Sjælens begær af Katerina Pitzner

Page 1

Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 2

2

2


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 3

ARONSEN

3

3


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 4

SJÆLENS BEGÆR Copyright © Katerina Pitzner Foto: Mathilda Yokelin Redaktør: Majse Stricker Bogen er sat med Yana, Reminga & Edward Script Tryk: CPI, Clausen & Bosse, Leck, Tyskland 1. udgave 1. oplag, 2017 ISBN 978-87-933383-9-5 Dansk copyright © ARONSEN 2017

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan. Og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at bruge kortere uddrag i forbindelse med anmeldelser og omtaler af bogen. ARONSEN - København 2017 www.forlagetaronsen.dk

4

4


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 6

IND HOLD Forord

11

Indledning 13 Et forudbestemt møde

18

Den svære kærlighed mellem soul mates

25

Hvorfor bliver vi født? 26 Fanget i to verdener 29 33

Formålet med de svære relationer

Udvikling af sjæle og sjælemøder 35 Hvad er en soul mate? S’s historie

41

48 52

Misforståelser om soul mates

Hvordan ved du, det er din soul mate? 53 Det første møde – gensynet 55 Den voldsomme tiltrækning 59 Hvorfor skal det være så smertefuldt? 62 Adskillelse gør ondt 63 Hvad var nu formålet?

65 66

Velkommen til virkeligheden

68

Den smertefulde sjæledans

Fra egobevidsthed til sjælsbevidsthed Hvis din soul mate går 72 Fra kærlig til kølig 77 Din soul mate er dit spejl 80 En stemme fra fortiden Søg balancen

86

90

Omfavn dualiteten i dig selv

6

6

92

71


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 7

Forbind dig med den fred, du blev født med 99 106

Projektion er en overspringshandling

108

Når kærlighed bliver til afmagt

Skyggearbejdet – den hårde og ærlige rejse

115

119

Gør dit eget lys stærkere og klarere

Konflikten mellem hoved og hjerte 120 Se frygten i øjnene 122 Der er du jo! 124 Reinkarnation og karma 131 Jeres møde - og afsked - er bestemt på forhånd 132 Egoet er dit barometer

133 135

Giv slip, så du kan blive fri

Lær at elske på afstand 140 142

Blev ramt i natten

Ulykkelighed er et symptom 152 Hvordan slipper du smerten og håbløsheden?

155

En fortælling af T. 158 Mental detox Vær i hjertet

162 168

Ender det hele lykkeligt? 171 Når du giver slip for altid K’s historie

172

174

Tilgivelse og taknemmelighed

179

Tilgivelse 179 Karma

183

Taknemmelighed, bøn og tillid

186

Testimonials 194

7

7


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 8

“ Her soul was too deep to explore by those, who always swam in the shallow end.” A.J. Lawless

8

8


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 9

Dedikation Kære soul mates Hvis denne bog lander i jeres hænder, vil I nok føle jer genkendt. Den er dedikeret til jer - i evig taknemmelighed over, at vi kunne og skulle genkende hinanden. I har været vigtige katalysatorer for, at min udvikling og mit ophold i livet indtil videre har kunnet tage nogle meningsfulde drejninger. Kærlig hilsen Katerina

9

9


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 10

“ When I saw you, I fell in love, and you smiled because you knew.” William Shakespeare

10

10


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 11

Forord

Jeg ved ikke, om du sidder med denne bog, fordi du er fanget i et svært kærlighedsforhold, fordi du føler dig svigtet af din familie, eller fordi du kender nogen, der er det. Måske er det blot, fordi du er nysgerrig. Hvis du har en familie, og hvis du har eller har haft romantiske forhold og venskaber, så har du helt sikkert erfaring med de svære relationer. Du har helt sikkert oplevet svigt, svig og smerte, for det er der ingen af os, der kan undgå. Uanset om du er høj eller lav, rig eller fattig, direktør eller på kontanthjælp, så er vi på mange måder alle ens. Faktisk er der mere, der gør os ens end forskellige, og når det kommer til soul mate-relationer og sjælens begær, går ingen ram forbi. Det er kun hyppigheden, varigheden og graden af den intensitet, vi oplever, der varierer. Jeg håber, at denne bog kan hjælpe dig til bedre at forstå og kaste lys over disse forhold og meningen med smerten. Jeg har indtil videre oplevet flere af slagsen, og selvom den samme årsag og mening gælder, uanset om det handler om en svær relation til en forælder, et barn eller en romantisk partner, har jeg valgt at tage udgangspunkt i romantiske soul mate-relationer, der har været svære. Jeg tror på, at der er en mening med de komplicerede forhold, og jeg kan med sikkerhed sige, at mine har været katalysatorer for gevaldige spring i min udvikling som sjæl og menneske. Jeg vil gerne understrege, at der ikke findes ’forkerte kærester’, men det kan føles, som om man falder for de forkerte, når det går galt. Når man befinder sig i en svær relation, er det let at føle sig som et kæmpe fjols, svag og afmægtig. Man føler sig alene og uduelig - særligt hvis man ikke har nogen at tale med, der selv har prøvet det. Med tomme, uforstående blikke ryster omverdenen på hovedet ad dig og siger:

11

11


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 12

”Kom nu videre, hvorfor bliver du ved?” Og du giver dem ret; hvorfor bliver jeg ved? Hvorfor kan jeg ikke finde ud af kærligheden? Hvorfor kan jeg ikke bare give slip? Disse spørgsmål – og mange flere - vil blive besvaret i denne bog. Så hvis du befinder dig i en svær kærlighedsrelation og er ved at gå ud af dit gode skind, skal du vide, at du ikke er ved at miste besindelsen, og du heller ikke er helt galt på den. Der er en mening med galskaben, og du er ikke alene. Vi er mange, som har oplevet det samme, og selvom det er svært, så er du faktisk heldig. Du har med det forhold fået en ganske særlig mulighed for at tage et kvantespring i din åndelige udvikling, mens du er her på Jorden. Det kræver ekstrem udholdenhed og styrke at gå den vej, men ikke mere, end at du kan klare det. Om vi skal kalde det soul mate, tvillingesjæl, twin flame, sjælspartner eller bare karmiske forbindelser, er i virkeligheden uinteressant. Det interessante er, når man pludselig bliver fordrejet og mister al sund fornuft, og ens omgivelser er ved at være trætte af at høre om denne opslidende og destruktive relation. ”Så kom dog videre,” synes alle at sige ... Fat mod. Du er på vej. Kærligst Katerina

