skolen. overhovedet gør, og der er blevet stillet kritiske spørgsmål ved det hele af både klubledelse og fritidspædagogerne. Det har været med til at ændre skolen til i højere grad at skulle favne børneliv som sådan – ikke kun skole med fokus på det fagfaglige, men altså glade børn, som også er klubbens vision. Det er noget af det, vi også har forsøgt at tænke mere ind i skolen på baggrund af den inspiration, vi har fået her fra klubben,” siger Lars og svarer således på, hvad han ville sige til hvis pædagogerne en dag forlader skolen igen: “Jamen, det ville jeg begræde til den dag, jeg dør. Fritidspædagoger i skolen er kommet for at blive.”

Ud over linjefagene i udskolingen tilbyder Skolen ved Bülowsvej også en personlig ‘mentorordning’, ‘teambuilding’ og ’faglig fordybelse’ til eleverne, som alt sammen er startet med pædagogernes indtog i skolen. At pædagogerne har været med til at starte nye tiltag i skolen har ifølge Lars den sidegevinst, at ingen lærere føler, at pædagogerne kommer for at overtage nogle af lærernes opgaver.

Crossfit og identitetsdannelse På linjefaget ‘Sport’ præsenteres eleverne for andre idrætsgrene, end dem, de ofte er vant til.

Over en periode på 15 uger præsenteres de for løb, yoga, styrketræning og crossfit.

Torsdag morgen kl. 9.45 møder mere end 20 elever fra 7. årgang op til linjefaget ‘Sport’, der de sidste par torsdage har haft overskriften: ‘Crossfit og Identitetsdannelse’. Første lektion foregår i et klasselokale, hvor eleverne lærer om historien bag crossfit og bliver stillet nogle opgaver, hvor de med egne ord skal forsøge at beskrive, hvilken indflydelse crossfit kan have på udøverens identitetsdannelse. “Crossfit kan gøre, at man tænker mere over, hvad man spiser og tænker mere over, hvem man er,” er der en elev, der svarer, mens flere henviser til, at det har noget med livsstil at gøre.

Trine, som er pædagog og har ansvaret for linjefaget ‘Sport’, fortæller, at det er vigtig for hende, at eleverne ikke alene får bevæget sig, men også at de lærer noget teoretisk og lærer at perspektivere det, de lærer: “Jeg håber, at de lærer at sætte det, de lærer, i forhold til noget andet. For eksempel at den udholdenhed, vi øver og lærer på linjen – at eleverne kan bruge den både til deres egne sportsgrene og i skolen, blandt andet i forhold til motivation. Her på holdet er de virkelig motiverede,” siger hun.

Fakta om linjefag på Skolen ved Bülowsvej

 Eleverne tilmelder sig i prioriteret rækkefølge til det linjefag, de helst vil deltage i.

 Hvert linjefagsforløb løber over et halvt skoleår.

 Linjefagene foregår hver torsdag i 4 lektioner.

 Pædagoger fra Tempeltræet har an-

svaret for linjefagene ’Sport’, ’Musik’ Efter en lektions gennemgang af, hvordan crossfit og ’Medieproduktion’. opstod og samlet snak om sammenhængen mellem crossfit og identitetsdannelse, går elever of pædagoger samlet over i skolens gymnastiksal for at varme op, inden de skal lave crossfit. Dagens linjefag slutter af med ‘Dagens Challenge’, hvor eleverne konkurrerer om, hvem der kan holde planken i længst tid.

Linjefaget musik “Jeg synes, det er helt vildt fedt, det her linjefag. Jeg kan virkelig godt lide at synge, så for mig er det bare leg i 4 timer, men jeg synes også, at jeg lærer en del. Jeg lærer i hvert fald at spille sammen. Jeg kan jo ikke bare stille mig op og synge solo, jeg er også nødt til at lytte til de andre.” Sådan beskriver en pige på linjefaget ‘Musik’ hendes oplevelse af linjefaget.

Når man står i musiklokalet og hører de 13 elever fra 8. årgang spille ‘Summertime Sadness’ af Lana del Rey, bliver man ganske enkelt imponeret. Det er tydeligt, at de alle sammen er vant til at spille musik og er bekendt med ‘reglerne’ i lokalet. Linjefaget ‘Musik’ foregår i Tempeltræets musiklokaler, og Rasmus, som er pædagog og ansvarlig for linjefaget, fortæller, at han kender børnene og deres musikalske kunnen godt fra deres tid i Tempeltræet.

“Det betyder rigtig meget for mig, at børnene føler, at de bliver taget meget seriøst musikalsk, når de er her. Jeg brugte faktisk hele den første linjefagsdag på at snakke om forventninger med børnene. Hvad de havde af forventninger til mig, og hvad jeg havde af forventninger til dem. Det har været en rigtig god måde at starte forløbet på. Alle har kigget hinanden i øjnene og er blevet enige om at blive pissegode og hjælpe hinanden til at blive bedre,” siger Rasmus og fortæller om elevernes udbytte af linjefaget ‘Musik’: “De får det ud af det, at de lærer at tage ansvar i en gruppe. De lærer at være forberedte, og at det går ud over alle andre, hvis ikke de er forberedt. Yderligere lærer de at arbejde sammen, hvilket nok er det vigtigste.”

Ud over det 13 mand store samspilshold sidder 5 drenge nede i medielokalet og arbejder på noget elektronisk musik. Rasmus går frem og tilbage mellem de to grupper og har meget fokus på, at alle eleverne tager ansvar, så det ikke kun er de få dygtigste elever, som styrer. I den store samspilsgruppe vælger han for eksempel hver gang en elev til at være ‘dagens dirigent’, som har ansvaret for at lede samspilsgruppen. I den elektroniske gruppe opfordrer han flere gange de dygtigste drenge til at høre, hvad de andre drenge har af idéer og få det prøvet af.

“Det fede ved det her linjefag er, at man har frihed til at lave musik. Altså, der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, for hvad skal det sammenlignes med? Det er jo bare noget, vi selv laver og synes er fedt,” siger én af drengene i den elektroniske gruppe, som lige nu sidder og forbereder et oplæg, han i næste uge skal holde for resten af musik-holdet om musikgenren ‘dubstep’.

“Det er svært at måle og veje i forhold til om vores samarbejdsprojekter er lykkedes, men …”

For pædagogerne har det givet god mening at deres timer i skolen har taget udgangspunkt i deres personlige styrker og særlige kompetencer. Rasmus siger således: “Sidste år kom jeg godt nok ikke til at lave det, jeg gerne ville, men kom i det mindste på en kreativ linje – fremfor at skulle lave faglig fordybelse i 9. klasses tysk, som jeg ikke er særlig god “Det er svært at måle og veje i forhold til, til. I år giver det så endnu mere mening, fordi jeg laom vores samarbejdsprojekter er lykkedes, ver det, som jeg er allerbedst til. Jeg fortalte udskomen hvis jeg skulle lave en vurdering, så vil jeg helt sikkert sige, at vi er lykkedes.” lingslederen, at hvis de virkelig ville bruge mig rigtig godt, så skulle de oprette en musiklinje – også fordi, Helene, pædagogisk leder at jeg vidste hernede fra klubben, at børnene havde rigtig meget lyst til det.”

Når klubben selv har taget initiativ til at udarbejde et kompetencekatalog til skolen, handler det om, at klubben mente, at det var vigtigt at være på forkant, hvis pædagogernes rolle i skolen skulle give mening. Rasmus fortæller således om samarbejdet med skolen: “Det er kun kommet, fordi vi selv har gjort så meget og har kunnet italesætte, hvad vi kan finde ud af, og hvad vi kan tilbyde.”

Ved spørgsmålet om, hvorvidt samarbejdet mellem klubben og skolen kan siges at være en succes, siger Helene: “Det er svært at måle og veje i forhold til, om vores samarbejdsprojekter er lykkedes, men hvis jeg skulle lave en vurdering, så vil jeg helt sikkert sige, at vi er lykkedes,” siger Helene og suppleres af Lars: “Vi har været meget udviklingsorienterede sammen.”

Vigtigt at kunne italesætte egne kompetencer Historien fra samarbejdet mellem Tempeltræet og Skolen ved Bülowsvej illustrerer vigtigheden af, at klubben er i stand til at italesætte egne kompetencer. Med udgangspunkt i et velovervejet og godt beskrevet kompetencekatalog over pædagogernes særlige kompetencer, havde skolen hurtigt et overskueligt overblik over mulighederne for et samarbejde. Lige så vigtigt har det været, at klubledelse og skoleledelsen har villet hinanden. Det er tydeligt, at både klub- og skoleledelse har kunnet se en mening med samarbejdet, og sammen har de brugt tid på at definere samarbejdets indhold.

Hvad kan man lære af samarbejdsprojektet mellem Tempeltræet og Skolen ved Bülowsvej?  Når pædagoger formår at italesætte deres faglighed og beskrive denne, så det giver mening i en skolekontekst, skaber det grundlag for et velfungerende samarbejde med gensidig respekt for hinandens fagligheder.  Det handler ikke kun om at kunne italesætte sin faglighed – det handler i meget høj grad om timing. Pædagogernes særlige kompetencer og faglighed må ramme ind i skolens behov.  En insisterende klubleder, der ikke holder sig tilbage med undrende og kritiske spørgsmål, kan i mødet med en udviklingsfokuseret skoleledelse være med til at ændre skolens syn på børneliv og læring.

Fritids- og ungdomsklubben Tempeltræet: “Det kan være svært at stave til ‘vægt’ – og endnu sværere at udtale …”

– pædagoger som brobyggere mellem skole og klub i samarbejdet om skolens modtageklasser På skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg har man et tæt samarbejde med Tempeltræets pædagoger om deres modtageklasser. Ved at være tilgængelige, synlige og troværdige voksne ønsker pædagogerne at skabe tryghed for modtageklassernes børn og unge og hjælpe dem til at skabe relationer til jævnaldrene børn og unge – også uden for skoleregi. Tempeltræets pædagoger er således en del Modtageklasser er et særligt tilbud til af skolens modtageklasser og laver blandt andet et børn og unge, der flytter til Danmark fra ugentligt madprojekt for de børn og unge, som har udlandet for at give dem den bedste behov for en praktisk og visuel tilgang til læringen af start på skolelivet i Danmark. det danske sprog.

