Årsberetning 2014

Page 1

HVORFOR BLANDER VI OS ? ÅRSBERETNING 2014


HELLE ØBO OM ASKOVFONDEN: ET KIG PÅ 2014 OG FREM I 2015 HVORFOR BLANDER VI OS ? OG ER UDSATHED OVERHOVEDET RELEVANT AT TALE OM? AskovFonden arbejder hver dag for at skabe bedre vilkår for mennesker, der er udsatte, og derfor skal vi selvfølgelig spørge os selv, om vi prioriterer rigtigt hver gang, vi blander os eller sætter nye ting i gang med henblik på at gøre en forskel. Denne beretning tager afsæt i begivenheder fra året, der er gået og ikke mindst visioner for året, der kommer. Jeg håber, vi vil vække din interesse og nysgerrighed på AskovFondens arbejde og fra januar 2015 kan du tilmelde dig vores blog, hvor vi debatterer social bæredygtighed fra mange forskellige vinkler.

HVORDAN TALER VI OM UDSATHED? Giver det overhovedet mening at tale om udsatte, eller fastholder det i virkeligheden de mennesker, vi skal hjælpe på vej?

2014 var desværre året, hvor debatten om de mennesker, der står på kanten af vores samfund, er blevet talt om i en endnu grovere tone end tidligere. Det er næsten som om, meningsdannere og politikere har stået i kø for at udtale sig mest nedværdigende om de mennesker, der er nederst i vores samfund. Den grove retorik har den konsekvens, at vi risikerer at skubbe de mennesker, der er udsatte, endnu længere ud over kanten, fordi det kan blive selvopfyldende profeti, at de alligevel ikke duer til noget, når det er sådan, de bliver omtalt. AskovFonden tager ansvar for at give mennesker på kanten en stemme. En stemme der skal bruges til at oplyse, informere og korrigere de opfattelser, som mange desværre har af det, at være udsat i Danmark. Jeg har arbejdet med mennesker, der

2 | ASKOVFONDEN

er udsatte i 20 år, og jeg har ALDRIG mødt et menneske, som i bund og grund ikke ønsker det samme som du og jeg. En god familie, et meningsfuldt arbejde og en følelse af at være værdsat af de mennesker, vi holder af. Derfor har det også været et af vores fokusområder i 2014, at blande os i debatten om udsathed via blog indlæg og deltagelse i relevante debatter. På Folkemødet havde vi et tema om, hvad der skal til, for at få unge i uddannelse og på arbejde, og det blev helt tydeligt, at vi endnu ikke har fundet løsningen, men at vi stadig har udfordringer med at udvikle løsninger til de mange unge, der risikerer at stå udenfor samfundets fællesskab. I 2014 har vi indsamlet viden fra alle vores indsatser. AskovFondens videnscenter har været i alle afdelinger og har afholdt workshops og dialogmøder med det formål, at beskrive hvad vi gør, hvorfor, hvordan og ikke


AskovFondens ansatte

mindst hvad der kommer ud af det.

SAMARBEJDE, SAMARBEJDE OG SAMARBEJDE…

det handler om, har ofte kontakter på tværs af indsatser og forvaltninger, og da vi altid skal have mennesket i centrum, involverer alle vores løsninger et tæt samarbejde med andre aktører, forvaltninger eller samarbejdspartnere.

I 2015 vil vi fortsat have fokus ude i verden, men også på det nationale niveau, hvor der er mange dygtige og spændende samarbejdspartnere, som vi kan blive inspireret af. Forudsætningen for vi kan skabe de bedste sociale løsninger er, at vi altid tænker i samarbejde. De mennesker

ASKOVFONDEN | 3


VI SKAL BLIVE KLOGERE PÅ VEJEN AskovFonden har igangsat et stort og ambitiøst projekt kaldet KBH+, hvor vi med nye metoder og samarbejdsplatforme vil udvikle modeller, der skal hjælpe de mere end 8000 unge, der står uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet i København. I denne forbindelse har vi lagt aktivitetshuset, 18+, projektakademiet og LAB2200 sammen i KBH+ med den fælles vision ”At skabe brobygning mellem unge og uddannelse og arbejdsmarkedet”

