4 minute read
3 SKARPE TIL AIDA
Aida // Som kommer i AskovFondens Socialpsykiatri ASPA
HVORFOR KOM DU TIL ASPA?
Da jeg første gang kom til ASPA, havde jeg det skidt, jeg var på kontanthjælp, og min angst gjorde, at jeg ikke kunne gå ned og handle, gå på arbejde eller opretholde en hverdag. Jeg havde en ret klar ide om, hvad jeg gerne ville, men alt virkede urealistisk og uopnåeligt.
Siden jeg var teenager, har jeg haft slem angst, særligt social angst og har ikke kunnet bo hjemme. Da jeg var 15 år, blev jeg indlagt på en åben psykiatrisk afdeling, da jeg blev ret deprimeret. Der boede jeg i otte måneder, indtil jeg kom på et opholdssted og så videre til Thorupgården, da jeg fyldte 18. Det var ren opbevaring, og her fortalte de mig, at jeg skulle forvente at være på antidepressiv medicin resten af mit liv, og de anbefalede mig at gå på førtidspension, for jeg ville nok ikke kunne have et arbejde.
Jeg skyndte mig at flytte ud derfra, prøvede forskellige ting og flyttede så på ungdomsherberg, men jeg fik det dårligere og dårligere. Da jeg var midt i tyverne, mødte jeg en sagsbehandler på kommunen, der fortalte mig om ASPA, det lød som et rart sted, og så lå det lige om hjørnet fra, hvor jeg boede.
HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME I ASPA?
Når man som jeg har en utryg tilknytning og har døjet med ikke altid at kunne stole på folk, så er det helt utroligt at finde et sted som ASPA. De mennesker, der er her, har været min livslinje. Jeg er blevet mødt med tillid, tro på at jeg er god nok lige præcis, som jeg er, og samtidig er jeg blevet udfordret på flere områder. At jeg står stærkt i verden i dag er 100% overvejende på grund af ASPA.
De lyttede til mine drømme om, hvad jeg gerne ville, og så har vi lagt en plan sammen. Og når min selvtillid forsvandt, så har de mødt mig med nysgerrighed, tillid og et kærligt skub i ryggen. De har blandt andet hjulpet mig med at skrive min ansøgning til psykologistudiet, at tilegne mig relevante erfaringsmuligheder, blandt andet på Københavns Universitets forskningsafdeling og at søge arbejde.
Jeg er netop ved at færdiggøre min bachelor i psykologi på Københavns Universitet, og det kunne jeg ikke have gjort uden hjælp fra ASPA. Ved siden af har jeg lavet frivilligt forskningsarbejde og haft to studenterjobs. Næste skridt er at søge om kandidatoptag.
På sigt, når jeg er helt færdig med min uddannelse, vil jeg gerne arbejde på Glostrup Hospital, hvor de har en psykiatrisk afdeling for spædbørn, hvor man arbejder med tilknytning og udviklingstraumer. Det kan jeg selv genkende, jeg synes, det er spændende, og jeg vil gerne gøre en forskel, så andre ikke skal kæmpe hele livet.
HER DER NOGET VED ASPA, DU SÆRLIGT VIL FREMHÆVE?
Det helt særlige i ASPA er de mennesker, der arbejder der. De er så professionelle, og der er flere forskellige fagligheder, så det er altid muligt at få hjælp. Jeg ved godt, at de er på arbejde og ikke er min familie, men det er et trygt sted, når alt andet virker svært. Man kan mærke, at de mennesker, der er her, de vil dig det godt.
Jeg er stolt af min egen rejse og hvor, jeg er nået til. Jeg kan stadig slås med angst og være depressiv i mit humør, men jeg kan arbejde med det. Jeg er i dag helt ude af det psykiatriske system. Jeg har selv valgt stadig at gå til psykolog, men det betaler jeg selv for. Når jeg kommer i ASPA i dag, så er det som regel for at hilse eller få en god snak.
