AskovFonden Årsberetning 2016 by AskovFonden

IKKE SYSTEMET

ÅRSBERETNING 2016

VELFÆRD FOR MENNESKET

AskovFonden Årsberetning — 2016

“ VORES LØSNINGER BYGGER RELATIONER TIL UDSATTE BORGERE I DANMARK MED DET MÅL, AT DE FÅR STYRKEN OG MODET TIL AT TAGE ANSVAR FOR DERES EGET LIV OG DET SAMFUND, DE ER EN DEL AF ”

INDHOLDS FORTEGNELSE VELKOMSTTEKST AF HELLE ØBO — Hvorfor relationsvelfærd / S. 6 KERNEFORTÆLLING — Fordi alle vinder når ingen taber / S. 12 BLOGUDDRAG — Det kan betale sig at investere i mennesker / S. 14 KURSUSPORTALEN — Viden og værktøjer på socialområdet / S. 20 EFFEKTMÅLING — Effektmåling af sociale ydelser / S. 22 ØKONOMI — Hvor kom pengene fra, og hvad gik de til / S. 24 AFDELINGSBESKRIVELSER — AskovFondens afdelinger / S. 26

AskovFonden Årsberetning — 2016

“Menneskers værdighed og relationer skal tilbage i centrum for udvikling af vores velfærdssamfund, og samtidig skal vi turde tale om økonomi, når vi taler velfærd”

Velkomsttekst af Helle Øbo — Hvorfor relationsvelfærd

HVORFOR RELATIONS - VELFÆRD? Hvert år er der nye ord og begreber, som er med til at sætte retningen og udviklingen indenfor socialområdet. Når jeg kigger tilbage på 2016, er dét ord, jeg har brugt flest gange, og som har været omdrejningspunktet i alt vores arbejde i AskovFonden, relationsvelfærd. Relationsvelfærd er for mig blevet den nye term for præcis dét, der kan reaktivere og genskabe vores velfærdssamfund, hvor alle borgere får en stærkere stemme og styrker vores fællesskab, foreningsliv og frivillighed. I AskovFonden er mantraet: Mere tillid + stærkere relationer = bedre velfærd. AskovFonden startede i 1943. Initiativet blev taget af nogle elever fra Askov Højskole, som – inspireret af settlementideen, der stammer fra England og USA – ”settled down” blandt socialt udsatte på Nørrebro med det ønske at forbedre de svages rettigheder og hjælpe med sociale problemer – og derved mindske undertrykkelse og social eksklusion. Kongstanken var, at hjælpen skulle skabes mennesketil-menneske, altså i tæt forbindelse og i relation mellem den ressourcestærke og ”den trængende”. I dag – mere end 70 år senere – er det grundlæggende udgangspunkt for AskovFondens arbejde stadig mennesket som omdrejningspunkt for forandring og opbygning af stærke relationer.

Det er det, fordi vi (ligesom i 1943) tror på, at relationen er afgørende for forandring, og at det er det enkelte menneske, der kender sine egne ressourcer bedst. Dermed er mennesket selv – via sparring og en intensiv indsats – med til at finde den løsning, der kan skabe den bedste og mest positive individuelle forandring. I 2016 er vi blevet endnu mere bevidste om effekten af vores relationelle indsatser. Derfor har vi været optagede af at komme i dialog med omverdenen om, hvordan vi sammen kan udvikle bæredygtige sociale velfærdsløsninger, som kan komme langt flere til gavn og få mennesker til at gå fra at være udsatte til at blive et aktiv for samfundet.

VI TÆNKER VELFÆRD FØR SYSTEM Udviklingen af Danmarks systemvelfærd har haft langt større konsekvenser, end nogen kunne forudse. Vi har skabt et samfund med for meget styring, kontrol og bureaukrati, mangel på åbenhed og tillid, mindre plads til faglighed, meget lidt rum til at arbejde helhedsorienteret på tværs af sektorerne og manglende inddragelse af civilsamfundet, som er et vigtigt tandhjul for god velfærd. I dag bliver vi nødt til at gentænke vores velfærdssamfund og måden, vi arbejder på i forhold til sociale tiltag.

AskovFonden Årsberetning — 2016

“ VI SYNES, DET ER VIGTIGT AT TALE MED HINANDEN... 8

Vi skal tænke velfærd før system. Borgeren og den udsattes evner, behov og ønsker før systemets. Dét kalder vi relationsvelfærd. Fordi dét at bygge bro og opbygge relationer mellem mennesker er en forudsætning for, at kunne styrke vores sociale velfærdskit i samfundet.

TILLIDEN SKAL TILBAGE Jeg tror på, at tillid er en af grundstenene for, at få sammenhængskraften tilbage i vores samfund. Tillid til hinanden og tillid til at de mennesker, som står i udenforskab, har evner og kompetencer til at komme videre i deres liv. Alle mennesker er vigtige og værdifulde. Dét skal vi blive meget bedre til at fremelske. Vi skal vise tillid og give lighed til de mennesker, som måske aldrig har fået chancen før. Vi skal styrke mennesker til at tage ejerskab over deres eget liv. Når mennesker føler sig mødt med tillid, er det min erfaring, at de også møder deres medmennesker med tillid, og dermed er grundlaget for at opbygge et netværk og fællesskab med andre mennesker til stede. Med andre ord vil vi give ejerskabet og ansvaret tilbage til mennesker, som står i udenforskab.

MENINGSFULDE FÆLLESSKABER En af de vigtigste opgaver i AskovFonden er at inkludere mennesker i fællesskaber, store som små. At få hvert enkelt menneske til at føle sig betydningsfuld og værdsat. Derfor har vi i 2016 været optagede af at åbne verden op og samtidig invitere verden indenfor. Derfor var det med stor begejstring, at AskovFonden blev udvalgt som partner til Roskilde Festivalens holdningsarbejde med overskriften EQUALITY: STAND UP FOR YOUR RIGHTS. Det betød, at brugere på tværs af AskovFondens afdelinger var med til at planlægge og afholde events på Rising-området i optakten til Roskilde Festivalen 2016. Det blev for alvor meningsfuldt, da vi stod på festivalen og oplevede, at sårbare og udsatte unge – i fællesskab – bidrog til at tage ansvar og ejerskab for deres arrangementer. Lige så spændende og vigtig var dialogen – der opstod med andre unge – om emner, som traditionelt er svære at tale om. Her bidrog AskovFondens unge rollemodeller til, at andre unge fik indsigt i en ellers lukket verden med mange tabuer og misforståelser. Et andet vindue til verden er Folkemødet, som vi traditionen tro afholder i AskovFondens telt på Kæmpestranden. I år havde vi 10 debatter, der handlede om alt fra sociale investeringer til personlige fortællinger fra brugere om deres oplevelser om, at gå fra at være udsat til at blive en del af et meningsfuldt fællesskab.

Velkomsttekst af Helle Øbo — Hvorfor relationsvelfærd

OGSÅ OM DET, DER ER SVÆRT” Det måske vigtigste på årets folkemøde var, at vi igen fik mulighed for at debattere fremtidens velfærd med både politikere, meningsdannere og brugere, og at vi dermed var med til at påvirke debatten og diskussionen om fremtidens bæredygtige velfærdsløsninger.

Vi er en moderne NGO i samfundet, og ét af vores strategiske mål er at give stemme til de mennesker, som ellers ikke bliver hørt i debatten. Med andre ord, AskovFonden vil tale om det, ”man” ellers ikke taler om – vold i familien, psykisk sygdom m.v.

VI STYRKER DE UDSATTES STEMME

Vi synes, det er vigtigt at tale med hinanden – også om det der er svært. Derfor er vi glade for, at vores brugere hver dag er modige og åbne overfor at gå i dialog med os og med omverdenen om deres syn og perspektiv på sociale løsninger.