12

12


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 13

Indledning

”Arhhj, mener du det? Vil du virkelig gå offentligt ud med, at du er spirituel, clairvoyant og taler med ånder, afdøde og dyr? Vil du virkelig fortælle, at du læser i diamanter? Er du ikke bange for at ødelægge dit brand – din troværdighed? Hvad tror du ikke folk vil sige? Nu lukrerer du jo på, at folk i almindelighed har tillid til dig. Er du ikke bange for at sætte den tillid over styr?” Helt ærligt? Jo, det er jeg faktisk, men samtidig er jeg så træt af at lade som om. Jeg føler mig som en fake, hvis jeg bliver ved med at gemme noget, der er så stor en del af min hverdag og den, jeg er. Noget, som altid har været sandt for mig, men som jeg har holdt for mig selv. Selvfølgelig med risiko for at blive latterliggjort og ikke taget seriøst. Og jo, det er rigtigt, at jeg i mit erhverv som diamanthandler er afhængig af, at folk har tillid til mig. Når mennesker skal bruge mange penge på noget, de måske ikke ved så meget om, er det altafgørende for dem at rådføre sig med en, de mener er kompetent og til at stole på. Derfor ville det da ødelægge min forretning, hvis folk pludselig ikke nærede tillid til mig. Men når man er kommet til et punkt, hvor man ikke længere kan undertrykke og fornægte sin egen virkelighed, er der ingen anden vej end at stå ved den. Når frustrationen ved at undertrykke sin sandhed overskygger faren for at blive latterliggjort, så er der kun ét at gøre: Stå ved dig selv. Og selvom jeg kan læse energi, ser en parallelverden og taler med afdøde og ånder, har jeg stadig mine kompetencer og min skarpsindighed som diamanthandler. Sådan svarede jeg nogle af de velmenende mennesker, som var bekymrede for mig, da jeg fortalte, at jeg ville skrive denne bog.

13

13


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 14

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig noget, som du måske ikke ved om mig. De fleste kender mig som diamanthandleren, men jeg har også et andet hverv. Jeg er nemlig et clairvoyant medie. På mit kontor handles der ikke kun med diamanter. Her foretager jeg også readings (sessioner i clairvoyance og mentalt medieskab) – både af diamanter og af mennesker. Det er på grund af mine evner, at jeg blandt andet anvendes som en kanal for søgende sjæle og vildfarne soul mates. Det har nemlig ikke kun vist sig, at jeg selv har skullet have en del erfaring med svære romantiske soul mate-relationer, men også at jeg har skullet vejlede andre i samme forhold gennem readings. Heldigvis lever vi i en tid, hvor det at være spirituel, seer, intuitiv eller clairvoyant efterhånden er så normalt, at mange på en eller anden måde har stiftet bekendtskab med det. Vi lever i en tid, hvor det ikke kun er ”urtede” folk med lilla ble om håret og fortabte hippier, der har taget det til sig. Spirituelle mennesker kommer i mange afskygninger lige fra kongelige, forretningspersoner, politikere, advokater, revisorer, forfattere og reklamefolk til hjemmegående, pensionister, håndværkere, landmænd etc. Jeg har ingen speciel trosretning. I virkeligheden tror jeg på alle religioner i den forstand, at de dybest set deler samme visdom og ideologi, som desværre bliver fortolket i retninger, der adskiller og opdeler mennesker i stedet for at forene os. Jeg tror ikke på idéen om ’os og dem’. Jeg tror, at vi alle er mennesker med samme behov for at udvikle os, at elske og blive elsket. Vi er ét. I min virkelighed og hverdag er jeg clairvoyant medie og diamanthandler. Hvordan kan det hænge sammen? Det gør det sjovt nok, og jeg anvender dagligt mine evner, både når jeg handler diamanter, og når jeg laver readings. Jeg opfatter mine evner som et håndværk, hvor jeg læser mennesker, dyr og ja, sågar diamanter. Det er hverken religiøst eller over-

14

14


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 15

troisk. Evnen til at læse energi er noget, vi alle er kommet hertil med, men de fleste har ikke trænet den evne. De fleste af os kan for eksempel mærke energien i en bolig. Vi kan mærke, om der er rart at være, når vi træder ind. Mange kan også ofte fornemme, om andre taler sandt, og om de er til at stole på. For mange rækker evnerne til at læse energi måske ikke meget længere, men jeg tror på, at det er noget, som vil kunne trænes op, og at nogle vil have mere flair for det end andre. Når jeg stiller ind på et andet menneskes energifelt, kan jeg få adgang til noget af det, vedkommende har oplevet, tænkt, følt og mærket, og det, der ser ud til at være ved at ske. Det er den energi, jeg kan aflæse. Efter at have foretaget readings og ageret som medie i utallige sessioner, har jeg ikke kun fået vished om, at der findes en anden dimension – en parallelverden, hvor vi kommer hen efter den fysiske død, men også, at vi ikke er alene, og at vi er hjulpet, båret og støttet i hvert eneste sekund. Som en af gevinsterne har jeg fået vist og forstået meningen med de svære soul mate-relationer, hvorfor vi oplever dem, og hvad vi kan gøre. Skæbnen har villet, at jeg selv skulle blive ’ekspert’ i disse gennem egne erfaringer, men også ved at tiltrække usædvanligt mange ligesindede. Det er næsten ironisk, at jeg, som har haft så svært ved kærligheden, skal skrive en bog om den. Men jeg føler mig overbevist om, at jeg, netop fordi jeg har haft svært ved kærligheden, og netop fordi mine familie- og kærlighedsrelationer ikke har været smooth sailing, er kvalificeret til at skrive om den. Som den skarpe astrolog Birthe Kirk engang sagde til mig, da hun analyserede mit fødselshoroskop: ”Af alle livsområder er dit parforholdsområde det ’svageste led’ i dit liv, men det er dermed også samme område, der har det største potentiale for udvikling.” Da jeg modtog denne besked, sukkede jeg let og tænkte, ’ja, fortæl mig noget, jeg ikke ved,’ og kvitterede med at spørge: ”Kan

15

15


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 16

jeg så ikke lige så godt glemme alt om mænd og gå i kloster – eller bare skære den del af mit liv fra?” Faktisk mente jeg det, da jeg på alle andre områder har et indholdsrigt, kærligt og spændende liv. ”Nej da,” svarede hun. ”Det ville da være synd,” fortsatte hun og forklarede: ”Det ville være synd at gå i kloster, for det ville svare til, at en person var disponeret for paradentose og ikke gjorde noget ved det. ”Hvis personen derimod valgte at passe og pleje sit tandkød særligt nøje hele livet, så ville vedkommende kunne gå i graven med et meget sundere tandkød end de fleste andre, som ikke var disponeret for det, og som ikke havde gjort sig lige så umage.” Den teori købte jeg uden betænkningstid og åndede straks lettet op.

