AstmaAllergi #5 - 2023

Et børneliv skal være bekymringsfrit

Det gode børneliv handler om at have venner, lege og have det sjovt. Det handler om at have muligheden for at få oplevelser og lære noget nyt. Og så handler det ikke mindst om, at børn har voksne omkring sig, der har tid og mulighed for at vise dem, hvordan man begår sig i verden. Men det gode børneliv kan blive udfordret, når børn får allergi, astma, høfeber og eksem.

Hvis du har et barn, der har astma, allergi eller eksem, ved du bedre end de fleste, hvor mange forholdsregler du er nødt til at tage for at få en hverdag til at fungere. Det bekymringsfrie børneliv kræver, at der er nogle

ressourcestærke pædagoger og lærere omkring barnet, der har blik for, om barnet for eksempel bliver indadvendt, trækker sig fra en leg eller bliver hurtigere forpustet. Det er afgørende, at det pædagogiske personale bliver klædt godt på, så de har en viden om barnets allergi, astma, høfeber og eksem. Sygdomsansvaret skal løftes fra barnets skuldre og placeres hos de voksne. Børn skal nemlig have lov til bare at være børn. I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for, at børn får et bekymringsfrit børneliv på trods af kroniske sygdomme som astma, allergi, høfeber og eksem. At de får et liv, hvor de er

Indhold

Side 10:

I Aalborg ligger Danmarks eneste daginstitution, der er særligt målrettet børn, der har astma, allergi og eksem. Vi er taget til Aalborg for at høre, hvordan dagligdagen i institutionen er.

Side 20:

For snart 20 år siden blev specialet allergologi nedlagt. Mange års indsats for at sikre flere allergispecialister gennem en fagområdeuddannelse kan snart vise sig at føre til forbedringer. Læs hvilke tanker direktør Anne Holm Hansen gør sig.

Side 26:

Astma-Allergi Danmark støtter endnu en gang forskning, der kommer medlemmerne til gode. Læs her om de fire projekter, der har modtaget et legat.

AstmaAllergi udgives af:

Astma-Allergi Danmark

Direktør Anne Holm Hansen

Universitetsparken 4

4000 Roskilde

Tlf. 43 43 59 11

Mail info@astma-allergi.dk

Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør

Anne Holm Hansen

udredt og velbehandlet og dermed kan være en del af børnefællesskabet på lige fod med alle andre børn. Vi ser og glædes over, at børn rykker længere op på den politiske dagsorden i disse år med en ambition om, at Dan mark skal være det bedste sted i verden for børn at vokse op. Og det skal selvfølgelig også gælde børn med astma og allergi!

Jesper Mortensen Formand

TEMA:

8 Hvad er det gode børneliv egentlig?

10 I Aalborg ligger Danmarks eneste daginstitution, der er målrettet børn med astma, allergi og eksem

14 Den fløjtespillende karatepige Jenny har slået astmaen i gulvet

18 Brev fra Esther

ARTIKLER:

20 Mange års kamp for flere allergispecialister bærer frugt

24 I har ønsket, at vi kigger på tekstil, og vi har lyttet

FASTE SIDER:

4 Kort og godt

6 Siden sidst

26 Nyt fra forskningen

30 Spørg Rådgivningen

32 Opskrifter: Tag børnene med i køkkenet

Forsidefoto: Flemming Gernyx

Redaktør Katrina Gillies Rasmussen

Mail blad@astma-allergi.dk

Tryk KLS Pure Print Design KLS PurePrint A/S

Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing

Annoncer

FrontMedia: Lone Gurlev

Mail lone@frontmedia.dk

Tlf. 21 79 74 40

Media-Partners: Hanne Kjærgaard

Mail hanne@mediapartners.dk

Tlf. 29 67 14 36

AstmaAllergi nr. 5

OKTOBER/NOVEMBER 2023

Oplag: 10.4- 00

AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 6/2023 udkommer d. 6. december.

Løssalgspris 40 kr.

ISSN 1904-2027

Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001.

Licens til FSC og Svanemærke. CO₂-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret

ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO₂reduktion. Redaktionen er afsluttet primo september 2023.

Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilla-

delse fra Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. AstmaAllergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

ASTMA KOSTER KASSEN

Et hold forskere har undersøgt, hvad det koster samfundet og den enkelte dansker at have diagnosen astma. Det nye danske studie viser, at det ikke kun er dem, der har lungesygdommen, det er dyrt for. Også samfundet betaler mange penge i tabt arbejdsfortjeneste, sundhedsudgifter og velfærdsomkostninger.

Studiet konkluderer, at astma årligt koster samfundet og den enkelte dansker 30.000 kroner per person Læge Kjell Håkansson fra Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital er en af forskerne bag studiet. Han peger på, at samfundet kan spare mange penge, hvis flere mennesker med astma var

– Tidligere studier har peget på, at man kan mindske de samlede udgifter med op mod 70 procent ved at sikre, at personer med astma får den korrekte behandling. Det betyder, at man måske skruer lidt op for sundhedsudgifterne, men at man i stedet sparer en masse andre steder, når folk for eksempel ikke kan gå på arbejde på grund af deres astma, fortæller Kjell Håkansson.

VI HAR BRUG FOR JERES

Et nyt værktøj har set dagens lys. Indekset, der hedder ”Severe Asthma Index”, er det første af sin slags. Indekset giver et grundigt indblik i, hvordan forskellige lande griber behandling af svær astma an. Indekset omfatter resultater fra 29 OECD-lande. Resultaterne er indsamlet via offentlige databaser, løbende samtaler med en uafhængig styrekomité og gennem eksperter. I indekset har alle lande en profil, hvor man kan få indblik i, hvordan det går med behandlingen af svær astma i det pågældende land.

Hvordan sørger vi for, at I får den bedst mulige forening? Jo, det gør vi blandt andet ved at diskutere vores idéer, tanker og fremtidige koncepter med jer. Hver dag arbejder vi på at hjælpe vores medlemmer til et bedre liv med astma, allergi, høfeber og eksem. Til det har vi brug for feedback fra dem, det hele handler om: jer medlemmer.

Derfor har vi lavet Astma-Allergi Danmarks Tænketank – et direkte talerør til foreningen for dig som medlem. Ved tænketankens tre årlige møder kan du komme helt ind i foreningens maskinrum og give dit besyv med, når vi sammen vender politiske mærkesager, konkrete projekter og medlemsfordele.

Er det noget for dig? Læs mere, og ansøg om en plads i tænketanken her:

Nyt internationalt indeks over svær astma giver indsigt i, hvordan forskellige lande griber astma an

FOTO: PRIVAT

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden forrige blad udkom.

FÅR DU EKSEM AF PLASTRE, INSULINPUMPER OG GLUKOSEMÅLERE?

Eksem, kløe, sår og arvæv. Hudproblemer er desværre en almindelig bivirkning, når man har plaster på sin hud i en længere periode. Et nyt dansk studie med læge Anna Korsgaard Berg fra Herlev og Gentofte Hospital i front indikerer, at hvis man følger et særligt hudplejeprogram, kan man forhindre nogle af de hudreaktioner, der er forårsaget af blandt andet diabetesapparater. Forskerne lægger blandt andet vægt på, at der skal bruges uparfumerede hudprodukter og sæbe samt fedtcreme, og derudover skal man undgå at spritte af, inden man sætter plastret på.