I 2016 har vi skabt en større berøringsflade med den brede offentlighed. Dette skyldes ikke mindst lanceringen af vores nyhedsbreve, blogindlæg og de populære #Energishots. #Energishots er AskovFondens morgenmøder, som vi afholder fire gange om året, hvor fokus er vidensdeling, diskussion og fælles refleksion over aktuelle emner inden for sociale forandringer og nye måder at tænke velfærd på. 2016 var også året, hvor vi lancerede vores kursusportal. Gennem den nye portal ønsker vi at formidle den viden, vi har fra praksis, så flere kan få glæde af vores erfaringer og målrettede indsatser. Vi tilbyder kurser, workshops og supervision med det formål at skabe social bæredygtighed i vores samfund. AskovFonden er en non-profit organisation, så når du køber et kursus hos os, investerer du direkte i nye sociale løsninger, og får konkrete værktøjer til at bruge de mest målrettede og effektive indsatser.

Jeg har oplevet, at mine personlige blogindlæg har affødt mange holdninger til vores arbejde. Det er både positive og kritiske stemmer, og vi tilstræber at have dialog med alle, der har lyst til at engagere sig i vores syn på udsathed, sociale indsatser og meningsfulde investeringer på socialområdet.

DET VIL VI I 2017 Menneskers værdighed og relationer skal tilbage i centrum for udvikling af vores velfærdssamfund, og samtidig skal vi turde tale om økonomi, når vi taler velfærd. Hvis vi kan dokumentere, at vores sociale løsninger har effekt, kan vi bedre overbevise omverdenen om, at det kan betale sig at investere i mennesker.

AskovFonden Årsberetning — 2016

DEN RIGTIGE INVESTERING I SOCIALPOLITIK 10

Et af de paradigmer, der er forbundet med socialpolitik er, at vi er dårlige til at beregne, hvad det alternativt koster at investere i sociale velfærdsløsninger. Ikke mindst hvad det koster, hvis vi ikke handler i tide. Det har store konsekvenser for de mennesker, som har brug for hjælp, fordi vi i dag oftest handler reaktivt og finder på lappeløsninger frem for at være proaktive og forebyggende. Vi har et mindsteindgrebsprincip i landets kommuner, der betyder, at vi skal tilbyde den mindst indgribende foranstaltning. Det kan give god mening, når indsatsen er målrettet et specifikt problem, der skal løses her og nu. Men hvis vi taler om indsatser til de allermest udsatte, er det en decideret dårlig investering ikke at gøre det rigtige fra starten. Vi møder mange mennesker, som har flere udfordringer på samme tid. Eksempelvis en ung hjemløs uden uddannelse og arbejde, som er psykisk sårbar, og som har stået udenfor samfundets fællesskab gennem en længere periode. Når den unge hjemløse bliver tilknyttet op til fire forskellige forvaltninger og ligeså mange forskellige indsatser, så er det næsten dømt til at mislykkes. Her vil AskovFonden i stedet fokusere på den primære udfordring, som er den vigtigste i mødet med den unge, og efterfølgende arbejde målrettet med at få de øvrige udfordringer løst med den unge i centrum. Det betyder, at vi i stedet for at være tilknyttet flere forvaltninger og indsatser, løser alle problemer under ét tag med én og samme relationsmedarbejder i en sammenhængende og kontinuerlig periode.

“VI GLÆDER OS TIL AT GÅ I DIALOG MED UNGE OM TEMAET KULTUREL LIGHED..."

Velkomsttekst af Helle Øbo — Hvorfor relationsvelfærd

ROSKILDE, FOLKEMØDE, KONFERENCE OG UNGDOMSFOLKEMØDE I 2017 vil vores vindue til omverdenen være fokuseret på fire begivenheder; en konference på Christiansborg, hvor vi præsenterer vores tanker, praksis og viden om det, vi kalder relationsvelfærd. Konferencen bliver bygget op omkring nogle cases fra virkeligheden, og vores ønske er at få skabt en fremadrettet dialog om, hvad der skal til for at udvikle fremtidens bedste velfærdsløsninger. På Folkemødet vil vi traditionen tro være til stede med vores telt på Kæmpestranden med det mål at afholde meningsfulde debatter, der flytter noget. I samarbejde med Roskilde Festivalen er vi allerede i gang med at planlægge årets event med vores brugere. Vi glæder os til at gå i dialog med unge om temaet ‘kulturel lighed’.

Som noget nyt i år vil AskovFonden også være til stede på Ungdommens Folkemøde til september. Der ser vi frem til at komme i dialog med endnu flere unge mennesker, som har brug for nye venskaber, relationer og fællesskaber. Som jeg skrev i indledningen af denne årsberetning, ser vi det som en naturlig del af AskovFondens arbejde, at gå ud i verden og være med til at skabe debat om vores alle sammens velfærdssamfund. At få brudt nogle af de tabuer, der omgiver livet som udsat og vigtigst af alt: At blive klogere sammen med alle de andre interessenter og aktører, som også er optagede af at skabe nye meningsfulde og bæredygtige velfærdsløsninger og fællesskaber i vores samfund. Fordi alle vinder når ingen taber. Kærligst

HELLE ØBO

Adm. direktør AskovFonden

Jeg tror på, at måden hvorpå vi får brudt systemvelfærdsparadigmet er, at tage fat på nye finansieringsmodeller, som – udover at beregne, hvad det har af omkostninger at investere i bæredygtige sociale løsninger – også kan påpege, hvor dyrt det er at vente til mere indgribende sociale foranstaltninger er nødvendige. Én af de finansieringsmodeller er ‘payment by result’. Her investerer en fond i en social indsats ”en prototype”, som AskovFonden er med til at udvikle og dokumentere. Den sociale indsats afsættes så til kommunen, som kun betaler for den målrettede indsats, der er gennemprøvet og har opnået de mål og resultater, som er aftalt mellem kommunen og AskovFonden.

AskovFonden Årsberetning — 2016

— KERNEFORTÆLLING

FORDI ALLE VINDER, NÅR INGEN TABER

Kernefortælling — Fordi alle vinder, når ingen taber

kvinder og 13.000 mænd bliver hvert år udsat for vold fra deres partner

AskovFonden er en NGO, der siden 1943 har udviklet løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer. Vores løsninger bygger relationer til udsatte borgere i Danmark med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. I et samarbejde med AskovFonden går borgerne fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet. I vores seks afdelinger tilbyder vi hjælp og støtte til over 2000 mennesker hvert år. AskovFonden har i mere end 70 år dannet fortrop i udviklingen af nye sociale løsninger. Vi har eksempelvis stået bag oprettelsen af de første mødregrupper i Danmark (1943), socialpsykiatrien (1975), døgnbehandlingstilbud til mennesker med spiseforstyrrelser (1983), SSP-samarbejdet (1984) og Dialog mod Vold (2001). I 2013 etablerede vi KBH+, hvor vi bygger bro mellem unge, uddannelse og arbejdsmarkedet.

Vi er optagede af, at blive klogere undervejs. Derfor har vi udviklet dokumentationsmodellen AIM (Assessment Intervention Model), som vi bruger til effektmåling, evaluering og udvikling af vores sociale indsatser. Vi arbejder målrettet på at indføre en bedre dokumentationspraksis generelt i socialt arbejde i Danmark, og vi er optagede af at afprøve og konsolidere nye finansieringsmodeller for bæredygtigt socialt arbejde.