16

16


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 17

17

17


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 18

Et forudbestemt møde OM AT GENKENDE – OG BLIVE GENKENDT.

18

18


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 19

En ganske almindelig dag i foråret 2010 sad jeg og bladrede i et magasin. Uimponeret vendte jeg siderne, indtil jeg pludselig vågnede brat op! Hellige makrel! Hvem i alverden er det??? var min tanke, da mine øjne fangede et billede af en mand. Selvom han uomtvisteligt efter min mening var en smuk en af slagsen, er jeg ikke typen, der falder for smukke mænd i magasiner eller i film for den sags skyld. Men jeg var ramt, fortryllet og følte en vanvittig og uforklarlig tiltrækning. Pludselig var jeg som besat og følte en dyb omsorg for og kærlighed til denne mand, som jeg ikke engang kendte navnet på. Og min eneste tanke var: Ham skal jeg bare møde! Der var ikke et gran af tvivl om, at det skulle jeg, og at jeg selvfølgelig nok skulle opnå det. Og det var heller ikke her i den spæde start, at min ’fornuft’ satte ind. Tværtimod var det, som om jeg på et splitsekund var blevet omprogrammeret. Jeg læste artiklen, fik hans navn og noterede mig også, hvor han arbejdede. Perfekt! tænkte jeg. Nu ved jeg, hvor jeg får fat i ham. Til min gru bemærkede jeg også, at der sad en vielsesring på hans venstre finger. Da jeg altid har respekteret ægteskabets hellige bånd, var det virkelig et slag i maven, men jeg følte, at jeg ikke kunne gøre andet end at følge mit kald. Måske vaklede hans ægteskab allerede? Måske var han allerede ved at blive skilt? Tankerne fór gennem mig. Hvad jeg slet ikke vidste, var, at præcis det samme var sket for ham kort tid efter, da han så et billede af mig i Børsen. Han forklarede senere, at han havde læst artiklen og tænkt: Hende må og skal jeg bare møde. Jeg tænkte, at jeg skulle finde en anledning til at troppe op på hans arbejde for at møde ham og var ikke i tvivl om, at jeg nok skulle finde på noget. Jeg var stålsat, men ikke desperat, og det skulle snart vise sig, at der relativt kort tid efter var en perfekt anledning. To måneder senere fik jeg en trykt invitation ind ad døren (som hverken han eller jeg den dag i dag ved, hvor kom fra) til en reception på hans arbejde. Det pudsige er, at jeg næsten tog det som en selvfølge, at der nu bød sig en lejlighed til at træffe ham. Og dagen efter fik jeg en opringning fra en

19

19


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 20

ven, som sagde, at direktøren (som var manden på billedet) for denne virksomhed havde kontaktet ham for at høre, om han kendte mig, og om han ville sørge for, at jeg fik en invitation. Højst besynderligt, tænkte jeg, uden at fortælle min ven om min ’besættelse’. Jeg forklarede ham, at jeg allerede havde fået en invitation og spurgte, om han vidste, hvorfor jeg specifikt skulle have en. Det vidste min ven ikke, og jeg tænkte, at han måske ønskede at træffe mig med henblik på at booke et diamantforedrag eller lignende. Men i virkeligheden var det ikke vigtigt, hvad hans begrundelse var, for jeg skulle i hvert fald træffe ham. Jeg studsede blot over sammenfaldet. En måned senere fandt receptionen sted, og jeg var meget spændt på at møde ham. Jeg måtte finde ud af, hvorfor jeg havde reageret så voldsomt på billedet af ham, og om jeg var ved at blive vanvittig. Da jeg ankom til receptionen, fulgte jeg strømmen og gik op ad trappen til området, hvor arrangementet foregik. Jeg så ham med det samme på afstand, og inden jeg overhovedet havde nærmet mig ham, blev mit tidligere indfald bekræftet. Jeg havde en mission: at få fat i ham. Lige meget hvad. Jeg gik hen for at hilse på ham (og hans daværende hustru, der stod ved siden af ham), og idet jeg kom helt hen til ham og gav ham hånden, gav det et ryk i ham, og han trak sig et skridt tilbage, mens han strakte hånden frem. I det øjeblik vidste jeg, at jeg elskede ham, og at det var ubetinget. Det lyder måske både langhåret og urealistisk, men det er ikke desto mindre sandheden. Vi udvekslede få høflighedsfraser, hvorefter jeg hilste på hustruen, som også sagde noget venligt i stil med: ”Jeg har lige læst en spændende artikel om dig …” Jeg husker ikke, hvad jeg svarede, men jeg erindrer, at jeg sendte hende en kærlig og undskyldende tanke, der vidnede om min dårlige samvittighed over, at jeg vidste, at hendes mand og jeg ville blive et par. Under selve arrangementet var der mange mennesker, og jeg vidste, at det ikke var tidspunktet for at tale meget med ham. Jeg ville egentlig også bare møde ham for at få af- eller bekræftet min stærke impuls.

