3 SKARPE TIL LÆRKE

Lærke // Tidligere elev på Mir Skolerne

HVORFOR KOM DU TIL MIR SKOLERNE?

Jeg har haft det skidt, siden jeg var 4 år gammel. Jeg har diagnoserne ADHD, autisme, panikangst og depression. Da jeg var barn, var jeg overbevist om, at folk var onde bare for at være det, og at alle ville dræbe mig. Jeg følte ikke, at jeg havde noget at miste, ingen fremtid og ingen venner.

Min oplevelse med skolesystemet, inden jeg kom på Mir, var, at alt ved skolen var hårdt. Jeg blev mobbet, fastholdt og låst inde. Jeg blev mødt af lærere, der var ligeglade med mig, indtil det påvirkede dem, og som aldrig gjorde sig umage for at forstå og hjælpe mig. Det gjorde, at jeg ikke stolede på nogen og blev udadreagerende. Jeg kom i mange slåskampe.

I dag kan jeg godt se, at når de fastholdt mig, så var det for at beskytte dem selv og de andre børn, men jeg er helt sikker på, at det havde været anderledes, hvis de havde lyttet til mig og prøvet at forstå mig.

Da jeg kom til Mir, var jeg 10 år gammel. Jeg havde 3 skoleskift bag mig, 2 almindelige folkeskoler og en autist skole. I to år havde jeg slet ikke været i skole.

For mig var det ikke hårdt at skulle kæmpe og være bedst til alting, det var hårdt hele tiden at føle mig som en fejl.

HVORDAN HAR MIR SKOLERNE KUNNET HJÆLPE DIG?

Den primære forskel på at være på en almindelig skole og på Mir Skolerne er, at på Mir møder de en med det, man kan håndtere, med tillid og tid. De har ikke det samme behov for kontrol, og man bliver accepteret for den, man er, og så ser de hele dig og ikke kun din diagnose.

Verdens uretfærdighed fylder meget i mine tanker, og derfor interesserer jeg mig for politik og miljø. Tror man kan sige, at retfærdighed er blevet min driver, mit kompas

Dermed ikke sagt at det var nemt, for det var det ikke, men på Mir følte jeg, at jeg betød noget for nogen, som ikke var tvunget til at holde af mig som mine forældre. Det føltes som en oprigtig interesse, og så gav de mig fred til at tænke, det var så vigtigt.

Det lyder måske underligt, men jeg havde brug for, at de havde medlidenhed med mig og ikke kun tænkte på, hvor hårdt det var for andre at skulle håndtere mig, men at de kunne se, at det var hårdt for mig. Jeg er jo ikke ligeglad med folks reaktioner, hvis jeg var det, så var der jo ikke nogen grund til at tage hensyn til dem. Det fik jeg hjælp til at se på Mir, at forstå mig selv, at finde min vej i verden og dermed kom ønsket om en uddannelse også.

HVORDAN ER DIT LIV I DAG?

Først og fremmest så er jeg glad hver dag. Jeg har venner og hobbyer, og jeg har drømme om, hvad jeg gerne vil. Jeg er snart færdig med gymnasiet og har et snit på 11,3, så jeg er faktisk ret god til at gå i skole. Når jeg er færdig her, så vil jeg på CBS og læse asiatiske og økonomiske studier. Jeg taler kinesisk og er flydende på engelsk. Efter det vil jeg have et spændende job i en stor virksomhed som f.eks. Mærsk.

Jeg tænker stadig, at livet er hårdt, men mit liv er ikke håbløst. Jeg ved, hvad jeg vil i livet. Verdens uretfærdighed fylder meget i mine tanker, og derfor interesserer jeg mig for politik og miljø. Tror man kan sige, at retfærdighed er blevet min driver, mit kompas.