AskovFonden Årsberetning — 2016

Bloguddrag — Det kan betale sig at investere i mennesker

— BLOGUDDRAG

DET KAN BETALE SIG AT INVESTERE I MENNESKER LÆS ALLE HELLE ØBO'S BLOGS PÅ ASKOVFONDEN.DK I Danmark har vi en velfærdsmodel, der bygger på et ansvar om at tage hånd om de svageste. Mennesker der på et tidspunkt i deres liv har brug for hjælp til at komme på benene igen. Denne intention er god, og indeholder muligheden for at give mennesker styrken og modet til at tage ansvar for deres liv og det samfund, de er en del af. Problemet er blot, at vi handler for sent. Vi må gentagne gange konstatere, at sager – der burde blive taget hånd om – først får opmærksomhed, når problemerne er så store, at de nærmer sig en katastrofe, både for det enkelte menneske, men også i omkostninger for samfundet. Løsningen fra mit perspektiv er, at vi ændrer vores velfærdsmodel til en mere proaktiv og ansvarlig model. En model, som sikrer en lovgivning, der gør, at mennesker – der har brug for hjælp, og som gerne vil tage ansvar for deres adfærd – altid har muligheden for at få hjælp. I den nuværende situation er de menneskelige omkostninger selvsagt store, og vi risikerer tilmed at producere mennesker, der bliver afhængige af overførselsindkomster frem for mennesker, der tager ansvar for og bidrager til det samfund, de er en del af.

AskovFonden Årsberetning — 2016

VI BRUGER

DEN 4. SEKTOR OG DEN MENINGSFULDE SAMSKABELSE 16

I disse tider taler flere om den 4. sektors betydning for fremtidens udvikling af nye velfærdsløsninger. Da vi i AskovFonden dagligt beskæftiger os med dette både i teori og praksis, er vi også både nysgerrige og engagerede i denne udvikling. Det centrale i den 4. sektor er behovet for nye typer af fællesskaber - nye steder at samles, hvor vi udnytter hinandens forskellighed til at udvikle os og skabe resultater, der er ud over det, vi kan formå hver især. Jeg tror, at der er så stor opmærksomhed omkring den 4. sektor og samskabelse, fordi vi ser behovet for nye veje til velfærd og vækst gennem nye typer af fællesskaber og partnerskaber. Min drøm er, at den 4. sektor fortsat vil bidrage til at skærpe fokus på, at det er afgørende at skabe meningsfulde fælleskaber på tværs af de eksisterende sektorer – og med civilsamfundet som vital aktør. Jeg tror på det, netop fordi alle har brug for at høre til og føle sig som værdifulde medskabere i meningsfulde fælleskaber.

HVEM HAR ANSVARET FOR DEN GODE INTEGRATION? Det nærliggende og lette svar er politikerne. Desværre tror jeg ikke på, at de kan løse det alene. I min optik ligger ansvaret hos os alle sammen! Og før vi erkender, at det er alle os, som er en del af dette samfund, der kan bidrage til den gode integration, før når vi ikke i mål med det, de allerfleste vel ønsker: nemlig at mennesker – der kommer hertil i nød – bliver hjulpet på vej med henblik på at tage ansvar for deres eget liv og blive en del af det samfund, de skal leve i.

Jeg synes, vi ALLE skal kigge indad og handle udad, og dermed vise at danske værdier også handler om fællesskaber med dem, vi ikke kender. AskovFonden har igennem mere end 70 år været med til at udvikle sociale velfærdsløsninger i samarbejde med erhvervslivet, kulturlivet og andre aktører, og vi har også en forpligtelse til at handle på den integrationskrise, der lever lige nu. Derfor har vi taget et initiativ til at udvikle nogle nye modeller for meningsfulde fællesskaber, som kommer til at inddrage etniske familier, der er blevet succesfuldt integreret. Målet er, at disse familier – med troværdighed og viden – kan være med til at vise vejen for de mennesker, der kommer hertil, og som på sigt skal blive en del af det danske samfund. Så hvis du har noget, du kan bidrage med til dette nye arbejde, så vil vi gerne høre fra dig.

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE PENGE En procent af borgerne har så tunge og komplekse sociale problemer, at de tegner sig for 30 procent af de kommunale velfærdsudgifter. Flere kommuner er nu i gang med at effektivisere indsatsen over for de tungeste sociale borgere. Danmarks nuværende velfærdsmodel har længe været under pres. Det stærke og ensidige fokus på økonomi og udgifter, opbygningen af rigide bureaukratiske systemer, større krav til kontrol og styring/måling af tid og ressourcer, kasse- og systemtænkning har store konsekvenser – både økonomisk og menneskeligt. I Danmark, hvor vi ellers har en lang og stærk tradition for at løse problemer i fællesskab, står vi med et historisk tab af social kapital, en tiltagende individualisme og passivitet. Menneskelige relationer er blevet til økonomiske relationer, hvor systemet opleves vigtigere end mennesket. Endelig har vi en udeblevet vækst, og et vedblivende presset finansielt miljø.

Bloguddrag — Det kan betale sig at investere i mennesker

MILLIARDER PÅ SOCIALE INDSATSER I DANMARK

MILLIARDER PÅ SOCIALOMRÅDET BLIVER BRUGT I BLINDE

Som det foregår nu, starter vi forfra hver eneste gang uden at bruge vigtige indsigter fra tidligere. Vi er ineffektive og uprofessionelle, når det drejer sig om at opsamle viden, som vi kan bygge videre på. Risikoen er, at vi dermed bliver inkompetente til at kvalificere indsatserne for dem, der har allermest brug for det. I AskovFonden er ét af vores vigtigste mål hele tiden at blive klogere på vores målgrupper og på, hvad der virker for den enkelte. Derfor har vi i 17 år dokumenteret, hvad der kommer ud af de indsatser, vi tilbyder. Hvis vi ikke kan dokumentere, at en social indsats virker, så har vi den ikke. Så enkelt er det.

Hvert eneste år bruger vi 45 milliarder på sociale indsatser i Danmark. Forskning viser, at det blot er 10 procent af disse indsatser, som bliver dokumenteret, og som vi derfor kender til effekten af. Med andre ord kender vi ikke effekten af de resterende 90 procent, hvilket betyder, at vi bruger 40,5 milliarder uden at vide, om vi får noget ud af dem - og i givet fald hvad. Det er ikke kun bekymrende i forhold til det enkelte menneske, der har brug for at blive mødt med den rigtige hjælp, men også en yderst kritisabel måde at forvalte penge på. Hvorfor det er så udfordrende at tale om og realisere dokumentation på effekt, når det gælder socialt arbejde? Det forstår jeg simpelthen ikke. Det altafgørende for mig er, at hjælpen virker for den enkelte, fordi jeg ved, hvor meget det betyder, at få den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt. Jeg har arbejdet med mennesker i 20 år. Mennesker der er udsatte eller har brug for hjælp i en korterevarende livskrise. Det undrer mig, at vi ikke er blevet bedre til udvikle, implementere og systematisere metoder til at identificere forandringsnøgler, som flere mennesker kan få gavn af.

Mandag Morgen, uge 32

Skærpede budgetter og økonomiske begrænsninger er blevet en grundforudsætning i det offentlige - the new normal, hvor den store udfordring ligger i, at finde løsningen til, hvordan vi nytænker den offentlige sektor med det formål at skabe bedre og mere effektiv velfærd for færre penge. Vi må radikalt genoverveje, hvordan staten leverer en række af sine lovbestemte indsatser og hvem, der leverer dem. Den nye økonomi vil helt sikkert give os udfordringer, men vi skal se dette som en mulighed for at innovere og gøre det bedre.

