Forord

Danmark er fuld af fantastisk arkitektur, som med stor skønhed, beriger og berører os. Samtidig bidrager arkitekturen til at løse nogle helt konkrete udfordringer og spiller ind i FN’s verdensmål. Arkitekturen påvirker vores liv på helt grundlæggende måder og bidrager til vores liv, sundhed og trivsel og vores fælles fremtid, også selv om den enkelte bruger ikke altid er bevidst om hvordan.

Overalt i Danmark har arkitekter og andre aktører i det byggede miljø taget verdensmålene til sig. Nogle med særligt fokus på social bæredygtighed, andre med blik for klimatilpasning og ansvarligt forbrug af ressourcer, og mange gør begge dele.

Dette øgede fokus på bæredygtighed på mange niveauer er centralt for et fag og en branche, der bygger rammerne om det levede liv. En branche, som genererer store mængder affald og CO2 og trækker på jordens ressourcer – men også samtidig tilbyder svar på mange af de udfordringer, vi skal håndtere. Uanset om det handler om klimaudfordringer, tab af biodiversitet, sundhed, stigende ensomhed, mistrivsel blandt unge eller noget helt sjette.

Derfor har vi i Arkitektforeningen i år valgt det 11. verdensmål ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” som tema for Arkitekturens Dag. Verdensmålene er vores fælles globale arbejdsplan for bæredygtig udvikling og udgør også den røde tråd i både Arkitekturåret 2023 og i UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Begge de to begivenheder foregår fortrinsvis i København – men med Arkitekturens Dag kan vi udbrede denne vigtige dagsorden til hele landet.

Det er vigtigt, fordi formidling af arkitekturen er afgørende, hvis flere skal værdsætte og tage ansvar for skabelsen af mere bæredygtige, ressourcebesparende, inkluderende – og ikke mindst skønnere bygninger, byer og samfund.

I dette inspirationskatalog kan du blive klogere på Arkitekturens Dag, på årets tema og læse om nogle af erfaringerne fra tidligere års arrangører.

Brug Arkitekturens Dag til at kommunikere arkitekturens potentiale og værdi og skabe opmærksomhed om jeres tegnestue, kommune, forening eller organisation ved at invitere borgere, fagfolk og politikere indenfor eller ud til projekterne. Er I i tvivl om, hvordan I bliver arrangører, og hvad det kræver? Vi har samlet de typiske spørgsmål og svar her.

Hvad er Arkitekturens Dag?

Arkitekturens Dag blev indstiftet af Den Internationale Arkitektforening UIA i 1988. Det er en international og årligt tilbagevendende festdag dedikeret til arkitekturens mangfoldighed. I Danmark er det Arkitektforeningen, som holder snor i begivenheden, der giver borgere og fagfolk over hele landet mulighed for at få indblik i aktuelle projekter, komme helt tæt på arkitekturen og blive klogere på dens betydning for vores liv og fremtid.

Hvornår er det Arkitekturens Dag?

Arkitekturens Dag afholdes hvert år den første mandag i oktober. I år er det mandag den 2. oktober. Mange vælger dog også at fejre begivenheden i weekenden før eller dagene efter.

Hvem kan være med?

Alle kan bidrage med et arrangement og blive en del af det samlede program. Eneste krav er, at arrangementet sætter fokus på vores fysiske omgivelser: områder, bygninger, pladser, torve, gader, stier – og alle rummene imellem.

Hvad kan et arrangement være?

Arrangementer kan spænde vidt, og de kan være store eller små: Fra debatter og samtalesaloner, by- og naturvandringer til bygningspræmieringer, fotokonkurrencer, udstillinger og koncerter. Og fra Åbent Hus til fælles cykelture, skattejagt, foredrag, dans eller fællesspisning. Kun fantasien og økonomien sætter grænser.

Hvordan foregår det?

