Diciplin og moral bag den 14. FA Cup titel

Fremragende 14. FA Cup

Vejen til finalen var et nedkogt eksempel på den bratte opblomstring, Arsenal har gennemgået under Mikel Arteta, hvis taktiske genistreger sikrede endnu en triumf.

Det stod skrevet i stjernerne – eller rettere sagt sæsonens første udgave af GunAction – at Arsenal skulle vinde årets FA Cup. "Forventningerne er altid høje, når Arsenal spiller FA Cup, og med en trup, en fanbase og en træner, der summer mere af optimisme end tilfældet har været i det foregående årti, er der ingen grund til ikke at måtte sætte næsen op for klubbens fjortende FA Cup-titel".

Profetien holdt stik. Sådan da. Trofæet blev vanligt bragt hjem til Nordlondon, men det var en anden spansk cheftræner, der sørgede for en følelse af tiltrængt optimisme, da han i januar satte sig i trænersædet for blot fjerde gang som Arsenals cheftræner og begyndte klubbens færd mod den fjortende triumf i verdens ældste pokalturnering.

Ulveløb og kludemål Under Mikel Arteta har Arsenal igangsat bebyggelsen af det fundament, som klubbens tilbagevenden til den engelske top skal stå på. Det beviser årets færd i FA Cup’en. Første udfordring hed Leeds på hjemmebane, hvor spillerne i pausen fik blæst den nye filosofi i ansigtet, da en rasende cheftræner befalede, at de i anden halvleg “løb som ulve”.

Beskeden gik rent ind, og Leeds, der havde domineret Arsenal som var det et seriehold, kunne nu ærgre sig over, at de ikke udnyttede deres enorme chancer i første halvleg. Arsenal stod taktisk velplaceret i banen, og da Reiss Nelsson skovlede bolden i mål en meter fra stregen, lukkede hjemmeholdet med et ukarakteristisk sikkert forsvarsspil kampen ned og sikrede en smal 1-0-sejr.

Ungt blod sikrer avancement Mod Bournemouth gjorde nok et velorkestreret forsvarsspil det muligt for et ungt mandskab at forløse en kreativ offensiv. Samtlige markspillere sammensatte opspillet, som Bukayo Saka med et tordenskud af et vristspark vekslede til åbningsmålet. Eddie Nketiahs venstre inderside udbyggede føringen, som på trods af et hjemmebanemål i fire minutters overtid aldrig var i fare.

Eddie Nketiah stod igen bag det afgørende mål, da de unge reserver agerede Goliat i udekampen mod Portsmouth, der med en tilværelse i den tredjebedste række tog til takke med rollen som David og et 2-0-nederlag.

En anderledes lige rollefordeling var udgangspunktet i kvartfinalen, hvor de ældre profiler blev sendt på banen mod formstærke Sheffield United. Pasningsspillet flød dog mildest talt ikke for Arsenal, og det taktiske oplæg i forsvaret holdt ikke så meget som en dråbe vand mod oprykkerne, der med to underkendte mål og et hav af chancer ufortjent kom bagud på et klinisk straffespark af Nicolas Pepe.

Fortjent var det heller ikke ligefrem, at Dani Ceballos i dommerens overtid manede modstanderne til jorden med det afgørende mål til 2-1 på et kontraangreb.

Ukuelig vindermentalitet Wembley har en særlig effekt på Arsenal. Det samme har Mikel Arteta. Klubbens tidligere anfører har forvandlet et notorisk fejlproducerende forsvar til en stærk disciplineret bagkæde. De to faktorer blev forenet i semifinalen mod Manchester City, hvis exceptionelle angreb blev holdt nede til sølle to skud indenfor målrammen. I den anden ende sikrede Pierre-Emerick Aubameyang med to mål billetten til finalen.

Arsenals nyfundne vindermentalitet blev sat på prøve i finalen, hvor Chelsea tog føringen efter fem minutter. Tæt på kom de blå naboer dog ikke igen takket være en nu karakteristisk stålsat bagkæde, der fra bagerste geled kunne se deres gabonesiske anfører forløse en stram taktisk præstation og sikre klubbens fjortende FA Cup-titel på to kontrastød. //

// LASSE RENE // AF

ÅRETS KARAKTER: Arsenal har fremvist solidt forsvarsspil, imponerende pasningsspil, taktisk snilde, ungt talent og ikke mindst en sult for sejr, som har været ikke eksisterende i flere sæsoner. Kogt sammen oser det af vindermentalitet, som Mikel Arteta virkelig har skabt på holdet, der med overbevisende sejre over landets to økonomiske giganter fortjener topkarakteren.