KULTUREN SOM LØFTESTANG I KBH+ Formålet er at skabe et hus, hvor alle unge har lyst til at komme og derfor vil kulturen være det omdrejningspunkt, som alle kan mødes om. Når vi mødes om kultur, er vi alle lige, og vi tror på, at et meningsfuldt ungdomsmiljø ikke fokuserer på det, man ikke kan, men på de ressourcer og drømme, der lever i ethvert menneske. En af vores inspirerende samarbejdspartnere fra NYC siger det helt enkelt:

4 | ASKOVFONDEN

”The art is the hook, and then you can follow them to counseling, education or other interventions” David Vincent, The Door

VI KAN OG BØR MÅLE PÅ ALLE SOCIALE INDSATSER Vi bør vide, om det vi gør, har den forventede effekt overfor det enkelte menneske, men også så vi kan samle viden til et mere generelt billede af målgruppen med henblik på at udvikle evt. forebyggende indsatser. Et godt eksempel er vores projekt Voldsom Kærlighed. Voldsom Kærlighed er udviklet ud fra den vidensopsamling vi gennem 13 år har akkumuleret i Dialog Mod Vold. I Dialog Mod Vold arbejder vi med voksne, der udøver vold i deres nære relationer. I vores vidensdatabase kunne vi se, at volden for de flestes vedkommende startede i deres tidlige

kæresteforhold, ofte den allerførste gang de for alvor blev forelsket. Derfor er det både meningsfuldt og relevant, at vi i 2014 har startet Voldsom Kærlighed med finansiering fra Velux Fonden, således at vi nu kan tilbyde unge hjælp til at bryde volden allerede første gang, den opstår eller måske før, fordi der nu er en mulighed for at få hjælp til at tackle den afmagt, der ofte er forud for den voldelige handling. Voldsom Kærlighed er et godt eksempel på, hvad vi blander os i og hvorfor… Når vi taler om at blive klogere på vejen, er vi meget ambitiøse, og derfor vil vi i 2015 videreudvikle og etablere et tæt samarbejde med den amerikanske psykolog Scott Miller, Ph.D. der er grundlægger af International Center for Clinical Excellence. Scott Miller har udviklet Feedback Informed Treatment, som er en simpel metode til at måle psyko/sociale indsatser, og AskovFonden vil uddanne flere medarbejdere i denne metode med


ASKOVFONDEN | 5


henblik på at integrere FIT i alle vores indsatser. Jeg tror på, at vi altid skal være nysgerrige på omverdenen omkring os, både nationalt og internationalt. Derfor har vi i 2014 bl.a. haft to medarbejdere på besøg i NYC for at besøge The Door, som er en stor inspirationskilde for vores indsats i KBH+. Vi har også haft besøg fra forskellige lande i løbet af året, og afholdte i marts en international konference med fokus på indsatser målrettet vold i nære relationer.

INVOLVERING AF DEM DET HANDLER OM I AskovFonden involverer vi altid målgruppen, når vi udvikler sociale løsninger, fordi vi tror på, at det har afgørende betydning for effekten af løsningerne. I 2015 etablerer vi fokusgrupper i alle vores indsatser, så vi hele tiden får ny viden om, hvad der giver bedst mening for de mennesker, vi skal hjælpe videre på vejen. Et banalt, men vigtigt eksempel er vores flytning af vores dagtilbud i Askovhus,

6 | ASKOVFONDEN

som er vores tilbud til mennesker, som lider af en spiseforstyrrelse eller har psykosociale vanskeligheder i en sådan grad, at det er vanskeligt at få dagene til at hænge sammen og leve et velfungerende hverdagsliv. Her har vi med en donation fra Ketner Fonden haft mulighed for at indrette og købe nye møbler, lamper og andet i samarbejde med boligstylist Rikke Fussing. Rikke har fra begyndelsen involveret beboerne i alt fra farvevalg til, hvor tingene skal stå. Involveringen har gjort ejerskabet og stoltheden for stedet meget større, siger de unge, da jeg talte med dem til julefrokosten. På samme måde er vores Cafe A og vores genbrugsbutik Second A i gang med en større renovering, som vi glæder os til at fejre i 2015. Et andet eksempel er projekt Voldsom Kærlighed, som gennem hele udviklingsprocessen har haft ungepanelet på sidelinien til at kvalificere arbejdet og medie kampagnen.

