Dennis Larsen, planchef og leder af Helsingør BYLAB: Derfor skal vi formidle arkitekturen

”I vores kommune er vi heldige. Vi er rige på bemærkelsesværdig arkitektur lige fra Kronborg til Søfartsmuseet, Sankt Olai Kirke, værftsbygninger, flere fine renæssancehuse og hele 2600 bevaringsværdige bygninger. Men arkitektur er meget mere end det ikoniske og historiske byggeri. Arkitektur handler også om byrummet lige uden for døren. Om hverdagskvalitet.

Eksperter og politikere har ikke patent på holdninger til arkitektur og byudvikling. Arkitektur er ikke elitært, men en disciplin, der angår alle borgere. Som kommunale embedsfolk er vi er gode til holde fokus på arkitektur, kvalitet og de overordnede strategiske greb. Vi er vant til at stille krav og til at navigere mellem politiske beslutninger, hensyn til bygherrer, brugere, naboer og almenvældets interesser. Vi er bare ikke særligt gode til at fortælle om det.

Dialog, debat og fælles udforskning af vores byer og bysamfund er noget af det, vi skal blive bedre til i kommunerne. Det har vi også fokus på i Helsingør

Kommune. Ikke fordi vi skal, men fordi vi oprigtigt er interesserede i at høre, hvad de lokale stemmer har at sige. Som fagfolk er vi her for at skabe gode løsninger, de rigtige rum og steder og sætte kursen for en skønnere, mere inkluderende og bæredygtig fremtid. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi skal huske at fortælle om de visioner, udfordringer og projekter, vi arbejder med. Ellers får vi ikke borgerne til at tage del i den lokale udvikling.

Vi arbejder med arkitektur på flere fronter. Vores arkitekturpolitik er fra 2021, og vi bruger den aktivt hver eneste dag. Vi forsøger os også med arkitektkonkurrencer, som kan bruges til at vise, hvad arkitekter kan, til at skabe lokal debat og som et brandinginstrument, der skaber synlighed om vores kommune. Og vi har nedsat et arkitekturråd, der kan rådgive vores politikere om konkrete sager og større strategiske beslutninger. Det er et vigtigt tiltag, der hjælper politikerne med at kvalificere deres beslutninger – uden at borgerne har direkte adgang eller indflydelse.

Men vi inviterer derfor også løbende til åbne arkitektursaloner, byvandringer og debatter, hvor kulturarv, byudvikling, bæredygtighed og bevaring diskuteres, og det er mindst lige så vigtigt. Senest satte vi fokus på renoveringen af et lokalt aflastningscenter i beton fra 1970’erne. Det er fordi, vi gerne vil diskutere, om det er rimeligt, i et bæredygtighedsperspektiv, at rive centret ned, bare fordi mange synes, det er grimt. Debatten blev holdt i en af vores gamle værftshaller, og den blev suppleret af en rundvisning på det gamle værft. Huset var fyldt, og der var en levende debat. For det viser sig jo, at mange mennesker faktisk interesserer sig for udviklingen i deres kommune, og at de har holdninger til det, vi gør.

Byvandringer med vores egne arkitekter er også et godt greb til at tale om vores bygninger og byrum – helt tæt på. Vi gør det især i forbindelse med vores bevarende lokalplaner, hvor vi viser rundt og taler om, hvilke kvaliteter, der er vigtige for det konkrete sted, og hvorfor. Når vi er glade for byvandringer, er det også fordi, vi har brug for, at vores samtaler med borgerne handler om kvalitet, og hvad vi vil med vores kommune. Så vi har et afsæt til at tale om krav ud fra.

Borgerne er ikke nemme at forføre. De skal se, at vi vil faglig debat og inddragelse. At deres holdninger betyder noget. Hvis de kan se det, vil de gerne engagere sig.

Arkitekter er her ikke for at drysse guldstøv på. Som fagfolk skal vi formidle, at arkitektur er holistisk. Som myndighed kommer man hurtigt til at fokusere på byggetilladelser og lokalplaner. Om noget er lovligt eller ej. Men når vi bliver meget specifikke på de konkrete rammebetingelser, mister vi også diskussionen om, hvad vi drømmer om. Politikere, borgere og embedsfolk vil alle den gode by og kommune, og det betyder noget, hvad vi mener hver især. Så lad os få begejstringen og debatten ud at leve. Arkitekturens Dag er et godt sted at starte.”