En praktisk og visuel tilgang til læring “I madprojektet er det tanken at gøre læringen af det danske sprog praktisk og visuelt, og gennem madlavning danne relationer og fællesskab med de unge.” Således fortæller pædagogen Camilla om tankerne bag madlavningsprojektet for børn og unge fra skolens modtageklasser, inden pædagogen Trine supplerer: “Vi snakkede også om muligheden for at lave et lignende projekt med for eksempel sport eller håndværk i stedet for madlavning, men der er bare så mange dagligdagsting, børnene kan lære i forhold til det danske sprog og kultur i forbindelse med madlavning.”

Hver tirsdag kl. 10.30 går pædagogerne Camilla og Trine sammen over på skolen for at hente de 12 børn og unge fra 2 modtageklasser, som er med til madlavningsprojektet. På skolen træder pædagogerne ind i klasserne og mødes af storsmilende, glade børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, som lige er ved at pakke deres bøger sammen efter danskundervisning.

På skolen bliver de 12 børn og unge delt op i to grupper. Den ene gruppe går med Camilla i Netto “Der er ingen tvivl om, at børnene har funfor at handle ind, mens den anden gruppe går det tryghed her ovre i klubben.” med Trine i klubben for at dække bord og gøre Camilla, pædagog køkkenet klar til madlavningen. Inden børnene går med Camilla ind i Netto, gennemgår de indkøbslisten, og Camilla sikrer sig, at de ved, hvad de forskellige ingredienser er. Når børnene kommer tilbage til klubben, har den anden gruppe sat borde og stole klar til senere at skulle spise kødboller med pasta og ost.

2 timers madkundskab om ugen var ikke nok …

Før dette madprojekt blev sat i gang, var Camilla også en del af modtageklassernes madkundskabsundervisning, men oplevede, at to timer om ugen slet ikke var nok. Camilla lagde mærke til, at særligt de sprogligt udfordrede børn fik et kæmpe udbytte af den praktiske og visuelle tilgang til

læringen af det danske sprog. Efter aftale med klubbens pædagogiske leder, tilbød klubben, at pædagogerne Camilla og Trine – med klubben som fysisk ramme – brugte en dag om ugen på at handle ind, lave mad, rydde op og spise sammen med de sprogligt svageste børn.

Skoleledelsen købte idéen med det samme, og Camilla og Trine fortæller, at skolen har været enormt støttende omkring hele projektet. En gang om måneden deltager pædagogerne på teammødet med modtageklassernes lærere, hvor der bl.a. tales om, hvordan det går generelt i klasserne, hvordan det går i madprojektet, og om hvorvidt nogle børn er klar til at rykke over i en af skolens almindelige klasser.

På vej hjem fra Netto fortæller en pige, som i den efterfølgende uge skal starte i en almindelig klasse på skolen, at hun har lært en hel masse i modtageklassen og især i madlavningsprojektet, hvor hun siger, at hun har lært en masse om den danske madkultur, sproget og samtidig fået nogle rigtig gode venner – og selvom hun er ked af ikke at skulle være en del af modtageklassen længere, glæder hun sig til at starte i en ny klasse med flere børn på hendes egen alder.

Det kan være svært at stave til ‘vægt’ – og endnu sværere at udtale …

Før madlavningen starter, laver de en lille leg, hvor 6 køkkenredskaber er gemt under et viskestykke. Skiftevis får børnene ca. 30 sekunder til at kigge på tingene og skal derefter skrive på et stykke papir, hvilke redskaber de så. Når man kommer fra Eritrea, Syrien eller Pakistan, og ikke har været i Danmark særlig længe, kan det være svært at huske, om det var en spiseske eller en gaffel, der lå under viskestykket! På tur nævner de hver især, hvilke køkkenredskaber, de har skrevet ned – gryden bliver et par gange kaldt for ‘pande’, og en dreng har svært ved at huske ordet ‘vægt’ og forklarer: “Jeg har skrevet ‘balance’ – den der man måler med.”

Også under madlavningen kan det være svært at huske og forstå, hvad eksempelvis et decilitermål er, og der bruges derfor en masse armbevægelser og længere forklaringer – nogle gange til stor underholdning for alle. Der er høj stemning under madlavningen, og ud af højtalerne spiller musik, som en af pigerne i dag har ansvaret for at vælge.

Klubben som klasselokale Camilla og Trine fortæller, at det har været en udfordring for flere af børnene at forstå, at de stadig er i skole, når de har madlavning i klubben, ligesom det har været en udfordring at stå i et mindre køkken end skolens, men samtidig ser de en masse fordele ved at bringe klubben i spil som klasselokale. Helene, som er pædagogisk leder på Tempeltræet, fortæller om fordele og ulemper og siger, at de i klubben hele tiden forsøger at være løsningsorienterede og at fokusere på mulighederne.

Camilla nævner det som en fordel, at børnene får mulighed for at danne relationer på tværs af alder og i mere frie rammer, end skolen tilbyder. Men den største fordel er nok, at børnene bliver trygge ved at være i klubbens rammer. Camilla siger: “Der er ingen tvivl om, at børnene har fundet tryghed her ovre i klubben, og de ser lidt af, hvad vi kan tilbyde som klub – hvilket kan få dem til at komme tilbage til klubben efter skoletid.”

Camilla har været en del af skolens modtageklasse siden februar og fortæller, at ikke en eneste af modtageklassens børn benyttede sig af klubben før februar – et halvt år senere kan pædagogerne sætte navne på mere end 10 af børnene fra modtageklasserne, som regelmæssigt benytter sig af klubben efter skole.

Og netop tanken om at få inkluderet børnene i sociale fællesskaber – og i klubben og i samfundet – har fra starten været en væsentlig målsætning for hele samarbejdet om Skolen ved Bülowsvejs modtageklasser.

I takt med at tiderne har ændret sig, og pædagogerne er trådt ind i skolens modtageklasser, siger udskolingsleder Lars Westh, at tilgangen til børnenes læring har ændret sig: “Tidligere var tilgangen mere fagligt orienteret, hvor samfundet nu er kommet meget mere på dagsordenen i forhold til modtageklasserne.

Man kan jo spørge sig selv, om hvor vigtigt sløjd er for de her børn – måske handler det mere om danskkundskaber og muligheden for at kunne begå sig i samfundet. Og her er det her madprojekt en helt klar gevinst.”

“Tidligere var tilgangen mere fagligt orienteret, hvor samfundet nu er kommet meget mere på dagsordenen. Man kan jo spørge sig selv, om hvor vigtigt sløjd er for de her børn – måske handler det mere om danskkundskaber og muligheden for at kunne begå sig i samfundet. Og her er det her madprojekt en helt klar gevinst.”

Lars Westh, udskolingsleder

Læring – inklusion – fritid Både skole og klub ser store fordele ved samarbejdet om skolens modtageklasser, og at børnene trives i klubbens madprojekt er særdeles tydeligt. Humøret er højt, der snakkes på kryds og tværs af aldre og køn – og sprog! Og i pauserne udnyttes klubbens faciliteter til en fodboldkamp, et spil bordfodbold eller til at drikke en kop the i sofaerne og snakke med hinanden og pædagogerne.

I madlavningsprojektet for skolens modtageklasser arbejdes der altså med en praktisk og visuel tilgang til børnenes læring af det danske sprog. Samtidig er der stor fokus på at give børnene kompetencer til at begå sig i samfundet og i en kultur, som ofte er markant anderledes end den, børnene oprindeligt kommer fra. I projektet kommer pædagogernes relationskompetencer i spil med arbejdet i modtageklasserne og kan på den måde virke som et trækplaster på børnene, så de oplever tryghed og får lyst til at benytte sig af klubben som et fritidstilbud efter skole!

Denne historie fra fritids- og ungdomsklubben Tempeltræet er således en historie om, hvordan pædagoger i samarbejde med skolen kan arbejde med læring og inklusion, og samtidig vække børnenes interesse for at udnytte de muligheder, klubben tilbyder i fritiden.

Hvad kan vi lære af Tempeltræet og Skolen ved Bülowsvejs samarbejde om modtageklasserne?  Etableringen af en praksisorienteret læringsarena har styrket de udenlandske elevers danskkundskaber og forståelse for dansk kultur.  Med klubbens lokaler som fysisk ramme for projektet bliver børnene og de unge bekendt med klubbens muligheder og tilbud efter skoletiden – og kan fungere som en arena for øget inklusion.

Tårnby Ungdomsskole: “Det bliver ikke faget, der definerer opgaven, men opgaven, der definerer faget …”

– en historie om forlagt undervisning med det formål at styrke børnenes uddannelsesparathed “Hvis du ikke er klar til at modtage undervisning, sætter stoffet sig heller ikke fast.” Sådan indleder en af Tårnby Ungdomsskoles pædagoger, Kenn, fortællingen om bagtankerne bag UP-projektet (uddannelsesparathedsprojekt), som blandt andet har til formål at styrke børn i 8. klasses motivation for skolen og gøre dem bevidste om deres muligheder for videre uddannelse efter folkeskolen. “Vi tror på den personlige udvikling som ‘the key-stone’ – trivslen og motivationen styrker den faglige indlæring,” fortsætter han og fortæller, at de elever som er en del af UP-projektet ofte har fået en uheldig rolle i deres stamklasser, og at UP-projektet derfor kan fungere som en kærkommen pause fra deres hverdag.

UP-projektet Målrettet børn på 8. klassetrin, som ikke umiddelbart kan vurderes til at være uddannelsesparate, har Tårnby Ungdomsskole tilrettelagt et 10 ugers UP-projekt for Tårnby Kommunes skoler. Sammen med skolernes 8. klasselærere udvælges op til 12 elever, som i 10 uger vil få 3 dages undervisning om ugen af ungdomsskoleundervisere kombineret med erhvervspraktik de 2 resterende skoledage om ugen.