DEN FJERDE SEKTOR OG DENS BERETTIGELSE FOR AT SKABE INKLUSION I SAMFUNDET Alle mennesker har brug for at tilhøre et fælleskab, og i vores samfund er arbejdsmarkedet det sted, de fleste oplever som en meningsfuld kontekst. Derfor kan sociale indsatser ikke stå alene. Erhvervslivet og kulturen skal være med til at løfte og kvalificere indsatserne over for dem, der står udenfor. Den fjerde sektor er en betegnelse for de virksomheder, der ligger i spændingsfeltet mellem den private, offentlige og frivillige sektor. Der er tale om organisationer, som både er økonomisk bæredygtige og arbejder for at gavne samfundet i en positiv retning. Når AskovFonden arbejder i denne kontekst bunder det i vores overbevisning om, at forudsætningen for inklusion af mennesker er, at vi opererer med virkelige og eksisterende fælleskaber og ikke i et parallel samfund, som alle godt ved ikke er baseret på ”rigtige” samfundspræmisser.


SYSTEM VELFÆRD KONTRA RELATIONEL VELFÆRD Den store danske socialreform fra 1933 blev vedtaget som en del af Kanslergadeforliget. Med Socialreformen blev kriterierne for at modtage sociale ydelser mere objektive og ensrettede. De gik dermed fra at minde om almisser til i højere grad at være baseret på rettighedsprincippet. Udfordringen i dag er, at systemet - der blev udviklet på baggrund heraf – overvejende baserer sig på systemtænkningen, og at vi glemmer virkeligheden og de mennesker, som reformen var tiltænkt at tilgodese. Vi ved fra socialforskning, at dét som for alvor skaber forandringer, er relationer. Lige fra den første mønsterbryder forskning ”risikobørn” fra 1993 til den viden, vi har i dag om, at unge, der har været anbragt uden for hjemmet, bryder den sociale arv, hvis de på et tidspunkt

i deres barndom/ungdomsliv møder en voksen, der tror på dem, og medvirker til at etablere den brobygning til de muligheder, der er i livet. Det til trods har vi efterhånden udviklet et velfærdsamfund, hvor systemet er vigtigere end mennesket, og hvor dokumentation og kontrol bliver forvekslet med evidens og resultater. Vi skal tilbage og kigge på vores grundlæggende intentioner og fokusere mere på effekten. Eksempelvis fokusere på hvor mange, der får et bedre liv og reelt bliver inkluderet, fremfor fokus på hvor mange minutter eller timer vi bruger på den enkelte. AskovFonden har i 2014 været Lead partner på et projekt kaldet NEO. NEO er et samarbejde på tværs af det offentlige, Ngo’er og virksomheder, som blev etableret på tværs af Øresundsregionen, med det formål at udvikle en Øresundsmodel med

fokus på at lette unges indtræden på arbejdsmarkedet. I rapporten er der mange gode råd fra de forskellige aktører, men allervigtigst er de gode råd fra de unge, der påpeger at menneskelig interesse og anerkendelse, er forudsætningen for at udvikle sig. Igen med det relationelle i fokus. Mennesker, der føler sig værdifulde, tager ansvar og ejerskab for deres eget liv – og på den anden side står de alt for mange mennesker, der ikke har noget at miste, fordi de ikke har noget i forvejen. I 2015 vil AskovFonden fortsat blande sig i debatten vedrørende systemvelfærd kontra relationsvelfærd, og vi glæder os til at komme med vores bud på socialt bæredygtige modeller, der både kan påvise, hvad der virker, hvorfor, hvordan og hvad der kan komme ud af det.

ASKOVFONDEN TAGER SOCIALT ANSVAR – FORDI ALLE VINDER NÅR INGEN TABER!

ASKOVFONDEN | 7


ASKOVFONDE STYRKEN OG MODET AT OG EJERSKAB FOR OG DET SAMFU VISION


EN GIVER MENNESKER, T TIL TAGE ANSVAR R EGET LIV UND DE ER EN DEL AF.


UDVALGTE BLOGPOSTS AF HELLE ØBO AskovFondens Direktør Helle Øbo

ned (”settle down”) med det formål, at støtte arbejderne i at stille krav til fabriksejerne og politikerne. Krav der blandt andet handlede om, at der skulle være lige muligheder for uddannelse og sundhedsydelser for alle uanset baggrund.