Som arrangør planlægger og afholder man selv sit arrangement. Har I behov for arkitektfaglig bistand, kan Arkitektforeningen hjælpe med at pege på lokale arkitekter MAA med viden om det emne, sted eller projekt, I gerne vil sætte fokus på. I bestemmer selv, om I ønsker at tage entré til arrangementet.

Arkitektforeningen annoncerer alle arrangementer på arkitektforeningen.dk og i den samlede markedsføring og kommunikation af Arkitekturens Dag. Det er dog mindst lige så vigtigt, at I selv kommunikerer arrangementet over for de deltagere, I gerne vil nå.

Har I brug for inspiration, når I selv skal kommunikere jeres arrangement? Brug vores skabeloner og guides. Det hele ligger på www.arkitekturensdag.dk

Hvad med det praktiske?

For at komme med i programmet skal I blot sende os en beskrivelse af arrangementet inklusive information om program, tid, sted og eventuel tilmelding. Send os også et godt billede i min. 1920 x 1080 px.

For at blive en del af Arkitektforeningens kommunikationsindsats skal materialet være os i hænde senest den 1. september 2023. Send det hele til arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk.

Har I spørgsmål eller brug for sparring, er I velkomne til at skrive til arkitekturensdag@arkitektforeningen.dk.

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

FN’s 17 verdensmål er en fælles global arbejdsplan for en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten. Verdensmålene handler om alt fra klima og bæredygtighed til øget social lighed, sundhed, ressourceforbrug og meget mere. Og selvom de er vidt forskellige, er de også tæt forbundne.

Verdensmålene blev vedtaget i 2015, og vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de skal være opfyldt. Men skal vi nå dem, er vi nødt til at arbejde på flere fronter, og én af vejene går via arkitektur og byggeri. Arkitekturen, planlægningen og bygningskulturen er afgørende for at skabe en både miljømæssig og social bæredygtig udvikling og spiller ind i alle de 17 verdensmål, men måske særligt nr. 11: ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” – årets tema for Arkitekturens Dag.

Arkitekters evne til at tænke i nye holistiske løsninger for fremtidens byer, bygninger og landskaber er nemlig en afgørende brik – både i den grønne omstilling, og når det handler om vores trivsel og livskvalitet hver især.

Heldigvis har arkitekter, planlæggere, kommuner, bygherrer, materialeproducenter, frivillige og mange andre allerede vist, hvordan de tager ansvar og bruger arkitekturen som løftestang for bæredygtig udvikling – ikke som luftige visioner, men gennem realiserede bygninger og bysamfund i hele landet og verden.

Sådan bidrager arkitekturen konkret til bæredygtig udvikling: Arkitekturen og planlægningen skaber bæredygtig udvikling:

• Ved at løse nogle af de udfordringer, som følger med den øgede urbanisering. I byerne med fokus på boligmangel, infrastruktur, forurening og adgang til natur og grønne områder. Og i landdistrikterne for at sikre gode rammer om fællesskab, undervisning, offentlige servicetilbud og transport.

• Ved at skabe tilgængelige, betalbare og sunde boliger, vellykkede skoler og inkluderende byrum og mødesteder, som gavner alle mennesker, inklusive mennesker med fysiske handicap eller andre mindre synlige udfordringer.

• Ved at sikre kommunernes langsigtede attraktivitet over for både indbyggere, virksomheder og turister. For eksempel gennem bevaring og udvikling af kulturarven til gavn for den lokale sammenhængskraft og identitet.

• Ved at etablere ny infrastruktur – lige fra cykelbroer til genbrugsstationer og ladestationer for elbiler, som fordrer en mere miljømæssig bæredygtig levevis og skaber nye fysiske forbindelser i lokalområderne.

• Og ved at udfordre status quo og udvikle ny løsninger på udfordringer med klima, overforbrug af ressourcer, larm og lysforurening.

Vil I vide mere om FN’s verdensmål, og hvordan arkitekturen gør en forskel? Hent guidebogen ”A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals” her.

3 projekter, der bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund

Foto: Adam Mørk.