Formålet med forløbet er, at de unge skal opnå fornyet motivation for læring via en erkendelse af de krav og muligheder, som venter dem efter folkeskolen, og yderligere at de opnår et fagligt løft i hovedfagene. Alt i alt tilstræbes det, at eleverne efter UP-forløbets 10 varierede uger med særligt fokus på elevernes personlige udvikling vender tilbage til deres klasser et skridt nærmere en afklaring omkring egne uddannelsesmuligheder og kompetencer.

Den faglige, personlige og sociale læring i UP-projektet varetages af lærere og pædagoger ansat ved Tårnby Ungdomsskole samt en lokal pædagog fra Klub Tårnby. UP-projektet er således et resultat af samarbejde mellem Tårnby Ungdomsskole, Klub Tårnby, de lokale folkeskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har ansvaret for elevernes erhvervspraktik.

“Det bliver ikke faget, der definerer opgaven, men opgaven, der definerer faget” De 10 ugers UP-projekt tager udgangspunkt i et ‘nudging-projekt’, som eleverne selv har været med til at udvælge. Bag ungdomsskolens bygninger står et rygeskur, som 10. klasseeleverne benytter i deres pauser. Selvom der er opstillet skraldespande, ender langt de fleste cigaretskodder på jorden, og eleverne på UP-projektet har derfor valgt at lave et nudging-projekt, der

Nudging Nudging er en bevidst strategi til at påvirke mennesker til at træffe et bestemt valg – det handler om at ‘skubbe’ mennesker i en særlig retning, uden at de mister friheden til selv at vælge.

skal få rygerne til at smide cigaretskodderne i skraldespandene.

Pædagogen Kenn fortæller, at de har valgt at samle al den faglige undervisning i det ene nudgingprojekt, således at undervisningen bliver praksisrelateret for eleverne. Læreren Jens supplerer og siger: “Her i UP-projektet bliver det ikke faget, der definerer opgaven, men opgaven, der definerer faget.”

Brainstorming og aktiespil “Hvad sker der, Frederik?! Hvorfor ser du så godt ud i dag?” spørger en af drengene, da læreren Frederik træder ind i klassen fredag morgen. Frederik, som er mødt op i hvid, nystrøget skjorte og sort slips svarer ham: “Jamen, jeg skal være bankmand i dag,” og forsikrer, at den anden lærer, Jens, om lidt vil præsentere, hvad dagen indeholder.

“Her i UP-projektet bliver det ikke faget, der definerer opgaven, men opgaven, der definerer faget.”

Jens, ungdomsskolelærer

Eleverne skal i dag brainstorme og udvikle idéer til deres nudging-projekt. Eleverne bliver delt op i 3 grupper, og hver gruppe får 5 tomme projektbeskrivelser, hvorpå de skal beskrive idéer, der skal få rygerne til at smide cigaretskodderne til skrald i stedet for på jorden. Projektbeskrivelserne bliver i dag kaldt ‘aktier’, og eleverne har en halv time til at udvikle og beskrive deres idéer. Når den første halve time er gået, skal deres aktier vurderes af de to lærere, som sidder i klassen som bankmænd. En tom aktie vurderes til 50 kr., og alt efter hvor god og realistisk deres idé er, bliver aktien mere værd. Eleverne har så mulighed for at sælge deres aktier til banken for matadorpenge og kan ligeledes købe andres aktier for at videreudvikle på de andre gruppers idéer, hvis de tror, de kan øge deres værdi. Efter et par runder skal hver gruppe ende med kun at have en enkelt aktie, som de tror vil generere den største værdi. Denne aktie skal de så lave en kreativ prototypemodel af og til sidst sælge den til banken. Den grupper, der ender med at have flest penge, har vundet – og den idé vil blive ført ud i virkeligheden.

Muligheden for faglig læring i projektet viser sig allerede i introduktionen til dagens aktiespil. Læreren Jens præsenterer de tomme aktier og fortæller, at hver gruppe vil få 5 aktier til en værdi af 50 kr. stykket. “Får vi 5 aktier hver? – årh, så har vi allerede 500 kr. til at starte med?!” udbryder en af drengene ivrigt, og straks åbnes der op for en lille snak om matematik, og om hvordan man ganger.

Generelt er stemningen i klassen god, og det flyver rundt med mere eller mindre kreative idéer til, hvordan man kan få 10. klasse-rygerne til at rydde op efter sig selv: “Man kunne sætte en spærring op, så man ikke kunne komme ud af rygeskuret uden at smide et cigaretskod i skraldespanden,” er der et forslag, der lyder, mens en anden dreng foreslår at “sætte kameraer op for at se, hvem der smider skodderne på jorden” – en idé, der åbner for en snak om samfundet og overvågning.

En gruppe drenge finder det svært at komme på gode idéer, og derfor sætter pædagogen Kenn sig sammen med dem for at hjælpe dem i gang. I det han sætter sig, ser han en flok 10. klasse-piger

på vej ud i rygeskuret for at holde pause og foreslår, at de går ud og spørger pigerne, hvad der ville få dem til at smide skodderne i skraldespanden. “Det tør jeg sgu da ikke,” siger en af drengene, men efter lidt overtalelse går Kenn og drengen ud til pigerne og spørger dem. Pigerne svarer blandt andet: “Det er koldt, så man vil bare hurtigt ind igen – og så smider man bare skoddet uden at tænke over det.” En anden pige foreslår, at man sætter askebægere eller potteplanter på bordene, inden en tredje pige siger: “Altså, det er da også sjovere, hvis man kan sidde på bænken og kaste efter en spand i stedet for at skulle rejse sig for at smide det ud,” hvilket åbner for en idé om at lave et kastesystem med point. Drengen går sammen med Kenn tilbage til sin gruppe og fortæller om idéerne, hvortil en pige i gruppen svarer: “Jamen, nu har vi jo næsten for mange idéer.”

“Det handler om, at pædagoger ikke bliver sat til at lave alt muligt gøgl, men får lov til at lave deres arbejde” UP-projektet bærer tydeligt præg af at have elevernes personlige udvikling i fokus. Mens aktiespillet kører, hiver pædagogen Kenn eleverne til side én efter én og tager en personlig samtale med dem hver især. Under samtalen spørger Kenn ind til hverdagsrutiner og skolegang. En pige fortæller for eksempel til samtalen, at hun ikke har været i skole siden påske – altså i godt og vel et halvt år. Et af UP-projektets mål er, at eleverne bliver sluset godt tilbage til deres stamklasser, og Kenn snakker derfor med pigen om, hvordan hun selv kunne forestille sig at komme tilbage til sin klasse.

“Altså, jeg kan bare ikke koncentrere mig, når jeg sidder i klassen med alt for mange mennesker omkring mig, og jeg skal lave matematik eller læse en bog,” siger hun og fortsætter: “Jeg kan rigtig godt lide at lave sådan noget, som vi laver i dag. Det, synes jeg, er sjovt, og jeg lærer en del. Også for eksempel den der ord-leg med engelske ord, vi lavede sidst – det kan jeg godt lide.”

Senere bliver pigen spurgt, hvad der gør UP-projektet spændende og svarer: “Det er meget sjovere at blande fagene i et projekt, som vi gør her. Jeg har for eksempel aldrig forstået, hvad det der aktier var for noget, men nu forstår jeg det lidt – tror jeg,” siger hun og fortsætter: “Det er bare sjovere at lære tingene på denne her måde, og så er lærerne meget flinkere og sjovere og lærer os tingene på en sjovere måde,” forklarer hun, inden hun bliver afbrudt af en dreng: “Ja, i skolen skal man bare sidde og læse en bog hele tiden.”

Til spørgsmålet om, hvad der skal til for at sikre et velfungerende samarbejde mellem pædagoger og lærere svarer “Jamen, det handler om, at pædagoger ikke bliver sat til at lave alt pædagogen Kenn: “Jamen, det handler om, at pædagoger muligt gøgl, men får lov til at lave ikke bliver sat til at lave alt muligt gøgl, men får lov til at lave deres arbejde.” Læreren Jens tilføjer: “En forudsætderes arbejde.” ning for det er, at læreren og pædagogen i større grad får Kenn, pædagog mulighed for at planlægge undervisningen i fællesskab.”

Og netop i et projekt som UP, hvor der arbejdes med de unges uddannelsesparathed og motivation for at gå i skole, kommer den pædagogiske faglighed til sin ret, da det ofte er de unges trivsel og personlige udvikling, der skal arbejdes med.

Brobygning til erhvervslivet En vigtig del af UP-projektet handler om at give eleverne indblik i, hvilke muligheder de har for blandt andet videre uddannelse efter folkeskolen. Derfor er der i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning arrangeret erhvervspraktik to dage om ugen. Eleverne bliver opfordret til selv at finde erhvervspraktikplads, men ofte må Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ungdomsskolens pædagoger give en hjælpende hånd med at skabe kontakt mellem eleven og virksomheden.

I løbet af UP-forløbet har nogle elever været i praktik som mekaniker, andre som konditor, to har været i butik, en har været praktikant som VVS’er, en som købmand og endelig en som kommunalansat ‘altmuligmand’ – primært som varmemester og halinspektør i et idrætsanlæg.

I løbet af perioden kommer en af ungdomsskolens pædagoger rundt og besøger de pågældende praktikværter. Her har tilbagemeldingen været så overvældende positiv, at pædagogen nærmest måtte sikre sig, at der var tale om de samme elever. De overvældende positive tilbagemeldinger bekræfter UP-projektets formål: At eleverne kommer nærmere en afklaring af egne uddannelsesmuligheder og kompetencer: “Samlet set viser det tydeligt, at disse unge mennesker har behov for at være praktiske i deres tilgang til voksenlivet og ikke boglige. Det kan give en forklaring på nogle af de udfordringer, de oplever i skolen.”

Udfordringer Med mange samarbejdspartnere (Tårnby Ungdomsskole, Klub Tårnby, de lokale folkeskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning) kommer det næppe som en overraskelse, at forventningsafstemning nævnes som den største udfordring i projektet. I god tid før UP-forløbets begyndelse har det derfor været nødvendigt at afstemme, hvilke forventninger de forskellige partnere kunne have til hinanden og tydeliggøre, hvilke ansvarsområder de hver især kunne påtage sig. Tårnby Ungdomsskole har gennem hele processen været tovholder og hovedansvarlig for projektet, og gennem tidligere UP-forløb har de lært, at forberedelserne til projektet skal starte i rigtig god tid.