Oplever du at få hudproblemer efter brug af plaster, bør du kontakte din læge. Din læge kan eventuelt henvise dig til en hudlæge, som kan undersøge, om dine hudproblemer kan skyldes allergi eller irritation. Kommer hudproblemerne i forbindelse med brug af insulinpumper, bør du tale med dit diabetesambulatorium, så du får den helt korrekte og individuelle vejledning. Find Anna Korsgaard Bergs forskning her:

Astma-Allergi Danmarks Landsmøde 2024

Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen 4. maj 2024. Der er der nemlig landsmøde i Astma-Allergi Danmark. Du får naturligvis meget mere at vide, når vi nærmer os, men afsæt endelig dagen allerede nu. Astma-Allergi Danmark ser frem til endnu et godt landsmøde.

> VI HAR VÆRET TIL ÅRSMØDE I DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

Astma-Allergi Danmark deltog i et interessant og velbesøgt årsmøde i DSA (Dansk Selskab for Allergologi)

d. 18. og 19. august på Hotel Koldingfjord. Her blev meget interessant forskning præsenteret. Astma-Allergi Danmark har fået masser af god

En God Morgen - Hver Morgen!

AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener.

Vævet af mikrofibre, blødt som silke og med høj sovekomfort.

viden med hjem i rygsækken til gavn for foreningens medlemmer. Til årsmødet offentliggjorde Astma-Allergi Danmark, hvilke projekter som har modtaget legater fra foreningens forskningsfond. Astma-Allergi Danmarks forskningsfond uddeler legater, hvis formål er at yde økonomisk bistand til forskningsopgaver og videnskabelige initiativer inden for astma og allergiske sygdomme. Hvis du er nysgerrig efter at læse mere om de fire projekter, der har modtaget pengene, så se side 26-29, hvor de bliver beskrevet.

> VI HAR OFFENTLIGGJORT VORES NYE KURSER – OG DE ER MEGET POPULÆRE

Astma-Allergi Danmark har introduceret en ny kursusrække. Og kurserne er meget populære. Billetterne blev revet væk. Hvis du har været heldig at få billet, kan du på kurserne ”Kunsten at leve med fødevareallergi” lære at mestre en dagligdag med fødevareallergi og samtidig hente inspiration i både sundhedsvidenskaben og kunsten.

I forbindelse med kurserne har Astma-Allergi Danmark fået udviklet en plakat af kunstneren Line Høj Høstrup. Balancen kan være svær at finde i en hverdag med overfølsomhedssygdomme. Med den rette hjælp og behandlingen kan du dog lære at mestre din sygdom - dét er plakaten et billede på. Motivet er skabt ud fra nøgleordene balance, kunst og selvhjælp, og kunstneren bag, Line Høj Høstrup, er en farveglad tegnetosse med en brændende passion for storytelling. Hun er uddannet grafisk fortæller fra Animation Workshop, har vundet adskillige priser for sine tegneserier og arbejder med alt fra plakatdesign til animation i sin aarhusianske virksomhed Papertwin Illustration. Vi håber, at I kan lide plakaten lige så meget, som vi kan.

Overtræk til madras, pude og dyne, eller

AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.

AllerGuard®

Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552

www.allerguard.dk • info@allerguard.dk

Traditionen tro uddelte Astma-Allergi Danmark også priser i posterkonkurrencen. I posterkonkurrencen får man mulighed for at præsentere sin forskning på en ”poster”, altså en plakat. Plakaten bliver vurderet af en videnskabelig komité, og alle godkendte abstracts præsenteres som en poster på årsmødet. De heldige vindere af posterkonkurrencen var: Lone Winther, Helene Rasmussen og Mille Basu.

MEGET MERE

MILJØVENLIG

Vi har en ambition om at mindske vores CO² udledning, så vi arbejder med klima- og miljøindsatser gennem hele vores værdikæde.

SLUT MED SOJA

De 1200 økologiske køer på Gram Slot spiser ikke længere soja, som en del af deres foder. I dag er foderet lokalt produceret.

KØDFRIE DAGE

Vi vil gerne inspirere til flere kødfrie dage og arbejder løbende på at udvide vores sortiment af vegetariske og veganske produkter.

BIO DIVERSITET

Vi udvider vores sortiment af planter og blomster, som er anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening for at skabe bedre biodiversitet.

SOLCELLER

Vi installerer solceller på vores lagerlokationer for at sikre, at vi anvender mere vedvarende energi i vores samlede energiforbrug.

SPAR TOMME KM

Vi arbejder løbende på, at de lastbiler, som leverer varer til vores butikker, ikke kører tomme retur. Vi har derfor indgået aftaler med udvalgte leverandører om, at vi tager varer med retur til vores distributionscentre.

HVAD ER DET GODE BØRN

TEMA: BØRN Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Fotos: Shutterstock

TEMA BØRN

DU KENDER DET. Den dårlige samvittighed, der nager. Gør vi det godt nok som forældre? Er mit barn lykkelig? Giver jeg mit barn de bedste forudsætninger for at lykkes i livet?

Det er vores opgave som forældre at give vores børn den bedste start i livet. Og børn, der har astma, eksem og allergi, har brug for særlig opmærksomhed, så deres sygdom holdes i skak. Vi vil jo gerne tilbyde vores børn det bedste børneliv, selvom de slæber rundt på astma eller allergi.

I dette tema kommer du med indenfor i Hyldehaven, der er Danmarks eneste daginstitution, der tager særligt hensyn til børn med astma, allergi og eksem. Det særlige hensyn indebærer blandt andet, at det pædagogiske personale regelmæssigt bliver undervist i sygdomsområderne af en overlæge fra Aalborg Universitetshospital. Du møder også Jenny, der går til karate og spiller på fløjte. Jenny har tidligere været meget udfordret, fordi hun har astma, men har nu fundet en måde at leve side om side med sin sygdom. I blad nummer tre skrev vi om Esther, der har en livsfarlig jordnøddeallergi, og som rejste til Japan med sin familie i sommer. Nu er familien hjemme igen, og de har sendt os et postkort, hvor Anne Marie, Esthers mor, fortæller om deres rejse. Postkortet kan du læse sidst i temaet.

God læselyst!

ELIV EGENTLIG?

LÆS I DETTE

I Aalborg ligger Danmarks eneste daginstitution, der er særligt målrettet børn med astma, allergi og eksem s. 10

Den fløjtespillende karatepige Jenny har sparket astmaen i gulvet s. 14

Brev fra Esther s. 18

I Aalborg ligger Danmarks eneste daginstitution, der er særligt målrettet børn med astma, allergi og eksem

TEMA: BØRN

Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Fotos: Katrina Gillies Rasmussen

> Hyldehaven er en kommunal daginstitution. Det koster derfor ikke mere at få sit barn passet her end i en hvilken som helst anden kommunal daginstitution i Aalborg Kommune.

Det er kun i Aalborg, at der er en daginstitution, der er særligt indrettet til børn, der har astma, allergi og eksem. Og det er et problem, mener institutionslederen i Hyldehaven, Maj-Britt Andersen.

Legetøj, flyverdragter og farvestrålende billeder på væggene. Hyldehaven ligner enhver anden daginstitution ved første øjekast. Men det er den alligevel ikke helt. Allerede inden mit besøg, får jeg nemlig fortalt, at jeg ikke må have parfume på, når jeg besøger dem, og hvis jeg har husdyr, får jeg en malerdragt på under besøget.