AskovFonden Årsberetning — 2016

ANTALLET AF UNGE HJEMLØSE ER STEGET MED SIDEN 2009

29 %

ER DET ET SAMFUND VÆRDIGT, AT ANTALLET AF UNGE HJEMLØSE STIGER? Det er langt fra nogen statshemmelighed, at antallet af hjemløse har været stigende siden 2009 — og fortsat vokser. Det kan til gengæld undre, at der ikke for alvor er taget hånd om den triste udvikling og sat nye initiativer i søen, der kan skabe en langt mere helhedsorienteret løsning for de hjemløse. Den største stigning i antallet af hjemløse er blandt de unge i alderen 25 til 29 år. Her er antallet af hjemløse steget med 29 procent siden den forrige kortlægning i 2009.

Vi har brug for at lave en kortlægning af unge hjemløse og arbejde med helheden frem for med fragmenter af de unges liv. Vi skal først og fremmest sikre en god overgang fra herberg til bolig, og sikre koordinering og sammenhæng mellem systemets indsatser. Jeg vil vove den påstand, at vi først kan hjælpe unge hjemløse, hvis vi tør erkende, at det er helhedsløsninger, der skal til. Løsninger som afhjælper både årsager og symptomer for de unge. Hjemløshed handler oftest om flere udfordringer end hjemløshed. Hvis vi ikke sikrer os, at vi giver den rigtige hjælp, på det rigtige tidspunkt, så er risikoen for tilbagefald ikke kun sandsynlig, men meget stor, og mange af de unge risikerer at ende med et liv i udenforskab.

Bloguddrag â&#x20AC;&#x201D; Det kan betale sig at investere i mennesker

AskovFonden Årsberetning — 2016

— KURSUSPORTALEN

VIDEN OG VÆRKTØJER DER VIRKER PÅ SOCIALOMRÅDET Hvis du vil have den nyeste viden, og de mest effektive værktøjer og metoder for sociale indsatser, så tilbyder AskovFonden en bred vifte af skræddersyede og målrettede kurser. De henvender sig til alle professionelle, som arbejder med forebyggelse, tidlig indsats, behandling og konkrete indsatser på socialområdet.

AskovFonden er en non-profit organisation. Det betyder, at når du deltager i et kursus hos os, får du ikke alene den nyeste viden om de metoder, som virker inden for socialpolitikken. Du er også med til at investere i nye sociale velfærdsløsninger.

HVAD FÅR DU UD AF ET KURSUS HOS ASKOVFONDEN?

HVILKE EMNER AFHOLDER ASKOVFONDEN KURSER OM?

•

Nyeste viden og værktøjer på et højt fagligt niveau på socialområdet

•

Konkrete redskaber fra landets dygtigste sociale eksperter

• • • • • •

•

En skræddersyet og målrettet kursusdag, der tager udgangspunkt i kursisternes egen hverdag

Børn og unge Beskæftigelse Spiseforstyrrelser Vold i nære relationer Recovery Effektmåling

AskovFonden Årsberetning — 2016

— EFFEKTMÅLING

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE YDELSER 22

ASKOVFONDENS EFFEKTMÅLINGSMODEL HEDDER AIM

SKABER JERES INDSATSER SOCIALE FORANDRINGER?

AIM står for Assessment- and Intervention Model (udrednings- og interventionsmodel) og er en statistisk, praksisnær og letanvendelig udrednings- og effektmålingsmodel. AIM er udviklet af AskovFonden i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet i 2001.

De fleste organisationer på det sociale område svarer ”ja” på dette spørgsmål. De ved, at de påvirker deres målgruppe positivt med deres projekter, indsatser eller forløb. Men de færreste ved hvilken konkret forandring, de bidrager med — og endnu færre ved i hvilket omfang, det sker og hvem i deres målgruppe, der flytter sig mest og hvorfor. AIM kan give dig og din organisation disse svar.

HVILKEN INDSIGT OG VIDEN FÅR VI GENNEM AIM? AIM giver dybdegående baggrundsviden om vores målgrupper, således at vi kan målrette indsatsen fra starten og måle den sociale forandring, som vores indsats/forløb skaber. Indsigterne fra effektmålingerne bruger vi blandt andet til at: 1. Skabe tættere relationer med vores brugere 2. Udvikle nuværende og nye indsatser 3. Opnå både offentlig og privat finansiering AskovFonden har mere end 16 års erfaring i at kvantificere og måle sociale forandringer, og foretager daglige effektmålinger i vores 6 afdelinger.

KONTAKT ASKOVFONDENS VIDENSCENTER AskovFondens Videnscenter hjælper eksterne organisationer med at konkretisere deres dokumentationsbehov. Vi tilbyder rådgivning og salg af vores udrednings- og effektmålingsmodel AIM. For mere information ring venligst til Tine Freiesleben på 24 82 03 02 eller skriv på tf@askovfonden.dk

Effektmåling — Effektmåling af sociale ydelser

AskovFonden Årsberetning — 2016

HVOR KOM PENGENE FRA I 2016

ANDRE INDTÆGTER

PRIVATE FONDE

SOCIALMINISTERIET

35 %

KØBENHAVNS KOMMUNE

KRIMINALFORSORGEN

22 %

ANDRE KOMMUNER

15 % 3%

FURESØ KOMMUNE

GENTOFTE KOMMUNE

Økonomi — Hvor kom pengene fra, og hvad gik de til

HVAD GIK PENGENE TIL I 2016

11 %

ENKELTSTÅENDE PROJEKTER

13 %

VOLDSRAMTE FAMILIER

ADMINISTRATION

SAMVÆRSTILBUD O.L.

43 %

BØRN OG UNGE

BESKÆFTIGELSESTILTAG

13 %

SPISEFORSTYRRELSER

AskovFonden Årsberetning — 2016

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

— AFDELINGSBESKRIVELSER

VORES AFDELINGER AskovFonden er en NGO, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer. Vores løsninger bygger relationer til udsatte borgere i Danmark med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. I et samarbejde med AskovFonden går borgerne fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet. I vores seks afdelinger tilbyder vi hjælp og støtte til over 2000 mennesker hvert år.

AskovFonden Årsberetning — 2016

MIR SKOLERNE 28

Mir Skolerne er specialskoler/behandlingsskoler for udsatte og psykisk sårbare børn. Børnene er normalt begavede, men har udfordringer indenfor fx autismeområdet, ADHD, OCD, angst eller har socio-emotionelle problemstillinger. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer og styrker, og giver eleverne de bedste muligheder for faglig læring, personlig udvikling og trivsel, så de kan vende tilbage til den ordinære folkeskole.

ÅBNING AF NATURSKOLEN I marts 2016 åbnede Mir Skolerne Naturskolen i Ledøje. Det er en skole, hvor naturen og andre aktiviteter bliver brugt til at ramme elevernes læringsporte endnu bedre. Der bliver således skabt flere muligheder for at konstruere et individuelt tilpasset lærings-miljø til hver enkelt elev. Forskning viser, at udsatte og psykisk sårbare børn – og børn generelt – profiterer af at lære og være i naturen. Så Naturskolen er en behandlingsskole i øjenhøjde med de elever, der lærer bedst ved at bruge sanserne. Vores vision er at støtte eleverne i at finde styrken og troen på, at de rummer potentialet til at udvikle sig og skabe det liv og den fremtid, de selv ønsker.