Hvad kan vi lære af UP-projektet?  At samarbejde mellem flere samarbejdspartnere kræver grundig og tidlig forberedelse og forventningsafstemning.  At projekt- og praksisorienteret undervisning i alternative læringsarenaer kan virke som en motivationsfaktor for elever, som er kørt træt i den boglige undervisning.

Ubberud Fritidsklub og Korup Fritidsklub: “Vi ser jo os selv som en del af helheden” – forlagt valgfagsundervisning og trivselsforløb i klubben, som skaber sammenhæng mellem skole og fritid Ubberud Fritidsklub og Korup Fritidsklub er to fritidsklubber under ungdomsskolen UngVest i Odense. Under overskriften ‘Trivsel og Fritidsperspektiv’ er de to klubbers personale gået sammen om et valgfagsforløb for at skabe større sammenhæng mellem fritid og skole – med særlig fokus på børnenes trivsel i samarbejde med Korup Skole.

Trivsel og Fritidsperspektiv – et valgfags- og trivselsforløb med klubben som fysisk ramme Ca. kl. 11.30 begynder de første børn at dukke op i klubben. Der går ikke lang tid, før der kører høj musik ud af anlægget, mens børn har sat sig rundt omkring i klubbens fællesrum og spiser deres frokost. I små grupper sidder børnene og spiser og hyggesnakker, mens pædagogerne gør de sidste ting klar til deres valgfag.

Projektets formål: ’Trivsel og fritidsperspektiv’ er et forløb, der har fokus på det enkelte barn og fællesskabet med henblik på optimering af trivsel, motivation, teambuilding, involvering og relationskompetencer. Forløbet skal virke forebyggende på børnenes trivsel og understøtte og udvikle en god kultur i klassen.

Yderligere tænkes projektet som en mulighed for at skabe en naturlig sammenhæng mellem skole og fritid. Som en af pædagogerne siger: “Vi ser jo os selv som en del af helheden.”

Projektets struktur: Valgfags- og trivselsforløbet gennemføres med alle klasser på Korup Skoles mellemtrin – én klasse ad gangen. Børnene bliver tilbudt fire forskellige valgfag, som de kan vælge imellem:

- Musik - Tegning - Syværksted - Mountainbike Børnene følger det samme valgfag i tre sammenhængende uger, en gang om ugen, hvor der arbejdes i små intensive hold i tre timer pr. gang.

At klubben fungerer som fysisk ramme for trivselsforløbet er tænkt ind for at give variation i skolens daglige undervisning, og for at understøtte skolernes ønske om at åbne op mod lokalområdets alternative læringsressourcer. Det er således en ambition, at projektet skal fungere som en ‘døråbner’ for børnene til nye fællesskaber, nye muligheder og nye udfordringer.

Når man bevæger sig rundt blandt børnene og snakker med flere af dem, er der heller ingen tvivl om, at de sætter stor pris på besøget i klubben: “Det er virkelig rart lige at komme ned i klubben engang i mellem i skoletiden – det er sådan et afslapningssted, hvor de voksne ikke er så strikse.”

Således fortæller en dreng fra 4. klasse om oplevelsen af det valgfags- og trivselsforløb, som de sidste tre uger har fundet sted en gang om ugen i fritidsklubbens lokaler. En pige fra samme klasse supplerer: “Ja, man skal ikke tænke så meget på for eksempel matematik og den der slags skoleting. Det er afstressende.”

Sammenhæng mellem skole og fritidslivet Pædagogerne udtrykker også begejstring for muligheden for at komme i kontakt med flere af skolens børn, end de ellers ville. Kim siger således: “Vi får da ofte nogle rigtig gode samtaler med de unge, som vi måske ikke ville have i skolen – og med nogle børn, som vi måske heller ikke ser i klubben.” I gennem valgfags- og trivselsforløbet kommer pædagogerne således i kontakt med samtlige børn på mellemtrinnet – pædagogerne bliver synlige, kan lettere kontaktes efterfølgende, eller selv tage kontakt i forbindelse med hjælp og støtte til børnenes egne projekter og initiativer, og de kan evt. formidle kontakt eller være kontaktperson i forbindelse med personlige problemstillinger og udfordringer.

Det tilstræbes derfor at opnå et afslappet og trygt miljø, hvor børn og pædagoger kan snakke sammen om andet end, hvad der lige har med aktiviteten at gøre og for eksempel få snakket med børnene om, hvad de ‘tumler med’ i deres liv, og hvordan det går i skolen. Pædagogen Mette-Line siger: “Inde ved mit valgfag f.eks., der handler det ikke kun om at sy tøjet, men også om at skulle stå foran de andre og prøve tøjet. Det handler om at se på hinanden og have det godt med det over for hinanden.”

Selvom der er et kreativt indhold i valgfagene og et produkt, der skal produceres, så er fokus i overvejende grad på børnenes trivsel og på at skabe en naturlig sammenhæng mellem skolen og fritidslivet. Klubberne har oplevet både et fald i medlemstal og fremmøde efter folkeskolereforMette-Line, pædagog men, så forhåbningerne er også, at valgfags- og trivselsforløbet vil fungere som brobygning mellem skole og klub. Pædagogen, Mette-Line, siger således: “Når vi har haft forløbet her om torsdagen, så er der rigtig mange af børnene, som bliver i klubben og hænger ud, efter vi faktisk er færdige med dagens valgfag – også de børn, som ikke kommer i klubben normalt. De kommer måske ikke så meget dagen efter, men det åbner da deres øjne for muligheden og for, hvad vi som klub kan tilbyde.”

“Når vi har haft forløbet her om torsdagen, så er der rigtig mange af børnene, som bliver i klubben og hænger ud, efter vi faktisk er færdige med dagens valgfag – også de børn, som ikke kommer i klubben normalt.

At skabe sammenhæng mellem skole og fritidsliv er en målsætning for projektet, og pædagogerne oplever allerede, at de børn, som ikke går i klubberne, får en oplevelse af, hvad klubberne har at tilbyde, og at klubberne dermed bliver interessante for børnene at starte i. Ydermere har projektet fokus på at skabe en interesse for fagene og på at gøre børnene opmærksomme på muligheden for at benytte sig af eksempelvis musikforeninger, cykelklubber eller tage et tegnekursus i deres fritid – og dermed fungere som fritids-spilfordelere.

Pædagogen Birgit, som har ansvaret for tegnegruppen, “Det sjove ved at være her i klubben slutter således undervisningen af med at spørge, om og have musik med Kim er, at vi får der måske var nogle af børnene, som kunne tænke sig lov til at spille rigtig meget musik. Det at gå til tegning. “Kan man det?” spørger en af drener mere frit, end det er i skolen – der gene forbavset og får at vide, at man kan gå til tegning sidder vi mest bare og synger og såinde i byen i Odense, hvorefter en anden dreng spørger dan noget.”

Birgit: “Vil du høre, hvad det værste ved tegneholdet har Dreng, 4. klasse været?” og inden hun når at svare ham, giver han hende svaret: “Ingenting!”

Udfordringer i samarbejdet Den helt store udfordring i samarbejdet mellem klubberne og skolen har været, at der ikke er tid nok til at få snakket sammen og planlagt i fællesskab faggrupperne imellem. Dette kommer også til udtryk hos læreren Kasper, som siger: “Jeg er ærlig talt ikke helt klar over, hvad de laver ovre i klubben (i valgfags- og trivselsforløbet) – så jeg kunne da rigtig godt tænke mig mere forberedelsestid sammen med pædagogerne – men jeg kan da godt se idéen med, at børnene blandt andet får et break fra skolens konstante fokus på faglighed.”

At pædagoger og lærere ikke har tid nok til at snakke sammen og udvikle projektet sammen er også et problem, som klubområde-lederen Erling Janum har bemærket: “Det er en af de helt store udfordringer i samarbejdet med skolen, at når pædagogerne har tid til at holde møder og forberede sig, så er lærerne sammen med børnene og omvendt.” Denne udfordring har lærere og pædagoger, ifølge læreren Kasper, indimellem måttet imødekomme ved at ringe til hinanden i deres fritid – men han lægger ikke skjul på, at selvom det egentlig ikke er et problem at ringe til hinanden, når man har fri, så så han gerne, at der på en eller anden måde blev givet mere tid fra ledelsen til, at de kunne forberede sig sammen.

Og så kommer de andre børn …

Når klubbens lokaler i skoletiden bliver taget i brug til projektet ‘Trivsel og fritidsperspektiv’, sker det altså med en forventning om at skabe højere trivsel i de enkelte klasser og skabe en større sammenhæng mellem skole og fritid. Og der er ingen tvivl om, at børnene nyder den afslappede og hyggelige stemning, der er i klubben. I pauserne bliver der spillet ‘rundt om bordet’ ved bordtennisbordet, snakket med vennerne i sofaerne, lyttet til musik osv.

Mens børnene pakker sammen og rydder op efter deres valgfag, kommer flere af klubbens øvrige medlemmer ind af døren. I løbet af kort tid er klubben fyldt med børn, og langt de fleste fra 4. klasse bliver hængende i klubben – også de børn, som normalt ikke går der.

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem Ubberud Fritidsklub, Korup Fritidsklub og Korup Skole?  Det er altafgørende, at der findes tid til fælles planlægning og udvikling af projekter mellem klub og skole, hvis der skal være en fælles forståelse for, hvad projektet reelt går ud på.  Forlagt undervisning i klubben giver mulighed for at præsentere børnene for klubbens tilbud og alternative fritidsaktiviteter – og dermed skabe større sammenhæng mellem skole og fritid.

UK Gladsaxe: “Det er jo en gave at få lov til at komme ind i et klasserum …”

– en historie om betydningen af organisation og hvordan pædagoger kan fungere som brobyggere mellem skole og klub “Det er nogle gange nemmere at snakke med pædagogerne, så det er fedt, at de er med i skolen også.” Således svarer en pige fra 8. klasse på Buddinge Skole, når hun bliver spurgt om, hvilken forskel det gør, at der er kommet pædagoger ind i skolen, mens en anden pige supplerer: “Pædagogen giver også én meget længere snor og er ikke så stressende, som lærerne kan være, og så er de mere med på at prøve ting, som vi (eleverne, red.) foreslår.”

