
2 minute read
INDBLIK / NYT FRA LONDON
NYT FRA LONDON
Ser Arteta og fansene de samme ting under kampene?
De lokale er tilbage på tribunerne, men de ser og oplever ikke helt det samme som Arteta.
Når Arteta offentligt udtaler, at han i en periode på bare et par uger, oplever sin bedste tid i Arsenal, så tænker han forhåbentlig på ting der foregår i kulissen. For de fans, der nu heldigvis ser de fleste kampe live igen, har mere end svært ved, at se hvad han mener.
Lyspunkter i bagerste geled Senest kampen mod Burnley, hvor Ødegårds perle af et frisparksmål, vel stort set var eneste forsøg indenfor rammen. Vel er Burnleys kontante spil ikke Arsenals livret, men det vidste man jo i forvejen, og derfor var det frustrerende for de medrejsende fans at være vidne til, hvor uinspirerende og uopfindsomt midtbanen og angriberne gik til opgaven.
Det positive fra den kamp var helt klart, at især Gabriel, Tomiyasu og Ramsdale så solide ud i bagerste geled. I bussen på den lange vej hjem fra Turf Moor, var der dog enighed om, at vi på søndag hjemme mod Tottenham er nødt til at spille “bedre end vi kan” i øjeblikket, for ikke at blive ydmyget. Der var også enighed om, at hvis det skulle blive til et stort nederlag i sæsonens vigtigste lokalderby, så bør Arteta selv træffe beslutningen, og erkende at han har fejlet.
Selv om Arteta gang på gang giver udtryk for, at han har fansene med sig under kampene, så skulle han måske kigge sig omkring, eller blot åbne ørerne. Det er altså ikke kun Piers Morgan, der åbent og højlydt giver sin frustration til kende.
Adskillige medbragte hjemmelavede skilte på stadion siger, Arteta Out, Wenger back, Conte in - og flere og flere lokale begræder, at Vieira havnede i Crystal Palace, og ikke her hvor hans hjerte er. Ikke mindst efter deres sejr over Tottenham, hvor Vieira bagefter stod på TV og sagde, at sejren var forventet, da han aldrig taber til Tottenham!
Måske debut i vente Spændende at se i pokalturneringen mod Wimbledon, om Patino får sin førsteholdsdebut. De lokale har som bekendt længe vidst, at vi har noget helt specielt at glæde os til - HVIS vi får lov at opleve det. For som så mange gange før, så har Barcelona tilsyneladende endnu engang været “ude med snøren”. Mon dog ikke Edu og andre har lært af lektien, for hvis der er noget de lokale stiller spørgsmålstegn ved, udover at vi åbenbart ikke kan score mål, så er det den transferpolitik, der har været ført den seneste periode. //