Neuro Brochure

Page 1

TRUE INSIGHTS BRAINS IN BUSINESS


“VED AT AFKODE KUNDENS ADFÆRD, BEHOV, OG MOTIVATION, KAN VI DESIGNE DE HELT RIGTIGE LØSNINGER. HOS ARTLINCO HAR VI SAT OS FOR AT LÆRE DINE KUNDER RIGTIGT GODT AT KENDE.”

Robert Riedel Administrerende direktør, Artlinco

ARTLINCO BRUGER HJERNEN Vi skaber JA’et hos dine kunder Vi skaber dybere indsigt med udgangspunkt i veldokumenterede og videnskabelige undersøgelser om hjernens funktioner. Dette inkluderer et stort fokus på menneskets behov og motivation. Resultatet bliver produkter og løsninger, som din kunde ikke blot siger ja til, men som også skaber stærke relationer og langsigtet kundeloyalitet. Vores centrale viden om hjernens mekanismer gør det muligt, at skabe løsninger, som positivt appellerer til dine kunders ubevidste behov og motivationer.

Vores holistiske tilgang skaber bedre produkter på tværs af udseende, brug og emotionelle relationer, som tilsammen skaber et stærkt tilhørsforhold til produktet. Hos Artlinco sætter vi fokus på tværfaglighed. Vi kombinerer viden om menneskets adfærd og motivation, med designtænkning, teknologi, produktion og målrettede forretningsperspektiver - og skaber derigennem nye løsninger. Løsninger med ROI, løsninger med impact, løsninger som skaber et ja hos dine kunder!


“VELDESIGNEDE PRODUKTER, SERVICES OG OPLEVELSER HAR STOR EFFEKT PÅ KUNDEN – SÅ MEGET AT PRODUKTET POSITIVT OG EMOTIONELT KAN MOTIVERE KUNDEN TIL HANDLING.” Christian Jantzen Emotions- og sanseforsker, Aalborg Universitet


DET ER HELT GENIALT, AT ARTLINCO ANVENDER NEUROTEORI TIL UDVIKLING AF PRODUKTER OG SERVICE. DET ER HELT KLART MIN OVERBEVISNING, AT DET ER FREMTIDEN INDENFOR GENEREL UDVIKLING - VI BLIVER NØDT TIL AT TÆNKE MENNESKET IND, HVIS INNOVATION OG NYTÆNKNING SKAL LYKKES. Thomas Zoega Ramsøy Forsker,neuropsykologi og-marketing

EMOTIONEL KOMBINERET RATIONEL 0%

10%

20%

30%

Studier viser, at emotionelle kampagner genererer næsten dobbelt så meget profit som rationelle kampagner. Kilde: IPA


NEURO 1:1 Vi sikrer, at I som virksomhed ikke blot opnår indsigt, men ægte indsigt i jeres kunders behov, reaktion og motivtion. Indsigt som er medvirkende til at adskille jeres produkt og ydelse fra konkurrenternes og dermed sikre ROI. Neuroteorien giver os mulighed at arbejde med jeres kunders rationelle, såvel som irrationelle beslutninger. Med vores tilgang til en dybere indsigt i kundens behov, kan vi skabe et validt beslutningsgrundlag, som er med til at sikre, at I tager den rette beslutning i forhold til jeres produkt, service

og målgruppe. Med neuroteorien tilfører vi ægte indsigt. Vi skaber ægte indsigt ved hjælp af værktøjer, som skaber værdifulde løsninger og dybde i processen. Vi anvender heatmaps, eyetrack, EEG skanner og viden indenfor menneskets biologiske system, adfærdsøkonomi og segmentering, for at skabe det perfekte grundlag for dit produkt eller service.


MENNESKELIGE FAKTORER I EN UDVIKLINGSSAMMENHÆNG

EMOTIONELLE FAKTORER

ADFÆRDSMÆSSIGE FAKTORER

Vi mennesker bruger hovedsageligt vores emotionelle system til at træffe beslutninger. Her er tankerne umiddelbare og uden større omtanke på konsekvenserne. Vi har mulighed for at designe produkter, services og oplevelser med udgangspunkt i det emotionelle system. Gør man dette, vil brugeren huske produktet i længere tid og øge sandsynligheden for genkøb.