HISTORIEN BAG ASKOVFONDEN

ALLE HAR BRUG FOR AT FØLE SIG VÆRDIFULDE

December 2013

Januar 2014

I 1943 besluttede nogle elever fra Askov Højskole at starte Askovgården (det nuværende AskovFonden), inspireret af Settlement ideen, der stammer fra London.

Derfor kan sociale indsatser ikke stå alene. Vi skal lave brobygning til erhvervslivet, for hvis mennesker skal inkluderes, skal de blive det reelt, så de kan være en del af arbejdet og fællesskabet. Erhvervslivet er vigitgt, fordi det er dér arbejdspladserne skabes – at være inkluderet i Danmark vil i store træk sige, at have et arbejde eller være en del af et arbejdsmæssigt fællesskab. Som en moderne NGO skal vi bryde med den forestilling om, at vi alene kan hjælpe mennesker, der er udsatte i Danmark.

London var verdens første industriby og i slutningen af det 18 århundrede var præsten Canon Barnett blevet opmærksom på de store fattigdomsproblemer og manglende muligheder, som den nye arbejderbefolkningen kæmpede med. Han opfordrede akademikere og andre med overskud til at drage ind i arbejderkvartererne og slå sig

10 | ASKOVFONDEN

VI SKAL GØRE DET BEDRE! Februar 2014 De samlede udgifter til social- og sundhedsydelser var i 2011 ca. 587 mia. Det svarer til næsten 33 procent af det danske bruttonationalprodukt. Måske tiden er kommet til at turde udfordre den social- og sundhedspolitiske dagsorden. Kan vi gøre det bedre, mere enkelt, mere målrettet, mere menneskeligt etc. Lad os bruge den viden vi har om hvad, der virker i stedet for at fortsætte med at gøre det, vi altid har gjort med samme ringe resultat til følge. Jeg vil påstå, at vi udover at få bedre resultater, kan gøre det billigere og således bruge vores fælles penge mere målrettet og effektivt til gavn for flere.


SOCIAL BÆREDYGTIGHED – FORDI ALLE VINDER NÅR INGEN TABER Marts 2014 I vores tilsyneladende “lykkelige land” har vi rigtig mange mennesker, der lever på kanten. Mennesker, der hver dag kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet (mere end 200.000 mennesker er udenfor uddannelsesog arbejdsmarkedet i Danmark) og mennesker, der på anden vis er udenfor. Og de mennesker, der er udenfor, har af gode grunde ikke overskud til at forholde sig til den grønne omstilling, og derfor et vi nødt til at starte med social bæredygtighed som afsæt for at skabe miljømæssige forandringer.

Vi er nødt til som samfund, at være meget mere optaget af, hvad det er vi gør, hvorfor, hvordan og hvad der kommer ud af de indsatser, som vi laver for mennesker, der er udsatte eller udenfor. For det er den eneste vej frem mod et bæredygtigt samfund.

en stor forpligtelse til at reagere og råbe højt, når vi opdager, at samfundets indsatser ikke er gode nok. Jeg vil kæmpe for at AskovFonden altid vil være modig og åben, og også for at vi bliver en organisation, som man har lyst til – og er nødt til at være i dialog med for at bidrage til at skabe det bedst mulige samfund. Og det uanset om man er politiker, fra erhvervslivet, fra fonde eller et medmenneske. For kun sammen kan vi skabe et samfund, hvor mennesker føler sig værdifulde og inkluderet. Et samfund hvor alle tæller…

ER UNGE HJEMLØSES STØRSTE UDFORDRING AT DE IKKE HAR EN BOLIG? September 2014

VI ER MODIGE PÅ SAMFUNDETS VEGNE August 2014 Vi adskiller os fra offentlige institutioner ved at være uafhængige, ubureaukratiske og meget tæt på vores målgrupper. Det giver frihed og mulighed for at handle hurtigt, men det pålægger os samtidig

Svaret er nej! Udfordringen er, at hjemløshed for de flestes vedkommende ikke er det primære problem, men oftere det sekundære eller tertiære problem. De hjemløse unge har så mange andre problemer, der skal løses, før de overhovet kan bo alene i en bolig. Når man er ung og ender som hjemløs, betyder det i praksis, at man ikke kender

