Naturligt sunde børn uddrag

Page 1

ANETTE STRAADT

Naturligt

SUNDE BØRN ARONSEN


NATURLIGT SUNDE BØRN Copyright © Anette Straadt 2015 Omslag og design: Imperiet Forsidefoto: Getty Images Forfatterfoto: Vembye Photo Bogen er sat med Charter ITC hos k at ·a r t og trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN 978-87-997322-6-5 Dansk copyright © ARONSEN

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan. Og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at bruge kortere uddrag i forbindelse med anmeldelser og omtaler af bogen.

ARONSEN - København 2015 forlagetaronsen.dk


Indhold

Tak 7 Velkommen her 11 Sundhedsplejerskens egen historie 17 Er sygdom altid et problem? 27 En hurtig opsamling på kapitlet 34 Syv skridt til et sundt og stærkt barn 1. Fordøjelsen – fornøjelsen Astmatisk bronkitis og diarré forsvundet med hjælp fra gavnlige tarmbakterier 2. Blodsukker og fedtstoffer – vejen til verdensfred Kolik og øreproblemer forsvandt 3. Søvn 4. Bevægelse og glæde 5. Kosttilskud – et ekstra skub Vores livsstil var sund, men vores børn var ofte syge 6. Er der noget, mit barn ikke kan tåle? Lilje var voldsomt forstoppet, men slap for medicin 7. 80/20-reglen

37 38 55 57 82 85 100 111 135 139 155 158

Hygiejnen og omgivelserne 177 Konstant hoste og et skrantende immunforsvar 186 Hvor starter du? 189 Nødhjælpskassen 203


Du gør det godt! 217 Nemme og lækre opskrifter 219 Morgenmadspandekager med banan og kokos 221 Mættende morgengrød 223 Pålæg til frokost og madpakke 225 Omeletmuffins – gode til madpakken 229 Forslag til eftermiddagsmad 231 Rødspætterulle med bacon og lynstegte fritter 235 Ingefærmarineret kylling på pind med peanutdip og mangosalsa 237 Grove glutenfri boller på få minutter 240 Glutenfrit formbrød 242 Chokoladebrownie 244 Chokolade-lakridskugler med gode næringsstoffer 246 Hurtig mad til den travle familie 248 Inspiration 255 Ordforklaringer 259 Henvisninger til forskningsresultater 263 Indeks 267


“Alle vil gerne vide, hvad der gør børn stærke og glade, og hvad der betyder noget for dem i deres liv og sundhed. Hvad kan være bedre end en naturlig mor og sundhedsplejerske, der giver sine gode råd og erfaringer videre. Ikke alle børn er ens, og forældre og bedsteforældre må tilpasse rådene til deres egne børn. Men børn skal lære om et sundt liv, når de er små, og inden de er blevet indfanget af den moderne livsstil, hvor mange spiser forkert, sover for lidt, bevæger sig for lidt og har for lidt kontakt med voksne. Det er vigtigt for børn og siden som voksne at have gode livsregler, og dem skal de lære af deres forældre. For børn gør, hvad deres forældre gør. Det bliver hurtigt for sent.” Læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen Knabberupvej 40 7100 Vejle



Tak

Først og fremmest tak til mine tre vidunderlige børn: Maja, Asbjørn og Linus. I er min absolut største inspirationskilde i livet og i sundhedsuniverset. Uden jer var jeg aldrig gået i gang med at udforske alle de muligheder, der ligger gemt i naturen. Tak til uundværlige bedsteforældre, der har passet børn, så jeg har kunnet få tid til at skrive. Og som er en fantastisk støtte og glæde i vores hverdag. Tak til min skønne redaktør Siri Aronsen. For at sætte bogen i søen. Og for god sparring og kloge betragtninger gennem processen. Tak til Kristel Herholdt Boje, min skønne og dygtige opskriftsfe, der har udarbejdet opskrifter, som både er nemme, sunde og børnevenlige. Tak til alle de hundredvis af fantastiske familier, som har fulgt mit firma Æblebørn og søgt råd og vejledning hos mig. 7


Jeres historier om, hvordan jeres børn er blevet sunde og raske, er den største gave, jeg kan fü. Tak til Umahro Cadogan, Anna Iben Hollensberg, Carsten Vagn-Hansen, Anette Harbech Olesen, Mads Bo Pedersen med flere for at dele jeres faglige viden. Og for fortsat inspiration til at sprede budskaberne om naturlig sundhed.