Når man snakker med eleverne, er der ingen tvivl om, at de er glade for at have pædagogerne med i skolen. Ifølge Henning, som er souschef i UK Gladsaxe, har det dog krævet en tilvænning for de unge at have ungdomsklubbens pædagoger med i skolen – de har en markant anderledes tilgang til de unge og til undervisningen end lærerne. Især har det været en udfordring for de unge, at pædagogens aktiviteter i skolen ikke var et frivilligt tilbud, som de var vant til i ungdomsklubben, men ifølge Henning bliver UK Gladsaxes pædagoger stille og roligt en mere og mere accepteret og integreret del af skolen – og samtidig ændres også de unges forståelse for pædagogernes rolle i skolen.

Omstrukturering af kommunens ungdomsklubber I forbindelse med skolereformens implementering i 2014 valgte Gladsaxe Kommune at adskille kommunens ungdomsklubber fra fritidsklubberne; fritidsklubberne blev lagt ind under skolen som skoleklubber, mens ungdomsklubberne blev samlet under ét som én stor ungdomsklub: UK Gladsaxe – med et nuværende medlemstal på 1.455 medlemmer.

Yderligere blev der fra kommunens side udarbejdet nogle principper, som ungdomsklubberne skulle bindes op på i forbindelse med folkeskolereformen. Fra kommunens side er der således lagt op til, at UK Gladsaxes pædagoger i høj grad spiller en central rolle i de unges sammenhængende dag – altså mellem skole og livet uden for skolen. Der lægges vægt på en højere grad af sammenhæng og helhed, hvilket ikke alene skaber bedre rammer for, at børnene bliver så fagligt dygtige som muligt, men også kommer ungdomsklubben til gode. UK Gladsaxe har siden folkeskolereformens indførsel og pædagogernes arbejde på skolerne oplevet en stigning i medlemstallet.

Henning fortæller: “Pædagogerne har syntes, at det var virkelig svært. De synes stadig, det er rigtig svært, men det giver virkelig mening. Det med at kunne skabe en relation i klassesammenhængen og så kunne udnytte det bagefter i fritidslivet og få dem til at komme i klubben, det er noget helt andet end tidligere.”

“Det med at kunne skabe en relation i klassesammenhængen og så kunne udnytte det bagefter i fritidslivet og få dem til at komme i klubben, det er noget helt andet end tidligere.”

Henning, Souschef UK Gladsaxe

“Det er jo en gave at få lov til at komme ind i et klasserum …”

At det har været en stor udfordring for UK Gladsaxes pædagoger, lægger Henning ikke skjul på.

Han fortæller, at både pædagoger og de unge har skullet vænne sig til, at rammerne for relationen mellem pædagogen og den unge var markant anderledes i skolen, end de var vant til. Trods en længere tilvænningsperiode og forskellige udfordringer i samarbejdet har det alligevel givet mening. Henning fortæller blandt andet: “At nogle pædagoger har op til 14 timer i skolen om ugen er jo mega-nyt for os alle sammen, og det har alle taget som en kæmpe stor udfordring og synes, det er mega-svært. Men når vi snakker sammen om det nu, så siger pædagogerne, at det er det, der giver allerstørst mening. De har jo fundet ud af, at det er en gave at få lov til at komme ind i et klasserum og sidde med alle de unge, som man før i tiden kun mødte, hvis de frivilligt mødte op i en klub. Men de oplever også, at deres relation til de unge pludselig er i spil. Både pædagogerne og de unge skal jo lære, at når vi er i skoletiden, så laver vi én ting med hinanden, og når vi er i fritidslivet, så er det noget andet, vi laver. Det er jo en anden kontekst.”

Gladsaxe Kommunes 5 principper for samarbejdet mellem skole og ungdomsklub: 1. Undervisning og læring i SFO, klub og fritidsaktiviteter skal være tænkt ind i forlængelse af hinanden.

2. Der skal være læring hele dagen.

3. Større sammenhæng og helhed.

4. Den understøttende undervisning integreres i den hele dag.

5. Pædagoger er centrale i den sammenhængende dag og i livet uden for skolen.

Kompetenceløft for ungdomsklubbens pædagoger I aftaleteksten for folkeskolereformen nævnes kompetenceløft for pædagoger som et indsatsområde for folkeskolereformen. På linje med dette har UK Gladsaxe valgt at sende samtlige pædagoger i ungdomsklubben på kursus i klasserumsledelse i det kommende kalenderår. Yderligere har pædagogerne, sammen med kommunens lærere, været på kursus i synlig læring og i brugen af Rubrics som værktøj til synlige læringsmål og evalueringskriterier. Udover at opkvalificere pædagogernes kompetencer i samarbejdet med skolen, har kurset om synlig læring og Rubrics været med til at skabe et fælles sprog og udgangspunkt i samarbejdet med lærerne. Henning fortæller: “Det er altså den måde og metode, som vi har valgt at tro på som værende med til, at børn og unge i Gladsaxe Kommune bliver så dygtige, som de kan blive.”

Pædagogens rolle i skolen I udskolingen på Gladsaxe Kommunes folkeskoler har hver pædagog fra UK Gladsaxe 7 timer om ugen i hver klasse, de er tilknyttet. De 7 timer er delt således op, at pædagogen er 3,5 time om ugen i klassen sammen med en lærer som en 2-voksen-ordning og 3,5 time om ugen alene med klassen i understøttende undervisning.

I den store gymnastiksal på Buddinge Skole er skolens tre 8. klasser samlet til idrætsundervisning.

Her er to idrætslærere og en pædagog fra UK Gladsaxe sammen om idrætsundervisningen. Den ene lærer fortæller, at samarbejdet mellem lærerne og pædagogen i idrætsundervisningen virker meget naturlig. Pædagogen er uddannet personlig træner og har derfor nogle faglige kompetencer til at indgå i undervisningen, og samtidig har han – qua sin pædagogiske faglighed – et særligt syn for de sociale aspekter i undervisningen. Ifølge læreren giver det større frihed til ham som lærer i forhold til at fokusere mere på den faglige del.

I 9. klasse på samme skole har en anden af UK Gladsaxes pædagoger understøttende undervisning og er i gang med et inklusionsprojekt for klassens drenge. I samarbejde med en af klassens lærere har han særligt fokus på en dreng i klassen, som igennem en længere periode er blevet holdt lidt udenfor af de andre elever. Derfor har pædagogen haft en snak med drengen om hans interesser og laver nogle forskellige forløb, hvor drengens interesser og evner kommer til syne for de øvrige drenge i klassen. I dag tager pædagogen drengene fra 9. klasse med ind i skolens lille sal og sætter gang i et spil hockey. Pædagogen vurderer, at der helt sikkert er sket en forandring i drengenes sociale mønster, men uddyber samtidig, at det selvfølgelig tager tid at arbejde med inklusion og social trivsel.

Brobygning mellem skole og klub Når man taler med Henning, er der ingen tvivl om, at samarbejdet mellem skolerne og UK Gladsaxe har givet mening. Udover at skolerne har fået pædagogfagligheden ind i skolen på udskolingsområdet, har UK Gladsaxe også oplevet, at det gav mening for fritidsdelen. UK Gladsaxes pædagoger fungerer således som brobyggere mellem skole og klub, hvilket har resulteret i en markant stigning af indmeldelser i UK Gladsaxe. Henning fortæller stolt om betydningen af pædagogernes tilstedeværelse i skolerne: “Før folkeskolereformen havde vi 1100 medlemmer i klubben – nu har vi omkring 1400 medlemmer. Så der sker noget brobygning mellem skole og klub, og fremmødet er blevet meget større, efter vi er startet med at arbejde i skolen.”

I UK Gladsaxe har pædagogernes indtog i skolerne altså haft en positiv indvirkning på medlemstallet i ungdomsklubberne! Når de unge møder fagligt dygtige pædagoger, som i undervisningen adresserer temaer som generel trivsel, identitet, forhold til forældre, kærester osv., kan det være med til at tiltrække nye brugere i ungdomsklubberne.

“Det er nogle gange nemmere at snakke med pædagogerne, så det er fedt, at de er med i skolen også.”

Pige, 8. klasse

Historien om UK Gladsaxe viser, at når rammerne for samarbejdet er på plads, oplever både lærere og pædagoger, at det giver mening at arbejde sammen, og at der kan udvikles på det pædagogiske indhold fremfor at fokusere på strukturering af samarbejdets rammer. – Og så er der ingen tvivl om, at de to faggrupper i høj grad gensidigt anerkender hinandens faglige kompetencer!

Hvad kan vi lære af UK Gladsaxe?  Når der fra kommunal side er udarbejdet en struktur og faste rammer for samarbejdet, giver det mulighed for at snakke og udvikle pædagogik fremfor at skulle tale om rammer og strukturering – kroner og ører.  Pædagogernes arbejde i skolen skaber mulighed for at danne nye relationer til de unge og virke som trækplaster og brobygning mellem skole og ungdomsklub.

Unge- og Kulturcenteret Halsnæs: “De kan ikke slå os ud!”

– forlagt undervisning på Frederiksværk Gymnasium Med udgangspunkt i ‘Den åbne skole’ udbyder Unge- og Kulturcenteret (UKC) valgfag til kommunens skoleelever på 6.-9. klassetrin, hvor undervisningen fysisk foregår på Frederiksværk Gymnasium og varetages af undervisere ansat til formålet.

Hver onsdag kl. 16 og et par timer frem, vrimler det på Frederiksværk Gymnasium med elever fra Frederiksværk Kommunes 6.-9. klasser, som har valgt at tage et valgfag, der udbydes af UKC Halsnæs. UKC’s pædagoger møder op på gymnasiet i god tid for at tage godt imod de mange elever og for at gøre klar med frugt, diverse nødder og the, som eleverne kan tage af, når de kommer og i pauserne.

Pædagogerne gør et stort stykke arbejde i forhold til, at eleverne skal trives, mens de er på gymnasiet. Mens undervisningen i de forskellige valgfag varetages af underviserne, opholder pædagogerne sig konstant omkring fællesrummet. “Underviserne på de forskellige fag sender eleverne til pause på forskellige tidspunkter, så vi er her omkring hele tiden og snakker med de unge,” siger pædagogen Patrik.