20

20


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 21

Da jeg efter en times tid gik over for at sige farvel, hørte jeg dårligt nok, hvad han sagde, men at det var noget med, at vi kunne spise frokost en dag. Hans ord var ikke vigtige, det var følelsen af genforening, der optog mig til fuldstændighed. Vi aftalte at mødes efter sommerferien. Efter denne dag blev jeg bekræftet i, at han og jeg havde noget sammen. Det var en meget bizar fornemmelse at være fuldstændig ligeglad med, hvordan han var, hvad han lavede, om han var kriminel, var gift, havde børn eller rabiate synspunkter. Jeg elskede ham og havde brug for at finde ud af hvorfor. Selvfølgelig strejfede ’fornuften’ mig indimellem med spørgsmål som: Hvad har du gang i? Du kender ham jo ikke? Hvad er det, du projicerer og hænger op på ham? Du kan da slet ikke elske ham, når du aldrig har talt med ham. Jeg bemærkede alle mine logiske indvendinger, men var fuldstændig uimodtagelig, og det eneste, der syntes virkeligt og rigtigt, var at forfølge denne magnetiske tiltrækning. Alt andet var ganske enkelt ikke en mulighed. Jeg følte, at jeg allerede kendte ham fra noget, der virkede som altid. Selvom det ikke gav mening logisk set, følte jeg, at jeg kendte hver en celle i hans krop, kunne mærke hver en følelse, og at min kærlighed til ham var ubetinget. Halvanden måned efter, jeg traf ham på hans arbejde, var ferien slut, og jeg tænkte ofte på, at jeg skulle finde en måde at tage fat i ham på. Men jeg skulle ikke vente længe, før denne mulighed blev serveret for mig, for når noget er meningen, så sker det. En dag sad jeg på en café, hvor jeg ’tilfældigvis’ blev introduceret til nogle svenskere, der var på besøg i København. Jeg havde ikke så meget tid den dag, og vi besluttede, at vi kunne træffes dagen efter. Af alle steder foreslog de, om jeg kunne møde dem på min sjælspartners arbejdsplads! De skulle nemlig selv have et møde med ham dagen efter, og vi kunne mødes i forlængelse af dette. ”Selvfølgelig,” svarede jeg, da det var en perfekt mulighed for at komme til at se ham igen. Dagen efter tog jeg derhen, og de var ved at afslutte mødet, da jeg kom

21

21


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 22

hen til dem. Han så intenst og overrasket på mig, og vi udvekslede flere høfligheder, alt imens jeg i betagelse lagde mærke til, hvilken altoverskyggende følelse af kærlighed der svømmede ind over mig. Jeg havde lyst til at bede svenskerne om at gå, for at jeg kunne være alene med ham . Jeg havde lyst til at kysse ham, holde om ham og mærke ham. Han behøvede ikke at sige spor – jeg ønskede bare at være i nærheden af ham og suge ham til mig med alle mine sanser. Det var næsten uudholdeligt at være i hans selskab og bare stå ved siden af ham, når jeg mest af alt havde lyst til at holde om ham og smelte sammen med ham. Det viste sig at blive starten på en længerevarende ultraintens og sjælsoprivende kærlighedsrelation, der føltes som en fortsættelse af en samhørighed, der havde eksisteret altid. Det gik stærkt. Han blev allerede skilt tre måneder efter vores første frokost. Også denne relation skulle vare i nogle år og var præget af de typiske push/pull-mekanismer, hvor man skiftes til at være den, der opgiver forholdet, og den, der holder fast. Han friede til mig op til flere gange, men vi skiftedes til at trække os. Det var, som om energien i vores relation var så højfrekvent, at forholdet ikke kunne fungere på dette jordiske plan. Vi kunne ikke begge, i længere tid ad gangen, være i relationen og samtidig finde ro i den. Sådan blev det ved, indtil perioderne med adskillelse var så hyppige, at der kom ro til bearbejdelse. Jeg modtog en af de sidste sms’er fra ham: ”Søde Katerina. Jeg prøvede en sidste gang. Du afviste på ny. Det gør mig inderligt ondt, at vi er helt færdige nu. Elsker dig for evigt.” Tiden får en anden dimension, når soul mates er sammen. Det er, som om det ikke er længe siden sidst, uanset om der er gået måneder eller år. Det er som at være væk fra hinanden et kort øjeblik. En dag efter knap et års adskillelse mødtes vi til en frokost. Følelsen var den samme. Kærligheden til denne mand var den samme som altid, men der var ikke længere den voldsomme energetiske spænding. Men følelsen af kærlighed, genkendelse og sjælelig samhørighed var til stede.

22

22


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 23

Jeg havde i mellemtiden nulstillet de knapper, han havde aktiveret under vores forhold, og kunne i fredsommelighed nyde hans nærvær. Han derimod bad om, at vi aldrig skulle ses igen. Han syntes, det var håbløst og gjorde for ondt, og sagde: ”Det er ligesom Odysseus og Sirenerne.” I den græske mytologi kunne de fabelvæsener, der blev kaldt Sirener, synge så forførende, at deres sang kunne koste sømænd livet. Han har altid været skarp, teatralsk og humoristisk. Den sidste sms fra ham: ”Jeg elsker dig vanvittigt, er fuldstændig vild med dig, men tiden er inde til alt eller intet – det blev til intet. Det er dramatisk, ja, men hele min kærlighed og tiltrækning til dig er dramatisk. Farvel.” Jeg har ikke set ham siden. Bortset fra en enkelt gang ud gennem et cafévindue, hvorefter jeg skrev en sms til ham: ”Det var rart at se dig. Du ser glad og sund ud. Håber, du har det godt.” Jeg hørte aldrig fra ham, men det behøvede jeg heller ikke. Beskeden var ikke sendt i håb om at få opmærksomhed, men blot med en fuldstændig ren og kærlig hensigt. Og jeg håber og ønsker stadig, at han har det godt.

23

23


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 24

” Alle mennesker i dit liv er bestemt til at være en del af din rejse, men det er ikke alle, der er bestemt til at blive.” Ukendt

24

24


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 25

2 Den svære kærlighed mellem soul mates

Kendskabet til soul mates har været kilden til fascination for mange mennesker, og tanken om at finde den eneste ene forfører og forvirrer os som et kærlighedskoncept, der som regel er langt mere romantisk i fantasien end i virkeligheden. Jeg har selv været heldig nok at have mødt flere soul mates af den slags, som har vendt op og ned på min verden og bragt alle de personlige udfordringer op til overfladen, som har ligget gemt i min psykes hemmelige kammer. Disse forhold har sat turbo på min spirituelle udvikling og tvunget mig til at blive ved med at se på mig selv – også når det hele har syntes helt umuligt. Jeg har med andre ord lært, at der er en mening med, at vi møder vores soul mates. Der er en mening med, at netop denne relation mellem to mennesker oftest er både håbløs, vanvittig og smertefuld. At skrive denne bog om den svære soul mate-relation er bestemt ikke den letteste opgave, jeg har givet mig selv. Ikke på grund af emnet, men snarere på grund af det i denne henseende mangelfulde danske sprog. Jeg har erkendt, at vi endnu ikke har udviklet et sprog, der præcist kan beskrive de begreber, der er centrale i dette emne. Det engelske sprog er også mangelfuldt i den forbindelse, men tilbyder dog