8




Velkommen her

Den her bog handler om det dyrebareste, du har, om dit barn, dit skønne og dejlige barn. I mit arbejde som sygeplejerske på en børneafdeling og som sundhedsplejerske har jeg mødt hundredvis af familier, og jeg er selv mor til tre skønne børn i alderen fem til tolv år. Så jeg ved, at dybt inde i dit hjerte findes der et sted, som stråler, når dit barn har det godt. Til gengæld er min erfaring også, at når dit barn er sygt, så er du også selv lidt syg, fordi du bekymrer dig. Det går måske også ud over din nattesøvn, og du skal bruge kræfter på at få planlagt pasning med mere, så jeres dagligdag kan fungere. Måske er I så heldige kun at blive ramt af sygdom et par gange om året. Men det kan også være, at I er en af de mange familier, der oplever sygdom gang på gang, især i løbet af efteråret og vinteren, så de årstider kan blive rigtig lange. Overskuddet daler i takt med, at nattesøvnen forsvinder. Mulighederne for 11


at tage barns sygedag, flekse på arbejdet og bede bedsteforældrene om hjælp bliver efterhånden færre. Samtidig bliver du mere og mere bekymret over dit barns sundhed og trivsel. I så fald er I langt fra de eneste. I undersøgelsen “Danske børns sundhed og sygelighed”1 kan man se, at hvert femte barn under 16 år har været syg inden for de sidste 14 dage. Og den hyppigste sygdomstype er infektioner som forkølelse og influenza. Denne type er skyld i seks ud af ti sygedage hos børn i alle aldre. 43% af alle børn har haft symptomer som forkølelse, ondt i maven eller hovedpine de seneste 14 dage. Jeg har haft kontakt til rigtig mange familier, der har det sådan. Jeg ved, hvor meget det fylder i forældrebevidstheden og i hverdagen. Det praktiske arbejde med planlægning af pasning kan næsten vælte læsset, når det skal puttes ind sammen med vasketøj, madlavning, arbejde, rengøring og dine eventuelle andre børn. Det bliver meget svært at finde huller i planen til at få lidt tid for sig selv og få tanket sine egne energidepoter op, og noget af det værste kan være, at man ikke føler, at man slår helt til som forældre. Jeg forstår, hvordan det er, for jeg har selv prøvet det. Det kan du læse mere om i næste kapitel. Børns sygdomme kan have mange former. Det kan være influenza, omgangssyge, lungebetændelse, snot, hoste, astmatisk bronkitis, RS-virus, falsk strubehoste, mellemørebetændelse og mange flere. Nogle kræver måske penicillin. Nogle giver feber, og måske foreslår lægen Panodil. Ellers føles det ofte, som om man bare kan se til og vente på, at ens barn bliver rask. Men kan det egentlig passe, at man bare sådan skal være vidne til, at ens dejlige barn bliver sygt gang på gang, selvom man måske endda virkelig gør alt, hvad man kan, for at vaske 12


hænder og spritte af og vaske håndklæder for at forsøge at holde smitterisikoen nede? Er det bare et vilkår, man må leve med, når ens barn går i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole? At børnene smitter hinanden? Mange har i hvert fald hørt, at snottede børn med konstante ellevetaller under næsen er en del af oplevelsen, når de går i institution eller skole. Nej, sådan behøver det slet ikke være. Jeg er rigtig glad for, at du har fundet frem til denne bog, så jeg kan præsentere dig for et alternativ. Jeg vil gerne tage dig med gennem bogen, så du også kan slippe af med de her sygdomme og nå frem til et resultat, hvor sundheden blomstrer, og I kan nyde livet fuldt ud. Her i bogen får du nemlig en enkel guide til, hvordan du kan gøre dit barn sundt, stærkt og modstandskraftigt med et godt og afbalanceret immunforsvar. Det er faktisk slet ikke så svært, og resultaterne er jo skønne, når I kan komme gennem året med overskud og trivsel. Selvom dit barn ikke så ofte er sygt, kan du også få en masse godt ud af bogen her. Du får vigtig viden om, hvordan dit barns krop fungerer, og hvilke mekanismer der ligger bag et sundt, stærkt og afbalanceret immunforsvar. Det er utrolig vigtig viden både nu og i løbet af hele dit barns liv – ikke mindst, fordi mange af de sygdomme, der eksploderer i vores samfund lige nu, også har bund i et immunforsvar, der er ude af balance. Det kan også være, at dit barn skal flytte til anden skole, får en ny lillebror eller lillesøster. I det hele taget er bare det at møde en masse andre mennesker i byen, hos købmanden og til fritidsaktiviteter en udfordring for barnets immunforsvar. 13


