Årsberetning 2015

Page 1

HVORFOR SAMSKABER VI ? ÅRSBERETNING 2015


SAMSKABELSE ER IKKE BARE ET ORD FOR OS… Definitionen på samskabelse er ”en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler ny velfærd”. Så enkelt kan det siges, og alligevel er det så utroligt kompliceret at samskabe i praksis. I AskovFonden tror vi på, at alle mennesker har værdi og er værdifulde for et bæredygtigt samfund. Vi tror også på dem, der lever et liv uden for samfundets normale rammer og som til tider bliver omtalt på mange kedelige måder i den offentlige debat. Vi mener det, når vi siger, at vores vision er at give mennesker styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for eget liv. Det betyder, at vi altid tilstræber at samskabe med andre aktører for på den måde at sikre os, at vi hele tiden udvikler nye velfærdsløsninger til gavn for det enkelte menneske og det samfund, som vi alle er en del af. Derfor har vi i 2015 haft et særligt fokus på samskabelse, og det glædelige er, at vi oplever, at alle aktører og vores samarbejdspartnere er ligeså optagede af denne her ”nye” form for samarbejde,

2 | ASKOVFONDEN

hvor ingen har løsningen på forhånd, men hvor vi i fælleskab udvikler noget nyt.

ASKOVFONDEN SAMSKABER HELE VEJEN RUNDT Vi oplever, at kommunerne i disse år er oprigtigt optagede af at samskabe, og i 2015 har AskovFondens afdeling KBH+ i samskabelse med Center for Forebyggelse og Rådgivning, som er en del af Københavns Kommunens Socialforvaltning, arbejdet på at udvikle nye inklusionsmodeller for sårbare unge. Det har blandt andet betydet at vores fokus på, hvordan unge kan komme i arbejde og uddannelse, er blevet skærpet og udviklet i begge organisationer. Fondene er i disse år også i rivende

udvikling, og hvor vi for få år siden blot sendte en ansøgning til en fond, så er processen i dag baseret på samskabende dialoger og gensidige forventningsafstemninger. Det er yderst positivt at opleve den udvikling, der finder sted, og i AskovFonden hilser vi det velkomment, fordi vi tror på, at vi i fælleskab kan løfte mere og bedre, når det gælder om at udvikle fremtidens sociale velfærdsløsninger. De gode ideer kommer oftest fra de medarbejdere, der dagligt arbejder i feltet. Vi siger ofte, at vi kan få en idé i dag og realisere den i morgen, og selvom det måske er lige lovligt optimistisk, så er det vores hensigt at være en organisation, som altid lytter til de ideer, der kommer fra den praksis, hvor de gode ideer ofte udspringer. Her er samskabelse også et nøgleord, fordi vi ved, at når vi samler de rigtige mennesker rundt om bordet, kan


en idé blive udviklet og kvalificeret med det fælles mål at skabe nye bæredygtige indsatser. Vores brugere, som hver dag kommer i vores indsatser, vil altid være dem, som vi synes, det er allervigtigst at samskabe med. De er om nogen kompetente til at give os input og reel feedback på om dét, vi gør, rent faktisk har den ønskede effekt. Derfor vil vi i 2016 oprette formelle brugerråd i alle vores indsatser, så vi systematisk får samlet op på de input, som brugerne giver os, så vi sikrer, at vi anvender den viden, vi får i ny og spændende samskabelse.

SAMSKABELSE KRÆVER MOD

UDSIGT KRÆVER INDSIGT

Det er ikke uden udfordringer at samskabe om at udvikle nye bæredygtige velfærdsløsninger, for vi har ofte hver især et billede af, hvad der er rigtigt og forkert, når det handler om at forbedre de sociale indsatser. Når vi skal udvikle noget nyt, er det vigtigt, at vi tør erkende, at dét vi gør, og har gjort indtil nu, ikke længere er optimalt. Derfor er en af forudsætningerne for samskabelse, at vi tør erkende, at vi kan gøre det bedre, mere målrettet og med større effekt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmark har et stort forbedringspotentiale, når det handler om at måle effekt af vores sociale indsatser. Vi har brug for en fælles erkendelse af, at det både er muligt og nødvendigt at måle på ”bløde værdier” og tiden kalder på en fælles ambition for, at udvikle nogle målrettede effektstyringsværktøjer, så vi kan gøre det i fremtiden. I Danmark bruger vi hvert år mere end 40 milliarder kroner på at hjælpe socialt udsatte børn og voksne, og det er i dag kun 10 %, vi reelt kender effekten af. Det er selvsagt ikke godt nok! Tiden er

