Tørst - Sommer 2020

MAJBRITTE ULRIKKEHOLM: Coronavirussen slukker ikke håbet VOXPOP: Otte danskere fortæller om håb 20 GODE RÅD: Hvordan kan du være til håb for andre?

tørst SOMMER 2020 ET MAGASIN UDGIVET AF

Tema:

Håb

Bent Melchior og Özlem Cekic: Der er altid håb!

Ansvarlig udgiver: Areopagos Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg info@areopagos.dk Redaktør: Merete Riis Jensen mrj@areopagos.dk Grafisk produktion: Glyf Grafik Forsidebillede: Lars Krabbe Trykt af: Specialtrykkeriet Arco A/S på Amber Graphic FSC Mixed Credit

LEDER

Insistér på håbet DA VI GIK ind i 2020, var mit nytårsforsæt, at jeg i år ville ”insistere på håbet”. Jeg valgte den sætning som mit personlige tema for det nye år, fordi jeg følte mig modløs og havde behov for at øve mig i at fokusere på håb.

Man må så sige, at 2020 har gjort sit til, at både jeg og rigtig mange andre virkelig har behov for det nytårsforsæt. Vi har brug for at insistere på håbet – på trods. På trods af sygdom, død, økonomiske problemer, frygt, ensomhed, knuste hjerter og bristede drømme.

Dette år har sat en tyk streg under, at livet kan være rigtig hårdt. Og netop derfor har vi brug for håb, for uden håb synker vi ned i mismod.

Men hvordan finder man håb, når livet skuffer og skræmmer?

Jeg har ikke noget let svar på spørgsmålet, men mit bedste bud er at kigge op. Se op på andre mennesker og opdag, at vi er her for at hjælpe hinanden. Vi kan være hinandens håb, og vi kan være barmhjertige overfor hinanden, når livet ikke er det.

Det kan også skabe håb at tænke tilbage på tidligere situationer, hvor livet har gjort ondt, men hvor vi alligevel er kommet igennem det. Og for mig personligt kan det give en form for ro og håb at sende en bøn op til Gud og bede om styrke til at komme igennem noget svært.

Hvad giver dig håb? Hvis du ikke ved det, så vil jeg opfordre dig til at overveje det og opsøge det, for vi har alle sammen brug for at huske på, at der stadig er håb, selv på de mørkeste dage.

Merete Riis Jensen, redaktør af Tørst

Vil du støtte Tørst?

Vi håber, at du er glad for at læse Tørst! Vi glæder os i hvert fald over at kunne tilbyde dig et helt gratis magasin to gange årligt.

Du kan støtte Tørst ved at overføre et beløb på MobilePay på 943349.

Mange tak for din hjælp!

YK

2 tørst SOMMER 2020

SA

61

TR

8

Læs mere på areopagos.dk

1 G N R . 54

-

Foto: Unsplash.com

Areopagos er en kristen dialogorganisation, som arbejder i Danmark, Norge og Kina.

Vores arbejdsområder er religionsdialog, trospraksis og diakoni.

Men det er selvfølgelig ikke gratis for os at fremstille, trykke og udsende Tørst – og derfor vil vi gerne opfordre dig til at give et frivilligt bidrag, så Tørst kan nå ud til endnu flere og fortsætte med at sætte fokus på de vigtige emner i livet.

18

FULD AF HÅB: ”For mig har troen virkelig hjulpet mig igennem og styrket mit håb,” siger Majbritte Ulrikkeholm.

Foto: Lawrence Lindhardt Christensen

» Det kræver faktisk mod at turde håbe « THOMAS FROVIN, SIDE 12

SOMMER 2020 FÅ GRATIS abonnement på

tørst. areopagos. dk

4 RIGERE LIV: Input til din hverdag ....................................................................................................................................................

10 HÅB FOR LIVET: Majbritte Ulrikkeholm har altid haft håb .................................................................................................

18 TILLYKKE: Et smukt maleri vandt fællesskabs-konkurrencen ..........................................................................................

24 HJÆLP ANDRE: En række gode råd til dig .................................................................................................................................. 26 MELCHIOR OG CEKIC: Tal med dem, du er uenig med .........................................................................................................

tørst SOMMER 2020 3

Vi må se hinanden so «

4 tørst SOMMER 2020

DIALOG NEDBRYDER FJENDEBILLEDER

m mennesker Selvom Bent Melchior og Özlem Cekic begge har oplevet had og trusler, insisterer de på at skabe håb ved at bygge bro mellem mennesker TEKST MERETE RIIS JENSEN

:

FOTO LARS KRABBE, RASMUS FLINDT PEDERSEN OG MICHAEL BAGER / RITZAU SCANPIX

”Velkommen!”

Bent Melchiors rolige stemme lyder i dørtelefonen. Det er en solbeskinnet vinterdag – længe inden coronaen ændrede vores alle sammens liv – og Bent Melchior har inviteret indenfor i sin hyggelige lejlighed i centrum af København.

Fem minutter senere ringer Özlem Cekic også på døren, og da hun kommer indenfor, er det tydeligt, at hun har været på besøg mange gange før. Og det er også åbenlyst, at her er to mennesker, som holder af hinanden.

Set udefra er de ellers definitionen på et umage par. Han er 91 år, jøde og tidligere overrabbiner.

Hun er 43 år, muslim og tidligere folketingspolitiker.

Men de har meget til fælles, de to. Det kan man tydeligt fornemme denne eftermiddag, hvor samtalen bølger frem og tilbage, mens solens stråler titter ind på Bent Melchior i den røde lænestol for enden af sofabordet. Ved siden af ham har Özlem Cekic trukket benene op under sig i sofaen. ”Det er Özlems stamplads, og ingen tør tage den fra hende,” siger Bent Melchior grinende.

”For mig hænger håb i høj grad sammen med at bringe mennesker sammen. Mennesker, som ellers ikke ville have talt sammen, fordi de tror eller tænker noget forskelligt. Når man bringer dem sammen, skaber vi håb om en bedre fremtid,” siger Özlem Cekic.

Bent Melchior nikker. ”Jeg tror på, at vi kan gøre vores verden bedre ved at bygge bro, og for mig er selve definitionen på lykke at være tryg. At der ikke er noget at være bange for, men det er der, når vi råber ad hinanden, og derfor er det så vigtigt, at vi taler sammen. Brobygning betyder, at vi styrker håbet om fred,” siger han.

Og selvom Danmark som udgangspunkt er et fredeligt land, mener de begge, at vi er nødt til at insistere på mødet mellem mennesker for at fastholde freden. ”Der er rigtig mange i Danmark, som tager freden som en selvfølge, men det er ikke nogen selvfølge. Det kræver, at vi tager ansvar og taler sammen. Vi er nødt til at mødes og prøve at forstå dem, som vi er uenige med, for ellers vokser hadet,” siger Özlem Cekic.

