3 SKARPE TIL OLE

Ole // Klient i Dialog mod Vold

HVORFOR KOM DU TIL DIALOG MOD VOLD?

Jeg kom til Dialog mod Vold, fordi jeg slog. Det har været et problem i hele mit voksne liv, lige fra min første kone. Jeg er også alkoholiker, men jeg drikker ikke mere, det kan jeg ikke tåle, for så kan jeg ikke finde ud af at være det menneske, jeg også er. Ham som er far, ægtemand, sportsmand og en ven, og som ikke slår dem, han elsker.

For mig hang alkohol og vold sammen. Min psykolog og jeg har dykket ned i min barndom og lyst på nogle af de ting, som jeg har skjult. Ikke kun for verden omkring mig, men også for mig selv. Min barndom har været frygtelig. Min far slog min mor, min ene søster blev dræbt af sin voldelige kæreste, og den anden døde også. Der var så meget druk og vold i mit barndomshjem. Jeg har levet i angst, som har gjort, at jeg levede i det skjulte, hvor jeg lod som om, alting var okay.

Som barn passede jeg min skole for at få fred. Jeg blev senere arbejdsnarkoman og en dygtig sportsmand. Jeg fik anerkendelse og succes. Men monstret flyttede med, lige så snart jeg drak, så gik det galt. Sidste år flød bægeret over. Jeg drak mig fuld og slog min nuværende kone. Det var bare det sidste, jeg ønskede. Min kone kender min historie, vi har talt om, at jeg kunne reagere voldsomt, råbe og slå når jeg blev rigtig gal. Jeg ringede til hende fra en bar meget fuld, og hun hentede mig. Men hun kørte mig ikke hjem, hun kørte mig til behandling, og så startede jeg i Dialog mod Vold.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME HER?

Jeg kommer oprindeligt fra Grønland, og det var også der, min barndom var. Da jeg opdagede, at jeg havde seriøst brug for hjælp, flyttede jeg til Danmark, for der var ikke god hjælp til sådan en som mig på Grønland. Jo, måske til at stoppe i en periode, men ikke den type hjælp som gør, at man stopper for altid.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg har lært at tale om det, at trække mig når jeg har brug for det og at passe på mig selv

Dengang jeg drak, drak jeg for at dø. Jeg blev indlagt seks gange. Jeg drak for at glemme, og fordi det skræmte mig at leve. Nu vil jeg leve, være en god far og en god mand. Det med arbejdet er selvfølgelig stadig betydningsfuldt, det er min sport også, men det er ikke det vigtigste længere.

Jeg har fået fuldstændig fantastisk hjælp i Dialog mod Vold. Min psykolog kan helt klart se igennem mig, se når jeg har prøvet at manipulere hende, og hun har givet mig værktøjer til at håndtere min sorg og min vrede. Det, at være en der slår, er en del af min fortid, det har jeg lært at acceptere, men det er ikke en del af min fremtid. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har lært at tale om det, at trække mig når jeg har brug for det og at passe på mig selv. Jeg kender mig selv så meget bedre nu og tillader mig også at værdsætte mig selv. For det at være en der slår, det er ikke definerende for, hvem jeg er, det er noget, jeg har gjort og noget, jeg har lært ikke at gøre mere.

HVAD ER DET VIGTIGSTE, DU TAGER MED DIG FRA DIN BEHANDLING?

Mit liv er i Danmark nu. Min kone er dansk, og vi har en dejlig dreng sammen. En helt almindelig familie. Hvis det skal være min families fremtid, så skal jeg mærke efter og passe på mig selv, så fortidens spøgelser ikke vender tilbage.

Som udsat fra et voldsramt hjem vidste jeg ikke, hvordan en god familie er sammen. Det er for eksempel svært for mig at være i det meget harmoniske, fordi det er anderledes end det, jeg kender. Når jeg mærker det, så kan jeg nu gøre det simpelt. Koncentrere mig om det nære, lege med min dreng, på den måde gør jeg det mindre, så jeg kan håndtere det.

Jeg kan nu tænke klart. Stoppe, tænke og handle. Hvis jeg ikke gjorde det, så ville jeg ikke nå nogen steder. Jeg er ikke perfekt, men jeg reagerer ikke voldsomt længere. Hvis jeg må komme med et råd til andre, der kæmper med fortidens spøgelser, så er det at tale om det, tal og få hjælp, det bringer ro og et helt andet liv med sig.