Året, der gik 2024

Page 1


ÅRET, DER GIK

www.astma-allergi.dk

Tak for et skønt og spændende år med mange gode oplevelser i fællesskabet. Det har også været et begivenhedsrigt år, hvor de politiske vinde har varslet sundhedsreform og vi har haft rig mulighed for at stille skarpt på en række af foreningens mærkesager.

Foreningens arbejde for at skabe gode oplevelser og politiske resultater er kun muligt på grund af dig. Så tak for din vigtige støtte. En stor tak skal også lyde til dem, der støtter vores arbejde og vores samarbejdspartnere. Vi ser frem til at fortsætte indsatsen i det kommende år.

NYE

RAMMER FOR UDDANNELSEN

AF ALLERGISPECIALISTER

Foreningen har i årevis arbejdet for at få flere allergispecialister i Danmark. I 2024 lykkedes det at få en ny organisering af hele fagområdeuddannelsen i regionerne, der skal sikre flere allergispecialister i hele landet. Vi har været i tæt dialog med politikere og Danske Regioner og har belyst problemstillingen i pressen og på sociale medier, hvor vi har kørt kampagnen ’Hvor skal vi gå hen?’.

GODE OG LÆRERIGE OPLEVELSER I HELE LANDET

I 2024 afholdt Astma-Allergi Danmark en lang række oplevelseskurser i hele landet. Flere end 600 gæster deltog i kursusrækken ’Kunsten at leve med…’ på kunstmuseer i landets tre største byer. Her fik de både ny indsigt og praktiske redskaber til at mestre deres sygdom fra landets førende sundhedsspecialister. Det var en stor fornøjelse at være sammen med så mange engagerede deltagere og kurserne har modtaget meget positive evalueringer. Foreningen stod også bag weekendopholdet ’Kunsten at danse med astma’, hvor deltagerne ”dansede” sig til nye måder at håndtere deres astma på i dagligdagen. Weekenden bød både på grin, glæde og hyggeligt samvær. Kurserne er blandt andet muliggjort af Sygeforsikring "danmark".

VI BANER VEJEN FOR MINDRE PARFUME I HUDPLEJEPRODUKTER

I 2024 fortsatte vi vores politiske indsats for at reducere allergifremkaldende kemi i hverdagen. Vi har derfor samarbejdet med politikere og myndigheder for at få en strengere regulering af allergifremkaldende stoffer. Det har bidraget til, at Miljøstyrelsen har skærpet sit fokus på regulering af parfumestoffer i EU.

ET ÅR I REFORMENS TEGN

I 2024 har Astma-

Allergi Danmark arbejdet intensivt for at sikre, at astma og allergi bliver prioriteret i regeringens sundhedsreform. Vi ser den nye sundhedsreform som en kærkommen mulighed for at løse flere store udfordringer, som mennesker med astma og allergi står over for. Det gælder især usammenhængende behandling, manglen på læger og den geografiske ulighed. Nu arbejder vi også målrettet på at sikre kronikerpakker til mennesker med astma.

Hos Astma-Allergi Danmark er vi altid klar til at hjælpe, uanset om behovet er akut eller et langvarigt problem. I 2024 modtog Rådgivningen flere tusind opkald og henvendelser fra både medlemmer, andre borgere og fagpersoner, der søgte råd om astma og allergi. Vi udvidede derfor også Rådgivningens telefontid, så vi kunne tale med endnu flere i hverdagene. Mange medlemmer har også fået hjælp til deres psykiske udfordringer gennem samtaler med foreningens psykolog.

ET GODT ARBEJDSLIV

Alle har ret til et godt arbejdsliv. Også når man har astma. Alligevel bliver 21.000 danskere holdt uden for arbejdsmarkedet på grund af deres sygdom. Det er alt for mange, og det kan vi ændre ved at skærpe Christiansborgs fokus på nødvendigheden af et mere sammenhængende forløb af landets flere end 409.000 mennesker med astma. Det er sket gennem dialog med politikere, pressedækning og kampagnen ’Astmaen tog arbejdet fra mig’ på sociale medier.

HJÆLP I POLLENSÆSONEN

I 2024 har vi arbejdet for at støtte personer med pollenallergi. Gennem pollensæsonen har vi dagligt leveret Dagens Pollental og varsling og givet gode råd på vores kanaler og i medierne. Indsatsen hjælper danskere til at komme godt gennem pollensæsonen. Vi har desuden fortsat indsatsen for at stille skarpt på problemerne med allergifremkaldende beplantning i landets byog boligområder. Vi støtter desuden og samarbejder med forskere på at forbedre fremtidens pollentælling. De igangværende projekter viser allerede gode resultater, og vi arbejder videre for at udvikle nye teknologiske hjælpemidler i de kommende år.

ASTMA ­ ALLERGI DANMARK

STØTTER FORSKNING FOR BEDRE LIVSKVALITET OG BEHANDLING

Astma-Allergi Danmark støtter hvert år forskning gennem vores forskningsfond, som yder økonomisk støtte til projekter inden for astma og allergi. I 2024 har Astma-Allergi Danmark støttet fire nye danske forskningsprojekter, der blandt andet belyser, hvordan eksemdiagnose påvirker graviditeter og sidst, men ikke mindst et projekt, der skal sikre, at allergi ikke bremser en kræftbehandling. Vi ser frem til at følge projekterne og fortælle jer om den.

ALLERGIMÆRKET I NORDISKE KLÆ’R

I 2024 har vi udfaset Den Blå Krans, så du finder ikke mange produkter, der bærer Den Blå Krans længere. Derimod findes vores allergimærke, Asthma Allergy Nordic, på langt flere produkter. Nu findes det nordiske mærke på størstedelen af de allergimærkede produkter, der er på markedet. Produkterne med Asthma Allergy Nordic bliver vurderet efter nøjagtig samme principper som allergimærket Den Blå Krans. Så der er præcis samme sikkerhed, uanset hvilket mærke der er på.

I 2024 har Astma-Allergi Danmarks specialister behandlet over 1.200 ansøgninger. Vi har arbejdet på nye kriterier for produktgrupper, der gør det lettere for forbrugere at vælge allergivenligt. Efter ønske fra vores medlemmer har vi udviklet kriterier for tekstil, så tøjproducenter snart kan få mærket deres produkter med Asthma Allergy Nordic. Vi har også fået nye kriterier for nitrilhandsker på plads, som giver handskeproducenter mulighed for at få vores allergimærke, Asthma Allergy Nordic, på deres handsker. Dette er et vigtigt skridt i retning af at sikre allergivenlige alternativer for både personer med kontaktallergi og dem, der ikke ønsker at udvikle allergi.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.