En pige fra et af valgfagene siger: “Man føler sig velkommen, så snart man kommer ind ad døren.

Underviseren forstår altid, at man har haft undervisning tidligere på dagen, så man kan være lidt træt nogle dage – eller måske har man bare en dårlig dag. Men Charlotte (underviseren, red.) redder den bare altid!” En anden pige fortæller: “Pædagogerne gjorde rigtig meget i starten for, at vi følte os godt tilpas. Og så kender vi dem jo også i forvejen fra klubben, så man kan snakke om seriøse og personlige ting sammen med dem.”

“Man føler sig velkommen, så snart man kommer ind ad døren.

Underviseren forstår altid, at man har haft undervisning tidligere på dagen, så man kan være lidt træt nogle dage – eller måske har man bare en dårlig dag. Men Charlotte (underviseren, red.) redder den bare altid!”

Pige, 9. klasse

“De kan ikke slå os ud …”

At skulle udbyde valgfag er noget helt nyt for pædagogerne ansat i UKC Halsnæs, og det har også krævet et stort arbejde at organisere valgfag for elever fra 3 forskellige skoler. Pædagogerne har især været opsøgende i forhold til at kontakte skolerne, lave aftaler med skolelederne og få uddelt valgfagsbrochurer til samtlige elever i 6.-9. klasse. Men motivationen har ikke fejlet noget! Pædagogen Birgit fortæller således: “Når folkeskolereformen fylder så meget, så må vi angribe den på en anden måde og spørge os selv: Hvad kan VI få ud af den?” Hun fortsætter og fortæller, at én af

hovedgrundende til, at det overhovedet er lykkedes at etablere valgfagsprojektet, har været, at ‘de troede på det’.

Nina, som er leder for UKC Halsnæs, fortæller om intromødet, hvor ca. 200 forældre og elever var dukket op, at det var tydeligt for enhver, at UKC’s pædagoger brændte for projektet. Hun fortæller: “Det var åbenlyst for enhver, at vi selv troede på det her projekt. Og vi har da også snakket om, at der ikke var noget, der skulle kunne slå os ud – vi så nærmest os selv som musketerer: ‘De kan ikke slå os ud!’”

“Vi så nærmest os selv som musketerer: ‘De kan ikke slå os ud!’”

Nina, leder af UKC Halsnæs

Tilmeldingerne til valgfagene bevidner da også en stor interesse fra kommunens elever. 150 elever har således tilmeldt sig valgfag udbudt af UKC. Projektet startede ud med at skulle indeholde tre valgfag: kinesisk kultur og sprog, junioridræt - lederuddannelse og Ung iværksætter – men projektet voksede sig større og tilbyder nu otte forskellige valgfagshold. Nina begrunder dette med en grundholdning i UKC, som lyder: “Vi skal ikke forhindre nogen i at lære noget!”

Samarbejdet giver flere muligheder for eleverne …

Når man snakker med skolelederen Christina fra Arresø Skole, er der ingen tvivl om skolens begejstring for den mulighed, UKC tilbyder deres elever. Hun fortæller blandt andet: “Intentionerne og visionerne i samarbejdet mellem os og UKC er virkelig gode, og samarbejdet giver flere muligheder til eleverne, end vi som skole kan tilbyde dem. Det skaber et mere nuanceret billede af, hvilke tilbud der er for eleverne.”

Hun fortsætter og fortæller om sammenhængen mellem valgfagene og ‘Den åbne skole’: “Projektet er jo affødt af tankerne i folkeskolereformen, og den slags partnerskabsaftaler, som den vi har med UKC, gør jo også, at skolen på en eller anden måde bliver en større del af virkeligheden.” Herefter slutter Christina af med at slå fast: “Jeg kunne godt tænke mig, at der var endnu flere af vores elever her fra skolen, som ville benytte sig af UKC’s valgfag.”

UKC Halsnæs tilbyder følgende valgfag: - Kinesisk sprog og kultur - Junioridræt - lederuddannelse - Ung iværksætter – entreprenørskab og innovation - Engelsk (hverdagsengelsk) - Engelsk (eksamensforberedende) - Spansk (begynder) - Spansk (øvet) - Talent Matematik

Vi mødes på tværs og får anderledes undervisning Stemningen på gymnasiet onsdag eftermiddag er virkelig god. Der er masser af liv, og eleverne snakker og hygger sig med hinanden på tværs af klasser, skoler, alder og køn. En pige fortæller om det fedeste ved UKC’s valgfag og siger: “Det fedeste er, at man får ekstra undervisning, så man kan blive bedre på de punkter, man er lidt hæmmet ved. Og så får jeg mulighed for at se nogle personer, som jeg nødvendigvis ikke ser så tit.” At eleverne møder hinanden på kryds og tværs betyder tydeligvis meget for de unge. En anden pige fortæller for eksempel, at hun og en anden pige i hendes normale klasse på skolen ikke snakker så meget sammen til daglig, men fordi de begge har det “Det fedeste er, at man får ekstra undersamme valgfag, har de pludselig fundet ud af, at de visning så man kan blive bedre på de har noget, de kan snakke sammen om. En anden punkter, man er lidt hæmmet ved. Og så får jeg mulighed for at se nogle personer, fortæller, at det bedste ved valgfagene er, at man har det sjovt og derfor glæder sig til at komme til som jeg nødvendigvis ikke ser så tit.” valgfag – og yderligere, at man møder en masse Pige, 8. klasse nye mennesker, som man lærer at kende!

Ud over det fede ved at møde hinanden på tværs, peger flere elever også på, at den anderledes undervisningsform er motiverende for deres deltagelse ved valgfaget. Det er således en af tankerne ved valgfagene, at eleverne skal opleve anderledes undervisningsformer, end de er vant til fra skolerne.

I dag har de to undervisere for valgfaget ‘hverdagsengelsk’ arrangeret med nogle butikker i byen, at eleverne kommer ind og skal handle ind på engelsk. En af underviserne fortæller efterfølgende, at der var nogle elever, som virkelig skulle tage sig sammen og overskride nogle grænser, inden de gik ind i butikken, men alle gjorde det og fik en succesoplevelse ud af det – der var sågar et par elever, som impulsivt valgte at besøge et par butikker, som i forvejen ikke var ‘advaret’. “Det er ret fedt, at vi bliver kastet ud i grænseoverskridende oplevelser,” er der en dreng, der efterfølgende fortæller.

Underviseren på engelskholdet (eksamensforberedende) fortæller: “Jeg eksperimenterer mere med undervisningsformer her – jeg er ikke lige så bundet af målstyring osv., som jeg er i min undervisning i skolen. Og så er det vigtigt for mig med relationsdannelsen, som for mig kommer før det faglige. I dag har vi for eksempel siddet i rundkreds og snakket sammen – kun på engelsk – og fordi vi er en mindre gruppe, er der flere elever, som tør sige noget, end der plejer.” En pige fra holdet kommer og afbryder og siger: “Ja, vi sidder i engelsk terapirundkreds i dag,” inden hun fnisende skynder sig over til sine veninder igen.

Valgfag som brobygning til ungdomsuddannelserne At valgfagene skulle foregå på Frederiksværk Gymnasium var oprindeligt fordi, UKC endnu ikke har en fysisk bygning, som kunne benyttes. Det giver dog den fordel, at eleverne bliver vante med gymnasiets omgivelser. Pædagogen Patrik fortæller om gymnasiets lokaler som ramme for valgfagene: “Det er vigtigt, at børnene føler sig trygge og velkomne, når de kommer her til gymnasiet,” siger han, mens han viser rundt på det område af gymnasiet, som UKC har fået lov at låne. “Det er

jo en stor bygning, og her er ofte stadig nogle gymnasieelever, som sidder på gangene og laver gruppearbejde, når vores elever kommer – det kan virke overvældende, men samtidig får de også et godt indtryk af miljøet på gymnasiet.” En dreng fortæller også, at man nærmest føler sig mere ‘voksen’, når det foregår på gymnasiet. Han ved endnu ikke, om han selv skal på gymnasiet efter folkeskolen, men hvis han skal, så er han da glad for at have lært lokalerne at kende, som han siger.

Historien om Unge- og Kulturcenter Halsnæs viser vigtigheden af pædagogernes engagement og lyst til samarbejdet. At få projektet op at stå har krævet rigtig mange timers hårdt arbejde og besværlig planlægning mellem Unge- og Kulturcenteret, skolerne, undervisere, børn og gymnasiet som fysisk ramme … Men den gennemgående attitude fra Unge- og Kulturcenterets pædagoger har været ‘ikke at lade sig slå ud’, og med en stålfast tro på, at projektet nok skulle blive en succes, er de gået til opgaven med en positiv indstilling – hvilket i sidste ende har vist sig at være det hele værd!

Hvad kan vi lære af Unge- og Kulturcenterets valgfagsprojekt?  Gå-på-mod! – En positiv indstilling og hårdt arbejde kan man komme langt med, når man møder organisatoriske udfordringer i et nyt og omfangsrigt samarbejdsprojekt.  Nogle gange må man være pragmatisk!  Forlagt undervisning uden for elevernes vante skolerammer kan give mulighed for at udfolde skolereformens intentioner om mere varierede undervisningsformer.

Ungemiljøet Fredericia: “Vi arbejder jo allesammen for de samme børn …”

– når klubben flytter ind på skolen

Der er spisefrikvarter på Erritsø Fællesskole – afd. Bygaden. Det lange navn dækker over en udskolingsafdeling i Fredericia. At der er tale om elever fra 7.-9. klassetrin sætter sit præg på afviklingen af spisefrikvarteret. Der er gang i musikanlægget, snakken går, der bliver spillet pool, mikroovnen kører på højtryk, og pladsen er trang i det såkaldte ‘Ungemiljø’, som er blevet etableret i samarbejde med Fredericia Ungdomsskole. Og det er ikke kun i frokostpausen, der er gang i Ungemiljøet, der i udgangspunktet er åbent fra kl. 7.30 til kl. 17.00 og to gange om ugen til kl. 21.00. I løbet af dagen anvendes Ungemiljøet til gruppearbejde, lektier eller når der er elever i skoletiden, som har brug for et break. Fra kl. 15.00 fungerer Ungemiljøet som en ganske ‘almindelig’ ungdomsklub, der blot er fysisk placeret på skolen.