12

JÆVN PRÆSTATION med ujævn indsats

Arsenals indsats i Carabao Cuppen blev en ujævn forestilling med alle aspekter indblandet. Fra en let sejr til forrygende underholdning, mange mål, forsvarskoks og en straffesparksafgørelse.

Ti mål i to kampe burde være nok til to sejre og dermed videre avancement i Carabao Cuppen. Sådan er det bare ikke i Arsenal. De forsvarsmæssige svagheder er åbenlyse også når det gælder B - kæden.

Walkover mod Portsmouth Arsenal træder ind i turneringen mod en overkommelig modstander hjemme på Emirates. The Gunners normale tilgang til turneringen og modstanderens styrke betød at Emery mødte frem med en række boblere suppleret med spillere på vej tilbage fra skader. Læg dertil to tidligere tyske verdensmestre i Mustafi og Özil, som fortsat var i skammekrogen hos Emery når det handlende om A-kæden, og Arsenal havde en opstilling, som var rigelig stærk til at gøre det af med det tidligere Premier League hold fra sydkysten.

Det blev kampen hvor brasilianske Gabriel Martinell fik sparket gang i sin Arsenal karriere. Den unge brasi lianer var kommet ind fra bænken en enkelt gang i Premier League, men en startplads skulle gøre ham godt. Der gik lige lidt tid inden hjemmholdet fandt rytmen, men efter Martinellis scoring i det 31. minut var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Inden han lukkede og slukkede for festen i det 90. minut med sin anden scoring, havde Rob Holding, Joe Willock og Reiss Nelson fundet vej til netmaskerne og i den anden ende formåede holdet at levere et clean sheet.

Et clean sheat, der nok mere afslørede gæsternes svagheder end hjemmeholdets forsvarsmæssige kvaliteter. Og netop de forsvarsmæssige mangler skulle vise sig at blive udstillet i næste runde.

Straffet på straffe Lodtrækningen sendte The Gunners til Anfield og et møde mod Liverpool. De to hold har gennem tiderne leveret flere legenda riske kampe mod hinanden, og selvom begge hold var uden de absolutte stjerner blev kampen endnu engang et opgør, som skriver sig ind i historien som et af de mere underholdende. Både angreb og forsvar bidrog til underholdningen på hver sin måde. Angrebene med spetakulære scoringer og forsvarene med hovedrystende fejl.

To gange var The Gunners i front med to mål, men blev begge gange indhentet af hjemmeholdet. Arsenal var forstærket en smule i forhold til opgøret mod Portsmouth og i lange perioder af kampen lignede det en sejr til Arsenal. Som i holdets første kamp i turneringen stjal brasilianske Martinelli billedet og med to scoringer banker han alvorligt på til en startplads på førsteholdet.

De andre scoringer blev leveret af Torreira, Maitland-Niles og Willock, hvis formidable langskud i det 70. minut burde have lukket kampen. Men som så ofte før dummer The Gunners sig i kampens slutminutter hvor det lykkedes Origi at udligne og dermed fremtvinge en straffesparkskonkurrence.

Den gik desværre ikke Arsenals vej og på trods af fem mål scoret på udebane må holdet forlade turneringen. Ti scoringer i den ordinære spilletid i to kampe og yderligere fire scoringer i en straffesparkskonkurrence. Sammenlagt 14 scoringer i to kampe og alligevel ikke nok til fortsat deltagelse i turneringen. Det giver anledning til bekymring. Selvom angriberne er knivskarpe er det ikke nok når forsvaret er nærmest fraværende. Og endnu mere alarmerende er det, at den defensive organisation gennem snart mange sæsoner har vaklet uden at der er blevet rettet op på det.

Det er der måske håb om, at der bliver gjort noget ved nu. Det ser ihvertfald ud til at Arteta har identificeret problemet og blandet de defensive kort anderledes både opstillingsmæssigt og taktisk. //

Fem mål og en klasse kasse af Willock var ikke nok mod Liverpool…

// LARS JACOBSEN // AF

ÅRETS KARAKTER: Karakteren ligger i den lave ende og svinger mellem 02 og 4. Portsmouth er et hold der skal slåes alt andet vil være utilstrækkeligt. Mod Liverpool kan det gå begge veje. Indsatsen på Anfield var god offensivt, men utilstrækkelig defensivt. Offensiven får overtaget og karakteren bliver et 4 tal for en jævn præstation selvom det mest af alt virkede ujævnt.