Afdelingsbeskrivelser â&#x20AC;&#x201D; AskovFondens afdelinger

AskovFonden Årsberetning — 2016

" INTET ER

RELIGION, 30

NYT EVIDENSBASERET KONCEPT FOR ELEV- OG FORÆLDRESAMTALER

MIR SKOLERNES LÆRINGS- OG BEHANDLINGSSTRATEGI

I vinteren 2016 er Mir Skolerne gået i gang med at implementere evidensinformerede elevsamtaler og forældresamtaler. I elevsamtalerne benyttes Poul Nissens Læringsskema og Trivselsskema, hvor elevens læring og den trivsel, som er nødvendig for læring, sættes i fokus. I forældresamtalerne benyttes Scott Millers Feedback Informed Treatment til dels at sætte en dialog om deres barns læring og udvikling i gang, og dels til at evaluere forældrenes udbytte af selve samtalen.

Mir Skolerne har forstærket deres lærings- og behand-lingsstrategi, som bygger på evidensinformeret praksis og forskningsunderbyggede tiltag. For det er barnets bedste, det handler om, og barnet har brug for resultater. Baggrunden og fundamentet for at udvikle en sådan lærings- og behandlingsstrategi tager udgangspunkt i en bred vifte af evidens og forskning. Vi er inspirerede af Socialstyrelsens undersøgelser og publikationer, de nationale planer på området for udsatte og psykisk sårbare børn, international forskning samt feedback-baseret behandling og konkrete målinger af elevernes læring, udvikling og trivsel. Intet er en religion, og intet står alene.

LOW AROUSAL – DEN UUNDVÆRLIGE TILGANG I oktober 2016 var alle medarbejdere på Mir Skolerne på kursus i low arousal tilgangen. På netop behandlingsskoler er affekt og udadreagerende adfærd en del af hverdagen, og det er vigtigt, at personalet både er uddannet og vejledt i, hvordan denne adfærd mødes på den mest hensigtsmæssige måde. Low arousal handler om hvordan dette nedsættes til et minimum og om hvordan, medarbejdernes arbejdsmiljø også kan forbedres.

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

NY UDVIDET SKABELON TIL ELEVERNES LÆRINGS- OG UDVIKLINGSPLANER Mir Skolerne udviklede i december 2016 en helt ny skabelon til elevernes lærings- og udviklingsplaner. Det er en omfattende skabelon, der med udgangspunkt i Socialstyrelsens anbefalinger på området inddrager de væsentligste forhold og faktorer i barnets udvikling. Den bygger desuden på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings forenklede fælles mål på folkeskoleområdet. Der er således tale om en meget grundig faglig vurdering og stillingtagen til den enkelte elevs behov ift. læring, udvikling og trivsel.

NYSTARTEDE FORÆLDRERÅD Som noget helt nyt har Mir Skolerne nu Forældreråd på alle skoler. Forældrerådets opgaver er blandt andet:

•

At være inddraget i arbejdet omkring skolens hverdag

•

At give input til ledelse og personale på skole

•

At drøfte principielle retningslinjer og problemstillinger vedrørende skolen (ikke personsager)

•

At debattere ønsker til samarbejdet mellem skolen og forældrene generelt

•

At bidrage med input og ideer til skolens generelle udvikling

•

At indgå i et samarbejde med skolen om emner vedr. dagligdagen

De første møder i Forældrerådene har været meget positive, og vi vil arbejde videre med det nye tiltag.

OG INTET STÅR ALENE ..."

AskovFonden Årsberetning — 2016

ASPA 32

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder. Mellem 200 og 300 brugere kommer i ASPA hver måned. De kommer med mange forskellige udfordringer, men fælles for dem alle er, at det er psykisk sårbare mennesker. Vi har tilbud og aktiviteter indenfor beskæftigelse, undervisning og samvær.

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

Vi vil vove den påstand, at dét, der gjorde udslaget var, at vi i ASPA både har styr på teorien og den nødvendige praktiske erfaring. Vi inddrog fra starten vores brugere og vores medarbejdere i processen. Dermed blev det meget tydeligt, hvad behovet på Nørrebro er.

STÆRKE SOCIALE SAMARBEJDER I ASPA ved vi, at vi ikke kan alting selv og at samarbejde på tværs af kommuner og med andre NGO’er, virksomheder osv. kun gør os bedre. Vi sætter stor pris på vores samarbejdspartnere og ved, hvor vigtige brikker de er i forhold til den støtte, som udsatte mennesker har brug for. I år har vi fået et formaliseret samarbejde med Jobcentret i Skelbækgade omkring uddannelse. Det betyder, at unge vil få lettere adgang til at bruge de rammer og den støtte ASPA kan give – specielt for unge psykisk sårbare, der ønsker at gå i gang med eller færdigøre en HF Flex uddannelse. Vi vil også fremhæve samarbejdet med blandt andre Café Sygemeldt, Foreningen Kæmperne, TUBA, Kulturnatten, Roskilde Festival, Sundhedsforvaltningens aktører indenfor ældreområdet, Stedsans og ikke mindst Center Nørrebro. Her har vi haft et særligt fokus på samarbejde omkring Huset for Psykisk Sundhed, som er et helt nyt samarbejde mellem kommunen og regionen.

VI MÅLER PÅ VORES INDSATSER I ASPA måler vi på alle vores indsatser. Det gør vi for at tilpasse vores tilbud til borgernes behov og derigennem sikre, at vi bruger vores penge på det, som vores brugere har allermest gavn af.

EKSPERTERNE HAVDE DØMT MALENE UDE Her er historien om Malene, som med hjælp fra ASPA skiftede medicinen ud med Michelindesserter, og i dag er uddannet kok på gourmetrestauranten Formel B. Malene blev syg allerede i begyndelsen af 20’erne og fik hurtigt diagnosen paranoid skizofren. Ud over diagnosen fik Malene at vide, at det var en kronisk tilstand, og at hun aldrig ville blive rask. Hun kunne blive stabiliseret på medicin, men skulle ikke regne med nogensinde at kunne arbejde eller studere. Malene mødte gode kontaktpersoner, der hjalp hende med at trappe ud af medicinen, og hun fik mulighed for at hjælpe kokken på bostedet med at lave mad. Det lykkedes hende at kvitte medicinen og kom til ASPA, hvor hun begyndte at arbejde 4 timer om dagen i vores Café. Igen var det gode relationer, der gjorde forskellen. Som Malene selv beskriver det, udgjorde lederen af Cafeen forskellen mellem begrænsninger og håb. Her fik hun plads, de var gode til at lytte, men satte samtidig grænser og stillede krav. I dag arbejder Malene på fuld tid. Hun er færdig med sin uddannelse som kok.

I juni 2016 kulminerede en lang periode, hvor Københavns Kommune havde været undervejs med en ny sammensætning af tilbuddene til psykisk sårbare borgere i København. ASPA lykkedes med at bevare alle deres indsatser indenfor beskæftigelse, uddannelse, åben anonym indsats og ældreindsats.

AskovFonden Årsberetning — 2016

KBH+ 34

KBH+ er et sted for unge, både dem der står på kanten af samfundet og dem, der allerede har fundet en plads. Vi danner sammen rammen for fælles-skaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv. I KBH+ findes et kulturmiljø, hvor fællesskab og aktiv ungdomsdeltagelse sætter rammen for de unges udvikling. Alt dette er muligt med støtte fra Bikubenfonden.

ALT UNDER ÉT TAG 2016 vil stå som forandringens år i KBH+, hvor integrationen af samarbejdet med tre forskellige forvaltninger og de tilhørende projekter skulle stå sin prøve. Alle vores initiativer – Imagine Nørrebro, 18+ klubben, samarbejdet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt kulturarbejdet med Bikubenfonden i spidsen – blev ikke alene fysisk samlet under et tag, men skulle i år også virkeliggøre synergieffekten i forhold til de unge, der kommer i huset. I KBH+ arbejder vi med en mangfoldig gruppe af unge, der står både udenfor og indenfor samfundets etablerede rammer. Vi ser de henviste, de frivillige og dem der selv opsøger os, men som helst vil være anonyme. Vi møder ham, der har flere fængselsdomme bag sig og gerne vil væk fra den kriminelle løbebane. Vi møder hende, der skal afsone samfundstjeneste og dem, som har klaret sig godt gennem tyve års skolegang, men som ikke rigtigt kan finde en mening med det hele. Vi møder dem, der sover på sofaer eller ikke længere har et sted at bo. Vi møder også ham, du kender, som bukkede under for konkurrenceræset og præstationspresset eller hende, der ikke længere tør gå ud af sin lejlighed.