– Hyldehaven er på mange måder en helt almindelig institution med bedsteforældredage og påskeklip, dog med den forskel, at vi tager særligt hensyn til børn med astma, allergi og eksem. Børn, der for eksempel har haft en svær nat, fordi de har hostet meget, må gerne komme herned, selvom de er trætte. Vi ved nemlig, hvordan vi skal håndtere det, og vi sørger for, at de får noget søvn i løbet af dagen, fortæller Maj-Britt Andersen, der er institutionsleder i Hyldehaven, og fortsætter:

– Hvis et barn for eksempel har høfeber på grund af pollenallergi eller symptomer på astma, hjælper vi med akutmedicinen og indretter dagen for barnet, så sygdommen fylder så lidt som muligt. Det, som vi gør her, er at give både børn og forældre en tryghed, forklarer Maj-Britt Andersen.

Hvis du gerne vil have en plads til dit barn i Hyldehaven, kræver det en henvisning fra en læge eller en sundhedsplejerske. Det er Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Aalborg Kommune, der vurderer, hvilke børn der får en plads i daginstitutionen. Overlæge Lisbeth Venø Kruse fortæller, at hun afdækker, hvor sygt barnet er, ud fra nogle lægefaglige vurderinger. De børn, der kommer til Hyldehaven, er dem, der har det værst.

Institutionsleder: ”Jeg forstår godt, at der er forældre, der har svært ved at aflevere deres barn i en almindelig institution, hvis barnet for eksempel har en svær fødevareallergi.”

De ansatte i vores daginstitutioner gør et fantastisk stykke arbejde. De er en uundværlige støtte i hverdagen og gør en enorm forskel for vores børn. Men de løber også stærkt for at få hverdagen til at hænge sam-

men. Og kan man forvente, at pædagoger også skal have et blik for de børn, der har svære allergier? Nej, det kan man ikke, mener Maj-Britt Andersen.

– Jeg synes, at det er helt vildt, at vi er den eneste daginstitution i Danmark, der har et særligt opmærksomhedspunkt, når det kommer til astma, allergi og eksem. Jeg forstår godt, at der er forældre, der har svært ved at aflevere deres barn i en almindelig institution, hvis barnet for eksempel har en svær fødevareallergi. Ude i de store institutioner kan man sagtens stå alene med en stor gruppe børn, og så glemmer man måske inhalationsmedicinen eller cremen. Og det gør vi bare ikke her, forklarer MajBritt Andersen.

Også overlæge Lisbeth Venø Kruse fra Aalborg Universitetshospital mener, at det vil være godt med flere institutioner som Hyldehaven, blandt andet fordi Hyldehaven udgør en stor støtte for familier med børn, der har astma, fødevareallergi eller svær eksem. Hun understreger, at de fleste børn med astma, allergi og eksem godt kan passes i det offentlige pasningstilbud.

– Hyldehaven er uundværlig, når børnene er meget ramt af sygdommene. Hyldehaven er til børn, der ellers mistrives, fordi deres søvn ødelægges af udtalt eksemkløe. Børn, der begrænses i at leve et fuldt børneliv på grund af luftvejsallergier, eller som har så svær fødevareallergi, at den er livstruende. Disse børn og deres familier får en tryg ramme omkring deres hverdag med Hyldehaven, forklarer Lisbeth Venø Kruse.

Når du træder ind i Hyldehaven, ser du en helt almindelig daginstitution, og det er svært at forstå, at de her børn er syge. Men grunden til, at børnene virker raske, er jo, at de får den behandling, som de har brug for, fortæller Lisbeth Venø Kruse og fortsætter: – Det betyder rigtig meget, om barnet får den behandling, som det har brug for. Hvis barnet for eksempel har svær eksem, er det afgørende, at det bliver smurt. Det betyder simpelthen så meget for børnenes trivsel og udvikling, at de er velbehandlede.

Kommunernes Landsforening (KL) fortæller, at der skal være kompetencer til stede,

TEMA: BØRN

Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Fotos: Katrina Gillies Rasmussen

> Fireårige Benedicte går i Hyldehaven. Benedictes mor, Marina Nielsen, fortæller, at hun ville være nødsaget til at arbejde færre timer for at passe Benedicte hjemme, hvis Hyldehaven ikke eksisterede.

> I vuggestuen er der 10 børn og fem voksne. Og i børnehaven er der 12 børn til fire voksne. Hyldehaven har derfor en markant bedre personalenormering end andre daginstitutioner.

som understøtter, at børn med astma og allergi kan være i de almene dagtilbud. I nogle tilfælde vil der være mulighed for hjælp, men det vil bero på en konkret vurdering, oplyser KL.

Hyldehaven samarbejder med Aalborg Universitetshospital

Det, der gør Hyldehaven til et helt særligt sted, er, at pædagogerne regelmæssigt bliver undervist i sygdomsområderne af overlæge Lisbeth Venø Kruse. De har lært, hvordan man giver medicin, hvordan de forskellige cremer og sprayinhalatorer virker, og hvordan man ser, om et barn har det skidt.

Men fordelene for børnene i Hyldehaven stopper ikke der. To gange om året kommer overlægen fra Aalborg Universitetshospital nemlig på besøg. Forældre og pædagoger sætter sig sammen med Lisbeth Venø Kruse og taler om, hvordan det går med barnet. Skal medicinen justeres? Hvordan trives barnet? Er der nogle tiltag, der skal tages, der vil forbedre barnets hverdag?

– Samtalerne er jo forebyggelse, så det basker. Børnene, der går i Hyldehaven, får ikke lov til at gå rundt med ubehagelige bivirkninger eller uerkendt astma. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi får den bedste hverdag skruet sammen for det enkelte barn, fortæller Maj-Britt Andersen.

– Vi tager det her sygdomsområde alvorligt. I hverdagen vægter vi derfor også samarbejdet med forældrene højt. Det

er vigtigt for os at få den daglige snak med forældrene, så vi kan tage de individuelle hensyn til barnet, der kan være omkring medicinering, eksem i udbrud og så videre, forklarer Maj-Britt Andersen yderligere.

I begyndelsen af 1990’erne blev der lavet en undersøgelse blandt kommunens småbørnsforældre. Forældrene blev spurgt, om de eksisterende daginstitutionstilbud dækkede forældrenes behov. Undersøgelsens resultater viste, at mange forældre ønskede en daginstitution, der tog hensyn til de børn, der har astma og allergi. Derefter oprettede kommunen sammen med en gruppe pædagoger, læger og sygeplejersker Hyldehaven.

Hovedformålet med Hyldehaven er at give børnene en så normal hverdag som muligt. En af de måder, de gør det på, er at sørge for, at ansvaret bliver fordelt ud på flere voksne. – Det handler jo ikke kun om barnets sygdom. Det handler også om, at vi som voksne tager et fælles ansvar. I en almindelig institution hviler der et stort ansvar på forældrenes skuldre. Det er dem, der skal fortælle, spørge og oplyse alt omkring barnets sygdom. Hos os deler vi ansvaret. Vi har den viden, det kræver at passe på børnene. Vi kan rådgive, hjælpe og erfaringsudveksle, siger Maj-Britt Andersen.

Overlæge Lisbeth Venø Kruse fortæller, at det er en fordel for barnet, at ansvaret for barnets sygdom er fordelt ud på flere skuldre. Det giver barnet en tryghed, at der er flere voksne, der forstår sygdommen.

Den fløjtespillende karatepige Jenny har sparket astmaen i gulvet

Barndommen bød på adskillige indlæggelser og stort besvær med at følge med kammeraterne, men sunde hobbyer, en særlig sommerlejr og et ualmindeligt drive har bidraget til, at 13-årge Jenny Krøyer i dag har styr på sin astma.

Jenny støder sin højre hånd gennem luften. – Chi!

Nu er det venstre hånd, der skydes frem, mens bevægelsen følges af et skridt i samme retning.