25

25


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 26

flere og mere rammende ord. Ikke desto mindre kaster jeg mig ud i det efter bedste evne. Soul mates er et spændende emne for de fleste af os. Vi er nysgerrige efter at vide, hvordan vi kan finde ham eller hende, om vi måske allerede har mødt vores soul mate uden selv at vide det, eller hvorfor forholdet, især hvis det er af en romantisk karakter, ofte kan være vanskeligt. Denne bog er en slags overlevelsesvejledning og forklaringsmodel til mennesker, som har kærlighedskvaler, og som søger mening med det hele. Den giver råd om forskellige sjælsforbindelser, fordi mange sjælsforbindelser har mange lignende træk og lektioner. Hvis du læser dette her, kan du være en af dem, der er ramt af den store kærlighed – på godt og ondt. Du er sandsynligvis forvirret og fortvivlet, mens du søger efter svar og mening. Fat mod. Der er bestemt en mening med den relation, du er i. Sandsynligvis er du på vej ind i en større åndelig bevidsthed ansporet af et dybt og uventet møde med en intens soul mate-forbindelse. I mødtes måske helt tilfældigt ud af det blå, og der var et øjebliks sitrende intensitet og fortrolighed mellem jer. Du føler dig forbundet med denne person på et meget dybere niveau end de fleste. Du kan endda føle dig mere bundet til denne person øjeblikkeligt og i højere grad end til venner og familie, du har kendt i årevis. Det er, som om du allerede kendte denne person, før I mødtes.

Hvorfor bliver vi født? Vores planet er et sted, hvor sjæle kan inkarnere sig adskillige gange inden for den ramme, det fysiske menneskelegeme tillader. Formålet er at udvikle mennesker ved at lære gennem kontraster under opholdet på Jorden. Vores sjæle er nysgerrige væsener, der altid søger

26

26


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 27

selvstændig forbedring, indsigt og udvikling. Vi kommer til Jorden ved at inkarnere os i en menneskelig krop. Her kommer vi for at lære om kærlighed, medfølelse, rigtigt og forkert etc. gennem en cyklus af karma og reinkarnation. Vi kommer for at blive påmindet om, hvem og hvad vi er, og hvor vi kommer fra. Før du som sjæl inkarnerer, samles du med en gruppe af sjæle, som du skal møde på din vej. Det er sjæle, som vil lære dig det, der passer til de livslektioner, du har brug for. Disse mennesker tilhører din sjælsgruppe, som du har kendt tidligere enten som familiemedlemmer, ægtefolk, venner eller relationer, du har haft uoverensstemmelser med i tidligere liv. Disse dynamikker gentages på skift gennem de liv, du har på Jorden, indtil lektierne er lært og relationerne afbalancerede.

Egoet og sjælen Gennem forskellige inkarnationer skal vi derfor lære at forene os med os selv, vores egen åndelighed og vores egen sjæls sandhed snarere end at leve livet gennem ego, som er dødeligt og vil forsvinde, når vi forlader denne planet gennem døden. Egoet er ikke, hvem du er. Egoet er den måde, du tænker på, og det billede, du har af dig selv, samt dine måder at opfatte dig selv på, på trods af at du er meget mere end det. Egoet er summen af dét, du tror, er dig, alt lige fra, at du er datter/ søn af nogen, mor eller far til nogen, single, gift, partner, din profession, din alder, dit udseende, din vægt. Det er alt det, du har fået af prædikater, som at du er dygtig eller doven, sjov, skarp, useriøs, osv. Alle disse egenskaber påvirker dig til at lade dig styre og kontrollere af denne del af dig. Man kan sige, at egoet er dit falske selv, skabt af din tænkning. Egoet har desuden en tendens til at fokusere på fejl og mangler og vil således hellere lede efter hullerne i osten frem for, hvad

27

27


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 28

der er godt. For selv om du måske er mange af de ting, som du tænker, så er du helt sikkert meget mere end det. Egoet er faktisk din eneste hindring for at opleve glæde og frihed. Det er din fejlagtige identifikation af sindet; din fejlagtige tro på, at dine tanker er sande, og at du ikke er god nok, eller at du er bedre end andre. Mange af os forveksler stemmen i os med sandheden og med os selv, fordi vi identificerer os med den. Vi tror på, hvad den siger. ”Det er jo min indre stemme, så det må jo være mig.” Din indre dialog er ikke dig, den er blot en del af dig, og dens virkelighed er en illusion, der kun foregår imellem ørerne på dig. Den har en mening om alt og er ofte dybt selvmodsigende og altid fordømmende. Vores sjæle derimod er uendelige, og sjælen er vores sande selv. Vi er sjæle, der har en menneskelig oplevelse, og ikke mennesker, der har en sjælelig oplevelse. Vi er påvirket via vores fem sansers input, og vi er hypnotiseret af den sociale og kollektive programmering. Men gør du dig fri af den kollektive programmering, så føler du dig hverken mere eller mindre værd end nogen anden. Når du giver slip på behovet for at kontrollere andre mennesker eller troen på, at du kan vide, hvad der er bedst for dem, og samtidig holder op med at tage ansvaret for deres udvikling, lader dem være dem, de er, og ikke mindst lader dig selv være den, du er, så er du forbundet med din sjælsbevidsthed, og så er du fri. Sandheden er, at du i virkeligheden hele tiden er forbundet med din sjælsbevidsthed, men du bilder dig selv ind, at du ikke er det. Når du gør dig fri og ikke længere er optaget af at forsvare dine synspunkter eller have stærke meninger - positive som negative - om andre, er du i sandhed forbundet, fri og vågnet op. Når du er fri for behovet for andres anerkendelse af dig, når du er fri af andres meninger om dig, og når du ved, at lige meget hvad er du god nok, som du er, så oplever du i sandhed at være forbundet.

28

28


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 29

Og endelig, når du giver slip på alt gammelt nag og på at føle skam og placere skyld, så er du fri og dybt forbundet med din sjæl. Så er du i tilstanden af dit højere selv - din sjæl.