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

I KBH+ findes et kulturmiljø, som de unge selv er med til at forme, hvor musik, kreativitet, visuel kunst, teater og bevægelse er platformen for fortællinger, udvikling og aktiv ungdomsdeltagelse. Derfor kommer der også hver eneste dag unge, som har lyst til at lave deres egne kultur- eller virksomhedsprojekter, blive frivillige, undervise eller blot hænge ud, blive underholdt, bruge vores træningstilbud eller være en del af et fællesskab. Den nysgerrige læser, som godt kunne tænke sig at vide mere om, hvordan vi arbejder med de unge, kan læse mere på vores hjemmeside www.kbhplus.dk. Men denne gang vil vi give ordet til én af de unge selv, se næste side.

AskovFonden Årsberetning — 2016

" KÆRE

KBH+ ..."

I har spurgt mig om, hvordan jeg har oplevet min rejse i huset på Ragnhildgade og hvordan jeg tænker at unge bliver engageret i sit eget og andres liv. Som jeg har oplevet det, qua mit møde med KBH+ som såkaldt udsat ung, så møder I os, der kommer hos jer som mennesker. I tager os seriøst. I møder os som mennesker, der har ressourcer og drømme. Fra jeg begyndte at komme i Ragnhildgade, gik der ikke særlig længe, før I spurgte om jeg vil være med til at følge Folkemødeudfordringen og tage del i arbejdet med den. Og jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at være med på Roskilde Festivalteamet. At I møder os, der kommer i en ret sårbar situation, som nogen, der kan noget, gør at vi faktisk tror på det. Og at vi GØR! Jeg tænker ikke engang kun på mig selv, men også på P, der jo er blomstret vildt op og har gang i et sejt radioprojekt, optrådte på Ungdommens Folkemøde – og som nu har et fedt job! Jeg kan ikke sætte det på formel, men jeg oplever at den måde I møder os på, gør at vi får lyst til at gøre noget ved verden. Vi kan nok ikke fikse den alene, men I giver os håbet om og mulighederne til faktisk at gøre noget. Og at forskellighed er nice. Vi kan alle noget, lige meget hvem vi er. Hvad jeg har oplevet hos jer, gør at jeg ikke bare sidder på mine arme og drømmer. Men at jeg har lyst til at ruske i folk, og få dem til at tage unge mere seriøst. Og at jeg tror på, at jeg kan. I giver os et fundament – med værktøjerne fra KBH+ Projektakademiet og mulighederne i jeres kulturinitiativer – til at vi kan prøve os selv af, og det vi tror, vi er gode til.

Helt fysisk er der heller ikke særlig voksenpænt eller designermøbellækkert i KBH+ – det er et sted, hvor væggene, i hvert fald udenfor, formes af unge. Hvor vi er med til at forme, hvordan der skal se ud. Og I ansætter også unge mennesker. I tager os seriøst. Det gør, at vi tror på os selv og vores drømme. På mange måder er der bare ret frit i Ragnhildgade. Det er nemt at komme ind og være med. KBH+ er en juicepresser, hvor vi kommer ind som blandede frugter og grøntsager. En slags drømmecentrifuge. Vi unge kommer ind, møder andre unge, bliver slynget rundt i de projekter I og vi laver, og kommer ud som: Kapow! Frisk juice med bid i, der giver liv til vores drømme. I engagerer jer i os, og udbyttet er, at vi tager os selv ret seriøst og engagerer os i verden omkring os. Kærlig Hilsen, F

(Brevet ovenfor er skrevet af en ung, der først kom i AskovFonden KBH+ henvist fra et jobcenter og sidenhen har engageret sig både i arbejdet og aktiviteterne i KBH+, men også i andre NGO´er og ungdomsfællesskaber udenfor vores organisation.)

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

TAL FRA 2016 •

18 nye kulturpiloter startede på KBH+ Projektakademiet

•

117 unikke anonyme brugere kommer i KBH+ Klubben

•

20 unge fra udsatte boligområder blev henvist af jobcenteret til KBH+ forløb i efteråret

•

73 unge blev henvist til brobygning fra jobcenteret i 2016

•

43,2% udsatte unge startede uddannelse eller fik et job

• • • •

19 afsluttede kulturprojekter 15 events afviklet af de frivillige Kulturmagere 10 Folkekøkkener afviklet i efteråret 54 unge og ansatte i AskovFonden planlagde og afviklede events på Roskilde Festivalen 250 ungdomsbilletter blev solgt til forestillinger af KBH+ kulturpartner Københavns musikteater (KMT) 4 nye kulturpartnere flyttede ind hos KBH+ i Ragnhildgade

• •

AskovFonden Årsberetning — 2016

Afdelingsbeskrivelser â&#x20AC;&#x201D; AskovFondens afdelinger

AskovFonden Årsberetning — 2016

BØRNEHUSET 40

AskovFondens børnehus byder dagligt velkommen til 14 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn, 60 fritidshjemsbørn og 32 unge i vores pigeklub. Vores miljø byder på anerkendelse og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. I denne proces inddrager vi gerne naturen, hvor særligt vores udflytterdel i naturskønne omgivelser danner rammen.

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

FORSØGSORDNING PÅ KLUBNIVEAU AskovFondens Pigeklub har sammen med 5 andre klubber fået politisk dispensation fra den centrale organisering med henblik på at sikre en mere håndholdt og distriktsorienteret indsats for de unge på indre Nørrebro. Pigeklubben har i den forbindelse fået opgaven at koordinere pigeindsatsen.

SKOLEINDSATS PÅ TVÆRS

BØRNERÅD PÅ FRITIDSHJEMMET

AskovFondens Børnehus har fået til opgave at samle privatskolebørn i et fritidstilbud, der samarbejder med distrikternes folkeskolefritidstilbud. Det er af stor betydning for kvarterets børn, at der er nogen, der holder fokus på kendskab og forståelse på tværs af skoleorganiseringen.

Vi har i hele 2016 haft fokus på brugerinddragelse, hvor vi har eksperimenteret med forskellige former for feedback fra børnene. Fritidshjemmet har i den forbindelse etableret et børneråd. Børnerådet består af repræsentanter fra hver årgang og afholdes i officielle rammer sammen med institutionens leder. I børnerådet har man mulighed for at få indflydelse på institutionens rammer og kultur. Man kan sende punkter videre op i forældrebestyrelsen og – hvem ved – måske også få foretræde.

NYT NETVÆRK PÅ NØRREBRO AskovFondens Børnehus har i samarbejde med 10 andre selvejende institutioner i skoledistrikterne Blågård og Guldberg oprettet et netværk, Nørrebro Netværk 1. Vi tror på, at en koordineret indsats på børne/ungeområdet – med respekt for institutionernes særegne profiler – kan sikre flest mulige børn en tryg og udviklende opvækst.