ASKOVFONDEN | 3


moden til et paradigmeskift, og det er tvingende nødvendigt at se på, hvad og hvordan vi som samfund kan gøre for at få effekten prioriteret i alle vores indsatser. Derfor håber vi, at Socialministeriet, fonde og andre interessenter vil prioritere denne udvikling, så vi sikrer, at vi bruger pengene bedst muligt til størst muligt gavn for de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd. Udsigt kræver indsigt, og derfor kan det være nødvendigt at starte med at se på de rent kvantitative data, for at konstatere om vi reelt bryder den sociale arv med vores nuværende indsatser. 2015 haft været året, hvor AskovFonden har haft intenst fokus på effekt efter devisen hvad er det vi gør, hvorfor, hvordan og hvad kommer der ud af det, og vi har derfor bl.a. indført brugen af Feedback Informed Treatment (FIT ) i alle vores indsatser. FIT er en model, som er udviklet af en amerikansk psykolog, der hedder Scott Miller (Ph.D.), der er grundlægger af international Center for Clinical Excellence. FIT har det enkle formål, at få brugernes perspektiv på udbyttet af de tilbud, vi har. Vi arbejder dagligt på at blive klogere, og ser frem til at kunne præsentere om-

4 | ASKOVFONDEN

verdenen for vores resultater og de erfaringer, vi har gjort os undervejs.

FOKUS I 2016 I 2016 vil vi i AskovFonden arbejde med at udvikle modeller for Return on Investment, som grundlæggende handler om at undersøge, hvad vi får ud af de penge, vi anvender til sociale indsatser. Det er kun rimeligt, at vi har indsigt i, hvad det er, der giver bedst mening at

investere i. Dette fordi mennesker betyder noget, men også fordi vi har behov for at kunne se, hvad det betyder i et økonomisk perspektiv, når vi investerer i bæredygtige sociale velfærdsløsninger. Der må være en sammenhæng mellem indsatser, der virker, og indsatser der samtidig er begavede sociale investeringer, og derfor glæder jeg mig over, at vi skal i gang med det spændende arbejde i 2016. Her ved årets udgang har jeg et lille ønske, og det er, at alle os - der er en del af det her fantastiske samfund


– tænker, før vi taler om andre mennesker. Der er efterhånden opstået en konkurrence om, hvem vi kan tale mest ned, og det klæder os IKKE som samfund. Vi bør have overskud, rummelighed og tolerance overfor de mennesker, der lever i udenforskab. Hvis vi ikke bliver bedre til at rumme vores forskelligheder, kan jeg frygte, at

vi får skabt en fælles selvopfyldende profeti, fordi de mennesker der igen og igen får at vide, de er dovne (læs: udenfor arbejdsmarkedet), tiggere (læs: hjemløse), velfærdsimmigranter (læs: flygtninge) kan miste håbet om at kæmpe for at blive en del af samfundet, hvis de allerede er dømt ude på forhånd.

Så kære alle, lad os bruge vores overskud på lykkebarometeret på at blive et varmt og rummeligt samfund i 2016. Tak til alle brugere, medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter for et fantastisk 2015 – jeg ønsker jer alle et forrygende 2016. Fordi alle vinder, når ingen taber.