Mennesket er drevet af mønstre og vaner. Vi gør hvad vi altid har gjort for ikke at skulle tænke over hver enkel beslutning, og det er en rigtig god evne, så vi ikke overanstrenger vores hjernekapacitet. Til tider har vi dog behov for at stoppe op og ændre vores adfærd. Det gælder f.eks., hvis vi skal tabe os, finde vej i butikken eller anvende et nyt produkt korrekt.

Objekter der taler til følelserne kan desuden medvirke til, at vinen smager dyrere, musikken lyder bedre og sofaen er rarere at sidde i. Ifølge forskning virker objekter, der er attraktive nemlig bedre, og er nemmere at anvende.

Disse handlingsmønstre oplever vi mennesker dagligt. Det er de fodspor vi følger, den symmetri vi søger og de sociale omgivelser, som præger vores handlinger. Med de rette redskaber og en positiv indgangsvinkel, formår Artlinco at motivere kunderne i ønsket retning.


NEUROLOGISKE FAKTORER

SEGMENTERINGSFAKTORER

Når din kunde ser dit produkt, igangsættes en masse komplicerede processer i hjernen. Processer, som er med til at bestemme om din kunde køber dit produkt. En øget fokusering på at kortlægge hjernen, har de seneste år medført, at vi i dag ved meget mere om hjernen og dens funktioner og virke.

Hjerneforskning og de biologiske faktorer bør dog aldrig stå alene. Hos Artlinco har vi stor fokus på at designe de rigtige produkter, til de rigtige mennesker og med et tværfagligt fokus.

Derfor ved vi også mere om, hvordan vi kan designe løsninger, som gennemgår en positiv proces i hjernen. Vi kan teste om kundens følelsessystem vækkes, når de holder produktet i hånden for første gang og, om interessen resulterer i et køb. Derfor ved vi, om vores løsninger er en succes for netop din målgruppe.

Kombineret med videnskabelige resultater indenfor f.eks. formgivning, farveteori og materialer, kan vi skabe løsninger, som er med til at tydeliggøre aktørprofilen ydeligere. På denne måde vil vi kunne designe en ydelse, som med større sandsynlighed rammer plet hos målgruppen.


SANSELÆSNING FOR BUNDLINJENS SKYLD Vi kan måle din kundes oplevelse I takt med, at forskning indenfor neuroteori er højnet, er også teknologierne forbedret betydeligt. Man taler hovedsageligt om EEG, eyetrack og biologiske sensorer, når man skal anvende måleudstyr til forbrugeranalyse. Med udgangspunkt i de følgende teknologier, kan vi sammenligne og analysere brugerens oplevelse af forskellige løsninger på tværs af produkter, grafisk materiale, oplevelser, brugerflader og meget mere.

Dvs. at vi gennem direkte talværdier vil kunne sammenligne brugerens oplevelse af forskellige løsninger. På denne måde vil analysen kunne bidrage til en mere veldokumenteret, konstruktiv og økonomisk proces. Når vi anvender disse teknologier, kan vi skabe bedre løsninger til brugeren, som forbedrer dit grundlag for bedre forretningsbeslutninger, samt skaber resultater på din bundlinje.


EYETRACK

Gennem et særligt kamera, anvendes Eyetrack til at måle og aflæse øjets bevægelsesmønster. Gennem eyetrack analyse kan vi præcist aflæse, hvad der kigges på, og få et nøjagtigt resultat af øjets fokus.Denne form for eyetrack anvendes især i et miljø, hvor produktet/ casen er omgivet af eksterne forstyrrelser. Det kan f.eks. være andre emballager på hylden, trafiksituationer, anvendelse af brugerflader og vigtige sætninger.

EEG SKANNER

EEG skanneren gør det muligt at måle hjerneaktiviteten ned på millisekunder. Her opfanges hjernens elektriske aktivitet ved brug af elektroder. Resultaterne fra EEG skanning illustrerer brugerens emotionelle engagement, herunder opmærksomhed, forståelse, hukommelse, motivation og belønning i en given situation. Herudover kan man få svar på, om testpersonerne tiltrækkes af et produkt, om man ønsker at købe det, og endda hvad man vil betale for det.