Og så er der jo altid en glæde ved at vide, at man giver sit barn de allerbedste betingelser for at vokse op med en sund og stærk krop. Med den her bog vil jeg gerne inspirere dig til at gøre nogle ting for at tage hånd om dit barns sundhed og holde fast i den. Så det er sundheden, der får langt det største overtag både nu, mens dit barn er hos dig, men også når dit barn bliver ung og voksen og flytter hjemmefra og stifter sin egen familie. Jeg lover at forklare det hele så enkelt og tilgængeligt, at det ikke gør noget, at du måske er lidt træt, mens du læser bogen, for du har jo nok både været på arbejde, lavet mad, leget og måske puttet børn i seng – plus klaret en tre til fire andre opgaver, så dagens energi kan være ved at være brugt op. Du får brug for lidt baggrundsviden om, hvordan dit barns krop arbejder. Det er nødvendigt for at forstå, hvilke tiltag der skal til, men jeg skal nok gøre det hele overskueligt, så det nemt giver mening. Hvis du har lyst til at gøre det lidt nørdet, kan du finde referencer bagerst i bogen, som du kan dykke ned i. Bogen tager dig med gennem syv enkle skridt til at styrke dit barns krop og sundhed. Det handler om dit barns fordøjelse, et stabilt blodsukker, søvn, bevægelse og glæde, kosttilskud, er der noget dit barn ikke kan tåle og 80/20-princippet. Hvert kapitel afsluttes med enkle anbefalinger til, hvordan du bruger den nye viden for at få sat skub i dit barns sundhed. Så er det også altid nemt bagefter at slå op på de sider og blive mindet om de vigtigste budskaber og principper. Du får også nogle lækre og nemme opskrifter til inspiration. 14


Som du snart vil læse, kommer et stærkt immunforsvar først og fremmest indefra. Bag i bogen finder du en nødhjælpskasse, som du kan benytte, indtil der er helt styr på immunforsvaret. Du finder også links til spændende hjemmesider, hvor du kan få endnu mere inspiration. Rigtig god fornøjelse med læsningen og med dit sunde barn. Anette Straadt Sygeplejerske, sundhedsplejerske og mor

15



Sundhedsplejerskens egen historie

Jeg har set og mødt utroligt mange trætte mødre og fædre med mørke rande under øjnene, hængende skuldre, rynkede pander og dybe suk, som fortalte om, at deres børn var syge gang på gang. Børn, der hostede hele natten, var pylrede, havde feber, havde ondt i ørene og andre steder, var hudløse under næsen af at få pudset den hele dagen. Måske har I det også sådan hjemme hos jer, eller også kender du sandsynligvis nogen, der gør. I mange år kunne jeg desværre ikke hjælpe de her familier særlig meget. Der var dog lidt, jeg kunne gøre. Jeg kunne anbefale dem at få godt styr på deres hygiejne, sådan at de sørgede for at vaske hænder tit og vaske håndklæder og karklude og måske bruge håndsprit i de perioder, hvor det stod rigtig slemt til, eller man var væk fra en vandhane. Jeg kunne også anbefale dem at få noget aflastning fra bedsteforældre eller andre, så de selv kunne få lidt fri en gang imellem og få sovet lidt. Men jeg havde ikke rigtig følelsen af, at vi kom helt til bunds 17