De bedste hilsner Helle Øbo

ASKOVFONDEN | 5


HVAD ER DER SKET I 2015 AFHOLDT

8 DEBATTER

PÅ FOLKEMØDET ASKOVFONDEN BRUGER

FIT

HELLE ØBO

KEYNOTE SPEAKER PÅ RELATIONAL WELFARE KONFERENCE

LANCERING AF

AFDELINGERNES

FILM

KEYNOTE SPEAKER PÅ SEMINAR OM

NATIONAL FORSKNING I VOLD

175 UDØVERE

I BEHANDLING

I 2015

NYT

BESØG AF

H.K.H. KRONPRINSESSE MARY VOLDSOM KÆRLIGHED

ER MED TIL AT UDVIKLE

SKOLEMATERIALET FOR

VILD MED DIG


AFSLUTNING AF

3’ÅRIGT

SPROGUDVIKLINGSPROJEKT

FORSAMTALER I HJEMMET

FOR VUGGESTUE BØRN

EFFEKTMÅLING AF PÆDAGOGISK INDSATS

ÆBLE BLIVER EN DEL HAPPENING

VOLDSOM KÆRLIGHED

AF ÅBEN SKOLE SAMARBEJDE MED 3F

OM FOREBYGGELSE

10 OPHOLD I BIKUBENFONDENS

NATUR TIL ET GODT LIV

GAMLE ELEVER DELTOG PÅ

FOLKEMØDET SOCIAL- OG INDENRIGS MINISTER TÆT SAMARBEJDE KAREN ELLEMANN MED KOMMUNER PÅ BESØG OM BØRN MED AF VOLD

UDVIKLINGSFORSTYRRELSER

OG PSYKISKE SÅRBARHEDER


BEVILLING

AF MIDLER FRA

BIKUBENFONDEN BROBYGNING

FASTHOLDER

97%

I FORLØB ETABLERET

ETABLERING AF

UNGEPANEL WORKSHOP

DESIGNING 10 GANGE MAD OG

ÅBNE YOGA SNAK OG FITNESS HOLD

KURSER

ROSKILDE FEST 5 GANGE

YOUR OWN

LIFE

WORKSHOPS PÅ

SILENT DINNER 2 GANGE

ENERGISHOTS

40 ÅRS

JUBILÆUM KURSUS

MARKEDS I PSYKISK I SUNDHED FOR DAG FØRSTEHJÆLP PSYKISK SÅR 80 UNGE BRUGERDREVET PÅ HF-FLEX

RENOVERING AF CAFE A OG SECOND A

AF D


TIVALLEN

R

BESØG I

18 KOMMUNER

OG REGIONER

FOR AT FORTÆLLE

VALGARRANGEMENT I ASKOVHUS MED BESØG

FRA FEM POLITIKERE I FORBINDELSE

MED FOLKETINGSVALGET OM SPIS OG ASKOVHUS WORKSHOP FOR MEDARBEJDERE

I KØBENHAVNS KOMMUNE

RBARE

OM REHABILITERING AF BORGERE MED SVÆRE SPISEFORSTYRRELSER

KRONIK I AVISEN

KOMMUNEN I FORBINDELSE MED UDVIKLING

DE NATIONALE RETNINGSLINJER


UDVALGTE BLOGPOSTS AF HELLE ØBO AskovFondens Direktør Helle Øbo

SOCIALE INDSATSER KAN OG SKAL MÅLES – OG DET GØR VI! Mindre end 10% af de 40 milliarder kroner, som vi årligt bruger på sociale indsatser i Danmark, bliver brugt på metoder, der har en dokumenteret effekt. Det er ikke godt nok. Et stærkt velfærdssamfund skal basere sig på viden. I AskovFonden har vi haft fokus på videnskabelig dokumentation af effekten og evidensen i vores sociale arbejde i mere end 20 år. Vi er i gang med at etablere et videnscenter med det mål, at rådgive andre, udbyde vores kompetencer og metoder, at blive endnu bedre til det vi gør og – forhåbentlig – bidrage til at styrke vidensgrundlaget for vores velfærdsydelser i Danmark.