Børnene er rigtig gode til at bruge os, hvis de har brug for at snakke …

Når man går rundt blandt eleverne, som opholder sig i Ungemiljøet, er man ikke i tvivl om, at de er begejstrede for at have et anderledes miljø på skolen og at have pædagoger med i skolen. En pige fra 7. klasse fortæller således: “Pædagogerne er næsten altid glade og lidt mere friske end lærerne.

De er nogen gange lidt ligesom en veninde, som man kan lave noget sjovt sammen med og snakke om personlige ting med.” At eleverne benytter sig af muligheden for at snakke med pædagogerne om udfordrende ting i deres liv sker i følge pædagogen Nini ofte. “Jeg synes, børnene er rigtig gode til at bruge os, hvis de har behov for at snakke.” Pædagogen Betina fortæller desuden: “Nogle af dem, der ellers ville smutte i løbet af en skoledag, fordi de har det svært med sig selv eller det at gå i skole, kommer nu ofte ned i Ungemiljøet i stedet for at gå hjem. På “De (pædagogerne, red.) er nogen den måde er Ungemiljøet med til, at vi får kontakt til gange lidt ligesom en veninde, som man kan lave noget sjovt sammen dem, der hænger lidt. Og så kommer der nogle af de der med og snakke om personlige ting piger med ondt i livet – de kommer i løbet af dagen og med.” spørger, om man har noget tid. Ofte er det nogle af dem, man har set og måske kort har snakket med ude i klasPige, 7. klasse serne i forbindelse med understøttende undervisning. Og hvis de ikke selv kommer, så prikker vi dem …”

De unge, som man snakker med i Ungemiljøet, er generelt enige om, at det er fedt at have pædagogerne med i skolen og en enkelt udtrykker, at pædagogerne er med til at gøre skoledagen mere overkommelig med de anderledes aktiviteter, som pædagogerne står for, end bare “én lang skoledag med kedelige skolefag,” som han siger.

“Jeg synes, børnene er rigtig gode til at bruge os, hvis de har behov for at snakke.”

Nini, pædagog

Ungemiljøet – en bro til flere unge!

Etableringen af ‘regionale’ ungemiljøer på skolerne er en politisk besluttet beslutning i Fredericia Kommune, som samtidig betød lukning af de lokale ungdomsklubber. For medarbejderne i klubben har det betydet, at de ikke blot har skullet forholde sig til en folkeskolereform, hvor de indgår i understøttende undervisning, men også har skullet forholde sig til, at den traditionelle ungdomsklub med værksteder m.v. er fortid, at der er blevet indført en såkaldt demografi-model, som betyder, at de skal arbejde med alle unge i området, nye kollegaer og nye fysiske rammer.

Disse ændringer i forhold til målgruppe og nye fysiske rammer har haft stor betydning for den del af ungemiljøet, der har karakter af ungdomsklub, idet de ‘gamle’ brugere, hvoraf en del var lidt udfordrede på forskellige områder i livet, i vid udstrækning er blevet erstattet af mainstream og rimeligt ressourcestærke unge, hvilket stiller nogle andre krav til aktiviteter m.v. Den målgruppe, der tidligere primært frekventerede ungdomsklubben, møder man nu primært, når de i løbet af skoledagen benytter Ungemiljøet.

Aktuelt oplever man i klubben at have stort set samme antal brugere af aktiviteterne i ungdomsklubben, men har en forventning om, at det, at man nu fysisk er på skolen betyder, at man på sigt får flere brugere af klubdelen i Ungemiljøet.

Vi gør det, der giver mening …

Når man snakker med Skolelederen Kurt, er der heller ingen tvivl om, at Ungemiljøets indtog på skolen har en positiv effekt på elevernes skoledag: “I samarbejdet med pædagogerne her på Erritsø Fællesskole gør vi det, der giver mening,” siger Kurt og henviser til, at der mellem skolen og Ungemiljøets pædagoger er en enighed om at fokusere på at agere frem for at fokusere for meget på ressourcer. At Ungemiljøet er flyttet ind på skolen giver en naturlig fælles tilgang til de unge, og selvom hver pædagog på papiret lægger ti timer om “Vi har jo med de samme børn at gøre, så om fritidspædagogerne bruger et par tiugen i skoledelen, holdes der ikke krampagtigt fast i mer mindre om ugen i skoledelen og tiltimeopdelingen, hvis det giver bedre mening at ænsvarende flere timer på aktiviteter i fridre i timerne: “Vi har jo med de samme børn at tidsdelen, gør mig ikke så meget. Der er gøre, så om fritidspædagogerne bruger et par timer ikke nogen, som skylder hinanden noget – der ser jeg det mere som en stor fælles enmindre om ugen i skoledelen og tilsvarende flere tihed.” mer på aktiviteter i fritidsdelen, gør mig ikke så meget. Der er ikke nogen, som skylder hinanden noget Kurt, skoleleder – der ser jeg det mere som en stor fælles enhed,” som Kurt beskriver det.

Hos Ungemiljøets pædagoger er der en generel oplevelse af at være blevet taget godt imod i personalerummet på skolen, hvilket set fra pædagogernes perspektiv i høj grad handler om, at skolens ledelse har bakket op om projektet fra dag 1.

Skoleleder Kurt begrunder dette således: “Det handler jo om at se muligheder i samarbejdet frem for begrænsninger. Altså, prøv lige at høre her: Man behøver ikke gøre det sværere, end det er. Vi arbejder allesammen i den samme kommune og for de samme børn, og i den henseende er lærerpædagog-samarbejdet fantastisk. Selvfølgelig oplever vi også udfordringer, men det handler også om, hvordan man snakker om samarbejdet …”

Lektiecafé i Ungemiljøet Sidst på skoledagen har eleverne på Erritsø Fællesskole – afd. Bygaden faglig fordybelse. Ude i klasserne har nogle lærere fordelt sig og sidder klar til at hjælpe eleverne med deres lektier, hvis de skulle have brug for faglig hjælp. Samtidig har eleverne mulighed for at benytte sig af Ungemiljøet til at lave deres lektier over en kop the, sidde i en sofa og lave gruppearbejde eller bare hænge ud i det hyggelige miljø, hvis de ikke har lektier, de skal have lavet.

“Vi har ikke rigtig kompetencer til at hjælpe børnene fagligt på de her klassetrin, så vi åbner Ungemiljøet som en mulighed for at lave sine lektier i andre rammer, og så er vi som pædagoger til stede. Vores arbejde er ikke bundet op på det faglige, men det handler i langt højere grad om børnenes trivsel,” siger pædagogen Nini. Selvom pædagogerne ikke har kompetencer til at hjælpe eleverne med deres skolefaglige opgaver, understreger læreren Mette, at pædagogerne bringer et vigtigt og betydeligt bidrag med sig ind i skolen. At pædagogerne er kommet ind i skolen har ifølge Mette en mærkbar betydning for børnenes oplevelse af mødet med skolen. Hun siger således: “De (pædagogerne, red.) har en indsigt i hele den unge – og jeg oplever, at pædagogernes større kendskab til den enkelte elev begynder at komme mere og mere i spil – og det er noget af det, vi skal udvikle mere på … Stille og roligt bliver tingene bedre og bedre, og når vores nuværende 7. klasse kommer op i 9. klasse, kan vi helt sikkert se en forskel.”

I starten var vi nok bange for, at vi ikke var faglige nok Pædagogerne i Ungemiljøet oplevede det som en lidt brat opvågning selv at skulle stå for undervisningen i en klasse – og specielt det, at de skulle håndtere det at agere på en arena, hvor eleverne – i modsætning til klubben – ikke selv har valgt at være, har været en udfordring. Men de har også oplevet, at det har været spændende og fagligt udviklende.

Betina udtrykker det på denne måde: “Det har været spændende at komme ud og opleve, at min faglighed har kunnet fungere uden for klubben.

Men vi skulle lige vænne os til at være her. Speci“Det har været spændende at komme ud elt i begyndelsen kunne jeg godt tage mig selv i og opleve, at min faglighed har kunnet at tænke, om der var faglig tyngde nok i det, jeg fungere uden for klubben. Men vi skulle leverede. Sådan er det nok bare, når man er på lige vænne os til at være her.” en skole … Men her er det vigtigt, at jeg som pædagog hviler i, at jeg kan levere noget andet … At Betina, pædagog det hele ikke skal måles i karakterer.”

Og lige præcis det med at skulle finde ind i en rolle har taget lidt tid: “Når jeg nu laver et trivselsforløb, kan jeg godt leve med, at der er fem-seks elever, der synes, det er kedeligt, hvis jeg samtidig

kan se, at den pige, der før har hængt socialt, pludseligt hænger ud med sine klassekammerater.

Når vi f.eks. har fokus på, hvordan man behandler hinanden i klassen og kan se, at det virker i praksis, så bliver man altså bekræftet i, at man godt kan noget. Når man medvirker til at ændre en klassekultur, når man får eleverne til at tage ansvar for, at man i klassen behandler hinanden ordentligt, og når der bare er en elev, der får det bedre, synes jeg, at det er det hele værd … Jeg har lige evalueret et trivselsforløb i mine klasser, og ALLE elever skriver, at det har været rigtig godt – og at det, at det er en pædagog, der står for det, giver en større fortrolighed. Sådan en evaluering bekræfter mig i, at det er vigtigt, at vi er her!”

Ungemiljøet på Erritsø Fællesskole er en beretning om, at klubfagligheden ikke er indlejret på en bestemt matrikel, men i vid udstrækning er ‘bærbar’ Fritidspædagogikken er ikke forankret i krea-værkstedet eller musiklokalet – den er forankret i en faglighed, som evner at lade sig kontekstualisere ind i nye sammenhænge – og Ungemiljøet i Erritsø er et godt eksempel på dette! Her møder man en gruppe medarbejdere, der hviler i, hvad de kan, kan sætte forståelige ord på deres tænkning og praksis og gør det, de skal, og lader nogle andre om alt det andet. Det er også en beretning, der illustrerer den gamle pointe om, at der i enhver krise også er et potentiale. Da politikerne i Fredericia besluttede sig for at lukke ungdomsklubberne, var det svært at se, at fritidspædagogikken også havde en fremtid i Fredericia Kommune – men virkeligheden er, at medarbejderne i Ungemiljøet i dag har en langt større berøringsflade og fremadrettet forventer, at det også kan ses på fremmødet i klubdelen af Ungemiljøet.

