KOMMENTAR / SIDELINJEN

MED RYGGEN MOD MUREN

Sæsonen 2021/22 er fem kampe gammel, transfervinduet er lukket med samlet set 6 nyindkøb, første landskamps-pause er overstået – og alt kunne have været godt. Men det er jo desværre ikke tilfældet.

For mig er sæsonen allerede en fiasko – og selv om bolden er rund og alting kan ske og der er 33 kampe tilbage, så er der set herfra kun én ting, der tæller nu: At undgå nedrykning.

Det er i sig selv absurd overhovedet at skulle tænke nedrykning, men vi smagte jo på det sidste efterår, da holdet var ikke blot væk, men helt væk i perioden fra oktober til jul. I modsætning til sidste sæson er der i denne omgang ikke noget at stå imod med – en åbning med tre kampe, tre nederlag og store, flotte 0’er i både mål scoret og pointhøst er kun i ringe grad blevet opvejet af to efterfølgende 1-0’ere over oplagte dumpekandidater. Det er ryggen mod muren lige fra start.

Og ikke nok med at sæsonstarten har været resultatmæssigt katastrofal, spillet har været lige så katastrofalt – og desværre alt for bekendt. Der spilles stadig Arteta-ball – langsomt, forudsigeligt, ufarligt, uden nerve og med masser af (personlige) fejl. Og i alle tre nederlag var det helt åbenlyst, at kampene var afgjort, så snart modstanderne scorede det første mål. F*cking Groundhog Day! To gange clean sheet og en fornyelse mellem stængerne er selvfølgelig fint nok, men desværre er spillet stadig elendigt og alt andet end chanceskabende. EKSISTERER PROJEKT ARTETA?

Optimisterne vil pege på skader og corona som årsager til den pauvre indsats mod Brentford og mene, at nederlag til Chelsea og Manchester City ikke er dommedag – det er trods alt to af de hold, som forventes at spille med om mesterskabet – og at takterne har været bedre efter landskamppausen. Jeg deler på ingen måde optimismen. reel forstærkning. Ben White er måske teknisk set en opgradering i centerforsvaret, men hvilken forskel gjorde han mod Brentford? Tomiyasu kender jeg ikke, men at dømme efter de to kampe, han har spillet er der trods alt tale om en opgradering ift. Chambers og Cedric på højre back. Evighedstalentet Ødegaard var en del af fadæserne i foråret; Sambi og Tavares er tilsyneladende købt som garderinger. Ramsdale virker som en klar forstærkning i målet, han kan noget af det, som Leno ikke kan – indgreb i feltet, spillet med fødderne (på trods af et par hjertestopssituationer mod Burnley) – men om det er nok bag et forsvar, som stadig virker uorganiseret og er klar til at begå fejl nårsomhelst, er yderst tvivlsomt. Men med tanke på Arsenals målscoringsproblemer synes jeg, at Arteta (& co.) har fået forbløffende lidt for de mange millioner til sit ”projekt” – vi har allerede set, at forsvaret stadig er rystende uorganiseret og fejlbefængt, men meget mere bekymrende er offensiven. Og her er det kun indkøbt én spiller. Ødegaard er da en habil offensiv midtbanespiller, men det bliver næppe ham, der kommer til at score målene. Mikel Arteta snakker og snakker om sit ”projekt” og om, hvordan der er en klar strategi for udviklingen i klubben. For mig er der ingen tvivl om, at det allerstørste problem for Artetas ”projekt” er manden selv. Hvordan klubben kan have tiltro til en manager, der intet har ændret eller udviklet i snart 2 år er mig en gåde, og hvad det er for et ”projekt” står fortsat hen i det uvisse – det er helt umuligt at så meget som se omridset af et ”projekt”, med mindre det er ”projekt opløsning og nedrykning”.