10 | ASKOVFONDEN

MENNESKER DER SØGER HJÆLP ER MODIGE OG TAGER ANSVAR

MANGFOLDIGHED EN VIGTIG DEL AF LØSNINGEN…

I vores nuværende velfærdsmodel søger mennesker først hjælp, når de oplever en krise eller er kommet i en situation, hvor kommunen er forpligtet til at reagere. Det betyder to ting. For det første at udsathed ofte er forbundet med angsten for at møde systemets rationelle krav og for det andet, at lysten til at opsøge hjælp, ofte er forbundet med angsten for at miste f.eks. sine børn eller blive sat under administration.

Alle mennesker besidder ressourcer og kompetencer, som er værdifulde for samfundet! Derfor skal udsatte menneskers muligheder for at bidrage til samfundet forbedres. Vi skal tænke i nye løsninger - løsninger som evner at inddrage og integrere forskellige (udsatte) grupper og udnytte de

I AskovFonden kommer hvert år mere end 2000 mennesker frivilligt til os og søger hjælp. Det er mennesker, som er meget modige, og som har krav på de bedste tilbud og løsninger. De bedste løsninger får vi, når vi samarbejder på tværs af NGO´er, det offentlige og det private, og på den måde får det bedste fra alle aktører aktiveret. Det gør vi proaktivt i AskovFonden i dag, og vi er altid åbne overfor nye ideer og samarbejdspartnere.


enorme ressourcer, der ligger i disse mennesker, i stedet for at placere dem i en bestemt bås med en label, der begrænser deres potentiale og reducerer dem til en bestemt sårbarhed, udsathed, diagnosekode e.l. Løsningen ligger i, at mennesker – der står udenfor – netop har brug for at møde andre mennesker, som kan inspirere dem og vise dem vejen til et andet liv. I AskovFonden udfordrer vi dagligt vores normalforestilling om den ”rigtige” vej til inklusion ved blandt andet at fokusere på at skabe mangfoldige miljøer i vores indsatser.

SOCIALE INVESTERINGER GIVER DET BEDSTE AFKAST – ET TEMA I VALGKAMPEN?

eneste årgang i Danmark ender i udenforskap. Samlet set koster det samfundet 72,3 milliarder per årgang. Det er alvorligt mange penge, og uanset om man er for eller imod vækst i det offentlige, så må det være i velfærdsamfundets interesse, at vi forholder os til, hvordan vi bruger de penge, vi har. Jeg mener – tiden er kommet, hvor vi er nødt til at tænke og handle på en ny måde. En måde hvor vi ser på sociale indsatser som sociale investeringer. Investeringer som – hvis vi gør det ordentligt og i et samarbejde på tværs af sektorer – giver det måske største afkast overhovedet, fordi mennesker, der er en del af fællesskabet, betaler skat og tager ansvar og ejerskab for det samfund, de er en del af.

Vidste du, at et menneske der falder udenfor samfundet koster 12 millioner kroner? Og vidste du, at 8,2 pct i hver

ASKOVFONDEN | 11


DET BEDSTE I FORTIDEN, SKAL BLIVE DET MESTE I FREMTIDEN AskovFondens historie går mere end 70 år tilbage. Initiativet til fonden blev taget af nogle elever fra Askov Højskole i 1943, som – inspireret af Settlement ideen – ”settlede down” blandt socialt udsatte på Nørrebro med det indtrængende ønske, at forbedre de svages rettigheder og hjælpe med sociale problemer og derved mindske undertrykkelse og social eksklusion.

12 | ASKOVFONDEN

I dag har vi også stærkt fokus på, hvordan vi kan involvere civilsamfundet i udviklingen af det borgernære velfærdssamfund, og i min optik er forudsætningen for reel inklusion, at bygge bro mellem mennesker, der lever i udenforskab og det omkringliggende samfund. For at realisere målet om at skabe et samfund, hvor flere mennesker føler sig værdifulde, skal vi tænke i helt nye modeller for civilsamfundets rolle og involvering. En udvikling, som vi er i

fuld gang med, og hvor vi altid ønsker nye input og inspiration fra både samarbejdspartnere og civilsamfund.