– Ni!

Seriøsiteten stråler ud af øjnene på den 13-årige pige, mens hun spænder i kroppen til næste slag.

– San!

Jeg er med Jenny Krøyer til karate i Gladsaxe Karate Klub. Her tæller man på japansk og ikke på dansk, ligesom eleverne efter japansk tradition bukker respektfuldt for Sensei på vej ud af lokalet efter træning.

Jenny har dyrket karate, siden hun var fire år gammel, og hun er tæt på at nå sit store mål: det sorte bælte. Vejen dertil har dog ikke været nem. For Jennys astmasymptomer har gang på gang spoleret både hendes karatetræning og hendes liv i det hele taget.

Men med hjælp fra en helt særlig type lungetræning, en astmasommerlejr og et nysgerrigt og målrettet sind har hun i dag slået forhindringerne i gulvet. Astmaen skal ikke stå i vejen for hendes drømme.

Op mod 100 indlæggelser Helt fra barnsben har Jenny lidt af astma. Sygdommen

svækkede hendes lunger, og det resulterede i, at hun i de første år af sit liv var indlagt op mod 100 gange med lungebetændelse.

Den tid husker Jenny ikke. Men det gør hendes mor, Thekla Ravn, som jeg møder sammen med datteren i familiens have før karatetræning. Det var nogle hårde år, fortæller Thekla:

– Indlæggelserne varede to-tre dage ad gangen, hvor vi skiftedes til at være hos hende, min mand og jeg. Så tog jeg dagtimerne, og han tog natten. Det var en svær tid, og jeg var meget bekymret for Jenny, husker hun.

Det første, Jenny selv husker, er frustration og raseri over den slim, som hun følte, altid sad fast i hendes hals og blokerede hendes vejrtrækning:

– Det gjorde mig sur, og så fik jeg en slags anfald, husker Jenny tilbage.

– Så begyndte jeg nærmest at stikke fingrene ned i halsen for at få slimen op. Det kunne jeg blive ved med, indtil jeg kastede op.

Sakkede bagud i skolen og til træning

Anfaldene blev færre, i takt med at Jenny blev ældre og mere velmedicineret. Men i skolen kunne hun stadig få det dårligt, hvis hun blev sur eller slog sig. Eller hvis der var fysiske aktiviteter på skemaet.

> Jenny mangler kun to bælter, før hun når det sorte bælte i karate. Et af de mål, som hendes astma ikke skal stå i vejen for.

– Når vi skulle løbe i skolen, havde jeg svært ved at følge med, fordi jeg ikke kunne få vejret, siger Jenny.

– Til karate havde du det også meget hårdt under opvarmningen, supplerer mor Thekla og fortæller, at der gik flere år, før Jenny blev glad for karate, fordi hun følte sig bagefter fra start.

Men for fire år siden traf Jenny to beslutninger, som skulle vise sig at få stor betydning for, at hun i dag ikke længere halser efter sine skole- og karatekammerater eller frygter for indlæggelser.

Behandling og hobby i ét

Har man set ”Karate Kid”, kunne man måske tænke, at Jenny brugte sin fritid uden for karateklubben på at fange fluer med spisepinde eller polere familiens bil. Men hendes anden store hobby, som hun begyndte på for fire år siden, er meget langt fra kampsportsverdenen.

Jenny spiller nemlig klarinet og fløjte, som hun viser frem i familiens have. Det, der startede som en opfordring fra hospitalet, så hun kunne træne sine lunger, blev hurtigt meget mere for Jenny:

> Jenny begyndte at spille fløjte for at træne sine lunger, men hun blev hurtigt så dygtig, at hun har spillet i Gladsaxegarden.

– Det er virkelig rart, at det er noget, jeg kan lide, der gør en forskel. Og at jeg kan se på tallene, når jeg kommer ind til tjek, at det hjælper, siger Jenny om interessen, der også gør en helt konkret forskel:

– Hvis jeg ikke har spillet fløjte i et stykke tid, kan jeg mærke det, når jeg kører op ad bakke på vej til skole. Så er det lidt hårdere.

Introduktionen til de to blæseinstrumenter var dog ikke den eneste begivenhed, der fik stor betydning for Jenny det år.

Sommerlejr var en stor hjælp

På hospitalet havde sygeplejerskerne snakket om en sommerlejr for børn med astma. Jenny havde også set en plakat for lejren ved navn ”Luftballonen” på opslagstavlen. Som niårig var hun endelig gammel nok til at komme med.

Her hyggede hun sig med jævnaldrende, der havde det ligesom hende, og lejrens personale og aktiviteter gjorde hende klogere på sin egen astma:

– Vi lærte at mærke efter, hvornår vi skulle tage vores medicin, og hvordan vi sørger for at trække vejret rigtigt ind gennem munden, så man ikke bliver frustreret og får et anfald. Det har hjulpet meget, genkalder Jenny, som siden har været med på den årlige astmalejr på Fyn hvert år.

”Hun skal nok nå sine mål”

Tilbage i karateklubben er træningen ved at være forbi. Som de andre karatebørn har Jenny sved på panden. Men

hun har masser af luft. Mor Thekla kigger beundringsfuldt med fra sidelinjen.

– Jeg er sindssygt stolt af hende. Hun har taget så meget ansvar for sit eget liv og for at gøre noget ved astmaen. Det drive havde jeg godt nok ikke, da jeg var 13 år, siger Thekla og fortæller, hvordan datteren både arbejder i den lokale lakridsbutik og har et karatehold for småbørn.

I fremtiden drømmer Jenny dog om at blive jægerpilot. En drøm, som i første omgang er umulig, så længe hun tager den samme medicin som i dag.

Men det faktum stopper ikke Jenny, siger mor Thekla:

– Så undersøger hun alle mulige måder, det kan lade sig gøre alligevel. Og nu har hun fundet et særligt gymnasium, som forbereder hende bedst muligt til en karriere inden for militæret, siger hun.

– Måske bliver hun ikke jægerpilot, men hun skal nok nå sine mål. Jeg er ikke bekymret.

> Mor Thekla er stolt af sin datter og den måde, hun jonglerer sin skole, sin fritid og behandlingen af sin astma.

Det er virkelig rart, at det er noget, jeg kan lide, der gør en forskel. Og at jeg kan se på tallene, når jeg kommer ind til tjek, at det hjælper.

JENNY KRØYER

Brev fra Japan

Vi har fået et brev fra Japan, som vi glæder os til at dele med jer. Esther, der har en livsfarlig jordnøddeallergi, rejste til Japan med sin familie i sommer. Nu er familien hjemme igen, og de har sendt os et postkort, hvor Anne Marie, Esthers mor, fortæller om deres rejse.

VI HAVDE EN SKØN tur til Japan. Alt gik simpelthen over al forventning. Og som I kan se, måtte Esther på ingen måde ikke sulte! Den bekymrede mors skuldre sank langsomt på plads, efterhånden som vi bevægede os igennem landet og fik den ene positive overraskelse efter den anden.

En japansk bekendt her i Danmark havde skrevet en japansk besked om allergien, som vi viste på alle restauranter. Den blev taget meget alvorligt overalt, og vi oplevede ingen uheld. Uanset om vi var på burgerbar, sushi- eller sumobryderrestaurant, var personalet meget imødekommende – men de kunne meget sjældent tale engelsk.

Selvom flyselskabet hverken kunne servere mad for Esther eller lave ”peanutfri flyvning”, gik det. På turen ud måtte vi lige få en italiener til at pakke sine peanuts væk, da han hev dem frem lige ved siden af os. Der røg min puls lige kortvarigt op!

Vi brugte Google Lens og Translate til at oversætte alle deklarationer – intet står på engelsk, så uden Google havde vi været lost! Vi spiste på restaurant og købte dagligt mad i Seven Eleven og supermarkeder.

De japanske fødevareproducenter er fremme i skoene og deklarerer rigtig fint – de 27 mest almindelige allergener markeres ofte tydeligt. På japansk altså!

Esther holdt humøret højt, og japanerne syntes, hun var mægtig kawaii (sød), så selvom allergibevidstheden altid var der, fik den ikke lov til at overskygge vores besøg i et helt fantastisk land med helt fantastiske mennesker.

Det krævede megen forberedelse og undervejs mange dybe vejrtrækninger og tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed (også når varmen var vild, og blodsukkeret lavt), men det var det hele værd. Vores familie er blevet en vidunderlig oplevelse rigere.

Kærlig hilsen Anne Marie og co.

DIREKTØR ANNE HOLM HANSEN

> Direktør Anne Holm Hansen glæder sig over, at der arbejdes for uddannelsen af speciallæger.

Fagområdeuddannelse blev en realitet takket være aktive og engagerede læger, der udarbejdede en grundig uddannelse.

Mange års kamp for flere allergispecialister bærer frugt

Mens antallet af mennesker med allergi vokser, er Danmarks allergispecialister fortsat en lidt truet art. For snart 20 år siden blev specialet allergologi nedlagt. Men mange års indsats for at sikre flere allergispecialister gennem en fagområdeuddannelse kan snart vise sig at føre til forbedringer, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen.

Beslutningen om, at allergologi som speciale skulle nedlægges i 2004, var ikke særlig velbegrundet, og det har vist sig at være en virkelig dårlig beslutning, fordi der gennem flere år ikke kom den lovede erstatning for specialet, som var en opgradering af specialistuddannelsen, siger Anne Holm Hansen, mens hun tænksomt kigger ud af vinduet på sit kontor i Trekroner.

Anne Holm Hansen er direktør for Astma-Allergi Danmark og har i årevis arbejdet for at rette op på problemerne med det alt for lille antal specialister, der kan udrede og behandle landets 1,5 millioner danskere med allergisygdomme.

– Foreningen var rystet, da man fra politisk hold tog den drastiske beslutning at nedlægge specialet som led i en større spareøvelse. Det gav ganske enkelt ikke mening at nedprioritere en folkesygdom, mens patientgruppen voksede markant, siger hun.

Tekst: Andreas Westergaard / Foto: Flemming Gernyx

geografisk ulige behandlingsvilkår for patienterne, og politikerne lovede derfor, at man ville sikre bedre uddannelse af praktiserende læger, og at man samtidig ville gøre det attraktivt for lungemedicinere, hudspeciallæger og børnelæger at tage en fagområdeuddannelse.

Men det skete ikke i tilstrækkelig grad, til trods for at et enigt folketing tidligere besluttede, at det var vigtigt at prioritere allergi.

Anne bladrer gennem en lang række artikler fra samtlige danske dagblade, hvori foreningen gennem årene har udtalt sig om manglende specialistkapacitet, og fortæller:

– Vi arbejdede intenst på at finde en løsning på problemet. Det krævede store mængder knofedt, utallige møder med sundhedsfaglige netværk og medicinske selskaber, politikere, regioner og styrelser, før vi fik hul igennem til daværende og nuværende sundhedsminister Sophie Løhde. Hun sagde, at hun ville løse problemet med den manglende kapacitet i sundhedsvæsenet på allergiområdet og bad Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en status for allergiområdet. Det var en stor sejr, da rapporten med fem anbefalinger udkom i 2017, og helt i snor med de anbefalinger, foreningen havde foreslået. Vi forestillede os, at nu var vejen banet for et første skridt, som var fagområdeuddannelsen i allergi og etablering af allergicentre i hele landet. Fagområdeuddannelse blev en realitet takket være aktive og engagerede læger, der udarbejdede en grundig uddannelse.

Anne sukker og bliver derefter skarp i blikket.

– Men der foreligger endnu ikke en forpligtelse for regio-

nerne til at sikre flere læger med de nødvendige kompetencer gennem fagområdeuddannelsen. Mange patienter venter på udredning og behandling i hele landet. Mange steder venter de i urimelig lang tid. Det er et kæmpeproblem for mange af vores medlemmer. Det ved vi fra samtaler i vores rådgivning, medlemsundersøgelser og vores tænketank. Det er derfor fuldkommen afgørende, at rammerne for uddannelsen kommer på plads så hurtigt som muligt.

Lys for enden af tunnelen Astma-Allergi Danmark har gennem de sidste par år intensiveret arbejdet for at få myndighederne til at få uddannelsesrammerne på plads.

– Vi har henvendt os til taskforcegruppen, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner for igen at få sat strøm til arbejdsprocessen. Den skal simpelthen ud af syltekrukkens bureaukratiske tåger, så vi kan sikre, at alle kan få den behandling, de fortjener, uanset hvor de bor. Foreningen har nu erfaret, at taskforcen har færdiggjort arbejdet og afleveret det til regionerne. Det er blevet et godt og gennemarbejdet dokument, der indehol-

der mange af Sundhedsstyrelsens og Astma-Allergi Danmarks ønsker. Vi følger op – det første møde blev aflyst – men på det næste møde bliver det forhåbentlig behandlet.

– Det er utrolig glædeligt, at vi nu kommer videre. Og det må gerne ske med en hastighed, der kompenserer for den tabte tid. Når vi får flere specialister, kan vi også få etableret de sidste allergicentre, der så kan uddanne endnu flere specialister. Vi kommer dog – af åbenlyse årsager – til at følge processen meget nøje, siger Anne og blinker med øjet.

– Den kommende sundhedsreform tilbyder flere muligheder for at sikre bedre behandling på nærhospitaler i hele landet, så det kommer vi til at bruge en del krudt på i fremtiden. Hver fjerde dansker har en eller flere overfølsomhedssygdomme som astma, allergi, høfeber og eksem. Dertil kommer et stort mørketal, fordi det halter med opsporing og udredning af overfølsomhedssygdomme. At leve med en overfølsomhedssygdom kan være invaliderende i dagligdagen og i arbejdslivet. Det er også dyrt for samfundet, der hvert år må betale 15,5 milliarder kroner i sundhedsomkostninger.

DIREKTØR ANNE HOLM HANSEN

Det er utrolig glædeligt, at vi nu kommer videre.

Og det må gerne ske med en hastighed, der kompenserer for den tabte tid.

– Vi har henvendt os til taskforcegruppen, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner for igen at få sat strøm til arbejdsprocessen.

DIREKTØR ANNE HOLM HANSEN

I har ønsket, at vi kigger på tekstil, og vi har lyttet

Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Katrina Gillies Rasmussen og Unsplash

Vi spurgte jer i vores medlemsundersøgelse, om der var nogle produkttyper, som I ville ønske der var allergimærket af Astma-Allergi Danmark. Der var rigtig mange af jer, der svarede at tekstiler var noget af det, som I gerne ville have, at vi kiggede på. Og når I taler, så lytter vi. Derfor er vi nu begyndt at undersøge, om vi kan mærke tekstil.

Isvarede meget klart i medlemsundersøgelsen, at I godt kunne tænke jer, at Astma-Allergi Danmark mærker tekstil. Det har foreningen naturligvis taget til sig. Nu er vi begyndt at undersøge, om det rent faktisk kan lade sig gøre.

– Vi ser, at vores medlemmer har et særligt behov for at få hjælp, når det kommer til tekstil. Når de giver udtryk for, at de ønsker, at vi mærker tekstiler, så tolker vi det sådan, at de har svært ved at gennemskue, om det tøj og andet tekstil, de køber, er noget, de kan tåle. Og at de gerne vil have, at allergimærket hjælper dem i hverdagen, fortæller Rikke Bille, der er chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans.

Vi ved, at der er udfordringer, når det kommer til tekstil

Det arbejde, som vi i Astma-Allergi Danmark nu er gået i gang med, er at undersøge, om det problem, der rent faktisk er med allergifremkaldende stoffer i tekstil, vil kunne håndteres i vores mærkningsordning. Vil man kunne stille nogle krav til produkterne, så medlemmerne får et valg, der er bedre i forhold til allergi?

– Vi ved, at der er nogle udfordringer, når det kommer til tekstil. Vi ved, at der er nogle farver, der kan give allergiproblemer. Det kan sagtens være, at man ikke får allergi af at gå med tøjet, men hvis man har fået allergien et andet sted, så kan der opstå problemer, når man går med tøjet, fortæller Rikke Bille og fortsætter:

– Men der bliver også brugt en hel masse andre kemiske stoffer i tekstil. Konserveringsmidler, som vi har udfordringer med alle steder, bliver også brugt. Det kan både bruges i de forskellige kemikalier, der bruges i processen, men de anvendes også til for eksempel efterbehandling af tekstilerne. Vores udgangspunkt er at de produkter, der kommer tæt på huden, er dem, som er relevante at undersøge. Og det må man jo sige, at tekstil gør, forklarer Rikke Bille.

Kort fortalt er det altså især tre grunde til, at Astma-Allergi Danmark er ved at undersøge, om foreningen kan mærke tekstil:

Det er et ønske fra medlemmerne. 1

Tekstil kommer tæt på huden, så der er en høj grad af eksponering. 2 3

Vi ved, at der bliver brugt nogle kemiske stoffer i tekstil, som kan give allergi.

Foreningen vil gerne give en tryghed med mærket

Vi ved, at hvis man er allergisk over for nogle af de stoffer, der er i tøj, så kan man få nogle ret voldsomme eksemer. AstmaAllergi Danmark vil gerne give dem, der har hudallergi, en tryghed, når de for eksempel går ud og køber nye bukser.

– Lige nu er det sådan, at man ikke kan se, hvilke stoffer der er i tøjet, og det er jo et problem. Samtidig kan vi heller ikke fjerne tøjet. Vi er jo nødt til at bruge tøj. Med mærket kan vi forhåbentlig være med til at lette hverdagen for dem, der har allergi, forklarer Rikke Bille.

– Jeg håber da, at vi på sigt kan få mange brands med, for jeg vil gerne have et stort sortiment. Jeg synes, at vores fineste opgave er at sørge for, at hvis man har en hudallergi, så skal man ikke begrænses. Man skal ikke begrænses til at gå i ufarvet bomuldstøj. Man skal også have lov til at få en fin festkjole på eller gule bukser. På samme måde som man skal have lov til at have en shampoo, der giver fylde til håret, hvis det er det, man har behov for, uddyber Rikke Bille.

Vi håber at kunne lave nogle kriterier, der gavner dem, det hele drejer sig om: nemlig jer medlemmer.

Vi ved, at der er nogle udfordringer, når det kommer til tekstil. Vi ved, at der er nogle farver, der kan give allergiproblemer.

RIKKE BILLE

Vi støtter forskningen gennem vores forskningsfond

Hvert år giver Astma-Allergi Danmarks forskningsfond økonomisk støtte til forskningsprojekter og videnskabelige initiativer inden for foreningens områder: astma, allergi, høfeber og eksem. Astma-Allergi Danmark har modtaget mange gode ansøgninger. Foreningen er stolt af at støtte forskning, der kommer medlemmerne til gode. Her kan du læse om de fire projekter, som i år har modtaget et legat.

Hvem er modtageren?

Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut og forsker (cand.scient., ph.d., postdoc). Karen er ansat i PROgrez, forskning og implementeringsenhed, Afdelingen for Fysioterapi og Ergoterapi på Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus, Region Sjælland.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal implementere en videnskabeligt underbygget behandlingsmetode til forbedring af livskvalitet hos personer med astma. Behandling med vejrtrækningsøvelser og afspænding implementeres som et tilbud i Region Sjælland.

Hvad er målet med forskningen?

At forbedre livskvaliteten for voksne personer med astma. Uanset om de har mild, moderat eller svær grad af astma. I et klinisk forsøg, som Karen tidligere har lavet, er det blevet vist, at vejrtrækningstræning (breathing retraining) hjælper personer med moderat til svær astma til at opnå bedre livskvalitet og mindre depression.

– Jeg blev i sin tid inspireret af Uffe Bødtger (lungemedicinsk overlæge). Uffe fortalte, at han og kollegerne ofte møder patienter, som de ikke kan hjælpe godt nok med medicin. Han ønskede, at vi i Danmark blev opmærksomme på, om det kunne skyldes uhensigtsmæssigt vejrtrækningsmønster. Jeg er stadig i dette forskningsfelt, fordi der endnu er alt for mange fysioterapeuter, som ikke kender til denne risikofri og ret enkle behandlingsmetode. Det vil jeg gøre noget ved. Der mangler stadig viden om, hvordan vi bedst får det ud i sundhedsvæsenet til gavn for personer med astma.

Foto: Eva Kirstine Gerlach

Karen Hjerrild Andreasson

Hvem er modtageren?

Sebastian Vigand Svendsen, læge og ph.d.-studerende ved Hudafdelingen og Allergicentret, Odense Universitetshospital.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal skabe indsigt i udvikling og forløb af atopisk eksem, allergier, høfeber og astma fra barndom og ungdom. Det skal yderligere identificere risikofaktorer for vedvarende sygdomsaktivitet og efterfølgende udvikling af kontaktallergi og håndeksem i voksenalderen. Befolkningsundersøgelse i undersøgelsen (TOACS-kohorten) er unik og den eneste undersøgelse i verden, som på nuværende tidspunkt formår at følge disse sygdomme i knap 30 år.

Hvad er målet med forskningen?

Forskningsprojektets formål er forbedre risikovurderingerne af patienter med atopiske sygdomme med henblik på vejledning og forebyggelse af udvikling af bl.a. håndeksem og kontaktallergi, hvor både risikofaktorer fra barndom, ungdom og voksenalderen inklusiv arbejdsbetingede faktorer.

– Viden om den vedvarende aktivitet af atopiske sygdomme fra barndommen til voksenalderen er yderst begrænset. Resultaterne forventes at danne et fundament for individuel risikovurdering af patienter og bidrage til udformningen af internationale retningslinjer og vejledninger. Dette gælder inden for primær, sekundær og tertiær forebyggelse for børn, unge og voksne med allergi og eksem. Gennem dette projekt vil vi opnå en dybere indsigt i sygdommenes naturforløb og identificere afgørende risikofaktorer, der påvirker sygdomsprogressionen og udviklingen. Dette vil bidrage til en mere nuanceret forståelse af disse lidelser og deres fundamentale mekanismer, hvilket igen vil udmunde i bedre metoder til at undgå og håndtere dem.

Foto: Privat

Foto: Privat

Sofia Botvid

Sebastian Vigand Svendsen

Erik Søren Halvard Hansen

Hvem er modtageren?

Erik Søren Halvard Hansen, læge og ph.d. fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal undersøge, hvorvidt forbrug af kvindelige kønshormoner for eksempel i form af p-piller påvirker forekomsten af både astma og allergi. Studiet skal følge 300 kvinder, der ønsker at opstarte behandling med kvindeligt kønshormon.

Hvad er målet med forskningen?

Projektet skal undersøge, hvorvidt det kvindelige kønshormon som behandling har betydning for udvikling og forværring af astma. Ved at forstå forbindelsen mellem astma og det kvindelige kønshormon kan forskerne potentielt forebygge udvikling af astma hos nogle kvinder og måske udvikle nye behandlinger på sigt.

– Jeg har mødt mennesker på min vej, som har gjort mig interesseret i det lungemedicinske felt. Jeg synes, at det er interessant, at vi ikke kender bivirkninger i lungerne for noget så almindeligt som p-piller. Hvis vi kan forhindre for eksempel astma, kan vi undgå en masse følgevirkninger som overvægt, indlæggelser m.v., da astma ofte debuterer i en ret ung alder i forhold til andre sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Hvem er modtageren?

Sofia Botvid, læge og ph.d.-studerende ved Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal forbedre diagnostikken af kontaktallergi over for et særligt parfumeallergen (oxideret linalool) samt danne grundlag for forebyggelse af kontaktallergi.

Hvad er målet med forskningen?

At forbedre diagnostikken af kontaktallergi over for et særligt parfumeallergen (oxideret linalool) samt danne grundlag for at forebygge unødvendig hudeksponering og kontaktallergi blandt den brede befolkning.

– Mere end 25 procent af den europæiske befolkning har kontaktallergi, og parfumeallergi er den næsthyppigste form. Et af de mest almindeligt forekommende parfumeallergener er oxideret linalool, som findes i majoriteten af kosmetik- og rengøringsprodukter i Danmark. Den optimale lappetestkoncentration af oxideret linalool er endnu ikke fundet. Ved et klinisk studie, med bidrag fra AstmaAllergi Danmark, ønsker vi at fastlægge tærskelværdier for oxideret linalool samt finde den optimale standardlappetestkoncentration. Resultaterne kan forhåbentlig bidrage til bedre og mere præcis diagnostik og behandling af personer med parfumeallergi.

Foto: Privat

Spørg Rådgivningen

Vi er til for dig

Du kan ringe til os fra mandag til fredag fra kl. 9-12, og onsdag fra kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.

Græspollen: Kan der være en høj mængde græspollen på en fodboldbane uden for sæsonen?

Hej Astma-Allergi Danmark

Hoste:

Hvad gør jeg?

Hej Astma-Allergi Danmark

Min fireårige søn danner meget slim og hoster stadigvæk her fire uger efter en lillebitte forkølelse, hvor han havde et enkelt døgn med astmatiske symptomer. Jeg startede forebyggende behandling op to gange dagligt efter nogle dage, som vi har gjort så mange gange før, for hans astmatiske bronkitis, da det ikke så ud til at aftage. Når han hoster meget, får han også akutmedicin. Det ser bare ikke ud til at hjælpe. Han er ellers frisk, ingen snotnæse eller lignende. Hvorfor virker det ikke?

Mvh. Karen

Kære Karen

Tak for dit spørgsmål.

Når din søn fortsat hoster meget efter fire uger med inhalation af forebyggende astmamedicin, bør du igen kontakte lægen, så I sikrer jer, at der ikke er andre årsager til hosten og slimdannelsen end astma eller astmatisk bronkitis. I skal også kigge på, om der er noget, som kan forværre situationen. Har din søn for eksempel udviklet allergi over for noget, som han møder i øjeblikket? Tal også med lægen om, hvorvidt doseringen af medicinen fortsat er korrekt, og om inhalationsteknikken er korrekt. Medbring gerne medicin og spacer, så I sammen kan tjekke, at medicinen tages rigtigt. Jeres praktiserende læge har mulighed for at henvise din søn til enten en privatpraktiserende børnelæge eller til et børneambulatorium på et sygehus, hvis han eller hun tænker, at dette vil være relevant i forhold til den videre behandling.

Venlig hilsen

Christine Højer Eriksen

Rådgiver

Man snakker jo meget om pollen på forskellige årstider. Der findes de generelle værdier, men hvor meget højere er pollentallet på en fodboldbane? Og kan der for eksempel være en høj mængde græspollen på en fodboldbane uden for sæsonen for græspollen?

Venlig hilsen Asgar

Hej Asgar

Tak for din henvendelse. Vi har desværre ingen Dagens Pollental for græspollen specifikt fra fodboldbaner og kan derfor ikke sige, hvor meget højere tallet er der versus tallene fra vores målestationer.

Men det, vi ved, er, at græspollen er nogle tunge pollen, som sjældent flyver langt fra planten. Faktisk er det under en procent af græspollen, der flyver mere end en kilometer fra moderplanten. Det betyder, at koncentrationen af græspollen vil være højere ved blomstrende græs end i områder, hvor der ikke er blomstrende græs. Med blomstrende græs menes der græs, som står i blomst/aks og kan frigive pollen.

Græsset på en fodboldbane klippes ofte og når derfor sjældent at blomstre og frigive pol-

Min søn hoster længe efter en lille forkølelse.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske Majbrit Høite Sygeplejerske

Mathilde Kloster Biolog

len, inden det klippes ned. Græstypen på banen er dog også relevant. Nogle typer græs har et stressrespons på slåning og kan danne blomster/aks på selv korte græsstrå. Græsslåningen i sig selv kan også være problematisk. Flere studier har vist, at der i saften fra græsset er de samme allergener, som findes i græspollen. Ved slåning bliver saftmolekyler og eventuelle pollen hvirvlet op og spredt i luften, hvilket kan forværre allergisymptomer.

Sæsonen for græspollen er desværre lang og drøj, fordi der findes over 100 hjemmehørende græsser i Danmark, som blomstrer forskudt. Heldigvis er sæsonen for i år slut, og vi regner ikke med at se græspollen i vores fælde før til næste sommer.

Venlig hilsen

Sidsel Damsbo Andersen, barselsvikar for lederen af pollenregistreringen

Astma:

Skal man gå til lægen uden at have taget sin forebyggende medicin?

Danmark

Jeg har tidligere skrevet til jer i forbindelse med mit forløb med henholdsvis astma og allergi. Jeg har i halvandet år lidt af besværet vejrtrækning, pibende vejrtrækning (når jeg skal sove), hovedpine, når jeg vågner, og ekstrem træthed. Jeg har herudover fået konstateret husstøvmideallergi, som jeg er i behandling for (immunterapi på femte måned).

I min tidligere dialog med jer beskrev jeg dette, og I nævnte, at det kunne skyldes natlig astma, og at forebyggende astmamedicin kunne afhjælpe dette. Den forebyggende astmamedicin har gjort, at jeg ikke længere har pibende vejrtrækning, når jeg skal sove. Jeg har i det hele ta-

get lettere ved at trække vejret. Men jeg oplever stadig mange dage med hovedpine, ekstrem træthed og vejrtrækningsproblemer. I skrev ligeledes, at jeg skulle få lægen til at tjekke min astma. Jeg har været på et privathospital, som tog en lungefunktionstest og konstaterede, på baggrund af denne, at der ikke var noget problem med lungerne. (Her skal det siges, at jeg havde taget min forebyggende astmamedicin i en måneds tid).

Mine spørgsmål til jer er derfor:

- Lyder mine symptomer som typiske astmagener?

- Burde man gå til lægen igen og blive tjekket for astma, hvor man ikke har taget sin forebyggende astmamedicin?