ASKOVFONDEN | 11


nogen, som i nogen overhovedet, der kan hjælpe en i den periode, man er uden bolig, og det vil sige, at man stort set ikke har nogle bæredygtige relationer i den verden, som er ens virkelighed som ung udsat og hjemløs. Mennesker der føler sig værdifulde, tager ansvar og ejerskab for det samfund, de er en del af – og at føle sig værdifuld foregår altid i relationer til andre mennesker. Så - når vi møder unge hjemløse med en ”housing frist” løsning, så giver vi dem ikke kun gode odds for endnu et nederlag, vi risikerer også at tage det sidste mod fra dem, så de får endnu sværere ved at tage aktiv del af det samfund, de er en del af…

HVIS VI ALLE GØR EN LILLE INDSATS… November 2014 Et interessant tankeeksperiment er at forestille sig, at hvis blot hver 3. danske virksomhed tog ét enkelt menneske på kanten af arbejdsmarkedet ind i sin virksomhed, så ville vi inkludere alle de unge på arbejdsmarkedet. Med andre ord ligger løsningen i at kombinere det ideelle med det kommercielle, og tænke i nye samarbejdsmodeller, hvor vi i hver sektor gør det, vi er bedst til.

LÆS ALLE BLOGINDLÆG PÅ ASKOVFONDEN.DK

12 | ASKOVFONDEN


ASKOVFONDEN | 13


HVOR KOMMER PENGENE FRA OG HVAD BLIVER DE BRUGT TIL ? I 2014 KOM PENGENE FRA:

I 2014 GIK PENGENE TIL:

0,5% 4%

8%

8% 15%

13%

4% 9% 36%

19%

4%

13% 3%

18%

Socialministeriet Københavns Kommune Gentofte Kommune Furesø Kommune Andre kommuner Kriminalforsorgen Private fonde EU midler Andre indtægter

14 | ASKOVFONDEN

46%

Voldsramte familier Børn og unge Spiseforstyrrelser Beskæftigelsestiltag Væresteder og lignende Enkeltstående projekter


ASKOVFONDEN | 15


ASKOVFONDENS AFDELINGER MED HVER DERES HISTORIE AskovFondens Social Psykiatriske Afdeling henvender sig til psykisk sårbare. Vi tilbyder aktiviteter og socialt samvær samt beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Vi skaber mulighed for, at udvikle personlige kompetencer og har fokus på at facilitere tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos ASPA tilbyder vi både personlige samtaler, men også anonymitet for mennesker der søger et ikke struktureret samvær. AskovFondens børneinstitution Børnehuset velkommer dagligt 13 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og 70 fritidshjemsbørn. Vores miljø byder på anerkendelse og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. Askovhus tilbyder intervention indenfor spiseforstyrrelser, psykosociale vanskeligheder og/eller selvskadende adfærd. Vi sammensætter individuelle rehabiliteringsforløb med udvikling og træning af færdigheder med den målsætning at brugerne hen ad vejen kan magte et selvstændigt hverdagsliv. Askovhus’ tilbud er dagtilbud, botilbud samt ambulant terapi. Hos Dialog Mod Vold tilbyder vi behandlingsforløb for voldsudøvere i form af individuelle samtaler og gruppeforløb samt sideløbende terapeutiske samtaler for partneren. Behandling til børn i voldsramte familier tilbyder vi til børn i alderen 4-18 år. Voldsom Kærlighed er vores rådgivnings- og samtale tilbud til unge mellem 14 og 24 år, der udøver kærestevold eller er bekymrede for at gøre det. MIR er et behandlingstilbud med specialundervisning for normalt eller godt begavede elever med udfordringer inden for bl.a. autisme og ADHD. Vi styrker eleverne og hjælper dem til at genfinde lysten til læring, samvær og udvikling, så de kan vende tilbage til og profitere af de almindelige undervisningstilbud. I KBH+ er visionen at udvikle og etablere nye bæredygtige modeller for, hvordan vi kan bruge det etablerede kulturliv til at skabe inklusion og nye mangfoldige fællesskaber for udsatte unge. Med afsæt i en tværsektoriel indsats ønsker vi at bygge bro mellem de unge og uddannelses- og arbejdsmarkedet.

AskovFonden | Korsgade 60, 2200 København N | T 35 39 72 42 | askovfonden.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.