LYKKEN ER AT GØRE EN FORSKEL… At føle sig værdifuld er tæt forbundet med at føle lykke og tilfredshed med livet generelt, og min erfaring er, at dér hvor man oplever størst livsglæde, er i fælleskab med andre mennesker. Alle mennesker har brug for at blive set og anerkendt, at føle sig elskværdige og det er netop dét, der opstår, når vi indgår i fælleskaber. Jeg tror på, at vi i fremtiden kommer til at udvikle et nyt velfærdssamfund, hvor det offentlige,


erhvervslivet og NGO’er/civilsamfundet i endnu højere grad kommer til at spille sammen. Jeg tror på, at virksomheder vil tage et større socialt ansvar, at civilsamfundet vil være medskabere af det gode nærmiljø, og at det offentlige vil konstatere, at den relationelle velfærd er vejen frem. AskovFonden vil altid kæmpe for et velfærdssamfund med mennesket i centrum, og vi er klar til at facilitere sociale løsninger på tværs af sektorer, organisationer og interessenter.

LÆS ALLE BLOGINDLÆG PÅ ASKOVFONDEN.DK

ASKOVFONDEN | 13


HVOR KOMMER PENGENE FRA OG HVAD BLIVER DE BRUGT TIL ? I 2015 KOM PENGENE FRA:

8% 3%

I 2015 GIK PENGENE TIL:

8%

14%

14%

7% 8%

34%

18%

6%

13%

45%

7% 15%

Socialministeriet Københavns Kommune Gentofte Kommune Furesø Kommune Andre kommuner Kriminalforsorgen Private fonde Andre indtægter

14 | ASKOVFONDEN

Voldsramte familier Børn og unge Spiseforstyrrelser Beskæftigelsestiltag Væresteder og lignende Enkeltstående projekter


ASKOVFONDEN | 15


ASKOVFONDENS AFDELINGER MED HVER DERES HISTORIE AskovFondens socialpsykiatri (ASPA) udvikler og tilbyder sociale ydelser til mennesker med psykiske sårbarheder. ASPA er et dag- og aftentilbud med en række forskellige aktiviteter og socialt samvær. Vi skaber mulighed for at udvikle personlige kompetencer og har fokus på at facilitere tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos ASPA har vi individuelle samtaler og gruppeforløb. Vi tilbyder støtte og rådgivning til den enkelte samt forskelligartede aktiviteter indenfor beskæftigelse, uddannelse og personlig udvikling med fokus på at komme sig. AskovFondens børneinstitution Børnehuset byder dagligt velkommen til 13 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og 70 fritidshjemsbørn. Vores miljø byder på anerkendelse og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. Askovhus tilbyder intervention indenfor spiseforstyrrelser, psykosociale vanskeligheder og/eller selvskadende adfærd. Vi sammensætter individuelle behandlingsforløb med udvikling og træning af færdigheder med den målsætning, at brugerne hen ad vejen kan få et selvstændigt hverdagsliv. Askovhus’ tilbud er dagtilbud, botilbud samt ambulant terapi. Hos Dialog Mod Vold tilbyder vi behandlingsforløb for voldsudøvere i form af individuelle samtaler og gruppeforløb samt sideløbende terapeutiske samtaler for partneren. Behandling til børn i voldsramte familier tilbyder vi til børn i alderen 4-18 år. Voldsom Kærlighed er vores rådgivnings- og samtaletilbud til unge op til 24 år, der udøver kærestevold eller er bekymrede for at gøre det. MIR Skolerne er et behandlingstilbud med specialundervisning for normalt eller godt begavede elever med udviklingsforstyrrelser eller psykiske sårbarheder. Vi styrker eleverne og hjælper dem til at genfinde lysten til læring, samvær og udvikling, så de kan vende tilbage til og profitere af de almindelige undervisningstilbud. KBH+ udvikler nye bæredygtige modeller for, hvordan vi kan bruge det etablerede kulturliv til at skabe inklusion og nye mangfoldige fællesskaber for udsatte unge. Med afsæt i en tværsektoriel indsats er vores mål at bygge bro mellem de unge og uddannelses- og arbejdsmarkedet.

AskovFonden |

Struenseegade 9, 4.sal, 2200 København N | T 35 39 72 42 | askovfonden.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.