i årsagerne til de syge børn, og som regel skete der heller ikke de store fremskridt. Det føltes ikke særlig rart ikke at kunne hjælpe disse familier. For jeg kunne jo tydeligt se, hvordan det gik ud over livskvaliteten både hos børn og voksne. Derfor er jeg også virkelig glad for, at jeg nu har fundet de redskaber, der skal til, for at opnå sunde og raske børn og finde bag om årsagen til det skrantende immunforsvar, så alle familier kan komme godt igennem hele året uden en masse sygdom. Inden jeg går i gang med at fortælle dig, hvad det er, du skal gøre for at give dit barn et superstærkt og afbalanceret immunforsvar, har jeg lyst til at inspirere dig med min egen historie. Måske kan min historie inspirere dig til at gå i gang med at tage hånd om dit barns sundhed og udnytte de muligheder, der findes for at styrke sundheden. Jeg er helt sikker på, at du er vant til at tage hånd om dit barns sygdomme. Når dit barn har været sygt, så har du sikkert gjort mange forskellige ting for at lindre symptomerne. Det kan være at give medicin, dryppe næse, lave te, give smertestillende, holde i hånd og så videre. Men tænk helt at slippe for det. Eller i hvert fald nedsætte det til et minimum. Det kan være en rigtig stor inspiration at høre andres historier. Derfor vil du også møde flere forskellige familier i bogen. Deres historier får du undervejs. Først vil jeg fortælle dig min egen historie.

Asbjørn Jeg har selv tre børn. Maja på 12 år, Asbjørn på 9 år og Linus på 5 år. Min ældste, Maja, var der ikke de store problemer med, da hun var lille. Hun var en lidt sensitiv baby, men sov fint og 18


voksede og udviklede sig, som hun skulle, og blev en dejlig buttet pige med rødt hår og fregner. Det buttede har hun dog smidt igen, så hun i dag er en smuk, slank pige og stadig med rødt hår og fregner. Asbjørn er hendes ældste lillebror, mit mellemste barn, og egentlig er det hans fortjeneste, at du sidder med den her bog i hånden. Da Asbjørn var baby for cirka otte år siden, fik vi nemlig store problemer om natten. Han sov ikke særlig godt. Det ville være synd at sige. Han sov meget uroligt og var ofte ked af det. Det blev særlig slemt, fra han var cirka seks til tolv måneder gammel. Han græd og græd og græd om natten. I timevis. Hver nat. Nat efter nat. Selvom hans far og jeg skiftedes til at gå rundt med ham og sidde med ham i stuen, så var der ingenting, der hjalp. Manglen på søvn gjorde sin virkning på mig. Til sidst var jeg så træt, at jeg fik tinnitus om dagen. Jeg havde en konstant hyletone i ørene, og jeg kæmpede for at holde mig oprejst. Det lidt pudsige var, at Asbjørn havde det fint nok om dagen. Han sov godt nok heller ikke så længe ad gangen der, så jeg fik ikke chancen for selv at få indhentet lidt søvn med en middagslur, men han tog godt på, udviklede sig, som han skulle, og var glad. Han fik masser af kærlighed og omsorg. Han havde lidt rød numse, men ellers var han en skøn dreng, så jeg kunne ikke sætte fingeren på, at der som sådan skulle være noget galt med ham, men om natten brød helvede altså løs – hver nat. Få timer efter han var lagt i seng, begyndte han at græde, og han blev ved og ved og ved. Jeg var desperat og samtidig meget fortvivlet. Her stod jeg som andengangsmor, og jeg var endda uddannet sundhedsplejerske, og så kunne jeg ikke få mit barn til at holde op med at 19