EN BEDRE VERDEN. De to har efterhånden kendt hinanden i mange år, og udover at være blevet så nære venner, at de har fået stampladser i hinandens stuer og ofte mødes til lagkage og hygge, arbejder de også sammen i foreningen Brobyggerne, hvor Özlem Cekic er generalsekretær, og Bent Melchior er bestyrelsesformand.

Formålet med Brobyggerne er – som navnet antyder – at bygge bro mellem mennesker gennem dialog, og det er en passion, som de deler.

FLUGT FRA NAZISTERNE. Både hun og Bent Melchior taler af erfaring, for de har begge oplevet, hvor galt det kan gå, når mennesker opbygger et had til andre. Özlem Cekic får meget ofte trusler og hademails fra folk, som er vrede over hendes muslimske tro, hendes hudfarve eller hendes arbejde for demokrati.

Og Bent Melchior var barn under Anden Verdenskrig og måtte som 14-årig flygte til Sverige for at komme væk fra nazisterne. ”Jeg overlevede Holocaust, og jeg overlevede de tørst SOMMER 2020 5

BROBYGGERNE Brobyggerne er en forening, der bygger på og fremmer de danske traditioner om forskellighed og uenighed, hvor alle kan føle sig ligeværdige og velkomne i en samtale, der er kritisk og konstruktiv.

Brobyggerne arbejder primært ud fra disse fire søjler: • Brobyggeruger i skoler, hvor børn og lærere får redskaber til at tale om forskelle og identificere fordomme og fjendebilleder • Dialog med lukkede miljøer, hvor ekstremisme og antidemokratiske holdninger og normer trives • Fokus på at skabe arrangementer i offentligheden, hvor uenigheder mødes for at kunne samtale • Brobygning på arbejdspladser mellem forskellige nationaliteter og kulturer Brobyggerne er en medlemsforening, og de håber på, at mange danskere vil bakke op og være ambassadører for brobygning.

Læs mere på brobyggerne.dk

mest fanatiske trusler, som virkelig gik på mit liv. Jeg har mødt mennesker, hvis mål var at slå mig ihjel. De oplevelser har været med til, at jeg virkelig ser livet som en meget værdifuld gave. Jeg siger tak hver morgen, fordi jeg vågner, og fordi jeg får lov at opleve en ny dag. Det er jeg jo langt fra den eneste, der gør, men jeg har måske lidt ekstra grund til at være taknemmelig,” siger Bent Melchior. ”Og så betyder mine oplevelser i øvrigt også, at jeg ikke har så svært ved at sætte mig ind i flygtningenes situation i dag. Jeg bliver vred, når de bliver omtalt med formuleringer som ’bekvemmelighedsflygtninge’. Jeg har selv som barn sejlet over Østersøen på flugt fra nazisterne uden at vide, om jeg nogensinde ville finde land, så jeg har ikke svært ved at være solidarisk med de flygtninge, der sejler over Middelhavet, og som for en dels vedkommende ender på havets bund. Det er for mig en skamstøtte for denne generation, at vi mere eller mindre accepterer, at tusindvis af flygtninge dør i Middelhavet. Hele den situation river i mine organer.” ”For mig er begrebet solidaritet utroligt bærende i den sammenhæng, og det harmonerer med det kærlighedsbud, der siger, at du skal elske din næste som dig selv. Det betyder også, at vi skal sætte os i vores næstes sted.”

JØDER OG MUSLIMER. Og det er netop evnen til at kunne sætte sig i andre menneskers sted og skabe dialog og forståelse, som de arbejder for i foreningen Brobyggerne. ”Vores allervigtigste initiativ er faktisk at få bredt håbet ud blandt børn og unge. Børn har en fantastisk evne til at tage imod nye indtryk. De er også enormt gode til at skabe en hurtig, fastlåst holdning, men vores oplevelse er, at fordi børn er et lidt uskrevet kapitel, så kan man forme dem på en helt anden måde.

De er fremtiden, og meget er vundet, hvis vi kan lære dem, hvordan de kan være sammen med mennesker, som de er uenige med,” siger Özlem Cekic.

En af deres aktiviteter har været en ’Brobyggeruge’ på en jødisk og en muslimsk skole i København, hvor eleverne først blev undervist adskilt fire dage på hver deres skole og derefter skulle mødes på den jødiske skole.

6 tørst SOMMER 2020

”Vi lavede ugen for at uddanne børn i at tolerere ’de andre’, altså det fjendebillede, som de hver især havde. Det var første gang, at en muslimsk klasse kom på besøg på en jødisk skole, og der havde været en masse udfordringer i forhold til sikkerhed, mad og bekymrede forældre,” fortæller Özlem Cekic.

Da børnene kom ind i skolegården, stod de jødiske børn i en halvcirkel, og de muslimske børn stod i en halvcirkel, og der var ingen, som sagde noget. ”Jeg tænkte, at det her bliver lidt svært, men i samme sekund var der en jødisk dreng, som udbrød: ’Youssef, hvad laver du her?’ … ’Jamen, jeg er jo på besøg. Går du her?’ Og så krammede de hinanden, for det viste sig, at de havde spillet fodbold sammen. Og det ændrede hele gruppedynamikken, og pludselig snakkede de sammen på kryds og tværs – og dér tænkte jeg virkelig: Der er altid håb!”

Bent Melchior smiler og tilføjer: ”Det er et meget sjovt eksempel, at de kendte hinanden fra fælles fritidsinteresser.

Det er et sted, hvor der finder en meget værdifuld integration sted, og mere skal der mange gange ikke til for at nedbryde de underlige ting, som voksne mennesker har puttet i deres hoveder om, at de skal passe på den og den type mennesker. Det er det, som brobygningen har som udgangspunkt – nemlig at mennesker mødes, og når vi gør det, så opdager vi, at de andre jo altså også har to øjne, en næse og en mund,” siger han.

IKKE FRA A TIL B. Brobyggerne er meget klare omkring, at deres mål ikke er, at alle mennesker skal blive enige om alting, men at man skal lære at kunne leve side om side med dem, som man er uenig med. ”Hvis jeg ønsker, at A og B skal mødes, må jeg bygge en bro. Men jeg forlanger ikke, at A skal blive til B eller omvendt. Der vil stadig være en distance og forskellige holdninger, men vi skal kunne tale sammen og kunne mødes, for ellers kommer konflikterne,” siger Bent Melchior. ”I den forbindelse er det også værd at tænke over, at da nazisterne ville forfølge de tyske jøder, så var deres første skridt at isolere dem.

