vis var de vådservietter, hun havde brugt på festivalen, som var skyld i udslættet. Hvis ikke servietterne er svane- eller allergimærkede, indeholder de nemlig ofte MI. – Dengang tænkte jeg, at det var en lidt ligegyldig allergi. Som jeg forstod på min læge, var den jo nem nok at leve med – jeg skulle bare undgå stoffet ved at tjekke mine plejeprodukter, fortæller Selina. Selina fulgte lægens råd og har ikke behøvet at tænke på sin allergi i flere år. Hun er kun slået ud igen få gange, blandt andet efter at have brugt noget dyr økologisk shampoo, som hun fejlagtigt regnede med var MI-fri. Og da lægen aldrig havde nævnt noget om maling, skænkede hun det ikke en tanke, da hun satte sin nye lejlighed i stand. Indtil hun vågnede op med kløende, irriteret udslæt præcis dér, hvor hun havde haft det tidligere.
Der må findes en løsning
Vi står i Selinas halvtomme værelse. Det er mærkeligt, at noget, man ikke kan se med det blotte øje, kan gøre hende syg. Det ligner jo bare et hvilket som helst andet rum i en toværelses lejlighed. Men der er stadig flyttekasser i hjørnet, og bøjlestangen er tom. Hun bor i stedet hos sin mor og har garderobe i sin rejserygsæk. Den havde hun ellers glædet sig til at slippe ud af, efter hun kom hjem fra en lang backpacktur i Asien sidste sommer. Selina har løbende forsøgt forskellige ting for at få MI’en til at forsvinde, både med varmeblæser og massiv udluftning. For nylig har hendes far og lillebror kradset al malingen af gulvet i soveværelset for at prøve, om det gør en forskel. Man kan stadig se småbitte hvide pletter i mellemrummene mellem de brede planker. Indtil videre har intet dog hjulpet, og hver gang Selina prøver at sove i lejligheden, sker det samme. – Jeg kan mærke det, ligeså snart jeg vågner. Mine øjenlåg gør ondt og er sindssygt tunge, og jeg har lyst til at sætte mig ned og tude. Men det gør jeg ikke. Det skal bare lykkes. Jeg skal kunne bo her, siger Selina, som har besluttet at gøre MI'en til et projekt. For selvfølgelig findes der en løsning på problemet, tænker hun.
Prøveklud
Så Selina leder videre, væbnet med tålmodighed og tid. Hendes læge har sagt, at det normalt kan tage op til fire måneder, før
MASSER AF MALING MED MI En undersøgelse fra Videncenter for Allergi fra 2015, hvor maling fra Danmark og fire andre EU-lande blev testet for allergifremkaldende stoffer, viste, at 93 procent af malingerne, som var med i undersøgelsen, indeholdt MI (methylisothiazolinon), 95 procent indeholdt BIT (benzisothiazolinon), og 24 procent indeholdt MCI (methylchloroisothiazolinon).
GODE NYHEDER: NYT EU-FORBUD MOD MI EU har for nylig vedtaget et forbud mod at bruge det MI i plejeprodukter, der bliver på huden. Det betyder, at MI fra 2017 ikke må bruges i fx cremer, make-up og deodoranter, og at produkterne rikke længere vil være at finde på butikkernes hylder fra årsskiftet. Det omfatter dog ikke produkter som fx shampoo, showergel og barberskum, der skylles af huden. Vil man være helt sikker på at undgå MI, skal man gå produkter med Den Blå Krans.
MI’en er dampet af. Altså burde den for længst være væk i lejligheden på Nørrebro – det er den bare ikke. Hverken lægen eller Astma-Allergi Danmarks rådgivning, som Selina kontaktede med det samme, kan forklare hvorfor, og ingen har hørt om så slemt et tilfælde som hendes før. Selve udslættet har hun fået medicin mod – men det hjælper jo kun på symptomerne og ikke på selve kilden til problemet, pointerer hun. Og ingen kan fortælle hende, hvad hun skal stille op med lejligheden. Selina føler sig efterhånden ret alene med MI-problemet, og hendes eneste måde at komme videre på er ved at prøve sig frem. – Når jeg får udslættet, går der en uge, før det er væk igen, og jeg bliver irritabel og i dårligt humør over, at det bliver ved med at være der. Men når nu ingen kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre, må jeg jo bruge mig selv som prøveklud for at finde ud af, hvor min grænse går, og hvornår jeg kan flytte ind igen, fortæller hun. Hvis det ikke hjælper at fjerne gulvmalingen, er næste skridt at prøve at forsegle væggene med nikotingrunder, som måske kan kapsle MI’en inde. Selina ved ikke, om det virker. Men det er hendes bedste bud lige nu.
Vil ikke miste modet
Det ringer på døren. Selina går ud for at åbne. Hendes mors mand, Lars, kommer ind. Han bor lige ovre på den anden side af gaden i en anden andelsforening. – Nu skal du høre, Selina. Jeg har lige hørt om en lejlighed, der er til salg ovre hos mig. Måske skal vi overveje, om vi skal købe den og sælge den her? Selinas ansigtsudtryk bliver mørkt og bekymret. Hun har ikke lyst til at overveje, hvad der sker, hvis hverken nikotinforsegling eller andre forsøg på at få MI'en til at forsvinde virker. Så bliver hun måske nødt til at gøre præcis det, som Lars lige sagde – at sælge sin lejlighed. Men det virker næsten for absurd for hende, at MI skal tvinge hende væk derfra. Derfor tænker hun kun ét skridt frem ad gangen. – Jeg kan ikke miste modet. Vi har ledt efter en andelslejlighed i halvandet år, og det er min drømmelejlighed i mit drømmekvarter! siger hun med et lille smil. – Men hvis ingen af de her ting virker, så aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Efter interviewet forsøgte Selina igen at sove i lejligheden for at se, om det gjorde en forskel, at gulvmalingen var fjernet. I første omgang så det ud til at virke, men efter nogle dage viste udslættet sig igen. Nu prøver hun med den forseglende nikotingrunder, som forhåbentlig vil gøre, at hun igen kan flytte ind. 15