PÆDAGOGISKE TILTAG I Børnehuset ser vi forældrene som den vigtigste ressource i børnenes udvikling. Vi har derfor fokus på forældrepartnerskaber, specielt omkring sprogudvikling, og vi har i 2016 afholdt et fyraftensarrangement med temaet ”børn med flere sprog” for forældrene. Ved arrangementet fortalte sprogvejleder Malene Meyer om alle de ting, man som forældre kan gøre i hverdagen for at understøtte barnets sproglige udvikling. Vuggestuen har fortsat fokus på den gode overgang og sammenhæng mellem hjem og vuggestue. I år har vi arbejdet med ”Barnets bog”, hvor familierne laver en lille bog med billeder af nøglepersonerne i barnets liv, som børnene kan have i vuggestuen.

EKSTERNT SAMARBEJDE MED ASPA OG DESIGNERE Børnehuset har sammen med ASPA og designgruppen Stedsans samarbejdet med områdefornyelsen omkring den fremtidige benyttelse af pladsen ud for AskovFondens Børnehus. Der er tænkt nogle rigtige spændende tanker, og vi ser frem til at arbejde videre med at få det til at lande i 2017.

Pigeklubben har i forlængelse af den politiske beslutning om bevarelse arbejdet med demokratiforståelse med pigerne.

AskovFonden Årsberetning — 2016

DIALOG MOD VOLD 42

Dialog mod Vold er et landsdækkende psykologfagligt behandlingstilbud til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og samfundet som helhed. Derfor er det nødvendigt med forebyggende og sociale indsatser, der kan stoppe volden dér, hvor den starter.

DIALOG MOD VOLD SIKRES TRE ÅR FREM MED SATSPULJEMIDLER Dialog mod Vold modtog i november 2016 den meget glædelige besked, at vi får forlænget vores satspuljebevilling. Det betyder, at Dialog mod Vold også de kommende tre år kan tilbyde gratis behandling til familier, der henvender sig frivilligt, fordi de har problemer med vold i nære relationer. Vi ved, at mange af disse familier ikke er kendt af kommunerne. Det gratis tilbud er derfor afgørende for, at de får hjælp. Og dermed afgørende for børnene i disse familier. Når en familie kommer i behandling i Dialog mod Vold, får alle i familien hjælp. Det er og vil altid være kernen i Dialog mod Vold at stoppe volden dér, hvor den starter. Derfor er forudsætningen for at få hjælp, at udøveren tager ansvar og takker ja til at gå i behandling. Fordi vold er så stort et tabu, er der rigtig mange, der ikke tør tale om det og bede om hjælp. Mange familier er bange for at gå til kommunen, fordi de frygter, at deres børn så vil blive fjernet. For at nå denne målgruppe er det helt afgørende, at der findes et tilbud, hvor man kan henvende sig frivilligt og få hjælp til at stoppe volden.

Afdelingsbeskrivelser â&#x20AC;&#x201D; AskovFondens afdelinger

AskovFonden Årsberetning — 2016

SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS KOMMUNE I løbet af året har vi som led i et samarbejde med Københavns kommune hjulpet 25 familier, som har alvorlige problemer med vold i hjemmet. Vi ved, at vold mellem forældre påvirker børn mindst lige så meget, som når det er børnene selv, der bliver slået. Vold mellem forældre er psykisk vold mod børn. Derfor er det afgørende, at vi får stoppet volden og hjulpet børnene og den udsatte voksne. Det gør vi ved at tilbyde behandling både til den der udøver volden, men selvfølgelig også til de udsatte voksne og børn.

VOLDSOM KÆRLIGHED TAKKER FOR NU – TAK TIL VELUXFONDEN! 44

2016 var det sidste år i vores treårige bevilling fra Veluxfonden til projektet Voldsom Kærlighed. Voldsom Kærlighed har haft stor succes med at nå de unge. I alt 3600 unge har projektet været i kontakt med. Vi har været dér, hvor de unge er. Holdt workshops ude på mange af landets ungdomsuddannelser med interaktive workshops, der har fået de unge til at åbne sig og tale om det, som ellers er et tabu, nemlig når man er voldelig mod sin kæreste. Vi har været ude med workshops og events til festivaller, som for eksempel Roskilde og North Side. Vi har også tilbudt behandling til de unge, der udøver kærestevold. 70 unge har gennemført behandling, heraf har ca. halvdelen været drenge og halvdelen piger. Alle er stoppet med at udøve vold. En af de vigtige ting, vi har lært er, at det er helt afgørende at nå de unge tidligt. Før en voldelig adfærd forankrer sig, og før de unge stifter familie, får børn og risikerer at give den voldelige adfærd videre til næste generation. Projektet byggede på vores erfaring med behandling til voksne. 74% af de ca. 1500 udøvere, der har været i behandling i Dialog mod Vold, har selv oplevet vold i deres barndom.

SAMARBEJDE MED KRIMINALFORSORGEN I vores samarbejde med Kriminalforsorgen har vi tilbudt behandling ude i landets fængsler til 108 indsatte, der har udøvet vold i nære relationer. Hver uge er vi således ude i alle landsdele og hos i alt 12 fængsler og arresthuse for at give behandling. Formålet er at stoppe den voldelige adfærd, så voldsudøverne ikke fortsætter deres voldelige adfærd, når de kommer ud igen.

NYT SAMARBEJDSPROJEKT MED MANDECENTRET Som led i et nyt projekt, der skal sikre hjælp og støtte til mænd, der udsættes for partnervold, indgik Dialog mod Vold i 2016 samarbejde med Mandecentret. Samarbejdet indebærer, at de mænd, der henvender sig til Mandecentret, fordi de har været udsat for vold, tilbydes rådgivende parsamtaler i Dialog mod Vold sammen med deres partner (udøveren). Børnene tilbydes også samtaler, så de kan få støtte og hjælp til at bearbejde eventuelle traumer. Det er positivt, at indsatsen for at hjælpe voldsudsatte mænd og deres familier hermed styrkes.

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

" EN AF DE VIGTIGE TING VI HAR LÆRT ER, AT DET ER HELT AFGØRENDE, AT NÅ DE UNGE TIDLIGT..." KAMPAGNE MOD VOLD MOD BØRN

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

I november kørte en landsdækkende kampagne mod vold mod børn. Hovedafsenderne bag kampagnen var børneorganisationer som Red Barnet og Børns Vilkår. Dialog mod Vold samarbejdede med kampagnen og indgik blandt andet i en dokumentar, der blev sendt på DR2. I dokumentaren følger man Kenneth, der er en af vores klienter. Kenneth har udøvet partnervold, men som mange andre af vores klienter har han også selv været udsat for vold gennem sin barndom. Efter dokumentaren og dens fokus på, hvad der kan ligge til grund for, at udøve vold og, ikke mindst, hvad man kan gøre for at stoppe vold, er antallet af henvendelser til Dialog mod Vold steget kraftigt. Kampagnen har således haft positiv effekt i forhold til at bryde med det tabu, der er om vold i familien.

I 2016 har Dialog mod Vold præsenteret vores behandling og resultater til en række nordiske og europiske konferencer. Vi har været i Athen til en europæisk konference med fokus på kærestevold eller Dating Violence. Vi har været i Oslo til et ekspertmøde, hvor vi var med til at stifte et nordisk netværk om kærestevold. Vi har været i Helsinki til en nordisk konference om behandling af voldsudøvere, hvor samarbejdet om nordisk udøverbehandling — forskning såvel som indsatser — blev styrket. Endelig har vi været rundt i hele Danmark til mange arrangementer i kommuner, på skoler og i Kriminalforsorgen og delt vores viden og erfaringer med andre aktører på området. 2016 har været et år, hvor Dialog mod Vold har bidraget aktivt til, at der er kommet et styrket fokus på vold i nære relationer, og at der er mulighed for at få hjælp for hele familien.