De sørgede for, at jøderne ikke var sammen med resten af befolkningen, for hvis de var det, så kunne nazisterne ikke bilde dem ind,

HØJT HUMØR: Der er også plads til humor og kærlige drillerier, når Bent Melchior og Özlem Cekic underviser skolebørn i at være sammen med mennesker, som de er uenige med.

tørst SOMMER 2020 7

VENNER: De to har opbygget et nært venskab, hvor de taler i telefon sammen flere gange om ugen – og omtaler hinanden som “bedstefar” og “barnebarn”.

at jøderne så at sige havde horn i panden. Så de isolerede dem og tvang dem til at bære den såkaldte jødestjerne, så de kunne sige til folk, at de ikke skulle omgås folk, der bar sådan et mærke. Det var første skridt for nazisterne – at sørge for, at der ikke var nogen kontakt, at der ikke var nogen bro,” siger Bent Melchior. Özlem Cekic lytter eftertænksomt og tilføjer: ”Ja, for kontakt nedbryder fjendebilleder. Og det er også det, vi igen og igen oplever, når vi bringer mennesker sammen, som ellers ikke ville have talt sammen. Som Bent siger, så handler det ikke om, at vi skal blive enige, men det handler om, at vi

8 tørst SOMMER 2020

skal lære at kunne leve med vores uenighed. Og det er den evne, som vi bliver nødt til at træne.”

BESØG I MOSKEEN. De to brobyggere har også været på dialogbesøg i Grimhøjmoskeen i Brabrand, som blandt andet er kendt for at have en imam, som under en prædiken bad Allah om at ”dræbe alle de zionistiske jøder”. ”Som jøde kunne jeg jo godt føle mig personligt truet, da vi besøgte Grimhøjmoskeen, men det gjorde jeg ikke,” fortæller Bent Melchior. ”Min oplevelse var, at jeg blev modtaget med ærbødighed, og det viser sig ofte, at når menne-

«

VI DØMMER OFTE ANDRE I EN GRAD, DER LUKKER FOR SAMTALEN, INDEN DEN OVERHOVEDET BEGYNDER

sker mødes, så forsvinder de der voldsomme udtryk, for nu er det jo ikke ’bare’ en jøde, men et rigtigt menneske, som står overfor dem. Vil du så også slå ham ihjel? Men det drømmer de jo ikke om, og derfor er det så vigtigt at mødes og bygge broer, for så skal folk pludselig tage stilling til noget, som de rent teoretisk har ment.”

Samtidig giver den slags dialogmøder en eftervirkning i hele miljøet omkring moskeen, fordi alle jo har hørt om mødet, vurderer Özlem Cekic. ”På den måde har mødet en værdi i sig selv. Det er ikke sikkert, at vi bliver enige, og vi havde også heftige diskussioner med dem undervejs og efterfølgende. Vi er ikke naive og ved godt, at det tager rigtig lang tid at have de her samtaler, og det er en smertefuld proces. Men hvis demokratiet skal være intakt og stærkt, må vi tale med dem, vi er uenige med. Det er via kritisk samtale, at vi kan komme de udemokratiske holdninger til livs.” ”Og det gælder også alle dem, vi møder i vores helt almindelige hverdag. Det er også dem, vi blokerer på Facebook, fordi vi ikke vil se på deres holdninger. Eller de venner, man ikke vil have en relation til længere, fordi man lige har opdaget, at de stemmer på et bestemt parti. Så det er jo ikke kun i ekstremerne, men også i hverdagen, at det er godt at tænke over, hvad man selv kan gøre for at bygge bro,” siger hun.

MERE END TOLERANCE. Selvom tolerance er en kerneværdi for både Özlem Cekic og Bent Melchior, så er det vigtigt for dem at pointere, at det ikke betyder, at alt er lige godt. ”Mange tror, at tolerance bare betyder, at man skal acceptere forskellige holdninger, men tolerance forpligter også en til at være kritisk. Vi mødes jo ikke bare og klapper hinanden på skulderen, for det er også vigtigt at have en kritisk tilgang til den måde, som andre anskuer verden på.

Problemet er, at vi sjældent når dertil, fordi vi ofte dømmer i en grad, der lukker for samtalen, inden den overhovedet begynder,” siger Özlem Cekic.

”Men hvis man reelt vil rykke holdninger, og det vil jeg gerne, for jeg vil gerne have, at så mange som muligt tilslutter sig demokratiet, så er man også nødt til at have en kritisk tilgang. Det ville være løgn, hvis jeg bare sad i en rundkreds med folk, som mener, at kvinder ikke skal have rettigheder, og sagde: ’Nårh ja, det skal vi jo kunne rumme.’ Det ville være helt forkert, og det er også derfor, vi kommer i de mere ekstreme miljøer, fordi vi håber, at den kritiske debat kan få folk til at tænke. Vi vil gerne have folk til at tvivle, for tro er farligst, når tvivlen er fraværende.”

Der er stilhed et kort øjeblik, inden Bent Melchior tilføjer: ”Ja, og det spændende ved dialog er jo også, at det kan give anledning til selvransagelse. Når jeg møder andre holdninger eller måder at leve på, kommer jeg jo uvilkårligt til at tænke over, om de andre måske også har noget af værdi, som jeg kunne få gavn af i mit liv? Hvis man lader sig inspirere af andre, kan der ske gode ting.”

SE MENNESKET FØRST. De oplever begge, at mennesker rykker sig, når de mødes, næsten ligegyldigt hvor fasttømrede holdninger de havde inden mødet. ”Vi ser det både hos børn og voksne. Samtaler kan være rigtig svære, men de kan virkelig rykke noget, og vi har alle sammen brug for at få udfordret vores fordomme i forhold til mennesker, som er anderledes end os selv,” siger Özlem Cekic. ”Jeg kan godt lide Grundtvigs måde at sige det på, nemlig: ’Menneske først … og så’. Vi skal øve os i at se mennesket – og så først bagefter se holdningen, religionen, hudfarven eller det, vi er uenige om. Det lukker op for samtalen og det medmenneskelige, når vi opdager, at de andre jo også handler i Føtex og skændes om opvasken.

Det er faktisk ret imponerende, hvor meget vi som mennesker ligner hinanden, når det kommer til stykket.” tørst SOMMER 2020 9

rigere liv

DU ER VÆRD AT HØRE PÅ

I JAPAN HAR de en smuk tradition ved navn Kintsugi, som går ud på at reparere knust porcelæn med guld. Tanken er, at man ikke forsøger at skjule revnerne og lade, som om skålen aldrig har været knust, men derimod ønsker at fremhæve revnerne, fordi skålen er blevet endnu smukkere og mere unik, fordi den nu har sin egen historie.