Fanget i to verdener Jeg oplever mit liv gennem to filtre. Det tror jeg nu, at vi alle gør, men det er ikke alle, der er bevidste om det. Det ene spor er det fysiske. Det er, hvad der sker lige nu. For eksempel kan jeg sidde på en café og tale med en veninde. Hun drikker te, jeg drikker kaffe. Vi taler sammen. Det andet spor er den parallelle virkelighed, som jeg kalder parallelverdenen. Jeg plejer gerne at sige, at det er det, der egentlig foregår. Det er det, der foregår parallelt med det, der finder sted i den fysiske verden. Det er det, der sker energetisk; det, vi opfatter med vores intuition og psykiske evner. I den verden sidder to sjæle, der er forbundet og udveksler energi. Der er måske afdøde omkring dem og altid den omnipresente eller allestedsnærværende intelligens, der flyder gennem os alle. Her er et af de tilfælde, hvor jeg mangler ord til at beskrive, hvad det er. Nogle vil kalde det en gud, andre universets intelligens og andre igen kraften eller kilden. Intelligensen, som vi kan vælge at kalde det lige nu, fortæller og kommenterer på, hvad det egentlig er, der sker, hvis du spørger den. Det er den, du får adgang til gennem din højere bevidsthed. Ellers er den stille. Den udvider vores bevidstheder og åbner vores hjerter. Lige nu sidder jeg for eksempel i min stol i mit hjem og skriver på min Mac, mens min søn sover, og min yngste datter ligger og læser. Mine to andre døtre er i henholdsvis Dubai og hos nogle venner nordpå. Men det, der egentlig foregår – og det er ofte stærkere for mig - er, hvad der sker i parallelverdenen. Her er vi sjæle, der er forbundne med

29

29


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 30

en historie, som rækker længere tilbage end dette liv. Vi er sjæle på uddannelse og under udvikling, der har valgt hinanden. Selvom min ældste datter er i Dubai i skrivende stund, så er hun så tæt på. Lige her ved siden af mig og inden i mig. Jeg kan tale med hende, som var hendes krop i stuen. Min yngste datter, der ligger og læser, tror, at hun bare ligger og læser, hvilket hun selvfølgelig gør, men hun er også dybt forbundet med mig og andre sjæle, der er på vej gennem livets udvikling. Lige nu har hun en slags frikvarter, inden hun igen skal interagere med andre for at udvikle sig. Elvira, min næstældste, er hos nogle venner, men hun er også i fuldt sving med sin udvikling. Alt, hvad hun siger og gør, er med til at forme hendes ophold i den fysiske dimension. Parallelverdenen kan ikke opfanges rent, hvis du er meget usikker, lukket og negativ. Så vil det være dine tanker, du kan høre. For at kunne opfatte, hvad der foregår, skal du kunne kende forskel på, hvornår det er din fantasi, og hvornår det er sandhed. På grund af disse to forskellige opfattelsesniveauer er der også to forskellige versioner af alt, jeg erindrer. Den ene version er det, jeg husker, der er sket. Hvem der var til stede, og hvad der blev sagt og gjort. Det andet niveau fortæller mig på et sjæleligt plan, hvad det egentlig var, der foregik. Nogle gange føler jeg, at min historie ikke er min. At mine oplevelser fra min opvækst ikke er mine, men noget, min usynlige tvilling har oplevet. Mine erindringer fra den fysiske verden føles således langt borte, og som om der er gået lang tid. Erindringerne fra den åndelige virkelighed føles som et øjeblik. Som om alting er foregået i løbet af et par hjerteslag. Tidligere følte jeg, at jeg ikke hørte til her, at jeg var havnet her ved en fejl, og at der snart skulle komme nogen og hente mig. Livet har jeg altid opfattet som et pudsigt koncept; et midlertidigt ophold indtil jeg bliver hentet igen. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg opfat-

30

30


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 31

ter stadig livet som et pudsigt koncept, men der er sket et skift i mig, og jeg ved, at jeg er hjemme – både her på Jorden og i Himlen. Kontakten til min egen højere bevidsthed og den universelle intelligens har også været omskiftelig. Jeg har altid været særligt sensitiv over for stemninger og følelser, men det var ikke noget, jeg var bevidst om som barn. Sådan var det bare. Ofte modtog jeg ufrivilligt beskeder til eller information om andre. For eksempel var jeg hjemme hos en legekammerat i 4. klasse, og pludselig hørte jeg mig selv spørge: ”Hvordan har du det med, at dine forældre skal skilles?” Hun kiggede uforstående på mig og sagde: ”Hvorfor siger du sådan noget? Du er da mærkelig.” Hun vidste ikke selv på det tidspunkt, at hendes forældre lå i skilsmisse. Jeg følte mig altid lidt mærkelig, og jeg var vist ikke den eneste, der så mig i det lys. En legeaftale med mig kunne foregå sådan her: ”Kom lige. Sæt dig ned. Prøv at se på mig. Nej, se nu rigtigt på mig. I længere tid … Hvad ser du?” spurgte jeg. ”Jeg ser dig, min veninde, og hold så op. Det er ikke sjovt,” sagde min veninde i 5. klasse. ”Jo, kom nu, se på mig, ikke sådan ind i øjnene, men bare sådan rundt om-agtigt. Kan du ikke se en masse?” blev jeg ved. ”Nej, jeg kan ikke se noget, og det her er åndssvagt,” sagde hun undvigende. ”Når jeg kigger på dig, kan jeg da se, hvad du er bange for, og hvad du drømmer om, og dine onde sider. Ser du ikke mine?” spurgte jeg. ”Jeg ser ikke noget som helst, og jeg synes, det her er en dum leg,” sagde hun. Præcis sådan har mange reageret i mit selskab. Folk har ofte sagt til mig: ”Hold op med at se sådan på mig!” ”Hvad mener du?” har jeg så altid spurgt. Dengang vidste jeg ikke, hvad de mente. Men i dag ved jeg, at de selvfølgelig intuitivt har følt, at jeg kunne se dem, og det er da også ret ubehageligt, hvis man ikke