AskovFonden Årsberetning — 2016

Afdelingsbeskrivelser â&#x20AC;&#x201D; AskovFondens afdelinger

AskovFonden Årsberetning — 2016

ASKOVHUS 48

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

Askovhus tilbyder social rehabilitering til mennesker med både lettere og svære spiseforstyrrelser. Askovhus består af dagtilbud, botilbud, et beskæftigelsesforløb samt terapi, supervision og kurser og workshops.

I Askovhus arbejder vi med kultur som en af husets grundsten i den sociale rehabilitering for borgere med spiseforstyrrelser. Vi inddrager kunst og kultur, som har mange forskellige facetter, i den rehabiliterende indsats, f.eks. når vores brugere går i teatret eller på museer. Det er vigtigt, at dagligdagen for husets brugere også indeholder berigende oplevelser, der fokuserer opmærksomheden mod noget andet end behandling og det kontinuerlige arbejde med sig selv.

I 2016 har Askovhus derudover dyrket de kulturelle samarbejder. Vi har endnu engang arbejdet med det børne- og ungefokuserede teater, Teater Kompas, denne gang om forestillingen Splittet Spor. Her har både medarbejdere og beboere i Askovhus bidraget med faglig viden og egne erfaringer, der har fungeret som et inspirationsgrundlag for forestillingen, som omhandler dysfunktionelle familier og spørgsmålet om, hvorvidt man kan bryde den negative sociale arv.

Askovhus fik henover sommeren sit helt eget bibliotek doneret af organisationen Læs for Livet, så nu har husets beboere mulighed for at dykke ned i alskens litteratur og dyrke mange forskellige emner. Læs for Livet får bøgerne doneret, og biblioteket bliver vedligeholdt løbende.

Et andet kulturelt partnerskab er AskovFondens treårige samarbejde med Roskilde Festivalen om Changeprogrammet, som Askovhus også er en aktiv del af. I 2016 var Askovhus med på årets festival med debateventen ’Er du syg, vi er ens?!’ om lighed i forhold til psykisk sårbarhed. Eventen blev arrangeret af Askovhus’ brugere i samarbejde med ASPA, og festivalgængerne blev udfordret på tabuer og fordomme om psykisk sårbare. Askovhus vil ligeledes være med næste år, hvor emnet “kulturel lighed” sættes til debat, og arbejdet er allerede skudt i gang med workshops for brugerne i de forskellige afdelinger.

Terapifagligt arbejder Askovhus også med kultur i det rehabiliterende arbejde med husets brugere, hvor kunstterapi nu også er en integreret del af huset. Kunstterapien tilbyder en udtryksform for de stærke følelser, tanker og kropslige fornemmelser, som målgruppen har svært ved at sætte ord på.

KULTUR SOM EN GRUNDSTEN

AskovFonden Årsberetning — 2016

" I ASKOVHUS

DYRKER VI DEN FAGLIGE INDSIGT, BÅDE INDADTIL OG UDADTIL ..." 50

UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE SOM DRIVKRAFT Askovhus var med på Bornholm til årets Folkemøde, hvor vi satte fokus på, hvor vigtigt det er at give tid og plads til også at arbejde med ens drømme og mål for livet, når man har en spiseforstyrrelse. Uddannelse og beskæftigelse kan være en kæmpe drivkraft til at komme ud af spiseforstyrrelsens greb. Dét arbejder vi også med i Askovhus’ beskæftigelsesforløb, som nu kører for fjerde år. Her indgår brugerne i et specielt tilrettelagt forløb efter lov om aktiv beskæftigelse. Det ruster dem til at blive job- eller uddannelsesparate. I alt er 86 procent af Askovhus’ brugere i gang med beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder uddannelse, job, praktik m.v.

Afdelingsbeskrivelser — AskovFondens afdelinger

86 %

AF BRUGERE ER I GANG MED UDDANELSE ELLER JOB

VIDENDELING OG FAGLIG INDSIGT – BÅDE INDADTIL OG UDADTIL I Askovhus dyrker vi den faglige indsigt, både indadtil og udadtil. Vi arbejder hele tiden på at suge ny viden til os og på at blive bedre til det, vi allerede gør godt. I år har Askovhus dygtiggjort sig i forhold til samlermani og Autisme Spektrum Forstyrrelse, der begge kan optræde som komorbide lidelser til spiseforstyrrelsen.

Derudover har Askovhus i 2016 samarbejdet med 40 forskellige kommuner på landsplan i forhold til råd, vejledning og konkrete borgerforløb samt opnået en plads i Dansk Selskab for Spiseforstyrrelsers’ bestyrelse, hvorfra Askovhus nu kan bidrage med vores viden og erfaring om målgruppen.

I 2016 fik Askovhus topkarakter i tilsynsrapporten fra Socialtilsynet med ordene ”… Askovhus er et yderst relevant og velkvalificeret tilbud til målgruppen…”.

Det første verdensomspændende initiativ for at sætte fokus på kampen mod spiseforstyrrelser – World Eating Disorder Day – så også dagens lys i 2016. Askovhus var med til at markere dagen d. 2. juni, dels ved at lave et internt arrangement for husets beboere, og dels ved – i fællesskab med andre organisationer verden over – at sætte fokus på mange af de myter, der stadig gør sig gældende i forhold til spiseforstyrrelser.

I Askovhus er vi også aktive med selv at dele ud af vores erfaring og viden om social rehabilitering og spiseforstyrrelser. Kommuner og organisationer har især været interesserede i Askovhus’ særlige boform, hvor studerende bor sammen med de mennesker, der er i rehabilitering. Askovhus har afholdt workshops og oplæg om beskæftigelsesindsatsen, social rehabilitering og de nationale retningslinjer for borgere med svære spiseforstyrrelser, som Askovhus var med til at udvikle i 2015.

AskovFonden Årsberetning — 2016

ASKOVFONDEN FORDI ALLE VINDER, NÅR INGEN TABER AskovFonden er en NGO, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer. Vores løsninger bygger relationer til udsatte borgere i Danmark med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. I et samarbejde med AskovFonden går borgerne fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet. I vores seks afdelinger tilbyder vi hjælp og støtte til over 2000 mennesker hvert år.

Mir Skolerne er specialskoler/behandlingsskoler for udsatte og psykisk sårbare børn. Børnene er normalt begavede, men har udfordringer indenfor fx autismeområdet, ADHD, OCD, angst eller socio-emotionelle problemstillinger. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer og styrker, og giver eleverne de bedste muligheder for faglig læring, personlig udvikling og trivsel, så de kan vende tilbage til den ordinære folkeskole.

AskovFondens Socialpsykiatri henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder. Vi tilbyder aktiviteter og socialt samvær og faciliteter tilknytning til beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Vi samarbejder med den enkelte ud fra behov og ønsker, og giver mulighed for personlige samtaler/gruppeforløb, men også anonymitet for mennesker der søger et ikke struktureret samvær.

KBH+ er et sted for unge, både dem der står på kanten af samfundet og dem, der allerede har fundet en plads. Vi danner sammen rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv. I KBH+ findes et kulturmiljø, hvor fællesskab og aktiv ungdomsdeltagelse sætter rammen for de unges udvikling. Børnehuset byder dagligt velkommen til 14 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn, 60 fritidshjemsbørn og 32 unge i vores pigeklub. Vores miljø byder på anerkendelse og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. I denne proces inddrager vi gerne naturen, hvor særligt vores udflytterdel i naturskønne omgivelser danner rammen.

Askovhus tilbyder social rehabilitering til mennesker med både lette og svære spiseforstyrrelser. Askovhus består af både dagtilbud, botilbud, et beskæftigelsesforløb samt terapi, supervision og kurser og workshops.

Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N info@askovfonden.dk www.askovfonden.dk