Tankegangen er smuk - både i forhold til porcelæn og i forhold til mennesker.

MANGE TANKER KAN fylde og gøre sindet tungt. Måske især i disse tider, hvor livet på en eller anden måde er blevet vendt på hovedet. Har du brug for, at nogen lytter til, hvad du har på hjerte?

Så kan du kontakte Den Lyttende Kirke, som helt gratis tilbyder lytning, hvor du i en halv time får lov at fortælle lige præcis, hvad du har behov for. Vedkommende lytter til dig uden at afbryde, og fokus er dermed på dig.

Under coronakrisen kan det gøres online via Zoom eller via telefonen. Du kan få mere information på denlyttendekirke.dk eller bestille en gratis lyttetid ved at skrive til sanne@denlyttendekirke.dk – så vil hun sætte dig i kontakt med en ledig lytter.

Foto: Unsplash.com

DET KNUSTE ER SMUKT

SPRITNY HJEMMESIDE HVIS DU HAR været inde på areopagos.dk i løbet af de seneste måneder, så har du nok opdaget, at vi har fået ny hjemmeside. Det glæder vi os over – og vi håber, at du har lyst til at tjekke siden ud og finde ud af endnu mere om, hvad Areopagos har at tilbyde lige præcis dig! Besøg os på areopagos.dk Foto: Unsplash.com

»Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte.« ESAJAS’ BOG 57, 15

10 tørst SOMMER 2020

Foto: Unsplash.com

SYNES DU GODT om Areopagos på Facebook?

Hvis ikke, så vil vi gerne opfordre dig til at give os en opadvendt tommeltot derinde, for så bliver du fremover opdateret i forhold til vores arrangementer og forskellige tilbud. Vi håber at se dig på Facebook, hvor du kan finde os, hvis du søger efter Areopagos Danmark.

»Kan du ikke tro, så håb.

Magter du ikke at håbe, så grib muligheden for at vise godhed igen.

Den, der dør efter at have elsket, har ikke levet forgæves.«

MERE END IS

PER ARNE DAHL

FÅ ELLER GIV HJÆLP I CORONATIDEN Foto: Unsplash.com

RIGTIG MANGE MENNESKER har fået ekstra meget brug for hjælp i coronatiden. Det kan være mennesker, som er i risikogruppen, eller det kan være personer uden det store netværk, som er blevet smittet eller er i karantæne og pludselig mangler en hjælpende hånd – på afstand.

Af samme grund har Røde Kors oprettet Hjælpenetværket, som man kan kontakte, hvis man har brug for gratis hjælp til f.eks. indkøb, hundeluftning eller medicinafhentning. Det er frivillige, som står bag ordningen, og derfor kan man også melde sig som frivillig. Du kan læse mere på rodekors.dk/corona eller ringe på 35 29 96 60 hverdage kl. 10-14.

Foto: Unsplash.com

GIV EN TOMMELTOT

DENNE SOMMER ER det vist nærmest kun de gammeldags isvafler, der har lignet sig selv. Resten af sommeren har for rigtig mange mennesker været helt anderledes end normalt – og det har den også for Areopagos. Vi måtte blandt andet desværre aflyse vores festival i Norge på grund af corona-situationen. Men næste år håber vi inderligt, at verden er kommet nogenlunde tilbage til normalen – og derfor vil vi gerne allerede nu fortælle, at næste Areopagosfestival bliver i weekenden den 2.-4. juli 2021!

Festivalen bliver holdt i Danmark, og vi glæder os allerede til at se jer. Så sæt kryds i kalenderen, så du både kan få is og festival næste år!

tørst SOMMER 2020 11

eftertanke

Lidt om håbet og dets Gud Håbet stikker i halsen.

Brun er håbets farve.

Nej, sådan er det ikke. Håbet er lysegrønt, og det fylder os ikke med angst eller ubehag – vel?

Jeg ved ikke, om der findes mennesker, som ikke håber. Måske man har mikrohåb – at det bliver godt vejr i morgen – eller makrohåb – at der bliver fred i verden – men jeg tror, det er et vilkår for ethvert menneske, at vi håber.

Her deler mennesker livsvilkår. Den rige og den fattige håber begge. Den gamle og den unge. Måske centrum for vores håb er forskelligt, men at være menneske er på sæt og vis at være håbende.

Man kan sige, at håbet udvider horisonten. Det springer over kløften mellem det håndgribelige – ingen regnvejr i morgen – og det uhåndgribelige – at det

12 tørst SOMMER 2020

kommer til at gå godt. Måske håbet i sit eget udtryk afslører mennesket som et åndeligt væsen, eller måske håbet bare afslører, at vi er skabt med længsler.

Vejen fra håbet går over længslen til den rod, der udtrykker noget af det, der er dybt inden i os. Håbet om godt vejr kan handle om, at vi ikke ønsker, at frisuren klasker sammen, eller at skovturen bliver aflyst. Dét kan sige noget om, at vi oplever os magtesløse overfor det, vi ikke kan styre – at vi længes efter at være i kontrol. Det er tit der, håbets ur-udspring findes: I frygten for at miste kontrollen. Vi håber, men på trods af det på én gang ubarmhjertige og lykkelige faktum, at vi ikke kan bestemme alt i tilværelsen.

Der er også den, hvis håb endte i skuffelse eller tragedie. Håbet forblev et ubesvaret råb om hjælp, der

blev mødt af en lussing. Vi håber, nogle gange imod håb, når livet har lagt os ned eller tromlet hen over os. Det kræver faktisk mod at turde håbe.

Så hvad gør man, hvis man ikke kan hitte ud af, hvad man tør håbe på? Hvad gør vi med håbet i en pandemi-tid, som strækker sig geografisk og tidsmæssigt til det yderste af vores kapacitet? Hvad gør vi med håbet, når vi ikke ved, hvad vi skal håbe på?

Da kan håbet blive til en byrde, sort som angst og bitterhed, fordi det netop ikke længere er der.

Fraværet af håb er mistro, mistrivsel, mistillid. Det er, som en dement, at leve i en verden, hvor der ingen fremtid eller fortid synes at være længere, blot et koldt, nådesløst nu. Intet at drømme om eller stole på. Intet at holde fast ved i modvind og restskat.

Da stikker håbet i halsen. Da giver man op, ikke fordi man gerne vil, men fordi man ikke kan andet. Man kan ikke håbe mere.

Der findes en smuk vending i det nytestamentelige skrift Romerbrevet 15, 13: ”Håbets Gud fylde jer med al fred og glæde i troen...” Håbets Gud vil jeg gerne tro på, hvis jeg tør. Jeg vil gerne håbe på Håbets Gud, hvis jeg kan. Måske Håbets Gud i virkeligheden er den, der kommer med håb til mig. Som fylder mig med fred og glæde, der hvor brudte forventninger, kulde og skuffelser havde taget det fra mig. Måske det grønne igen vil kunne spire frem, hvor der var goldt. Måske jeg der vil kunne synke og ånde frit.