31

31


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 32

har bedt om det. Men det var jo ikke bevidst. Og jeg troede, at alle kunne det. Sådan gjorde jeg mange gange med mine veninder, indtil de blev trætte af det. Så lod jeg være og holdt det for mig selv. Men så opdagede jeg, at jeg også kunne gøre det med vores hund og vores heste. De blev mine tætteste venner og sjælesørgere gennem det meste af min opvækst. Som barn vidste jeg ikke, at det var unormalt at læse dyr og andre mennesker. Det var i hvert fald ikke noget, man talte om. Selv min matematiklærer i 9. klasse på den katolske skole, hr. Plum, kunne jeg læse, men jeg opfattede det ikke, som at jeg læste ham. For mig var det mere bare en viden, jeg havde. Hr. Plum var i virkeligheden en meget frygtsom mand, der havde undertrykte seksuelle behov kombineret med lav præstationsformåen. Han kunne lide gamle biler, og så havde han en togbane. Det var i hvert fald det, jeg ’så’ og ’fik at vide’, og faktisk morede det mig at have den slags hemmeligheder om ham, som jeg ikke delte med nogen. Jeg tror også, at han ubevidst følte, at jeg kunne ’se’ ham, selvom jeg aldrig sagde noget om det, og derfor lavede han ofte grin med mig overfor hele klassen. Det var hans måde at bede mig holde mig væk fra ham på. I dag er jeg blevet bedre til at lukke af, så folk og jeg selv kan sidde i fred og ro uden at blive ’set’. Jeg har en slags ’tænd og sluk-knap’, som giver mig fred. Det betyder dog ikke, at jeg aldrig opfanger information uden at have gjort mig parat til det. Indimellem kan der godt slippe noget igennem, uden jeg bevidst har åbnet for det, og så er det, fordi det er vigtigt.

32

32


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 33

Formålet med de svære relationer Bevidstheden om formålet med de svære relationer har jeg fået via mit eget selvbedrag i fortiden, ligesom jeg er blevet undervist gennem de mange readings, jeg har foretaget. Engang troede jeg, at det var modparten, den var gal med, når forholdet ikke fungerede, og jeg troede, at der var noget galt med mig, fordi jeg tiltrak ’sådan nogle’. Men med tiden indså jeg, at der hverken var noget galt med dem eller med mig. Jeg erkendte, at der er en mening med alle vores møder, og at jo sværere relationerne er, og jo mere ondt de gør, desto mere er der at lære. Dermed ikke sagt, at vi skal blive i et dysfunktionelt forhold, og vi skal slet ikke under nogen omstændigheder være i et fysisk voldeligt forhold. Men vi skal forstå, hvorfor det sker, og hvad vi kan bruge det til. Gennem min åndelige bevidsthed, som har været en del af mig hele livet, har jeg fået hjælp til at se sandheden i øjnene og tage ansvar for, hvad der er mit. Der findes som nævnt en parallelverden, som er kærlig, støttende og altid tilgængelig. Nogle oplever den kontakt via ord, billeder eller kropsfornemmelser. Andre oplever den som engle, guider eller afdøde. For mig er det altid som en højere universel intelligens, som har støttet mig via ofte uventede direkte beskeder og forklaringer om, hvordan tingene hang sammen. Jeg er gennem de utallige readings, jeg har formidlet til andre, blevet undervist (af den åndelige verden) i formålet med de svære relationer, uanset om det er romantiske relationer, eller om det er familierelationer. Det har gjort det muligt for mig at tilgive og komme videre samt hjælpe andre med at forstå meningen med galskaben, se sandheden i øjnene og ikke spilde deres liv på at hænge fast i gamle, begrænsende overbevisninger og tankeformer.

33

33


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 34

Jeg lærte efterhånden, hvor meget tid jeg har spildt på at være ’ikke bevidst’ og uvidende om formålet med disse relationer. Men netop den tid og de erfaringer har klædt mig på til at være en slags sjælsguide for andre.

Lær at give slip Jeg tillader mig at spørge dig: Hvor meget tid har du allerede spildt? Hvor meget har du allerede grædt over noget, der ikke ændrer sig til det bedre? Hvor meget af dit liv har du allerede sat på hold, mens du venter på, at denne følelsesmæssigt eller fysisk utilgængelige person kommer og forener sig med dig? Hvor meget tid har du spildt i håbet om, at denne person vil ændre sig, og I kan leve sammen i harmoni? Hvis vedkommende ikke er tilgængelig, så er det sådan. Bare fordi personen er en intens soul mate-forbindelse, betyder det ikke, du skal sætte dit eget liv på hold. Mens du venter, går du glip af livet - ikke det liv, du fantaserer om i fremtiden med denne forbindelse, men det virkelige liv, der sker her og nu. Hvis det bare ikke fungerer, og du har prøvet alt, og det stadig ikke bliver bedre, er det en tydelig indikation på, at det er tid til at begynde at komme videre. ”Men jeg kan ikke gå videre! Jeg elsker jo,” siger du. Det er den karma og de erfaringer, som du stadig har brug for at lære af dette, der gør, at du stadig føler dig trukket til denne person. Men når først du tager ved lære, og forventningerne er sluppet fri, så vil fortryllelsen blive brudt. Vi bliver så skuffede over at erfare, at denne person ikke nødvendigvis kan eller skal være vores elskede i dette liv, men det er kun, fordi vi holder fast i den romantiserede illusion om, at vedkommende er den ultimative soul mate. Sådan er det ikke altid. Jeg er ked af, hvis dette ikke er, hvad du havde forventet, men jeg føler, at jeg er nødt til

34

34


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 35

at være ærlig og ikke udgive teorier, der potentielt kan skade din livsbane ved at fastholde dig til en utilgængelig person. Denne bog handler derfor om at hjælpe dig med at overleve denne intense sjælsforbindelse, hvad enten det er en tvillingesjæl, karmisk soul mate eller enhver anden form for sjælspartnerrelation. Og om I så ender sammen til sidst og lever lykkeligt til jeres dages ende? Det kan kun tiden vise. Men jeg vil vove den påstand, at du skal bearbejde nogle sider af dig selv, før det overhovedet kan blive en mulighed.