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem Ungemiljøet og Erritsø Fællesskole - afd.

Erritsø?

1. Fritidspædagogikken er forankret i en faglighed, der evner at lade sig kontekstualisere ind i nye sammenhænge og fysiske rammer.

2. At Ungdomsklubbens indtog i skolen skaber mulighed for at samarbejde om et fælles mål for en fælles målgruppe – i dette henseende kan det være en fordel med fleksibilitet og ikke holde krampagtigt fast i timetal, hvis andet giver bedre mening.

3. At etableringen af et ungemiljø på skolen kan fungere som en bro til en større berøringsflade med unge mennesker.

UngVest – Ungdomsskolen i Odense: ‘Sund Gaming' – ”Jeg har aldrig spist spinat før. Nu har jeg fået det to gange i denne uge …”

– når klubben fungerer som brobygger mellem skole og fritidsinteresser I forbindelse med sundhedsugen på Højmeskolen i Odense blev projektet ‘Sund Gaming’ igangsat for 16 drenge, som gerne ville spille computerspil på et seriøst plan. I samarbejde mellem skolen, den lokale ungdomsklub, ungdomsskolen og FirmaIdræt Odense tog pædagogen Sebastian teten og udviklede et projekt med fokus på sociale relationer, koncentrationsevne, livsstilen som seriøs gamer og selvfølgelig med fokus på, at børnene blev dygtigere til computerspil.

Computerspil og sunde vaner Lige når man træder ind i ungdomsskolens computerrum får man indtryk af et miljø, som tager esporten seriøst. Her står 10 spritnye spillecomputere – som ungdomsskolen og FirmaIdræt Odense har fået penge til gennem fundraising – og de 16 drenge har i god tid fundet vej til lokalet. Nogle af drengene sidder og varmer op i spillet Counterstrike, mens andre drenge sidder i sofaen og snakker om deres hold. Selvom der er en høj stemning, og der bliver snakket og grinet, er man ikke i tvivl om, at de her drenge tager deres sport meget seriøst, hvilket i særdeleshed afspejler sig i mængden af Red Bulls, chips og slikposer, som ikke er til at få øje på i lokalet. Ud over et par glas vand på bordet i midten af lokalet og en pose med nødder er der ingen snacks eller andre usunde madvarer.

Om de sunde snacks og fraværet af de usunde fortæller Sebastian: “Jeg startede stille og roligt med at implementere et sundt element i drengenes tankegang – selv som skakspiller på højt plan skal man være i god form og spise sundt, fordi det ofte er mange timer, man skal kunne holde koncentrationen. Det samme gælder for gaming – det er intenst at spille, og det duer ikke, hvis man sidder og er for træt og ikke har fået en ordentlig næring, det vil gå ud over hele holdet.” Usunde snacks er altså ikke velkomne til projekt Sund Gaming. Flere af drengene har også taget den sunde indstilling med sig hjem i det private, og en af drengene fortæller således: “Jeg har lavet min livsstil helt om. Altså, det er kun fra i søndags, men jeg kan allerede mærke sukkertrangen – men jeg skal nok “Det er bare lidt akavet når man er vant holde det! Det er bare lidt akavet, når man er vant til at komme hjem fra skole og tage et til at komme hjem fra skole og tage et glas juice elglas juice eller en sodavand og få den der ler en sodavand og få den der gode smag i munden, gode smag i munden, og så bare gå hjem og så bare gå hjem og tage et glas vand i stedet for. og tage et glas vand i stedet for. Men det Men det er jo noget af det, der skal til.” En anden er jo noget af det, der skal til.” dreng fortæller: “Jeg har aldrig spist spinat før. Nu Dreng, 7. klasse har jeg fået spinat to gange i denne uge, og det er faktisk fint nok.”

E-sport og andre anderledes sportsgrene Når drengene to gange om ugen kommer til Sund Gaming, kommer de ikke alene for at spille computer. Der bliver serveret et sundt måltid mad, som drengene på skift er med til at tilberede, og Karina fra FirmaIdræt Odense sørger for, at drengene får lavet ca. en times fysisk aktivitet, før de skal spille computer med Sebastian som coach.

Flere af drengene er typiske computer-drenge, som ikke synes, at idrætstimerne er specielt sjove og ikke dyrker idræt i deres fritid – hvilket også afspejles i den fysiske del af projektet, hvor Karina tilbyder nogle fysiske aktiviteter, som er anderledes end de mere traditionelle sportsgrene som for eksempel fodbold. De har blandt andet lavet cross fit, bueskydning, klatring og stjerneløb.

Karina fortæller, at hun skulle bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvad det betød at være ‘seriøs gamer’, da Sebastian luftede tanken for hende, men fandt hurtigt en masse fordele ved projektet. Ud over at drengene kunne forbedre sig skolefagligt og udvikle sig både inden for e-sport og personligt, så hun muligheden for at hjælpe drengene til mere fysisk aktivitet og præsentere dem for nogle idrætsmuligheder, som de måske ikke kendte til i forvejen. Det har resulteret i, at flere af drengene får meget mere fysisk bevægelse i løbet af ugen.

“Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg hørte om projektet første gang …”

I uge 41 blev projektet sat i gang i forbindelse med sundhedsugen, som alle folkeskolerne i Odense Kommune er en del af. Forud for sundhedsugen havde Sebastian igennem længere tid snakket med nogle af skolens drenge om at starte et forløb, hvor deres interesse for computerspil ville blive taget seriøst. Sebastian fortæller: “Projektet startede ved, at flere af drengene fra den nærliggende skole ofte kom over på fritidsklubben, hvor jeg også arbejder – selv efter de var stoppet i fritidsklubben – for at snakke og få ‘læsset af’ efter skole. Ofte tog snakken udgangspunkt i computerspil, og da jeg selv tidligere har spillet Counterstrike på højt plan, havde jeg en forståelse for de her drenges univers og kunne være med til at give dem nogle råd.”

Sebastian og hans leder, Ingrid Thomsen, fik Firma“Jeg var næsten ved at falde ned af stoIdræt Odense med på projektet og sammen med len, da jeg første gang hørte om et comforeningen søgte de fonde om penge til spillecomputerspilprojekt som et samarbejde melputere og præsenterede så idéen for skolen. “Jeg lem klubben og skolen, men jeg kunne jo var næsten ved at falde ned af stolen, da jeg første godt se fordelene ved projektet – også fra gang hørte om et computerspilsprojekt som et samet fagligt perspektiv.” arbejde mellem klubben og skolen,” fortæller Højmeskolens skoleleder Jørn Mühl, og fortsætter: Jørn Mühl, skoleleder “Men jeg kunne jo godt se fordelene ved projektet – også fra et fagligt perspektiv. Og så er det jo med til at åbne skolen op for rigtig mange forskellige samarbejdspartnere, hvilket skaber en form for merværdi i skolen. Og måske er det her en måde, vi fremadrettet skal arbejde endnu mere på – altså projektorienteret og med flere forskellige samarbejdspartnere …”

Fra både skolens og ungdomsskolens side er det ambitionen at få tilknyttet en lærer fra skolen, som kan gribe de faglige undervisningsmuligheder i projektet – især engelskfaget er oplagt at inddrage på grund af computerspillenes engelsksprogede verden. Indtil videre har skolen været med til at få koblet 5 lærerstuderende på Sund Gaming; de skal blandt andet skrive en opgave om projektet og forsøge at skabe en form for sammenhæng mellem computerspil og læring.

“Min søn glæder sig pludselig til at komme i skole …”

6 af de 16 drenge, som er en del af Sund Gaming, kommer fra skolens læseklasse og har læse-/skrivevanskeligheder som for eksempel ordblindhed. Ifølge Sebastian har projektet medvirket til, at især disse drenge med særlige udfordringer føler sig inkluderet i et meningsfyldt socialt fællesskab, som de ikke havde på samme måde andre steder. Sebastian fortæller også om en mor, som en dag kom og hentede sin søn efter Sund Gaming. Hun fortalte, at hun var blevet helt overrasket over, at hendes søn pludselig glædede sig til at komme i skole. For at være med i Sund Gamingprojektet er det nemlig et krav, at drengene passer deres skole.

Det handler om meget mere end bare at spille computer At være en del af projektet Sund Gaming handler om meget mere end ‘bare at spille computer’.

Projektet indeholder rigtig mange forskellige elementer som for eksempel social træning, fysisk træning, opøvelse af koncentrationsevnen, faglig læring, inklusion og ikke mindst – gennem coaching af pædagogen, Sebastian, som selv er tidligere professionel gamer – at dygtiggøre sig i sin esport! Yderligere bliver drengene introduceret til anderledes idrætsgrene som bueskydning, cirkeltræning, og klatring af Karina fra FirmaIdræt Odense, hvilket er med til at introducere drengene for nye og anderledes sportsgrene, der kan være med til at åbne for andre aktive fritidsinteresser.

Af aktørerne i og omkring projektet sidestilles projektet med andre fritidsinteresser, som hvis drengene gik til fodbold eller basketball. Dermed bliver historien om samarbejdsprojektet Sund Gaming en historie om, hvordan ungdomsskolen blandt andet kan være med til at åbne folkeskolen op for mere samarbejde med aktører i lokalsamfundet, fungere som en naturlig fritidsspilfordeler og bygge bro mellem skole og børnenes fritidsinteresser.

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem UngVest Odense, FirmaIdræt Odense og Højmeskolen?  Ungdomsskoler og klubber kan være med til at understøtte skolereformens intention om at åbne folkeskolen op for lokalsamfundet ved at være bindeled mellem skole og fritidsinteresser.  Det kræver fagligt stærkt pædagogisk personale at overbevise skolen til et samarbejdet om noget så utraditionelt som et ‘gamer-projekt’.