Her vil jeg sætte mig og vente. Vente – på håbets Gud.

Teksten er skrevet af Thomas Frovin. Han er projektleder i I Mesterens Lys, som arbejder med at bygge bro mellem kirken og åndeligt nysgerrige mennesker.

tørst SOMMER 2020 13

Foto: Glenn Carrie

Der har aldrig vĂŚret en nat, som solopgangen ikke kunne besejre.

Bernard Williams

ET MAGASIN UDGIVET AF

anbefalet

Input til en hverdag fyldt med håb Her kan du finde inspiration til både nye og gamle bøger, film og musik, som kan være med til at give dig håb

S

ÅRBARHED GIVER HÅB. I foråret udkom der en ny bog af den norske tidligere biskop Per Arne Dahl. Bogen hedder Sårbarhedens kraft (Kristeligt Dagblads Forlag, 2020), og jeg glædede mig med det samme til at læse bogen, fordi sårbarhed er en af de allervigtigste egenskaber for mig. Og det var et glædeligt gensyn med Per Arne Dahls tankeunivers, hvor han dels fortæller om sine egne erfaringer i forhold til sårbarhed, og hvor han dels henviser til mange mennesker, som har formået at fastholde håbet trods deres udfordringer. Der er måske lidt for mange mennesker beskrevet i bogen, men hvis man kan se bort fra det, så siger den nogle rigtig fine ting omkring sårbarhed og håb.

MALENE JENSEN

T

RO PÅ AT DET LYSNER. Dette er den bedste bog om håb, jeg har læst. Generelt kan jeg rigtig godt lide svenske Tomas Sjödins måde at tænke og skrive på, og i hans nyeste bog Stol på at det lysner (Boedal, 2020) formår han på fineste vis at sige tankevækkende, enkle ord omkring de nære og svære ting i livet.

Jeg blev rørt flere gange, mens jeg læste bogen, fordi hans enkle ord og eksempler rammer ned i lige præcis det, som jeg har brug for – troen på, at der stadig er håb, og på at vi kan være håb for hinanden. Der er både håb, realisme og respekt i bogen.

Den består af 70 forskellige klummer, som tidligere har været trykt i en svensk avis, men som nu er samlet og oversat til dansk. Jeg har læst bogen fra ende til anden, men fremover har jeg tænkt mig at starte forfra og læse ét stykke om dagen, for der er meget livsvisdom, som jeg gerne vil tænke mere over, end en hurtig gennemlæsning tillader. Der er virkelig meget håb i denne bog, og jeg kan ikke anbefale den nok!

E

N TÆNKEPAUSE. Hvis man gerne vil have en lidt anderledes tilgang til håb, så kan jeg anbefale at læse den såkaldte Tænkepause med temaet Håb af håbsforskeren Bertel Nygaard (Aarhus Universitetsforlag, 2014).

Umiddelbart kunne det lyde som en lidt tør bog, men det er det absolut ikke. Han skriver farverigt og interessant og viser mange eksempler på, hvor vigtigt håb er for os. Vores håb viser, hvem vi er, og giver vores liv mening og perspektiv, og hvis vi holder op med at håbe, holder vi op med at leve. Det er virkelig en interessant og velskrevet bog, den fylder kun 60 sider, og man kan finde den som lydbog eller e-bog på nettet for nærmest ingen penge.

THOMAS MUNCH

MERETE RIIS JENSEN

Foto: Mathias Christensen

Carpark North En af de smukkeste sange, jeg har hørt i lang tid, er sangen Håb af det danske band Carpark North. Jeg kan generelt godt lide deres musik, og jeg synes, at den her sang siger noget rigtig smukt om både tab, sorg og håb: ”Jeg vågner med smil og tårer – også selvom du ikke er her.”

JONAS A. HANSEN

16 tørst SOMMER 2020

»Må dine valg afspejle dit håb og ikke din frygt« NELSON MANDELA

C

AST AWAY. Det er en tudsegammel film, men jeg elsker den, blandt andet fordi hovedpersonen er Tom Hanks.

Og i Cast Away (2000) formår han ene menneske på en øde ø at gøre en 2 timer lang film fuldstændig fantastisk. Jeg har set den mange gange efterhånden, og hver gang ender jeg med at sidde og håbe, heppe, græde og glæde mig. Filmen siger så meget om håb og om, hvor meget vi kan, når vi holder fast i håbet. Hvis du ikke har set den, så se den. Hvis du har set den, så se den igen!

MICHAEL ANDERSEN

»Mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig, Gud« AUGUSTIN, 354-430

H

ÅBSTANGO. Jeg kom med det samme til at tænke på min yndlingssang, som hedder Håbstango (Frederico J. Pagura / Holger Lissner). Den er så fin – både på grund af teksten og på grund af melodien, som er en argentinsk tango. Den er kraftfuld, optimistisk – og fuld af håb! Første vers lyder sådan her:

Fordi han kom og var som morgenrøden og brød Guds tavshed og vor angst for døden, fordi han fyldte verden med sin tale og lukked porten op til Himlens sale.

Fordi han var Guds søn og en af vore og gik omkring i gader og i gårde, fordi han fik de stejle til at ryste og lod de blinde se og småfolk trøste.

Så kan vi holde ud i onde dage, så ved vi, vi er ikke ladt tilbage, så kan vort brudte håb som solen stige, så kan vi se, at kommet er Guds rige.

Så kan vi holde ud i onde dage, så ved vi, vi er ikke ladt tilbage, så kan vort brudte håb som solen stige, Gud er hos os.

Kongens store tale Når jeg ser film, kan jeg godt lide at se positive film, hvor jeg ikke skal sidde og se på en masse vold og ondskab.

Historiske begivenheder er også et hit hos mig, og de ting bliver rigtig fint kombineret i filmen Kongens Store Tale (2010), hvor vi følger den engelske Kong George den 6., som lider af en talefejl, der gør det svært for ham at fremstå som den stærke leder, England har brug for, da de var på vej i krig med Tyskland. Gennem filmen følger vi hans kamp for at udvikle sit sprog og talegaver, og det er en rørende, sand og interessant film, som i høj grad fylder seeren med håb.