Ikke megen reel forstærkning Arteta har fået nye spillere for angiveligt omkring £160 millioner, men det er mere end diskutabelt, om holdet er blevet forstærket. Der kan argumenteres for, at Arsenal har købt spillere mhp. fremtiden – alle de nye signings er 21-23 år – men i det korte perspektiv er der ikke tilført holdet megen Pauvert udbytte over lang periode For mig er der ingen tvivl om, at det allerstørste problem for Arsenal på den korte bane hedder Arteta, og hans såkaldte ”projekt” kun eksisterer i hans egen Manchester City-inficerede fantasi. Enhver med øjne i hovedet kan jo se, hvor skralt det står til. Kritikpunkterne, bortset fra det

usynlige ”projekt”, er mange – for mange til at de kan oplistes her – men det absolutte og groteske lavpunkt i Artetas tid i Arsenal (bortset fra signingen og den gentagne brug af Willian) var holdudtagelsen til ydmygelsen mod Manchester City. Ingen manager ved sine fulde fem – bortset altså fra Arteta – kunne finde på at udtage et forsvar med Cedric, Holding, Chambers og Kolasinac. Men måske var det et nyt ”projekt”, i så fald ”projekt surrender”. På dage som disse har man oplevelsen af, at det ville være bedre at ringe afbud til FA og tage 0-3 og en pengestraf…

Jeg nærer ingen forhåbninger til, at situationen pludselig vender; jeg kan ikke se nogen tegn på det, og jeg tiltror ikke Arteta evnen til at vende noget som helst. Med det materiale, han trods alt har haft til sin rådighed, har udbyttet været for pauvert over for lang en periode. Og som sæsonstarten desværre har vist, er der ingen umiddelbar udsigt til forbedring. Arteta har ikke formået at pille de personlige fejl ud af spillerne, han har ikke formået at gøre holdet chanceskabende, han har ikke formået at få sine spillere til at virke motiverede; holdet har et utroligt lavt bundniveau, er utrolig ustabilt, meget let at spille mod og topniveauet er ikke ret højt. Det kan jo ikke passe, at Arsenal skal smadres af tophold, ydmyges af midterhold og kæmpe med næb og klør for en smal sejr over bundhold. Klubben kan snart ikke synke dybere.

Det er selvfølgelig helt klart, at der også fejles højere oppe i hierarkiet – det er jo her ansvaret for, at Arteta er manager, ligger – men jeg mener, at det grundlæggende problem er, at holdet underpræsterer, materialet er trods alt på papiret bedre (og dyrere!!) end spillet og resultaterne viser. Men Artetas insisteren på at spille med Xhaka hver eneste kamp (når han da ikke er i karantæne efter endnu en hjerneblødning) illustrerer meget godt holdets problemer: Xhaka er langsom, forudsigelig i sit spil, skaber meget få chancer, scorer ikke mange mål – og dummer sig big time med jævne mellemrum. Så at have Xhaka som omdrejningspunkt er at forlade sig på en spiller, der måske har niveau til landsholdsfodbold, men ikke til Premier League.

Ingen hel god kamp i mands minde I sidste ende er det derfor den ultimative test – formår Arteta at holde Arsenal i Premier League? Jeg håber det, men jeg ser ikke meget, der kan få mig til at tro på det. Det er efterhånden så længe siden, Arsenal har spillet en gennemført god kamp, at jeg faktisk ikke kan huske det. Der har været en god halvleg i ny og næ, som regel mod virkelig dårlige modstandere, men ikke i mands minde en hel god kamp. Og det smerter mig, at det efterhånden er en overraskelse, når Arsenal vinder en kamp – jeg synes jo ikke, at holdet burde være underdog og resultatet givet på forhånd, når modstanden er af en vis kaliber (og det er desværre ikke kun Chelsea og Manchester City), og at holdets få sejre er både grimme, smalle og overraskende.

Jeg håber selvfølgelig, at jeg ser spøgelser, men desværre tror jeg det ikke. Helt sikkert er det imidlertid, at Arsenals ledelse lige nu bakker op om Arteta, hvilket er forståeligt nok, når man lige har ladet ham bruge £160 millioner. Jeg forudser derfor en sæson, der vil sætte tålmodigheden og temperamentet på permanent prøve. Og først når overlevelsen er matematisk sikker, vil jeg kunne slappe af. Spørgsmålet er så, om Arteta i givet fald stadig er manager til den tid…// COME ON YOU REDS!!!!!!!!!!!!!! // OLE OLSSON // AF SIDE linjen