Indblik 2021

Page 28

Priser og hæder til politikere, bygherrer og kreative unge arkitekter

Byggeriet står for ca. 38 procent af verdens samlede CO2-udledning. Alligevel spiller byggebranchen stadig efter de samme regler, som den altid har gjort, og igen og igen vinder den kortsigtede økonomiske bundlinje over den bæredygtige. Den logik udfordrede arkitekt MAA Haris Hasanbegovic med projektet M.A.A.TADOR – en nyfortolkning af det velkendte brætspil. Ideen var så gennemført, at han vandt Arkitektforeningens prisopgave UDSYN. Ny årlig prisopgave UDSYN blev stiftet i 2021 med det formål at få særligt de yngre arkitekter på banen med deres visioner for, hvad skal der til for at skabe absolut bæredygtighed i byggeri og byudvikling og derigennem give kant til debatten. Ud over førsteprisen på 75.000 kr. blev der givet hædrende omtaler til tre projekter: “Holometabola – den uendelige by” af MAA Jonathan Houser, “Rastepladsens potentiale” af MAA’erne Johannes Lassen Platz og Martin Viggo Meincke. Og projektet “Zenobia – En ny by- og samfundsvision” af MAA’erne Gorm Nielsen og Andrea Ferrerio. Borgmesterprisen “Den har haft et ry som en af Danmarks mest kedelige, anonyme byer – nu får borgmesteren en arkitekturpris”. Sådan lød overskriften i Berlingskes kultursektion, da vi for anden gang uddelte Borg-

mesterprisen. Prisen gik til Hernings daværende borgmester, Lars Krarup, der gennem et bevidst og vedvarende politisk fokus er lykkedes med at sætte gang i en markant positiv arkitektur- og byudvikling, som andre kommuner kan lære af. Æreskalejdoskopet Arkitektforeningens bygherrepris, Æreskalejdoskopet, gik til Bygningsstyrelsen (BYGST) for Arkitektskolen Aarhus og deres åbne, inddragende og professionelt styrede proces. En proces, der demonstrerer, at det er muligt at skabe et kvalitetsbyggeri inden for et rimeligt budget og til tiden – uden at gå på kompromis med den arkitektoniske kvalitet. Årets Arne Det blev Enghaveparken, der løb af med Årets Arne 2021 tegnet af et team med Tredje Natur i front for arkitekturen. Arkitektforeningen København står bag prisen, og en jury bestående af medlemmer fra lokalledelsen udpegede vinderprojektet efter en faglig debat om de fem nominerede værker. Initiativprisen Lille Arne gik til Byrummonitor. Hele begivenheden blev LIVE-streamet på grund af coronarestriktioner. Byplanprisen Siden 1996 har Arkitektforeningen og Dansk Byplanlaboratorium uddelt Byplanprisen. I 2021 blev den tildelt Syddjurs Kommune for udviklings-

28


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.