SOLVEIG SØRENSEN

MARIANNE HANSEN tørst SOMMER 2020 17

Der vil være en i det tog, som hjælper mig videre Da coronakrisen ramte verden, ramte den også Majbritte Ulrikkeholm i en sådan grad, at hun besvimede på badeværelsesgulvet. Men håbet hjalp hende videre TEKST MERETE RIIS JENSEN

:

FOTO LAWRENCE LINDHARDT CHRISTENSEN

Det var en ganske almindelig eftermiddag, og Majbritte Ulrikkeholm var kommet lidt for sent ud ad døren på vej til sin aftale. Ved lyskrydset ud for Nørreport stod hun utålmodigt og ventede på, at der blev grønt, da en blind mand venligt tog fat i hendes arm. ”Giver du en hånd ned til mit tog?” spurgte han. Sammen fulgtes de ned ad de stejle trapper og satte sig og ventede på toget. Da den blinde mands tog kom, fulgte hun ham hen til togdøren, og pludselig kunne hun mærke en form for panik indeni: ’Hvad hvis jeg slipper ham nu?’

Det var, som om manden læste hendes tanker, for han smilede til hende og sagde: ”Der vil være en i det tog, som hjælper mig videre.”

Mødet med den blinde mand gjorde et stort indtryk på Majbritte Ulrikkeholm. ”Jeg stod og så efter toget og begyndte at græde dér midt på Nørreport – over hvor lidt tillid jeg har til livet, til andre mennesker og til mig selv,” fortæller hun. ”Tænk at sidde og se ind i mørket, høre et tog komme buldrende, slippe den hånd, man lige har mødt, og sige: ’Der vil være en i det tog, som hjælper mig videre.’ Jeg vil gerne kunne se det, som den blinde mand har set.”

INTET SIKKERHEDSNET. Nogle år efter denne oplevelse fik hun – og resten af verden – brug for at mobilisere al vores tillid og håb, da coronakrisen kom snigende og ændrede alting.

For Majbritte Ulrikkeholm betød krisen blandt andet, at hun fra den ene dag til den anden fik revet sit økonomiske sikkerhedsnet væk under sig. ”Jeg lever af at give koncerter og holde kurser, men pludselig var ingen af delene muligt, og jeg måtte betale pengene tilbage til alle dem, der havde købt kurser og billetter et halvt år frem i tiden.”

Hun faldt også udenfor regeringens hjælpepakker, og dermed stod hun pludselig tilbage helt uden indtægt.

18 tørst SOMMER 2020

”Jeg blev grebet af angst og afmagt, og pludselig blev jeg svimmel og besvimede på badeværelsesgulvet. Den svimmelhed fulgte mig den næste halvanden måned, hvor jeg ikke kunne rejse mig fra en stol uden at være ved at besvime. Det var virkelig hårdt, og jeg var bange,” fortæller Majbritte Ulrikkeholm.

Men trods den svære situation oplevede hun, at håbet voksede indeni hende. ”Det er et håb, som jeg har haft hele livet. Jeg har altid vidst, at det svære, som jeg går igennem lige nu, ikke kommer til at vare evigt. Og det håb kunne jeg også tage frem her i foråret. Selvom jeg stod og klamrede mig til bordkanten for ikke at besvime, så vidste jeg, at det her ikke er endegyldigt. Det er ikke resten af mit liv, der bliver sådan her.”

HÅB GIVER STYRKE. Majbritte Ulrikkeholms stemme liver op, når hun taler om håb, for det er noget af det allervigtigste for hende. ”Håb er ikke noget fremmed for mig. Det er blevet endnu stærkere under krisen, men jeg har altid båret det i mig, og jeg kan ikke huske en krise i mit liv, hvor håbet ikke er blevet aktiveret. Jeg har ofte oplevet afmagt, men for mig er det ikke det samme som håbløshed,” siger hun.

Allerede som barn oplevede Majbritte Ulrikkeholm at have brug for håb, fordi hun voksede op i et hjem, der var præget af psykisk sygdom. ”Når det var vildt derhjemme, og der ikke var nogen til at tage sig af mig, så havde jeg alligevel håbet. Jeg havde altid en tro på, at der ventede noget bedre, og jeg oplever det som en kæmpe gave at få lov at bære håbet i sig på den måde,” siger hun. ”For mig handler håb ikke om, at vi skal flygte ind i fremtiden, men om at give os styrke til at klare det, vi står i nu.”

AT TAGE IMOD. De seneste måneder har hun brugt på at finde ud af, hvordan hun skal indrette sig i forhold til de nye vilkår, som

STYRKE: For Majbritte Ulrikkeholm handler håb ikke om at flygte ind i fremtiden, men om at få styrke til at klare den situation, man står i.

«

NÅR NOGET HAR VÆRET UDE AF MINE HÆNDER, HAR JEG ALTID OVERGIVET DET TIL EN STØRRE HÅND

MAJBRITTE ULRIKKEHOLM (56) • Sanger, komponist, forfatter og underviser • Har udgivet en lang række bøger og digte – og arrangerer koncerter, retræter og kurser • Født i Odense. Bor i et helårs-kolonihavehus på Amager med sin kæreste Lawrence og labradoodlen Tao

coronakrisen har ført med sig. ”Da krisen ramte, tænkte jeg, at enten går du fuldstændig til, eller også går du en anden vej, end du plejer,” siger Majbritte Ulrikkeholm.

Og så gjorde hun to ting: Dels skrev hun en bog med digte om håb sammen med sin kæreste, og dels skruede hun op for sin onlinebutik, hvor hun sælger bøger, musik og smukke ting som bedelys, lanterner og særlige notesbøger. ”Det er stadig sårbart for mig at skulle basere min økonomi på noget helt andet, end jeg plejer, især fordi jeg nu på en særlig måde er afhængig af andre mennesker. Men en ting, som jeg har lært i krisen, er at tage imod,” fortæller Majbritte Ulrikkeholm. ”Jeg har været så velsignet at opleve, at mennesker har sendt mig donationer helt uopfordret, og at de har købt en masse varer i min Soul Shop, fordi de er glade for min musik og mine bøger og ville være kede af, hvis jeg ikke kunne fortsætte som kunstner.”

Men det har været en overvindelse for Majbritte Ulrikkeholm at gå fra at være den, der gav andre mennesker noget, til pludselig at skulle tage imod. ”Jeg var ved at kravle ned under gulvtæppet, første gang jeg fik en donation. Det var så svært for mig, men jeg har lært en masse igennem det, og jeg har øvet mig i at tage imod og sige tak. Det kræver virkelig mod og sårbarhed, og jeg har fået endnu større respekt for hjemløse og andre mennesker, som hver dag skal tage imod noget fra andre.”