BIOLOGISKE SENSORER

Tiltrækning, opmærksomhed og spænding påvirker kroppens signaler. Disse reaktioner giver sig til kende gennem vores uafhængige nervesystem og individuelle fysiologiske adfærd. Disse reaktioner kommer hovedsageligt til udtryk gennem ændringer i blodtryk, hjerterytmen stiger, sved, og hormonel respons. Disse parametre kan måles ved hjælp af en pulstæller og en fugtmåler. Vi gør det derfor muligt at analysere de ubevidste fysiologiske ændringer, som har stor betydning for valg.

HEATMAPS

På baggrund af eyetrack undersøgelser kan man skabe et heatmap, der viser øjets fokus. Herudover kan man med et softwareprogram genskabe det heatmap, man forventer øjet vil følge, samt hvor længe fokus er på f.eks. en brochure, produkt eller hjemmeside. Processen er mindre omkostningskrævende end individuelle heatmaps med testpersoner, og giver stadig en dokumenterbar forudsigelse på omkring 90%. Med andre ord kan eyetrack gengive, hvad brugeren kigger på, på et givent tidspunkt, og ikke hvad vi tror de kigger på. Derved kan vi få vished på, om en funktion, et design, en knap eller en advarselstekst fungerer efter hensigten.

12 13


HVAD KAN JEG BRUGE DET TIL

Træfsikker produktudvikling Når dit produkt skal konkurrere mod andre produkter, gælder det om at skabe opmærksomhed omkring dit produkt, vække emotioner hos brugeren og sikre, at produktet ikke blot motiverer til køb, men også sikrer en fortsat, positiv oplevelse fremadrettet. Her er neuroteorien vigtig for at sikre, at produktet lever op til brugerens behov og drømme.

Sikkerhedsdesign Ikke alle produkter skal vække positive følelser. Det kan være hensigtsmæssigt at designe afskærmende løsninger i farlige situationer. Et farligt arbejdsområde kan indrettes således, at brugeren ubevidst bliver påvirket gennem afværgende og skræmmende signaler. På denne måde opretholdes sikkerheden mest hensigtsmæssigt for brugeren.

Intuitive brugerflader Kan de ansatte anvende maskinerne ved både service, håndtering og når et hurtigt nødstop er nødvendigt? Brugerfladen skal være simpel, så man hurtigt kan udføre de tiltænkte handlinger uden unødvendig tidspilde på at overskue funktionerne.

Salgsfremmende emballage Ser dine kunder dit produkt blandt de konkurrerende produkter på hylden? Hvordan er udpakningsoplevelsen, og medvirker emballagen til genkøb? Emballagen har i høj grad en indvirkning på, hvordan en kunde oplever dit produkt. Helheden er især en faktor - emballage og produkt skal nemlig passe sammen for at øge Kunde:essentiel Stenhøj A/S brandgenkendelse. Varighed: 14 måneder Opgave: Kostoptimering og redesign af billift


Udvikling og optimering af serviceprodukter Hvilken påvirkning har det, når dine kunder står i kø ved kassen eller ikke kan finde det de leder efter? Stress er ofte en faktor når man handler ind, og i butikkerne findes der flere årsager til at stressniveauet stiger, hvilket gør besøget til en ubehagelig oplevelse.

Oplevelses- og velfærdsdesign Hvordan oplever kunde eller borger byens liv, en koncert eller en forlystelsespark? Der findes i dag mange oplevelsestilbud og spørgsmålet er, hvordan man kan skille sig ud fra mængden. Teknikker fra hjerneforskning er et fremragende værktøj, hvor vi kan imødegå disse problemstillinger. Ved hjælp af disse teknikker kan vi i real tid ændre omgivelserne i forhold til, hvad den besøgende oplever, og på den måde skabe det ideelle rum for oplevelser.

Målrettet kommunikation Bliver dit budskab hørt eller er det støj for målgruppen? Vi kan undersøge og måle, hvorledes dit budskab bliver modtaget, og om det efterfølgende bliver husket. Det gælder ikke blot slogans, brochure og tv-reklamer, men også hvis du ønsker at undersøge om din virksomheds brand er gennemgående og bliver modtaget positivt hos din målgruppe.

