AKTUELT / ANFØRERSITUATIONEN

SÅ ER DEN GAL IGEN

Vi har været inde på det før - anførerbindets forbandelse. Ikke siden Adams, Vieira og Henry har Arsenal haft en fast kaptajn gennem flere sæsoner. Skader og brugen af anførerbindet som gulerod har skabt turbulens på posten og nu står The Gunners der igen. Hvervet varetages midlertidigt af viceanfører Alexandre Lacazette, men flere unge banker på.

De seneste sæsoner har været præget af uro omkring Arsenals anfører. I sæsonen 19/20 fik Xhaka frataget anførerbindet grundet dårlig attitude, og i december overgik samme skæbne Aubameyang grundet en række uacceptable episoder. I tilfældet med Aubameyang fik han måske anførerbindet, da det skulle være med til at holde ham i klubben, men nu rygtes han væk efter megen negativ omtale, så det kan diskuteres, om valget af ham som anfører var den rette strategi.

Langtidsholdbar løsning Et af problemerne med Xhaka og Aubameyang var, at de ikke leverede varen over længere tid, og at de ikke var i stand til at bevise, hvad indbegrebet af en anfører er. I den sammenhæng kan man håbe, at Arsenal har lært af de to tilfælde, så den kommende anfører bliver langtidsholdbar. Arteta har da også i den senere tid vist, at han er konsekvent, og ikke er bange for at tage nogle magtopgør med spillerne, hvis ikke de lever op til hans krav og forventninger. Derudover har han selv været anfører for Arsenal, og har dermed erfaring med, hvordan en Arsenal-anfører skal agere både på og udenfor banen. Vi må håbe, at han finder den rigtige kandidat denne gang for vi trænger til en langtidsholdbar løsning på posten.

I andre engelske klubber er anføreren ofte en kulturbærer, der ikke sætter sig selv højere end resten af truppen, og som arbejder benhårdt for at holdet skal få succes. Det var tilfældet med Tony Adams, der gav alt for holdet i sine 14 år som anfører. Adams var kun 21, da han fik jobbet, hvilket viser, at det ikke altid er de rutinerede spillere, der er bedst egnet til at være anfører. I den nuværende trup findes der flere kulturbærere, der sagtens kunne løfte hvervet.

Hvis ikke anføreren er en kulturbærer på holdet, er det ofte en stjernespiller. Dette kan selvfølgelig i nogle tilfælde godt være den samme spiller. Nogen egentlig stjernespiller findes dog ikke i Arsenals nuværende trup, selvom flere indenfor de kommende år vil byde ind på den titel. En af ulemperne ved at vælge stjernespilleren som kan være, at spilleren måske sætter sig selv højere end holdet, eller at spilleren leverer præstationer uden gejst og attitude trods status og høj løn.

På trods af, at holdet reelt set er uden en fast anfører, virker det til, at truppen fungerer bedre sammen end den har gjort længe. Faktum er dog, at der stadig bør findes en ny fast anfører, der kan lede holdet. Gun Action forsøger her at give nogle bud på, hvad Arteta leder efter, og hvem i den nuværende trup, der kunne udfylde rollen.

Anførere 1987 - 2021

1987 2007 2021

Tony Adams, Patrick Vieira, Thierry Henry William Gallas, Cesc Fabregas, Robin van Persie, Thomas Vermaelen, Mikel Arteta, Per Mertesacker, Laurent Koscielny, Granit Xhaka, Pierre-Emerick Aubameyang.

Mange om buddet En mulig kandidat kunne være Tierney, der er indbegrebet af ydmyghed og en stærk mentalitet. Derudover arbejder han altid benhårdt på banen. Tidligere har han også medbragt sine ting i en Tesco-pose, hvilket viser, at han på trods af hans succes stadig har benene solidt plantet på jorden. En ulempe ved Tierney kan dog være hans historik med skader. Hvis den fortsætter kommer der ikke den stabilitet, som vi må formode Arteta leder efter.

En anden mulighed kunne være Ramsdale, der i løbet af hans korte tid i klubben, allerede har givet et rigtig godt indtryk af, hvad der kan forventes af ham både på og udenfor banen. Med ham som anfører vil klubben få en spiller, der altid viser en enorm gejst og positivitet, hvilket vil påvirke den resterende trup positivt. Derudover har han gennem det meste af sæsonen leveret fænomenale præstationer, og netop hans position som målmand gør også, at han vil være en fast mand på holdkortet, hvis formen fortsætter.

I stedet for en kulturbærer, kunne der vælges en rutineret spiller, hvor det bedste bud er Lacazette, der også på nuværende tidspunkt er midlertidig anfører. Fordelen ved at vælge ham som anfører er, at hans topniveau er højt, samtidig med, at han er mere rutineret end mange af de andre spillere. Derudover har han også vist en fin gejst på det seneste. En ulempe ved at vælge ham er dog, at han nogle gange svinger for meget i niveau, samt at hans fremtid i klubben er uvis.

