4 minute read

Politisk indflydelse gennem viden og partnerskaber

Bæredygtigt byggeri er kommet højere på den politiske dagsorden, men set i lyset af, at bygninger og byggeriet står for ca. 30% af den samlede CO2-udledning herhjemme, får det stadig alt for lidt fokus.

Derfor ser vi det som en af Arkitektforeningens vigtigste opgaver at styrke arkitekturens stemme over for politikere og beslutningstagere både lokalt og nationalt. Det gør vi i samarbejde med medlemmer og aktører fra den øvrige byggebranche.

Fælles pres fra branchen

Som led i den nationale strategi for bæredygtighed i byggeriet etablerede den tidligere socialdemokratiske regering i foråret 2022 “Strateginetværk for bæredygtighed i byggeriet”. Arkitektforeningen indgår aktivt i fem forskellige arbejdsgrupper under strateginetværket og står i spidsen for to af dem: “Bygge- og planlov” samt “BR18” (sammen med Danske Arkitektvirksomheder). Desuden er vi med i grupperne: “Renovering og transformation”, “Formidling og kompetenceudvikling” samt “Data, LCA og dokumentation”.

Barrierer for bæredygtig arkitektur i kommunerne

Som tovholder for arbejdsgruppen “Bygge- og planlov”, som består af repræsentanter fra otte organisationer på tværs af byggeriet, har vi bl.a. igangsat en interviewundersøgelse blandt planchefer og andre beslutningstagere i kommunerne. Den skal danne grundlag for anbefalinger, der kan hjælpe kommunerne med at understøttet det bæredygtige byggeri. Undersøgelsen er finansieret af Realdania og GI – Grundejernes Investeringsfond.

Spænder BR18 ben for arkitekturen?

Vi hører ofte fra vores medlemmer, at bygningsreg- lementet er blevet så komplekst, at det går ud over den arkitektoniske kvalitet i deres arbejde. I 2022 igangsatte vi derfor, med finansiering fra Dreyers Fond, en spørgeundersøgelse blandt MAA’ere for at få verificeret og konkretiseret barriererne. Resultatet præsenteres primo 2023 og skal bruges i den videre dialog om bygningsreglementet med politikere og embedsmænd.

Arbejdet med BR18 er i høj grad baseret på input og anbefalinger fra en arbejdsgruppe bestående af MAA Asger Juul, Dominia A/S; Helle Maria Christensen, PLH; Johanne Lundager, Aalborg Kommune; Kirsten Sander, KS-Ark.; Michael Kvist Madsen, Lundgaard & Tranberg og Steinar Bakke, Allerød Kommune.

Tydeligt aftryk på boligudspillet Politiske forandringsprocesser er langsommelige, og resultaterne af politisk arbejde er svære at måle. Men vi tør godt tage en del af æren i forbindelse med boligaftalen “Tættere på II” i efteråret 2022. Her blev der nedsat et sekretariat i Bolig- og Planstyrelsen (nu Social- og Boligstyrelsen), der kigger på de lovgivningsmæssige og strukturelle barrierer for bygge- og bofællesskaber i Danmark. Arbejdet er bl.a. sat i gang på baggrund af en rapport lavet på initiativ af Arkitektforeningen med støtte fra Dreyers Fond og forfattet af Silje Erøy Sollien, arkitekt MAA, ph.d og advokat Line Barfod, nuværende Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Siden har vi fulgt op med debatindlæg og møder med politikere og embedsmænd. Bag arbejdet står en medlemsbaseret arbejdsgruppe med Jes Møller, Mette Lis Andersen, Jan Albrechtsen og Pernille Schyum Poulsen, Vandkunsten, Line Røtting Dornan, Fonden for Billige Boliger samt Lars Autrup og Bent Outzen, Arkitektforeningen.

Ringbo i Bagsværd er tegnet i 1961-63 af arkitekten Hans Christian Hansen. I 2022 traf Gladsaxe Kommune den endelige beslutning om at rive det ned. Arkitektforeningen forsøgte på opfordring af en række fremtrædende MAA’ere at redde det unikke bygningsværk. Vi sendte et fælles brev til Gladsaxes borgmester og indsamlede knap 1400 underskrifter, der også blev sendt til borgmesteren. Desuden indsendte vi et nyt fredningsforslag til Kultur- og Ejendomsstyrelsen. Forslaget blev desværre afvist. Foto: Jens Kristian Seier.

Høringer

Arkitektforeningen har høringsret i en lang række spørgsmål om det byggede miljø. Lokalafdelingerne laver høringssvar til udvalgte sager i deres respektive områder. Sekretariatet varetager dem, der vurderes at have national interesse. I 2022 har sekretariatet indgivet høringssvar på forslaget om fredning af Aarhus Universitet, nedrivningen af boligblokke i Gellerup, krav til LCA-beregninger i byggeriet, betingede byggetilladelser samt høring om Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Læs alle høringssvar på arkitektforeningen.dk.

Er der en arkitekt til stede?

Peak 12 i Viborg og Bohrs Tårn i Carlsberg Byen blev the talk of the town, da DR2 lancerede sæson 2 af programmet “Er der en arkitekt til stede?” i efteråret 2022. I programmet besøger Ane Cortzen et udvalgt byggeri eller byrum i Danmark, som er faldet uheldigt ud. Med sig har hun Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, som giver sin forklaring på, hvorfor det ikke fungerer arkitektonisk. Derefter tager hun fat i bygherre og politikere for at finde ud af, hvorfor det er gået galt, og hvor ansvaret ligger. I enkelte tilfælde stiller arkitekterne bag byggerierne også op.

I gennemsnit har 160.000 mennesker fulgt med i sæson 2 af “Er der en arkitekt til stede?” på DR2, hvilket ifølge programmets tilrettelægger, Narin Frausing Korkmaz, er meget godt for et specialiseret kulturprogram. Ud over Peak 12 og Bohrs Tårn besøgte Ane Cortzen et boligbyggeri i Bagsværd samt en relativt nyopført pavillon foran kirken på Ringsted Torv. Flere MAA’ere deltog i programmet som eksperter, herunder Rikke Juul Gram fra Schønherr. Som en af de få arkitekter bag de besøgte værker deltog Thomas Bonde-Hansen fra Gottlieb Paludan Arkitekter i programmet om pavillonen i Ringsted.

Programmerne vakte både debat i dagblade og lokalaviser, og Ane Cortzen har modtaget massevis af tips om bygninger, som seerne synes hun skal kigge nærmere på.

Elsk 60’er-betonen

– vi skal beholde den mange år endnu!

Nedrivningsplanerne for seks boligblokke i Gellerup vakte harme både blandt beboere og arkitekter. Arkitektforeningen gik ind i debatten, bl.a. med debatindlæg i Jyllands-Posten. Her satte vi fokus på boligblokkene som kulturarv fra efterkrigstiden montagebyggeri – og en undersøgelse, Arkitektforeningen fik lavet i 2020 af Rambøll i regi af Renovering på Dagsordenen. Rapporten viser, at det typisk udleder 50% mindre CO2 at transformere frem for at rive ned og bygge nyt. Siden har flere medier taget argumenterne op, og bl.a. konfronteret Odense Kommune i forbindelse med de planlagte nedrivninger af boliger i Vollsmose.

Vi skal turde sige nej til at bygge nyt

Diskussionen om 60’er-betonen stod langt fra alene. 2022 blev i det hele taget et år, hvor arkitektstanden for alvor satte spørgsmålstegn ved, hvor meget vi kan tillade os at bygge nyt i lyset af klima-

This article is from: