Sept_2012_TEST_VildledendeMarkedsføring

Page 1

» Det kan ærgre og virke vildledende, at man har tilsat parfume til et produkt, der slår sig op på at være både godt for huden, hypoallergenic, derma sensitive og at holde huden sund.« Toksikolog Ewa Daniél om Sanex Men Roll-on

Du bliver vildledt af tomme ord Vi vil rigtig gerne vælge sunde hudplejeprodukter, når vi handler. Imidlertid viser en rundspørge blandt 1200 forbrugere og en test af 18 produkter, at der er langt mellem forbrugernes opfattelse af sund hudpleje, producenternes løfterige ord om sund hudpleje på emballagen og produkternes reelle indhold. A f Stine Sofie M athisen · foto: david askholm

Markedsføring af hudpleje spiller en stor rolle for, hvordan vi opfatter et produkt. Cirka 1200 forbrugere har deltaget i Astma-Allergi Danmarks rundspørge om hudplejeprodukter, og 54 % af dem vurderer i høj grad, om de vil købe et hudplejeprodukt ud fra de ord, der står på emballagen. Nogle ord tolker de endda som en garanti mod allergifremkaldende stoffer i produktet. ’Dermatologisk testet’, ’skånsom’ og ’naturlige ingredienser’ er blandt de budskaber, som i særdeleshed gør os trygge, når vi skal vælge hudplejeprodukter. Astma-Allergi Danmarks toksikolog Ewa Daniél har testet 18 produkter ved at sammenholde emballagens anprisende budskaber med indholdsstofferne og konkluderet, at man langtfra altid kan se en sammenhæng mellem indholdet og de løfterige ord på emballagen. – Generelt lever produkterne ikke op til budskaberne. Det undrer mig, at et produkt, der eksempelvis indeholder flere parfumestoffer, som vi ved er allergifremkal-

22

SEPTEMBER/OKTOBER 2012

dende, kan kalde sig for parfumefri, siger Ewa Daniél.

Falsk tryghed

Ifølge rundspørgen tænker godt 84 % af forbrugerne på hudens sundhed, når de vælger hudplejeprodukter, og teksten på emballagen er et af de pejlemærker, som de benytter sig af for at foretage et oplyst valg blandt produkterne på butikshylderne. Efter at have analyseret budskaber og indhold på de 18 hudplejeprodukter, vurderer Astma-Allergi Danmarks toksikolog, at teksten på emballagen ikke er en brugbar guideline for forbrugerne. – Rigtig mange budskaber er decideret vildledende i forhold til indholdet. De ender med at give forbrugeren en falsk tryghedsfornemmelse, siger hun. Hos Videncenter for Allergi ser man også kritisk på måden nogle hudplejeprodukter anprises. – Der er ikke nogen definition af, hvad der ligger bag ordene. Men det er ofte ind-

Stor test Se side 24

-26!

holdsløse ord, som bare skaber forvirring, siger centerleder og professor Jeanne Duus Johansen.

Nye EU-krav til anprisninger

Hun efterlyser en positivliste over hvilke udtryk, der kan anvendes i forbindelse med hudplejeprodukter, og hvad der skal være opfyldt for at producenterne må bruge dem. – Det vil gøre det mere gennemskueligt for forbrugeren og være en service, idet det i givet fald gør det nemmere at vælge mellem produkter, siger Jeanne Duus Johansen. Som forbruger kan man spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er tilladt med disse mere elle mindre luftige anprisninger af produkter, hvis produkterne samtidig indeholder allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer. Der er retningslinjer på området, men de er ofte til fortolkning, og det giver et stort spillerum for producenternes markedsføring. Som en del af et EU-projekt har Miljøstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der er i gang med at udarbejde nogle kriterier for specifikke anprisninger. Det skal medføre, at man fastsætter en standard for, hvad et produkt skal overholde, for at det må anprises som værende fx hypoallergenic. Miljøstyrelsens arbejde skal senere indgå i nogle fælles EU-regler, som skal angive en række generelle kriterier, der skal gælde produktanprisninger i alle EU-lande.


Bag om budskaberne Hvad betyder ordene på emballagen i virkeligheden? Ifølge professor Jeanne Duus fra Videncenter for Allergi, så bruger producenterne mange pseudovidenskabelige begreber for at skabe troværdighed. Her kommenterer hun på nogle af de mest anvendte.

59 %

af forbrugerne svarede, at udsagnene »mild« og »skånsom« har indflydelse på, om et hudplejeprodukt er sundt for huden. – Set fra min stol er det tomme anprisninger. Man forsøger at tillægge produktet særlige positive egenskaber, som andre produkter ikke har, men for ingen af disse termer er der nogen definition af, hvad der menes, eller hvordan man kan bevise, at ens produkt har de pågældende særlige egenskaber.

95 %

af forbrugerne svarede, at udsagnet »uparfumeret« har indflydelse på, om et hudplejeprodukt er sundt for huden. – Nogle udtryk er faktuelle, såsom uparfumeret, hvilket også kan ses som en service, da det er nemt for forbrugeren at afkode uden at skulle læse indholdsdeklarationen.

Undersøgelse om hudpleje og markedsføring • Udsendt som spørgeskema i juni 2012 til de personer, der er tilmeldt Astma-Allergi Danmarks nyhedsbrev.

• 1199 personer har deltaget i undersøgelsen. • Demografiske data for respondenter: – 70 % er medlemmer i Astma-Allergi Danmark – 89 % er kvinder – 50,99 % er 40-60 år – 35,07 % er 20-40 år • Besvarelser fordelt på regioner: Hovedstaden (38 %) Sjælland (20 %) Syd (17 %) Midt (16 %) Nord (8 %) Udlandet (1 %)

77 %

af forbrugerne svarede, at udsagnet »dermatologisk testet« har indflydelse på, om et hudplejeprodukt er sundt for huden. – Dermatologisk testet er helt meningsløst - for hvad betyder det? Hvad er produktet testet for, og hvad var resultatet?

28 %

af forbrugerne svarede, at udsagnet »ikke testet på dyr« har indflydelse på, om et hudplejeprodukt er sundt for huden. – Stort set alle eksisterende kosmetikingredienser er på et eller andet tidspunkt testet på dyr – og det er ikke det indtryk, man giver forbrugeren, når man siger sådan, siger Jeanne Duus. Endvidere kan man i kosmetikbekendtgørelsen læse, at det siden 2004 har været forbudt at teste kosmetiske produkter på dyr.

42 %

42 %

af forbrugerne svarede, at udsagnet »økologisk« har indflydelse på, om et hudplejeprodukt er sundt for huden. – Økologi er der standarder for i fødevarer, men ikke for kosmetik. Et hudplejeprodukt kan ikke som helhed være økologisk, da økologi er en dyrkningsmetode, og således kun har relevans for planteprodukter.

af forbrugerne svarede, at udsagnet »hypoallergen« har indflydelse på, om et hudplejeprodukt er sundt for huden. – Den Videnskabelige komité for forbrugerprodukter i EU har direkte opfordret til ikke at bruge benævnelsen ’hypoallergen’, netop pga. af mangel på bagvedliggende krav og dokumentation. I sidste ende kan det betyde, at forbrugeren kan komme til at købe et produkt, som kan være værre end naboproduktet, hvor der ikke er nogen anprisning på.

Det siger loven om vildledende markedsføring

§

Kosmetikbekendtgørelsens regel om vildledende markedsføring siger, at man ikke må markedsføre hudplejeprodukter på en måde, der kan vildlede forbrugeren om produktets anvendelse og den risiko, der er forbundet med at bruge det. Allergifri produkter findes ikke Udsagnet ’indeholder ikke allergifrem-

kaldende stoffer’ er problematisk. Man kan som udgangspunkt ikke sikre, at et kosmetisk produkt ikke indeholder allergifremkaldende stoffer, da allergi udvikles meget individuelt, og alle stoffer derfor i princippet kan fremkalde allergi. Udsagn om fravær af allergifremkaldende stoffer kan man derfor ikke føre bevis for, og udsagnet betragtes derfor som vildledende.

Parfume i forklædning Hvis et produkt er mærket med ’parfumefrit’, ’uparfumeret’ eller ’ikke tilsat parfume’, og produktet samtidig indeholder et eller flere af de deklarationspligtige parfumestoffer, vil der altid være tale om vildledende markedsføring, uanset om stoffet ikke anvendes som duft, men fx er tilsat for at konservere eller stammer fra en råvare.

Mild – i forhold til hvad? Forbrugeren kan opfatte anprisningerne ’mild’ og ’skånsom’ på flere måder. Det kan være i forhold til pH-værdien, men også de råvarer, der er brugt. Det skal derfor klart og tydeligt fremgå, hvad anprisningen refererer til, fx produktets egenskaber, enkelte stoffer, emballagen eller andet.

... 23


stor Produkt test PRODUKT

Toksikolog Ewa Daniél har tjekket varedeklarationer på en række hudplejeprodukter for at se, om produkternes indholdsstoffer og budskaber på emballagen matcher – eller om der er tale om vildledende markedsføring.

• ANPRISNINGER • ALLERGIFREMKALDENDE STOFFER

THE BODY SHOP Moisturizingg hand wash

SANEX MEN Roll-on deodorant

• Soap free • Dermatologically testet • Farvestoffer: ci 19140, ci 42090 • Parfume

• Dermo sensitive • Hypoallergenic • Keeps skin healthy • Anti-irritation complex • Parfume

PALMOLIVE NATURALS Flydende håndsæbe

• Palmolive naturals • Delicate care • With extract of 100% natural origin • Dermatologisk testet • Parfume: benzyl benzoate, hexyl cinnamate, hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyd, linalool.

NIVEA PURE & NATURAL Body milk

• 95 % of natural origin • No parabens • Extra comfort • Dermatologisk testet • Konservering: methylisothiazolione (MI) • Parfume: Linalool, limonene, citronellol, benzyl alcohol, butyl phenyl methylpropional, alpha-isomethyl ionone, geraniol

MATAS NATUR Håndcreme

24

• Natur uden parabener • Med parfume • Parfume

SEPTEMBER/OKTOBER 2012

TOKSIKOLOGENS KOMMENTAR

SAMLET VURDERING

I produktets brugsanvisning står der, at det er en fugtgivende håndcreme. Toksikologen prøver derfor produktet ved at påføre cremen på hænderne. Lugten er ret voldsom og efter ca. 30 min. kløer huden, og hænderne virker fedtede. Ved nærmere eftersyn står der på produktets forside, at det er en fugtgivende håndvask, der skal vaskes af igen og altså ikke en creme. Indholdet af farvestoffer og parfume samt fejlen i brugsanvisningen trækker ned. Samlet vurdering: En sur smiley for indholdsstoffer og endnu en sur smiley for fejl i brugsanvisningen

LL

Det kan ærgre og virke vildledende, at man har tilsat parfume til et produkt, der slår sig op på både at være godt for huden, ’hypoallergenic’, ’derma sensitive’ og at ’holde huden sund’. Der findes ikke allergenfri parfume. Man kan få allergi over for alle former for parfume. Dermo sensitive giver en forestilling om, at det er godt for sart hud – men parfume er absolut ikke godt for sart hud. ’Hypoallergenic’ betyder mindre allergen, men der er alligevel kendte allergener i produktet. Produktet anpriser sig desuden som ’anti-irritation complex’ og ’holder huden sund’. Umiddelbart fremgår det ikke, hvad det er i produktet, der holder huden sund. Produktet indeholder parfume, hvilket giver en sur smiley, da det kan give allergi, og så får det en sur smiley for vildledende markedsføring

LL

At noget er naturligt hænger ikke sammen med, hvor allergifremkaldende det kan være. Produktet indeholder fire parfumestoffer, der er velkendte allergener, og de skal angives på indholdsdeklarationen, såfremt de indgår i kosmetiske produkter i en vis koncentration. Det er dog ikke vildledende markedsføring. Til gengæld kan det, at produktet er dermatologisk testet, give forbrugeren et indtryk af, at det er testet på en sådan måde, at det ikke giver allergi. Indholdet af allergifremkaldende stoffer giver en sur smiley og endnu én for misvisende anprisninger sammenholdt med indholdet.

LL

Dette er en af testens største allergiskurke. Produktet indeholder mange parfumestoffer og er konserveret med det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI, som vi skriver om på side 7-15. At der står dermatologisk testet kan få nogen til at tro, at man ikke får allergi af produktet. Alligevel indeholder produktet en del stoffer, som man kan udvikle allergi overfor. Produktet får tre sure smileys – to for indholdet, og endnu en for de misvisende budskaber på produktet.

LLL

Produktet indeholder parfume, hvilket producenten også skriver uden på emballagen. Derfor er det ikke vildledende markedsføring. Parfume kan give allergi, men produktet får alligevel en glad smiley, da det virker som god markedsføring, at der gøres opmærksom på indholdet af parfume uden på produktet.