LYSET SKINNER. Hun oplever, at de seneste måneders oplevelser har styrket hendes håb og tillid både til livet og til andre mennesker. ”Jeg har jo været nødt til at vågne om morgenen og øve mig i at tænke ligesom den blinde mand: ’Der er en i det tog, der hjælper mig videre.’” ”Og jeg har oplevet, at det har der også været. Jeg har virkelig fået lov at se, hvor gerne mennesker vil gøre noget for hinanden. Og jeg tænker, at

20 tørst SOMMER 2020

netop dét er meget vigtigt, når vi taler om håb,” siger Majbritte Ulrikkeholm.

For selvom hun som udgangspunkt altid har håbet i sig, er hun helt klar over, at mange andre kan kæmpe med følelsen af håbløshed. ”Det nytter ikke noget at tale håb ned over hovedet på andre mennesker. Jeg tror, at det bedste, vi kan gøre, hvis folk har mistet kontakten til håbet, er at give dem gode oplevelser og omsorg,” siger hun. ”Vi kan give en lille gave, tale med et menneske, som måske ikke har nogen at tale med, eller smile til en fremmed på gaden. Jeg tror ikke på, at vi kan overføre vores håb til andre mennesker, men vi kan give dem en positiv oplevelse. Ofte skal der ikke meget til, for at lyset kan skinne ind i en såret sjæl.”

EN TAKNEMLIGHEDSBOG. Og så tror Majbritte Ulrikkeholm også på, at det er vigtigt, at vi husker at vande vores eget håb. ”Jeg tror, at håb er noget, vi kan træne, så det kommer til at fylde mere i os,” siger hun. Som eksempel nævner hun, at hun hver morgen sidder og reflekterer over, hvad hun er taknemlig for – og noterer det i en lille notesbog. ”Det kan være helt basale ting, som at jeg er taknemlig for, at jeg kan gå. Eller at jeg er taknemlig for, at jeg fik lov at hjælpe en anden, eller at jeg kan høre klokkefrøer synge udenfor vinduet,” fortæller hun. ”Om aftenen gør jeg det samme. Inden min kæreste og jeg skal sove, skriver vi i hver vores bog, hvad vi er taknemlige for i dag. På den måde får vi øje på både de store og små ting, og det er med til at styrke håbet. Så hvis jeg nogle gange føler, at jeg er ved at miste grebet i håbet, så tager jeg min notesbog frem og læser i den.”

EN STØRRE HÅND. Men som oftest kommer håbet helt naturligt til Majbritte Ulrikkeholm, og hun oplever, at den meget direkte adgang til håbet

hænger sammen med hendes tro. ”Indeni mig bor der en tro på en meget stærk kraft, der vil bære mig gennem livet og hen på den anden side på et tidspunkt, og det er det, jeg hele tiden vender min opmærksomhed imod. Ellers ved jeg ikke, om mit håb kunne være så stærkt, som det er,” siger hun.

Hun pointerer, at man godt kan have håb uden nødvendigvis at tro på noget større. ”Man behøver ikke at være religiøs for at have håb, for mennesker kan godt blive båret igennem af en tro på noget andet end det, som jeg tror på,” siger Majbritte Ulrikkeholm. ”Men for mig har troen virkelig hjulpet mig igennem og styrket mit håb. Når noget har været ude af mine hænder, har jeg altid overgivet det til en større hånd.”

TRO, HÅB OG KÆRLIGHED. Hun fortæller, at alle kvinderne i hendes familie har haft et halssmykke med et kors, et anker og et hjerte, som symboliserer tro, håb og kærlighed. ”Jeg elsker det smykke, for det siger så meget om, hvordan tro og håb hænger sammen. Jeg tror, at håbets symbol er et anker, fordi håb er det, der forankrer os i nuet. Jeg drømmer mig ikke ud i, at jeg ikke behøver at tage mig af mine problemer, men jeg bliver forankret i den situation, som jeg er i,” siger Majbritte Ulrikkeholm. ”Alle tre elementer er nødvendige, for troen er ingenting uden kærlighed. Og hvis man har troen, men ikke har ankeret, så kan ens tro nemt blive til et luftkastel uden jordforbindelse. Men når jeg har ankeret, er jeg forankret i mit liv, så min tro og mit liv hænger sammen.”

Der er stilhed et kort øjeblik, mens Majbritte Ulrikkeholm tænker sig om. ”Jeg tror, jeg skal have købt mig sådan et halssmykke igen, for det er så vigtigt at blive mindet om håbet.”

«

OFTE SKAL DER IKKE MEGET TIL, FOR AT LYSET KAN SKINNE IND I EN SÅRET SJÆL

tørst SOMMER 2020 21

voxpop

Hvad betyder håb for dig?

Vi har bedt otte forskellige danskere om at fortælle lidt om, hvad håb betyder for dem TEKST EVA MARIA JØRGENSEN

:

FOTO PRIVAT

DORTHE SANDVAD 40 år, selvstændig coach og bostøtte, Gjern

For mig er håb det kristne håb, som giver mig ny energi til troen og motiverer mig. Det er noget, som jeg strækker mig frem imod, som er udenfor mit liv.

Når jeg lever i håbet, oplever jeg at ramme mit formål her i livet.

22 tørst SOMMER 2020

CLAES ANDERSEN 55 år, journalist og forfatter, Fredericia

ODILE POULSEN 52 år, forfatter og multikunstner, København

Jeg er kommet lidt bagvendt frem til at erkende, at det kristne håb ikke er en tankeflugt eller en livsflugt, men i stedet giver livshåb. Jeg er opdraget til, at det at gøre noget for andre end sig selv og sine nærmeste har en blivende værdi.

I livet har jeg været igennem en hel del knubs, som har gjort, at jeg har været nødsaget til at tage livet op til revision, og der er jeg kommet til at kredse om kærlighedsevangeliet. Her står der, at tro, håb og kærlighed bliver tilbage.

For mig er håbet blevet meningsskabende og noget, der kan skabe handling og forandring, for eksempel ved at vise andre at man med personligt engagement kan få ting til at ske.

Håb er det, som gør, at jeg kan overleve, men også konstant udvikle mig til et bedre og kærligere menneske.

Håb har været med mig hele livet fra ganske lille.

Jeg har overlevet det mest umenneskelige og stadig bevaret mig selv, fordi jeg har altid har vidst, at der ville komme bedre dage, bedre liv, mere kærlighed.

Jeg har altid troet på det gode i mennesket, og håbet har holdt mig i konstant udvikling for selv at være et godt menneske.

SEBASTIAN VELBÆK 21 år, servicemedarbejder, Aarhus

KRISTINA RUHE DALL SØRENSEN 30 år, lærer, Haderslev

HENRIK ENGEDAHL NISSEN 39 år, grafisk designer, Valby

ANE ELISABETH LAGONI FRANDSEN 34 år, smykkedesigner, Egå

Håb er meget bredt for mig. Men umiddelbart så er håb det, som får beslutninger til at give mening.

