RELATIONEL VELFÆRD

Alternativet Til Bureaukratiet

I den almene forståelse af vores velfærd har vi en systemisk tilgang til at møde mennesker med udgangspunktet om, at mennesker, der søger hjælp, skal passe ind i nogle på forhånd konstruerede kategorier, som skal sikre, at alle får den samme hjælp. I systemvelfærd er det regler, rammer og strukturer, der styrer måden, vi møder mennesker på. Det kan der være fordele i på grund af den umiddelbare lethed ved at sikre, at mennesker får samme service.

Problemet er dog, at mennesker er forskellige, så hvis vi skal behandle mennesker ens, skal vi behandle dem forskelligt. Det kræver, at vi forholder os til det hele menneske, vedkommendes historie og motivation for at skabe forandring.

Virksomme forandringer i socialt arbejde hænger uløseligt sammen med evnen til at skabe relationer til dem, vi skal hjælpe, uanset hvilken form for hjælp, det drejer sig om.

Udgangspunktet i relationel velfærd er både et menneskesyn om, at mennesker kan og vil engagere sig i deres eget liv, hvis de bliver mødt som medmennesker og en antagelse om, at vi skal forstå mennesker i en kontekst.

God hjælp handler om at den støtte, man giver til et andet menneske, tager udgangspunkt i det enkelte menneske ud fra devisen om, at jeg støtter din søgen efter at leve det gode liv. Og fordi hvert liv er forskelligt, møder vi dig, hvor du er og begynder derfra. Du er ikke på en vej, som kan forudbestemmes af andre. Du lever dit livs virkelighed. For at visualisere hvad der er forskellen på systemvelfærd, hvor mennesker skal passe ind i strukturer og rammer og relationel velfærd, hvor vi tager afsæt i det enkelte menneskes historie og ressourcer, har jeg udarbejdet nedenstående model, som illustrerer forskellen på måden, jeg tænker systemvelfærd kontra relationel velfærd. Du kan starte med at stille dig selv spørgsmålet, med hvilket udgangspunkt ønsker du at blive mødt, hvis du har brug for hjælp?

Figuren viser forskellen på at møde et menneske ud fra et systemperspektiv kontra en relationel tilgang.

I AskovFonden har vi, så længe jeg kan huske, haft fokus på mennesket i centrum og en bevidsthed om, at vi nogle gange skal gå omveje for at komme et menneske i møde. Nogle vil mene, at det er en tilgang, vi kan have, fordi vi er en NGO, som ikke er underlagt de samme styringsmæssige vilkår som et offentligt system. Derfor var det med stor glæde, at vi i 2019 indgik et samarbejde med Århus Kommunes familiecenter med henblik på at implementere relationel velfærd på deres myndighedsområde. Konkret var vores rolle at holde oplæg og workshops samt supervisere ledelse og medarbejdere.

Den relationelle tilgang er blevet evalueret af Metodecentret i Århus Kommune og viser, at borgerne føler sig mødt, hørt og forstået, hvilket medfører, at de i højere grad bliver i stand til at varetage deres eget liv med relationel støtte fra rådgiverne.

Den høje effekt sammenlignet med kontrolgruppen viser, at man ved at arbejde tættere sammen med borgeren og uden på forhånd tilrettelagte indsatser kan hjælpe mere proaktivt med de udfordringer, som borgeren står med her og nu i stedet for at igangsætte diverse foranstaltninger, som ikke nødvendigvis hjælper borgeren et bedre sted hen. Hvorved der også ses en økonomisk besparelse sammenlignet med kontrolgruppen.

Samarbejdet mellem Århus Kommune og AskovFonden viser på flere måder, hvordan vi ved at arbejde sammen på tværs af kommune og civilsamfundsorganisation kan udvikle nye sociale løsninger.

En del af den rolle, som jeg har haft, har også været at stille spørgsmål til den praksis, som ofte er baseret på tilgangen, hvad vi plejer at gøre.

Eksempelvis står det ikke i serviceloven, at møder med borgeren skal foregå på kommunens faciliteter, og ved at ændre denne for mange mindre praktiske ting kan vi se, at mange borgere ønsker at holde møderne i eget hjem, fordi det er der, de føler sig mest trygge.

Den mest afgørende faktor for forandringen og resultaterne er, at rådgiverne ikke skal have en plan på borgerens vegne, men først skal lære borgeren at kende og forstå baggrunden for de udfordringer, der er opstået, før der igangsættes tiltag og foranstaltninger. I de interviews, jeg har lavet med familierne, er det tydeligt, at mange gerne vil møde et menneske, der lytter, og som prøver at hjælpe dem til at forstå, hvordan de kan forandre deres liv, så de bliver bedre i stand til at varetage deres rolle som forældre.

Til efteråret 2023 udkommer en bog, som jeg har skrevet, som går i dybden med relationel velfærd som en virksom tilgang til bedre velfærd for færre penge.

Helle Øbo