græde om natten. Det var frygteligt for mit moderhjerte, og min faglige stolthed som sundhedsplejerske havde det ikke særlig godt. Jeg prøvede selvfølgelig alt muligt. Zoneterapi, kranio-sakral terapi, mere tryghed, mere tydelighed, fik tjekket hans ører, og det viste sig, at han havde noget væske på ørene og fik også lagt dræn, men ingen af tingene fik ligesom helt fat om årsagen. Asbjørn græd stadig. Jeg læste bøger og artikler, men intet hjalp. Til sidst endte jeg en sen aftentime foran computeren, og i desperation skrev jeg på Google: “Dreng, et år, græder om natten”. Der dukkede nogle forskellige sider frem, men lidt nede på listen faldt mine øjne på en henvisning til et studie fra et universitetshospital i Schweiz2. Som sygeplejerske og sundhedsplejerske kunne jeg rigtig godt lide undersøgelser, så jeg læste videre. I Schweiz havde man samlet en gruppe på 17 børn, der alle var omkring et år, og som græd om natten. Så havde man ændret på deres kost. Og efter fem uger var de 15 af børnene holdt op med at græde. Jeg må sige, at jeg var temmelig skeptisk. Jeg havde aldrig hørt, at mad kunne have den form for betydning, især ikke, når Asbjørn jo ellers tog på og trivedes fint. Men jeg var klar til at prøve næsten hvad som helst. Så jeg gik i gang med at fjerne alle mælkeprodukter fra Asbjørns kost, som man havde gjort i undersøgelsen. Og så skete miraklet. Allerede fra den første nat begyndte Asbjørn at sove i stedet for at græde om natten. Efter få dage forsvandt også hans røde numse fuldstændigt. Det var fantas­ tisk, og jeg var både meget glad og meget overrasket. Samtidig var jeg blevet enormt nysgerrig på, hvad alt det her 20


egentlig handlede om. Hvad var det med den mad? Jeg troede egentlig, jeg havde ret godt styr på det. Jeg var både uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og havde helt styr på sådan noget som kalorier og fibre. Jeg kendte anbefalingerne for D-vitamin og jern og tilsætning af fedtstof til grød. Det var jo det, jeg hele tiden brugte på mine hjemmebesøg hos småbørnsfamilier, så hvad handlede det egentlig om? Og hvad var det der med mælkeprodukter for noget? Mælk var da supersundt for alle. Hvordan kunne man overhovedet lave sund mad uden? Hvad kunne man bruge i stedet for mælk? Hvad med kalk? Jeg syntes, det hele virkede ret mystisk. Og jeg kunne mærke, at der var en masse viden her, som jeg slet ikke havde fået med i mine uddannelser indtil nu.

Ny viden Heldigvis har jeg altid været nysgerrig og videbegærlig, så jeg kastede mig ud i at undersøge, læse på internettet, artikler, bøger og alt, hvad jeg kunne finde. I starten var det rigtig svært at finde noget. Jeg brugte mange timer foran computeren og skrev til nogle mennesker, som arbejdede med det her område, om de kunne sige mig, hvor jeg kunne lære mere. Lidt hen ad vejen lykkedes det at få plads på nogle uddannelser inden for kostterapi, når der blev undervist i emnet om børn, kost og sundhed. Det var blandt andet på kostvejlederuddannelsen på Kostakademiet på Hover Sundhedshøjskole. Senere har jeg deltaget i kurser, workshops og konferencer i både ind- og udland, heriblandt hos Food and Behaviour Research Organisation i London, der har internationale eksperter og 21


forskere i staben. Stille og roligt har jeg opbygget min viden, så jeg i dag er helt opdateret på den nyeste viden og forskning, når det handler om børns sundhed, og det er blevet min store interesse. I årenes løb er der sket det, at interessen omkring det her med børn, krop og sundhed er eksploderet, og nu er det ikke kun helsebranchen, der beskæftiger sig med, hvad der sker inde i det sunde barns krop. Forskere i mange lande finder hele tiden frem til resultater, der underbygger, hvor vigtigt det er at kende sit barns indre, hvis man vil have et sundt og stærkt barn. Faktisk er danske forskere nogle af dem, der går forrest i undersøgelserne af børns immunforsvar. Jeg får hver uge nye mails med viden og videnskabelige undersøgelser, der handler om børns sundhed, sygdom, mad og krop. Jeg deltager fortsat i konferencer og kurser, så jeg kan følge med i den nyeste viden. Blandt andet konferencer for sundhedsplejersker om den nyeste forskning inden for mad til små børn. Jeg er meget glad for, at jeg i denne bog kan dele en rigtig god portion af den viden med dig. For det er jo her, den kommer til nytte, når den bliver brugt ude i familierne. Jeg bliver varm helt ind i kroppen, hver gang jeg hører fra familier, der er sluppet af med snot, influenza, hoste, øreproblemer, feberperioder og meget mere. De fortæller, hvordan overskuddet er vendt tilbage i familien, og de nu kan nyde årets gang i stedet for at skulle bruge en masse tid og energi på at planlægge, hvem der skal passe syge børn, og så er det jo ikke mindst en fantastisk lettelse at kunne slippe bekymringerne for sit barns helbred. For at kunne bruge mest mulig tid og energi på min interesse 22