Glæder mig til at høre fra jer. :)

Venlig hilsen

Nicolaj

Hej Nicolaj

Tak for din henvendelse. Dit forløb lyder ikke helt ualmindeligt. Der er mange med nyopdaget astma, som oplever, at der kan gå flere uger og måneder med en stille og rolig forbedring, men hvor det tager lang tid, før man er helt i mål med kontrollen over astmaen og har det rigtig godt.

At din lungefunktionstest på privathospitalet viser, ”at der ikke er et problem,” tolker jeg som, at testresultatet viser normale værdier. Og det er godt. Det viser, sammen med din forbedring af symptomer, at medicinen er begyndt at virke. Du skal derfor fortsætte med medicinen, men jeg tænker, at der er behov for yderligere kontrol og måske justering af din behandling, for du er ikke i mål endnu. Kontrollen bør foregå med forebyggende medicin. Når man skal vurdere, om astma er under kontrol, ser man ikke kun på, om lungefunktionen er normal ved en pusteprøve. Man skal også kunne sige ja til følgende parametre:

• Du har aldrig eller højst symptomer to gange om ugen i dagtimerne.

• Du har aldrig symptomer om natten/tidlig morgen.

• Du har ikke alvorlige, akutte astmaanfald.

• Du har normal lungefunktion.

• Du kan deltage i normal fysisk aktivitet, for eksempel dyrke sport og gå på trapper, uden at blive mere forpustet end dine jævnaldrende.

• Du har ikke alvorlige bivirkninger af medicinen.

Først når der er styr på alt dette, er din astma under kontrol. Som sagt kan der gå tid, før man er helt i mål, og der kan være behov for tålmodighed, flere kontrolbesøg hos lægen og justering undervejs.

Ukontrolleret astma kan godt give træthed, og dårlig søvn kan godt give hovedpine. Du bør dog tale med lægen om, hvorvidt der kan være andre årsager, og hvordan du bedst afhjælper symptomerne.

Mange hilsner

Majbrit Høite, Rådgiver

Hej Astma-Allergi

Opskrifter fra Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom

Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg.

Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk.

Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Tag børnene med i køkkenet

Fødevareallergi blandt de mindste i hjemmet kan være en svær balancegang. Men ingen skal snydes for søde sager. Karina Villumsen har fundet to børnevenlige kageklassikere frem, som du let kan bage med børnene. Skal I hygge med drømmekagemuffins eller kakaokage med chokoladeglasur i weekenden? Det kan være svært at vælge, så bag dem begge, og lav romkugler af resterne. UHM. Det’ for børn!

4 personer

Ingredienser

3 store æg eller 135 ml kikærtevand

fra en dåse kikærter

85 g sukker

1 tsk. vaniljepulver

50 g kokosolie eller plantemargarine

3 dl risdrik eller anden neutral

vegetabilsk ’mælk’

140 g fuldkornsrismel

100 g hirsemel

1 strøget tsk. johannesbrødkernemel

3 tsk. bagepulver

2 tsk. æbleeddike

Pynt

100 g kokosolie eller plantemargarine

115 g brun farin

125 g kokosmel

½ dl risdrik eller anden neutral vegetabilsk ’mælk’

> Sådan gør du:

Sæt ovnen til 200 grader. Æg (eller kikærtevand), sukker og vaniljepulver piskes til en tyk æggemasse med en håndmikser. Kokosolie og vegetabilsk ’mælk’ smeltes sammen i en gryde til lillefingerlunt. De tre slags mel og bagepulveret blandes i en skål. Halvdelen af melblandingen piskes forsigtigt i æggemassen, derefter halvdelen af væsken, så resten af melblandingen og dernæst den sidste væske.

Hæld den færdige dej i muffinforme. Bag i 15-20 minutter, til kagerne er gyldne og gennembagt.

Mens kagerne bager, forberedes fyldet. Vej alle ingredienser af til fyldet. Varm det op til kogepunktet, så sukkeret smelter. Tag gryden af blusset. Fordel fyldet på kagerne. Bag i yderligere 5 minutter, til fyldet er gyldent.

KAKAOKAGE TIL KLASSENS TIME

En klassiker til klassens time, børnefødselsdage eller bare en hyggelig aften foran fjernsynet.

MÆLKEFRI, HVEDEFRI OG GLUTENFRI. KAN GØRES ÆGGEFRI

Ingredienser

½ dl kokosolie

2 æg eller 90 ml kikærtevand

fra en dåse kikærter

2 dl sukker

3 spsk. kakaopulver

½ dl risdrik eller anden neutral vegetabilsk ’mælk’

1 dl rismel

½ dl majsmel eller hirsemel

½ tsk. johannesbrødkernemel

1 tsk. bagepulver

Mælkefri mørk chokolade til toppen efter bagning

> Sådan gør du:

Sæt ovnen til 175 grader. Smelt kokosolien. Lad den køle lidt af.

Smør formen med kokosolie. Pisk æg (eller kikærtevand) og sukker sammen i en skål.

Rør resten af ingredienserne i sammen med kokosolien, til dejen er glat.

Hæld dejen i en form. Bag kagen i 30-35 minutter. Smelt chokoladen på kagen, når den kommer ud af ovnen, og fordel den. Lad kagen køle af, inden du skærer den ud.

RESTETIP: ROMKUGLER

5 store romkugler eller 10 små romkugler

Ingredienser

200 g kagerest uden hvede, gluten og mælk

2 spsk. kakao

Ca ½-1 spsk. romessens

1-2 spsk. marmelade fx abrikos- eller hindbærmarmelade (tjek at den ikke indeholder gluten eller hvede)

½ tsk. vaniljepulver

Evt. ½ spsk. vand

Evt. kokosmel, frysetørrede hindbær eller jordbær til pynt

> Sådan gør du:

Blend alle ingredienser i en foodprocessor. Tril massen til 5 store eller 10 små kugler.

Rul kuglerne i kokos, frysetørrede hindbær eller jordbær. Sæt dem på køl, og spis. Brug evt. kokosmel med farve i for flotte, farverige romkugler.

Find flere opskrifter på kager, som både er mælkefri og glutenfri, i bogen ”Kager og Desserter”. Bogen kan bestilles hos din lokale boghandler eller findes som både e-bog og bog på www.madgudinden.dk.

MÆLKEFRI, HVEDEFRI OG GLUTENFRI. KAN GØRES ÆGGEFRI

Glutenfri og mælkefri

FÅ NYT OM VORES KOMMENDE KURSER

Tilmeld dig foreningens kursusliste og bliv opdateret, hver gang vi lancerer nye kurser

Billetterne til 'Kunsten at leve med fødevareallergi’ samt 'Kunsten at leve med børneastma' er røget hurtigt.

Netop nu er der åbent for tilmelding til vores populære Familiekurser og snart

åbner vi op for forårets kurser med temaerne atopisk eksem og høfeber.

Skal du med på kursus?

Så meld dig på vores kursusliste og få en mail, når vi lancerer nye kurser.

Tilmeld dig kursuslisten

Giv det videre

Ved at testamentere til Astma-Allergi Danmark kan du være med til at gøre hverdagen med astma og allergi lettere for dine børn og børnebørn.

Vi er en del af Det Gode Testamente, som gør det trygt og sikkert for dig at give noget videre. Læs mere på www.detgodetestamente.dk.

Vask tøj med omtanke

Bruger du vaskemiddel med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, er der minimal risiko for hudallergi hos dig og din familie.

Find produkter med de to allergimærker, der hvor du handler.