Optimering af hjemmeside Vil du forlænge besøgendes tid på din hjemmeside, så de rent faktisk oplever de vigtige ting du har at fortælle? På internettet findes der ubeskriveligt mange tilbud, og fungerer den ene hjemmeside ikke, finder man hurtigt en anden. Derfor bør hjemmesiderne være nemt overskuelige for brugeren og påvirke vores ubevidste mekanismer og dermed også valg.


HVORDAN GØR VI? Teori og praktik mødes i skøn forening, Vil du vide, om dine produkter er udviklet i bedste henseende,, udfører vi gerne en test for at sikre, at dit produkt lever op til menneskets strenge krav. Fremgangsmåden vil være forskellige afhængig af, hvad vi skal teste, men følger generelt nedenstående model.

1. Test af nuværende produkt/service f.eks. ved brug af eyetrack, heatmaps eller EEG 2. Analyse af test - falder dit produkt igennem kan vi hjælpe. Udvikling af nyt koncept i forhold til neuroteorien 3. Test og analyse af nyt koncept 4. Evt. justering med efterfølgende test og analyse 5. Lancering

1 TEST

ANALYSE

KONCEPT


2 ANALYSE

EVT. JUSTERING

LANCERING


Thomas Zoega Ramsøy

Head of Research Decision Neuroscience Research Group på CBS Neurons INC.

Christian Jantzen

Professor i oplevelsesdesign og kulturanalyse på AAU

VIDEN BAG PRODUKTUDVIKLING Vi samarbejder med førende forskere For at kunne anvende den opsamlede data praktisk, er det nødvendigt at vide, hvad disse data betyder i den enkelte situation. Vi har hos Artlinco indgået et samarbejde med psykolog og hjerneforsker Thomas Zoega Ramsøy, således at vi i fællesskab kan konvertere data til konkrete løsninger. Thomas Ramsøy er PhD og en af verdens førende kapaciteter indenfor neuromarketing. Ud over at være Associate Professor på CBS og leder af decision Neuroscience Research Group, rådgiver Ramsøy førende virksomheder i, hvordan neuromarketing og tilsvarende metoder giver ny indsigt i forbrugerens vaner og tankegang.

Herudover samarbejder vi med Christian Jantzen, professor i oplevelsesdesign og kulturanalyse. Jantzen er førende ekspert i sansemæssige og emotionelle aspekter ved forbrugeres oplevelser af produkter. Ved siden af vores daglige udviklingsarbejde, afholder vi løbende interne workshops for at opdatere og vedligeholde vores viden, for at sikre, at vi konstant har den nyeste viden til rådighed.


“OM MAN SÆLGER LØSNINGER INDENFOR INDUSTRI, OPLEVELSER, SERVICE ELLER PRODUKTER, ER MENNESKET ALTID INVOLVERET – DERFOR BØR MAN INDDRAGE DERES ADFÆRD OG REAKTIONSMØNSTRE I ALLE TYPER UDVIKLINGSPROCESSER.” Thomas Zoega Ramsøy Forsker, neuropsykologi og -marketing

WHAT’S IN IT FOR ME? Fra indsigt til ægte indsigt Vi gør det muligt for dig at komme backstage, hvor vi fremhæver de afgørende faktorer, der er kernen i dine kunders beslutningsgrundlag.

Essentielt skaber vores løsning bedre rammer for optimering af strategier, præferenceskabende relationer og øgede konkurrencefordele

Forudsigelse af dine kunders adfærd, behov og motivation, skaber ikke kun bedre løsninger, men er samtidig afgørende indikatorer på succes, fremtidige køb, hvilke segmenter der rammes i netop din strategi samt afdækning af markedspotentiale.

True insights er et værdifuldt værktøj i vejen til succes. Tilsammen kan vi skabe bedre forretningsbeslutninger og return on investment for netop din virksomhed.


Artlinco A/S / Jessensgade 1,3 / DK-8700 Horsens / www.artlinco.com / Tel. +45 7020 8036


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.