AMBASSADØRER

At være med til at sætte og påvirke dagsordener på socialområdet er vigtigt for AskovFonden, fordi vi mener, at vi har et ansvar for at være med til at bryde de mange tabuer, der stadig findes ved at være udsat eller i krise. Med henblik på at få skabt den nødvendige debat har vi i år fået to nye ambassadører, som med deres stemmer vil bidrage til at skabe mere synlighed på de områder, hvor der stadig er uløste problemer og tabuer. Sammen med vores ambassadør, Cecilie Lassen vil både Lene Beier og Pilou Asbæk hjælpe os med at sætte fokus på mennesker, der er udsatte.

PILOU ASBÆK

JEG VIL GIVE MENNESKER, DER ER UDSATTE, EN STEMME

Jeg har valgt at blive ambassadør for AskovFonden, fordi de i min optik er ambitiøse på samfundets vegne.

I AskovFonden handler det blandt andet om at forebygge og tage hånd om de mennesker, der er mest udsatte.

Jeg kan godt lide det værdisæt, at de i fonden er optagede af at gøre en forskel for det enkelte menneske, for via det enkelte menneske kan du gøre en forskel for de flere.

den nemmeste, mest åbenlyse løsning på samfundets problemer, men først gennem grundig research indsamler viden, indsigt og oplysning, som kan ændre det, der måtte ønskes. Det kræver nemlig hårdt arbejde, hvis noget grundlæggende skal ændres, i et samfund såvel som i et menneske. Her tænker jeg blandt andet på Mødregrupperne som et smukt eksempel.

Målet med samarbejdet er for mig, at jeg gerne vil være med til at give mennesker, der er udsatte, en stemme, også i samfundet. For jeg tror på, at vi vokser,

når andre tror på os og ønsker os det bedste. Derfor vil jeg stille min erfaring til rådighed for de unge, som har haft en svær start her i livet.

For når hverdagen er svær, er livet svært, og desværre er hverdagene dem, vi har flest af. Vi har brug for relationer - unge med ældre og ældre med unge på tværs af religion, etnicitet og seksualitet, for det er i mødet os imellem, at den her verden bliver relaterbar, at vi finder vores fællesnævnere… at vi finder vores stemme.

- Pilou Asbæk // Ambassadør

LENE BEIER

ALLE FORTJENER AT VÆRE EN DEL AF ET FÆLLESSKAB

Grunden, til at jeg er ambassadør i AskovFonden, er, at jeg har en stemme, som jeg ønsker at bruge fornuftigt. Mit hjerte banker for mennesker, der er ensomme, unge som ikke føler, at de passer ind, og børn der ikke bliver set og rummet i vores samfund.

Jeg er tidligere folkeskolelærer og har arbejdet med udsatte unge på en ungdomspension. Jeg har i det hele taget beskæftiget mig meget med børn i mistrivsel, så det falder ret naturligt også at ønske at være med til at gøre en forskel sammen med AskovFonden.

Unges mistrivsel fylder i den offentlige debat, men jeg synes, vi ser for få konkrete forslag til løsninger og bud på, hvad vi selv kan gøre for at give vores unge flere meningsfulde fællesskaber. Jeg vil gerne stille mig til rådighed og være med til at nedbryde de tabuer, der er omkring udsathed.

Ensomhed er noget, vi skal turde tale højt om. Jeg oplever desværre, at det er et kæmpe tabu, især hvis du står midt i livet, eller som ung oplever ensomhedsfølelsen ved ikke at have nogen. Det er svært at sige højt, men det er vigtigt. Der mangler også et opråb omkring normalitetsbegrebet. Hvad betyder det egentlig at være normal? Og er det overhovedet noget, vi skal stræbe efter? I mine øjne lyder det temmelig kedeligt. Det gør kun, at mange af os kan komme til at føle os uden for på den ene eller anden måde.

Personligt ved jeg selv, hvordan det føles, når ens barn ikke trives. En af mine sønner har haft det svært i mange år. Min mand og jeg gjorde alt for at hjælpe ham men helt ærligt, så var vi ofte på bar bund! Vi anede ikke, hvor vi skulle finde den rigtige hjælp. Der er hjælp at hente i det offentlige, men det er svært, uigennemskueligt og en meget langsommelig proces – især, når man står med et menneske, man elsker, som får det værre for hver dag, der går. Vi tog kampen, lagde arm med systemet og i skrivende stund er vores dreng i de rammer, der passer til ham – og det er vi taknemmelige for, men vi ved ikke, hvor længe han kan få lov til at blive.

Når en ung mistrives, så går det ud over alle. Ikke kun den unge men også søskende, forældre og alle omkring. Jeg vil gerne være med til at gøre systemet mere gennemskueligt både for dem, der har det svært, men også de pårørende.

For hvorfor skal det være så svært at få hjælp i det offentlige system? Når man er udsat, er kampen svær nok i forvejen.

I dag konstaterer vi, at unge mennesker har det alvorligt skidt, men vi hjælper dem ikke med at lave en plan. Det svarer til, at man kommer ind på et hospital med stærke hoftesmerter, og lægen konstaterer, at du har brækket din hofte blot for at sende dig hjem igen med beskeden om, at nu må du selv finde ud af, hvordan du får det bedre.

Kriser rammer os alle. Vi bliver skilt, mister et familiemedlem, får en diagnose, kæmper med angst eller depression eksempelvis, men det betyder ikke, at vi ER vores kriser. Det betyder, at vi HAR en krise, som vi har brug for hjælp til at klare, så vi kan ændre vores livsbane igen. Den hjælp kan man få hos AskovFonden.

- Lene Beier // Ambassadør