Green Solution House

Frontløber for bæredygtigt byggeri og hoteldrift

Turisme står for cirka 8 procent af verdens CO2udledning. Branchen genererer også store mængder affald og har et betragteligt forbrug af energi og vand.

Bornholmske Green Solution House er et hotel og konferencecenter, som viser, hvordan man kan arbejde mere bæredygtigt med hotelbyggeri og turisme. Stedet består af et ældre hotelkompleks og to nyere tilbygninger, der er opført ved hjælp af bæredygtighedscertificerede eller genbrugte materialer, blandt andet fra den lokale glasproduktion. Overskydende træ fra byggeriet er brugt til at bygge dele af møblerne med. Bæredygtighed er også i fokus for selve hoteldriften, hvor energiforbrug og madspild holdes på et minimum, og vand genbruges til toiletskyl. Landskabet er anlagt, så det gavner biodiversiteten.

HVOR: Strandvejen 79, Rønne

GSH 1.0 – FÆRDIGGJORT 2015

BYGHERRE GSH 1: C.E. Mogensens Fond

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE GSH 1: 3XN, SLA, William McDonough + Partners, Rambøll

GSH 2.0 - FÆRDIGGJORT 2022

BYGHERRE: Bornholm Hotels

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE GSH 2: 3XN/GXN, AB Clausen, PLE

Kulturbroen

Opfindsom stibro over Limfjorden til glæde for lette trafikanter

Skal vi leve sundere og grønnere, skal det være attraktivt at vælge cyklen eller gåturen frem for bilen. Mange steder mangler dog trygge og attraktive forbindelser og infrastruktur til lette trafikanter.

Det er blevet sjovere og nemmere at krydse Limfjorden til fods eller på cykel. En 403 meter lang gang- og cykelbro er nemlig fastgjort på siden af den eksisterende, oplukkelige jernbanebro over Limfjorden, der forbinder Aalborg Vest og Nørresundby. Lokale borgere har bidraget med forskellige beløb til broen, som er et tiltrængt alternativ for lette trafikanter til den tungt trafikerede Limfjordsbroen tættere på midtbyen.

Kulturbroen giver fodgængere og cyklister plads til at færdes trygt, afskærmet fra togtrafikken og tilbyder samtidig nye naturoplevelser for lokale og turister. Broen er udført i et særligt letvægtsmateriale og kan nemt tages ned, når den eller den oprindelige bro skal vedligeholdes.

HVOR: Ved Limfjorden, mellem Nørresundby og

Aalborg

BYGHERRE: Foreningen Kulturbro-Aalborg har initieret projektet i samarbejde med Aalborg Kommune og Bane Danmark.

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: C.F. Møller Architects, COWI, Kaai Aalborg, ÅF Lighting

Fabers Fabrikker

Innovative boliger i industrikultur på landet

Gamle fabrikker og stationsbygninger på landet udgør en særlig kulturarv, som risikerer at gå tabt, hvis ikke vi finder nye måder at genanvende dem på. Men bruger man traditionelle byggemetoder, er det dyrt og besværligt at transformere dem til nye formål – blandt andet på grund af energioptimering og tilpasninger til den eksisterende bygnings skævheder.

Den gamle fabrik i landsbyen Ryslinge har fået ny indmad: fire innovative boliger, som er bygget ved hjælp af 3D-opmåling og robotfremstillede moduler. Denne metode har været med til at mindske spild af materialer. De nye boliger er kompakte, energieffektive og har et godt indeklima. Uden om boligerne står de rå fabriksrum som fleksible og uopvarmede rammer, der kan bruges til fællesmiddag, træningsrum eller indendørs legeplads – alt efter årstiden.

HVOR: Hestehavevej 22, Ryslinge

BYGHERRE: Faaborg-Midtfyn Kommune med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Bygningsejer er Skibsted Ejendomme

ARKITEKTER OG RÅDGIVERE: Arcgency, Ekolab, Arkitektskolen Aarhus