J


26 særligt allergene parfumestoffer Ifølge kosmetikbekendtgørelsen skal 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer fremgå af emballagen, hvis de findes i en vis koncentration i produkter.

PRODUKT

LLL Produktets anprisninger og indhold er groft uoverensstemmende LL Produktets anprisninger og indhold er til dels uoverensstemmende L Produktets anprisninger og indhold har uoverensstemmelser – dog ikke vildledende markedsføring J Produktets anprisninger og indhold stemmer overens – produktet indeholder dog allergener fx parfume eller farvestoffer, men det er oplyst JJ Produktets anprisninger og indhold stemmer overens JJJ Produktets anprisninger og indholds emmer fuldt ud overens – og er fornuftige set med allergibriller

• ANPRISNINGER • ALLERGIFREMKALDENDE STOFFER

PIZ BUIN Allergy lotion

VICHY – LABORATOIRES

Essentielles Body cream milk

• Allergy • Octocrylene • Chrysanthemum parthenium • Parfume

• Sans Paraben/Paraben Free • Hypoallergenic • Testet On Sensitive Skin • Indeholder beroligende kildevand • do not apply on the face • Rosa gallica extract • (benzyl alcohol, geraniol) • Parfume

L’OREAL Triple active day (ansigtscreme)

A-DERMA Emollient cream face and body exomega

DERMALOG Hudlotion

• Protecting moisturizing cream • Dermatologisk testet • Konservering: Dmdm hydatoin – formaldehyd frigører (allergifremkaldende konserveringsmiddel) • Parfume: limonene, alpha-isomethyl ionone, linalool, benzyl benzoate, hydroxyisohexy 3-cyclohexene carboxyaldehyde. Butylphenyl methylpropional, benzyl salicylate, citral, eugenol, geraniol. • Uden parfume • Uden parabener

TOKSIKOLOGENS KOMMENTAR

SAMLET VURDERING

Det kan virke vildledende, at der står ’Allergy’ på et produkt, der både indeholder parfume og kurveblomst. ’Chrysanthemum parthenium extract’ er i kurveblomstfamilien og, ud over høfeber, kan det give luftbåret kontaktallergi. Produktet indeholder desuden det allergifremkaldende solfilter octocrylene, og bør derfor ikke anvendes til børn. De allergifremkaldende indholdsstoffer giver én sur smiley og endnu én for vildledende markedsføring

LL

Rosa gallica extract er en æterisk olie, og de fleste roser indeholder høje koncentrationer af parfumestoffet benzyl alcohol, til tider også geraniol. Anprisningen ’hypoallergenic’ kan få forbrugerne til at tro, at det garanterer mod allergi. Toksikologen undrer sig over, hvad det er i kildevand, der beroliger huden sammenlignet med almindeligt vand. Det kan undre, at man så ikke må bruge cremen i ansigtet. Produktet påstår, at det er ’hypoallergenic’ (mindre allergent) – men mindre end hvad? Det indeholder parfume og rosa gallica, som også kan give allergi. Produktet får to sure smileys, fordi indholdet sammenholdt med anprisningen ikke stemmer overens.

LL

Produktet indeholder mange stoffer, som kan være allergifremkaldende. Derfor virker det vildledende, at produktet kalder sig dermatologisk testet. Det kan ikke være testet på en parfumeallergiker med hele 10 ud af de 26 særligt allergene parfumestoffer. Desudener produktet konserveret med en formaldehydfrigører, som er stærkt allergifremkaldende. Det kan undre, at der står ’protecting’ – hvad er det den beskytter i mod? Ikke allergi. Sammen med cremen fra Nivea Pure & Natural, er dette ikke en creme, vi kan anbefale, hvis man vil undgå allergi. Produktet indeholder mange stoffer, der kan være allergifremkaldende. Dette giver to sure smileys og endnu én for de vildledende budskaber.

LLL

Det er ikke vildledende markedsføring. Produktet indeholder hverken parfume eller farvestoffer og konserveringsmidlerne er okay.

JJJ

Indeholder hverken parfume eller farvestoffer. Produktet er ikke konserveret, derfor skal man være opmærksom på en relativt kort holdbarhed.

JJJ

• Indeholder ingen kendte allergener

• Uden parfume • Naturlige hudlipider • Indeholder ingen kendte allergener

Se hele testen på

...

www.astma-a ll ergi.dk/vildledendemarkeds foering 25



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.