og på at rådgive og vejlede familier har jeg i nogle år nu arbejdet som selvstændig sundhedsplejerske. Jeg arbejder med både børnefamilier, bedsteforældre og fagpersoner. Og så er jeg selvfølgelig fortsat med at bruge min viden på mine egne børn, sådan at de i dag meget sjældent er syge. Nå ja, og også på mig selv. Faktisk er det en af de dejlige bivirkninger, jeg også hører fra forældre rundt om i hele landet. Nemlig, at de selv slipper for diverse helbredsproblemer og får mere energi og overskud. Der er indtil flere historier om forældre, der helt overraskede har kontaktet mig for at fortælle, at det, som de troede var helt normalt – for eksempel lidt slim i halsen, oppustet mave, lidt hovedpine, træthed – nu er forsvundet i takt med, at deres børn er blevet superfriske og raske. Selvom jeg jo er lidt af en sundhedsnørd, så er målet med alt det her jo ikke bare at vinde førstepræmien i sundhedstjek. Målet er, at I får det så godt, at I kan nyde livet fuldt ud, så dit barn og hele jeres familie kan få overskud til lige netop det, I gerne vil, og nyde både hverdage og ferier.

Tilbage til Asbjørn Asbjørn holdt altså op med at græde om natten, og hans numse var aldrig mere rød. Det skete dog et par gange, især i starten, at han ved et uheld fik noget med mælkeprodukter i, og så var vi ikke i tvivl, for så fik han igen voldsomt ondt i maven og begyndte at græde om natten. Jeg husker for eksempel en aften, vi havde fået medisterpølse. Om natten måtte jeg op og gå med en grædende Asbjørn på armen. Jeg gik ud i køkkenet og fik fat i den tomme medisterpakke, der lå i skraldespanden, og måtte slukøret indse, at jeg havde glemt at tjekke den, da jeg købte den. Den indeholdt mælkepulver. 23


Men det var heldigvis kun ganske få gange, og i dag er han en sund og frisk dreng, der sover godt om natten.

Skal alle børn leve uden mælk? Ud fra historien om Asbjørn kunne det måske næsten lyde, som om du skal til at lægge hele dit barns kost om for at få et sundt barn. Så jeg vil skynde mig at sige, at sådan behøver det slet ikke være. Historien om Asbjørn var i første omgang bare for at fortælle dig, hvordan jeg fik åbnet øjnene for, at der var en masse fantastisk vigtig viden om børn og sundhed og kost og livsstil, som jeg gerne ville lære mere om. Det kunne måske også ud fra historien lyde, som om mejeriprodukter skal være bandlyst i alle børns mad, hvis de skal være sunde. Sådan er det bestemt heller ikke. Mejeriprodukter kan sagtens være en sund del af mange børns mad. Vi kommer dog ikke uden om, at sygdom og sundhed har utroligt mange forbindelser til dit barns mave og tarme. Det kommer jeg mere ind på senere i bogen, og du skal få forklaringen på, hvorfor det er helt og aldeles altafgørende, at dit barns fordøjelse er tiptop. Eftersom fordøjelsen er så vigtig, så kan der også være børn, hvor det er relevant at overveje, om der er nogle fødevarer, som forstyrrer på den ene eller anden måde. Men sådan behøver det slet ikke være hos alle børn. Så ingen grund til panik. Under alle omstændigheder lover jeg at guide dig nemt og sikkert igennem det hele, så ikke noget bliver uoverskueligt. Det er jo målet, at I selv bliver eksperter på jeres børns sundhed, så I kan sikre jer, at jeres barn har det så godt og dejligt som muligt. 24


Derfor fĂĽr du redskaberne til et sundt barn prĂŚsenteret et ad gangen i denne bog, og sĂĽ kan du hurtigt komme i gang og begynde at se resultater inden lĂŚnge.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.