Længere fremme på banen kunne Ødegaard, der har erfaring fra andre store ligaer i Europa, være en mulighed. Han har også den klare fordel, at han er anfører på det norske landshold og derved ved, hvad jobbet indebærer. En ulempe er dog, at det er uvist, om han bliver den stamspiller i fremtiden som man håber.

En sidste mulighed kunne være White, der er indkøbt til på sigt at blive den store fremtidige midtstopper. Hvis han på længere sigt leverer solide præstationer, vil han også kunne være et godt bud på en kommende anfører.

Spændende fremtid i sigte Buddene er mange, men sandheden er måske, at den helt ideelle anfører ikke findes i den nuværende trup.

Arsenals trup er på nuværende tidspunkt stadig meget ung, og der er derfor ikke en oplagt spiller, der vil kunne bære ansvaret. Mange af de nævnte har dog hver især nogle gode kvaliteter, der gør, at de sagtens kunne blive en god anfører. På sigt vil unge spillere, som Smith Rowe og Saka måske også blive mulige kandidater, når de får mere erfaring. Der kan selvfølgelig argumenteres for og imod andre anføreremner. Den unge trup gør, at en af de vigtigste egenskaber ved den kommende anfører er gejst og benhårdt arbejde, for derved at inspirere de andre unge spillere.

Vi ved ikke, hvem den nye permanente anfører bliver, men det bliver spændende at følge udviklingen. Måske har Arteta allerede svaret? //

To mulige emner, der kan løfte anførerhvervet - White og Ramsdale.

ET UENDELIGT LANGT SMILEBÅND

På Arsenal Denmarks opfordring var mere end 400 velsyngende, danske Arsenal-fans med til at få det til at gynge, da Arsenal Women troppede op på dansk jord for at spille Champions League-kamp mod HB Køge. En særlig og næsten intim oplevelse for både fans, spillere og trænere, som både før, under og efter kampen blev bekræftet i, hvad der gør The Gunners til en særlig familie at være en del af. Heraf følger reportagen fra selve kampdagen.

Før kampen 5485 dage. Mere end 15 år siden Arsenals kvindehold spillede 2-2 mod Brøndbys kvinder, kunne danske Arsenal-fans onsdag d.10 november igen se frem til at se deres klub repræsenteret på dansk (kunst)græs. Denne gang var det Arsenals succesfulde kvindehold, som skulle forsøge at holde fanen højt, da HB Køge bød velkommen i kvindernes Champions League.

Senest Arsenal var i Skandinavien var i 2018, da Arsenals herrer i frysende minustemperaturer hev en 2-0-sejr hjem i Europa League mod Östersund i Sverige.

Arsenal-fans var derfor mødt talrigt op til kampen i Køge. Mere end 450 solgte billetter til Arsenal-fans, er den officielle udmelding. Det røde hav af Arsenal-trøjer får dog én til at tro, at der er tale om mange flere.

Far Kenneth og datter Anna fra Randers har i anledningen taget tidligt fri for at kunne være på plads bag det ene

Arsenals Vivianne Miedema i kamp med Køges Sarah Jankovska. mål på Capelli Sport Stadion. Optakten foregik på E45, hvilket forventningerne til kampen dog ikke havde taget skade af.

Særligt for datteren Anna er Arsenal Women et tilløbsstykke. Hun fortæller, at hun “vildt gerne” vil over at se kvinderne spille i London. Og farmand Kenneth er ikke helt afvisende overfor idéen, tværtimod.

“Det er bare skide sjovt at se dem spille. Og så vinder de stort set alt i øjeblikket. Det må man bare give dem.”

Selv er det første gang at de begge ser Arsenals kvinder i aktion. Og det er Anna særdeles taknemmelig for. Som hun selv pointerer:

“Det er jo ikke så tit de er her, så det er fedt, at man lige kan få chancen for at se dem.”

Vi forlader randrusianerne samtidig med, at spillerne går på banen til kvindernes Champions League-hymne forud for, hvad der skulle blive en medrivende affære.

Under kampen “1-0 to the Arsenal”. Lydkulissen går en tak op, da Arsenal fansene har fået en 1-0-føring at lune sig på. En gammel sangklassiker går sin runde blandt fansene, og de mange danske Arsenal-fans er således i strålende humør, da dommerens pausefløjt ringer ind til en tur hen til pølseboden. Nogen af dem, der har forvildet sig hen efter forsyninger er familien bestående af far Morten, mor Mia samt børnene Rebekka og Annika. Hængene helt oppe foran ved reklamebanneret hænger den tredje søster Christina desuden ud. Hun er den mest passionerede Arsenal Women-fan i familien og vil ikke give slip på sin gode plads helt foran. Resten af familien har det dog også meget godt længere bagude.

“Vi har sunget rigtig meget “0-1 to the Arsenal”. Og så har vi sunget mange af spillernes sange. Vi kender dem ikke

så godt, men vi forsøger at synge med, når Miedemas-sang eksempelvis bliver sunget”, siger Rebekka.