Udvikling af sjæle og sjælemøder Ligesom på Jorden er der i den åndelige dimension forskellige stadier, sjæle går igennem; unge sjæle, som for nylig er blevet oprettet og ikke har haft så mange inkarnationer på Jorden, mellemliggende sjæle, som har inkarneret mange gange og har lært meget, og gamle sjæle, som er inkarneret muligvis tusindvis af gange og ved at nå den fulde erkendelse, hvor de snart ikke længere behøver at inkarnere på Jorden. Men det betyder ikke, at de holder op med at lære og vokse. Sådanne sjæle, som ophører med at inkarnere på Jorden, kan vælge at blive guider eller udfylde andre roller i den åndelige verden. Der er også andre planeter, hvor sjæle kan beslutte sig for at inkarnere med henblik på at lære helt andre lektier. Ofte møder vi soul mates, der er refleksioner af os selv. Uanset hvad vi mener og uanset, hvilke holdninger vi har om os selv og vores liv, vil disse manifestere sig i form af spejlinger. Sjælspartnere er kommet ind i vores liv på et tidspunkt, hvor vi er nødt til at lære noget ved at se et spejlbillede af os selv. Disse forbindelser vil tydeligt vise os, hvad vi har brug for i videreudviklingen af os selv. Vi kan føle det, som om vi ikke kan leve uden denne person, og når vi er adskilt i det fysiske, er det næsten, som om en del af os selv

35

35


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 36

er gået med vedkommende. Det er let at se, hvorfor mange nemt føler, at deres soul mate er deres anden halvdel, og de derfor føler sig ufuldstændige uden vedkommende. Der er en ægte forbindelse – en anerkendelse af hinandens sjæle fra tidligere liv og åndeverdenen imellem livene.

Den lærerige relation Soul mates er bundet sammen af en tråd af energi og karma samt af den lektie, de skal lære af relationen. Ofte er adskillelsen efter det indledende møde mellem soul mates på Jorden forudbestemt før fødslen, således at adskillelsen tvinger begge parter til at se yderligere indad efter svar, så de dermed kan lære mere om sig selv. Det kan være, at den ene part er gift og dermed utilgængelig, eller at den anden part bor på den anden side af Jorden. Måske har den ene part en religion, som umuliggør en romantisk forening, eller den anden er af samme køn, som for nogle betyder, at relationen bliver forbudt. Det er via den første forhindring, at den første adskillelse finder sted. Her opdager man, hvad der mangler i en selv, men som man håber, at ens sjælspartner vil give en. Men ingen soul mate kan gøre dig hel og glad, hvis du ikke er hel og glad indeni. Dette er en vigtig lektie, vi skal lære. At forvente. at andre kan gøre os glade og få os til at føle os elskede, er at spille offer og nægte at tro, at vi kan og skal skabe det inde fra os selv først. Når vi nægter at tage ansvar for os selv, vil vi gå i cirkler og bestandigt tiltrække folk, der afspejler vores manglende selvtillid og selvkærlighed.

36

36


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 37

Push/pull-mekanismer I de fleste tilfælde af intense soul mate-forbindelser vil der være mange op- og nedture samt push/pull-mekanismer, hvor man skiftes til at gå fra hinanden og finde sammen igen, ligesom man skiftes til at være den, der løber efter den anden. Dette føles, som om ingen af sjælene er i forholdet på samme tid. Når den ene sjæl føler sig forbundet og klar til at få det til at fungere, tvivler den anden og trækker sig. Den ene forsøger at overbevise den anden med ord og gerninger, for at den anden skal føle sig tryg i forholdet. Så snart den anden lægger sine parader og overgiver sig, har den første mistet pusten og troen på, at det kan fungere, og bliver nu den, der trækker sig. Sådan kan det foregå i en uendelighed. Du skal vide, at du kender denne sjæl fra den åndelige verden ganske godt, fordi det er en sjæl, som du har aftalt at mødes med, da vedkommende skal vise dig de erfaringer, du har undladt at lære af andre tidligere forhold. Sjælen er derfor en ideel kandidat til virkelig at hjælpe dig med at føle tingene meget stærkere i forsøgene på at vække dig i forhold til dine egne mønstre. Mønstre, som du har været uvidende om eller fornægtet i denne levetid og muligvis i tidligere liv. Hvis du befinder dig midt i en soul mate-relation fuld af kaos, så hold godt fast. Dette vil blive den mest uforglemmelige tur i dit liv. Når livet føles, som om det ikke længere er i dine hænder. Når du måske føler, at du har mistet kontrollen over dine følelser, og at det bekymringsfrie liv, du før levede, er væk, så stol dog på, at alt er, som det skal være, og at du vil få vist vejen. Dit indre kompas vil altid pege i den retning, du skal gå. Ethvert forsøg på at flygte fra dine følelser vil mislykkes. Du er fanget, og det kan tage lang tid, måske flere år, før du kan komme fri af de følelsesmæssige bånd. Væbn dig med tålmodighed og accepter, at det er en proces. For nogle tager det flere måneder – selv år. Når det lykkes dig at trække dig

37

37


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 38

fri, vil din soul mate kunne mærke det energetisk og kontakte dig igen for at få dig tilbage i folden. Det er nemlig ensomt at være i den relation alene. Derfor kræver det viljestyrke at sætte grænser, hvis han eller hun henvender sig, men det er muligt. Så start med at takke din soul mate for at ville hjælpe dig, også selvom det ikke altid ser ud til at være en hjælp. Din soul mate er nemlig kommet ind i dit liv for at vække dig. Det var meningen, at I skulle mødes for at hæve jer op over falske romantiske kærlighedsidealer og få kontakt til sjælens sandheder og derved løfte jer højere op, end I kunne forestille jer. Relationen skal lade jer opleve den reneste form for kærlighed, som er den ubetingede kærlighed mellem to sjæle, der ikke er betinget af, hvilke valg den anden træffer, eller om I ses igen. Når en soul mate-relation bliver balanceret, har begge parter gjort deres indre arbejde, kastet lys over deres skyggesider og helet deres sår. Parret kan herefter ideelt set fungere som alkymister, der transformerer de lavere energier, som er baserede på egoets løgne og falske forestillinger. Og parret kan i sjældne tilfælde blive et team, der kan hjælpe andre i samme situation. I enhver soul mate-relation findes et iboende potentiale for at kunne leve i harmoni, men lad dig ikke narre og vildlede ved at forvente, at I kommer til at blive sammen. Dette er kun muligt, hvis begge parter transformerer udfordringerne til lærdom. Hvis der er tale om et voldeligt forhold, bør det som tidligere nævnt ophøre øjeblikkeligt. Uanset hvilke følelser og hvilken tiltrækning der er tale om, skal du aldrig nogensinde acceptere at blive udsat for vold – uanset hvad du måtte have sagt, gjort eller ikke gjort. Her gælder det om at komme væk og søge hjælp så hurtigt som muligt.

38

38


Sjæens begær : 21-Aug-17 : Page: 39

39

39


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.