Hvis jeg for eksempel beslutter mig for, at jeg gerne vil være musiker, så gør jeg det ud fra et håb om, at jeg kan lykkes med det.

Det samme med relationer og kærlighed.

Hvis jeg arbejder videre med noget, er det, fordi jeg har håb for det.

Håb er en mere realistisk måde at drømme på i stedet for at leve i en fantasiverden.

Håb knytter sig rigtig meget til min tro, især ud fra noget, der står i Hebræerbrevet i Bibelen, hvor der står, at tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om ting, der ikke kan ses.

Jeg har håb, ønsker og længsler efter ting for mig selv og min familie, som måske kan virke umulige, men når det bliver knyttet sammen med min tro, så bliver der plads til at tro og håbe på forandring.

Håbet er også knyttet sammen med kærligheden for mig – både kærligheden til min lille familie og andre omkring mig, men også den kærlighed, som Jesus elsker mig med.

Jeg kom til at tænke på, at for mig er der to slags håb.

Det ene er et lille håb, som er en slags positiv tænkning og et ønske om, at noget skal gå godt.

Det kan hurtigt blive lidt tomt og føles, som om jeg manipulerer mig selv til at opfatte verden som bedre, end den er.

Et større håb for mig er baseret på tro eller fakta.

Så hvis jeg ender i en blindgyde, så er jeg ikke uden håb, fordi jeg tror på en Gud, der er større end alt, og derfor er der altid håb.

Jeg synes, at min definition af håb er formet af, hvad jeg oplever.

Noget af det, jeg tænker på, når jeg overvejer håbets betydning, er, at det betyder at se frem mod noget, som er bedre, end situationen er lige nu. En forventning om og en tro på, at noget kan blive godt.

Men et håb skal også være realistisk og opnåeligt, ellers er det ikke et håb for mig.

Jeg håber for eksempel ikke på at få en biltype, som er urealistisk for mig på grund af andre valg i livet.

MANUEL VIGILIUS 49 år, kommunikationschef, Hillerød

Et håb er for mig ikke noget, der hænger og svæver frit i luften, men at tro på at noget godt er muligt på basis af viden og overbevisning. Jeg håber for eksempel på, at mit liv giver mening og ikke bare er en tilfældighed. Jeg håber, at vi ikke er alene, og at vi er elskede. Jeg håber, at jeg skal se min afdøde far igen. Intet af det er naturvidenskabeligt bevist, men derfor kan det godt være muligt. For mig er det blevet naturligt at tro, at der er en Gud, som har vist, hvem han er, og hvad han vil i alt, som er til. Og især ved at Jesus levede i fuld kærlighed, døde og opstod.

Der er meget håbløshed i tiden og i mit sind, men Jesus er en ret god grund til at tro, at det gode er muligt og derfor håbe på det bedste.

tørst SOMMER 2020 23

konkurrence

Tillykke til konkurrencevinderen Det blev Ingrid Fuglseth Jensens smukke maleri, som vandt Tørsts fællesskabs-konkurrence

I decembernummeret af Tørst udskrev vi en konkurrence, hvor vi opfordrede jer læsere til at indsende jeres bud på, hvordan man kunne illustrere ”fællesskab”. Man kunne indsende digte, malerier, tegninger, fotografier eller lignende, som på en eller anden måde handlede om fællesskab.

Vinderen af konkurrencen blev det smukke maleri, som kan ses her ved siden af, og som med klare farver og fin symbolik fortæller noget fint omkring fællesskab.

Kunstneren er Ingrid Fuglseth Jensen fra Skovlunde, og hun fortæller selv om sine tanker bag maleriet: ”De tre personer er malet med udgangspunkt i de tre grundfarver.

Farverne og personerne infiltreres i hinanden, og tilsammen udgør de en helhed. Af de tre grundfarver kan der skabes alverdens nye farver og nuancer. Ingen kan undværes, samtidig med at de åbner op for nye, for kredsen er ikke lukket.”

Stort tillykke til Ingrid!

24 tørst SOMMER 2020

tørst SOMMER 2020 25

Foto: Unsplash.com

Hvordan kan du være til håb for andre?

26 tørst SOMMER 2020

Håb får mennesker til at blomstre, og i hverdagen kan vi hjælpe hinanden med at opleve håb. Her er 20 bud på, hvordan du kan være til håb for mennesker omkring dig ✦ Du kan smile til mennesker på din vej ✦ Du kan lytte til et andet menneske – uden at sidde og tænke over,

hvad du gerne selv vil sige ✦ Du kan tilbyde at betale for den person i køen, som har glemt sit dankort ✦ Du kan slukke din telefon og være fuldt til stede sammen med andre ✦ Du kan tage imod en undskyldning – og derefter holde op med at være vred på personen ✦ Du kan tilbyde din plads i bussen til en anden ✦ Du kan sige ordene ”Det kan jeg godt forstå”, når nogen fortæller dig om noget svært ✦ Du kan sige ja, når nogen spørger dig om hjælp ✦ Du kan lære dine børn, at ”vi” er meget vigtigere end ”jeg” ✦ Du kan sige fra, hvis du oplever, at nogen bliver diskrimineret eller mobbet ✦ Du kan blive besøgsven eller handle ind for din gamle nabo ✦ Du kan give økonomisk støtte til gode projekter ✦ Du kan sige undskyld, når du har formuleret dig klodset og såret et andet menneske ✦ Du kan ringe til dine forældre og fortælle dem, at du elsker dem ✦ Du kan sige tak til folk, som gør en frivillig indsats ✦ Du kan rose rengøringsmanden, fordi han sørger for, at der altid er pænt på kontorgangen ✦ Du kan give en lille gave til et andet menneske – bare fordi! ✦ Du kan tænke på – eller bede for – et menneske, som har det svært – og sige det til vedkommende ✦ Du kan komme forbi med aftensmad til hende, der har kærestesorger, eller ham, der lige har mistet sit job ✦ Du kan behandle andre mennesker med samme omsorg og empati, som du selv håber på at blive mødt med

tørst SOMMER 2020 27

RETURADRESSE: Areopagos

Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg

Opsøg håbet Nogle gange må vi aktivt opsøge håbet for bedre at kunne mærke det i vores liv.

På trospraksis.tv vil vi gerne være med til at vise dig, at der er håb, ligegyldigt hvilken livssituation du står i. Hos os får du adgang til over 100 videoer med meditationer, bønner og hjælp til bl.a. at håndtere stress, finde indre fred og mærke Guds nærvær.

Et abonnement koster kun 75 kroner om måneden. Der er ingen bindingsperiode – og du kan få en måneds gratis abonnement, så du kan finde ud af, om det er noget for dig!