“Vi klapper hver gang de forsøger noget. Bare lige for at støtte og sige, at det er godt gået alligevel. Selvom det ikke altid lykkedes”, fortæller Annika.

De nyder alle at være til stede blandt andre Arsenal-fans. Før kampstart var de nede forbi den lokale beværtning i Køge, som havde været et tilløbsstykke for Arsenal-fans fra alle kanter og egne.

“Vi har både mødt svenskere, nordmænd, to fra Wales. Folk fra alle steder. Det er megafedt.”, fortæller farmand Morten.

En anden, der også ellevild her i pausen, er Mark. Oprindeligt er han vokset op som Gooner i England, men har de seneste otte år med stolthed båret Arsenal-kanonen på sit bryst i Københavns gader. For Mark er det derfor noget særligt at se sin barndomsklub spille i sit nye hjem.

“Det har været rigtig fedt at se dem her. Det har jo været svært at komme hjem til England på grund af pandemien, så jeg har ikke været tilbage for at se en Arsenal-kamp i mere end to år.”

Mark har fulgt intenst med omkring kvindeholdet de sidste fire år, men kan stadig huske dagene, hvor Vic Akers var træner og en af de store profiler hed Kelly Smith. I dag hedder træneren Jonas Eidevall og profilerne Leah WilliamArsenals spillere fejrer holdets 5. mål scoret af Sarah Nobbs.

son og Vivianne Miedema. Mark er vældig tilfreds med det nuværende mandskab og ser nogen nye tendenser under svenske Eidevall.

•

“Det er ny dynamik til forskel fra sidste sæson. Vi har en bredere trup nu. Vi er ikke så sikre bag i længere, som vi var tidligere, hvilket faktisk er fedt. Det gør det lidt mere spændende, og vi er også mere fremme på banen og styre. Vi scorer en masse mål, så hvad mere kan du ønske dig?”

Vi lader Mark varme sit stemmebånd op til en ny halvleg med Arsenal-bold. Lige inden da gør han med sin lille brysttatovering opmærksom på, hvilken sang han kommer til at lægge op til i anden halvleg.

Efter kampen Da dommeren for sidste gang har gjort brug af sin fløjte, var scoringscifrene på lystavlen det eneste, som glintrede mere end Arsenal-fansenes øjne. 5-1 blev kampen i Arsenal Women’s favør, og så kunne fejringen for alvor bryde løs mellem fans og spillere.

Ligesom på banen leverede Arsenal-spillerne en ekstraordinær indsats, da de tog sig god tid til at forkæle de mange Gooners med kram, autografer og selfies i lange baner.

Spillerne virkede da også til at nyde det mindst lige så meget som fansene, hvilket den danske Arsenal-spiller Simone Boye kunne bekræfte, da hun efter kampen tog sig tid til at snakke med Arsenal Denmark. ”Det føltes klart som en hjemmebanekamp. Vi har også godt stemning hjemme i Arsenal, men i dag var helt fantastisk. Både fordi jeg havde mange venner og familie herovre, men også fordi der var så mange Arsenal-supportere, der gav så god lyd og så god stemning. Det var megafedt. Kæmpe oplevelse”.

Simone Boye havde inden sæsonen skiftet den røde Bayern München trøje ud med en tilsvarende rød med Arsenals logo på brystet. Den tyske klub er udover sine legendariske fodboldspillere kendt for sin meget traditionsrige fanbase, som dog er Arsenals fanbase underlegen, hvis man spørger Simone Boye. ”Bayern München er som klub meget lig Arsenal, vil jeg sige. Jeg kan dog mærke en kæmpe forskel i fansene, og det siger jeg ikke kun, fordi jeg nu står og snakker med jer. Der er stor forskel. Der er meget mere interesse, og fansene er meget mere personlige og skriver personlige ting, specielt på Instagram. Der er meget mere en familiefølelse omkring klubben. Bare det, at der kom så mange til kampen, det tror jeg ikke, at Bayern München ville gøre på samme måde”.

Familiefølelse tur/retur På trods af at kunne have taget en sikker 5-1-sejr med i bagagen og hjem til London, hvor mandskabet skulle forberede sig frem mod North London Derby, kunne træner Jonas Eidevall ikke helt gemme det positive indtryk, han havde fået indprintet oven på de danske Arsenals fans støtte.

I kølvandet på kampen sendte den svenske træner derfor et brev afsted med adresse til Arsenal Denmarks formand Thomas Ballegaard. I brevet hylder Jonas Eidevall fanklubbens og særligt bestyrelsesmedlem Peter Høsts arbejde for at stable støtten på benene, og det privilegie, det var for ham og holdet at mærke entusiasmen og loyaliteten blandt danske Arsenal-fans. //

Danske Simone Boye. Danske fans får sig en selfie med Arsenals træner Jonas Eidevall.